Aftale om arbejdstid, herunder arbejde i for- skudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjem- met
Aftale om arbejdstid, herunder arbejde i for- skudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjem- met
Kommunernes Landsforening
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Dansk El-Forbund
Dansk Formands Forening Dansk Metal
Forbundet af Offentligt Ansatte HK/KOMMUNAL
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Ledernes Hovedorganisation
Maskinmestrenes Forening
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark
Teknisk Landsforbund
3
§ 2. Tilfældig forskydning af arbejdstid 3
3
§ 5. Opsparing af frihed / honorering af opsparede timer 4
§ 9. Inddraget vagtlistefridag 5
6
Kapitel 4. Tillægsbetaling mv.
7
§ 14. Tillæg for arbejde i forskudt tid og holddrift 7
§ 15. Særligt tillæg for arbejde i holddrift 8
§ 16. Erstatningsfrihed ved holddrift 9
§ 17. Betaling for rådighedsvagt 9
§ 18. Betaling for udkald mv 10
11
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 11
Bilag 1a (gældende indtil 30. september 2001)
14
Beregning af fridage og den hertil knyttede fridagsgodtgørelse ved arbejde på 2. og 3. skift i de tilfælde, hvor der sker
Bilag 1b (gældende fra 1. oktober 2001)
16
Beregning af fridage og den hertil knyttede fridagsgodtgørelse ved arbejde på 2. og 3. skift i de tilfælde, hvor der sker
Kapitel 1. Forskudt tid
§ 1. Definition
Arbejde i forskudt tid er arbejde ved institutionen, der for en periode på mindst 2 måneder er placeret enten
• før institutionens normalt gældende dagarbejdstids begyndelse eller
• efter institutionens normalt gældende dagarbejdstids ophør.
Bemærkning:
Ansatte, der arbejder i forskudt tid, må ikke arbejde flere timer end ansatte, der arbejder i almindelig dagarbejde.
Overarbejde er ikke arbejde i forskudt tid.
Tilrettelæggelse af arbejde i forskudt tid sker efter aftale med tillidsrepræsentan- ten/lokalafdelingen.
§ 2. Tilfældig forskydning af arbejdstid
Ved tilfældig forskydning af institutionens normalarbejdstid på enkelte arbejdsdage honoreres de timer, der forskydes, efter de respektive overenskomsters regler om overarbejde. For sådanne timer betales ikke forskudttidstillæg mv. efter § 14.
Kapitel 2. Holddrift
§ 3. Definition
Arbejde i holddrift, herunder kontinuerlig drift, er arbejde ved institutionen, der for en periode på mindst 2 måneder efter en forud lagt plan udføres af hold, der afløser hinanden.
Overarbejde er ikke arbejde i holddrift.
Tilrettelæggelse af arbejde i holddrift sker efter aftale med tillidsrepræsentanten/lo- kalafdelingen.
§ 4. Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer.
§ 5. Opsparing af frihed / honorering af opsparede timer
For hver 37 timers arbejde på 2. og 3. skift opnås der 2 timers frihed. [O.99]Med virkning fra 1. oktober 2001 forhøjes 2 timer til 3 timer.[O.99]
Arbejde i 2. og 3. skift kan afregnes ved at yde et tillæg på 2/37 [O.99](pr. 1. okto- ber 2001: 3/37)[O.99] af timelønnen pr. times arbejde i 2. og 3. skift, i stedet for at blive afspadseret med 2 timer [O.99](pr. 1. oktober 2001: 3 timer)[O.99] pr. præste- ret 37 timers tjeneste i 2. og 3 skift, når arbejdskraftsituationen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant fra vedkommende forhandlings- berettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.
Bemærkning:
For ansatte, der er overgået til nyt lønsystem, tages der ved beregning af timelønnen udgangspunkt i den samlede faste nettoårsløn (grundløn, funk- tionsløn og kvalifikationsløn).
For ansatte, der ikke er overgået til nyt lønsystem, beregnes timelønnen med udgangspunkt i vedkommende nettoårsløn eksklusive tillæg.
Hvis honorering ydes som frihed efter stk. 1, første afsnit, kan denne tilrettelægges som
• en løbende nedsættelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 2. og 3. skift til 35 timer [O.99](pr. 1. oktober 2001: 34 timer)[O.99]
• opsparing af hele fridage, der placeres samtidig med aftale/varsling om ferie- planlægning for det følgende ferieår.
Bemærkning:
Beregning af fridage og betaling herfor fremgår af henholdsvis bilag 1a og 1b.
I bilag 1a tages udgangspunkt i en opsparing på 2 timer pr. 37 timers tjene- ste i 2. og 3. skift.
I bilag 1b tages udgangspunkt i en opsparing på 3 timer pr. 37 timers tjene- ste i 2. og 3. skift.
Ved deltidsbeskæftigelse eller holddriftsarbejde i mindre end 37 timer pr. uge opnås forholdsmæssig frihed/betaling.
§ 6. Turnusperiode mv.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres pr. turnusperiode, og skal svare til arbejdstidsnormen pr. uge ganget med antallet af uger i turnusperioden.
Døgnet regnes fra kl. 06.00, medmindre andet aftales. Holdene afløser normalt hin- anden, men hvor arbejdets tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
§ 7. Frihed
Friheden mellem de daglige vagter skal udgøre mindst 16 timer.
Når der efter turnusplanen skiftes mellem holdene kan friheden én gang pr. kalen- deruge nedsættes til 8 timer. I ekstraordinære tilfælde hvor friheden nedsættes til 8 timer betales den første vagt efter de respektive overenskomsters regler om overar- bejde.
En frihedsperiode skal i almindelighed udgøre mindst 40 timer, dog normalt aldrig mindre end 24 timer.
Bemærkning:
Der henvises iøvrigt til aftale om hviletid og fridøgn der findes i samlemap- pen under afsnit 15.17.
§ 8. Varsling mv.
1) Ved overgang til holddriftsarbejde,
2) ved forskydning af en vagtlistefridag, og
3) ved ændring af skifteholdstjenestens placering skal gives et varsel på mindst 48 timer.
Hvis varslet efter stk. 1, nr. 1, 2 og 3 ikke overholdes, honoreres for de ændrede ti- mer, der arbejdes i varslingsperioden, efter de respektive overenskomsters regler om overarbejde. For disse timer betales ikke tillæg efter § 14 og § 15.
§ 9. Inddraget vagtlistefridag
Arbejde på en inddraget vagtlistefridag betragtes som overarbejde og honoreres efter de respektive overenskomsters regler herom, dog således at arbejde på hverdage (mandag-fredag) betales med 100% overtidstillæg for alle timer mellem kl. 17.00 og kl. 06.00.
Kapitel 3. Rådighedsvagt
§ 10. Definition
Rådighedsvagt er pligtig tilstedeværelse i hjemmet, der for en periode på mindst 2 måneder er fastsat ved en eller flere institutioner enten
• i hele perioden uden for normal arbejdstid, eller
• i en del af perioden uden for normal arbejdstid.
Bemærkning:
Hvis rådighedsvagt etableres for en del af perioden uden for normal arbejds- tid forudsættes det, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsopga- ven/funktionen og den hertil knyttede rådighedsvagt.
Etablering og tilrettelæggelse af rådighedsvagt sker efter kommunalbestyrelsens be- slutning herom, idet
• der efter samråd med de berørte medarbejdere kan etableres rådighedsvagt uden pligtig tilstedeværelse i hjemmet, hvis dette ikke svækker vagtens effektivitet, og
• rådighedsvagt skal så vidt muligt fordeles på flere end 3 medarbejdere, og de enkeltes vagtperioder må højst vare én uge ad gangen.
Overstiger den enkelte medarbejders rådighedsvagttimer 180 pr. måned, kan organi- sationen begære lokalforhandling om eventuel udvidelse af antallet af vagtdeltagere.
Bestemmelser om godtgørelse og mindstebetaling ved udkald i de respektive over- enskomster og aftaler er ikke gældende for medarbejdere i rådighedsvagt.
§ 11. Overarbejde
Overarbejde i umiddelbar tilslutning til normal arbejdstids ophør honoreres efter de respektive overenskomsters bestemmelser om overarbejde. Der betales ikke tillæg for manglende varsko.
Bemærkning:
Ved overarbejde i tilslutning til almindelig ophør kan ydes overarbejdstil- læg efter overenskomsten og tillæg efter § 17.
§ 12. Hviletid mv.
Udskydes hvileperioden i forbindelse med rådighedsvagt til den følgende arbejds- dag, afspadseres det præsterede overarbejde inkl. overarbejdstillæg i den udskudte hvileperiode, eventuelt suppleret med de under rådighedsvagten optjente timer (3 rå- dighedsvagttimer = 1 times frihed med løn).
Bemærkning:
Der henvises i øvrigt til aftale om hviletid og fridøgn der findes i samle- mappen under afsnit 15.17.
Hviletidsaftalens pkt. 1 er ikke til hinder for, at hvileperioden nedsættes til 8 timer mellem 2 døgns hovedarbejder. Det er dog efter aftalens pkt. 3 en for- udsætning, at der er indgået skriftlig aftale herom mellem den enkelte insti- tution og en personalegruppes tillidsrepræsentant.
Hviletiden anses for afholdt, når den samlede hviletid under rådighedsvag- ten har udgjort sammenlagt 11 timer, hvoraf mindst 4 timer i sammenhæng skal falde mellem kl. 23.00 og tidspunktet for dagtjenestens normale påbe- gyndelse. Hvis sidstnævnte betingelse om 4 timers sammenhængende hvile- tid på grund af udkald ikke er opfyldt, anses hviletiden først for afholdt, når hviletiden siden sidste udkald uden afbrydelse har udgjort 11 timer.
Telefonopkald, der medfører aktivitet, afbryder hviletiden efter hviletidsaf- talens pkt. 2.
§ 13. Kørsel i egen bil
Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser er gældende for medarbejdere i rådighedsvagt og ved pligtig tilsynstjeneste.
Bemærkning:
Befordringsgodtgørelsen regnes fra hjemmet til arbejdsstedet, hvortil der sker udkald eller den pligtige tilsynstjeneste foregår, og tilbage til hjemmet. Reglerne findes i samlemappen under afsnit 18.31.
Kapitel 4. Tillægsbetaling mv.
§ 14. Tillæg for arbejde i forskudt tid og holddrift
For tjeneste mandag-fredag mellem kl. 17.00 og kl. 06.00 samt mandag fra kl. 04.00 og kl. 06.00 betales et tillæg på 12,65 kr. (1/10 1984-niveau) [O.99](pr. 1. april 2000: 17,69 kr. (31/3 2000-niveau))[O.99] pr. time (forskudttidstillæg).
For tjeneste på lørdage mellem kl. 11.00 og kl. 17.00 betales et tillæg på 15,20 kr. (1/10 1984-niveau) [O.99](pr. 1. april 2000: 21,25 kr. (31/3 2000-niveau))[O.99] pr. time (lørdagstillæg).
For tjeneste på
1) lørdage mellem kl. 17.00 og kl. 24.00,
2) søn- og helligdage mellem kl. 00.00 og kl. 24.00 og
3) mandage mellem kl. 00.00 og kl. 04.00
betales et tillæg på 27,85 kr. (1/10 1984-niveau) [O.99](pr. 1. april 2000: 38,94 kr. (31/3 2000-niveau))[O.99] pr. arbejdstime (weekendtillæg) i nævnte tidsrum.
For tjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og kl. 06.00 betales tillægget, hvis tjene- sten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere, dog bortfalder i denne situation tillægget efter stk. 1.
For tjeneste efter kl. 12.00 på grundlovsdag betales tillæg efter stk. 3, hvis denne er arbejdsdag for ansatte i almindeligt dagarbejde.
Der betales ikke tillæg for tjeneste om eftermiddagen den 1. maj, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Bestemmelsen i stk. 5 gælder ikke, hvis der efter de respektive overenskomster er hjemmel til særlige betaling for arbejde om eftermiddagen de nævnte dage.
Afregning af betalingssatserne foretages i 1/2 timer.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Aftale om konvertering af ulempetillæg der findes i samlemappen under afsnit 17.61.
Alle ovenfor anførte tillæg, der er angivet i 1/10 1984-niveau, [O.99]pr. 1. april 2000 i 31/3 2000-niveau[O.99], procentreguleres efter bestemmelser- ne i Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for ansatte i kommunerne. Aftalen findes i samlemappen under afsnit 03.01.
§ 15. Særligt tillæg for arbejde i holddrift
[O.99]Indtil 1. oktober 2001[O.99] betales ud over eventuelle tillæg efter § 14 for arbejde i holddrift på 2. og 3. skift et tillæg pr. time svarende til 1/80502 af den til pågældendes anciennitet svarende aktuelle nettoårsløn.
For ansatte, som er overgået til nye lønformer, beregnes tillægget pr. time, dog som 1/80502 af den samlede nettoårsløn ud fra grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn.
Bemærkning:
[O.99]Tillægget bortfalder pr. 30. september 2001 i forbindelse med æn- dringen af opsparingsreglen i § 5, stk. 1.[O.99]
Tillægget beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.
Tillægget kan ikke betales samtidig med betaling efter de respektive bestemmelser om overarbejde.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Aftale om konvertering af ulempetillæg der findes i samlemappen under afsnit 17.61.
§ 16. Erstatningsfrihed ved holddrift
For arbejde på søgnehelligdage og når en vagtlistefridag falder på en søgnehellig- dag, gives en erstatningsfridag.
For tjeneste om eftermiddagen den 1. maj, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grund- lovsdag efter kl. 12.00 gives erstatningsfrihed af samme længde, som gives ansatte inden for samme institution i almindeligt dagarbejde.
§ 17. Betaling for rådighedsvagt
Følgende satser er gældende for rådighedsvagt uden for normal arbejdstid på
a) hverdage i tidsrummet fra normal arbejdstids ophør mandag til normal arbejds- tids begyndelse lørdag, respektive fredag, hvis frilørdagsordning er indført, be- tales et tillæg på 15,50 kr. (1/10 1984-niveau) [O.99](pr. 1. april 2000: 21,67 kr. (31/3 2000-niveau))[O.99] pr. vagttime og
b) søgnehelligdage i tidsrummet kl. 00.00-24.00 og/eller perioden fra normal ar- bejdstids ophør lørdag, respektive fredag, hvis frilørdagsordning er indført, til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales et tillæg på 18,50 kr. (1/10 1984-niveau) [O.99](pr. 1. april 2000: 25,86 kr. (31/3 2000-niveau))[O.99] pr. vagttime.
Tillægget beregnes pr. påbegyndt halve time.
Bemærkning:
Alle ovenfor anførte tillæg, der er angivet i 1/10 1984-niveau, [O.99]pr. 1. april 2000 i 31/3 2000-niveau[O.99], procentreguleres efter bestemmelserne i Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for ansatte i kommunerne. Aftalen findes i samlemappen under afsnit 03.01.
Hvis medarbejderen inden for en måned har mere end 140 rådighedsvagt- og effek- tive udkaldstimer (såvel hverdags- som søn- og helligdagstimer), betales udover de i stk. 1 nævnte tillæg en særlig godtgørelse, der udgør:
a) 50% af tillæggene efter stk. 1, pkt. a (for hverdage) eller b (for søn- og helligda- ge), for den 141.-210. time, samt
b) 100% af tillæggene efter stk. 1, pkt. a (for hverdage) eller b (for søn- og hellig- dage), for den 211. og følgende timer.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Aftale om konvertering af ulempetillæg, der findes i samlemappen under afsnit 17.61.
Af de i optjeningsåret (1/1 til 31/12) udbetalte tillæg efter stk. 1 og den særlige godtgørelse efter stk. 2, beregnes 12 1/2% feriegodtgørelse.
Bemærkning:
Feriegodtgørelsen på 12 1/2% udbetales det følgende ferieår i forbindelse med øvrige "feriebetalinger".
Tillæg efter stk. 1 og den særlige godtgørelse efter stk. 2, indgår ikke i beregnin- gen/betalingen af
• ferie med løn,
• feriegodtgørelse og/eller
• særlig feriegodtgørelse.
I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales med medarbejderen, at 3 timers rådig- hedsvagttjeneste afregnes med 1 times frihed med løn.
Der betales ikke tillæg efter stk. 1 eller gives frihed efter stk. 5 for de timer, der be- tales efter bestemmelserne i § 18 og § 19.
§ 18. Betaling for udkald mv.
For udkald og beordret pligtig tilsynstjeneste under rådighedsvagten betales over- tidsbetaling med 100% overtidstillæg for den effektive arbejdstid. Dog kan der højst betales overtidsbetaling svarende til løntrin 42 med 100% overtidstillæg. Udkald af- regnes i hele timer og skal så vidt muligt afspadseres.
§ 19. Telefonopkald
For telefonopkald under rådighedsvagt, der medfører egentlig aktivitet, fx opkald til andre, men uden at opkaldet medfører udkald af vagthavende, betales takstmæssig overtidsbetaling svarende til 1 overarbejdstime, uanset antallet af opkald inden for samme time.
Kapitel 5. Ikrafttræden mv.
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse
[O.99]Aftalen har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 1. april 1999.[O.99]
[O.99]Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2002. Opsigelse skal ske skriftligt.[O.99]
Indtil der indgås en ny aftale, fastsættes betalingen mv. efter denne aftale.
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmarks underskrift på denne aftale vedrører alene bestemmelserne om arbejde i forskudt tid og holddrift.
København, den 9. marts 2000 For
Kommunernes Landsforening Xxx Xxxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxxxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Xxxx X. Xxxxxxxx
For
Dansk El-Forbund Xxxxxx Xxxxxxxxx
For
Dansk Formands Forening Xxx Xxxxx-Nielsen
For
Dansk Metal Xxxx Xxxxxxxxxx
For
Forbundet af Offentligt Ansatte Xxxxxxx Xxxxxx
For HK/KOMMUNAL
Xxxxxxx Xxxxxx
For
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Xxxxx Xxxxxxxxx
For
Ledernes Hovedorganisation Xxxxx Xxxxxxxx
For
Maskinmestrenes Forening Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
For
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Xxxx Xxxxxx
For
Specialarbejderforbundet i Danmark Xxxx Xxxxxx
For
Teknisk Landsforbund
Bilag 1a (gældende indtil 30. september 2001)
Beregning af fridage og den hertil knyttede fridagsgodtgørelse ved arbej- de på 2. og 3. skift i de tilfælde, hvor der sker honorering med frihed
Fridage:
Opsparede hele fridage, der efter § 5, stk. 2, holdes i det følgende ferieår (2. maj til
1. maj), placeres enkeltvis eller samlet samtidig med aftale/varsling om ferielæg- ning.
Beregningen af antal fritimer (A) for den enkelte ansatte sker på følgende måde:
(Xxxxx præsterede timer på 2. og/eller 3. skift x 2 | = A |
37 |
For at finde frem til antallet af hele fridage divideres det udfundne antal fritimer med det normale antal timer på skift (i almindelighed 8).
Eksempel 1:
En ansat i holddrift arbejder i årets løb 1.073 timer på 2. og 3. skift inklusive even- tuelt overarbejde i tilslutning til disse skift.
Beregningen foretages således:
1.073 x 2 | = 58 timer |
37 |
Hvis den normale arbejdstid pr. skift udgør 8 timer, erhverver den ansatte ret til 7 fridage. Betalingen for alle 58 timer fordeles på disse 7 fridage.
Fridagsgodtgørelse:
Såvel time- som månedslønnede oppebærer den særligt beregnede fridagsgodtgørel- se, der udbetales sammen med lønnen for den periode, hvori fridagene falder, dog med lønfradrag pr. fridagstime for månedslønnede.
Beregningen af fridagsgodtgørelsen pr. fritime (B) for den enkelte ansatte sker på følgende måde:
Feriepengeberettigende løn i optjeningsåret
Alle præsterede arbejdstimer i optjeningsåret + 12 1/2% = B
Den løn, der indgår i beregningen, omfatter alle feriepengeberettigende tillægsbeta- linger, og timetallet omfatter alle præsterede arbejdstimer, herunder overarbejdsti- mer. Procenttillægget modsvarer feriegodtgørelse. Den beregnede fridagsgodtgørel- se er endelig og indgår ikke i senere beregninger af for eksempel den almindelige fe- riegodtgørelse.
Eksempel 2:
En ansat har i årets løb indtjent ialt kr. 181.414,00 som feriepengeberettigende løn, og har i årets løb præsteret 1.796 arbejdstimer.
Beregningen foretages således:
181.414,00 | |
1.796 | + 12 1/2% = kr. 113,64 pr. fritime |
Beregningen af fridagsgodtgørelsen pr. fridag sker på følgende måde:
Antal fritimer (A) x Godtgørelsen pr. fritime (B) |
Opsparede hele fridage |
Eksempel 3:
En ansat med 58 opsparede fritimer (eksempel 1) og en godtgørelse på kr. 113,64 pr. fritime (eksempel 2) får en fridagsgodtgørelse, der beregnes således:
58 x 113,64 | |
7 | = kr. 941,59 pr. fridag |
Opsparede fritimer, der ikke udgør en hel dag, giver ikke ret til frihed, men kun til betaling.
Eksempel 4:
En ansat, der kun har erhvervet ret til fx 5 fritimer, men som i øvrigt har optjent i alt samme lønbeløb på samme antal arbejdstimer som i eksemplerne 1 og 2, har ret til samme betaling pr. fritime, nemlig kr. 113,64 og skal have følgende betaling for de opsparede fritimer:
5 x kr. 113,64 = kr. 568,20
Opgørelse af fridagsgodtgørelse og holddriftskort.
For helårsbeskæftigede opgøres fridagsgodtgørelsen for hver ansat ved årets udgang samtidig med opgørelsen af feriegodtgørelsen.
For de ansættelsesforhold, der er ophørt i årets løb, foretages opgørelsen af fridags- godtgørelsen efter bestemmelserne om beregning og berigtigelse af feriegodtgørelse ved fratræden. Fridagsgodtgørelsen vil i sådanne tilfælde kunne kræves udbetalt ef- ter optjeningsårets udløb eller samtidig med udbetaling af feriegodtgørelsen.
Fridagsgodtgørelsen skal ikke påføres feriekortet, men i stedet anføres på et særligt holddriftskort.
Indeholdelse af A-skat:
Der indeholdes A-skat ved opgørelsen af tilgodehavende fridags- og fritimebetaling, hvilket i almindelighed vil sige samtidig med opgørelsen af feriegodtgørelsen. Der kan gives et antal dagfradrag svarende til antal hele fridage.
Bilag 1b (gældende fra 1. oktober 2001)
Beregning af fridage og den hertil knyttede fridagsgodtgørelse ved arbej- de på 2. og 3. skift i de tilfælde, hvor der sker honorering med frihed
Fridage:
Opsparede hele fridage, der efter § 5, stk. 2, holdes i det følgende ferieår (2. maj til
1. maj), placeres enkeltvis eller samlet samtidig med aftale/varsling om ferielæg- ning.
Beregningen af antal fritimer (A) for den enkelte ansatte sker på følgende måde:
(Xxxxx præsterede timer på 2. og/eller 3. skift x 3 | = A |
37 |
For at finde frem til antallet af hele fridage divideres det udfundne antal fritimer med det normale antal timer på skift (i almindelighed 8).
Eksempel 1:
En ansat i holddrift arbejder i årets løb 1.073 timer på 2. og 3. skift inklusive even- tuelt overarbejde i tilslutning til disse skift.
Beregningen foretages således:
1.073 x 3 | = 87 timer |
37 |
Hvis den normale arbejdstid pr. skift udgør 8 timer, erhverver den ansatte ret til 10 fridage. Betalingen for alle 87 timer fordeles på disse 10 fridage.
Fridagsgodtgørelse:
Såvel time- som månedslønnede oppebærer den særligt beregnede fridagsgodtgørel- se, der udbetales sammen med lønnen for den periode, hvori fridagene falder, dog med lønfradrag pr. fridagstime for månedslønnede.
Beregningen af fridagsgodtgørelsen pr. fritime (B) for den enkelte ansatte sker på følgende måde:
Feriepengeberettigende løn i optjeningsåret
Alle præsterede arbejdstimer i optjeningsåret + 12 1/2% = B
Den løn, der indgår i beregningen, omfatter alle feriepengeberettigende tillægsbeta- linger, og timetallet omfatter alle præsterede arbejdstimer, herunder overarbejdsti- mer. Procenttillægget modsvarer feriegodtgørelse. Den beregnede fridagsgodtgørel- se er endelig og indgår ikke i senere beregninger af for eksempel den almindelige fe- riegodtgørelse.
Eksempel 2:
En ansat har i årets løb indtjent ialt kr. 181.414,00 som feriepengeberettigende løn, og har i årets løb præsteret 1.796 arbejdstimer.
Beregningen foretages således:
181.414,00 | |
1.796 | + 12 1/2% = kr. 113,64 pr. fritime |
Beregningen af fridagsgodtgørelsen pr. fridag sker på følgende måde:
Antal fritimer (A) x Godtgørelsen pr. fritime (B) |
Opsparede hele fridage |
Eksempel 3:
En ansat med 87 opsparede fritimer (eksempel 1) og en godtgørelse på kr. 113,64 pr. fritime (eksempel 2) får en fridagsgodtgørelse, der beregnes således:
87 x 113,64 | |
10 | = kr. 988,67 pr. fridag |
Opsparede fritimer, der ikke udgør en hel dag, giver ikke ret til frihed, men kun til betaling.
Eksempel 4:
En ansat, der kun har erhvervet ret til fx 5 fritimer, men som i øvrigt har optjent i alt samme lønbeløb på samme antal arbejdstimer som i eksemplerne 1 og 2, har ret til samme betaling pr. fritime, nemlig kr. 113,64 og skal have følgende betaling for de opsparede fritimer:
5 x kr. 113,64 = kr. 568,20
Opgørelse af fridagsgodtgørelse og holddriftskort.
For helårsbeskæftigede opgøres fridagsgodtgørelsen for hver ansat ved årets udgang samtidig med opgørelsen af feriegodtgørelsen.
For de ansættelsesforhold, der er ophørt i årets løb, foretages opgørelsen af fridags- godtgørelsen efter bestemmelserne om beregning og berigtigelse af feriegodtgørelse ved fratræden. Fridagsgodtgørelsen vil i sådanne tilfælde kunne kræves udbetalt ef- ter optjeningsårets udløb eller samtidig med udbetaling af feriegodtgørelsen.
Fridagsgodtgørelsen skal ikke påføres feriekortet, men i stedet anføres på et særligt holddriftskort.
Indeholdelse af A-skat:
Der indeholdes A-skat ved opgørelsen af tilgodehavende fridags- og fritimebetaling, hvilket i almindelighed vil sige samtidig med opgørelsen af feriegodtgørelsen. Der kan gives et antal dagfradrag svarende til antal hele fridage.