OVERENSKOMST
SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG | DANSK PSYKOLOG FORENING |
OVERENSKOMST
om psykologhjælp
Af 28-04-1995
Ændret af aftaler af 17-02-1997, 11-09-1997,
31-07-2000, 12-04-2002 og 13-01-2005
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER 5
§ 2. AFTALER VEDRØRENDE PSYKOLOGHJÆLP 5
§ 3. PERSONKREDS OG LEGITIMATION 5
§ 5. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG
§ 9. BEDØMMELSESUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER 9
KAPITEL III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PSYKOLOGEN 10
§ 10. PSYKOLOGER, DER KAN TILTRÆDE OVERENSKOMSTEN 10
§ 11. TILTRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN 10
§ 11B. EFTERUDDANNELSE SOM LED I AUTORISATION 12
§ 13. FRATRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN 13
§ 15. VILKÅR VEDRØRENDE PRAKSIS FOR DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING 13
§ 17. SÆRLIGT OM PSYKOLOGVIRKSOMHED I ANPARTSSELSKABSFORM 15
KAPITEL IV. HENVISNING, VALG AF PSYKOLOG OG ORDENSBESTEMMELSE 17
KAPITEL V. PSYKOLOGHJÆLPENS OMFANG OG HONORARER 18
§ 21. PSYKOLOGHJÆLPENS OMFANG 18
§ 24. REGULERING AF HONORARERNE 21
KAPITEL VI. AFREGNINGSBESTEMMELSER 22
§ 27A. ANSKAFFELSE OG ANVENDELSE AF IT I PSYKOLOGPRAKSIS 24
§ 28. GENERELLE AFREGNINGSBESTEMMELSER 25
§ 29. KLAGEREGLERNES OMFANG. 25
§ 30. FREMSÆTTELSE OG BEHANDLING AF KLAGER 26
KAPITEL VIII. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER 27
§ 31. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 27
1. PROTOKOLLAT OM NEDSÆTTELSE AF UDVALG VEDRØRENDE OPGAVER OG SAMMENSÆTNING AF SAMARBEJDSUDVALG PÅ PSYKOLOGOMRÅDET 29
2. PROTOKOLLAT OM FORSØGSORDNING OM PSYKOLOGBEHANDLING AF PERSONER MED DEPRESSIONER 30
3. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FAGLIG KVALITETSSIKRING 31
4. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS
5. PROTOKOLLAT OM REGULERINGSORDNING 32
6. PROTOKOLLAT OM ÆNDRING I DEN (AMTS)KOMMUNALE STRUKTUR 32
BILAG 1. FØRSTE SAMTALE MED KLIENTER HENVIST INDEN FOR OVERENSKOMST MED SYGESIKRINGEN 33
BILAG 2. BEGRUNDELSE FOR DELTAGELSE AF PÅRØRENDE
BILAG 3: EFTERUDDANNELSE I PSYKOLOGPRAKSIS MED
BILAG 4. GRUPPEKONSULTATIONER 38
KAPITEL I. INDLEDENDE BESTEMMELSER
Stk. 1.
Denne overenskomst, der omhandler psykologhjælp, er indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening.
Stk. 2.
Ved amt forstås i denne overenskomst samtlige amter, Bornholms Re- gionskommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
§ 2. AFTALER VEDRØRENDE PSYKOLOGHJÆLP
Aftaler udover denne overenskomst mellem amter og psykologer vedrørende psykologhjælp indenfor den offentlige sygesikring må ikke indgås, medmindre der er enighed herom mellem overenskomstens parter.
§ 3. PERSONKREDS OG LEGITIMATION
Stk. 1.
Berettiget til psykologhjælp efter denne overenskomst er:
1. røveri-, volds- og voldtægtsofre
2. trafik- og ulykkesofre
3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer
4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
6. pårørende ved dødsfald
7. personer, der har forsøgt selvmord
8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet
9. personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb,
såfremt den pågældende ifølge sygesikringsloven har ret til psyko- loghjælp (gruppe 1- og 2-sikrede).
Stk. 2.
Overenskomsten omfatter ikke personer, der kan modtage psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer.
Enhver sikret, der søger psykologhjælp, skal over for psykologen le- gitimere sig som berettiget til den søgte behandling ved forevisning af gyldigt sygesikringsbevis.
Stk. 4.
Såfremt den sikrede ikke på den anførte måde legitimerer sig, er psykologen berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om den pågældende ikke var berettiget til psykologhjælp efter overens- komsten.
ANMÆRKNING AD § 3, STK. 1:
Ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge.
Stk. 1.
Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg bestående af 3 medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og 3 medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening.
Stk. 2.
Udvalget afholder møder efter behov. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER
Stk. 1.
Udvalget behandler de efter § 30 fremsatte klager og spørgsmål ved- rørende overenskomstens forståelse og gennemførelse.
Stk. 2.
Til fremme af samarbejdet mellem parterne kan udvalget på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og udarbejde vejledning til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser.
Stk. 3.
Udvalget har, for så vidt det drejer sig om et amt, beføjelse til:
a. at tildele eller udtale misbilligelse, med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,
b. at pålægge amtet at efterbetale psykologen et af udvalget fastsat beløb,
c. at pålægge amtet en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål efter udvalgets nærmere bestemmelse.
Stk. 4.
Udvalget har, for så vidt det drejer sig om en psykolog, beføjelse til:
a. at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkende- givelse af gentagelsesvirkning,
b. at beslutte, at psykologen til amtet skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb,
c. at pålægge psykologen en bod, der stilles til rådighed for velgø- rende formål, og
d. i grove tilfælde at udelukke en psykolog fra at praktisere for den offentlige sygesikring for et af udvalget fastsat tidsrum.
Beslutninger efter b. og c. kan af amtet gennemføres ved modregning i psykologens tilgodehavende hos den offentlige sygesikring.
Stk. 5.
Udvalget kan bestemme, at en af dette afsagt kendelse skal offent- liggøres på en nærmere angiven måde med eller uden navns nævnelse.
Stk. 6.
Såvel amter som psykologer er pligtige at afgive oplysninger, der er nødvendige for udvalgets virksomhed.
Stk. 7.
Sager, der behandles i henhold til § 30, skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse.
Stk. 8.
Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og anvendelse, kan sagen af overenskomstens parter forelægges for opmand, jf. § 6.
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE KONTAKTMØDER:
Parterne er enige om, at det er ønskeligt og hensigtsmæssigt at fremme samarbejdet mellem det enkelte amt og de psykologer, der har klinik i amtet. Parterne finder derfor, at der efter behov bør afholdes kontaktmøder med deltagelse af amtet og de psykologer, der har klinik i amtet. På kontaktmøder kan drøftes spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og prakti- sering samt andre spørgsmål af betydning for amtet og psykolo- gerne.
Stk. 1.
Parterne udpeger en uafhængig opmand.
Stk. 2.
I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand, udpeger sundhedsministeren en opmand, der skal være dommer.
Stk. 3.
Udgifterne til opmandens virksomhed fordeles ligeligt mellem overens- komstens parter.
Stk. 4.
Ved en sags behandling for opmand er sagens parter Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening.
Stk. 1.
Sager om forståelse og anvendelse af overenskomsten samt klagesager, hvorom der ikke kan opnås enighed i landssamarbejdsudvalget, kan af hver af overenskomstens parter indbringes for opmanden.
Stk. 2.
Såfremt parterne ønsker det, kan en sag forelægges mundtligt for op- manden.
Stk. 3.
Opmandens kendelse er bindende for parterne.
Stk. 1.
Der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af 4 medlemmer: 2 medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og 2 med- lemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening. Udvalget konstituerer sig selv med formand.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalgets sekretariat virker som sekretariat for bedøm- melsesudvalget.
Bedømmelsesudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, hvor der fast- sættes nærmere regler om beslutningsdygtighed og stemmeregler.
Stk. 4.
Udgifterne i forbindelse med udvalgets virksomhed afholdes af overens- komstens parter.
PROTOKOLLAT:
Parterne er enige om, at amterne skal involveres i beslutningen om hvilke psykologer, der skal have adgang til at tiltræde over- enskomsten.
Det sker ved, at Sygesikringens Forhandlingsudvalgs 2 med- lemmer af Bedømmelsesudvalget udtræder af udvalget og at amterne - eventuelt inddelt i grupper svarende til de kommende regioner - indtræder i Bedømmelsesudvalget med 2 medlem- mer ved behandling af ansøgninger fra psykologer, der ønsker at nedsætte sig i de pågældende amter/regioner.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig overdragelse af opgaven, deltager 2 repræsentanter fra amterne/regionerne som observatører ved behandling af ansøgningerne i forbin- delse med førstkommende ansøgningsrunde i 2005.
Med virkning fra ansøgningsrunden for 2. halvår udtræder de af Sygesikringens Forhandlingsudvalg udpegede medlemmer af Bedømmelsesudvalget og de af amterne/regionerne udpegede medlemmer indtræder i Bedømmelsesudvalget ved behandling af ansøgning i psykologpraksis i de pågældende amter/regioner.
Formanden for Bedømmelsesudvalget udpeges herefter blandt de af Dansk Psykologforening udpegede medlemmer, ligesom den samlede sekretariatsbetjening af udvalget overgår til Dansk Psykologforening.
§ 9. BEDØMMELSESUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER
Bedømmelsesudvalget træffer under hensyntagen til den geografiske fordeling af psykologer, jf. § 11, afgørelse om, hvilke psykologer, der kan tiltræde overenskomsten.
KAPITEL III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PSYKOLOGEN
§ 10. PSYKOLOGER, DER KAN TILTRÆDE OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Psykologer, der
a) mindst 22 timer ugentligt står til rådighed som privat praktiserende psykolog og som ikke har ansættelse i et omfang, der overstiger 15 timer,
b) er medlem af Dansk Psykolog Forening,
c) er autoriseret af Psykolognævnet og
d) som besidder den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder erfaring med de af overenskomsten omfattede person- grupper og med privat praksis,
kan tiltræde overenskomsten.
Stk. 2.
Bedømmelsesudvalget kan af hensyn til den geografiske fordeling af psykologer, jf. § 11, give en psykolog tilladelse til for en periode at tiltræde overenskomsten uanset det i § 10, stk. 1 a) nævnte krav.
§ 11. TILTRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Det samlede antal psykologer, der kan tiltræde overenskomsten udgør 676.
Stk. 2.
Antallet af psykologer, der kan tiltræde overenskomsten i det enkelte amt, er fastlagt i forhold til amternes indbyggertal.
Stk. 3.
Såfremt der i et amt ikke er det efter stk. 2 fastlagte antal overens- komsttilmeldte psykologer, indhenter bedømmelsesudvalget gennem opslag i Psykolog Nyt anmodninger om tiltrædelse.
Stk. 4.
Anmodning om tiltrædelse fremsendes til Dansk Psykolog Forening.
Bedømmelsesudvalget træffer afgørelse om, hvilke psykologer der kan tiltræde overenskomsten. Tiltrædelsen får virkning i forhold til den offent- lige sygesikring fra den 1. i en måned, når amtet overfor psykologen og Dansk Psykolog Forening skriftligt har bekræftet, at psykologen kan til- træde overenskomsten. Tilmeldingsblankettens udformning aftales mel- lem overenskomstens parter.
Overenskomstens parter udarbejder i fællesskab en fortegnelse over de til overenskomsten tilmeldte psykologer. På grundlag af oplysninger afgivet af psykologerne, anføres den enkelte psykologs eventuelle særlige interesseområder (højst tre) i fortegnelsen. Der kan alene angives interesseområder i relation til overenskomstens personkreds, herunder voksne/børn og individuelt/par/grupper. Det skal af fortegnelsen fremgå, om klinikken har handicapvenlige adgangsforhold, jf. anmærkning ad § 15, stk. 2. Fortegnelsen fordeles til amter, kommuner og alment praktise- rende læger. Udgifterne hertil deles mellem overenskomstens parter.
ANMÆRKNING AD § 11, STK. 1:
Antallet af psykologer, der kan tiltræde overenskomsten, er fastsat på baggrund af de på finansloven for 1997 afsatte midler til overenskomsten samt nedsættelsen af yderligere 100 nye psykologer fordelt efter indbyggertal, som følge af udvidelse af personkredsen til at omfatte incestofre med flere. Nedsættelse af de nye psykologer sker efter ansøgning i en særskilt ansøg- ningsrunde hurtigst muligt, så de nye psykologer kan tiltræde overenskomsten oktober 2005.
Den nærmere fremgangsmåde vedr. opslag af de nye ydrenumre samt Bedømmelsesudvalgets behandling af ansøg- ningerne aftales mellem parterne.
**NYT**
ANMÆRKNING AD § 11, STK. 2:
Overenskomsten kan i de enkelte amter tiltrædes af følgende antal psykologer: Københavns Kommune 62, Frederiksberg Kommune 11, Københavns Amt 77, Frederiksborg Amt 47,
Roskilde Amt 30, Vestsjællands Amt 38, Storstrøms Amt 32, Bornholms Regionskommune 5, Fyns Amt 59, Sønderjyllands Amt 31, Ribe Amt 32, Vejle Amt 45, Ringkjøbing Amt 34, Århus
Amt 82, Viborg Amt 29, Nordjyllands Amt 62.
Stk. 1.
Psykologer, der holder orlov på grund af graviditet, barsel, adoption, børnepasning, længerevarende sygdom eller tvingende familiemæssige årsager kan overdrage det overenskomstmæssige ansvar for klinikkens drift til en vikar. Orlov kan normalt ikke overstige 1 år. Bedømmelses- udvalget kan dog godkende orlov udover 1 år. Dansk Psykolog Forening påser, at vikaren opfylder betingelserne i stk. 4. Dansk Psykolog Forening underretter amtet og Sygesikringens Forhandlingsudvalg om antagelse af vikar.
Bedømmelsesudvalget kan imødekomme anmodninger om orlov til uddannelse og egen eller ægtefælles udstationering. Orlov kan normalt ikke overstige 1 år. Bedømmelsesudvalget kan samtidig give tilladelse til, at det overenskomstmæssige ansvar overdrages til en vikar.
Stk. 3.
Ansøgning om orlov efter stk. 1, 3. punktum og stk. 2 og om tilladelse til antagelse af vikar efter stk. 2 indsendes til bedømmelsesudvalget, der normalt behandler ansøgningen inden 1 måned fra modtagelsen af an- søgningen. Bedømmelsesudvalget underretter amtet om tilladelser til orlov og antagelse af vikar.
Stk. 4.
Vikaren skal opfylde de i § 10, stk. 1 a) – d) nævnte krav.
ANMÆRKNING AD § 11A, STK. 1:
Ved tvingende familiemæssige årsager forstås f.eks. pleje af alvorligt syge eller døende nærtstående.
§ 11B. EFTERUDDANNELSE SOM LED I AUTORISATION
I psykologpraksis kan medvirke psykologer som led i disses efteruddan- nelse med henblik på autorisation.
Bedømmelsesudvalget og Sygesikringen i det amt, hvor klinikken har ydernummer, underrettes om ansættelsen af en psykolog i efteruddan- nelsesforløbet samt om ophør af forløbet.
Stk. 1.
Flytning af klinik indenfor amtet skal godkendes af amtet. Amtet god- kender flytning af klinik, såfremt flytningen ud fra en konkret vurdering ikke ændrer væsentligt ved den geografiske fordeling af psykologer. Et afslag kan af psykologen indbringes for bedømmelsesudvalget.
Stk. 2.
Såfremt flytning af klinik ønskes til et andet amt, end det amt klinikken var beliggende i ved tiltrædelsen, fremsender psykologen ansøgning herom til bedømmelsesudvalget. Anmodningen om flytning behandles som en anmodning om tiltrædelse af overenskomsten i det amt, klinikken ønskes flyttet til.
§ 13. FRATRÆDELSE AF OVERENSKOMSTEN
Stk. 1.
Fratrædelse af overenskomsten sker med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
Stk. 2.
Fratrædelse sker ved, at skriftlig meddelelse herom tilstilles amtet og Dansk Psykolog Forening. Amtet orienterer bedømmelsesudvalget om fratrædelsen.
Stk. 1.
Psykologen ophører med at praktisere efter overenskomsten ved udløbet af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år.
Stk. 2.
Landssamarbejdsudvalget kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 1 nævnte aldersgrænse.
Stk. 3.
Ansøgning om dispensation indsendes senest tre måneder inden den måned, i hvilken ansøgeren fylder 70 år.
§ 15. VILKÅR VEDRØRENDE PRAKSIS FOR DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING
Stk. 1.
En psykolog, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at yde psykologhjælp til den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser.
Stk. 2.
Psykologen er forpligtet til regelmæssigt for den offentlige sygesikring at yde psykologhjælp på klinikadressen. I særlige tilfælde hvor sikredes helbredstilstand tilsiger det, kan psykologhjælpen efter aftale mellem psykologen og den henvisende læge ydes i sikredes hjem. Psykologen har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf.
Stk. 3.
Psykologen kan kun praktisere for den offentlige sygesikring fra een praksisadresse.
Stk. 4.
De til overenskomsten tilmeldte psykologer har pligt til at yde psykologhjælp indenfor en i forhold til sikredes situation rimelig frist, efter at denne har henvendt sig til psykologen.
Stk. 5.
Det påhviler psykologen at drage omsorg for, at sikredes egen læge underrettes ved psykologbehandlingens iværksættelse og afslutning.
Stk. 6.
Det påhviler psykologen, umiddelbart efter et behandlingsforløb er påbegyndt, at give det amt, hvor psykologen har klinik, meddelelse herom, jf. protokollat vedrørende overenskomstens økonomi. Der benyttes en blanket udformet efter aftale mellem overenskomstens parter. Henvisningen vedlægges meddelelsen om behandlingsforløbets påbegyndelse.
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE MINIMUMSAFREGNING:
Der er mellem parterne enighed om, at det er uhensigts- mæssigt, hvis overenskomsttilmeldte psykologer kun behandler ganske få sikrede, der er omfattet af overenskomsten.
Der er derfor mellem parterne enighed om, at såfremt en psy- kolog gennem en toårig periode har haft en samlet afregning med den offentlige sygesikring, som ikke overstiger kr. 50.000, kan landssamarbejdsudvalget, efter anmodning fra amtet og efter høring af psykologen, træffe beslutning om, at den pågæl- dende psykolog ikke længere kan praktisere for den offentlige sygesikring.
Parterne er enige om, at der herved skal lægges vægt på, hvor- når psykologen har fået ydernummer og øvrige konkrete omstændigheder, herunder de geografiske forhold i det område, hvor psykologen praktiserer.
ANMÆRKNING AD § 15, STK. 2:
Klinikken skal indeholde et konsultationslokale, der udelukkende anvendes til praksis. Der bør være fri og ubesværet adgang til konsultationslokalet, og der bør i umiddelbar tilknytning hertil være adgang til toilet og håndvask. Ved etablering af kliniklokaler i forbindelse med tiltrædelse af overenskomsten, ved flytning af klinik samt i forbindelse med nyindretning af eksisterende kliniklokaler bør der, under hensyntagen til de økonomiske forhold i forbindelse hermed, i videst muligt omfang etableres hensigtsmæssige forhold for bevægelseshæmmede såvel med hensyn til adgangsforhold til kliniklokalerne som med hensyn til indretningen af disse. Oplysninger om adgangsfor-
ANMÆRKNING AD § 15, STK. 5:
I henhold til lov om patienters retsstilling kan oplysning herom ikke videregives uden den sikredes samtykke, hvorfor det påhviler psykologen, forinden underretning af sikredes egen læge, at indhente sikredes samtykke hertil.
Psykologpraksis kan tilrettelægges som enkeltmandspraksis, kompagnis- kabspraksis eller anpartsselskab, jf. dog § 17. Disse tre praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis.
a. Ved enkeltmandspraksis forstås: Psykologvirksomhed udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre psykologer om økonomi.
b. Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis, der drives af to eller flere psykologer med fællesskab om økonomi, lokaler og per- sonale.
c. Ved anpartsselskaber forstås: At en eller flere psykologer ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening.
d. Ved samarbejdspraksis forstås: Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med et vist fællesskab om lokaler og personale.
ANMÆRKNING AD § 16:
Det bør af klinikbetegnelsen tydeligt fremgå, at der er tale om psykologpraksis, f.eks. ved at betegnelsen ”Psykolog/psykolo- gerne” indgår i klinikbetegnelsen.
§ 17. SÆRLIGT OM PSYKOLOGVIRKSOMHED I ANPARTSSEL- SKABSFORM
Stk. 1.
En psykolog, der ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening, kan tiltræde overenskomsten, jf. § 10.
Stk. 2.
Psykologer, der udøver psykologvirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser.
Stk. 3.
Dansk Psykolog Forening kan kun godkende vedtægter, der opfylder følgende krav:
1. Selskabets navn skal indeholde betegnelsen "Psykolog/psyko- logerne ApS".
2. Selskabets formål skal beskrives som psykologvirksomhed.
3. Over 50% af indskudskapitalen såvel efter beløb som efter stemmevægt skal tilhøre anpartshavere, der udøver psyko- logvirksomhed som ansat i selskabet, hvilket krav skal sikres ved de nødvendige indskrænkninger i anparternes omsættelighed.
4. Direktionens medlemmer skal alle udøve psykologvirksomhed som ansatte i selskabet.
5. Selskabet skal ikke tegnes, medmindre mindst én ansvarlig psykolog er med i tegningen.
6. Selskabets vedtægter og anpartshaverprotokol skal være tilgængelig for Dansk Psykolog Forening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg samt vedkommende amt, der til enhver tid skal kunne forlange attestation fra selskabet om dets ejerforhold.
7. Selskabet skal respektere de ansatte psykologers personlige ansvar i medfør af stk. 2, og det skal fremhæves, at disse bestemmelser ingen indskrænkning gør i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.
8. Selskabet skal såvel på brevpapir som ved skiltning angive samtlige ansvarlige psykologer, der udøver psykologvirksomhed.
9. De ovenfor under punkt 3 og 5 nævnte krav kan fraviges af selskabet i indtil henholdsvis 6 måneder og 3 måneder, såfremt ansættelsesforholdet ophører på grund af psykologens død eller upåregnelige sygdom. Såfremt der i selskabet findes stemmeløse B-anparter, kan der herudover indrømmes en frist på indtil 5 år til genoprettelse af det i punkt 3 nævnte krav om kapitalbesiddelse efter beløb.
Stk. 4.
Selskabet skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorarer, der baseres på overenskomsten, medmindre vedtægterne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Amtet har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.
KAPITEL IV. HENVISNING, VALG AF PSYKOLOG OG ORDENS- BESTEMMELSE
Stk. 1.
Sikrede skal ved behandlingens begyndelse medbringe skriftlig hen- visning. Berettiget til at henvise til behandling ved psykolog er alment praktiserende læger, herunder vagtlæger. Der anvendes en af over- enskomstens parter og Praktiserende Lægers Organisation aftalt henvis- ningsblanket.
Stk. 2.
Henvisning til behandling i henhold til § 3 stk. 1, punkt 1-8, kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Henvisning i henhold til § 3 stk. 1, punkt 1-8 kan dog ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden."
Stk. 3.
Såfremt den henvisende læge skønner, at sikrede har behov for akut psykologhjælp, kan henvisning ske på anden måde. Der udstedes herefter snarest skriftlig henvisning.
Stk. 4.
Henvisningen har kun gyldighed, såfremt psykologen modtager den senest en måned efter udstedelsen.
Stk. 1.
Sikrede kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte psykologer. Sikrede kan ændre valg af psykolog under behandlingsforløbet. Den i §
22 fastsatte limitering regnes, uanset ændring i valg af psykolog, fra første konsultation.
Stk. 2.
Psykologen kan, hvis særlige grunde taler herfor, afvise at behandle den sikrede. Det påhviler i så fald psykologen at sikre, at sikrede henvises til anden psykolog.
Stk. 3.
Følgende oplysninger skal være tilgængelige for sikrede på Den fælles offentlige sundhedsportal. Oplysningerne skal omfatte psykologens navn, køn, alder og autorisationstidspunkt. Endvidere skal fremgå kliniknavn, klinikadresse, træffetider samt hvorvidt klinikken kan modtage bevægel- seshæmmede patienter. Herudover skal telefonnummer, evt. hjemme-
sideadresse, evt. e-mail-adresse og information om evt. elektronisk tidsbestilling fremgå.
Derudover kan der orienteres om psykologens særlige arbejds- og interesseområder samt supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, herunder oplysninger om ventetider for nye patienter.
Endvidere kan der oplyses om navn, alder og køn på de eventuelle psykologer, der er tilknyttet klinikken som led i evt. efteruddannelse jf. § 11B.
PROTOKOLLAT VEDRØRENDE § 19:
De i § 19, stk. 3 nævnte obligatoriske oplysninger samt klinik- kens cvr-nummer skal af psykologen meddeles amtet på en mellem parterne aftalt blanket eller på en anden af parterne aftalt måde inden den 01-10-2005.
Løbende opdaterede oplysninger om åbningstider, ventetider for nye patienter samt andre oplysninger af saglig og relevant karakter meddeles elektronisk med en digital signatur af psykologen via den fælles offentlige sundhedsportal.
Samtlige oplysninger forventes at kunne foreligge på Den fælles offentlige sundhedsportal pr. den 01-01-2006.
Stk. 1.
Afbud fra den sikrede skal så vidt muligt meddeles psykologen dagen før den aftalte behandlingsdato.
Stk. 2.
Undlader sikrede uden rimelig grund at melde afbud senest kl. 9.00 på behandlingsdagen, kan psykologen pålægge sikrede at godtgøre et beløb svarende til sikredes egen andel af honoraret.
KAPITEL V. PSYKOLOGHJÆLPENS OMFANG OG HONORARER
Stk. 1.
Den psykologiske hjælp efter denne overenskomst gives i individuelle konsultationer, to-personers konsultationer og gruppekonsultationer.
Individuelle konsultationer har en varighed på 45 - 60 minutter.
Stk. 3.
Konsultationer med to personer (to-personers konsultationer) har en varighed på 80 - 90 minutter.
Stk. 4.
Konsultationer med flere end to personer (gruppekonsultationer) har en varighed på 105 - 120 minutter.
Stk. 5.
Der kan normalt kun gives en konsultation pr. sikret pr. dag i form af individuel konsultation, to-personers konsultation eller gruppekonsulta- tion.
Stk. 6.
To-personers konsultationer kan kun ydes til personer, som alle er omfattet af overenskomsten, og som allerede inden henvisningsårsagen indtrådte havde en relation til hinanden. Gruppekonsultationer for min 3 personer kan ydes til personer, som allerede er omfattet af over- enskomsten, og som inden henvisningsårsagen indtrådte havde en relation til hinanden (lukkede grupper).
Stk. 7.
Gruppekonsultationer for grupper på minimum 3 og maksimum 8 personer kan herudover ydes til personer, der indgår i gruppen på tværs af henvisningskategorierne, og hvor de pågældende ikke i forvejen havde en relation til hinanden (åbne grupper).
Der kan højst ydes tilskud til 12 konsultationer pr. sikret pr. be- handlingsforløb.
Stk. 1.
For følgende former for psykologhjælp er fastsat følgende grund- honorarer:
I.
Individuel konsultation, 1. konsultation | 684,06 kr. |
Individuel konsultation, 2. og efterfølgende konsultationer | 594,83 kr. |
1. konsultation med barn under 16 år, hvor der medvirker en pårørende | 774,36 kr. |
2. og efterfølgende konsultationer med barn under 16 år, hvor der medvirker en pårørende | 685,13 kr. |
II.
To-personers konsultation, 1. konsultation (lukkede grupper) | 1368,11 kr. |
To-personers konsultation, 2. og efterfølgende konsultationer (lukkede grupper) | 1189,66 kr. |
Gruppekonsultation, 1. konsultation (lukkede grupper) | 1710,12 kr. |
Gruppekonsultation, 2. og efterfølgende konsultationer (lukkede grupper) | 1487,07 kr. |
III.
Gruppekonsultation, 2. og efterfølgende konsultationer per person (åbne grupper) | 371,77 kr. |
IV.
Tillæg til konsultation, hvor der medvirker tolk | 90,30 kr. |
Stk. 2.
Ved behandling i sikredes hjem, jf. § 15, stk. 2, kan psykologen hos sikrede opkræve et afstandstillæg.
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl 0 – 4 km | 103,00 kr. |
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl 4,1 – 8 km | 150,00 kr. |
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl 8,1 – 12 km | 198,00 kr. |
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl 12,1 – 16 km | 245,00 kr. |
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl 16,1 – 20 km | 292,00 kr. |
Afstanden mellem psykologens klinik og sikredes bopæl overstiger 20,1 km + 8,00 kr. pr. påbegyndt km udover 20,1 km | 292,00 kr. |
Desuden kan psykologen hos sikrede opkræve kørselsgodtgørelse efter statens regler.
Den offentlige sygesikring yder ikke tilskud til afstandstillæg og kør- selsgodtgørelse.
ANMÆRKNING AD § 23:
Honorarerne forhøjes pr. den 01-04-2005, 01-04-2006 og 01-04- 2007. I forhold til honorarerne pr. den 01-10-2004 udgør stigningen, ud over de stigninger, der følger af regulerings- ordningen:
01-04-2005: 2,1%
01-04-2006: 4,2%
01-04-2007: 6,3%
ANMÆRKNING AD § 23, STK. 1:
Honoraret inkluderer forberedelse, supervision, journalisering og anden sædvanlig opfølgning af konsultationen.
ANMÆRKNING AD § 23 STK. 1:
En konsultation med et barn under 16 år, hvor der medvirker en pårørende i tidsmæssig henseende andrager 45-60 minutter. Afgørelsen af, hvorvidt der bør medvirke en pårørende træffes af psykologen, den henvisende læge skal således ikke ved udstedelse af henvisning tage stilling til spørgsmålet.
ANMÆRKNING AD § 23, STK. 1:
Psykologen kan rekvirere tolk til bistand ved konsultation. Det er en forudsætning, at der anvendes tolke/tolkebureauer, der af det pågældende amt betragtes som kvalificeret, tilsvarende tolke- bistand ved ydelse af lægehjælp og speciallægehjælp. Der udløses alene et tillægshonorar uanset, om der er tale om indi- viduel konsultation under medvirken af en pårørende eller flerpersonerskonsultation.
§ 24. REGULERING AF HONORARERNE
Stk. 1.
De i § 23 nævnte honorarer er grundhonorarer og reguleres som anført i stk. 2-5.
Stk. 2.
Omkostningsandelen udgør 40 pct. af honorarerne. For hver fulde 3 points udsving i nettoprisindekset (juli 2000 = 100) udover 103,1 reguleres honoraret med 1,164 procentpoint
Stk. 3.
Nettoandelen udgør 60 pct. af honorarerne. For hver 1.000 kr.’s ændring (og tilsvarende for dele af 1.000 kr.) i lønningerne for amtskommunalt
Stk. 4.
Ved beregningen af den samlede reguleringsprocent for honorarerne sammenlægges procenterne beregnet efter stk. 2 og 3, og den endelige reguleringsprocent angives med én decimal.
Stk. 5.
Reguleringen efter stk. 2-4 finder sted pr. den 01-04 og den 01-10.
KAPITEL VI. AFREGNINGSBESTEMMELSER
Afregning kan foregå på grundlag af regningsblanketter (xxxxxx xxxxxxxxx), jf. § 26, eller på grundlag af et edb-læsbart medie (edb-afregning), jf. § 27.
Stk. 1.
Der benyttes en regningsblanket udformet efter aftale mellem overenskomstens parter.
Stk. 2.
Efter aftale mellem psykologen og amtet kan der benyttes edbudskrevne regningsblanketter med en udformning som den i stk. 1 nævnte blanket.
Stk. 3.
Regningsblanketten udfyldes i overensstemmelse med en mellem par- terne aftalt vejledning herom.
Stk. 4.
Regningen skal underskrives af klienten eller eventuelt dennes sted- fortræder. I ekstraordinære tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå fornøden underskrift, anføres en begrundelse herfor.
Stk. 5.
Af regningen skal fremgå sikredes personnummer, navn og adresse, dato for behandlingens påbegyndelse, dato for konsultationerne samt konsul- tationernes antal og art. Af regningen skal endvidere fremgå psykologens navn, klinikadresse og ydernummer, oplysning om tidligere afregnede konsultationer og dato for indsendelse af henvisning, sikredes andel af honoraret samt sygesikringens tilskud pr. konsultation og i alt. Af reg-
Stk. 6.
For de i en kalendermåned afholdte konsultationer indsender psykologen inden den 10. i den efterfølgende måned afregningsmateriale til amtet, hvor psykologen har klinik.
Afregningsmaterialet omfatter en af parterne aftalt samleopgørelse og regningsblanketter.
Stk. 7.
Udbetaling af tilgodehavende for afregningsmateriale indsendt inden den
10. i måneden finder sted således, at beløbet er til rådighed inden månedens udgang. Xxxxxxx udbetales til psykologen på dennes egen giro- eller pengeinstitutkonto. Hvor psykologvirksomhed drives i selskabsform, jf. § 17, sker udbetalingen dog til selskabets giro- eller pengeinstitutkonto. Transport i psykologens tilgodehavende kan ikke finde sted.
Stk. 1.
Psykologen kan efter aftale med amtet afregne på grundlag af et edb-læsbart medie. Overgangstidspunktet, som skal være ved en måneds begyndelse, og en aftestning af edb-afregningen, inden denne iværksættes, aftales mellem psykologen og amtet.
Stk. 2.
Det edb-læsbare medie skal indeholde afregningsoplysninger svarende til oplysningerne på regningsblanketten, jf. § 26, stk. 5.
Stk. 3.
Amtet udarbejder en snitfladebeskrivelse, der udgør det tekniske grund- lag for afregningen.
Stk. 4.
Der udskrives en regningsblanket med det i § 26, stk. 5 nævnte indhold, der udleveres til klienten.
Klientunderskrift, dato og bilagsnummer påføres en protokol, hvis nær- mere udformning aftales mellem overenskomstens parter. Kli- entunderskriften afkræves efter, at behandlingen har fundet sted. Amtet har i forbindelse med den efterfølgende kontrol adgang til protokollen.
For de i en kalendermåned afholdte konsultationer indsender psykologen inden den 10. i den efterfølgende måned afregningsmateriale til amtet, hvor psykologen har klinik.
Afregningsmaterialet omfatter en samleopgørelse og edb-registrerede afregningsoplysninger.
Der kan anvendes den af parterne aftalte samleopgørelse eller en edb-udskrevet samleopgørelse med samme indhold med psykologens underskrift.
Stk. 6.
Udbetaling af tilgodehavende for afregningsmateriale indsendt inden den
10. i måneden finder sted i overensstemmelse med § 26, stk. 7.
§ 27A. ANSKAFFELSE OG ANVENDELSE AF IT I PSYKOLOGPRAKSIS
Stk. 1.
Inden den 01-01-2007 skal alle psykologer, der praktiserer for syge- sikringen opfylde stk. 2. Samarbejdsudvalget har mulighed for, efter anmodning fra psykologen, at dispensere fra den anførte frist eksem- pelvis på grund af alder eller sygdom. En dispensation kan højest gælde frem til den 31-12-2007.
Stk. 2.
Psykologen skal afregne elektronisk med det amt, hvor psykologens klinik er beliggende. Afregningen skal foregå efter MedRuc standarden. Psykologen skal kunne modtage elektroniske henvisninger og sende elektroniske epikriser samt anvende EDI-korrespondancemeddelelse efter gældende MedCom standarder. Den elektroniske kommunikation skal kunne ske sikkert ved anvendelse af kvitteringer.
Stk. 3.
Når psykologen overgår til elektronisk afregning med amtet efter MedRuc standarden, skal der ikke længere indsendes en samleopgørelse med psykologens underskrift, jf. § 27, stk.5.
Stk. 4.
Ved elektronisk afregning gælder i øvrigt bestemmelserne i § 27.
Samleopgørelse i henhold til § 27, stk. 5, skal indsendes hvis amtet stiller krav herom.
PROTOKOLLAT TIL § 27A:
Overenskomstparterne anbefaler, at samtlige psykologer i løbet af overenskomstperioden anskaffer sikker og hurtig adgang til internettet, herunder digitalt certifikat, med henblik på at kunne benytte den fælles offentlige sundhedsportals informations- og kommunikationstilbud, herunder opdatere egen praksisde- klaration. det anbefales, at der ligeledes sker tilslutning til det internetbaserede sundhedsdatanet, som muliggør kommuni- kation med sundhedsvæsenets øvrige parter.
ANMÆRKNING TIL § 27A, STK. 1:
Såfremt der ikke er etableret overenskomstmæssige samar- bejdsudvalg, tillægges det amt, hvor psykologen har praksis, kompetence til at behandle ansøgninger om dispensation.
§ 28. GENERELLE AFREGNINGSBESTEMMELSER
Stk. 1.
Ved afregning betragtes sygesikringens beregninger som gældende.
Stk. 2.
Ved afvigelser mellem sygesikringens beregninger og psykologens opgørelse, har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse. Opgørelsen skal så vidt muligt være afsluttet inden den følgende afregningsmåned.
Stk. 3.
Sikrede betaler sin andel af honoraret direkte til psykologen.
Stk. 4.
En psykolog kan ikke kræve honorar for ydelser til sin nærmeste familie, eksempelvis ægtefælle, samlever, børn og lignende.
Stk. 1.
Klagereglerne omfatter amter, sikrede og alle overenskomsttilmeldte psy- kologer.
Klagereglerne omfatter de forhold, der er omhandlet i overenskomsten, og forhold i forbindelse hermed.
ANMÆRKNING AD § 29, STK. 2:
I henhold til lov om psykologer indbringes klager over en au- toriseret psykologs virksomhed for Sundhedsvæsenets Patient- klagenævn.
§ 30. FREMSÆTTELSE OG BEHANDLING AF KLAGER
Stk. 1.
Klager fra sikrede fremsættes skriftligt over for amtet, enten direkte eller gennem kommunens social- og sundhedsforvaltning. Såfremt klagen ikke umiddelbart afvises som ubeføjet, skal den berørte psykolog, uanset klagens karakter, informeres om den videre behandling af klagen. Klager fremsendes efter indhentet udtalelse fra psykologen til Sygesikringens Forhandlingsudvalg med bemærkninger til oplysning af sagen, med- mindre sagen kan afvises som ubeføjet.
Stk. 2.
Klager fra psykologer fremsættes skriftligt over for Dansk Psykolog Forening.
Stk. 3.
Modtageren af en klage indbringer denne for landssamarbejdsudvalget. Såvel Sygesikringens Forhandlingsudvalg som Dansk Psykolog Forening kan dog afvise klager som ubeføjede. I så fald skal parterne gensidigt orientere herom. Når klagen indbringes for lands-
samarbejdsudvalget, skal den så vidt muligt være bilagt relevante oplysninger vedrørende den konkrete sag.
Stk. 4.
Alle klager skal fremsættes senest 6 uger efter det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
Stk. 5.
Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen vedrørende forhold over for landssamarbejdsudvalget og at rette sig efter den trufne afgørelse.
KAPITEL VIII. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
§ 31. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1.
Overenskomsten med de ændringer, der følger af nærværende aftale, træder i kraft den 01-04-2005.
Stk. 2.
Næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag skal være tilendebragt senest den 01-11-2007 med henblik på, at en ny aftale kan træde i kraft den 01-04-2008.
Stk. 3.
Med henblik på at sikre et hensigtsmæssigt forhandlingsforløb aftales det, at parterne udveksler krav inden den 01-03-2007.
København, den 13-01-2005
For SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG
Xxxx Xxxxxx Xxxx
For DANSK PSYKOLOG FORENING
Xxxx Xxxxxxxxx
Sygesikringens Forhandlingsudvalg har under forhandlingerne fremsat krav om, at der på psykologområdet i lighed med, hvad der gælder på de fleste andre sygesikringsoverenskomstområder, etableres lokale sam- arbejdsudvalg. Baggrunden herfor er, at man har erfaring for, at det er fremmende for samarbejdet og udviklingen af overenskomstområderne, at der etableres fora på lokalt plan, hvor det er muligt at drøfte forhold af fælles interesse. Samarbejdsudvalgene varetager endvidere opgaver som i henhold til overenskomsterne særskilt er henlagt til udvalgene. Samarbejdsudvalgenes opgaveportefølje indgår løbende i overenskomst- forhandlingerne, således at denne ændres i overensstemmelse med de behov, der er på decentralt niveau for at kunne træffe beslutninger om udvikling, fortolkning og administration af overenskomsterne. Det er Sygesikringens Forhandlingsudvalgs opfattelse, at behovet for, at der etableres et forum for udøvelse af decentrale beslutningskompetence på psykologområdet, øges markant, når den nye kommunale struktur træder i kraft den 01-01-2007. Det er derfor nødvendigt, at der senest på dette tidspunkt etableres lokale samarbejdsudvalg i de 5 regioner.
Dansk Psykolog Forening har tilkendegivet, at foreningens interne orga- nisation på lokalt plan ikke på nuværende tidspunkt muliggør etablering af lokale samarbejdsudvalg, men at man har forståelse for, at der er behov for udvikling af samarbejdet om overenskomstmæssige forhold på amts- ligt/regionalt niveau.
Parterne er derfor enige at nedsætte et udvalg, der overfor overens- komstens parter skal fremkomme med forslag til hvilke opgaver, der kan tillægges fremtidige samarbejdsudvalg på psykologområdet.
Udvalget skal endvidere, under hensyntagen til Dansk Psykolog Fore- nings interne organisering af arbejdet vedrørende privat praksis, frem- komme med forslag til sammensætning af disse samarbejdsudvalg.
Udvalget består af 2-3 repræsentanter udpeget af hver af parterne og sekretariatsbetjeningen varetages af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening i fællesskab.
Udvalget skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2005.
Når udvalgets rapport foreligger indleder parterne forhandlinger om den fremtidige tilrettelæggelse af samarbejdsstrukturen. Forhandlingerne herom skal være afsluttet inden den 01-07-2006.
2. PROTOKOLLAT OM FORSØGSORDNING OM PSYKOLOGBE- HANDLING AF PERSONER MED DEPRESSIONER
Dansk Psykolog Forening har under forhandlingerne ønsket, at overenskomstens dækningsområde udvides til at omfatte behandling af personer med depressioner. Baggrunden herfor er, at personer med lettere/moderate depressioner kan behandles medicinsk eller psykologisk, eventuelt i kombinationsbehandling. Undersøgelser viser, at tilbagefald til ny depression synes mindre, når der gives psykologisk behandling ligesom en ny undersøgelse viser, at psykologisk behandling som første behandlingsvalg er et omkostningseffektivt alternativ til medicinsk behandling.
Parterne er bekendt med, at der i Århus og Fyns amter i løbet af første halvår af 2005 planlægges iværksat forsøg med at tilbyde personer med depressioner psykologbehandling efter henvisning fra alment prak- tiserende læge. Amterne afholder de direkte udgifter ved forsøget. For- søgene forventes at have en tidsmæssig udstrækning på ca. 1 år.
Forsøget i Århus Amt vil omfatte psykologbehandling ved ansatte psykologer i 4 distriktspsykiatriske centre og forventes at omfatte 320 personer med moderate depressioner og 16 alment praktiserende læger. Behandlingen vil være gratis for patienterne. Tilbudet tilrettelægges i en shared care model.
Forsøget i Fyns Amt vil blive tilrettelagt som et tilbud under sygesik- ringsordningen ved privat praktiserende psykologer med en egenbetaling på 40 procent svarende til de gældende tilskudsregler på psykolog- området. Det nærmere indhold i og omfang af forsøgsordningen er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at forsøgsordningen så vidt muligt også kommer til at omfatte ca. 300 personer med depressioner. Fyns Amt har tilkendegivet, at de praktiserende psykologer i amtet vil blive inddraget i den nærmere udformning af forsøgsordningen. Et sådant forsøg skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren jf. sygesikringslovens § 28 b.
Ved gennemførelse og evaluering af de 2 forsøg kan der tilvejebringes et værdifuldt grundlag for overenskomstens parters videre overvejelser om psykologbehandling til personer med depressioner bør omfattes af overenskomsten om psykologbehandling.
Det er parternes opfattelse, at evalueringen bør foretages af en eksternt part. Den nærmere tilrettelæggelse af evalueringen skal finde sted i samarbejde med de 2 amter, overenskomstens parter og det af parterne valgte evalueringsorgan. Evalueringen skal belyse forhold vedrørende
organisation, brugeropfattelse, fagligt vurdering af behandlingen samt økonomi.
Resultatet af evalueringen skal foreligge senest 6 måneder efter afslut- ningen af de 2 forsøg.
Det er tilkendegivet overfor Århus og Fyns amter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne vil blive tilvejebragt den fornødne økonomi til evaluering af de to forsøg.
Amterne samt Frederiksberg og Københavns kommuner afholder de med evalueringen forbundne udgifter anslået til 500.000 kr. Udgifterne fordeles efter indbyggertal.
3. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE FAGLIG KVALITETSSIKRING
Parterne er enige om, at vedligeholdelse af de faglige kvalifikationer i forhold til overenskomstens personkreds er et nødvendigt led i kvalitetssikring af ydelserne. Med henblik på at sikre dette er parterne enige om, at Dansk Psykologforening afholder et psykologfagligt arrangement i 2006 og 2007. Amterne bidrager hertil med i alt 1.000.000 kr.
Halvdelen af beløbet indbetales til Sygesikringens Forhandlingsudvalg den 31-12-2005 og resten af beløbet den 31-12-2006, idet udgifterne fordeles mellem amterne i forhold til antallet af gruppe 1 sikrede pr. 01-10 det foregående år.
4. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE OVERENSKOMSTENS ØKONOMI
Parterne er enige om, at de årlige amtslige udgifter til psykologhjælp skal fastholdes på 2003-niveau (65,333 mio. kr.) med tillæg som følge af
• aftalte honorarstigninger pr. den 13-01-2005,
• løn- og prisregulering af honorarerne i henhold til overenskomstens bestemmelser herom og
• regulering i forhold til antallet af patienter.
Grundlaget for beregning af den fastsatte økonomiske ramme er 2003- niveau (32.721 patienter).
Parterne er således enige om, at udgiften pr. patient skal fastholdes på 1.996,67 kr. pr. patient i 2003-niveau.
Hvis udgifterne til psykologhjælp overstiger den aftalte ramme, er par- terne enige om at optage forhandling af overenskomsten, med henblik på at sikre en overholdelse af den økonomiske ramme, f.eks. ved ændring i overenskomstens personkreds, af den fastsatte limitering eller af de aftalte honorarer og andre særlige tiltag til sikring af overenskomstens økonomi.
5. PROTOKOLLAT OM REGULERINGSORDNING
Parterne er enige om at udskyde forhandlingen af eventuelle ændringer i reguleringsordningen. Spørgsmålet kan således genoptages i overens- komstperioden, når næste forhandling landsoverenskomsten om almen lægegerning er tilendebragt ved en endelig og i henhold til sygesik- ringslovens § 26 godkendt forhandlingsaftale.
6. PROTOKOLLAT OM ÆNDRING I DEN (AMTS)KOMMUNALE STRUKTUR
Parterne er enige om løbende at foretage de nødvendige tilpasninger af overenskomsten i forbindelse med ændringer i den (amts)kommunale struktur.
BILAG 1. FØRSTE SAMTALE MED KLIENTER HENVIST INDEN FOR OVERENSKOMST MED SYGESIKRINGEN
I det følgende fremlægges en rammebeskrivelse for formen og indholdet af den første samtale mellem klienter henvist indenfor overenskomsten med Sygesikringen og en tilknyttet psykolog. Der er ikke tale om en normativ beskrivelse af krav, men om en vejledning i forhold til psykologen og en orientering i forhold til klienten.
Beskrivelsen af rammen for den første samtale er opdelt i 9 punkter. Der er tale om en ideel beskrivelse. Ofte vil forløbet for den første samtale ikke kunne gennemføres på denne strukturerede facon, fordi klientens krisereaktioner kan fordre en mindre struktureret kontaktform. Det er vigtigt, at kontrakten prioriteres, og at hensynet til strukturen afstemmes i forhold til klientens aktuelle krisetilstand. Psykologen må imidlertid tilstræbe, at man får berørt samtlige områder, selvom dette må ske i en anden rækkefølge eller ved, at områderne overlapper hinanden.
1. Faktuelle data.
Psykologen skal checke følgende om klienten:
• navn, adresse, telefon, m.v.
• xxx.xx.
• henvisningsårsag
• eventuel fravigelse fra 6 måneders reglen
• overensstemmelse med sygesikringsbevis.
2. Etablering af kontakt.
I denne fase påbegyndes etableringen af kontakten mellem klient og psykolog. Psykologen spørger til og forholder sig til klientens oplevelser og reaktioner, og iagttager klientens emotionelle og kropslige udtryk.
Psykologen er opmærksom på, om kontakten etableres, ikke kan opnås eller om den forekommer ustabil. Endelig er psykologen opmærksom på fokus for samtalen, således at kontakten bliver etableret på basis af henvisningsårsagen.
3. Identifikation af kriseniveau.
Psykologen danner sig her et indtryk af klientens habituelle funk- tionsniveau før krisen indtrådte og gør sig bekendt med graden af livsindskrænkninger efter krisens start. Videre beskrives klientens aktuelle symptomer/klager uddybende, og problemets historik klarlægges på et indledende niveau.
• Psykologen danner sig et billede af graden af lukkethed overfor de følelsesmæssige reaktioner, som klienten ikke har kunnet mestre uden professionel hjælp.
• Psykologen er opmærksom på klientens relationskompetence, evne til at reflektere over egen situation samt evne til at rumme den begivenhed, der førte til henvendelsen.
• Psykologen gør sig endvidere begyndende overvejelser over forholdet mellem personlighed, det oplevede traume og den faktiske hændelse. Det klarlægges, om klienten blot står fremmed over for egne krisereaktioner, eller om klienten har mistet for meget kontrol i forbindelse med den pludselige forandring, der har medført en krise. Endvidere spørger psykologen til tidligere psykiske traumer, disses håndtering, konkrete ressourcer eller mangel på samme.
Psykologen danner sig på baggrund af ovenstående et indtryk af graden af kaos for klienten og danner sig endvidere et indtryk af eventuel selvmordsrisiko.
4. Ressourcer og socialt netværk.
I denne fase er hensigten at få beskrevet klientens psyko-sociale vilkår/problem med henblik på at afdække områder med ressourcer og/eller mangler på samme.
• Psykologen gør sig bekendt med klintens forhold i forbindelse med arbejde, familie, bolig, netværk, interesser/hobbies samt forhold i øvrigt, der kan belyse klientens ressourcer.
• Psykologen gør sig endelig bekendt med, om klienten tidligere har haft (behandlings)kontakt til psykolog/psykiater og i givet fald, hvad årsagen har været. Endelig spørger psykologen til klientens forbrug af alkohol, medicin eventuel narkotika.
5. Funktionsniveau for behandlingen.
Psykologen gør sig her bekendt med hvilke ressourcer klienten har for at kunne gennemgå behandlingen ved f.eks. at spørge til klientens:
• Koncentrationsevne,
• hukommelse,
• søvn og
• appetit.
Psykologen gør sig bekendt med klientens forventninger til behandlingen og drøfter dette med klienten.
Psykologen danner sig endvidere et indtryk af hvilke eventuelle nødvendige hjælpeforanstaltninger, der kan være passende og drøfter dette med klienten (f.eks. henvendelse til de sociale myndigheder, eventuel sygemelding, somatisk udredning, eller andet). Psykologen kan pege på det hensigtsmæssige i en eventuel medicinering og bede om lov til at drøfte dette med klientens læge, eller opfordre klienten til selv at gøre dette. Psykologen skal i disse drøftelser være meget opmærksom på, hvor mange forhold heromkring klienten i den aktuelle situation er i stand til at overskue og tage stilling til.
6. Behandlingsplan.
Psykologen kan nu afgøre, hvilken form for behandling der kan gennemføres og drøfter dette med klienten. Der udformes en form for ”behandlingskontrakt”, hvori psykologen og klienten i fællesskab præciserer rammer, form og indhold af behandlingen, idet der også tages højde for de formelle betingelser (f.eks. sygesikringslimiteringen, særlig bevilling, etc.).
I det omfang psykologen skønner, at en behandling ikke kan gennemføres drøftes dette med klienten, og psykologen er behjælpelig med alternative muligheder.
7. Behandling.
Psykologen anvender almindeligt anerkendte metoder indenfor sorg- og kriseterapi, som foreligger fagligt og videnskabeligt beskrevet.
8. Indtryk og vurdering.
Næstsidste fase bliver, at psykologen danner sig et indtryk og en vurdering af klientens situation og tilstand i forhold til behandlingen, drøfter dette med klienten, og afpasser næste aftale i forhold hertil, såfremt behandlingen skal fortsætte.
9. Ny aftale.
Den første samtale afsluttes med beslutning om tidspunkt for en ny konsultation/samtale.
BILAG 2. BEGRUNDELSE FOR DELTAGELSE AF PÅRØRENDE VED SAMTALER MED BØRN
De personkategorier i ordningen som berettiger til henvisning omfatter alle alvorlige sociale begivenheder, som på væsentlig vis kan ændre levevilkår for de berørte og specielt være meget indgribende i børns oplevelse af deres aktuelle såvel som fremtidige livssituation. F.eks. tab af pårørende (forældre, søskende eller bedsteforældre), udsættelse for vold eller seksuelle overgreb, tilskadekomst i trafikken, konstatering af kronisk alvorlig sygdom hos barnet selv eller hos pårørende.
Hensigten med samtalebehandlingen er således at hjælpe barnet til en bearbejdning af oplevelser og psykiske traumer, der så vidt muligt kan føre til en genetablering af funktionsniveauet før begivenheden indtraf. For børns vedkommende er det endvidere væsentligt at yde støtten for at forebygge efterfølgende problemer og sikre fortsat sund udvikling emo- tionelt, kognitivt og socialt.
Behovet for deltagelse af pårørende ved samtaler med børn, må derfor i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering i forhold til begivenhedens art som har begrundet henvisning, barnets alder, barnets almene robusthed, psykosociale situation, og barnets skildrede symptomer og reaktioner, som konkret har begrundet behovet for psykologbehandling. F.eks. massive angstreaktioner, generel utryghed, tilbagevendende mareridt, fantaseren, klare psykosomatiske symptomer, tilbagetrækning eller isolation fra kammerater, blokering, stærk labilitet eller udadreageren. Endvidere bør det indgå i overvejelserne, om barnets selv tilkendegiver behov for at medtage pårørende til samtalerne for at føle sig tryg eller motiveret for at modtage behandling. Erfaringsmæssigt er også mindre børn ofte efter de første kontakter selv i stand til at give signaler om, hvorvidt og hvornår de kan eller ønsker at klare sig uden følgeskab.
Pårørende må forudsættes at have ressourcer til at være en værdifuld støtte til at hjælpe barnet i dets beretninger om det passerede, at understøtte at de skildrede reaktioner og problemer bliver formuleret, og at indgå i efterbearbejdningen af det terapeutiske indhold og proces mellem samtalerne. Hvis den pårørende selv er meget opskræmt af barnets symptomer eller personligt stærkt krisepræget som følge af den konkrete begivenhed kan dette vanskeliggøre barnets opnåelse af et frirum i samtalerne til at bearbejde egne reaktioner. Dette aspekt må psykologen derfor søge afklaret i den indledende kontakt i forbindelse med behandlingsaftale eller i tilknytning til den/de første samtale(r), herunder om situationen kan begrunde deltagelse af anden relevant pårørende.
Pårørende skal i denne sammenhæng primært defineres som:
• Forældremyndighedsindehaverne i forhold til barnet.
Hvis forældrene er alvorligt syge, er afgået ved døden eller på anden måde er ude af stand til at varetage deltagelse i barnets samtalebehandling, kan følgende komme på tale, hvis de træder i forældrenes sted med omsorgsansvar eller fungerer som værge for barnet:
• Bedsteforældre
• Plejeforældre
• Søskende
• Søskende til biologiske forældre.
Inddragelse af andre end forældremyndighedsindehaver stiller skærpede krav til samtykke og afklaring af formelle relationer/forpligtelser.
BILAG 3: EFTERUDDANNELSE I PSYKOLOGPRAKSIS MED HENBLIK PÅ AUTORISATION
Formålet med ordningen er at sikre, at efteruddannelsen med henblik på opnåelse af autorisation kan udvides med den særlige erfaring, som kan indhentes gennem psykologpraksis, der omfatter sygesikringsklienter.
Ordningen knytter sig til den etablerede autorisationsordning og skal følge de retningslinjer samt beslutninger, der fastlægges af Psykolognævnet.
Det følger af de gældende regler at:
• Efteruddannelse i denne form for psykologpraksis kan ikke stå alene, men kan indgå som en del af et bredere autorisationsforløb.
• Psykologen i efteruddannelsesforløbet skal arbejde i klinikken i minimum 6 måneder og maksimalt 12 måneder i et omfang svarende til gennemsnitligt minimum 15 timer om ugen. Arbejdet skal afspejle bredden i klinikkens arbejde, og psykologen må som led i uddannelsesforløbet ikke alene behandle klienter, som er omfattet af sygesikringsordningen.
• Psykologen i efteruddannelsesforløbet har det psykologfaglige ansvar for sit arbejde.
• Psykologen under efteruddannelse modtager 2 timers supervision om ugen hos ydernummerpsykologen.
Ydernummerindehaveren afregner med sygesikringen. Klinikken afregner honorar med psykologen i efteruddannelsesforløbet for vedkommendes egne klienter.
Formålet med ordningen er, at udnytte den terapeutiske fordel der kan ligge i gruppebehandlingen.
Lukkede grupper
Grupper på minimum 3 kan i henhold til § 21 stk. 6 henvises til konsultation i en lukket gruppe, når de inden henvisningsårsagen indtrådte havde en relation til hinanden, fx en familiemæssig relation.
Visitering til psykologbehandling foretages af den praktiserende læge. At gruppen er lukket betyder, at første og følgende samtaler er for den samme gruppe, og at gruppemedlemmerne starter og slutter på samme tidspunkt. Efter psykologens vurdering kan et medlem dog ophøre før de andre, således at ikke hele gruppen følger hele forløbet.
Der udarbejdes journal for hver klient individuelt efter reglerne herom. Åbne grupper
Grupper på minimum 3 og maksimum 8 personer kan i henhold til § 21
stk. 7 henvises til konsultation i en åben gruppe, når de ikke i forvejen havde en relation til hinanden. Åbne grupper kan sammensættes på tværs af henvisningsårsag.
At gruppen er åben betyder, at den kan suppleres med nye medlemmer undervejs, og gruppemedlemmer vil derfor træde ind i og forlade gruppen på forskellige tidspunkter (slow-open-princippet).
Visitering til psykologbehandling foretages af den praktiserende læge. Forløbet starter her med en første og indledende individuel samtale, hvorefter psykologen vurderer, om gruppebehandling vil være relevant. Heri indgår en vurdering af klientens egnethed til behandlingsformen samt af behandlingens hensigtsmæssighed for klienten. Hvis klienten henvises til en anden psykolog efter den første individuelle samtale, starter forløbet forfra, dvs. der startes igen med en første individuel samtale.
Klienten har ret til at afbryde gruppebehandlingen og fortsætte i individuel behandling.
Der udarbejdes journal for hver klient individuelt efter reglerne herom.
Psykologer, der har klienter i behandling efter ordningen, registrerer gruppens/gruppernes forløb over året, dvs. antal fra start samt ind- og udtræden af gruppen. Ved årets udgang evalueres forløbet.