Udbudsannonce vedrørende forpagtningsaftaler
Udbudsannonce vedrørende forpagtningsaftaler
Naturstyrelsen Thy udbyder forpagtning af naturarealet, Svenstrup Kær, vest f. Fosdalgård, på i alt ca. 22,50 ha.
Forpagtningen udbydes af: Naturstyrelsen Thy
Adresse: Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
Telefonnummer: 00 00 00 00 Kontaktperson: Xxxxx Xxxxxxxxx
1. Beskrivelse af forpagtningsarealet
• Naturarealet, Svenstrup Kær, vest f. Fosdalgård omfatter et areal på ca.22,50 ha. Afgrænsningen fremgår af vedlagte kortmateriale, jf. bilag 2.
• Naturarealet er nærmere beskrevet i bilag 5 Naturbilag - herunder særlige forhold vedr. fredninger, naturbeskyttelsesloven, habitatområder m.v.
• Politikken for Naturstyrelsens arealforvaltning er, at arealerne skal plejes med stor hensynstagen til de landskabelige, naturmæssige og miljømæssige forhold. Hertil kommer bl.a. krav til græsningstryk og udbindingsperiode.
• Arealet skal drives med ekstensiv/nedsat græsningstryk 15. marts - 30. november.
• Arealet syd for åen må først afgræsses efter 1. juli.
• Der er mulighed for at udvide græsningsperioden de enkelte år efter aftale med bortforpagter.
• Forpagters udbinding på arealet må alene omfatte kreaturer og heste.
• Brug af kemiske bekæmpelsesmidler må ikke finde sted på arealet. Desuden må der ikke anvendes nogen form for gødning, eller jordforbedrende stoffer. Kontrakten vil blive opsagt med øjeblikkelig virkning, hvis der anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, gødning eller jordforbedrende stoffer.
• Der må ikke foretages slåning på arealet. Kontrakten vil blive opsagt med øjeblikkelig virkning, hvis arealet bliver slået/brakpudset.
• Der må ikke tilskudsfodres på arealet. Kontrakten vil blive opsagt med øjeblikkelig virkning, hvis der bliver tilskudsfodret. Vitamin- og mineraltilskud til dyrene samt fodring i kalveskjul anses ikke for tilskudsfodring, og må ske efter nærmere aftale med bortforpagter.
• Offentlighedens adgang til arealerne gælder efter den til enhver tid gældende lovgivning herom.
• Bortforpagter har mod et forholdsmæssigt fradrag i forpagtningsaftalen ret til at udtage mindre dele af arealet til friluftsmæssige formål.
• Kontraktens løbetid er 5 år, gældende fra 01-01-2021 til 31-12-2025. Herefter foreligger mulighed for at forlænge kontrakten yderligere 5 år.
2. Afgivelse af tilbud
Naturstyrelsen ønsker tilbud på forpagtning for ovenstående areal på de vilkår, der er beskrevet i kontraktudkastet, jf. bilag 1. Hvis du ønsker at afgive et tilbud, skal det ske via tilbudsblanketten, jf. bilag 3.
Den pris, du angiver på tilbudsblanketten skal være den samlede årlige pris for det udbudte areal.
Du skal være opmærksom på, at prisen reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
På tilbudsblanketten skal du klart og entydigt angive, hvilken fysisk eller juridisk person der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
Tilbudsblanketten med tilhørende bilag skal være skrevet på dansk. Tilbudsblanketten skal sendes til Naturstyrelsen Thy, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx.
Når du sender dit tilbud, skal du tydeligt markere det med ”Tilbud naturpleje 36-0075.
Tilbudsblanketten kan også sendes via mail til xxx@xxx.xx. I emnefeltet skrives ”Tilbud naturpleje, 36-0075.
3. Frist for afgivelse af tilbud
Du skal sende tilbudsblanketten, så den er modtaget senest d. 16/12/2020 klokken 12.00. enten via mail på adressen: xxx@xxx.xx eller pr. post til Naturstyrelsen Thy, Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx.
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil ikke komme i betragtning.
Når du har afgivet dit tilbud, er du forpligtet til at vedstå det i 30 kalenderdage fra tilbudsfristens udløb, dog kun indtil der er indgået kontrakt. Hvis Naturstyrelsen accepterer dit tilbud i vedståelsesperioden, er du derfor forpligtet til at skrive under på kontrakten.
Kontrakten underskrives hos bortforpagter på adressen Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx. Efter du har underskrevet kontrakten, kan du kun træde ud af den i forhold til kontraktens bestemmelser om opsigelse.
De tilbud, der modtages rettidigt, vil blive åbnet umiddelbart efter tilbudsfristens udløb. Du har som tilbudsgiver ikke adgang til at overvære åbningen af tilbud.
4. Forbehold
Hvis du i dit tilbud har taget væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, kan det medføre, at Naturstyrelsen ikke tager dit tilbud i betragtning. Grundlæggende elementer kan eksempelvis være forbehold vedr. pris, tidsfrister mm. Naturstyrelsen er dog berettiget til at afvise ethvert tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Du skal underskrive tro- og loveerklæringen jf. bilag 4, og indsende den sammen med din tilbudsblanket.
Hvis du ikke skriver under på erklæringen, eller du er dømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, og overtrædelsen efter et konkret skøn kan vurderes at have relevans for din varetagelse af den udbudte kontrakt, så kan Naturstyrelsen afvise dit tilbud. Det samme gælder, hvis Naturstyrelsen er vidende om, at du tidligere har misligholdt en forpagtnings- eller græsningskontrakt med Naturstyrelsen.
5. Vurdering af tilbud
Naturstyrelsen vælger at indgå en aftale med den, der giver det højeste tilbud.
6. Kontraktgrundlag
Der indgås aftale om forpagtningen på baggrund af kontraktudkastet, jf. bilag 1.
7. Annullering
Naturstyrelsen forbeholder sig ret til at annullere det samlede udbud, eller udbuddet for de enkelte delarealer indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, såfremt der foreligger en ikke-usaglig begrundelse herfor.
8. Tidsplan
Den 07/12/2019 | Offentliggørelse af udbudsmateriale |
Den 16/12/2020 kl.12.00 | Frist for modtagelse af tilbud |
Den 16/12/2020 | Forventet ordretildeling – telefonisk kontakt til højestbydende |
17/12/2020 | Mails/breve til alle tilbudsgivere om udbuddets resultat. |
Uge 51 og 52 | Kontraktindgåelse med højestbydende |
01/01/2021 | Kontrakten træder i kraft |
9. Spørgsmål og rettelser
Hvis du har spørgsmål eller forslag til rettelser til udbudsmaterialet, kan du kontakte ordregiver som anført øverst i annoncen.
10. Bilagsliste
Bilag 1: Kontraktudkast
Bilag 2: Kortmateriale
Bilag 3: Tilbudsblanket
Bilag 4: Tro og loveerklæring Bilag 5: Naturbilag