Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
Vedr. Ungdommens Røde Kors’ Filmklub
Aftale mellem Ungdommens Hus og lokalafdelingen i Fredericia i Ungdommens Røde Kors, repræsenteret ved:
Ungdommens Røde Kors:
National Konsulent for klubber hos Ungdommens Røde Kors: Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Formand for Lokalafdeling i Fredericia: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
Aktivitetsansvarlig i Filmklubben ”Filmflokken”:
Ungdommens Hus:
Kontaktperson(er): Xxx Xxxxxxxxxx & Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
FORMÅL
Filmklubbens formål er, at skabe et positivt fællesskab for de børn på mellemtrinnet, som har brug for det. Filmklubben er et åbent tilbud, hvor børnene kan slappe af og møde nye venner. De kan hygge med hinanden og de frivillige, og i nogle trygge rammer.
AKTIVITETSFORM
Vores team af frivillige vil starte med en introduktion af dagens program. Herefter vil de frivillige lave ice-breaker øvelse med børnene, så de kan møde hinanden. Herefter ser børnene og de frivillige dagens film sammen, hvortil der serveres nogle sunde snacks. Efter filmen vil de frivillige lave en øvelse omkring filmens tema med børnene. Denne øvelse tager udgangspunkt i filmen, og kan f.eks. være en dialog om filmens karakterer og handling eller en quiz.
Dag: Klubbens åbningsdag hver tredje søndag fra kl. 10-13
Sted: Klubben har fast adresse på Xxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxxxxx
Målgruppe: Børn/unge fra Kirstinebjergskolens afdelinger på Høgevej og Indre Ringvej Frivillige: Vi rekrutterer både mænd og kvinder. Typisk i alderen 18-25 år
OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
Lokale og inventar
Ungdommens Hus sørger for at der er et lokale til rådighed til klubben. Ved opsigelse af klubbens brug af lokalet skal denne modtages senest 3 måneder før opsigelsesdato.
Praktiske forhold eller retningslinjer i forbindelse med klubbens brug af lokalerne videregives af Ungdommens Hus til den aktivitetsansvarlige i klubben.
Ungdommen Røde Kors efterlader Ungdommens Hus og faciliteterne, som da de kom.
Rollefordeling mellem medarbejder fra Ungdommens Hus og URK frivillige
I begyndelsen vil Xxx Xxxxxxxxxx fra Ungdommens Hus være tilstede, og med tiden vil filmklubben kun drives af frivillige.
Økonomi
Filmklubben finansieres af Ungdommens Røde Kors’ lokalafdelingen i Fredericia, som søger midler fra Fredericia Kommune og diverse fonde.
Kontakt og rekruttering af målgruppen
Ungdommens Røde Kors tager kontakt til AKT-medarbejderne på skolerne på Høgevej og Indre Ringvej, for at indgå dialog med forældrene og børnene. Således kan vi målrette formidlingen til de forældre og børn som kan have nytte af tilbuddet.
Rekruttering af frivillige
Ungdommens Røde Kors i Fredericia sørger for at finde frivillige til klubben ved opstart. Når klubben er i drift, er den løbende udskiftning af frivillige den aktivitetsansvarliges ansvar i samarbejde med lokalafdelingen. De aktivitetsansvarlige har det primære ansvar for modtagelse af nye frivillige i klubben og dermed at nye bliver informeret om Ungdommens Røde Kors, hverdagen og regler i klubben og særlige forhold ved det specifikke område samt at introducere nye frivillige til lokalerne.
Vagtplaner
De aktivitetsansvarlige står for at organisere det praktiske omkring vagtplaner og herunder at sikre, at der er nok frivillige i gruppen til at dække behovet.
Forsikring
De frivillige er dækket af Ungdommens Røde Kors’ forsikringsaftale
Børneattester
Aktivitetslederen indhenter børneattester på samtlige frivillige jf. Ungdommens Røde Kors’ retningslinjer til forebyggelse af overgreb på børn og unge. Dette er beskrevet i Ungdommens Røde Kors’ samværspolitik, som aktivitetslederen har pligt til at oplyse alle nye frivillige om.
PR
Ungdommens Røde Kors nævner og referer til samarbejdet med Ungdommens Hus i alle offentlige udtalelser omkring filmklubben, på facebook såvel som i pressen.
Denne samarbejdsaftale godkendes af nedenstående parter og er gældende fra januar 2018. Samarbejdsaftalen er ikke tidsbegrænset, men kan gensidigt opsiges med 3 måneders varsel til en måneds udgang. Samarbejdssaftalen fornys i forbindelse med aftale om nye og konkrete aktiviteter/projekter, som falder ind under aftalen.
Konsulent for Klubber hos URK Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Dato og underskrift | Ungdommens Xxx Xxx Xxxxxxxxxx Dato og underskrift |
Formand i Lokalafdeling i Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Dato og underskrift | Aktivitetsansvarlig i filmklubben [indsæt navn] Dato og underskrift |