Campingvognforsikring
Leveret af Tryg Forsikring A/S
Leveret af Tryg Forsikring A/S
Campingvogn
Forsikringsbetingelser nr. 13M6
Aftalegrundlag
Forsikringen består af forsikringsaftalen (policen), eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne, der tilsammen udgør den aftale, der formidles af FDM Forsikringer og tegnes i Tryg Forsikring A/S.
For forsikringen gælder desuden Lov om forsikringsaftaler og Lov om forsikringsvirksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget.
Tilsyn og Garantifond
Tryg er underlagt tilsyn af Finanstilsynet og er tilsluttet Garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
Tryg Forsikring A/S | CVR-nr. 24260666 | Klausdalsbrovej 601 | 2750 Ballerup
Din campingvognforsikring består af din forsikringsahale (police) og dine forsikringsbetingelser.
Husk, når du læser betingelserne
• Forsikringsaftalen viser de dækninger, summer og selvrisikobeløb, du har valgt for din forsikring.
• For at sikre dig, at en skade er dækket, skal du se under både den konkrete forsikringsdækning og under generelle bestemmelser.
• Vær opmærksom på, hvordan erstatningen beregnes.
Husk, hvis der sker en skade
• Du skal straks forsøge at begrænse skadens omfang.
• Du skal hurtigst muligt anmelde skaden til os på xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx eller på 33 91 66 88, så vi kan registrere din skade og hjælpe med at finde et værksted.
• Vi skal altid kontaktes inden campingvognen stilles på værksted, medmindre særlige forhold gør øjeblikkelig bugsering eller nødreparation nødvendig. Vær opmærksom på, at vi forbeholder os ret til at anvise et campingvognsværksted, hvor reparationen skal udføres.
• Du må ikke udbedre skaden og/eller fjerne beskadigede ting, før vi har godkendt det.
• Tyveri og hærværk skal straks anmeldes til politiet i det land, hvor skaden er sket.
Indholdsfortegnelse | |||||
1. Hvad skal du selv sørge for | Side 3 | 5. Indboforsikring | Side 5 | 8. Retshjælp | Side 8 |
2 . Hvem er omfattet | 3 | 6. Selvrisiko | 6 | 9. Generelle bestemmelser | 9 |
3 . Hvor gælder forsikringen | 4 | 7. Beregning af erstatning | 7 | 10. Fortrydelsesret | 12 |
4 . Xxxxxxxxxxxxxxx | 0 |
1. Hvad skal du selv sørge for
Vedligeholdelse og opbevaring
Du skal sørge for løbende at efterse og vedligeholde din camping- vogn og telte, herunder sikre at vintertelt er tilstrækkelig sikret til at modstå fx snetryk, storm eller hagl.
Hvis din campingvogn opbevares udendørs om vinteren, er det vigtigt, at du kontrollerer, at sne og is ikke blokerer vognens ud- luftningskanaler.
Du bør endvidere huske at tømme vanddunk og vandsystem, så det ikke beskadiges ved frostsprængning.
Voldsomme haglbyger kan forårsage omfattende skader på din campingvogn. Mange har oplevet sådanne skader ved kørsel i udlandet – særligt i Sydeuropa. Du kan i vidt omfang undgå disse skader ved at få monteret eksempelvis PVC tagbeskyttelse på din campingvogn.
Stationære Campingvogne
Husk, at en stationær campingvogn kun må flyttes 2 gange pr. kalenderår, og at kørselsskader under flytning af en stationær campingvogn kun er dækket, såfremt du i forvejen har meddelt os datoen for flytningen.
Du skal give os besked, hvis der sker ændringer.
Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis der sker ændringer i forhold, der kan have betydning for dækningen eller prisen på din forsikring.
Hvis vi ikke får besked om ændringen, og denne ville have ført til en højere pris, vil du få erstatning svarende til forholdet mellem den pris, der er betalt, og den pris, der skulle være betalt.
Desuden kan manglende besked til os medføre, at retten til er- statning kan blive nedsat eller helt bortfalde, eller vi kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt helt eller delvist. Se nærmere beskrivelse i afsnittet om Regres, pkt. 7.
Brand og eksplosion
Du skal sørge for at følge producentens anbefalinger omkring ef- tersyn af campingvognens varmeanlæg og gaskomfur.
Husk at gemme dokumentation for, at de foreskrevne eftersyn er udført.
Tyveri
Campingvognen skal være forsvarligt aflåst og vinduerne skal være lukkede og tilhaspede. Lad ikke vinduer stå på klem – heller ikke selvom der er monteret sikringsbeslag.
Når du forlader campingvognen, skal du sørge for, at eventuelle tyveritækkelige ting, herunder elektronisk udstyr, ikke efterlades, så det er synligt udefra.
Du skal sørge for, at tilbehør til din campingvogn altid opbevares i et forsvarligt aflåst rum.
Tyveri, hærværk, røveri eller ran skal straks anmeldes til nærme- ste politimyndighed i det land, hvor skaden er sket.
Besked, ved salg og afhændelse
Du skal give os besked, hvis du sælger eller på anden måde skiller dig af med campingvognen.
Ved skift af campingvognen, sker det efter vores nyeste vilkår og priser.
Andre ændringer, vi bl.a. skal have besked om
• hvis der står forkerte oplysninger i forsikringsaftalen (policen).
• campingvognen benyttes til andet end privat personkørsel, fx udlejning.
• ændring af interiør, indretning eller tilførelse af ekstraudstyr.
• campingvognen står i kommission ved en forhandler.
• ændring af campingvognens anvendelse fra stationær til kørende eller omvendt.
• dato for flytning af stationær campingvogn.
• hvis du opholder dig i udlandet med din campingvogn i mere end 6 måneder.
Skadedokumentation
Når du har været ude for et uheld, er det vigtigt, at du får de op- lysninger, der skal bruges til behandling af skaden. Vi skal bruge følgende oplysninger om de involverede parter i form af: bilernes nummerplade, navn og adresse samt vidners navn og telefon- nummer.
Det kan også være en god idé at tage billeder af skaderne med din mobil, så omfanget er dokumenteret.
2. Hvem er omfattet
Forsikringen omfatter
• dig som forsikringstager.
• enhver, der med din tilladelse benytter campingvognen og/el- ler lader den benytte.
• virksomheder, der har fået campingvognen overladt til repara- tion, service eller lignende. Skader der sker under kørsel er dog kun dækket, hvis kørslen sker i din interesse.
Forsikringen omfatter ikke virksomheder, der har campingvognen i varetægt for salg, transport eller kommission.
Ved salg af campingvognen, er den nye ejer dækket af kaskofor- sikringen – indenfor forsikringens omfang - i indtil 3 uger efter ejerskiftet, medmindre der er købt ny forsikring og forudsat, at ejerskiftet kan dokumenteres. Den nye ejer hæfter for en eventuel selvrisiko på forsikringen.
Ejerskiftet
Ejerskiftet er tidspunktet for købsaftalens underskrift, med mindre det fremgår af denne, at ejerskiftet først sker på tidspunktet for over- dragelse.
3. Hvor gælder forsikringen
Forsikringen gælder i Europa samt i de lande uden for Europa, der er tilsluttet ”Grønt kort ordningen”.
Stationære campingvogne er kun dækket i Danmark (undtaget er Færøerne og Grønland).
Ophold i udlandet
Forsikringen dækker, når campingvognen er kørende under ophold i udlandet i op til 6 måneder om året. Forsikringen dækker ikke skader, der sker under kørsel eller brug af campingvognen udover de 6 måneder.
4. Kaskoforsikring
(Gælder kun, hvis det fremgår af forsikringsaftalen)
Forsikringen kan købes både for kørende og stationære camping- vogne.
Det fremgår af din forsikringsaftale, hvilke dækninger, summer og selvrisikobeløb du har valgt for din forsikring.
Forsikringen dækker
Forsikringen dækker enhver skade på den forsikrede camping- vogn, samt ved tyveri og røveri, bortset fra de nævnte undtagel- ser.
Flytning af stationær campingvogn
En stationær campingvogn kan flyttes 2 gange pr. kalenderår. Kørselsskader på stationær campingvogn i forbindelse med flyt- ning er kun dækket, såfremt vi i forvejen har modtaget oplysning om datoen for flytningen.
Telte
Fortelt til vinterbrug og separat telt til vinteropbevaring er dækket hele året.
Fortelt til sommerbrug og telt til opbevaring om sommeren, læsejl og lignende er kun dækket fra 1. marts til 31. oktober (begge dage inklusive).
Skader, som skyldes brand og tyveri, er dog dækket hele året.
Lånecampingvogn
Forsikringen dækker en kontant erstatning til leje af en camping- vogn, hvis en planlagt privat campingferie, ikke kan gennemføres på grund af, at din campingvogn rammes af en skade omfattet af campingvognens kaskoforsikring. Dækningen gælder både cam- pingferie i Danmark og i udlandet.
Det er et krav for dækning, at:
• skaden er sket inden feriens planlagte starttidspunkt
• skaden ikke kan udbedres inden feriens planlagte starttids- punkt
• skaden er sket i Danmark
• der ved en totalskade eller tyveri ikke er udbetalt en erstatning.
• forsikringstageren kan overholde de krav, som udlejer stiller i lejebetingelserne
• den lejede campingvogn er i tilsvarende størrelse og model som den forsikrede campingvogn
• campingferien gennemføres som planlagt.
Original lejekontrakt på leje campingvognen, samt eventuel do- kumentation for reservation af plads på campingpladsen, skal sendes til os.
Erstatningen fastsættes til det beløb som fremgår af lejekontrak- ten, dog maksimalt det beløb, som fremgår af din forsikringsaf- tale.
UdsQr og tilbehør
• fastmonteret tilbehør og mover.
• afmonteret tilbehør, der kun kan anvendes i forbindelse med campingvognen.
Det er en betingelse ved tyveri, at afmonteret tilbehør opbevares i et forsvarligt aflåst rum, og voldeligt opbrud kan konstateres. Indbo er kun dækket, hvis det fremgår af forsikringsaftalen.
Forsvarligt aflåst betyder, at døre og andre åbninger til din cam- pingvogn eller opbevaringsrum er lukkede og låste, og at vinduer og lignende er lukkede og tilhaspede. Vinduer, der står på klem, er ikke forsvarligt aflåst, heller ikke selvom der er monteret sikringsbeslag.
Forsikringen dækker ikke
• skader, der alene opstår i og er begrænset til campingvognens mekaniske, elektriske eller elektroniske dele, medmindre skaden er sket ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri, kortslutning, induktion eller overspænding, hærværk eller er sket under transport på et andet køretøj. Dog dækkes følge- skade på de dele der ikke er mekaniske, elektriske eller elektro- niske.
• skade, der påføres campingvognen eller dele af den under eller i forbindelse med behandling eller bearbejdning, med mindre skaden skyldes kørsel eller brand.
• skader, som opstår i eller udbreder sig fra campingvognens varmeanlæg eller gaskomfur, medmindre du kan dokumentere at serviceeftersyn på anlægget er udført efter producentens anvisninger.
• forringelse af campingvognen som følge af brugsslitage.
• skade, der er en følge af vejrligets påvirkning, fx tæring, rust og frostsprængning.
• skade, der sker, mens campingvognen er udlejet, herunder pri- vat udlejning, medmindre forsikringen er udvidet til at omfatte under udlejning.
• skade, der skyldes, at campingvognen er uforsvarlig eller ulov- lig at benytte på grund af ændringer eller fejl og mangler, fx overlæs, nedslidte dæk eller hvis campingvognen er monteret med et eller flere ikke-godkendte dæk.
• skade, der skyldes fabrikationsfejl eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti.
• skade som følge af manglende eller utilstrækkelig vedligehol- delse efter fabrikantens forskrifter.
Eksempler på brugsslitage, der ikke er dækket:
• Gradvis påvirkning, der efterlader kosmetisk/overfladisk beskadi- gelse, fx ætsning fra fugleklatter og harpiks og lignende.
• Stenslag og overfladiske ridser i lakken og kamera, ridser fra vindu- esviskere og isskrabere på ruderne.
• Misfarvning, tilsmudsning, svidning, pletter mv. på campingvog- nens interiør og lignende.
• Almindelig slitage eller manglende vedligeholdelse
• tab opstået i forbindelse med politiets eller andre myndighe- ders beslaglæggelse af campingvognen samt bortkomst, der ikke skyldes tyveri.
Ved udlejning forstås, at brugsretten overdrages mod betaling.
Redningsforsikring i udlandet
Bortkomst er når campingvognen forsvinder under forhold, hvor tyveri ikke foreligger eller sandsynliggøres, fx når en mulig køber får overladt campingvognen til en prøvekørsel og ikke leverer den tilbage.
Har du købt kaskoforsikring, dækker forsikringen visse omkost- ninger i forbindelse med skade eller mekanisk svigt, der sker un- der kørsel i udlandet.
Forsæt, spiritus, manglende kørekort mv.
Forsikringen dækker ikke
• skade, der sker mens bilen, der trækker campingvognen, føres af en person, der ikke har et gyldigt kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
• skade, der er forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
• skade, der sker fordi bilens fører, der trækker campingvognen, er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende.
Du er dog dækket, hvis du, den faste bruger eller jeres ægtefælle/ samlever var uvidende om situationen. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
Grov uagtsomhed
Adfærd, der indebærer en indlysende fare for, at skaden vil ske.
Redningsforsikringens komplette betingelser og dæknings- område kan du finde på
xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx-xxxx.
Her kan du printe betingelser/bevis, som du kan medbringe ved kørsel i udlandet sammen med campingvognens registrerings- attest, del I.
FDM vejhjælp
(Gælder kun, hvis det fremgår af forsikringsahalen)
FDM Vejhjælp til campingvogn og teltvogn
Følgende er ikke en fuldstændig beskrivelse af FDM Vejhjælp. Du kan se de fuldstændige betingelser på xxx.xxxxxxxxx.xxx.xx
Med FDM vejhjælp til campingvogn får du:
• Assistance ved driftstop i DK og Europa, enten på stedet eller til bugsering af campingvognen
• Bugseret campingvognen til et værksted, efter eget valg, i Danmark.
• Hjælp ved akut opstået sygdom under kørslen, når du eller dine passagerer ikke kan forsætte kørsel.
5. Indbo
(Gælder kun, hvis det fremgår af forsikringsaftalen)
Hvilke ting er omfattet af forsikringen
Indboforsikringen omfatter almindeligt privat indbo og løst inven- tar, der hører til, og som normalt befinder sig i Campingvognen.
Elektronisk udstyr, fx tv, er omfattet, når det fast befinder sig i campingvognen.
Forsikringen omfatter ikke:
• guld, sølv, platin, perler, ædelstene og smykker.
• penge, værdipapirer, mønt- og frimærkesamling.
• antikviteter, malerier, kunstværker, vin og spiritus.
• motoriserede køretøjer inklusive tilbehør.
• småbåde, kanoer, kajakker, windsurfere, kitesurfere og lig- nende inklusive tilbehør.
• ting, der er eller ville være omfattet af din indboforsikring.
Forsikringssum
Forsikringen dækker indbo i campingvognen med den aftalte for- sikringssum, som fremgår af forsikringsaftalen.
For hver anmeldt skade, kan der maksimalt udbetales et beløb svarende til den aftalte forsikringssum.
En enkelt ting dækkes med maksimalt den sum som fremgår af din forsikringsaftale.
I forbindelse med en skade dækkes rimelige udgifter til redning og bevaring af de forsikrede ting.
Hvilke skader dækker indboforsikringen Brand, eksplosion, direkte lynnedslag
Forsikringen dækker skader ved brand i form af en løssluppen
ild, der danner flammer og breder sig ved egen kraft samt skader efter pludselig tilsodning fra opvarmningsanlæg.
Forsikringen dækker ikke:
• skader på grund af svidning, smeltning eller småhuller frem- kaldt af gløder. Fx fra tobaksrygning, ildsted, gasblus eller lig- nende.
• skader på ting, der forsætlig udsættes for ild eller varme, fx ved brug af gryder, pander varmepuder eller strygejern.
Eksplosion
Forsikringen dækker skader ved eksplosion. Ved eksplosion for- stås en meget hurtig løbende forbrænding eller kemisk proces, der udvikler kraftig varme, og som regel ledsages af et brag og et lysglimt.
Forsikringen dækker ikke skader ved sprængninger. Fx kan en trykkoger med tilstoppet ventil sprænge, men ikke eksplodere. Her sker ingen antændelse eller kemisk proces.
Direkte lynnedslag
Forsikringen dækker skader som følge af direkte lynnedslag samt skader ved nedstyrtning af luftfartøj eller dele derfra.
Der er kun tale om direkte lynnedslag, når skaderne, er en umid- delbar følge af lynets strøm eller varmepåvirkning.
El-skade
Forsikringen dækker enhver skade på elektriske maskiner og ap- parater der opstår på grund af kortslutning, induktion, eller over- spænding.
Forsikringen dækker ikke:
• el-skade der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering, eller fejl- tilslutning
• forkert reparation eller skader sket under reparation
• el-skader der er omfattet af garanti- og eller serviceordning.
Udstrømning af vand
Forsikringen dækker skader ved pludselig udstrømning (ikke dryp eller udsivning) af vand fra installationer eller beholdere på 10 liter og derover.
Forsikringen dækker ikke:
• skader, der opstår ved påfyldning eller aftapning af vand.
• skader, der opstår som følge af frostsprængning.
Skade som følge af voldsomt sky- eller tøbrud, storm eller snetryk
Forsikringen dækker nedbørs-, storm- og snetrykskader, hvis disse er en umiddelbar følge af anden dækningsberettiget skade på campingvognen, hvori de forsikrede ting befinder sig.
Forsikringen dækker ikke:
• skader på udendørs ting, herunder ting der befinder sig i fortelt eller opbevaringstelt.
• skader som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
Færdselsuheld
Forsikringen dækker tab og beskadigelse af ting ved færdsels- uheld fx sammenstød, påkørsel, væltning og hvor et trafikmiddel er indblandet.
Tyveri fra aflåst campingvogn (hele året)
Forsikringen dækker tyveri af de forsikrede ting, når disse be- finder sig i forsvarligt aflåst campingvogn. Tyveri af elektronisk udstyr er kun dækket, når det ikke er synligt udefra. Forsikringen dækker med det beløb der fremgår af forsikringsaftalen.
Tyveri i uaflåst campingvogn, telte eller udenfor (beboet)
I den tid campingvognen er beboet, dækker forsikringen tyveri af de forsikrede ting, der befinder sig udendørs ved campingvognen samt ting i uaflåst fortelt, opbevaringstelte eller campingvogn.
Tyveri af elektronisk udstyr er kun dækket, når det ikke er synligt udefra. Forsikringen dækker med det beløb der fremgår af forsik- ringsaftalen.
Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte ting.
Tyveri i aflåste telte (ubeboet)
I perioden 1.marts til 31. oktober, dækkes tyveri af de forsikrede ting, fx campingmøbler, køkkengrej, service, bestik, eller sengetøj, der befinder sig i aflåst fortelte eller opbevaringstelte, selvom din campingvogn er ubeboet.
Forsikringen dækker med det beløb der fremgår af forsikrings- aftalen
Tyveri af elektronisk udstyr, grill, gasapparater, gasflasker, cykler er ikke dækket, når campingvognen er ubeboet.
Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte ting.
Forsvarligt aflåst betyder, at døre og andre åbninger til din cam- pingvogn er lukkede og låste, og vinduer og lignende er lukkede og tilhaspede. Vinduer, der står på klem er ikke forsvarligt aflåste, heller ikke selvom der er monteret sikringsbeslag.
Campingvognen anses for beboet, når du har overnattet i camping- vognen eller forteltet natten før skadestidspunktet, eller når det bevises, at skaden er sket efter ankomst, og før du igen har forladt stedet.
Hærværk
Forsikringen dækker hærværk, som er skader, der er gjort med vilje og i ond hensigt. Forsikringen dækker hærværk på dine ting, når de befinder sig:
• i din campingvogn
• udendørs, herunder i fortelt
Forsikringen dækker ikke når hærværket er begået af en person omfattet af husstanden, eller af en anden person, der med din til- ladelse eller i øvrigt lovligt befinder sig i campingvognen.
Røveri/overfald
Forsikringen dækker røveri og overfald, det vil sige tyveri, som sker under anvendelse af vold eller trusler om øjeblikkelig anven- delse af vold.
Ran
Forsikringen dækker tyveri, der sker åbenlyst og uden vold eller trusler, hvis du med det samme råber om hjælp.
6. Selvrisiko
Ahalt selvrisiko
Er forsikringen købt med en selvrisiko, fremgår beløbet af for- sikringsaftalen. Selvrisikoen gælder for den første del af enhver skade. Selvrisiko opkræves ny ejer, hvis vi har betalt for en skade, der er sket i indtil 3 uger efter ejerskifte, se pkt. 2.
Selvrisiko skal ikke betales ved
• skade, der er sket ved tyveri begået af en kendt ansvarlig skadevolder.
• skade, der er sket ved hærværk begået af en kendt ansvarlig skadevolder.
• skade, som alene er dækket efter forsikringsbetingelserne for Redning i udlandet.
Værkstedets varetægt
Er skaden sket, mens campingvognen var overladt til reparatør hæfter reparatøren for den selvrisiko, der fremgår af forsikrings- aftalen.
Tilbagebetaling af selvrisiko
Hvis vi har betalt for en skade og har lagt ud for selvrisikobeløbet, har vi ret til straks at bede dig om at tilbagebetale beløbet til os.
Selvrisikoen skal være betalt senest 14 dage efter, at vi har opkræ- vet beløbet, ellers forbeholder vi os ret til at opsige kaskoforsik- ringen med 14 dages varsel. Vi forbeholder os endvidere ret til at sende selvrisikokravet med omkostninger til retslig inkasso.
Særlig selvrisiko ved retshjælp
Der gælder en særlig selvrisiko for retshjælpsforsikringen, som fremgår af forsikringsaftalen.
Kendt ansvarlig skadevolder
En kendt ansvarlig skadevolder er, når skadevolder er kendt af os og har erkendt eller er dømt for at have forvoldt skaden.
7. Beregning af erstatning
Anmeldelse af skade
Du skal straks anmelde enhver skade til os og give os alle de op- lysninger om forhold, der kan have betydning for bedømmelsen af skaden. Ved anmeldelse af en skade kan vi forlange dokumenta- tion for det rejste krav, fx original købekontrakt, købsnota, finan- sierings-/leasingaftale eller regning. Kan du ikke sandsynliggøre eller dokumentere dit krav, risikerer du, at vi afviser kravet eller fastsætter erstatningen efter et skøn.
Tyveri, hærværk, røveri eller ran skal straks anmeldes til politiet i det land, hvor skaden er sket. Du skal sikre dig skriftlig bekræf- telse for anmeldelsen, og journalnummer skal oplyses.
Du må ikke reparere eller fjerne ødelagte ting, før du har aftalt det med os.
Erstatning af campingvognen
Vi kan erstatte tabet/skaden enten ved:
• reparation af campingvognen.
• udbetaling af kontanterstatning.
Reparation af campingvognen
Hvis vi vælger at lade campingvognen reparere, sættes den i væsentligt samme stand som før skaden.
Vi forbeholder os ret til at anvise reparatør og leverandør af reser- vedele.
Reparation må ikke påbegyndes uden aftale med os. Mindre reparationer kan dog sættes i gang, hvis det vil være ulovligt at køre videre med campingvognen.
Der ydes ikke erstatning for:
• forøgede udgifter ved reparation foretaget uden for normal arbejdstid.
• forbedringer, fx som følge af nødvendig udskiftning af slidte eller tærede dele.
• forringelse af campingvognens værdi som følge af reparation.
• Farvenuancer efter lakering, forskelle i fælge efter reparation, eller udskiftning af et eller flere hjul.
Er skaden sket, mens campingvognen var overladt eller solgt til reparatør eller forhandler, erstattes efter følgende regler:
• Reparationer, der kan udføres på den pågældendes eget værk- sted eller andre værksteder under samme ejerskab, erstattes til nettopriser.
• Reparationer, der ikke kan udføres på den pågældendes eget værksted og derfor udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, den pågældende normalt betaler for denne type reparationer.
• Forhandleren eller værkstedet hæfter for den aftalte selvrisiko, der er i forsikringsaftalen.
Hvis reparatør eller forhandler kan godtgøre at være uden skyld i skaden, erstattes efter sædvanlige værkstedspriser.
Kontanterstatning
Erstatningen fastsættes til det beløb, en campingvogn af tilsva- rende type, alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling, hvis:
• skaden er så stor, at en reparation efter vores vurdering ikke kan betale sig.
• campingvognen ved tyveri eller røveri, ikke er fundet inden 28 dage efter anmeldelse til politiet og til os.
Du kan vælge at få en skønsmæssig kontanterstatning ved en del- vis skade, hvis skaden er af begrænset omfang og ikke udgør en sikkerhedsrisiko.
Campingvognen tilhører os, når der er udbetalt kontanterstatning.
Nyværdierstatning
Du har ret til nyværdierstatning, når din campingvogn er købt som fabriksny og skaden sker indenfor det første år efter vognens første registrering, og reparationsudgiften overstiger 50% af vog- nens nyværdi på skadestidspunktet.
Campingvognen tilhører os, når der er udbetalt kontanterstatning.
Erstatning af telte
Vi kan erstatte tabet ved enten at:
• reparere teltet, så det er i væsentlig samme stand som før skaden.
• fremskaffe tilsvarende telt som det, der er beskadiget eller stjålet, så det i værdi, kvalitet, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det beskadigede eller stjålne telt. Det fremskaffede telt kan være brugt. Ønsker du ikke genlevering, betaler vi erstatning svarende til den pris, vi kan købe tingene til.
• få en skønsmæssig kontanterstatning ved en delvis skade, hvis skaden er af begrænset omfang.
• udbetale et kontant erstatningsbeløb svarende til det beløb, vi kan genanskaffe tingene til. Dette sker på følgende måde:
Kontanterstatning af telte
Telte der er indkøbt som nye, og som er mindre end 4 år gamle, erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et tilsvarende nyt telt til. Telte, som er mere end 4 år gamle erstattes med et beløb svarende til, hvad vi kan genanskaffe et telt til med et rimeligt fradrag for værdiforringelse, fx som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Erstatning af tilbehør
Vi har ret til at erstatte tilbehør, reservedele og værktøj med tilsvarende nyt eller brugt, som i al væsentlighed svarer til det beskadigede.
Ønsker du ikke genlevering, betaler vi erstatning svarende til den pris vi kan købe tingen til hos den leverandør, vi har anvist.
Du kan vælge at få en skønsmæssig kontanterstatning ved en del- vis skade, hvis skaden er af begrænset omfang.
Dækning af transportomkostninger
Har du købt kaskoforsikring eller stilstandsforsikring, betaler vi nødvendige omkostninger til transport af campingvognen til nær- meste reparatør, hvis skaden er dækket af den valgte forsikring og nødvendiggør transport.
Er campingvognen fundet efter et tyveri, betaler vi nødvendige omkostninger til at transportere campingvognen hjem.
Forsikringen dækker ikke:
Transportomkostninger, hvis de er dækket af anden forsikring, et abonnement eller lignende.
Indbo
Erstatning for skade på de forsikrede ting kan ikke overstige for- sikringssummen, som fremgår af forsikringsaftalen.
Ting, der er indkøbt som nye indbodele, og som er mindre end 2 år gamle, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye ting.
For indbodele mere end 2 år gamle, kan der foretages et rimeligt fradrag for værdiforringelse, fx som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Vi kan erstatte tabet ved enten at:
• sætte beskadigede ting i samme stand som før skaden.
• fremskaffe tilsvarende ting som dem, der er beskadiget eller stjålet, så det i værdi, kvalitet, anvendelse og udseende i al væ- sentlighed svarer til den ting, som skal erstattes. Vi kan vælge at genlevere med brugte ting.
• udbetale et kontant erstatningsbeløb, svarende til det beløb vi kan genanskaffe tingene til.
Er der valgt selvrisiko, fratrækkes den erstatningsopgørelsen.
Moms
Vi erstatter skadeudgiften inkl. moms.
Tilhører campingvognen en registreret virksomhed, skal virk- somheden betale moms i det omfang, momsen kan trækkes fra i momsregnskabet.
Vi lægger momsen ud overfor reparatøren og sender opgørelsen til virksomheden ved skadens afregning. Betales momsen ikke senest 14 dage efter påkrav, forbeholder vi os ret til at opsige kaskoforsikringen med 14 dages varsel, og sende kravet om moms til retslig inkasso.
Er campingvognen leaset, kan leasingejer trække momsen fra i leasings selskabets momsregnskab og momsen opkræves hos denne.
Ved kontanterstatning fratrækkes momsen i erstatningsbeløbet.
Regres
Vi kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt, hvis vi er blevet pålagt at betale erstatning for en skade, som ikke er dækket af forsikringen eller hvor den sikrede ikke har overholdt vilkårene i aftalen, fx
• hvis vi har betalt erstatning til en panthaver.
• hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed.
• hvis der er afgivet urigtige oplysninger eller vi ikke har fået be- sked om ændringer, der har betydning for prisen på din forsik- ring fx hvis campingvognen anvendes til udlejning.
Vi kan kræve beløbet refunderet, hvis vi har erstattet en skade, der ikke er dækket af forsikringen. Vi kan kræve en udbetalt er- statning tilbagebetalt af den, der er ansvarlig for en skade efter Færdselslovens § 104, og som har forvoldt skaden med forsæt. Er skaden forvoldt med uagtsomhed, kan vi kun kræve tilbage- betaling, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensyns- løshed jævnfør Færdselslovens § 108 stk. 2.
Regres
Regres vil sige, at vi har ret til at kræve det udbetalte erstatningsbeløb tilbagebetalt.
Forældelse
For dækning af skader gælder de almindelige bestemmelser om forældelse i lov om forsikringsaftaler og lov om forældelse.
8. Retshjælp
Retshjælpsforsikring
Følgende er ikke en fuldstændig beskrivelse af retshjælpsforsik- ringen.
Du kan se de fuldstændige betingelser på xxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.
Retshjælpsforsikringen forudsætter, at du har købt en kasko- forsikring.
Forsikringen dækker
En retshjælpsforsikring dækker sikredes udgifter til sagsomkost- ninger ved visse private retstvister, når
• sagen er egnet og klar til behandling ved domstolene eller for en voldgiftsret.
• sikrede er part i sagen i egenskab af ejer, bruger eller fører af den forsikrede bil der trækker campingvognen.
• du med en vis sandsynlighed kan vinde sagen, og sagen er forsøgt løst i et godkendt klagenævn eller ved offentlige eller administrative myndigheder.
Domstolssager
Hvis din sag vedrører et krav på højst 50.000 kr., eller hvis der er tale om et krav, som retten ikke kan gøre op i penge, skal din sag, som udgangspunkt følge småsagsprocessen. Ved denne type sager behøver du ikke hjælp fra en advokat, men kan selv anmelde sagen til os.
Du kan læse mere om reglerne for småsager på xxx.xxxxxxx.xx, hvor du også kan finde vejledning om udarbejdelse af stævning og svarskrift.
Hvis din sag vedrører et krav på over 50.000 kr., skal du kontakte en advokat, som vil anmelde sagen til os og bede om retshjælps- dækning på dine vegne.
Forsikringen dækker ikke almindelig advokatrådgivning.
En tvist
Ved en tvist forstås en juridisk uenighed mellem to eller flere parter. Det kan fx være i følgende situationer:
• køb og salg af campingvognen.
• skyldsspørgsmål.
9. Generelle bestemmelser
Forsikring i andet selskab
Har du købt forsikring mod samme type skade i et andet forsik- ringsselskab, er der tale om dobbeltforsikring, og du skal anmelde skaden til begge selskaber.
Vi betaler ikke erstatning for skader, som du modtager fuld dæk- ning for hos et andet forsikringsselskab. Har det andet selskab be- grænset dækning i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme begrænsninger i forsikringen hos os. Dermed er vi og det andet forsikringsselskab forpligtede til at betale forholdsmæssig erstat- ning. Samme forbehold gælder, hvis du har købt vejhjælpsordning hos en anden leverandør.
Er der købt andre forsikringer for kørsel i udlandet, dækker vores forsikring subsidiært.
Subsidiær betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis andre forsikrin- ger, ordninger eller andet betaler kravet.
Forsikringens varighed
Forsikringen gælder for et år ad gangen, medmindre andet frem- går af forsikringsaftalen (policen).
Den forlænges automatisk for yderligere et år, medmindre den opsiges inden.
Forsikringens betaling
Forsikringen betales en eller flere gange om året. På din forsik- ringsaftale kan du se, hvad du har valgt.
Ud over prisen på din forsikring opkræver vi afgifter til det offent- lige, fx skadeforsikringsafgift.
Du kan betale forsikringen via Betalingsservice eller indbetalings- kort. Du betaler et opkrævningsgebyr, der dækker vores udgifter ved opkrævning og indbetaling. Vi sender opkrævningen til den betalingsadresse, vi har fået oplyst. Hvis betalingsadressen æn- dres, skal vi straks have besked.
Hvis forsikringen ikke bliver betalt til tiden, får du en rykker med oplysninger om, at forsikringens dækning ophører, hvis beløbet ikke betales senest 21 dage efter modtagelsen af rykkeren samt om konsekvensen ved for sen eller manglende betaling.
Hvis vi sender en rykker, har vi ret til at opkræve ekspeditionsge- byr, morarenter og eventuelt andre omkostninger. Vi har endvi- dere ret til at opkræve ekspeditionsgebyr, gebyr for udskrivning af dokumenter og øvrige serviceydelser, som svarer til vores udgifter.
Ophører forsikringen som følge af manglende betaling, vil en eventuel panthaver blive orienteret om forsikringens ophør. Xxx- tidig vil det skyldige beløb blive sendt til retslig inkasso.
Gebyrer
Vi er berettiget til at beregne gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved fx opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, print og behandling af dokumenter, oversigter, besigtigelser, ekspeditioner, og ydelser i forbindelse med forsik- rings- og skadebehandling mv.
Vi kan ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer, når det er begrundet i:
• Omkostningsmæssige årsager – fx hvis vi digitaliserer flere af vores processer eller ydelser, eller indfører flere selvbetje- ningsløsninger.
• Forretningsmæssige årsager – fx for at udnytte vores ressour- cer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde, eller for at ændre den generelle gebyrstruktur.
• Markedsmæssige årsager – fx hvis grundlaget for gebyret har ændret sig, eller hvis vi ser en ændret kundeadfærd.
Ændringer af eksisterende gebyrer sker via offentliggørelse på vores hjemmeside med én måneds varsel til den første i en må- ned. Væsentlige ændringer af eksisterende gebyrer vil dog blive varslet individuelt med én måneds varsel til den første i en måned.
Indførelse af nye gebyrer vil blive varslet individuelt med én må- neds varsel til den første i en måned.
Vi kan uden varsel sætte gebyrer ned.
Du kan altid se de gældende gebyrer på
xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxx eller få dem oplyst ved henvendelse til os.
Udveksling af oplysninger med vores samarbejdspartnere
Vi benytter eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med skadeforebyggende tiltag, administration, behandling og udbed- ring af en skade. Vores samarbejdspartnere er specialiseret i fx skadeforebyggende tiltag, håndtering og drift af alarmsystemer, vurdering af, om en genstand kan repareres, eller i udbedring af en bestemt type skade.
For at vores samarbejdspartnere kan kontrollere, at du er beret- tiget til en ydelse, videregiver vi oplysninger om dækningen er omfattet samt dit registrerings- og policenummer. Partneren vil være selvstændigt dataansvarlige for de oplysninger, som partne- ren indsamler og registrerer om dig. Du skal tage kontakt til part- neren, hvis du vil benytte retten til indsigt, gøre indsigelse mod behandlingen korrigere dine personlige oplysninger eller ønsker dine personlige oplysninger slettet hos partneren.
I en situation, hvor der skal tages stilling til, om campingvognen kan repareres og hvor samarbejdspartneren udbedrer selve skaden, vil vi udveksle nødvendige oplysninger med samarbejds- partneren. Dette kan være kontaktoplysninger, oplysninger om campingvognen, samt oplysning om din forsikring og dækning på denne.
Sådan behandler vi dine personoplysninger
På xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Her finder du blandt andet information om:
• til hvilket formål, vi behandler oplysninger om dig,
• hvor oplysningerne bliver registreret, og
• hvem oplysningerne eventuelt bliver videregivet til.
Du kan altid kontakte os, hvis du ønsker at vide mere.
Flytning og andre ændringer
Hvis vi ikke får besked om visse ændringer, vil det betyde, at ret- ten til erstatning kan blive nedsat eller helt bortfalde. Derfor er det vigtigt, at du giver os besked, hvis
• der er forkerte oplysninger i forsikringsaftalen.
• adresseændring.
• ændring af campingvognens anvendelse fra stationær til kørende eller omvendt.
• campingvognen skal anvendes til udlejning også privat udlej- ning.
• dato for flytning af stationær campingvogn.
• Ændring af interiør, indretning eller til førelse af ekstraudstyr
• ændring af campingvognens vægt.
• Hvis du opholder dig i udlandet med din campingvogn i mere end 6 måneder.
Vi afgør herefter, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte. Ændringen gælder fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget besked, medmindre ændringen har betydning for risikofastsættelse for hele forsikringsåret.
Hvis det ved en kørselsskade viser sig, at der er afgivet urigtige oplysninger eller der er sket ændringer af betydning for prisen, vil Tryg kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt helt eller delvist.
Øvelseskørsel
Forsikringen dækker skade på campingvognen, som sker i forbin- delse med øvelseskørsel, fx glatføre-, manøvre- og skolekørsel og lignende, hvis kørslen foregår:
• på et område, der er godkendt af politiet og afspærret til for- målet.
• under instruktion fra motorsagkyndig eller kørelærer.
Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke skade, der direkte eller indirekte skyldes
• jordskælv, cykloner, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer.
• krig eller krigslignende handlinger, NBCR-terrorskader (ter- rorhandlinger hvor der anvendes nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben), neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
• arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb foretaget af en of- fentlig myndighed. atomkernereaktioner og radioaktiv bestrå- ling, hvad enten skaden indtræder i krigs- eller fredstid.
Skade som direkte eller indirekte er forårsaget af kerne reaktioner, benyttet til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, er imidlertid dækket, når der er tale om forskriftsmæssig anvendelse, der ikke har stået i forbindelse med reaktor eller acceleratordrift.
Indeksregulering
Prisen på forsikringen, selvrisici og summer som fremgår af for- sikringsaftalen indeksreguleres. Retshjælp indeksreguleres ikke.
Indeksregulering følger ”lønindeks for den private sektor”, der er beregnet af Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for beregningen, har vi ret til at benytte et lignende indeks fra Danmarks Statistik.
Indeksregulering sker hvert år fra den 1. januar. Prisen på forsik- ringen indeksreguleres en gang om året på forsikringens første betalingsdag i kalenderåret. Indekset for første kvartal året før danner grundlag for reguleringen.
Ændring af betingelser og priser
Ud fra vores risiko, vurderer vi løbende betingelser og prisen for din forsikring, for at tage stilling til, om der skal ske ændringer i be- tingelser og/eller prisen, når vores aftale fornyes hvert år.
Vi foretager en samlet vurdering af alle dine forsikringer hos os. Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber.
Ændringer i prisen, der ikke er væsentlige vil blive opkrævet sam- men med den almindelige indeksregulering.
Når du betaler forsikringen for en ny periode, accepterer du sam- tidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.
Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af prisen for for- sikringen.
Mulighed for at opsige
Både du og vi kan opsige forsikringen skriftligt senest 1 måned før forsikringsperioden udløber.
Du kan vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til ud- løbet af en kalendermåned. Bruger du muligheden for at opsige med forkortet varsel, har vi ret til at opkræve et gebyr.
Størrelsen på gebyret kan ses på
xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxxxx.
Både du og vi kan opsige forsikringen med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade. Opsigelsen skal ske skriftligt og senest 14 dage efter, at vi har erstattet eller afvist skaden.
Vi er desuden berettiget til at opsige forsikringen med mindst 14 dages varsel, hvis den forsikrede campingvogn ikke holdes
forsvarligt vedlige, eller du nægter os adgang til at besigtige den.
Skærpede vilkår
I stedet for at opsige forsikringen, kan vi vælge at tilføje skærpede vilkår på din forsikring, hvis vi konstaterer særlige risikoforhold ved behandling af en skade. Særlige risikoforhold kan være, at der er anmeldt mange skader. Skærpede vilkår kan fx være tvun- gen selvrisiko, ekstra selvrisiko i en periode eller ændring af den eksisterende selvrisiko, forhøjelse af prisen på forsikringen eller begrænsning i dækningen.
Vi kan ligeledes kræve, at du skal foretage forebyggende foran- staltninger som en del af de skærpede vilkår.
Du skal have skriftlig besked om de skærpede vilkår på din for- sikring. Varslingen skal ske med 14 dages varsel i perioden fra du anmelder skaden og til senest 14 dage efter, at erstatningen er udbetalt, eller skaden er afvist.
Ønsker du ikke forsikringen med de skærpede vilkår, skal du op- sige den senest 14 dage før de skærpede vilkår vil gælde fra.
Risikovurdering af kundeforhold
Vi foretager årligt en risikovurdering af kundeforholdet. Vi vurde- rer risikoen på tværs af dine forsikringer og tilvalgsdækninger.
Det betyder, at prisen for den enkelte forsikring kan afhænge af skadeforløbet på alle dine forsikringer, herunder også dine til- valgsdækninger.
Mulighed for at klage
Er du ikke enig i en afgørelse truffet af Tryg, så kontakt den afde- ling, der har behandlet din sag. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du kontakte Kvalitetsafdelin- gen, som er Trygs klageansvarlige afdeling.
Tryg Postkode J22
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
Giver din henvendelse til Kvalitetsafdelingen ikke et tilfreds- stillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxxxxxx 00, 0.
1100 København K
Tlf. 00 00 00 00 mellem kl. 10.00-13.00 xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Det koster et mindre gebyr at klage til Ankenævnet for Forsikring. Klagen skal udfyldes på et digitalt klageskema på Ankenævnets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
10. Fortrydelsesret
Gælder kun for private forbrugerforsikringer
Du har ret til at fortryde dit køb af private forsikringer, men fortry- delsesretten er afhængig af to forskellige situationer:
• Du har mødt vores repræsentant fysisk, da du købte din forsik- ring.
• Du har ikke mødt vores repræsentant fysisk, da du købte din forsikring (fjernsalg).
Du kan eventuelt læse mere om fortrydelsesretten i Lov om for- sikringsaftale § 34e og 34i.
Fortrydelsesfrist
Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, og fristens begyndelse afhænger af, hvordan aftalen er indgået, punkt 1-2.
1. Har du mødt vores repræsentant, da du købte forsikringen, starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter:
a Fra den dag, du har fået besked om, at du har købt forsikringen.
b Xxxxx fra den dag, du har fået tydelig skriftlig besked om fortrydelsesretten.
2. Ved fjernsalg starter fristen på det seneste af følgende tidspunkter:
a Fra den dag, du har fået besked om, at du har købt forsikringen.
b Når du har fået de oplysninger, vi har pligt til at give dig enten på papir eller pr. e-mail.
Fristen på 14 dage beregnes således:
Hvis du fx køber din forsikring mandag den 1. og først har mod- taget oplysningerne onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17.
FDM 91306-10 (04.24)
Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grund- lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen først den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du?
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e-mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvit- teringen.
Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til: Tryg
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade, i perioden, fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
Har du købt forsikringen ved fjernsalg, kan du ophæve købet, hvis du ikke har fået de øvrige relevante oplysninger fra os. Købet bliver ophævet fra det tidspunkt, hvor du sender besked til os om ophævelsen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal betale for din forsikring, indtil du ophæver købet, bortset fra de første 14 dage, som er den almindelige fortrydelsesfrist. Vi beregner prisen i forhold til den tid, du har været forsikret, og ud fra den aftale vi oprindeligt havde indgået om køb af forsikringen.