VEJLEDNING

VEJLEDNING

DE VIGTIGSTE REGLER I YNGRE LÆGERS OVERENSKOMST

KØBENHAVN 2021

Kære tillidsrepræsentant

Som tillidsrepræsentant skal du være med til at sikre, at Yngre Lægers overenskomst bliver overholdt. Det forudsætter et godt kendskab til over- enskomsten, og vi har derfor udarbejdet denne vejledning til at lette dit arbejde.

Vejledningen beskriver kort nogle af de problemer, hvor overenskomsten oftest bliver brudt, og du får redskaber og ideer til at løse disse problemer.

Du kan også med fordel bruge pjecen Vær på vagt, som ligger på xx.xx.

På xx.xx finder du mange andre re- levante informationer. Her kan du få løst flere problemer og få svar i form af uddybende regler og fortolkninger. Og du er naturligvis altid velkommen til at kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

Vi håber, du får gavn af vejledningen, så du og dine kollegers arbejdsvilkår kan sikres bedst muligt.

Yngre Læger

3

INDHOLD

ARBEJDSTIDSREGLER 5

Hviletid og fridøgn 5

Vagtbelastning 8

Vagthyppighed 10

Xxxxxx og ændringer 13

Tjekliste – arbejdstidsregler 16

LØN 17

Tjekliste 19

FERIE 20

Tjekliste 23

VAGTVÆRELSE 24

Tjekliste 25

TIDSBEGRÆNSEDE

ANSÆTTELSER 26

Tjekliste 27

ANSÆTTELSE OG

AFSKEDIGELSE 28

Tjekliste 30

4

ARBEJDSTIDSREGLER

PROBLE ME R

A. Hvor meget hviletid skal man have mellem to arbejdsperioder?

B. Hvor mange fridage skal man have, og hvor- dan skal de placeres?

Hviletid og fridøgn

Både overenskomsten (§ 29) og arbejdsmiljøloven har regler om hviletid og fridøgn. Reglerne angiver, hvor meget frihed der skal være mellem to arbejdsperioder, hvor mange fridage man skal have, og hvordan de skal placeres.

Det er vigtige regler at kende for yngre læger, der arbejder i aften-/nattetimerne og i weekenderne.

A. Hvor meget hviletid skal man have mellem to arbejdsperioder?

Problem

Hvor lang skal hvileperioden være, fra man har fri, til man kan møde på arbejde igen? Hvad gør man, hvis hviletiden bliver overtrådt?

Regler

Ifølge arbejdsmiljøloven og overenskomsten skal man have minimum 11 timers hvile mellem to døgns arbejdsperioder. En arbejdsperiode kan være op til 24 timer (25 timer for vagter, som støder op til en lørdag, søndag eller søgnehel- ligdag).

Bestyrelsen har givet de regionale fællestil- lidsrepræsentanter bemyndigelse til at aftale, at hviletiden kan nedsættes fra 11 til 8 timer. Se mere om hviletidsbestemmelserne på xx.xx.

Bestyrelsen anbefaler, at man kun aftaler dispensation fra de 11 timers hviletid, hvis alle lægerne i vagtlaget er enige, og det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

En nedsættelse af hviletiden har ikke kun betydning for, hvor mange timers hvile der skal være mellem to døgns arbejdsperioder. Den har også betydning for, hvor belastet en døgnvagt kan være, før den skal deles, og for hvor mange timer det ugentlige fridøgn skal have.

En døgnvagt kan i gennemsnit være belastet max. 13 timer, hvis man ikke har aftalt at ned- sætte hviletiden. Hvis man har aftalt at ned- sætte hviletiden til fx 8 timer, kan vagten være belastet i 16 timer i gennemsnit (overenskom- stens § 20 stk. 2 og § 21 stk. 2). Se også side 8.

Man har krav på to fridøgn om ugen i gennem- snit over en normperiode, hvor udgangspunktet er, at de holdes i sammenhæng, fx i weekenden. For at afvikle to sammenhængende fridøgn skal perioden være på mellem 55 og 64 timer.

Hvis perioden er splittet op i to enkeltstående fridøgn, skal hver periode have en længde på minimum (24 +11) 35 timer.

5

Er hviletiden nedsat til fx 8 timer, skal fridøg- net i stedet mindst være på (24 +8) 32 timer (overenskomstens § 28 stk. 3).

ARBEJDSTIDSREGLER – HVILETID OG FRIDØGN

Ifølge overenskomsten kan vagt uden for tje- nestested også være hviletid. Hvis man har vagt uden for tjenestestedet, og der ikke er noget at lave i vagten i de sidste 11/8 timer, har lægen haft sin hviletid og kan møde på arbejde dagen efter. Ifølge overenskomsten kan man have op til tre telefonopkald i tidsrummet 23 -07, uden at hviletiden bliver afbrudt (overenskomstens § 29 pkt. 4).

Løsning

Man bør kun planlægge med flere døgnvagter efter hinanden eller med en dagtjeneste efter en døgnvagt, hvis man er helt sikker på, at vagten er så lavt belastet, at lægen kan have hviletid under vagten.

Det er selvfølgelig arbejdsgiverens ansvar at overholde overenskomsten, men det er samtidig et område, hvor der er forskellige holdninger blandt lægerne. Det er vigtigt at være opmærk- som på, at reglerne både er en beskyttelse af lægerne og en sikring over for patienterne om, at de ikke bliver behandlet af trætte læger.

Yngre læger kan også have forskellige hold- ninger til, om hviletiden skal nedsættes. Også her må man være opmærksom på, at reglen om de 11 timers hvile er en beskyttelsesregel. Man bør derfor kun lave en aftale om nedsættelse af hviletiden, hvis alle læger i vagtlaget ønsker det, og det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

Det er alene den regionale fællestillidsrepræ- sentant for yngre læger, der kan dispensere for reglerne om hviletid og fridøgn, og aftaler om dispensation kan altid opsiges med tre måne- ders varsel.

B. Hvor mange fridage skal man have, og hvor- dan skal de placeres?

Problem

Hvor mange fridage skal man have, og hvordan

6 skal fridagene placeres, når man laver vagtske-

maet? Skal man fx planlægge med friuger, eller skal man placere fridagene mere jævnt?

Regler

Overenskomsten og arbejdsmiljøloven regule- rer længden og placeringen af fridagene. Ifølge arbejdsmiljøloven og § 28 stk. 3 i overenskom- sten har man ret til et ugentligt fridøgn i hver uge. Fridøgnet skal være på mindst 24 timer + hviletiden, dvs. 35 timer, hvis hviletiden ikke er nedsat (24 + 11 timer) og på mindst 32 timer (24 +8), hvis hviletiden er nedsat til 8 timer. Hvis fridagens længde kun er på 24 timer, tæller den altså ikke som et fridøgn.

Ifølge overenskomsten har man ret til to ugentlige fridage, som normalt er lørdag-søn- dag. Hvis man er på arbejde lørdag-søndag, skal der planlægges med en anden fridag. Hvis de to fridage ligger samlet, skal de mindst være på 55 timer. Er de placeret enkeltvis, skal de være på 35/32 timer. Det betyder, at har man eksempel- vis en 14 ugers normperiode, skal der i denne periode være 28 fridøgn, som alle skal have den nødvendige længde for at kunne tælles med som et fridøgn.

De regionale fællestillidsrepræsentanter har jf. § 29, stk. 6 bemyndigelse til at aftale, at det ugentlige fridøgn kan rykkes, så der er op til 11 døgn mellem fridøgnene. Det er bl.a. derfor, at et vagtlag kan planlægge med en eller flere friuger i en normperiode. I overenskomsten står der op til 12 døgn, men Yngre Lægers bestyrelse har alene bemyndiget de regionale fællestillidsre- præsentanter til at aftale op til 11 døgn.

Bestyrelsen anbefaler, at man kun dispen- serer fra retten til et ugentligt fridøgn, hvis læ- gerne i vagtlaget er enige, og hvis det ikke går ud over arbejdsmiljøet.

Hvis man arbejder en søndag, skal man have en anden fridag i den følgende uge, dvs. på en hverdag i den følgende uge.

ARBEJDSTIDSREGLER – HVILETID OG FRIDØGN

Løsning

Man kan tjekke arbejdsplanen og se, om der er det nødvendige antal fridøgn, og om de har den nødvendige længde. Se pjecen Vær på vagt på xx.xx.

Hvis man synes, der er for lang tid mellem fri- dagene, kan man opsige en eventuel lokalaftale om, at der kan være op til 11 døgn mellem to

fridøgn. Hvis der ikke er nogen lokalaftale, skal man have et fridøgn i hver uge.

Reglerne om fridøgn er baseret både på over- enskomsten og arbejdsmiljøloven, og hvis der er problemer med at overholde reglerne, har man derfor mulighed for at inddrage Arbejdstilsynet. Det er en god ide først at kontakte fællestillids- repræsentanten og Yngre Lægers sekretariat.

HVILE TID OG FRIDØGN

Hviletid

Perioden mellem to tjenester. Normalt 11 timer men den regionale fæl-

lestillidsrepræsentant kan i særlige tilfælde dispensere ned til otte timer.

Døgnvagt

Belastning max. 13 timer i gennemsnit.

Hvis der gives dispensation til otte timers hvile, kan belastningen være op til 16 timer i gennemsnit.

Fridøgn og længde

To fridøgn om ugen i gennemsnit over en normperiode.

Fridøgn skal minimum være på 35 timer (24 timer + 11 timers hvile). Hvis der er givet dispensation til nedsættelse af hviletid til otte timer, skal fridøgnet være (24 +8) 32 timer.

Fridøgn og placering

Minimum et fridøgn pr. syv kalenderdage.

Den regionale fællestillidsrepræsentant kan i særlige tilfælde dispen- sere, så der er op til 11 døgn imellem to fridøgn.

7

ARBEJDSTIDSREGLER – HVILETID OG FRIDØGN

Vagtbelastning

Et af de største arbejdsmiljømæssige problemer for yngre læger er for belastede vagter. Det kan være både på grund af mængden af arbejde i den enkelte vagt og på grund af det arbejde, der ud- føres i vagten, hvor den yngre læge ikke har fået den nødvendige

PROBLE M

Der er for meget at lave i vagten

oplæring eller får den nødvendige supervision og opbakning. Yngre Læger har aftalt med Danske Regioner, at der er en be-

lastningsgrænse for alle vagter på 13 timer. Der kan dog i visse situationer dispenseres, så døgnvagter kan være belastede op til 16 timer. Der kan ikke dispenseres for aften-/nattevagter.

Regler

Ifølge overenskomsten må en vagt højst være belastet 13 timer i gennemsnit (§ 20 stk. 2 og § 21 stk. 2). Hvis Yngre Lægerådet i regionen har indgået en lokalaftale om nedsættelse af hvile- tiden fra 11 til 8 timer, må (døgn-)vagten max. være belastet i 16 timer i gennemsnit.

Belastningen i vagten opgøres pr. påbegyndt time, hvor et tilkald regnes, fra lægen bliver kaldt, og til arbejdet er afsluttet (§ 21). Der er særlige regler for opgørelse af telefonopkald, og overlap medregnes ikke i belastningen.

Hvis vagten er delt, dvs. en læge har dagtje- nesten og en anden læge aften-/nattevagten, kan belastningen i 2. skift også højst være på 13 timer, og lægen må maksimalt være belastet ¾ af tiden i tidsrummet 20-08, begge dele som et gennemsnit for vagtlaget.

Bestemmelserne om max. belastning betyder, at det ikke er muligt at have døgnvagter, der i gennemsnit er belastet mere end 13/16 timer. Hvis en døgnvagt er belastet mere end de 13/16 timer, skal vagten deles.

Hvis vagten er delt, og 2. skift er mere belas- tet end 13 timer og/eller ¾ i tidsrummet 20-08, skal tillidsrepræsentanten og den ledende overlæge drøfte løsninger, der kan nedbringe belastningen.

8 Hvis den ene part kræver det, kan der efter

§ 22, stk. 5 gennemføres en vagtbelastningsop- gørelse.

Hvis enten tillidsrepræsentanten eller den ledende overlæge skønner, at det er nødvendigt, kan de centrale parter – Yngre Læger og Danske Regioner – inddrages i drøftelserne.

Hvis det alligevel ikke lykkes at nedbringe belastningen til under 13 timer og ¾ mellem 20 og 08, kan ledelsen omlægge vagten, så både dag- og nattevagten har en maksimal længde på 13 timer (inklusiv overlap). Her indgår kun nat- tevagten i vagthyppigheden på hvert 6. døgn, selvom vagtskiftet ligger senere end kl. 18.

Løsning

Hvis en døgnvagt er for belastet, kan man gøre to ting: Enten dele vagten eller begrænse vagt- arbejdet, så det kommer under grænsen på 13/16 timer.

Har man indgået en lokalaftale om nedsæt- telse af hviletiden, kan man overveje at opsige den. Herved vil den maksimale belastning blive nedsat fra 16 til 13 timer i gennemsnit.

Yngre Lægerådet og tillidsrepræsentanten kan altid bede om en forhandling, hvis arbejds- vilkårene er for dårlige. Med § 22 stk. 5 har man en bestemmelse, der betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at gå konstruktivt ind i forhand- lingerne om at tilrettelægge arbejdet, så det ikke

ARBEJDSTIDSREGLER – VAGTBELASTNING

går ud over arbejdsmiljøet for yngre læger. Man kan også altid kontakte den lokale fæl-

lestillidsrepræsentant . Hvis man ikke får løst

problemet ved lokale forhandlinger, kan man gå videre til Yngre Læger, som kan inddrage Danske Regioner i forhandlingerne.

VAG TBEL A S TNING

Vagtbelastning og døgnvagt

Vagten må højst være belastet 13 timer i gennemsnit.

Hvis der gives dispensation, kan belastningen være op til 16 timer. Be- lastningen opgøres som et gennemsnit for vagtlaget i en normperiode.

Vagtbelastning efter aften-/nattevagt

Vagten må højst være belastet 13 timer i gennemsnit, og max. belastet ¾ af tiden i tidsrummet 20-08.

Vagten er for belastet

Brug § 22 stk. 5 til at forhandle med ledelsen om, hvordan belastningen

kan nedbringes.

Korte aften-/ nattevagter

Hvis belastningen ikke kan nedbringes, kan man tilrettelægge, så både dagvagt og aften-/nattevagt har en max. belastning på 13 timer.

9

ARBEJDSTIDSREGLER – VAGTBELASTNING

Vagthyppighed

PROBLE ME R

A. Vagthyppighedsreglerne bli- ver overtrådt på grund af for få normerede stillinger

B. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af ubesatte stillinger

C. Vagthyppighedsregler og ferie

Overenskomstens regler om vagthyppighed bestemmer, hvor ofte man kan have tjeneste om af- tenen og natten. I forhold til vagthyppighed er en vagt afgrænset som tjeneste efter kl. 18. Hvis vagtarbejdet er tilrettelagt med korte nattevagter, hvor

henholdsvis dag- og nattevagten er maksimalt 13 timer lange, er det kun nattevagten, der indgår i vagthyppighe- den. Også selvom vagtskiftet ligger senere end kl. 18. Inden for vagtlaget skal der være en ligelig fordeling af dag- og nattevagter.

Reglerne skal sikre, at de yngre læger har en vis del af arbejdstiden som dagarbejde og ikke har en urimelig vagt- belastning. Reglerne indikerer også, hvor mange læger der som minimum skal være ansat i et vagtlag (overenskom- stens § 20, § 21 og § 22).

A. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af for få normerede stillinger

Problem

Vagthyppighedsreglerne bliver ikke overholdt, fordi der er normeret for få læger i vagtlaget.

Regler

Man kan højst have normaltjeneste efter kl. 18 eller vagt på tjenestestedet hvert sjette døgn i gennemsnit over en normperiode. En normpe- riode er 14 uger, men man kan aftale en anden længde, dog minimum 4 uger og maksimum 26 uger.

Man kan højst have vagt uden for tjeneste- stedet efter kl. 18 hvert tredje døgn i gennem- snit over en normperiode.

Arbejder man i et vagtlag, der både har nor- maltjeneste/vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet, kan man højst have vagt efter kl. 18 hvert femte døgn i gennemsnit.

Vagthyppigheden udregnes som et gennem- snit over normperioden. Yngre Læger har lavet

10 et vagthjul, hvor kan man se, hvor mange vagter

man kan have i forskellige normperioder. Se vagthjulet på xx.xx.

Vagthyppigheden udregnes excl. ferie. Det betyder, at man ikke skal medtage ferieperioder for at se, hvor mange vagter der kan være i en normperiode.

Vagthyppighedsreglerne indikerer, hvor mange læger der som minimum skal være i et vagtlag.

Løsning

Et vagtlag, der har vagt på tjenestestedet, må højst have vagt hvert sjette døgn i gennemsnit. Der skal derfor være minimum seks læger i vagtlaget, og da man også skal tage højde for ferie og sygdom, bør vagtlaget som minimum være normeret med syv til otte læger. Hvis man normerer med mindre end syv til otte læger og overtræder vagthyppighedsreglerne, vil der efter Yngre Lægers opfattelse være tale om en planlagt overtrædelse af overenskomsten. Yngre Læger har haft to sådanne sager behandlet ved en faglig voldgift, hvor vagtlagene kun var normeret med seks læger. Yngre Læger har vundet begge sager

ARBEJDSTIDSREGLER – VAGTHYPPIGHED

og fået hævet normeringen samt fået en bod for overtrædelsen og den besparelse, arbejdsgiverne opnåede ved at normere med for få læger.

Vagtlag, der har vagt uden for tjenestestedet, må højst have vagt hvert tredje døgn i gennem- snit, og det skal som minimum være normeret med fire læger.

Hvis vagtlaget har vagt på tjenestestedet nogle dage og vagt uden for tjenestestedet andre dage, er der tale om en kombination af de to vagtformer, og der skal derfor som minimum være normeret med seks læger.

B. Vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt på grund af ubesatte stillinger

Problem

Vagtlaget har vagt på tjenestestedet og er nor- meret med syv læger, men nogle af stillingerne kan ikke besættes.

Regler

Arbejdsgiverne har pligt til at normere med det nødvendige antal læger for at overholde over- enskomsten, ligesom arbejdsgiverne har pligt til at forsøge at besætte vakante stillinger ved re- gelmæssige stillingsopslag mv. Hvis det på trods af dette ikke er muligt at besætte de vakante stillinger, kan yngre læger pålægges at tage eks- travagter, også selvom vagthyppighedsreglerne bliver overtrådt i en længere periode.

Der gælder særlige regler om udbetaling af de for hyppige vagter. Ifølge overenskomstens § 22 stk. 3 skal lægen, hvis vagthyppighedsreglerne ikke kan overholdes, have udbetalt timerne efter kl. 18 som overarbejde i de for hyppige vagter. Timerne må ikke regnes med i normtiden, og det gælder også, selvom lægerne dermed kommer i normtimeunderskud. Hvis nogle læger kommer i normtimeunderskud af denne grund, kan de ikke blive trukket i løn, få overført normtimeunder- skuddet til næste normperiode eller lignende.

Løsning

Først og fremmest skal sygehusledelsen selv- følgelig forsøge at få besat stillingerne. Hvis det er et mere langsigtet problem, kan man ændre arbejdstilrettelæggelsen, så flere eller andre læger deltager i vagtarbejdet, ligesom man kan flytte eller reducere beredskabet.

Ledelsen kan også forsøge at mindske proble- met ved at inddrage eksterne vikarer. Indtil pro- blemet er løst, kan man forhandle løntillæg til de belastede yngre læger i form af vakanceaftaler.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om sygehuset nu også udbetaler de for hyppige vagter og ikke lader de yngre læger afspadsere dem i dagtiden. Det kan være vanskeligt at gen- nemskue, men man bør specielt holde øje med de vagtlag, hvor der ikke bliver udbetalt særligt meget overarbejde, selv om de yngre læger har mange ekstra vagter.

§ 22 stk. 3 kan betyde, at læger med for hyp- pige vagter får udbetalt overarbejde samtidig med, at de har normtimeunderskud, da de kan blive nødt til at holde fri på planlagte dagtjene- ster for at varetage ekstravagterne.

Lønsystemerne sikrer ikke automatisk udbe- taling af de for hyppige vagter, så det er derfor nødvendigt selv at tjekke lønsedlen.

C. Vagthyppighedsregler og ferie

Problem

Mange læger har ferie på samme tid, og de an- dre læger har mange vagter og overholder der- for ikke vagthyppighedsreglerne.

Regler

Man medtager ikke ferieperioden, når man be- regner vagthyppigheden. Er normperioden ni uger og ferieperioden tre uger, skal vagthyppig- heden overholdes i de seks uger, hvor man ikke holder ferie.

11

ARBEJDSTIDSREGLER – VAGTHYPPIGHED

Løsning

Man skal selvfølgelig forsøge at tilrettelægge arbejdet, så vagthyppighedsreglerne bliver overholdt også i ferieperioder. Hensynet til vagthyppighedsreglerne kan imidlertid komme i konflikt med ønsket om så vidt muligt at til- godese de ansattes ønsker til feriens placering, hvor mange ofte er interesserede i at holde tre ugers ferie i skoleferien.

Hvis man i ferieperioden bliver nødt til at planlægge med for hyppige vagter, er det vigtigt at være klar over, at de for hyppige vagter for timerne efter kl. 18 skal udbetales som overar- bejde, se overenskomstens § 22 stk. 3.

VAG TH Y PPIGHED

Vagt på tjenestestedet

og normaltjeneste

Højst tjeneste/vagt efter kl. 18 hvert 6. døgn i gennemsnit over en

normperiode.

Vagt uden for tjeneste- stedet

Højst vagt hvert 3. døgn i gennemsnit over en normperiode.

Kombineret vagt

Hvis man nogle dage har vagt på tjenestestedet og andre dage vagt uden for tjenestestedet, kan man max. have tjeneste/vagt efter kl. 18

hvert 5. døgn i gennemsnit over en normperiode.

Udbetaling af for hyppige vagter

Hvis man pga. ubesatte stillinger, ferie eller lignende har for hyppige vagter, skal timerne efter kl. 18 i de for hyppige vagter udbetales og må ikke afspadseres. Gælder dog ikke for vagter uden for tjenestestedet.

Ferie Vagthyppighed beregnes excl. ferie.

12

ARBEJDSTIDSREGLER – VAGTHYPPIGHED

PROBLE ME R

A. Kan man blive pålagt at arbejde andre ste- der – og har man krav på et varsel?

B. Skal ændringer i vagtplanen varsles?

C. Skal man acceptere alle nye arbejdsopga- ver – og har man krav på et varsel?

D. Ændringer i tjenestelisten – har man krav på varsel og tillæg?

Xxxxxx og ændringer

I en ansættelse kan man komme ud for, at de oprindelige betingelser bliver ændret. Det kan fx være ændringer af arbejdssted eller arbejds- forhold eller ændringer i lønnen. Spørgsmålet er, om man kan kræve at få ændringerne vars- let.

A. Kan man blive pålagt at arbejde andre steder

– og har man krav på et varsel?

Problem

Man bliver bedt om at arbejde et andet sted, end man hidtil har gjort, fx på et andet sygehus.

Regler

Ifølge overenskomsten er arbejdsområdet for yngre læger afgrænset af arbejdsområdet for den ledende overlæge, man er ansat under. Det betyder, at man som yngre læge har pligt til at arbejde de steder, som er dækket af overlægens arbejdsområde. Det gælder også, hvis man skal varetage arbejde på flere matrikler.

Som udgangspunkt er det en væsentlig æn- dring, hvis man rent fysisk skal arbejde et andet sted end hidtil, og ændringen skal derfor varsles med opsigelsesvarslet.

Hvis afdelingen varetager patientbehandling på flere matrikler, skal det ifølge overenskom- sten varsles med tre måneder. Man skal have et hovedtjenestested, hvor man arbejder ho- vedparten af arbejdstiden som dagtid, og evt. ekstra transport skal medregnes som arbejds- tid, og den ekstra befordring skal honoreres, se overenskomstens § 3 stk. 3-6.

Hvis man bliver pålagt at gøre tjeneste på en af-

deling eller et sygehus, som hører under en anden overlæges arbejdsområde, er der tale om en tje- neste/vagt ved flere afdelinger, og det er der helt særlige regler for i overenskomstens § 3 stk. 2.

Varslet i forbindelse med væsentlige stil- lingsændringer fremgår ikke af overenskomsten. Det er et grundlæggende ansættelsesretsligt princip, at den ansatte har krav på et varsel sva- rende til opsigelsesvarslet, hvis der er tale om en ændring af stillingen, som er så væsentlig, at der reelt er tale om en anden ansættelse.

Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en væsentlig ændring. Det vil som regel blive afgjort ud fra en helt konkret vurdering.

Løsning

Den enkelte yngre læge har krav på varslet, og det kræver derfor enighed mellem de yngre læger, hvis man vil aftale et kortere varsel. Hvis arbejds- giveren ønsker at iværksætte ændringen med et

kortere varsel, kan man forsøge at forhandle sig til en aftale, hvor der fx gives et fleksibilitetstillæg til de yngre læger for at acceptere et kortere varsel.

13

ARBEJDSTIDSREGLER – VARSEL OG ÆNDRINGER

B. Skal ændringer i vagtplanen varsles?

Problem

Afdelingsledelsen ønsker at ændre i vagtplanen.

Regler

Sker der ændringer i selve vagtformen, skal det varsles med tre måneder, fx en ændring fra tilkaldevagt til vagt på tjenestestedet (over-

enskomstens § 17 stk. 3). Det gælder også, hvis man tidligere har været ansat i en vagtfri stilling og fremover skal have vagt.

Ændringer i vagtplanen skal ikke varsles, men man har krav på at kende vagtplanen fire uger før, og der skal helt særlige omstændigheder til, for at planen kan ændres (overenskomstens § 17 stk. 1).

Løsning

Hvis arbejdsplanen ikke er klar fire uger før, må man tage det op med ledelsen. Hvis det ikke hjælper, må man gå videre med sagen til fæl- lestillidsrepræsentanten eller Yngre Lægers sekretariat.

C. Skal man acceptere alle nye arbejdsopgaver

– og har man krav på et varsel?

Problem

Arbejdsgiveren ønsker at ændre i arbejdsopga- verne for den enkelte yngre læge.

Regler

Afgrænsningen kan være vanskelig. Så længe der er tale om ”lægeligt arbejde”, er der ret vide rammer for, hvilke nye/andre arbejdsopgaver, man skal påtage sig.

Er der tale om ændringer i arbejdsopgaver, som medfører en væsentlig stillingsændring, vil det muligvis skulle varsles, men det vil som nævnt under punkt A være en helt konkret vur-

14 dering.

Løsning

Er man i tvivl, om man kan kræve et varsel, må man kontakte Xxxxx Lægers sekretariat. Jo mere væsentlig en ændring opleves af den enkelte,

jo større er sandsynligheden for, at man kan komme igennem med et krav om varsel.

D. Ændringer i tjenestelisten – har man krav på varsel og tillæg?

Problem

Selvom arbejdsplanen ligger klar fire uger før, kan det ofte blive nødvendigt at ændre i planen. Årsagen kan være sygdom eller lignende, og spørgsmålet er så, hvordan der skal kompen- seres i form af timer og tillæg for manglende varsling.

Regler

Ifølge overenskomsten kan man blive tilkaldt til at gøre tjeneste på et tidspunkt, hvor man el- lers skulle have haft fri - såkaldt ekstraordinært tilkald eller ekstra tjeneste. Det kan skyldes syg- dom eller andre situationer, det ikke har været muligt at forudse, da man lavede arbejdsplanen.

Hvis den ekstra tjeneste sker på en dag, hvor man skulle have haft fri, skal man honoreres for de faktiske timer, dog minimum for 6 timer.

Hvis den ekstra tjeneste sker i tilslutning til en planlagt tjeneste, skal man honoreres for det faktiske timeforbrug.

Hvis ændringen bliver varslet med mere end 72 timer, får man ikke noget varslingstillæg.

Det får man til gengæld, hvis ændringen bliver varslet med mindre end 72 timer (§ 23 og § 24 i overenskomsten). Tillæggets størrelse afhæn- ger af, om det er tilkald på en fridag eller tilkald i forlængelse af planlagt tjeneste.

Hvis den ekstra tjeneste er umiddelbart før eller efter en planlagt tjeneste, og tjenesten er på mere end tre timer, skal man have et tillæg (det lille varslingstillæg).

ARBEJDSTIDSREGLER – VARSEL OG ÆNDRINGER

Hvis den ekstra tjeneste ikke er i tilslutning til en planlagt tjeneste, skal man have det store varslingstillæg.

Det sker, at en læge, der skulle have dagtje- neste, i stedet bliver pålagt at tage aften-/nat- tevagten på grund af sygdom. Det er vigtigt at være klar over, at man også i denne situation har krav på tillæg for manglende varsel.

Hvis man bliver sendt hjem fra en planlagt dagtjeneste for at påtage sig en ekstra aften-/ nattevagt, skal man have honoreret timerne for den planlagte dagtjeneste. Hvis man derimod

får det at vide, før man er mødt på arbejde, skal man ikke have honoreret timerne for den plan- lagte dagtjeneste. Til gengæld skal man så have det store varslingstillæg. Se aktuelle satser for løn og tillæg på xx.xx.

Løsning

Lønsystemet kan ikke se, om der er givet det nødvendige varsel, og det er derfor vigtigt, at de yngre læger kender reglerne og registrerer det manglende varsel, så man får tillægget for manglende varsel.

VARSEL OG ÆNDRINGER

Væsentlige stillings-

ændringer

Væsentlige stillingsændringer skal varsles med opsigelsesvarslet. Det er

en konkret vurdering, om der er tale om væsentlige stillingsændringer.

Xxxxxxxx af arbejdsplan Man skal have sin arbejdsplan, så man ved, hvornår man skal arbejde, og hvornår man har fri fire uger før.

Ændringer i vagtform

Xxxxxxxxx i vagtformerne vagt på tjenestestedet, vagt uden for tjene-

stestedet og vagtfri skal varsles med tre måneder.

Arbejde på andre matrikler

Xxxxxxxxx, der vedrører arbejde på flere matrikler, skal varsles med tre måneder.

Ændringer i arbejds- plan

Ved ændringer i arbejdsplan pga. sygdom mv. skal der gives tillæg, hvis:

a. Ændringer sker med mindre end 72 timers varsel og ikke er i tilslutning til planlagt tjeneste. Stort varslingstillæg.

b. Ændringer med mindre end 72 timers varsel i tilslutning til planlagt tjeneste og på minimum tre timer. Lille varslingstillæg.

15

ARBEJDSTIDSREGLER – VARSEL OG ÆNDRINGER

Tjekliste:

ARBE JDSTIDSREGLER

□ Lokalaftaler

Tjek om der er indgået en lokalaftale

om at nedsætte hviletiden fra 11 til 8 timer og/eller at udskyde fridøgnet, så der kan være op til 11 døgn mel- lem to fridøgn. Hvis der ikke er en god grund til at bevare dem, så tal med den regionale Yngre Lægeråds- formand om at få dem opsagt.

□ Hviletid

Tjek at der er den nødvendige hvile-

tid mellem to arbejdsperioder – pas på hvis der er planlagt med dagtje- neste eller vagt efter en døgnvagt.

□ Fridøgn

Tjek at der er det nødvendige antal

fridøgn – to pr. uge i gennemsnit – og om de har den nødvendige længde.

□ Weekendvagter

Tjek om der er tjeneste hyppigere

end hver anden weekend.

□ Søndage

Xxxx at der ved tjeneste på en søndag

gives en fridag på en hverdag i den følgende uge.

□ Vagthyppighed

Tjek at vagthyppighedsreglerne

bliver overholdt – brug eventuelt vagthjulet.

□ Udbetaling af timer efter kl. 18

Tjek at timer efter kl. 18 i de for

hyppige vagter bliver udbetalt som overarbejde.

□ Belastning i døgnvagter

Overvej om belastningen er for stor

i døgnvagterne, og om vagterne skal deles.

□ Belastning i nattevagter

Overvej om belastningen er for stor i

nattevagterne, om der eventuelt skal laves en vagtopgørelse, eller om der skal forhandles med ledelsen, jf. § 22, stk. 5.

□ Arbejdsmiljøbestemmelsen

Vær opmærksom på arbejdsmiljøbe-

stemmelsen § 22 stk. 5, som giver ret til en forhandling, hvis yngre læger mener, arbejdstilrettelæggelsen ud- gør et arbejdsmiljømæssigt problem.

□ Varslingstillæg

Tjek at der bliver udbetalt varslings-

tillæg, når varslet er mindre end 72 timer.

□ Væsentlige stillingsændringer

Husk at væsentlige stillingsændrin-

ger skal varsles med opsigelses- varslet.

□ Ændringer i vagtform

Husk at ændringer i vagtformen skal

varsles med tre måneder.

□ Arbejdsplan

Husk at arbejdsplanen skal foreligge

fire uger før.

ARBEJDSTIDSREGLER – TJEKLISTE

LØN

PROBLE ME R

A. Er lønnen korrekt i forhold til anciennitet, tillæg mv.?

B. Fejl i lønudbetalingen

– for lidt og for meget

C. Manglende udbetaling af lokale løntillæg

Yngre lægers lønsedler er ikke lette at gennemskue, og man kan nemt komme i tvivl, om man får den rigtige løn og de rigtige tillæg. Spørgsmålene vil ofte være, om man får for lidt i løn eller måske for meget, og om man får det rigtige tillæg, fx tillæg for gennemført første år af special- lægeuddannelsen, speciallægetillæg, lokale løntillæg. mv.

A. Er lønnen korrekt i forhold til anciennitet, tillæg mv.?

Problem

Det kan være svært at finde ud af, om man får den rigtige løn. Mange yngre læger har vagter og overarbejde og oplever derfor, at der er store udsving i månedslønnen, ligesom der kan gå mange måneder, fra man har optjent overarbej- det, til det bliver udbetalt.

Regler

De aktuelle lønninger findes på xx.xx, og det fremgår af overenskomstens § 5, hvordan løn- systemet er skruet sammen.

Løsning

På xx.xx finder man en del oplysninger om løn. Her ligger det interaktive lønberegningspro-

gram, der hurtigt beregner den korrekte grund- løn og de centralt aftalte kvalifikationstillæg, som man kan sammenholde med sin lønseddel.

På Min side kan man se en oversigt over de forhåndsaftaler, der er lavet i de enkelte regio-

ner/sygehuse og afdelinger. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne giver Xxxxx Lægers se- kretariat besked om nye aftaler og om bortfald af gamle aftaler, så oversigten altid er opdate- ret. På denne måde kan den enkelte yngre læge altid se, hvad man er berettiget til i lokal løn.

B. Fejl i lønudbetalingen – for lidt og for meget

Problem

Mange yngre læger oplever fejl, hvor de får for lidt i løn. Der er også læger, der får for meget i løn, og hvor sygehuset så stiller krav om tilba- gebetaling.

Regler

Hvis man opdager, at man får for lidt i løn, skal fejlen selvfølgelig rettes med det samme. Der gælder normalt en femårig forældelsesfrist, så sygehuset har pligt til at rette fejl fem år tilbage. I særlige tilfælde kan der blive tale om morarenter.

Får man udbetalt for meget i løn, skal man som udgangspunkt tilbagebetale det for meget udbetalte. Hvis den ansatte har modtaget løn-

17

LØN

nen i god tro og har indrettet sin økonomi i tiltro til, at lønnen var korrekt, er der nogle særlige regler om god tro, hvor arbejdsgiveren må fra- falde sit tilbagebetalingskrav. Det er altid en meget konkret vurdering, om der er tale om god tro. Hvis man ikke er enig om, at et tilbagebeta- lingskrav er berettiget, skal man kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

Løsning

På xx.xx er der hjælp at hente – her kan du tjekke din løn.

Alle yngre læger opfordres til at kontrollere deres lønseddel. Det kan man kun, hvis man ved, hvad der indberettes til lønsystemet, så hvis sekretærer eller andre retter i den yngre læges indberetning, skal den yngre læge have besked om ændringen.

Oplever man, at der er mange fejl, kan Yngre Lægerådet vælge en bestemt afdeling og lave en grundig gennemgang af lønsedlerne for de yngre læger her. Man kan også lave en vejledning om, hvordan lønsedlen er opbygget. Eller man kan få en aftale med lønkontoret og få dem til at gen- nemgå lønsedlen.

Yngre Læger udbyder regionale kurser om lønnen, se xxxxxxxx.xx.

C. Manglende udbetaling af lokale løntillæg

Problem

På de fleste afdelinger er der lavet forhåndsaf- taler, hvor man på forhånd har aftalt nogle kvali- fikationer og funktioner, der automatisk udløser tillæg. Yngre lægers hyppige stillingsskift bety- der desværre tit, at lønkontoret ikke får besked om, at der nu er en ny yngre læge, der varetager funktionen eller har kvalifikationen og dermed er berettiget til tillæg.

Regler

Hvis der er lavet en forhåndsaftale, har den yngre læge krav på tillæg. På Min side kan man se, hvilke forhåndsaftaler, der er indgået, lige- som mange sygehuse også har lagt lønaftaler ud på intranet eller lignende.

Der gælder den samme femårige forældelses- frist for manglende/forkert udbetaling af lokale løntillæg som for andre løndele.

Løsning

Som led i forhandlingerne om lokal løndannelse kan man aftale en procedure, hvor der bliver gi- vet besked til lønkontoret, når en ny yngre læge er berettiget til et tillæg, fx når der kommer ny

LØN

Lønoversigt Lønoversigter og lønberegningsprogram på xx.xx.

Lokale løntillæg De lokale forhåndsaftaler ligger på Min side.

Forkert løn

Krav på at få den rigtige løn. Krav om tilbagebetaling fem år tilbage. Ar- bejdsgiverens ret til at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt løn

kan være begrænset af reglerne om ”god tro”.

18

LØN

vagtplanlægger, ny klinisk vejleder mv. Man kan også aftale, at Yngre Lægerådet regelmæssigt får oversigter over udbetalte lokale løntillæg. Og endelig er det vigtigt, at oversigten over for- håndsaftaler på Min side hele tiden er opdateret og korrekt. Forhåndsaftalerne skal sendes til de regionale sekretariater for Yngre Læger for at komme på Min side.

□ Grundløn og centralt aftalte

tillæg

Tjek i lønberegningsprogram- met at grundløn og (ulempe-) tillæg er korrekte.

□ Forhåndsaftalte lokale løn-

tillæg

Tjek at de bliver udbetalt korrekt.

□ Tillæg for manglende varsel

Tjek at de bliver udbetalt korrekt.

□ Overarbejde

Tjek at det bliver udbetalt korrekt.

Tjekliste:

LØN

19

LØN

FERIE

PROBLE ME R

A. Bliver nægtet ferie – herunder ferie i skoleferien

B. Får ikke besked om ferie i rimelig tid

C. Bliver pålagt/nægtet at holde den 6. ferieuge

D. Får inddraget planlagt ferie

E. Bliver syg i forbindelse med ferien

Yngre læger er omfattet af den generelle ferie- aftale fra Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner. Se aftalen på xx.xx.

20

FERIE

A. Bliver nægtet ferie – herunder ferie i skoleferien

Problem

En yngre læge kan ikke holde ferie på det øn- skede tidspunkt.

Regler

Ifølge ferieaftalen skal ledelsen så vidt muligt tage hensyn til, hvornår den ansatte ønsker at holde ferie. I sidste ende er det dog arbejdsgi- veren, der bestemmer, hvornår den ansatte kan holde ferie. Man har ret til fem ugers ferie samt den såkaldte 6. ferieuge, hvor der gælder nogle særlige regler (se pkt. C).

Man har ret til at få tre ugers sammenhæn- gende ferie i perioden 1. maj til 30. september (hovedferien), og restferien skal gives som hele uger. Arbejdsgiveren skal varsle hovedferien med tre måneder og restferien med en måned.

Den ansatte har ret til at holde sin ferie, og man kan altså ikke nægte en nyansat at holde

ferie. Men den ansatte kan ikke selv bestemme hvornår. Arbejdsgiveren skal dog så vidt muligt imødekomme ønsker fra ansatte med skole- søgende børn om, at deres hovedferie bliver i børnenes skolesommerferie (ferieaftalen, § 12 stk. 1).

Løsning

Ofte kan man løse problemerne alene ved at fortælle ledelsen om de gældende regler, evt. udprinte de relevante paragraffer. Hvis mange læger på afdelingen ønsker ferie på samme tid, må man gå i gang med ferieplanlægningen i god tid, ligesom det er en god ide tidligst muligt at fortælle ledelsen, hvis man synes, det er rele- vant at ansætte ferievikarer.

B. Får ikke besked om ferie i rimelig tid

Problem

Et stort problem ved ferieplanlægning er, at man ikke ved, hvem der er ansat på afdelingen i fe-

rieperioden, og hvor mange man skal planlægge ferie for. Det gælder KBU-læger og andre ny- ansatte i uddannelsesstillinger og ansatte, der kommer tilbage fra barsel eller anden orlov.

Regler

Den ansatte har ret til fem ugers ferie samt den 6. ferieuge. Man har ret til tre ugers sam-

menhængende ferie i perioden 1. maj til 30. sep- tember (hovedferien), og restferien skal gives som hele uger. Hovedferien skal varsles med tre måneder og restferien med en måned.

Løsning

En løsning kan være, at man lader en eller flere pladser stå åbne, så de senest ansatte også får mulighed for at holde ferie i de attraktive perio- der. Når man har et endeligt overblik over, hvem der holder ferie hvornår på afdelingen, kan man bytte ferie inden for rammerne (hvor mange skal være tilbage/med hvilken charge) – igen med lige mulighed for alle.

Ansvaret er ledelsens, og en nem løsning er at skrive ud til kommende ansatte og bede om fe- rieønsker, ønsker om fravær til kurser de første 2 -3 måneder og anden frihed, bl.a. weekender.

C. Bliver pålagt/nægtet at holde den 6. ferieuge

Problem

Nogle sygehuse/afdelinger pålægger af budget- mæssige grunde de yngre læger at holde den 6. ferieuge, eller den yngre læge får at vide, at hun ikke kan holde feriedagene på det tidspunkt, hun ønsker det.

Regler

Den 6. ferieuge adskiller sig fra de fem ferieuger ved, at pengene til at holde feriedagene først bliver udbetalt ved stillingens ophør eller ved ka- lenderårets udløb (2,5 % af den ferieberettigede løn) og ikke, når feriedagene reelt holdes. Når

man holder feriefridage, bliver man trukket i løn svarende til 7,4 time pr. feriedag.

I modsætning til de fem ferieuger, hvor ar- bejdsgiveren kan bestemme placeringen, kan den ansatte selv bestemme, hvornår hun vil holde den 6. ferieuge. Det er kun, hvis driften gør det umuligt, at arbejdsgiveren kan nægte den ansattes ønsker (ferieaftalen). Man bestem- mer også selv, om man vil holde feriedagene, og godtgørelsen bliver udbetalt ved kalenderårets udgang eller ved stillingsophør, også selvom man ikke har holdt feriedagene. I givet fald skal man give besked til arbejdsgiveren senest 1. oktober.

Løsning

Man må henvise til ferieaftalen, hvor reglerne er beskrevet. Hjælper dette ikke, må man kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

D. Får inddraget planlagt ferie

Problem

Ledelsen ændrer i ferieplanen eller inddrager planlagt ferie.

Regler

Arbejdsgiveren kan bestemme, hvornår den an- satte skal holde ferie og skal varsle hovedferien med tre måneder og restferien med en måned. Arbejdsgiveren kan kun ændre en allerede fast- lagt ferie, hvis væsentlige og uberegnelige drifts- hensyn gør sig gældende. Med andre ord skal der være tale om en force majeure lignende situation. Bliver ferien inddraget, skal den ansatte have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen, fx afbestilling af rejse eller som- merhus.

Uanset årsag kan arbejdsgiveren aldrig kræve, at en ansat afbryder ferien, hvis den er gået i gang (ferieaftalen § 12 stk. 3).

21

FERIE

Løsning

Man må henvise til ferieaftalen, hvor reglerne står beskrevet. Hjælper dette ikke, må man kon- takte Yngre Lægers sekretariat.

E. Bliver syg i forbindelse med ferien

Problem

Den yngre læge bliver syg enten før eller under ferien.

Regler

Hvis man bliver syg, før man starter sin ferie, har man ret til at få ferien suspenderet. Man vælger selv, om man vil melde sig syg og dermed

suspendere ferien, eller om man vil holde ferien alligevel. Hvis man melder sig syg og bliver rask i den suspenderede ferie, kan man holde den resterende del af ferien eller starte på arbejde.

Man har ikke krav på at holde den udskudte ferie i forlængelse af den planlagte ferie.

Bliver man syg, efter at ferien er startet, har man ret til erstatningsferie under visse betingel- ser: Retten indtræder tidligst fra sygemeldings- tidspunktet, så man skal kontakte sin ledelse hurtigst muligt. Sygdommen skal kunne doku- menteres ved lægeerklæring, hvor man selv skal afholde omkostningerne. Man kan højst få er- stattet 20 ud af 25 feriedage på et år. Den første ferieuge er således en karensperiode.

FERIE

Ferie

Ret til seks ugers ferie fordelt med fem uger som ferie og den 6. ferieuge. Ferie med feriegodtgørelse, hvor man trækkes i løn under ferien, 37 ti-

mer xx. xxxxxxxx/7,4 time pr. xxxxxxxx.

Varsling af ferie

Der skal tages hensyn til den ansattes ferieønsker. Arbejdsgiver kan varsle hovedferie med minimum tre måneder og restferie med minimum en måned.

Hovedferie Ret til tre ugers ferie i sammenhæng i perioden 1. maj – 30. september.

Afholdelse af den 6. ferieuge

Man bestemmer selv, om og hvornår man vil afholde den 6. ferieuge. Dog hensyn til driften. Der udbetales automatisk en kontant godtgørelse på 2,5 % af lønnen til afholdelse af den 6. ferieuge.

Inddragelse af ferie

Arbejdsgiveren kan ikke pålægge at afbryde påbegyndt ferie. Arbejdsgi- veren kan kun ændre planlagt ferie ved force majeure og skal dække evt. økonomisk tab.

22

FERIE

Sygdom

Ved sygdom før ferie har man ret til at få ferie suspenderet.

Hvis man bliver syg under ferien, kan man få erstatningsferie, hvis visse betingelser er opfyldt.

Løsning

Man må henvise til ferieaftalen, hvor reglerne står beskrevet. Hjælper dette ikke, må man kon- takte Yngre Lægers sekretariat.

□ Planlæg ferien i god tid

Husk at tage højde for nyan- satte og deres ønsker.

□ Varslingsregler

Husk at hovedferien skal vars- les med tre måneder og restfe- rien med en måned.

□ Den 6. ferieuge

Husk at der gælder særlige reg-

ler for den 6. ferieuge.

□ Vagthyppighed

Husk at ferien ikke tæller med i relation til vagthyppighed.

Tjekliste:

FERIE

23

FERIE

VAGT VÆREL SE

PROBLE ME R

A. Vagtværelset mangler/ er dårligt placeret

B. Vagtværelset er man- gelfuldt indrettet

Læger med vagt på tjenestestedet har krav på et vagtværelse, og der er regler for, hvordan vagtværelset skal være indrettet.

A. Vagtværelset mangler/er dårligt placeret

Problem

Der er ikke vagtværelse til rådighed for de læger, der har vagt, eller det ligger langt væk fra afdelingen.

Regler

En læge, der har normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet efter kl. 23, har krav på et vagt- værelse (overenskomstens § 22 stk. 4). Over- enskomsten siger ikke noget om, hvor vagtvæ- relset skal ligge i forhold til afdelingen, men der er regler for, hvordan vagtværelset skal være indrettet (overenskomstens § 35).

Læger, der har vagt uden for tjenestestedet, har ikke krav på et vagtværelse, heller ikke selv om de bor så langt væk, at de bliver nødt til at opholde sig på sygehuset under vagten.

Løsning

Hvis der ikke er et vagtværelse til rådighed, må man rejse sagen over for arbejdsgiveren, da man som nævnt har en klar overenskomstmæssig ret

24 til et vagtværelse.

Et andet problem kan være, at vagtværelset ligger så langt fra afdelingen, at den vagtha- vende læge finder det uforsvarligt at bruge det. Lægen vælger i stedet at bruge en briks på et kontor eller lignende på afdelingen. Her må man konfrontere ledelsen med, at den vagthavende læge har ret til at opholde sig på vagtværelset, og det er således ledelsens ansvar, at det med- fører forsinkelser for lægen at anvende vagt- værelset. Man kan også overveje at bruge det lokale MED-udvalg eller arbejdsmiljøudvalget for at få forholdene i orden.

Læger med vagt uden for tjenestestedet har som nævnt ikke ret til et vagtværelse. Er det her aktuelt med et vagtværelse, må man forsøge at forhandle sig frem til en løsning med ledelsen.

B. Vagtværelset er mangelfuldt indrettet

Problem

Vagtværelset kan være indrettet uden bad, arbejdsplads og lys, eller det bliver måske brugt som kontor eller lignende om dagen.

VAGTVÆRELSE

□ Krav på vagtværelse

Ved vagt på tjenestestedet har man krav på et vagtværelse - overenskomstens § 22 stk. 4.

□ Indretning

Tjek at vagtværelset overholder overenskomstens bestemmelser, og at der eventuelt er opholds- rum - overenskomstens § 35.

Tjekliste:

VAGT VÆRELSE

Regler

Ifølge overenskomsten skal vagtværelset være forsynet med telefon, sove- læse- skrive- og skabsplads efter tidssvarende standard. Det må ikke bruges til andre formål om dagen, og det skal kunne låses. Toilet og bad skal være let tilgænge- lig, og vagtværelser planlagt efter 1.10.1971 skal have direkte adgang til toilet og bad.

Løsning

Hvis vagtværelset ikke opfylder overenskom- stens bestemmelser (§ 35), må man rejse det over for ledelsen og kræve, at forholdene bliver bragt i orden. Hvis det ikke hjælper, så kontakt Yngre Lægers sekretariat.

I forbindelse med de nye sygehusbyggerier er det aftalt, at det skal tilstræbes, at der er let

tilgængelighed mellem vagtværelset og arbejds- stedet, se xx.xx.

VAG T VÆREL SE

Ret til vagtværelse

Ret til vagtværelse, hvis lægen har normaltjeneste eller vagt på tjene-

stestedet efter kl. 23.

Indretning

Vagtværelse skal være forsynet med telefon, sove-læse- skrive og skabsplads efter tidssvarende standard. Det må ikke bruges til andre formål om dagen, og det skal kunne låses. Der skal være direkte adgang til toilet og bad.

25

VAGTVÆRELSE

TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆT TEL SER

PROBLE ME R

A. Opslag af tidsbegrænsede, uklassificerede reserve- lægestillinger under et år og 1. reservelægestillinger under fem år

B. Opslag af tidsbegrænsede afdelingslægestillinger

Yngre læger på sygehusene kan ansættes i tidsbegrænsede uddannelsesstillinger som reservelæger eller 1. reservelæ- ger eller som afdelingslæger. Derudover kan man ansættes i uklassificerede stillinger som reservelæger, 1. reservelæger eller som kliniske assistenter. Stillingerne har forskellig an- sættelsestid, ligesom der er forskellige regler for, hvor længe man i alt kan være ansat som reservelæge og 1. reservelæge på en afdeling (overenskomstens § 4).

A. Opslag af tidsbegrænsede, uklassificerede reservelægestillinger under et år og

1. reservelægestillinger under fem år

Problem

Uklassificerede reservelægestillinger/1. re- servelægestillinger bliver opslået med kortere længde end et år/fem år.

Regler

Ifølge overenskomsten er uklassificerede reser- velægestillinger etårige og 1. reservelægestillin- ger femårige, og man kan derfor ikke opslå dem med en kortere tidsbegrænsning. Hvis der er brug for en vikar for den person, der har stillingen, kan man naturligvis opslå stillingen som et vikariat.

Løsning

Yngre Læger har en dispensationspraksis, som

26 gør det muligt i visse tilfælde at være i en korte-

revarende stilling. Det kan man, hvis den korte- revarende stilling ligger i tidsmæssig tilknytning til en anden ansættelse, som opfylder kravene til stillingernes varighed, og hvis den kortere- varende stilling er med henblik på forskning.

Stillingen skal være på mindst tre måneder. Det er Yngre Læger centralt, der kan dispensere fra overenskomsten. Du kan læse mere om Yngre Lægers dispensationspraksis på xx.xx.

Som tillidsrepræsentant får man kopi af an- sættelsesbrevene og har mulighed for at se, hvis der bliver ansat læger i korterevarende stillinger. Hvis baggrunden for tidsbegrænsningen er, at stillingen på et senere tidspunkt skal konverteres

til en uddannelsesstilling eller en fast stilling, skal stillingen stadig opslås som femårig men med oplysning om, at ansøgeren må påregne at blive afskediget efter x antal år, da stillingen skal nedlægges. En afskedigelse begrundet i nedlæg- gelse af stillingen vil være en saglig begrundet

TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER

afskedigelse, og man skal følge de gængse regler for opsigelse.

□ Afdelingslægestillinger er

tidsubegrænsede

Kontroller eventuelle stillings- opslag på dit sygehus på sund- xxxxxxxx.xx

□ Uklassificerede 1. reserve-

lægestillinger er femårige Kontroller eventuelle stillings- opslag på dit sygehus på sund- xxxxxxxx.xx

Tjekliste:

TIDSBEGR ÆNSEDE ANSÆ T TEL SER

Man skal også være opmærksom på, at me- ningen med faststillingsreformen er, at kun stil- linger, der skal bruges i videreuddannelsen, er tidsbegrænsede, og at andre stillinger konverte- res til tidsubegrænsede stillinger som afdelings- læger og overlæger. Man bør derfor forsøge at få konverteret uklassificerede 1. reservelægestil- linger til afdelingslæge- eller overlægestillinger.

B. Opslag af tidsbegrænsede afdelingslægestillinger

Problem

En afdelingslægestilling bliver opslået som en tidsbegrænset ansættelse. Begrundelsen kan bl.a. være ekspertuddannelse.

Regler

Afdelingslægestillingen er ifølge overenskom- sten en tidsubegrænset ansættelse, og stillingen kan derfor kun besættes som en tidsbegrænset ansættelse, hvis det er aftalt med Yngre Læger centralt, eller hvis der er tale om et vikariat, hvor der er ansat en læge i den faste stilling.

Løsning

Yngre Læger har en fast dispensationspraksis, hvor læger, der har orlov fra en anden fast stil- ling, kan få dispensation til ansættelse i en tids- begrænset stilling som afdelingslæge, hvis for- målet er subspecialisering/ekspertuddannelse.

Proceduren for dispensationsansøgning er beskrevet på xx.xx.

TIDSBEGR ÆNSEDE ANSÆ T TEL SER

Ansættelsestid

Ansættelsestiden for uklassificerede 1. reservelæger er fem år, reserve- læger et år, og kliniske assistenter et år.

Afdelingslæger er uden tidsbegrænsning.

Kortere ansættelsestid for vikarer.

Stillinger opslås/ besættes med kortere ansættelsestid

Det kræver dispensation, hvis stillingerne skal besættes med en ansæt- telsestid, der er kortere end overenskomsten.

Se på xx.xx om dispensationspraksis.

27

TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER

ANSÆ T TEL SE OG AFSKEDIGEL SE

PROBLE ME R

A. Ansættelsesbrevet mangler eller er mangelfuldt

B. Lægen fortryder ansættelsen, før stil- lingen er tiltrådt

C. Arbejdsgiveren giver en påtale/ad- varsel, afskediger eller bortviser

D. Arbejdsgiveren vil opsige på grund af utilfredshed med uddannelsesforløbet

Både før, under og efter en ansættelse kan der opstå problemer, og her bør man altid kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

A. Ansættelsesbrevet mangler eller er mangelfuldt

Problem

Den ansatte får ikke noget ansættelsesbrev, eller ansættelsesbrevet mangler nogle af de informationer, som arbejdsgiveren har pligt til at oplyse om.

Regler

Ifølge ansættelsesbevisloven og overenskom- stens § 45 har en ansat krav på at få et an- sættelsesbrev senest en måned efter, man er startet. I ansættelsesbrevet skal arbejdsgiveren oplyse om bl.a. arbejdssted, ansættelsestid, løn, pension mv. Sker der senere ændringer i nogle af de forhold, der er beskrevet i ansættelsesbrevet,

28 skal den ansatte have et nyt ansættelsesbrev.

Løsning

Hvis en ansat ikke får et ansættelsesbrev, el- ler det er mangelfuldt, må man i første omgang tage det op med arbejdsgiveren. Løser det ikke problemet, skal man kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

B. Lægen xxxxxxxxx ansættelsen, før stillingen er tiltrådt

Problem

Lægen har aftalt en ansættelse, men får et bedre tilbud og ønsker derfor at ophæve ansæt- telsen, som endnu ikke er gået i gang.

Regler

Man kan tidligst frigøre sig fra en ansættelse med det opsigelsesvarsel, der er i overens-

ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE

komsten, dvs. en måned for reservelæger og

1. reservelæger og tre måneder for afdelings- læger. Da opsigelsesvarslet først løber fra den dag, man er startet i stillingen, er man nødt til at tiltræde stillingen og arbejde en måned/tre måneder.

Løsning

Man kan kontakte arbejdsgiveren og forsøge at lave en aftale med et kortere opsigelsesvarsel. Hvis arbejdsgiveren accepterer det, kan man måske helt undlade at starte i ansættelsen.

C. Arbejdsgiveren giver en påtale/ advarsel, afskediger eller bortviser

Problem

Arbejdsgiveren rejser en ansættelsesretlig sag over for lægen. Afskedigelse kan ske på grund af sygehusets forhold, fx nedlæggelse af en funktion/afdeling eller den ansattes forhold.

Begrundelsen kan være langvarig sygdom, sam- arbejdsvanskeligheder eller kritisabel adfærd af en eller anden art. Normalt vil den ansatte få en advarsel, inden der bliver tale om afskedigelse. Bortvisning er en afskedigelse uden varsel, og denne sanktion anvendes kun, hvis den ansatte har udvist særdeles kritisabel opførsel.

Regler

Reglerne om opsigelse/afskedigelse fremgår af overenskomstens § 44. Bestemmelsen beskri- ver opsigelsesvarslerne, som er seks måneder for afdelingslæger og fastansatte 1. reservelæ- ger og tre måneder for reservelæger/1. reser- velæger. Afskedigelse uden varsel (bortvisning) står ikke beskrevet i overenskomsten, men byg- ger på domspraksis.

§ 44 giver desuden Yngre Læger ret til at for- handle en afskedigelse.

Løsning

Man bør altid kontakte Yngre Lægers sekreta- riat, hvis man bliver involveret i en ansættelses- retlig sag, idet den kan have store konsekvenser

– ikke mindst af økonomisk og menneskelig karakter, men i enkelte tilfælde også i forhold til autorisationen.

På xx.xx er der endvidere gode råd til tillidsre- præsentanten som bisidder.

D. Arbejdsgiveren vil opsige på grund af utilfredshed med uddannelsesforløbet

Problem

Ledelsen synes ikke, den yngre læge gennem- fører uddannelsesforløbet på tilfredsstillende måde og ønsker at afskedige lægen.

Regler

Der er særlige regler for læger under videreud- dannelse, og der er også en særlig procedure for, hvordan man behandler utilfredsstillende ud- dannelsesforløb.

Løsning

Kontakt Yngre Lægers sekretariat. Sagen kan fx løses lokalt, ved at lægen bliver forlænget i stil- lingen eller bliver overflyttet til en anden afde- ling. Hvis den yngre læge er uenig i en afgørelse om manglende godkendelse, kan lægen anke afgørelsen til Sundhedsstyrelsen. I disse sager bliver det regionale videreuddannelsesråd også inddraget.

På xx.xx er der hjælp at hente i området Fra uhensigtsmæssig uddannelse til den gode ud- dannelse. Kan problemet ikke løses lokalt, må man kontakte Xxxxx Lægers sekretariat.

29

ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE

□ Ansættelsesbrev

En nyansat har krav på et ansættel- sesbrev.

Ved senere ændringer skal man have et nyt ansættelsesbrev.

□ En kollega får en påtale/

□ Ønsker ikke at tiltræde

advarsel eller bliver opsagt/ bortvist

Kontakt altid Yngre Lægers sekreta- riat. Se endvidere om rollen som bisid- der på xx.xx.

en ny stilling

Medmindre man aftaler andet, skal man være i stillingen i opsigelsespe- rioden.

□ Opsigelse på grund af utilfreds-

stillende uddannelsesforløb Kontakt altid Yngre Lægers sekretariat.

Tjekliste:

ANSÆT TELSE OG AFSKEDIGELSE

ANSÆ T TEL SE OG AF SKEDIGEL SE

Ansættelsesbrev

Krav på ansættelsesbrev med oplysning om arbejdssted, ansættelses-

tid, løn, pension mv.

Fortryder ansættelse

Frigørelse fra en ansættelse skal ske med en måneds varsel. Det gælder også, selvom man ikke er startet i ansættelsen. Man kan tidligst opsige sin ansættelse, når man er startet i stillingen.

Afskedigelse

En afskedigelse skal være sagligt begrundet i enten den ansattes forhold eller i arbejdspladsens forhold. Afskedigelse skal varsles, og der skal

parthøres inden afskedigelse.

Bortvisning Ved bortvisning bliver man sendt hjem uden løn og uden varsel. Anven- des kun ved særlig kritisabel adfærd.

Utilfredsstillende

uddannelsesforløb

Der er særlige regler og procedurer ved problematiske uddannelsesfor-

løb. Kontakt altid Yngre Læger.

30

ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE

31

Yngre Læger Kristianiagde 12

2100 København Ø

Tlf. 00 00 00 00

DESIGN OG PRODUKTION OTW A/S

xx@xxxx.xx xx.xx