ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
HN Group A/S
1. ANVENDELSE
1.1 Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) finder anvendelse i deres helhed ved tilbud, salg og levering af værktøjer og produktionsudstyr (”Værktøjer”) og produkter (”Produkter”), herunder specifikke produkter fremstillet ved brug af Værktøjer (”Emner”), fra HN Group A/S (”HNG”) til kunden (”Kunden”), medmindre de fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem HNG og Kunden, enten som separat aftale eller som spe- cificeret i fremsendt tilbud. Betingelserne anses som accepteret ved accept af tilbud eller ved placering af en indkøbsordre.
1.2 HNG er således ikke bundet af vilkår fremsat af Kunden som afvi- ger fra Betingelserne medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem HNG og Kunden.
1.3 De til enhver tid gældende betingelser er tilgængelige på xxx.xxxxxxx.xx.
2. PRISER
2.1 Værktøjer
2.1.1 Alle priser er opgivet eksklusiv moms, transport og/eller andre af- gifter.
2.1.2 HNG forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke- leverede Værktøjer i tilfælde af valutakursændringer, prisforhø- jelser fra underleverandører, prisstigninger på materialer eller energi, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
2.1.3 Det er HNG´s ansvar at det leverede Værktøj kan levere Emner med den aftalte funktion, tolerance og udtryk. Krav der ikke er skriftligt fremsat af Kunden og godkendt af HNG kan ikke forven- tes indeholdt i leverancen.
2.1.4 Fremsætter kunden kravsændringer til Værktøjer efter igangsæt- telsen kan dette påvirke både projektets økonomi og leveringstid, og kravene kan ikke implementeres i projektet, før de er accepte- ret af HNG.
2.1.5 Kunden godkender et masteremne/prototype (”Masteremne”) frembragt via Værktøjet før ibrugtagning. Ved godkendelse ac- cepterer kunden Masteremnets tolerancer og udtryk etc. og dette Masteremne vil fremover være reference for de fremtidige pro- duktioner.
2.2 Emner
2.2.1 Alle priser er opgivet eksklusiv moms, transport og/eller andre af- gifter. Angivelse af emnepris er stykpris pr. Emne og er inklusiv alle direkte og indirekte produktionsomkostninger.
2.2.2 HNG forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke- leverede Produkter i tilfælde af valutakursændringer, prisforhø- jelser fra underleverandører, prisstigninger på materialer eller energi, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.
2.2.3 Hvis der indgås en rammeaftale mellem Kunden og HNG, jf. pkt. 4.2, vil prisen pr. Emne være fastsat for en aftalt periode, dog maksimalt 12 måneder. Betingelserne er tillige gældende for en- hver rammeaftale, herunder pkt. 16 vedrørende Force Majeure.
3. TILBUD/ORDRER/RAMMEAFTALER
3.1 Tilbud
3.1.1 Alle tilbud er afgivet ud fra Kundens beskrivelse af projektet samt en STEP / 3D fil og 2D tegninger med angivelse af tolerancer samt mængder m.m. Ønsker Kunden en prisindikation uden at kunne levere sådan dokumentation eller lignende relevante informatio- ner, kan dette gives som et overslag, hvori der kan angives et pris- spænd og dette kan benyttes som en indikation for prisniveauet for et kommende tilbud. Et sådant overslag er dog ikke bindende for hverken Kunden eller for HNG.
3.1.2 Alle tilbud og aftaler er afgivet ud fra en række forudsætninger om produktionsmængde, emballering, tolerancekrav, visuelle krav, dokumentationskrav m.m. Ændres disse forudsætninger, vil det påvirke prisen, og tidligere tilbud og/eller aftaler vil bortfalde.
3.1.3 Kun skriftlige tilbud er bindende for HNG. Alle tilbud er gældende 1 måned (30 dage) fra tilbudsdato, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Ønsker Kunden særlige specifikationer, som ikke frem- går af HNG’s tilbud, skal disse udtrykkeligt angives skriftligt.
3.1.4 Et tilbud skal accepteres skriftligt af Xxxxxx, før der foreligger en aftale.
3.2 Ordrer på levering af Emner
3.2.1 Efter accept af tilbuddet og indgåelse af en aftale om løbende le- verancer af Xxxxx afgives daglige ordrer skriftligt til HNG’s ordre- modtagelse på e-mail: xxxxx-xx@xxxxxxx.xx. En aftale om køb er først indgået, når HNG skriftligt har bekræftet ordren over for Kunden, efter hvilket tidspunkt aftalen ikke kan annulleres, æn- dres eller udsættes af Kunden uden accept fra HNG.
3.2.2 Ordremængden skal være delelig med mængden i den for det på- gældende Emne mindste emballage, oftest en kasse, medmindre andet er aftalt skriftligt.
4. MULIGE AFTALETYPER MELLEM KUNDEN OG HNG
4.1 Dagspris
4.1.1 Medmindre andet er skriftligt aftalt er alle aftaler baseret på en dagspris der oplyses af HNG til Kunden ved HNG´s ordrebekræf- telse.
4.1.2 Ved dagspriser forpligter Kunden sig ikke til at aftage en mængde ud over den afgivne og bekræftede ordre, ligesom HNG ikke for- pligter sig til en bestemt pris eller en leveringstid.
4.2 Rammeaftale
4.2.1 En rammeaftale er en aftale om levering af en fastsat mængde Emner til en fast aftalt pris inden for en given periode.
4.2.2 Kunden forpligter sig til af aftage den aftalte mængde Xxxxx i rammeaftalens løbetid. Forpligtelsen gælder alle færdigvarer, del- komponenter, emballage, råvarer etc., der er disponeret som en del af rammeaftalen.
4.2.3 HNG forpligter sig til at kunne levere den aftalte mængde inden for aftalens løbetid og med den aftalte leveringstid, og indestår herunder for, at delkomponenter, råvarer og maskinkapacitet er til stede.
4.2.4 Prisen, eller de aftalte priser til Kunden er fast, uanset om priserne på råvarer, delkomponenter, energi m.m. ændres, med undta- gelse af tilfælde omfattet af pkt. 16 vedrørende Force Majeure.
4.2.5 En rammeaftales løbetid aftales skriftligt og vil maksimalt være 12 måneder.
4.3 Aftale om minimumslager
4.3.1 Kunden og HNG kan aftale, at HNG altid har et minimumslager af specifikke råvarer, delkomponenter og/eller Produkter.
4.3.2 Kunden og HNG aftaler skriftligt størrelsen af lageret, og dette vil som oftest være en konkret mængde. Mængden af varer regule- res typisk årligt, og det er Kundens ansvar at orientere HNG, så- fremt størrelsen på minimumslageret skal justeres op eller ned i perioden.
4.3.3 Kunden forpligter sig til at aftage minimumslageret plus igangvæ- rende produktioner for at leve op til pkt. 4.3.1, i aftalens løbetid. Forpligtelsen gælder alle færdigvarer, delkomponenter og råva- rer, der er disponeret som en del af aftalen.
4.3.4 HNG har ret til at fakturere Kunden for minimumslager, jf. pkt. 4.3.3, hvis aftalen opsiges eller hvis aktiviteten ophører. Aktivite- ten for et Emne/varenummer vurderes som ophørt, når der ikke har været bevægelser på lageret i 12 måneder.
4.4 Konsignationslager
4.4.1 Xxxxxx og HNG kan aftale, at HNG stiller et konsignationslager til rådighed hos Xxxxxx af specifikke råvarer, delkomponenter og/eller Emner.
4.4.2 Kunden og HNG aftaler skriftligt størrelsen af lageret samt vilkår for løbende opfyldning af lageret. Medmindre andet aftales, er det Kundens ansvar at orientere HNG, såfremt størrelsen på kon- signationslageret skal justeres op eller ned.
4.4.3 Kunden faktureres som udgangspunkt kun for faktisk forbrug af konsignationslageret. Forbruget opgøres typisk på månedsbasis, hvorved Kunden fremsender lagerstatus til HNG til brug for lø- bende fakturering, eventuelt fulgt op af en årlig, fælles lagerop- gørelse.
4.4.4 HNG har dog ret til at fakturere Xxxxxx for det til enhver tid væ- rende konsignationslager, hvis aftalen opsiges. HNG har endvi- dere ret til at fakturere Kunden for de dele af konsignationslage- ret, hvor aktiviteten ophører. Aktiviteten for et Emne/varenum- mer vurderes som ophørt, når der ikke har været bevægelser på lageret i 12 måneder.
5. LEVERING
5.1 Tidspunktet for levering aftales senest ved bekræftelsen af en or- dre.
5.2 Levering sker ”EXW – Ex Works” i henhold til Incoterms 2020.
6. EMBALLERING
6.1 Produkter leveres pakket på paller, i kasser eller poser der efter- følgende pakkes i kasser. Emballagen mærkes med Produkternes varenummer, varenavn, internt ordrenummer, antal og dato. Em- ballage godtgøres ikke ved eventuel returnering, undtaget herfra er byttepaller.
7. PRODUKTINFORMATION OG KVALITET
7.1 Senest ved Kundens afgivelse af en ordre skal der foreligge teg- ningsdokumentation samt projektforudsætninger af ordrede Pro- dukter. HNG udarbejder instruktioner og Q-kort for alle Emner i henhold til XXX’x interne kvalitetsstyringssystem. Kontrolpunkter og hyppigheder fastsættes og evalueres alene af HNG.
8. BETALING
8.1 Betaling af Værktøjer skal finde sted med ⅓ af den samlede sum efter bekræftelse af ordren, med ⅓ efter Første støb, og med ⅓ efter fremsendelse af emner fra HNG til Kunden for endelig god- kendelse. Betalingsbetingelser er 8 dage netto.
8.2 Betaling af leverede Produkter skal finde sted senest 30 dage efter fakturadato, medmindre andet følger af ordrebekræftelse, aftale eller faktura.
8.3 Ved forsinket betaling beregnes en markedskonform rente.
9. EJENDOMSFORBEHOLD
9.1 Leverede Produkter forbliver HNG’s ejendom, indtil fuld betaling er sket. Indtil ejendomsretten er overgået til Kunden, skal Kunden behandle og opbevare Produkterne omhyggeligt, og Produkterne skal forsikres af Kunden for Kundens regning.
9.2 Værktøjer forbliver tillige HNG’s ejendom, indtil fuld betaling er sket, hvorefter ejendomsretten overgår til Kunden. HNG er dog ikke – heller ikke før fuld betaling er sket – berettiget til at produ- cere på Kundens Værktøjer for andre end Kunden.
10. OPBEVARING OG FORSIKRING AF XXXXXXXXX
00.0 Xxxxxxxxx opbevares på BD60 brandsikret værktøjslager undta- gen når disse er i brug, under vedligehold eller under reparation.
10.2 HNG forsikrer Værktøjer mod brand, tyveri og vandskade.
10.3 For Værktøjer der i en periode på minimum 36 mdr. ikke har væ- ret aktiveret til produktion, er HNG dog berettiget til med 4 ugers varsel at lade forsikringsdækning ophøre eller at returnere værk- tøjerne til Xxxxxx for dennes regning.
11. VEDLIGEHOLD AF VÆRKTØJER
11.1 Almindeligt vedligehold af Værktøjer udføres løbende efter pro- duktion og uden krav om særskilt betaling fra Kunden. Ved almin- deligt vedligehold forstås rensninger og smøring. Det er alene op til HNG at vurdere behovet for vedligehold.
11.2 Reparation som følge af slitage ud over en eventuel skudgaranti udføres på Kundens regning, dog kun på baggrund af forudgående tilbud fra HNG og godkendelse heraf fra Kunden.
12. UDLEVERING AF VÆRKTØJER
12.1 Udlevering kan finde sted såfremt fuld betaling af værktøjet er sket og tilgodehavende for producerede Produkter eller dispone- rede råvarer er fuldt betalt.
13. FORSINKELSE
13.1 Er HNG vidende om, at forsinkelse vil indtræffe, eller synes forsin- kelse sandsynlig, skal dette uden ophold meddeles Xxxxxx. Årsa- gen til forsinkelsen skal angives, samt så vidt muligt hvornår leve- ring forventes at kunne finde sted.
13.2 Medmindre forsinkelse af levering skyldes grov uagtsomhed hos HNG, udskydes leveringstidspunktet i det omfang det efter om- stændighederne skønnes rimeligt. Sker levering herefter ikke in- den for den udskudte frist, er Kunden berettiget til at hæve købet og kræve erstatning for dokumenteret direkte tab. I øvrigt beret- tiger forsinket levering ikke Kunden til erstatning for eventuelt tab som følge af forsinkelsen.
13.3 Såfremt Kunden ikke leverer det aftalte tegningsmateriale eller godkendelser rettidigt eller i øvrigt har forsinket levering af Værk- tøjer eller Produkter, er HNG berettiget til at udskyde leverings- tidspunktet med en efter omstændighederne rimelig frist.
14. MANGLER, REKLAMATION OG ANSVARSBEGRÆSNING
14.1 HNG indestår for, at de leverede Værktøjer og Produkter er af sædvanlig god kvalitet i henseende til materialer, tolerancer og forarbejdning.
14.2 Ved levering af Produkter er Kunden forpligtet til straks at under- søge, om der er mangler ved det udførte arbejde/Produkterne.
14.3 Reklamation over mangler skal ske skriftligt senest 8 dage efter Produkterne er leveret til Køber og skal indeholde detaljerede op- lysninger om manglen. Overskrides denne reklamationsfrist, mi- ster Kunden sine rettigheder til at gøre mangelindsigelser af en- hver art gældende.
14.4 Der foreligger en mangel, hvis Værktøjer eller Produkter er væ- sentlig forskellige fra det aftalte i tilbuddet eller Værktøjer eller
Produkter ikke er udført håndværksmæssigt korrekt. Der forelig- ger ikke en mangel, (a) hvis der er tale om fejl eller problemer, som kan tilskrives til fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage eller i øvrigt forsømmelse hos andre end HNG, (b) hvis Kunden i strid med produktdokumentation og/eller modtagne an- befalinger anvender Værktøjer/Produkter sammen med andre produkter eller tilbehør på en måde, som påvirker Værktøjer- nes/Produkternes funktion eller egenskaber, eller, (c) hvis Kunden ændrer eller foretager indgreb i Værktøjerne/Produkterne uden HNG’s’ tilladelse.
14.5 Såfremt der inden for 12 måneder efter produktionsdato skulle kunne påvises, mangler ved leverede Værktøjer eller Produkter, påtager HNG sig efter eget valg enten uden beregning for Kunden at ombytte de mangelfulde Værktøjer eller Produkter til nye til- svarende Værktøjer eller Produkter, at give et forholdsmæssigt afslag i den aftalte pris, eller at for de mangelfulde Værktøjer eller Produkter, mod Kundens returnering af disse til HNG.
14.6 Ingen af parterne skal være ansvarlig over for den anden part for indirekte tab og følgeskader, såsom handelstab, driftstab, tabt fortjeneste og lignende økonomiske tab.
14.7 HNG’s erstatningsansvar er begrænset til det for de pågældende
Værktøjer eller Produkter fakturerede beløb.
15. PRODUKTANSVAR
15.1 Forvolder et af Produkterne skade på person som følge af en de- fekt ved produktet, hæfter HNG alene i det omfang, ansvaret efter almindelige retsregler kan pålægges HNG. HNG’s ansvar omfatter i intet tilfælde driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab påført Kunden eller tredjemand.
15.2 HNG hæfter ikke for skader på Kundens eller tredjemands ting, forårsaget af defekter ved det leverede Produkt, såfremt den på- gældende ting er bestemt til erhvervsmæssig benyttelse.
15.3 HNG fraskriver sig endvidere ansvar for skade forvoldt af Produk- ter, hvori materialer leveret eller specificeret af Kunden indgår, og for Produkter fremstillet af Kunden, hvori materialer leveret af HNG indgår, medmindre skaden kan henføres til HNG.
15.4 Såfremt HNG måtte blive pålagt produktansvar over for tredje- mand, er Kunden forpligtet til at holde HNG skadesløs i samme omfang, som HNG over for Kunden har begrænset sit ansvar.
16. FORCE MAJEURE
16.1 HNG er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt leve- ring af Produkter, og kan i øvrigt ikke holdes ansvarlig for mangler eller forsinkelse, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for HNG’s rimelige kontrolmuligheder, såsom op- rør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, sygdom, herunder epidemi eller pan- demi, mangel på transportmidler, vareknaphed, maskinsammen- brud, forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsy- ning. Samtlige Kundens beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Kunden kan hverken i tilfælde af annullering el- ler udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod HNG.
17. TAVSHEDSPLIGT
17.1 Der påhviler begge parter tavshedspligt over for tredjemand ved- rørende oplysninger om den anden parts forhold, der er en del af partens forretningshemmeligheder, eller i øvrigt ikke er beregnet til udlevering til tredjemand, herunder oplysninger om tekniske, kommercielle eller interne forhold.
18. BEHANDLING AF PERSONHENFØRBARE OPLYSNINGER
18.1 Virksomheden behandler personoplysninger under behørig iagt- tagelse af databeskyttelses-forordningen og -loven.
19. LOVVALG OG TVISTER
19.1 Enhver tvist mellem HNG og Kunden, herunder tvister vedrørende aftaleforholdets eksistens eller gyldighed, skal afgøres efter dansk ret ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinsti- tuttet vedtagende regler herom.
HN Group A/S
Kløvermarken 310
7190 Billund
Tlf.: (x00) 0000 0000
Fax: (x00) 0000 0000
xxx.xxxxxxx.xx
CVR; DK 16 44 11 04 IBAN: XX0000000000000000