Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
Tilbud
1. Tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet er anført. Ved ordrer på større eller mindre kvanta end tilbudt, forbeholdes ret til ændringer i pris og leveringstid.
Emballage
2. Medmindre andet er aftalt, er leverancen købt excl. emballage. Emballage debiteres billigst muligt efter sælgers valg. Emballage tages ikke retur, medmindre andet er aftalt.
Mængde, vægt
3. Medmindre andet er aftalt, forbeholder sælgeren sig ret til at over- eller underlevere i rimeligt omfang.
Produktinformation
4. Alle oplysninger om vægt, dimensioner samt tekniske og andre data anført på datablade, hjemmeside, kataloger, prospekter og lign. produktinformation er omtrentlige. Sådanne oplysninger er kun bindende i det omfang, at aftalen udtrykkeligt henviser til dem.
Levering og risikoovergang
5. Medmindre andet er aftalt, anses leverancen solgt. EXW (ab fabrik) i overensstemmelse med de til enhver tid gældende Incoterms. Hvis køberen ikke har foreskrevet en bestemt forsendelsesmåde, vælges denne efter sælgerens bedste skøn.
6. Hvis levering er aftalt EXW bærer køber risikoen for hændelige begivenheder, der rammer varen efter afsendelse fra Elektro-Isola A/S uanset om sælger afholder udgifterne til varens transport. Køber må selv drage omsorg for eventuel tegning af forsikring mod skader, der rammer varen efter levering.
7. Hvis sælger har risikoen frem til køber, skal køber ved modtagelsen kontrollere leverancen for eventuelle skader og skriftlig tage forbehold overfor transportøren. Ellers betragtes leverancen modtaget uden skader under transport.
Leveringstid
8. Hvis forsinkelse med levering opstået som følge af nogen i punkt 22 nævnt omstændighed eller køberens forhold, forlænges leveringstiden i det omfang, hvori det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Denne bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
9. Hvis sælgeren ikke leverer inden for leveringstiden eller inden for en med hjemmel i punkt 8 forlænget leveringstid, er køberen forpligtiget til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at kræve levering og fastsætte en endelig rimelig frist herfor og herved angive, at køberen agter at hæve aftalen, såfremt levering ikke sker inden for denne frist. Såfremt levering ikke er sket inden for den fastsatte frist, er køberen berettiget til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at hæve aftalen.
10. Hvis køberen hæver aftalen i henhold til punkt 9.2 stykke, kan køberen kun kræve erstatning af sælgeren for de yderligere omkostninger, der er påført køberen ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side, dog maksimalt 10 % af værdien af den forsinkede leverance. Køberen har ikke herudover ret til nogen erstatning i anledning af sælgerens forsinkelse. Såfremt køberen ikke hæver aftalen, har han - medmindre andet er aftalt - ikke ret til nogen erstatning i anledning af forsinkelse fra sælgerens side.
Betaling
11. Medmindre andet er aftalt, skal betaling erlægges 8 dage efter fakturadato.
12. Ved overskridelse af betalingsterminen debiteres rente med 1,5 % pr. måned.
13. Undlader køberen at modtage leverancen på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som om levering havde fundet sted i henhold til aftalen.
Ejendomsforbehold
14. Materialet forbliver sælgers ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud, i den udstrækning et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.
Mangler
15. Køber har pligt til at undersøge varen straks ved modtagelse for fejl og mangler. Sælger har ret til at afvise enhver reklamation, der burde være konstateret ved sådan undersøgelse.
16. Reklamation vedrørende mangler skal foretages skriftligt og straks efter at manglen konstateres. Reklamation kan ikke fremsættes senere end 6 måneder efter levering.
17. Sælgeren forpligter sig til efter eget valg, såfremt der er reklameret rettidigt I henhold til punkt 16, at ombytte eller udbedre leverancer, som er mangelfulde pga. fejl i konstruktion, materialer eller fremstilling.
18. Hvis sælgeren ikke ombytter mangelfulde leverancer inden rimelig tid efter, at køberen har reklameret i henhold til punkt 16 har køberen ret til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at hæve aftalen, for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen. Hvis køberen hæver aftalen, har
han ret til at kræve erstatning af sælgeren for de yderligere omkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side, dog maksimalt 10 % af værdien af den mangelfulde leverance.
19. Sælgeren har intet ansvar for mangler, eller forringet udbytte af mangelfuld leverance udover det i punkterne 17 og 18 foreskrevne. Sælgeren er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, herunder indirekte tab.
Produktansvar
20. Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af sælger eller andre, som sælger har ansvaret for. Erstatning for personskade kan aldrig overstige det ifølge dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, herunder skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af leverancen forårsager. Sælgeren er ikke ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab, herunder indirekte tab. I den udstrækning sælgeren måtte blive pålagt erstatningsansvar over for tredjemand, er køberen forpligtet til at holde sælgeren skadesløs i samme omfang, som sælgerens ansvar er begrænset
i henhold til de foregående stykker. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden
herom. Sælgeren og køberen er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen. Det indbyrdes forhold mellem køberen og sælgeren afgøres dog altid ved voldgift I henhold til punkt 24. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, har sælgeren intet produktansvar for leverancer, der benyttes ved driften af luftfartøj eller til offshore- installationer.
Produkter leveret af køberen (lønarbejde)
21. Hvis køberen selv leverer produkter, er det køberens ansvar at levere materialer, som overholder de ønskede specifikationer. Sælgeren påtager sig kun ansvaret for det arbejde sælger udfører. Såfremt køberen ønsker evt. overskydende materiale retur, skal det fremgå af aftalen.
Ansvarsfrihed (force majeure)
22. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og
enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse med leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
23. Det påhviler den part, som ønsker at påberåbe sig nogen i punkt 22 omhandlet omstændighed, ufortøvet skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør. Såfremt en ansvarsfrihedsgrund ikke ophører inden for rimelig tid, har enhver af parterne ret til at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part.
Voldgift
24. Tvistigheder i anledning af aftalen og deraf flydende retsforhold kan ikke underkastes domstolenes prøvelse, men skal endeligt afgøres ved voldgift i overensstemmelse med lovgivningen om voldgift i sælgerens land.
Retsregler
25. Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen, skal bedømmes efter loven i sælgerens land.
Maj 2023
ELEKTRO-ISOLA A/S
Xxxxxxxxxxxx 000 phone: x00 0000 0000 DK-7100 Vejle xx@xxxxxxx-xxxxx.xx CVR: 19403882