Almindelige salgs- og leveringsbetingelser til erhvervskunder
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser til erhvervskunder
1. Anvendelse
1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om JC Anlæg ApS’, CVR- nummer 00000000, (”Virksomheden”) udførelse af bygge- og anlægsentrepriser samt salg og levering af byggematerialer og serviceydelser (”Arbejderne”) til erhvervskunder (”Kunden”).
2. Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med JC Anlægs tilbud og ordrebekræftelser samt ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB18)”, det samlede aftalegrundlag om Arbejdets udførelse (”Aftalegrundlaget”).
2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har indgået disse skriftligt. Fravigelser til AB18 gælder kun, såfremt den skriftlige fravigelse klart angiver, hvilken bestemmelse i AB18 fravigelsen vedrører.
2.3 Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
3. Arbejderne
3.1 Arbejderne. Arbejderne og eventuelt tilknyttede ydelser overholder dansk lovgivning ved udførelsen/leveringen.
3.2 Normal arbejdstid. Alle Arbejder udføres af JC Anlæg inden for normal arbejdstid i tidsrummet 06.00 – 17.00, medmindre andet aftales.
3.3 Adgang. Det er betingelse for udførelse af Arbejder, at JC Anlæg gives fri adgang til byggepladsen, arbejdsstederne, etc., i tidsrummet 06.00 – 17.00.
3.4 Opgravet materiel. Arbejdernes udførelse gøres betinget af, at Bygherren anviser, hvor opgravet materiel skal henlægges. Dette område skal placeres så tæt på arbejdsstederne som muligt for at begrænse gener for beboer mest muligt samt lette bortkørsel af opgravet materiel.
3.5 Ansvarsbegrænsning. Arbejderne og eventuelt tilknyttede ydelser, som Virksomheden udfører, sælger, leverer og lejer ud, er beregnet til brug i Danmark. Uanset eventuelle modstridende vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skader der kan henføres til brug til andet formål end det tiltænkte eller uden for Danmark. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.
4. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
4.1 Tilbud. JC Anlægs tilbud er gældende i 14 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for JC Anlæg, medmindre Virksomheden meddeler Kunden andet.
4.2 Ordrebekræftelser. JC Anlæg tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på Arbejder til Kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren.
4.3 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på Arbejder uden JC Anlægs skriftlige accept.
4.4 Uoverensstemmende vilkår. Hvis JC Anlægs bekræftelse af en ordre på Arbejder ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele dette til JC Anlæg skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af
ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
5. Pris og betaling
5.1 Pris. Prisen for Arbejder følger JC Anlægs gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.
5.2 Pris for bortkørsel. Priser for bortkørsel af opgravet materiel er baseret på klasse 0 – 1 jord. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastsætte prisen, førend jordprøver er foretaget og forureningsklasse er kendt.
5.3 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer i henhold til aftalen.
5.4 Ratebetaling. Ved bestilling af opgaver, der beløbsmæssigt overstiger kr. 80.000, opkræves ratebetalinger for Arbejderne. Bemærk venligst ligeledes pkt. 9.2
5.5 Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura på forfaldstidspunktet, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 2,0 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
5.6 Betaling ifm. aflysning. Ved aflysning efter JC Anlæg har afsendt sin ordrebekræftelse, men før Arbejdernes aftale påbegyndelse, betales der 100 % af Arbejdernes fulde pris.
5.7 Ophævelse. Hvis det er aftalt at Kunden skal betale en forfalden faktura fra tidligere udførte Xxxxxxxx, før påbegyndelse af Arbejder, og dette ikke er sket, kan Virksomheden ophæve aftalen uden yderligere varsel og straks afhente de byggematerialer, maskiner og udstyr som er leveret til Kunden eller bygherre. Kunden er erstatningsansvarlig for alle omkostninger Virksomheden måtte have i forbindelse med ophævelsen inkl. tab af fortjeneste.
6. Misligholdelse
6.1 Misligholdelse. I tilfælde af Kundens misligholdelse er Virksomheden berettiget til at hæve aftalen uden yderligere varsel og kræve økonomisk kompensation, svarende til
aftalegrundlaget mellem parterne. Enhver forsinkelse af betaling betragtes som væsentlig misligholdelse.
6.2 Force majeure. I tilfælde af force majeure er Parterne ikke ansvarlige over for hinanden, for så vidt angår manglende opfyldelse af aftalen. Force majeure kan kun påberåbes ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Force majeure omfatter ikke pandemier som f.eks. Corona.
7. Vinterforanstaltninger
7.1 Årstidsbestemte Vinterforanstaltninger. I vinterperioden (1/11 – 31/3), jf. vinterbekendtgørelsen, er ”årstidsbestemte vinterforanstaltninger” omfattet af tilbuddet, bortset fra foranstaltninger, der er fælles for flere entrepriser, hvis disse ikke i udbudsmaterialet er angivet som hørende til entreprisen.
Udførelse af ”vejrligsbestemte vinter- foranstaltninger”, jf. vinterbekendtgørelsen, er ekstraarbejder.
Er Arbejderne omfattet af og udbudt efter vinterbekendtgørelsens § 4, indeholder tilbuddet vinterforanstaltninger, bortset fra foranstaltninger, der er fælles for flere entrepriser, hvis disse ikke i udbudsmaterialet er angivet som hørende til entreprisen.
7.2 Teknisk nedbrud. I tilfælde af teknisk nedbrud på maskiner, skærme, udstyr, vogne, værktøj m.v., er JC Anlæg berettigede til at stille en tilsvarende løsning til rådighed over for Kunden, hvis muligt. Hvis JC Anlæg ikke kan tilbyde en tilsvarende løsning, er JC Anlæg berettiget til at ophæve aftalen uden kompensation eller erstatning til Kunden.
8. Kundens ansvar
8.1 Kundens ansvar ved udlån/udleje. Kunden er erstatningspligtig for enhver skade, fejl og/eller mangel på Virksomhedens udlånte/udlejede udstyr og maskiner, der måtte lide af ved tilbagelevering, herunder fejl og mangler opstået ved hærværk, tyveri, overbelastning m.v. Eventuelle opståede skader, skal straks skriftligt meddeles
Virksomheden. I tilfælde af tyveri og hærværk er Kunden forpligtet til straks at meddele politiet samt Xxxxxx eventuelle forsikringsselskab herom.
8.2 Kundens ansvar for skader. Kunden er ansvarlig for materielle- og personskader forvoldt af eller i forbindelse med brug af de udlånte/udlejede udstyr og maskiner.
8.3 Tilladelser og påbud. Kunden er ansvarlig for, at udlånt/udlejet udstyr og maskiner anvendes i henhold til gældende lovgivning, herunder indhentelse af evt. nødvendige tilladelser samt overholdelse af evt. påbud eller lignende, udstukket af en myndighed.
8.4 Erstatningens beregning. Kundens erstat- ningsansvar i henhold til pkt. 8.1 beregnes ud fra udstyrets og maskinernes nypris.
8.5 Kundens fejlbetjening. Virksomheden hæfter ikke for skader på ting eller personer, som skyldes fejlbetjening eller andre forhold, som ligger uden for Virksomhedens kontrol.
8.6 Kundens risiko. Kunden har det fulde ansvar og risiko for det lejede udstyr og maskiner fra det øjeblik Virksomheden har overleveret til Kunden.
8.7 Fremleje. Xxxxxx har ikke ret til fremleje af det udlånte/udlejede udstyr og maskiner uden Virksomhedens skriftlige accept herom.
8.8 Affald. Det er Kundens ansvar at bortskaffe affald der er opstået i forbindelse med brug af udstyr og maskiner lejet fra Virksomheden, medmindre andet er skriftligt aftalt.
8.9 Strøm. Kunden er forpligtet til at sikre, at der er den fornødne strøm tilgængelig. Virksomheden bestræber sig på at oplyse om den nødvendige strøm, senest 14 dage efter fremsendt ordrebekræftelse.
8.10 Opstilling og opsætning. Virksomheden har ret til at ændre opstilling og opsætning i tilfælde af, at der ikke er den fornødne strøm.
8.11 Opstilling og opsætning. I tilfælde af, at Virksomheden er hindret i opsætning af
udstyret, grundet manglende strøm, er Virksomheden berettiget til fuldt honorar.
9. Sikkerhedsstillelse/garanti
9.1 Sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen over for JC Anlæg skal stilles senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse.
9.2 Garanti. Ved bestilling af opgaver, der beløbsmæssigt overstiger kr. 80.000, kan det af JC Anlæg kræves, at Kunden stiller sikkerhed for Arbejderne i form af bankgaranti eller anden form for tilsvarende garanti/sikkerhedsstillelse.
10. Forsikring
10.1 Brand- og Stormforsikring. Det forudsættes, at JC Anlæg og dennes eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på den af bygherren tegnede brand- og stormforsikring. JC Anlæg forbeholder sig samme retsstilling ved offentlige bygherrers selvforsikring.
10.2 Entrepriseforsikring. Bygherren/Hovedentreprenøren er ligeledes forpligtet til at tegne en udvidet entrepriseforsikring. Det forudsættes i tillæg hertil, at JC Anlæg og dennes eventuelle underentreprenør medtages som sikrede på den af Bygherren/Hovedentreprenøren tegnede entrepriseforsikring.
11. Stikledninger mv.
11.1 Stikledninger. Stikledninger for afløb og el, gas, vand og varme mv. forudsættes ved byggearbejder ført ind på byggepladsen i fornødent omfang, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i udbudsmaterialet for den konkrete entreprise.
12. Ansvarsfraskrivelse
12.1 Ukendte forhold. JC Anlæg er ikke ansvarlig for skader på fremmedledninger eller andre former for materiel, der opstår i forbindelse med udførelse af Arbejderne, når sådanne forhold ikke på forhånd er kendt for JC Anlæg eller Kunden har oplyst herom.
12.2 Træer og anden beplantning. JC Anlæg er ikke ansvarlig for skader på træer eller
anden beplantning, der befinder sig helt eller delvist i gravefeltet.
12.3 Bærebund. Findes ingen bærebund eller etableres der ingen bærebund under belægningen, er JC Anlæg ikke ansvarlig for eventuelle sætningsskader og/eller lunger i belægningen.
12.4 JC Anlæg som underentreprenør. Er JC Anlæg underentreprenør, er Virksomheden ikke ansvarlig for forsinkelser, der opstår som følge af hovedentreprenørens forsømmelser, herunder, men ikke begrænset til, indhentelse af nødvendige tilladelser, LER-oplysninger, underretning til beboer. Hovedentreprenøren bærer således det fulde ansvar herfor.
12.5 Arbejder udført af 3. part. JC Anlæg er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der er opstået ved 3. parts udførelse af arbejder, der ligger forud for Virksomhedens indtræden eller medvirken. Dette kunne forekomme i følgende eksempler, men er ikke begrænset hertil, hvis Virksomheden skal overtage belægningsarbejder, som er udført, men ikke færdiggjort, af 3. part. Virksomheden er således ikke ansvarlig for 3. parts faktisk udførte arbejder eller de fejl og mangler, der kan henregnes til 3. part.
13. Behandling af personhenførbare oplysninger
13.1 Behandling. JC Anlæg behandler person- oplysninger under iagttagelse af gældende lov. Oplysninger benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling og kommunikation med Kunden.
13.2 Den registreredes rettigheder. Virksomheden efterlever de registreredes rettigheder.
13.3 Opbevaring og videregivelse. Virksomheden opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept.
13.4 Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, Direktør hos JC Anlæg ApS på xxxxxx@xxxxxxxx.xx.
14. Gældende ret og værneting
14.1 Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
14.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres i henhold til Dansk ret.