Generelle betingelser for samhandel med Kardel automat
Pr. 9 august 2024.
Version 1.3
Generelle betingelser for samhandel med Kardel automat
1. Anvendelse
Betingelserne i nærværende aftale er gældende i alle henseender. Kundens angivelse af særlige aftalevilkår i ordrer m.m. anses ikke som en fravigelse af betingelserne, medmindre Kardel automat skriftligt og udtrykkeligt har bekræftet at andre betingelser finder anvendelse.
2. Betalingsbetingelser
8 dage fra leveringsdato. Ved forsinket betaling fra kunden beregnes rente i overensstemmelse med renteloven. Vi forbeholder os ret til at tage depositum på leje af maskiner.
3. Reklamation
Reklamationer skal fremsættes straks manglen er, eller burde være, opdaget af kunden. Leverandøren forbeholder sig ret til at få udleveret produkter omhandlende reklamationen.
4. Kundeoplysninger
Kardel automat registrerer som led i Aftalens gennemførelse oplysninger om kunden (navn, adresse, kontaktperson, e-mail, CVR-nr., mv.). Kunden accepterer, at oplysningerne anvendes i forbindelse med Aftalens opfyldelse samt en eventuel senere markedsføring direkte over for kunden af Kardel automats og hermed koncernforbundne selskabers produkter.
5. Meddelelsespligt
Kunden har pligt til straks at underrette Kardel automat, såfremt der sker ændringer i kundens forhold, som kan have betydning for Aftalens opfyldelse.
6. Produktansvar
Kardel automat er kun erstatningsansvarlig i overensstemmelse med de ufravigelige bestemmelser i produktansvarsloven, som følge af defekter ved Produktet, såfremt det kan dokumenteres, at defekten skyldes fejl eller forsømmelser fra Kardel automats side, som ikke kunne have været afværget ved kundens kontrol.
Kardel automat er dog ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder drifts- og avancetab, som et defekt Produkt måtte forvolde eller have forvoldt.
I det tilfælde Xxxxxx måtte blive pålagt et ansvar over for tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde Kardel automat skadesløs i samme omfang som Kardel automats ansvar er begrænset i denne Aftale.
7. Produktinformationer
Al information, som Kardel automat giver om Produktet, herunder anbefalinger og oplysninger om egnethed, sammensætning og anvendelse er alene vejledende.
Kardel automat vil efter bedste evne rådgive kunden med hensyn til valg af Produkt, brugen heraf, produktsammensætning mv., i videst mulige omfang.
8. Priser og prisregulering
Kardel automat forbeholder sig ret til løbende at regulere priser med afsæt i leverandørpriser & andre omkostninger/afgifter. I tilfælde af regeringsindgreb eller anden force majeure-lignende tilstand, kan der afviges fra ovenstående.
9. Forsinket betaling
Ved forsinket betaling beregnes 2% i morarente samt et rykkergebyr pr. måned af det skyldige beløb. Kardel automat er, uanset om aftalen fastholdes eller hæves, berettiget til at standse alle leveringer uden påkrav herom, indtil ethvert skyldigt beløb er betalt. Ved forsinkelse med betalingen i mere end 30 dage er Kardel automat berettiget til at hæve aftalen efter skriftligt påkrav herom til kunden.
Salgs- & leveringsbetingelser for ingredienser (kaffe, instant produkter m.m.)
1. Anvendelse
Nærværende betingelser gælder for alle leverancer af ingredienser som kaffe, instant produkter m.v. Vilkårene kan alene ændres skriftligt.
2. Ordre afgivelse
Ingredienser kan bestilles af kunden på en af følgende måder:
• pr. e-mail til xxxxx@xxxxxx.xx
• Kontakt på tlf. x000 000000:
• Åbningstider: Mandag - fredag kl. 8.00 – 15.30
Udenfor normal åbningstid kan der afgives ordre på mail xxxxx@Xxxxxx.xx - husk at oplyse kundenummer.
3. Varelevering
Ingredienser leveres 2 hverdage efter ordreafgivelse på anvist adresse (gælder kun Nuuk) i tidsrummet fra kl. 8.00 – 15.30. For større ordrer (volumen &/eller vægt) og levering til resten af Grønland sker levering AB lager Kardel automats adresse. Ved ordre under kr. 2.500,00 pålægges et administrationsgebyr på kr. 250,00.
Ved specielle ønsker eller tidsfrister ved levering forbeholder Kardel automat sig ret til at opkræve et mindre tillæg for leveringen. Kontakt Kardel automat herom.
Ved salg af varer der ikke findes på lager, opgives en tilnærmelsesvis og uforpligtende leveringstid. Det skal understreges, at den opgivne leveringstid er anslået, og derfor kan eventuel forsinkelse ikke gøres gældende overfor Kardel automat.
Kardel automat fralægger sig derfor ethvert erstatningsansvar for varer der går tabt i forsendelsen til Kunden eller beskadiges undervejs.
Leveringsomkostningerne, porto og forsikring, tillægges alle leverancer fra Kardel automat medmindre andet er aftalt.
Kardel automat vælger leveringsform med mindre andet er aftalt mellem parterne.
4. Returnering
Xxxxx tages ikke retur.
Hvis kunden nægter modtagelse af en korrekt bestilling, så vil kunden blive pålagt et administrationsgebyr på kr. 375,00 på mindre mængder. Ved større mængder, vil administrationsgebyret afregnes med en dagstakst.
Hvis kunden ikke er tilgængelig (lukket) på leveringstidspunktet på hverdage mellem kl. 8.30 – 16.30, tager vores transportør varerne med retur.
Kunden vil blive pålagt et administrationsgebyr efter transportørs dagstakst.
5. Priser & prisregulering
Kaffeprodukter:
Flere forskellige forhold som gør, at priserne kan svinge.
Kardel automat følger denne udvikling & den løbende prisregulering sker på basis af udsving på leverandørpriser. Kardel automat forbeholder sig ret til at regulere priser på kaffen, & reguleringer vil ske med 30 dages varsel.
Øvrige ingredienser & produkter:
Kardel automat forbeholder sig ret til at regulere priser, & reguleringer vil ske med 30 dages varsel.
I tilfælde af regeringsindgreb eller anden force majeure-lignende tilstand, kan der afviges fra ovenstående.
6. Ændring af salgs- & leveringsbetingelser for ingredienser
Ændringer i Salgs- & leveringsbetingelser for ingredienser kan ændres med 30 dages varsel ved offentliggørelse på xxx.xxxxxx.xx.
Salgs- & leveringsbetingelser maskiner (salg, leje)
1. Anvendelse
Nærværende betingelser gælder for alle leverancer i forbindelse med indgåelsen af en købs- eller lejeaftale. Vilkårene kan alene ændres skriftligt.
2. Samarbejdspartnere
Kunden er bekendt med og accepterer, at Kardel automat i forbindelse med opfyldelsen af den mellem parterne indgåede aftale kan anvende samarbejdspartnere og/eller underleverandører.
3. Genstanden
Aftalen omfatter alle de heri anførte maskiner, apparaturer, materialer & genstande, som er eller skal leveres af Kardel automat. Ved maskiner forstås: kaffemaskiner, bryganlæg, friskbryg- automater, instantmaskiner, espressomaskiner, kaffekværne, juicemaskiner, koldtvandskølere, fødevareautomater, vandbehandlingsfiltre m.m.
4. Montering
Kunden skal for egen regning sikre, at Produktet er tilsluttet lovlige el- & vandinstallationer. Mulighed for lovlig tilslutning af el- & vand skal forefindes indenfor 1,5 m fra det sted, hvor Produktet skal monteres.
Der kan indgås separat aftale om Kardel automats montering af Produktet til de lovlige el- & vandinstallationer, når Kunden har sikret, at monteringsstedet er bragt i en for monteringsarbejdet hensigtsmæssig stand. Dette forberedende arbejde skal udføres fagmæssigt korrekt af kunden, inden monteringen påbegyndes af Kardel automat.
Der kan indgås separat aftale om Kardel automats udførelse af forberedelserne for Kundens regning, eventuelt ved anvendelse af en af Kardel automats samarbejdspartnere eller underleverandører. Arbejder udført af en samarbejdspartner eller underleverandør betales direkte af kunden.
Kardel automat er, forinden monteringen påbegyndes, berettiget til at forlange attestation for, at en el- eller vandinstallation er lovlig.
Monteringsdatoen er aftalt mellem parterne.
Forefindes en lovlig el- & vandinstallation ikke på monteringsdatoen, eller er monteringsstedet ikke bragt i en for monteringsarbejdet hensigtsmæssig stand, fakturerer Kardel automat særskilt kunden for enhver omkostning forbundet hermed.
Kardel automat er berettiget til, såfremt Kundens forhold tilsiger det at udskyde en aftalt monteringsdato med op til 14 dage. Udskydelsen er ikke at betragte som en misligholdelse af Xxxxxx automats forpligtelser.
Kunden udfører efter monteringen det nødvendige løbende tilsyn af Produktet, herunder rengøring og tilsyn af vandtilslutninger.
5. Brug af Produktet
Kunden er ansvarlig for korrekt brug af Produktet og for opfyldelse af eventuelle myndighedskrav med hensyn til korrekt brug.
Kundens brugsret er betinget af korrekt brug i overensstemmelse med aftalen samt Kardel automats skriftlige såvel som mundtlige instrukser. Kunden er forpligtet til at følge disse forskrifter, herunder Kardel automats løbende instruktioner om brug af Produktet.
Kunden afholder enhver udgift, såvel løbende som enkeltstående, der kan henføres til brug af Produktet. Udgifterne omfatter blandt andet - men er ikke begrænsede til - el og vand. Betaling sker direkte til tredjemand.
6. Tilbehør til Produktet
Tilbehør som eksempelvis kolber, spildbakker, tragte mv. afholdes af Kunden for Kundens eget ansvar og regning.
7. Filtreringsanlæg
Lejeaftale (“Brugsaftalen”) er indgået under forudsætning af, at kunden har tegnet en serviceaftale og tilsluttet filtreringsanlæg (aktivt kulfilter og integreret partikelfilter) og sørger for vedligeholdelse heraf, efter forbrug, minimum 1 skift pr. år eller efter nærmere forskrifter. Opfylder kunden ikke dette, faktureres særskilt for Kardel automat udgifter herved (forskellen mellem lejeaftale med og uden anlægget).
8. Levering
Levering sker ab lager Kardel automats adresse.
Kardel automat fralægger sig derfor ethvert erstatningsansvar for varer der går tabt i forsendelsen til Kunden eller beskadiges undervejs.
Udføres opgaven eller sker leverancen til kunden med montør beregnes tekniker servicestime pr. påbegyndt arbejdstime i henhold til gældende prisliste
Aften & weekend tillæg 50% & søndag og helligdags tillæg 100%.
Leveringsomkostningerne, porto og forsikring, tillægges alle leverancer fra Kardel automat medmindre andet er aftalt. Kardel automat vælger leveringsform med mindre andet er aftalt mellem parterne.
Ved salg af varer der ikke findes på lager, opgives en tilnærmelsesvis og uforpligtende leveringstid. Det skal understreges, at den opgivne leveringstid er anslået, og derfor kan eventuel forsinkelse ikke gøres gældende overfor Kardel automat.
9. Bestillingsfejl
Varer tages generelt ikke retur.
Efter forudgående skriftlig aftale kan der i særlige tilfælde ske annullering af ordrer på lagervarer eller returnering i uåbnet original emballage. Ordrer på bestillingsvarer kan ikke annulleres og sådanne varer tages aldrig retur. Kardel automat forbeholder sig ret til ved returnering af varer / annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 15 % af fakturaværdien, dog min. kr. 150,00. Godkendte returnerede varer krediteres til gældende dagspriser.
10. Pris og prisregulering
Alle priser er i enten DKK eller EURO.
Pris for maskine, leje & service aftale fremgår af parternes aftale.
Kardel automat forbeholder at regulere priserne på maskine, leje & serviceaftale, såfremt der indtræffer ændringer i indkøbsomkostninger, transportomkostninger, love mv., som medfører en omkostningsforøgelse uden for Kardel automats kontrol. Prisreguleringen vil ske med 30 dages varsel ved offentliggørelse på xxx.xxxxxx.xx.
Ved lejeaftaler betaler kunden eventuelle gebyrer og omkostninger ved opsætning og montering, samt demontering og returnering, af maskinen til Kardel automat.
11. Betaling
Kardel automat fakturerer kunden i overensstemmelse med købs- eller lejeaftalen.
Ved købsaftaler faktureres vederlaget, når levering har fundet sted. Ved lejeaftaler sker fakturering løbende i overensstemmelse med lejeaftalen.
Kunden er ikke berettiget til at foretage modregning i sine betalingsforpligtelser, medmindre Kardel automat på forhånd skriftligt har accepteret modregning.
Kardel automat forbeholder sig ret til at kræve, at der stilles en anfordrings- eller bankgaranti på kontraktbeløbet inden montering af aftalte udstyr.
12. Brugen af varemærker
Produktet leveres med synligt varemærke fra Kardel automat.
Ved lejeaftaler er Kunden er forpligtet til at benytte det synlige varemærke, så længe Kunden benytter Kardel automats produkter.
Såfremt Kunden ikke længere bruger produkter fra Kardel automat, skal alle Kardel automats varemærker straks fjernes.
13. Service
Kunden kan indgå en særskilt aftale med Kardel automat om, at Kardel automat skal udføre løbende service af Produktet.
Produktet serviceres herefter af Kardel automat i overensstemmelse med serviceaftalen. Serviceringen omfatter - afhængig af vilkårene i serviceaftalen - vedligeholdelse og reparation af Produktet.
Ved lejeaftaler skal kunden holde Produktet i god, velholdt, brugbar og rengjort stand. Xxxxxx har herved pligt til at udbedre skader, der måtte opstå i aftaleperioden som følge af forkert brug eller andre forhold, som kan tilregnes kunden.
Ved lejeaftaler må Kunden ikke lade Produktet servicere af andre end Kardel automat. Såfremt kunden ikke opfylder disse forpligtelser, er Xxxxxx automat berettiget til at hæve aftalen uden varsel.
14. Ejendomsret
Ved købsaftaler bevarer Kardel automat ejendomsretten til Produktet, indtil betaling har fundet sted.
Ved lejeaftaler erhverver Kunden ikke ejendomsretten til Produktet, og Kardel automat er berettiget til at foretage mærkning af Produktet, hvoraf det fremgår, at ejendomsretten tilkommer Kardel automat. Produktet må ikke anbringes på en sådan måde i Kundens eller tredjemands ejendom, at Kardel automats ejendomsret risikerer at gå tabt. I sådanne tilfælde er Kunden erstatningspligtig overfor Kardel automat.
15. Kundeoplysninger
Som led i aftalens gennemførelse registrerer Kardel automat oplysninger om kunden (navn, adresse, kontaktperson, e-mail, CVR-nr. og eventuelt kreditoplysninger). Oplysningerne skal anvendes i forbindelse med aftalens opfyldelse og en eventuel senere markedsføring over for kunden af Kardel automats eller hermed koncernforbundne selskabers produkter, hvilket kunden ved aftaleindgåelsen meddeler samtykke til.
Xxxxxx har ret til - efter aftaleforholdet er afsluttet - til at få sine oplysninger slettet efter anmodning til Kardel automat.
16. Tilbudspligt
Såfremt der er et bestående aftaleforhold mellem Kunden og Kardel automat, forpligtiger sig Kunden til, at fremsende eventuelle tilbud fra konkurrerende virksomheder på sammenlignelige produkter til Kardel automat.
17. Særligt for lejeaftaler
Demontering, flytning eller anden ændring af Produktet må alene foretages af Kardel automat.
Eventuelle udgifter i forbindelse med ændringer af Produktet afholdes af kunden, hvis disse ændringer foretages efter kundens ønske eller i henhold til ændret lovgivning, der berør Produktet, placeringen heraf eller tilbehør til Produktet.
Kardel automat har ret til at skaffe sig adgang til Produktet, når forholdene kræver det. Kardel automat er
herved berettiget til at foretage ændringer ved Produktet, herunder at udskifte dette, såfremt det måtte anses for nødvendigt.
Kunden forpligter sig til at indgå en serviceaftale på automaten med udlejer for at sikre at automaten holdes i god, driftssikker stand og til at foretage sædvanlig vedligeholdelse, rengøring og afkalkning i henhold til producentens anvisninger.
Serviceaftalen kan på lejemaskiner ikke opsiges i aftaleperioden.
Kunden forpligter sig til at - under lejeforholdet - alene at bruge Kardel automats produkter (kaffe, instant produkter m.m.) i Produktet. Kardel automat forbeholder sig ret til at fakturere for perioder, hvor der ikke har været forbrug af Kardel automats produkter på maskinen. Såfremt Kardel automats produkter ikke længere bruges, kan Kardel automat opsige aftalen uden varsel.
Kunden er på opfordring af Kardel automat forpligtet til at fremlægge dokumentation for, at Produktet er omfattet af en forsikring som dækker tyveri, lynnedslag, brand, hærværk, el- og vandskade.
Aftalen kan af begge parter opsiges, afhænger af mærke og model, hvilket er nærmere defineret i selve lejekontrakten. Efter aftaleperioden kan aftalen ligeledes opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et kvartal.
Ved aftalens ophør skal kunden tilbagelevere Produktet til Kardel automat i samme stand som ved levering, med undtagelse af almindeligt slid og ælde. Tilbageleveringen gennemføres ved, at Kardel automat afmonterer og bortfragter Produktet. Ved afmonteringen udarbejdes en rapport for Produktets stand, som underskrives af begge parter.
Såfremt Produktet ikke tilbageleveres i overensstemmelse med ovenstående, foretages nødvendig rengøring, vedligeholdelse, reparation og anden service af Kardel automat for kundens regning.
18. Produktansvar
Kardel automat er kun erstatningsansvarlig i henhold til de præceptive (ufravigelige) bestemmelser i produktansvarsloven, som følge af defekter ved Produktet, såfremt det dokumenteres, at defekten skyldes fejl eller forsømmelser fra Kardel automats side, som ikke kunne have været afværget ved kundens kontrol.
Kardel automat er ikke ansvarlig for Kundens tab, herunder indirekte tab og drifts- og avancetab, som et defekt Produkt måtte forvolde eller have forvoldt.
Såfremt Kardel automat måtte blive pålagt et produktansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Kardel automat skadesløs i samme omfang som Kardel automats ansvar er begrænset efter Betingelserne.
19. Misligholdelse
Kunden skal straks ved modtagelsen underkaste Produktet en grundig undersøgelse med henblik på at sikre, at det leverede Produkt ikke er behæftet med mangler. Xxxxxxx, som burde være opdaget af kunden ved en sådan gennemgang, kan ikke efterfølgende gøres gældende.
Reklamation skal fremsættes skriftligt straks efter, at manglen er eller burde være opdaget af kunden. Kunden mister adgangen til at påberåbe sig en misligholdelse fra Kardel automats side, såfremt kunden ikke giver skriftlig meddelelse herom til Xxxxxx automat med angivelse af misligholdelsens beskaffenhed inden tre arbejdsdage efter modtagelse af Produktet.
Reklamation berettiger ikke kunden til at tilbageholde betaling - hverken helt eller delvist.
Ved købsaftaler bortfalder samtlige misligholdelsesbeføjelser 12 måneder efter leveringsdatoen af et nyt produkt. For brugt Produkt er perioden 3 måneder.
Kardel automat forpligter i nævnte tidsrum foroven fra leverancedato, at afhjælpe konstaterede mangler ved det leverede udstyr. Afhjælpningen omfatter alle dele, som måtte medgå til reparation eller udskiftning af udstyret i tilfælde, hvor der er tale om fabrikationsfejl eller materialefejl.
Den til afhjælpningen anvendte tid til reparation og kørsel vil ikke være omfattet af Kardel automats afhjælpning, såfremt der ikke tegnes en serviceaftale, men vil blive debiteret kunden til gældende sats. Afhjælpningen vil kunne rekvireres inden for Kardel automats normale åbningstid.
Såfremt Kardel automat har afhjulpet eventuelle mangler inden rimelig tid efter en skriftlig reklamations modtagelse, er kunden ikke berettiget til at gøre yderligere misligholdelsesbeføjelser gældende.
Kunden er ikke berettiget til at hæve handlen, kræve forholdsmæssig afslag eller nogen former for erstatning i tilfælde af mangler.
Såfremt det viser sig, at en mangel kan henføres til kundens egne eller tredjemands forhold, er Kardel automat berettiget til at beregne sig et rimeligt vederlag til dækning af fejlfinding og eventuel afhjælpning.
Kardel automat er ikke ansvarlig for person- som tingsskade.
Kardel automat er ikke ansvarlig for Produktskade, der skyldes udefrakommende påvirkning, herunder kundens ukorrekte montering, ukorrekte brug, behandling samt opbevaring af Produktet, lynnedslag eller tredjemands forhold, herunder el- og vandinstallationen.
Kunden ansvarlig for enhver skade på Produktet, som forvoldes af kunden selv, kundens personale eller andre, som kunden har givet adgang til Produktet.
Såfremt der er konstateret en skade på produktet, skal Kunden straks rette henvendelse herom til Kardel automat.
Følgende betragtes - blandt andet - som en væsentlig misligholdelse af aftaleforholdet, og berettiger Kardel automat til at ophæve aftalen:
- Kunden sælger, pantsætter, udlåner, lejer eller på en hvilken som helst anden måde disponerer over Produktet omfattet af en Brugsaftale over for tredjemand.
- Kunden standser sine betalinger, udsættes for konkursbegæring, akkord, gældssanering eller en hvilken som helst anden form for kreditorforfølgning, såfremt dette medfører en økonomisk risiko for Kardel automat.
- Kunden bruger produkttilbehør ikke godkendt af Kardel automat.
- Kunden ikke i øvrigt senest 8 dage efter et påkravs afsendelse berigtiger en misligholdelse på en for Kardel automat betryggende vis, herunder betalingspåkrav.
Ved ophævelse er Kardel automat berettiget til straks at tilbagetage Produktet for
kundens regning. Tilbagelevering af Produktet begrænser ikke Kundens erstatningsansvar over for Kardel automat.
20. Force majeure
Kardel automat er ikke erstatningsansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, hvis den manglende opfyldelse skyldes force majeure, herunder arbejdskonflikt, brand, vejrlig, lynnedslag, naturkatastrofer, regeringsindgreb, krig, mobilisering, eksport- eller importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed samt anden årsag i øvrigt, som ligger uden for Kardel automats kontrol og som hindrer Kardel automats aftaleopfyldelse over for Kunden.
Dette er gældende, hvad enten opfyldelseshindringen skyldes Kardel automat eller en af Kardel automat valgte samarbejdspartner.
I sådanne tilfælde suspenderes Kardel automats forpligtelser i et tidsrum svarende til hindringens varighed.
Begge parter er berettiget til at ophæve aftalen, såfremt begivenheden medfører en manglende opfyldelse af forpligtelser ud over tre måneder fra den fastsatte leveringstid.
21. Lovvalg
Enhver konflikt mellem parterne skal søges at løses i mindelighed. Såfremt det ikke er muligt, skal konflikten afgøres af de grønlandske domstole. Grønlandsk lovgivning finder anvendelse på aftaleforholdet.
Salgs- & leveringsbetingelser service (service, serviceaftale)
1. Anvendelse
Nærværende betingelser gælder for alle leverancer under serviceaftalen.
Aftalen kan alene ændres skriftligt.
2. Tilkald
Tilkald skal bestilles hos Kardel automat på telefon 55 93 30. Telefonen er åben hverdage mellem klokken 8.00 og 16.00. Besøg tilstræbes udført indenfor 16 timer
Servicebesøg foretages indenfor 16 arbejdstimer mandag-fredag mellem kl. 8:00-15:30.
3. Hvad dækker aftalen
Serviceaftalen dækker et årligt serviceeftersyn af fuldautomatiske espressomaskiner i henhold til producentens forskrifter. Frit tilkald og afhjælpning af drifts- stop/funktionsfejl på automaten indenfor 16 arbejdstimer, indenfor normal arbejdstid. Arbejdsløn og kørsel ved udførelse af ovenstående.
4. Hvad dækker aftalen ikke
Reservedele nødvendige for udbedring af fejl (med mindre andet skriftligt er aftalt). Service kit nødvendige for det årlige serviceeftersyn i henhold til producentens forskrifter. Kulfilterskift (med mindre andet skriftligt er aftalt).
Fejl, der skyldes følgende:
• Defekt el- eller vandtilførsel eller afløb og lignende.
• Ukyndig betjening af automaten.
• Mangelfuld løbende rengøring, vandfiltrering og vedligehold af automaten.
• Fremmedlegemer i eventuelle betalingssystemer i automaten.
• Hærværk og brand og lignende.
• Ændringer i automatens programopsætning foretaget af kunden selv.
• Ikke-aftalte fysiske flytninger af automaten.
Reparationer og service på betalingssystemer og koldtvands units monteret i automaten med mindre andet skriftligt er aftalt. Service på eventuelt tilbehør til automaten (spildbakker, kolber, tragte, og lignende).
Ændringer og justeringer af kopstørrelser og blandingsforhold, samt anden programmering af automaten. Service udført udenfor normal åbningstid.
5. Servicepriser
Den aftalte pris gælder for en 12 måneders periode. Kardel automat forbeholder sig ret til at regulere priserne i takt med prisudviklingen eller ved andre forhold, der påvirker omkostningsniveauet på kundens aftale.
Aftalen faktureres årligt forud, gældende fra underskrift af aftalen, med mindre andet skriftligt er aftalt.
6. Gebyrer
Ved forgæves kørsel på et tilkald, faktureres kunden særskilt efter medgået tid, til gældende takster.
7. Levering
Service udføres på kundens adresse (automatens placering), med mindre andet skriftligt er aftalt.
Undlader kunden at modtage service på det aftalte tidspunkt, har Xxxxxx automat ret til at undlade at udføre den pågældende serviceopgave.
Kardel automat kan anvende samarbejdspartnere til udførelsen af serviceopgaver.
8. Superbruger
Kunden forpligter sig til at have min. en superbruger uddannet, denne optrænes ifm. installation af maskinen. Såfremt der ikke er en valgt superbruger til at modtage undervisningen, ved installationen, opkræves der for ekstra undervisning, ved nyt servicebesøg i henhold til gældende prisliste.
Superbrugeren kan afhjælpe alm. vedligehold.
Hvis Kardel automat tilkaldes til service på alm. vedligehold så som alm. rensning af kaffedyser etc. forbeholder Kardel automats sig ret til at fakturere disse ydelser.
9. Brug af produkter til automaten
Køber er forpligtet til, så længe aftalen er i kraft, kun at bruge sælgers produkter (kaffe, instant produkter m.m.) i automaten. Hvis der bruges produkter, som ikke købes gennem Kardel automat og servicekald rekvireres med baggrund i forringelse af smagskvalitet eller driftsproblemer, grundet dårlige bønner/ fremmedlegemer i bønner, forbeholder Kardel automat sig ret til at efterfakturere eventuelle skader forårsaget af dette.
Bruger køber andre produkter, betragtes det som misligholdelse fra købers side.
10. Overdragelse af aftalen
Kardel automat er berettiget til at overdrage aftalen til tredjemand, uden kundens forudgående samtykke. Køber kan ikke overdrage aftalen til tredjepart, uden sælgers skriftlige accept heraf.
11. Ikrafttræden
Serviceaftalen træder i kraft ved aftalens underskrift og løber herefter uopsigeligt i 24 måneder, med mindre andet skriftligt er aftalt.
12. Fejl og mangler
SI tilfælde af fejl og mangler ved de leverede serviceydelser begrænses Kardel automats ansvar sig til afhjælpning af disse fejl. Kardel automat påtager sig intet ansvar for indirekte skader og følgeskader, herunder driftstab som følge heraf.
13. Opsigelse
Aftalen kan opsiges skriftligt senest 3 måned før aftalens udløb, med mindre andet skriftligt er aftalt. Opsiges en aftale ikke, forlænges den automatisk med 12 måneder ad gangen.
I tilfælde af købers misligholdelse, kan aftalen ophæves med øjeblikkelig virkning af sælger.
14. Tilkaldeservice uden serviceaftale
Kunder, der ikke har tegnet en serviceaftale, har følgende mulighed for ad hoc service:
• Kundeservice fra kl. 8:00-15:30 faktureres efter tidsforbrug til normal takst
• Kundeservice efter kl. 15:30 faktureres efter tidsforbrug til overtids takst
• Servicebesøg tilstræbes udført indenfor 16 arbejdstimer fra serviceudkaldet er modtaget
• Arbejdsløn, kørsel og reservedele efter regning.