Standardkontrakt for særlige rådgivere
Standardkontrakt for særlige rådgivere |
|
1. Ansættelse, ansættelsesområde og arbejdssted
(Navn) ……….., (cpr. nr.)……….. ansættes herved som særlig rådgiver (evt. alternativ titel) i ……. ministeriet, (adresse) …………… med virkning fra (dato)…...
Ansættelsesområdet er …… ministeriets departement. Stillingen er knyttet til ministersekretariatet og dertil knyttede stabsfunktioner.
2. Generelle retningslinjer
Ansættelsen sker efter de retningslinjer, der er angivet i betænkning nr. 1443/2004 om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre samt betænkning 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn. Det indebærer bl.a., at der ikke til stillingen er knyttet instruktionsbeføjelser over for det almindelige embedsværk.
Stillingen som særlig rådgiver er endvidere underlagt de almindelige principper om lovlighed, sandhedspligt og faglighed, der er beskrevet i betænkningen.
En særlig rådgiver er undergivet straffelovens og forvaltningslovens regler om tavshedspligt for personer, som virker inden for den offentlige forvaltning. Denne tavshedspligt omfatter bl.a. hensynet til enkeltpersoners personlige forhold, ligesom hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces efter omstændighederne kan begrunde tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsens ophør.
Ved ansættelsens påbegyndelse gennemføres et introduktionsforløb om de grundlæggende forvaltningsretlige principper og centraladministrationens opbygning og virkemåde.
3. Offentliggørelse af oplysninger om den særlige rådgiver
Der vil blive offentliggjort oplysninger på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside om den særlige rådgivers navn, ansættelsessted, arbejdsfunktioner, relevant uddannelses- og beskæftigelsesmæssig baggrund samt aflønning.
4. Overenskomstgrundlag, løn
a) Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Aflønningen sker som fuldmægtig, idet du indplaceres på ….. (trin) /specialkonsulent/chefkonsulent, pr. ….. i alt …. kr. årligt, svarende til ….. kr. månedligt.
Alternativt
b) Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten for journalister i statens tjeneste, idet du indplaceres på (trin)…., pr. …….. i alt ……… kr. årligt, svarende til …… kr. månedligt.
Herefter kan indsættes
Herudover ydes et kvalifikationstillæg på ……. kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012), pr. ….. i alt ……… kr., svarende til …… kr. månedligt.
Der ydes endvidere et funktionstillæg på ……. kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012), pr. … i alt …….. kr., svarende til ……. kr. månedligt. Tillægget dækker evt. merarbejde i forbindelse med varetagelsen af stillingen.
Den samlede aflønning udgør herefter ……….. kr. årligt, svarende til …….. kr. månedligt. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Beløbene er ekskl. pensionsbidrag.
5. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af de i pkt. 4 nævnte løndele. I henhold til overenskomsten udgør pensionsbidraget for tiden ……. pct. (overenskomstens pensionsbidragsprocent) af de pensionsgivende løndele, fordelt med …… i eget bidrag (overenskomstens eget bidrag) og …… i arbejdsgiverbidrag (overenskomstens arbejdsgiverbidrag).
Pensionsbidraget indbetales til …… (overenskomstens pensionsordning/-kasse).
6. Arbejdstid
Arbejdstiden er indtil videre aftalt til gennemsnitlig ……. timer pr. uge.
Den særlige rådgiver har pligt til at udføre merarbejde. Der henvises til pkt. 4, for så vidt angår tillæg for eventuelt merarbejde.
7. Ferie
Den særlige rådgiver følger aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.
8. Ansættelsens ophør
Ved udskrivelse af valg til Folketinget eller ved udnævnelse af en ny minister ophører ansættelsen med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Den særlige rådgiver fritstilles i perioden.
Den særlige rådgiver er berettiget til at tage andet arbejde i fritstillingsperioden, men har pligt til skriftligt at oplyse……. ministeriet herom, herunder om indtægten ved sådant arbejde. ….. ministeriet modregner indtægten ved nyt arbejde i lønnen i fritstillingsperioden efter funktionærlovens regler, herunder reglerne om minimalerstatning, jf. principperne i funktionærlovens § 3.
Hvis den særlige rådgiver genindtræder eller genansættes i samme stilling inden udløbet af varselsperioden, bortfalder lønnen i den resterende del af perioden. Det samme gælder, hvis den særlige rådgiver inden udløbet af varselsperioden ansættes i en tilsvarende stilling i et andet ministerium. Der kan således ikke ydes dobbelt løn i samme stilling eller i forbindelse med ansættelse i en tilsvarende stilling i et andet ministerium.
Ministeriet vil ikke modregne indtægter fra bijob, som den særlige rådgiver bestrider inden fristillingen, og som fortsætter i samme omfang i fritstillingsperioden.
Ansættelsesforholdet kan i øvrigt opsiges efter overenskomstens almindelige regler.
9. Øvrige vilkår for ansættelsesforholdet
For ansatte, der rekrutteres fra en anden stilling i centraladministrationen, skal der tages stilling til en eventuel tilbagegangsret:
Ved fratræden fra stillingen er der en tilbagegangsret til en stilling som
…… i …. ministeriet.
Hvis den særlige rådgiver i forbindelse med udskrivelse af valg til Folketinget eller ministerskifte ønsker at benytte tilbagegangsretten, indtræder rådgiveren i tilbagegangsstillingen umiddelbart efter udskrivelsen af valg til Folketinget eller ministerskiftet, men således at rådgiverens hidtidige løn opretholdes i en periode svarende til opsigelsesvarslet.
Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende bestemmelser i overenskomsten.
København, den ………
…………………. ………………….
(ansættelsesmyndigheden) (den ansatte)