ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR JEVITH A/S
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR JEVITH A/S
Enhver leverance finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser med mindre andet er skriftligt aftalt. Ved eventuel uoverensstemmelse med købers almindelige handelsvilkår, går sælgers salgs- og leveringsbetingelser forud.
1. GENERELT
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrebekræftelser
og leverancer, med mindre anden skriftlig aftale herom foreligger mellem parterne.
2. TILBUD/ORDREBEKRÆFTELSE
2.1 Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
2.2 Sælgers tilbud er bindende i 8 dage, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Endelig aftale om levering foreligger først, når Køber har modtaget Sælgers skriftlige ordrebekræftelse, og kun denne er bindende.
2.3 Køber henvises til at følge eventuelle brugsvejledninger, kataloger og brochurer, der er leveret med varen, eller til selv at indhente fornødne oplysninger om anvendelsesområdet samt korrekt anvendelsesmåde
for det købte.
2.4 Sælger påtager sig intet ansvar for indholdet af kataloger, brochurer samt øvrige informationer, herunder elektroniske informationer af enhver art, fra Sælgers leverandører.
2.5 Sælger påtager sig intet ansvar for vederlagsfri, mundtlig eller skriftlig vejledning, måltagning, beregning mv., som en medarbejder måtte yde.
3. PRISER
3.1 Priser fremgår af Sælgers til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse. Levering sker fra Sælgers lager eller ab værk, med mindre andet er aftalt.
Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms, afgifter samt eventuelt ekspeditionsgebyr.
3.2 Sælger er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
4. BETALING OG SIKKERHEDSSTILLELSE
4.1 Såfremt Køber har konto hos Sælger forfalder købesummen til betaling efter de for Købers konto hos Sælger gældende betalingsbetingelser,
med mindre andet udtrykkeligt, skriftligt er aftalt. Købesummen forfalder til betaling regnet fra det angivne leveringstidspunkt jf. punkt 8.1., uanset at Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
4.2 I øvrige handler forfalder købesummen til betaling på det angivne leveringstidspunkt jf. punkt 10.1., uanset om Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
4.3 Såfremt Købers betaling ikke sker rettidig, eller forudsætningerne for den aftalte kredit væsentligt ændres, er Sælger berettiget til at tilbageholde
alle yderligere leverancer til Køber, uanset at leverancerne ikke har nogen indbyrdes sammenhæng.
4.4 Ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag tilskrives morarenter af det forfaldne tilgodehavende inkl. moms i henhold til renteloven, medmindre anden rentesats følger af sædvane, kutyme eller er aftalt. Tilskrevne morarenter forfalder til betaling omgående og betales forud for al anden gæld ved de løbende indbetalinger.
4.5 Sælger er til enhver tid efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købesummens, fragtomkostningernes og øvrige omkostningers rettidige betaling.
4.6 Ved ikke rettidig betaling er Sælger berettiget til uden varsel at overgive sagen til advokatinkasso. Køber er pligtig at betale de af advokaten fastsatte inkassoomkostninger, som kan overstige de beløb, som fremgår af »Bekendtgørelse om udenretlig inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling«.
5. ANNULLERING OG ÆNDRING AF ORDRER
5.1 Køber har efter afgivelse af ordre ikke ret til ændring heri eller annullering heraf.
5.2 Såfremt Sælger på trods af punkt 6.1. særskilt godkender en annullering eller ændring, er Køber pligtig at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til opbevaring og sikring af kvalitet og egenskaber samt forrentning, som
følge af udskudt leveringstidspunkt. Ved hel eller delvis annullering er Køber videre pligtig til at erstatte Sælgers mistede fortjeneste.
6. RETURVARER OG RETURBAR EMBALLAGE
6.1 Varer modtages ikke retur.
6.2 Såfremt det på trods af punkt 6.1. aftales, at Sælger tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangel fri stand, og i original og ubrudt emballage. Varerne skal være fri for smuds etc. Varer, der er specielt producerede og/eller hjemtaget til Køber (skaffevarer), modtages dog aldrig retur.
6.3 Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af Sælger fastsatte gebyr til dækning af returnerings-omkostninger og Sælgers salgsomkostninger.
7. GARANTI
7.1 Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer.
7.2 Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet Sælger alene videreformidler en sådan producentgaranti til Køber.
8. LEVERING
8.1 Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for Sælger, med mindre andet skriftligt er aftalt.
8.2 Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt har Sælger ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde
a) Force majeure jht. punkt 13
b) Ved forsinkelse, som skyldes Sælgers leverandører, transportører eller øvrige tredjemænd
c) Usædvanligt vejrlig
d) Arbejdskonflikter uanset årsag
e) Offentlige påbud eller forbud, som Sælger ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
8.3 Hvor der er truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
8.4 Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning.
8.5 Såfremt Køber ikke opfylder de i punkt 8.4 anførte forpligtelser, vil Sælger være berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for Køber er til stede. Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til Køber ved levering.
Følgeseddel eller transportørens køreseddel anses som dokumentation for levering.
8.6 Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger, der
følger af, at Køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.
9. REKLAMATION VED OG ANSVAR FOR FORSINKELSE
9.1 Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
9.2 Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
9.3 I tilfælde af væsentlig forsinkelse er Køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance.
9.4 Hvis Køber hæver aftalen i henhold til punkt 9.3, har han krav på erstatning fra Sælger for de meromkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side. Erstatningen kan dog ikke overstige fakturaværdien af den forsinkede leverance.
9.5 Køber har ikke ud over det i punkt 9.4 nævnte ret til nogen erstatning i anledning af Sælgerens forsinkelse. Dette gælder uanset om Køber hæver eller fastholder købet.
10. UNDERSØGELSESPLIGT OG REKLAMATION
10.1 Køber skal straks ved modtagelsen, og inden varerne tages i brug eller bearbejdes, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri, herunder at farve- og nuanceforskelle ligger inden for det acceptable.
10.2 Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, må fremsættes straks og absolut senest 3 dage efter varens levering på Købers plads for at kunne tages til følge.
10. 3 Såfremt varerne skal monteres eller indgå i en montage, skal Køber sørge for, at varerne – inden montagen påbegyndes – gennemgås for mangler, idet reklamation ikke kan finde sted, efter at montage er påbegyndt.
11. ANSVAR FOR MANGLER VED SALGSGENSTANDEN
11.1 Ved rettidig reklamation over mangler jf. punkt 10.2 skal Sælger foretage afhjælpning eller omlevering efter Sælgers valg.
11.2 Hvis Sælger ikke foretager afhjælpning eller omlevering, jf. punkt 11.1 Inden rimelig tid efter, at Køber har reklameret i henhold til punkt 10, har Køber ret til ved skriftlig meddelelse til Sælgeren at hæve aftalen for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen.
11.3 Hvis Køber hæver aftalen, har han ret til at kræve erstatning af Sælger for de meromkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side.
11.4 Uanset det foregående, er Sælgers erstatningsansvar for mangler altid begrænset til fakturaværdien af de(n) mangelfulde vare(r).
11.5 Sælger har intet ansvar for mangler eller for undladelse af at levere erstatningsvare(r) udover det i punkterne 11.3 og 11.4 foreskrevne. Dette gælder ethvert tab, manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. Denne begrænsning
i Sælgers ansvar gælder dog ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
11.6 Købers krav på afhjælpning, omlevering eller ophævelse bortfalder, såfremt leverancen ikke har været opbevaret eller anvendt korrekt og sædvanligt og i overensstemmelse med Sælgers anvisninger.
11.7 Sælger har intet ansvar for skader forårsaget af forkert og uhensigtsmæssig brug af leverede varer.
12. BYGGELEVERANCEKLAUSUL
12.1 Ved materialeleverancer til statsligt og statsstøttet byggeri samt til byggeri, hvorom særlig aftale om udvidelse af ansvarsperioden skriftligt er aftalt med Sælger, gælder desuden følgende regler:
12.2 Sælgers ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår.
Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til Køberen.
Såfremt det må anses som godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke – eller kun med stor vanskelighed – kan gennemføres mod Køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod Sælger. Også i sådanne tilfælde kan Sælger kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang Sælgers egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, der følger af Sælgers eget kontraktforhold med Køber, herunder
nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Sælger anerkender dog i alle tilfælde, at kunne sagsøges sammen med Køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
13. FORCE MAJEURE
13.1 I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor Sælgers kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan Sælger ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til Køber hurtigst muligt.
14. PRODUKTANSVAR
14.1 Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger Sælger ansvar for sådanne skader, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset. Sælger er endvidere ansvarlig for skader, som leverede produkter fra Sælger måtte forvolde, i det omfang skadeforvoldelsen skyldes udøvelse af grov uagtsomhed fra Sælgers side, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
14.2 I tilfælde hvor Sælger er ansvarlig for produktskader, jf. punkt 14.1, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.
14.3 I det omfang Sælger måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til, at holde Sælger skadesløs for det ansvar Sælger måtte blive pålagt, og som er videregående end Sælgers ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod Sælger fra tredjemand i anledning af produkter leveret af Sælger via Køber til tredjemand.
14.4 Sælger hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
15. ALMINDELIG ANSVARSBEGRÆNSNING OG TRANSPORT
I KRAV MOD SÆLGERS LEVERANDØRER
15.1 Sælgers ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller – grundlag.
15.2 I det tilfælde, hvor Sælgers leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Sælger for forsinkelser eller mangler, vil Sælger være indstillet på at give Køber transport i Sælgers krav mod leverandøren eller tredjemand.
16. TVISTER
16.1 Enhver tvist, der måtte opstå mellem parterne skal afgøres med voldgift, medmindre Sælger bestemmer, at tvisten skal afgøres ved de ordinære domstole.
16.2 Skal sagen afgøres ved voldgift, skal voldgiftsretten etableres efter reglerne i § 47 i »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed« (herefter AB 92).
16.3 Syn og skøn skal etableres efter reglerne i § 45 i AB 92. 16.4 Skal sagen afgøres ved de ordinære domstole, skal sagen anlægges ved Sælgers hovedkontors værneting uden hensyn til, hvor Køber bor eller opholder sig.