Samarbejdsaftale mellem Næsborg Menighedsråd og Løgstør Menighedsråd.
Samarbejdsaftale mellem Næsborg Menighedsråd og Løgstør Menighedsråd.
Aftale med Næsborg Menighedsråd (NM) som bestiller af opgaver hidrørende fra graverstillingen ved Næsborg Kirke og Løgstør Menighedsråd (LM) med personale fra Løgstør Kirkegård (LK) som udførende.
1. (LK) udfører de nødvendige arbejder på Næsborg Kirkegård og Næsborg Kirke vedrørende: Kirkegården:
Der er tale om gartnerarbejde efter årstiden: Pålægning og aftagning af gran, udplantning af forårs- og sommerblomster, renholdelse af gravsteder i henhold til provstiets standard, hækklipning, indsamling af visne buketter. Klipning af græsplæner, renholdelse eller trimning af græs, renholdelse af stier, anlægsarbejde på gravstederne.
Fællesarealer:
Den nødvendige løbende vedligeholdelse af arealer uden for kirkegården, beskæring af busketter efter behov. Beskæring af større træer foretages kun efter aftale med menighedsrådet. Renholdelse af arealer omkring graverhus, skrænter og parkeringsplads.
Mindesten:
Området omkring mindestenen for den canadiske pilot fra 2. verdenskrig skal vedligeholdes og pyntes lejlighedsvis.
Kirken:
Den nødvendige løbende vedligeholdelse af arealerne omkring kirken.
Tilsyn, rengøring og øvrig daglig drift af kirken. Større vedligeholdelses arbejder af kirken aftales med kirkeværgen på vegne af (NM).
Begravelsesarbejde:
(LK) foretager alt arbejdet i forbindelse med begravelse og bisættelser, herunder kirketjener opgaver. (LK) foretager rekvirering af maskingraver som foretager gravkastningen og tilkastningen.
(LK) sørger for snerydning i forbindelse med begravelse og bisættelse. Urner kan nedsættes alle ugens dage efter aftale med (LK).
(LK) udtager gravsted med de pårørende.
Når en begravelse skal aftales, fordrer det, at tidspunktet for højtideligheden er på plads med præsten, samt at paragrafferne i kirkegårdsvedtægten er overholdt. Dog må der altid påregnes, at (LK) normalt behøver mindst 2 arbejdsdage for at kunne nå at gøre graven klar.
Hvis der hen over en weekend bliver behov for at kontakte kirkegården i den anledning, kan personale ved (LK) kontaktes på gravertelefonen.
Personalet fra (LK) bærer passende mørkt tøj og sko, når de deltager ved selve den kirkelige handling.
Andet:
Toilet og graverrum i graverbygningen på kirkegården kan benyttes af (LK) medarbejdere. Rengøring af toilet og andre lokaler i graverbygningen påhviler (LK).
2. (LK) varetager følgende administrative opgaver:
NN Kirkegård.
(LK) ajourfører løbende gravstedskartoteket med ændringer i kundeaftaler og debitorer, samt udskrift af fakturaer af de årlige vedligeholdelsesaftaler.
(NM) foranlediger og varetager internetopkobling i graverbygning. Og menighedsrådet giver (LK) adgangskoder og tilladelser til kirkegårdssystemet og GIAS.
Kirkeværgen ved (NM) udsteder gravstedsbrev og udfærdiger legataftale ved indtastning i GIAS. I foråret gennemgås kartotekerne for udløbne gravsteder og vedligeholdelsesaftaler.
3. Arbejdets tilrettelæggelse:
(LK) tilrettelægger selv arbejdet. Der vil ikke være personale på kirkegårdene alle hverdage.
I foråret, sommeren og efteråret tilstræbes det, at der mindst 2 faste dage om ugen er personale til stede på kirkegården. De faste dage meddeles menighedsrådet og bekendtgøres på info tavlen.
4. Bestilling af ekstra arbejde:
Såfremt der opstår behov for større arbejder på kirkegården der ikke har været drøftet, kontakter menighedsrådet (LK) eller omvendt inden arbejdets udførelse.
5. Forsikringsforhold:
(LK)’s medarbejdere er ansvars- og ulykkesforsikret af (LK).
(LK) har arbejdsgiveransvaret for arbejdets udførelse. De bygninger, inventar og hjælpemidler, der er kirkens ejendom, forsikres af kirken gennem folkekirkens forsikring.
Menighedsrådet er ved kontraktens tiltrædelse forpligtiget til at oplyse (LK) om forhold, der kan have betydning ved et arbejdes udførelse, som eksempelvis nedgravede elkabler, drænrør, kloakker mv., som kan beskadiges ved grave- og anlægsarbejde. I modsat fald kan (LK) ikke tillægges ansvar.
6. Sikkerhedsmæssige forhold:
De forskellige gartnerarbejder, der udføres, og maskiner der benyttes af (LK)’s medarbejdere, omfattes af ”Arbejdspladsvurdering for Næsborg Kirkegård”, som udarbejdes af (LK).
7. Xxxxxxxx for arbejdets udførelse:
Det årlige honorar udgør (1. Januar 2017)
Løndel (løn, pension, ferie) 220.000 kr
Vikar (for den fast tilknyttede medarbejder) 15.000 kr
Arbejdstøj (kirkegård + kirke) og arbejds-og sikkerhedstøj 5.000 kr
I alt 240.000 kr
Honoraraet er fritaget for moms, da det er afregning mellem menighedsråd.
Honoraret fremskrives hvert år d. 1. januar med den af Viborg Stift udmeldte lønfremskrivnings procent. Honoraret udbetales med rater á 50.000 kr ultimo marts, juni og september og slutafregning foretages medio december.
Såfremt det tildelte timetal, som p.t. er 25 time/uge ændres ved opmåling, skal aftalen genforhandles. Der udarbejdes samarbejdsvedtægt, som godkendes af Vesthimmerlands Provsti og Viborg Stift.
Maskiner og redskaber:
Forefundne maskiner (plæneklipper, buskrydder og hækklipper) og redskaber kan anvendes af (LK), og reparationer og drivmidler - ligesom øvrige anskaffelser til kirkegåden afholdes for indeværende aftale af (NM).
9. Tvist:
Såfremt der opstår tvist om arbejdets udførelse og standard, mødes en repræsentant for menighedsrådet, kirkegårdslederen ved (LK) for at nå til enighed. Lykkes det ikke at opnå enighed, kontaktes provstiet med henblik på sagens afgørelse.
Såfremt (LK) ikke kan levere den nødvendige standard inden for en rimelig tid (tid aftales ved henvendelse fra menighedsrådet), kan aftalen skriftligt opsiges af menighedsrådet med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Ved manglende levering af arbejdsydelse, kan aftalen skriftligt opsiges omgående af (NM).
10. Force majeure:
Der kan ikke rejses erstatningskrav over for (LK), for forhold som skyldes svigtende leverancer af enhver art, som er bestilt rettidigt af (LK), forhold som skyldes naturkatastrofer af enhver art, sygdoms epidemi, direkte eller indirekte arbejdskonflikter, eller ændring af det lovmæssige grundlag for arbejdet.
11. Aftalens varighed:
Aftalen er gældende fra 1. september 2017.
Aftalen kan af begge parter opsiges med 3. mdrs. varsel.
Næsborg d. 1. september 2017
Xxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Formand Næsborg Menighedsråd Formand Løgstør Menighedsråd