Side 1 af 6
Side 1 af 6
PARTNERSKABSAFTALE – SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Revideret - juni 2020
§ 1 Parterne
Denne partnerskabsaftale er indgået mellem:
Navn: Jammerbugt Kommune Adresse: Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx
CVR-/SE-nr.: 29189439
og
registrerede socialøkonomiske virksomheder i Jammerbugt Kommune, jfr. side 6.
§1A Optagelse
Socialøkonomiske virksomheder, der etableres i aftaleperioden kan ansøge om optagelse i partnerskabet. Optagelse i partnerskabet er betinget af virksomhedens registrering som socialøkonomisk virksomhed (RSV), jfr. LOV nr. 711 af 25/06/2014 og med deraf følgende forpligtelser i forhold til tilsyn og afrapportering.
Virksomheder der ønsker optagelse i partnerskabet skal endvidere opfylde følgende kriterier:
• Virksomheden skal aflægge årsrapport, revideret af registreret eller statsautoriseret revisor.
• Af årsrapporten skal det fremgå hvorledes et evt. overskud skal geninvesteres eller udloddes jfr. virksomhedens formål. Såfremt der oparbejdes et overskud på en vis størrelse i det enkelte år, forventer kommunen, at dette afspejler sig i en genforhandling af gældende priser for forløb for borgere.
• Virksomheden må maksimalt udbetale 10 pct. af virksomhedens resultat efter skat i udbytte til ejerne, moder- eller holdingselskab.
• Virksomheden skal have en bestyrelse på mindst tre medlemmer. Virksomheden må ikke indgå aftaler/kontrakter med selskaber eller enkeltpersoner, hvor et eller flere bestyrelsesmedlemmer eller disses nærtstående i op- eller nedadstigende linje eller sidelinje har en personlig eller økonomisk interesse i aftalen/kontrakten.
• Virksomhederne i partnerskabet er forpligtet til at sikre, at der i forbindelse med produktion og afsætning af varer og ydelser ikke finder konkurrenceforvridning sted.
• For virksomheder der tilbyder Vejlednings- og opkvalificeringsforløb i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 91 gælder det jfr. LAB § 94 at:
o Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 91, må ikke være konkurrenceforvridende.
• For virksomheder der etablerer virksomhedspraktik jfr. LAB §57 gælder det jfr. LAB §64 at:
o Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.
• For virksomheder der tilbyder beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud jfr. Servicelovens (SEL)
§§ 103 og 104 gælder det jfr. SEL § 106 at:
o En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
• I tilfælde af klage eller påstand om konkurrenceforvridende forhold hos partnerskabets virksomheder træffer jobcentret afgørelse i sagen. Afgørelser i henhold til LAB kan jfr. LAB §128 indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jfr. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser i henhold til SEL kan jfr. SEL § 106 indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg jfr. § 60 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
• Virksomhederne i partnerskabet er forpligtet til at orientere sig i gældende regler på området, herunder at anvende kalkulationsreglerne jfr. Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (VEJ nr. 9066 af 11/01/2005).
Partnerskabet lægger stor vægt på, at medlemsvirksomhederne opretholder et godt forhold til kommunens traditionelle erhvervsliv. Fokus er på samarbejde, og anklager om konkurrenceforvridning eller lignende skal derfor tages seriøst og løses. Virksomheder, der ønsker optagelse i partnerskabet må ikke have uafklarede tvister om påståede konkurrenceforvridende forhold. Eventuelt verserende sager skal dokumenteres bilagt, inden optagelse i partnerskabet kan finde sted.
Såfremt en virksomhed i partnerskabet efter gentagne henstillinger fra partnerskabet ikke efterlever ovennævnte kan partnerskabet overveje virksomhedens fortsatte medlemskab.
§ 2 Formål
Det overordnede formål med aftalen er, at styrke sammenhængskraften mellem den socialøkonomiske virksomhedsform og Jammerbugt Kommunes interesser og interessenter inden for f.eks. beskæftigelses- og socialområdet, samt inden for erhverv- turisme- og landdistriktsudvikling.
Herunder eksempelvis:
• At synliggøre de eksisterende socialøkonomiske virksomheders styrker, svagheder og udviklingspotentialer.
• At styrke de socialøkonomiske virksomheders bæredygtighed og forretningsgrundlag.
• At udvikle og præcisere de socialøkonomiske virksomheders rolle i beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen.
• At øge antallet af ordinære arbejdspladser i de socialøkonomiske virksomheder.
• At øge de socialøkonomiske virksomheders samhandel og samarbejde med erhvervslivet og det offentlige.
• At udvikle og afprøve modeller for hvordan de socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til landdistriktsudviklingen.
• At udbrede kendskabet til den socialøkonomiske tankegang i, og udenfor kommunen.
• At udvikle og afprøve samarbejdsmodeller mellem kommercielle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder.
• At udvikle og afprøve nye forretnings- og driftsområder for socialøkonomiske virksomheder.
• At udvikle og afprøve modeller for inddragelse af frivillige i samspil med socialøkonomiske virksomheder.
• At udvikle og vedligeholde en kommunal strategi for området.
§ 3 Aftaleperiode
Aftalen træder i kraft den 1. juni 2015. Aftalen evalueres med halvårlige intervaller og kan justeres i forbindelse med evalueringen.
§ 4 Partnernes opgaver
§ 4A Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune faciliterer opfyldelse af aftalens formål med sekretariatsbistand og er den tværgående tovholder og facilitator i forhold til partnerskabets samarbejdsflader og aktiviteter.
Eksempler på Jammerbugt Kommunes opgaver er:
• Udarbejdelse og løbende justering af handleplan for opfyldelse af aftalens formål. Handleplanen indeholder bl.a.:
o Forventningsafstemning og præcisering af hvilke ydelser partnerne kan levere.
o Tidsplan og milepæle i samarbejdet.
o Mødeplan.
• Kortlægning af de eksisterende socialøkonomiske virksomheder i kommunen, herunder:
o En oversigt over produkter / ydelser, herunder kvalitet og serviceniveau.
o Udfordringer i forhold til bæredygtighed.
o Rolle i beskæftigelsesindsatsen og landdistriktsudviklingen.
o Udviklingspotentialer.
• Bistå med relevant vejledning og sparring om muligheder og begrænsninger i lovgivningen.
• Bistå med vejledning om fundraising og relevante puljer.
• Opsøgende arbejde med henblik på udbredelse af den socialøkonomiske tankegang.
• Udarbejdelse af rapporter og andet statistik materiale til belysning af området.
• At sikre en synliggørelse af de socialøkonomiske virksomheders kompetencer og ydelser internt i det kommunale system.
• At facilitere og yde sparring til innovations- og udviklingsprocesser på det socialøkonomiske område.
• At være bindeled til regionale og nationale netværks- og udviklingsfora på det socialøkonomiske område.
• At vejlede om etablering af nye socialøkonomiske virksomheder.
• At være bindeled mellem de socialøkonomiske virksomheder og kommunens udviklingsarbejde, inden for erhverv, turisme og landdistrikter, samt beskæftigelses- og socialområdet.
• Sikre og synliggøre erfaringsopsamling om samarbejdet.
§ 4B De socialøkonomiske virksomheder
De socialøkonomiske virksomheder stiller deres viden, erfaringer og kompetencer til rådighed for samarbejdet, under hensyntagen til den enkelte virksomheds ressourcer og kompetencer.
Virksomhederne bidrager med eksempelvis:
• Input til handlingsplan.
• Kontakt til lokale ildsjæle og foreninger i nærområdet.
• Nøglepersoner til udviklingsarbejde.
• Initiativer til at øge beskæftigelsen på det socialøkonomiske område.
• Initiativer og borgerrettede tilbud der understøtter Jammerbugt Kommunes aktiverings- og beskæftigelsesstrategi.
• Initiativer der understøtter arbejdet med erhvervs- turisme og landdistriktsudvikling.
• Initiativer der styrker ejerskabet til den socialøkonomiske tankegang i lokalområderne.
• Initiativer der understøtter kvalitetsudvikling af egne produkter og ydelser.
• Initiativer der øger den enkelte virksomheds bæredygtighed.
• Formidlings- og netværksarbejde, lokalt, regionalt og nationalt.
De socialøkonomiske virksomheder i partnerskabet er forpligtet til, inden et halvt år efter aftalens indgåelse, at påbegynde registrering som socialøkonomisk virksomhed (RSV) jfr. LOV nr. 711 af 25/06/2014.
§ 5 Andre aktiviteter
Ud over de opgaver, som er nævnt i §§ 4 og 5, er der mulighed for, at der kan gennemføres andre aktiviteter, som er til gavn og relevans for aftalens partnere. Hvis man er enige om at gennemføre en sådan aktivitet, laver man en særskilt aftale om de nærmere vilkår for aktiviteten. Herudover kan enkeltpartnere indgå individuelle aftaler.
§ 6 Organisering
Partnerskabet er forankret i en følgegruppe, bestående af:
• En repræsentant fra hver af virksomhederne.
• Jammerbugt Kommunes borgmester,
• Arbejdsmarkedschefen.
• Ledelsesrepræsentanter fra socialafdelingen og jobcentret.
• Formanden for beskæftigelsesudvalget.
• Formanden for Kultur- fritids- og landdistriktsudvalget.
Følgegruppen mødes minimum fire gange årligt. Følgegruppen aftaler selv sin forretningsorden. Jammerbugt Kommune er sekretær for følgegruppen. Ud over følgegruppen kan der nedsættes arbejdsgrupper efter behov.
Partnerskabsaftalen er godkendt af kommunalbestyrelsen. Væsentlige ændringer i aftalens formål, eller aftalen i øvrigt skal forelægges kommunalbestyrelsen.
§ 7 Udtrædelse af partnerskabet
Ønsker en virksomhed at udtræde af aftalen, skal meddelelse herom ske til følgegruppen. Virksomheder der lukker eller ophører med den socialøkonomiske aktivitet, udtræder automatisk af partnerskabet med virkning fra den dato hvor ophør eller lukning indtræffer. Følgegruppen orienterer kommunalbestyrelsen om udtrædelsen.
§ 8 Aftalens opsigelse
Aftalen kan opsiges af kommunalbestyrelsen, med tre måneders varsel til udgangen af en måned.
Partnerne:
Navn: Jammerbugt Kommune Adresse: Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx
CVR-/SE-nr.: 29189439
Navn: Raad & Daad SMBA
Adresse: Xxxxxxx 0X, Xxxxxx, 0000 Xxxxxx CVR-/SE-nr.: 29611823
Navn: Skovsgaard Hotel SMBA
Adresse: Xxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxxx 0000 Xxxxxx
CVR-/SE-nr.: 19117871
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/
Navn: Stiftelsen Købmandsgården Adresse: Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx
CVR-/SE-nr.: 72654714
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/
dato:
underskrift
dato:
underskrift
dato:
underskrift
dato:
Navn: S.E.P Nord ApS dato:
Adresse: Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx
CVR-/SE-nr.: 40022740
xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xxx/XXXXXXX/ underskrift