Vilkår for tilslutning til GlobalConnects fibernet
Vilkår for tilslutning til GlobalConnects fibernet
Januar 2023
Disse vilkår gælder ikke etagebyggeri, hvor aftalen om fibertilslutning typisk er indgået med en boligforening.
Du har indgået en aftale med GlobalConnect om direkte fibertilslutning til din bolig. Neden for finder du vilkårene for aftalen.
De vigtigste vilkår
Du vil modtage en ordrebekræftelse fra os. Ordrebekræftelsen og disse vilkår udgør den samlede aftale mellem dig og GlobalConnect om din fiberinstallation. Nogle af vilkårene er særlig vigtige at forstå. Vi vil gerne fremhæve dem for dig her:
Bor du til leje, skal ejeren eller administratoren af ejendommen give GlobalConnect skriftlig tilladelse til tilslutningen til GlobalConnects fibernet. Læs mere i pkt. 2.
Din aftale om tilslutning til GlobalConnects fibernet omfatter ikke levering af teletjenester (bredbånd, tv, telefoni). Du kan købe abonnement hos en af GlobalConnects udvalgte tjenesteudbyder. Læs mere i pkt. 1.
Har du sagt ja til et kampagnetilbud i forbindelse med GlobalConnects udrulning af fibernet i dit lokalområde, får du en standardtilslutning til GlobalConnects fibernet, mens udrulningen af fibernettet i dit lokalområde foregår.
Etablering af GlobalConnects fibernet er dog kun gratis, hvis:
1. du senest 60 dage efter aktiveringen af fibertilslutningen tegner abonnement om en kommunikationstjeneste med en tjenesteudbyder, der udbyder tjenester via GlobalConnects fibernet, fx Internet eller TV, og
2. tjenesteabonnementet minimum er aktivt i seks (6) måneder derefter, og
3. du i 36 måneder, regnet fra da du accepterede vores kampagnetilbud, ikke tillader at et andet fibernet eller tilsvarende kommunikations-infrastruktur etableres ind til boligen.
Hvis du ikke opfylder alle tre betingelser, har GlobalConnect ret til at opkræve 4000 kr. for etablering af GlobalConnects fibernet.
Din aftale om tilslutning til GlobalConnects fibernet omfatter:
nedgravning af fiber-stikledning fra vejskel og frem til nærmeste husmur - dog max 30 meter, gennemboring af husmur med yderboks og kabelindføring samt
opsætning af fiberstik, som afslutter fiber-stikledningen indvendig i huset.
Læs mere om de nærmere vilkår for standardtilslutning til GlobalConnects fibernet i pkt. 5.
Fibertilslutningen består bl.a. af såkaldt Nettermineringsudstyr (ONT - optisk netterminering). Udstyret kræver tilslutning til strøm inden for en radius af 1,5 meter. Udgifterne til elforsyning og forbrug påhviler dig.
I få tilfælde vil tekniske eller fysiske årsager betyde, at vi alligevel ikke kan etablere fiberforbindelsen. I så fald er vi nødt til at annullere din ordre. Læs mere i pkt. 1.B.
Levering sker normalt senest 12 måneder efter din bestilling - og ofte hurtigere. Du vil blive kontaktet af GlobalConnect eller af vores entreprenør, så vi kan aftale hvor på din husmur, vi skal føre fiberkablet ind samt opsætte ydreboks (besigtigelsesbesøg).
Vi skal også have adgang til dit hus for at opsætte et fiberstik indenfor (installationsbesøg/besigtigelse).
Vi kontakter dig direkte på din bopæl, ringer eller skriver til dig på e-mail for at aftale tidspunkter for de 2 besøg. Læs mere i pkt. 4 og 5.
Har du sagt ja til et kampagnetilbud, sørger GlobalConnect for reetablering af belægning (ikke beplantning). Læs mere i pkt. 5.A.
GlobalConnect sender ordrebekræftelser og regninger til dig pr. e-mail til den e-mailadresse, som du oplyste, da du bestilte. Læs mere i pkt. 1 og 2.A.
Du kan fortryde din bestilling af tilslutning til GlobalConnects fibernet i 14 dage regnet fra modtagelsen af ordrebekræftelsen. Læs mere i pkt. 1.C.
Ovenstående liste er kun et resumé af visse vigtige vilkår. Du skal være opmærksom på, at alle ’Vilkår for tilslutning til GlobalConnects fibernet’ gælder for aftalen mellem GlobalConnect og dig som kunde.
Vilkår for tilslutning til GlobalConnects fibernet
Indholdsfortegnelse
1. Aftalen
1.A. Aftale om abonnement på fiber bredbånd
1.A.1 Vilkår for kampagner
1.B. Forudsætninger for tilslutningsaftalen
1.B.1 Særligt for tilslutning via bredbåndspuljen
1.C. Fortrydelsesret for forbrugere og annullering
2. Aftalens parter
2.A. Kundedata og adresseoplysninger
3. Kvalitets- og serviceniveau
4. Leveringstidspunkt og teknikerbesøg
5. GlobalConnects fiberinstallation (stikledning, fiberstik mv.)
5.A. Stikledning og kabelindføring
5.B. Indvendig installation og fiberstik (fiber-KAP)
5.C. Ejendomsret og ansvar for GlobalConnects installationer
5.D. Prisliste
6. Betaling
7. GlobalConnects misligholdelse
7.A. Fejlafhjælpning
7.B. Erstatningsansvar
7.C. Force majeure
8. Ændringer af GlobalConnects fibernet
9. Tvister og klager
10. Nyttige numre – kundeservice
1. Aftalen
Disse vilkår gælder for aftaler om tilslutning til GlobalConnects fibernet, der ejes af GlobalConnect. En aftale om tilslutning til GlobalConnects fibernet (tilslutningsaftalen) omfatter følgende:
Anlæg af fiber-stikledning fra skel mod offentlig vej og frem til husmuren.
Gennemboring af husmur samt eventuel yderboks og kabelindføring.
Etablering af kabelafslutningspunkt i form af et fiberstik, som afslutter fiber-stikledningen indvendig i huset. Indgåelse af internetabonnement med internetudbyder, der udbyder tjenester via GlobalConnects fibernet.
De nærmere vilkår for anlæg og standardtilslutning til GlobalConnects fibernet findes i pkt. 5.
Ved ”GlobalConnects fibernet” forstås GlobalConnects offentlige elektroniske datakommunikationsnetværk, som er baseret på fiberteknologi. Aftalen om tilslutning til GlobalConnects fibernet omfatter ikke levering af kommunikationstjenester (internet, tv, telefoni).
Aftalen mellem kunden og GlobalConnect er opfyldt fra GlobalConnects side, når tilslutning til GlobalConnects fibernet er etableret, og fra kundens side når forbindelsen aktivt er taget i brug via en tjenesteudbyder i mindst seks (6) måneder.
Det fremgår af GlobalConnects ordrebekræftelse, hvad aftalen omfatter.
Ordrebekræftelsen sendes til kunden pr. e-mail, jf. pkt. 2.A. Ordrebekræftelsen er sammen med disse vilkår grundlaget for aftalen mellem kunden og GlobalConnect.
1.A. Aftale om abonnement på fiber bredbånd
Er aftalen mellem Kunden og GlobalConnect indgået som led i en kampagneperiode (kampagnetilbud), hvor GlobalConnect udruller fibernettet i et nærmere udpeget lokalområde, FORPLIGTER du dig til at indgå aftale om abonnement med tjenesteudbyder, der udbyder kommunikationstjenester via GlobalConnects fibernet, fx om Internet eller TV.
Abonnementsaftalen skal være indgået senest 60 dage efter aktivering af fibertilslutningen. Abonnementet skal opretholdes i mindst seks (6) måneder. Dette fremgår ligeledes af kampagnetilbud og af ordrebekræftelsen fra GlobalConnect.
Hvis du ikke opfylder alle betingelser, har GlobalConnect ret til at opkræve 4000 kr. for etablering af GlobalConnects fibernet.
Aftalen er omfattet af de til enhver tid gældende regler i slutbrugerbekendtgørelsen og Forbrugeraftalelovens regler om løbende tjenesteydelser.
Kunden (en forbruger) kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse, jf. § 28, jf. dog stk. 2 og 4. Ved fravigelse af dette opkræves efter gældende prisliste jf. pkt. 5.D.
GlobalConnect tager forbehold for ændringer i udvalget af tjenesteudbydere, der udbyder tjenester via GlobalConnects fibernet. GlobalConnect informere kunder, som er aktive på GlobalConnect’s fibernet, såfremt der sker ændringer i udvalget af tjenesteudbydere.
1.A.1 Vilkår for kampagner
Installationspris på 0 kr. er gældende for adresser indenfor kampagneområdet, som er defineret af GlobalConnect for det pågældende fiberudrulningsprojekt. Installationspris på 0 kr. er gældende indenfor tidsperioden, som er defineret for kampagnen af GlobalConnect for det pågældende fiberudrulningsprojekt.
Etablering af GlobalConnects fibernet er dog kun gratis, hvis:
1. du senest 60 dage efter aktiveringen af fibertilslutningen tegner abonnement om en kommunikationstjeneste med en tjenesteudbyder, der udbyder tjenester via GlobalConnects fibernet, fx Internet eller TV, og
2. tjenesteabonnementet minimum er aktivt i seks (6) måneder derefter, og
3. du i 36 måneder, regnet fra da du accepterede vores kampagnetilbud, ikke tillader at et andet fibernet eller tilsvarende kommunikations-infrastruktur etableres ind til boligen.
Hvis du ikke opfylder alle tre betingelser, har GlobalConnect ret til at opkræve 4000 kr. for etablering af GlobalConnects fibernet.
Installation kræver accept fra ejeren af boligen, hvis du er lejer.
1.B. Forudsætninger for tilslutningsaftalen
Det er en forudsætning for aftalen om tilslutning til GlobalConnects fibernet, at det er teknisk muligt at levere tilslutning til GlobalConnects fibernet på installationsadressen, herunder at installationsadressen ligger inden for det geografiske område, som er dækket af GlobalConnects fibernet, og at GlobalConnect efter en konkret økonomisk og teknisk vurdering ønsker at tilslutte kunden til fibernettet.
GlobalConnect er berettiget til at bringe aftalen om tilslutning til GlobalConnects fibernet til ophør i følgende tilfælde:
Xxxxxx har ikke betalt sin regning for installation.
GlobalConnect kan ikke opnå kontakt med kunden, jf. pkt. 4.
GlobalConnect kan ikke opnå de nødvendige gravetilladelser, jf. pkt. 4.
Kundetilslutningen i et fastlagt projektområde udebliver i et omfang, der betyder, at etablering i området ikke er økonomisk forsvarligt, eller at projektet i øvrigt udskydes eller omprioriteres. Privat ejendomsret eller myndighedsforhold forhindrer etablering af tilslutningen.
Særlige jordbundsforhold eller bygnings- eller konstruktionsmæssige forhold på installationsadressen medfører en ikke ubetydelig fare for jordskred eller risiko for personskade eller skader på ejendom eller materiel. Tilslutning til fibernettet vil påføre GlobalConnect ekstraordinære omkostninger, herunder men ikke begrænset til følgende situationer:
installationsadressen er en afsides beliggende ejendom,
installationsadressen er beliggende på øer uden fast broforbindelse til Jylland, Fyn eller Sjælland, leveringen kræver krydsning af vandløb,
jordbundsforholdene på installationsadressen er svært fremkommelige fra vejskel til nærmeste husfacade, eller forhold i øvrigt der medfører særlige krav til fibernettets fremføring eller placering.
Hvor tilslutning er forbundet med ekstraordinære omkostninger, kan GlobalConnect på kundens anmodning give tilbud om levering efter regning, således, at kunden selv afholder de ekstraordinære omkostninger til etableringen i tillæg til de sædvanlige priser for tilslutning til GlobalConnects fibernet. Kunden kan anmode om at få et prisoverslag, inden kundens endelige bestilling.
Kunden kan ikke gøre krav gældende overfor GlobalConnect, hvis GlobalConnect bringer tilslutningsaftalen til ophør i ovennævnte tilfælde.
1.B.1 Særligt for tilslutning via bredbåndspuljen
Det er en forudsætning for kundens indgåelse af aftale med GlobalConnect om nedgravning af fiberrør/tilslutning til fibernettet via bredbåndspuljen, at GlobalConnect modtager indbetaling af den til bredbåndspuljen knyttede egenbetaling fra samtlige af de af bredbåndspuljen omfattede installationsadresser.
GlobalConnect er således ikke forpligtet til at levere nedgravning af fiberrør/tilslutning til fibernettet, førend der er opnået indbetaling af egenbetalingen fra samtlige af de af bredbåndspuljen omfattede installationsadresser. GlobalConnect har dog ret til at påbegynde nedgravning af fiberrør inden den samlede indbetaling er foretaget.
I tilfælde af at en eller flere af de af bredbåndspuljen omfattede installationsadresser: udnytter sin fortrydelsesret,
ikke indbetaler sin egenbetaling, ikke opnår kreditgodkendelse eller
af andre grunde udtræder af bredbåndspuljen,
kan GlobalConnect beslutte at tilbyde de resterende installationsadresser i bredbåndspuljen at indbetale den manglende egenbetaling ved en fornyet fordeling af den samlede egenbetaling blandt de resterende installationsadresser i bredbåndspuljen.
GlobalConnect forbeholder sig ret til at annullere den med kunden indgåede aftale, såfremt der ikke opnås indbetaling af den til bredbåndspuljen knyttede egenbetaling efter en fornyet fordeling heraf mellem de tilbageværende installationsadresser i bredbåndspuljen, eller såfremt forudsætningerne for indgåelse af aftale om etablering af fibernet i øvrigt ikke opfyldes.
GlobalConnect er ikke erstatningsansvarlig over for kunden i tilfælde af annullation af aftalen.
1.C. Fortrydelsesret og annullering for forbrugere
Kunder, der er forbrugere, kan fortryde bestillingen af tilslutning til GlobalConnects fibernet i 14 dage regnet fra den dag, hvor kunden modtager ordrebekræftelsen fra GlobalConnect.
Kunden kan fortryde bestillingen ved at kontakte GlobalConnect Kundeservice, jf. pkt. 10. Kunden kan også vælge at benytte standardfortrydelsesformularen som angivet nederst på siden, og som er vedhæftet ordrebekræftelsen fremsendt pr. e-mail. Hvis kunden bruger fortrydelsesretten, annulleres bestillingen, og GlobalConnect refunderer alle eventuelle betalinger senest 14 dage fra den dato, hvor GlobalConnect har modtaget kundens besked.
Kunden frafalder sin fortrydelsesret, hvis etableringsaftalen underskrives, og arbejdet påbegyndes inden for fortrydelsesfristens udløb. Som kunde forpligter man sig, når man har underskrevet aftale, med udførende part på besigtigelsen af adressen også selvom der er påbegyndt arbejde indenfor de 14 dages fortrydelsesret.
Hvis tilslutningsarbejderne er påbegyndt inden for fortrydelsesfristen, kan kunden annullere aftalen inden udløbet af fortrydelsesfristen mod betaling af et gebyr på 4.000 kr. jf. pkt. 5.D.
2. Aftalens parter
Parterne i denne aftale om tilslutning til GlobalConnects fibernet er kunden og GlobalConnect. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelsen af vilkårene. Kunden hæfter for betalingen for de ydelser, som GlobalConnect leverer i henhold til aftalen, jf. pkt.
5.D samt jf. pkt. 6.
Kunden kan kun bestille tilslutning til GlobalConnects fibernet til kundens folkeregisteradresse (CPR-adresse) eller til ejendomme, som kunden ejer eller administrerer. GlobalConnect kan ved bestillingen kræve, at kunden identificerer sig ved brug af CPR og NemID.
Hvis installationsadressen er et parcelhus, et fritidshus eller et rækkehus/klyngehus/dobbelthus, som ikke er tilknyttet et boligselskab eller en boligforening, og kunden er lejer men ikke ejer ejendommen på installationsadressen, er det kundens ansvar at sikre, at ejeren forud har givet GlobalConnect skriftlig tilladelse til, at ejendommen tilsluttes til GlobalConnects fibernet. Kunden er forpligtet til at dokumentere ejerens samtykke på skrift. Hvis kunden er lejer og uretmæssigt bestiller ejendommen tilsluttet til
GlobalConnects fibernet, skal kunden dække GlobalConnects tab ved eventuelle krav fra ejendommens ejer om reetablering.
Hvis installationsadressen er en etagebolig/lejlighed eller et rækkehus/klyngehus, som er tilknyttet et boligselskab eller en boligforening, er det en forudsætning for aftalen om tilslutning til GlobalConnects fibernet, at ejeren/administratoren af ejendommen forud har givet GlobalConnect skriftlig tilladelse til, at ejendommen tilsluttes til GlobalConnects fibernet.
2.A. Kundedata og adresseoplysninger
Er kunden en privatkunde skal kunden ved aftaleindgåelsen give GlobalConnect oplysning om kundens navn og adresse (folkeregisteradresse) samt e-mailadresse og mobiltelefonnummer til brug for kontakt mellem GlobalConnect og kunden i forbindelse med bestillingen.
Hvis kunden ikke bor på installationsadressen, skal kunden endvidere oplyse installationsadressen, hvor tilslutning til GlobalConnects fibernet skal ske (fx kundens fritidsbolig eller kundens udlejningsejendom). For GlobalConnects behandling af persondata gælder særskilte privatlivspolitikker, som findes på xxx.xxxxxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxxxxxx
3. Kvalitets- og serviceniveau
Oplysning om det til enhver tid værende kvalitets- og serviceniveau og fejlretningstider, kan fås ved henvendelse til GlobalConnects samarbejdspartnere, hermed tjenesteudbydere.
4. Leveringstidspunkt og teknikerbesøg
GlobalConnect fastlægger efter en nærmere vurdering af arbejdets omfang mv. en tidsplan for arbejdets udførelse. Arbejdet tilrettelægges og varetages af GlobalConnect eller en eller flere af vores underleverandører (entreprenører).
GlobalConnect eller GlobalConnects underleverandør kontakter kunden – enten telefonisk eller pr. e-mail eller direkte på installationsadressen – med henblik på at aftale den nærmere placering af kabelindføringspunktet på husmuren (besigtigelsesbesøg). Adgang til kundens grund med henblik på yderligere besigtigelse ud over besigtigelsesbesøget – fx for at finde den bedste føringsvej for fiber-stikledningen – skal i øvrigt kunne ske uden forudgående aftale med kunden.
Levering af tilslutningen vil normalt ske senest 12 måneder efter kundens bestilling – og ofte tidligere. Det præcise leveringstidspunkt fastsættes af GlobalConnect og meddeles kunden i en ordrebekræftelse. Leveringstidspunktet fastlægges i videst muligt omfang efter kundens ønske, men ellers efter gældende vilkår såfremt GlobalConnect ikke kan efterkomme kundens ønsker.
På leveringsdagen skal GlobalConnect eller GlobalConnects underleverandør have adgang til kundens bopæl med henblik på at opsætte den indvendige del af installationen (installationsbesøg). GlobalConnect er berettiget til at opkræve kunden for forgæves teknikerbesøg, hvis teknikeren ikke træffer kunden på adressen på det meddelte leveringstidspunkt. Hvis det meddelte leveringstidspunkt ikke passer kunden, skal kunden kontakte GlobalConnect hurtigst muligt og senest dagen før det meddelte leveringstidspunkt.
Det er en forudsætning for tilslutningsaftalen og for GlobalConnects overholdelse af det oplyste leveringstidspunkt, at de fornødne tilladelser, herunder gravetilladelser mv., kan indhentes, og at arbejdet i øvrigt kan udføres uhindret, jf. pkt. 5. Leveringstidspunktet oplyses altid med forbehold for eventuelle forsinkelser som følge af forhold, der ligger uden for GlobalConnects kontrol, herunder men ikke begrænset til særlige fysiske forhold og dårligt vejrlig, der besværliggør GlobalConnects levering, forhold som bevirker et særligt stort tidsforbrug (indhentelse af gravetilladelser, myndighedskrav om koordinering med andre ledningsejere, forbud fra offentlige myndigheder mv.) samt situationer omfattet af pkt. 7.C (force majeure).
Levering har fundet sted, når aktiv tilslutning til GlobalConnects fibernet er etableret, jf. pkt. 1.
5. GlobalConnects fiberinstallation (stikledning, fiberstik mv.)
En aftale om standardtilslutning til GlobalConnects fibernet omfatter følgende:
Anlæg via gravning eller skydning af fiber-stikledning fra fibertilslutningspunkt i vejen til nærmeste husfacade (dog max 30 meter), jf. pkt. 5.A. Kabelindføringspunkt sker på husets facade mod vejen eller ca. 1 meter rundt om begge hjørner (dog max 1½ meter over jorden), jf. pkt. 5.A.
Gennemboring af husmur samt yderboks og kabelindføring, jf. pkt. 5.A og 5.B.
Etablering af kabelafslutningspunkt i form af et fiberstik, som afslutter fiber-stikledningen indvendigt i huset, jf. pkt. 5.B.
5.A. Stikledning og kabelindføring
Installationsadressen skal være en sædvanlig adresse, som udgør kundens bolig, fritidsbolig mv. Installationsadressen skal i øvrigt ligge inden for det geografiske område, som er dækket af GlobalConnects fibernet.
Hvis installationsadressen er et parcelhus, et fritidshus eller et rækkehus/klyngehus/dobbelthus, sker indføring af stikledningen (fiberkabel) på kundens grund, hvor det efter GlobalConnects vurdering er teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssigt. Hvis installationsadressen er en etagebolig/lejlighed, sker indføringen af stikledningen (fiberkabel) normalt fra hovedtrappen – og i samråd med ejeren/administratoren af ejendommen, jf. pkt. 2.
Kunden skal sørge for uhindret adgang i forhaven, herunder sørge for at rydde for beplantning mv. 1 meter rundt om kabelindføringspunktet på husmuren. Gives der ikke GlobalConnect uhindret adgang på det aftalte tidspunkt, jf. pkt. 4, er GlobalConnect berettiget til at fakturere kunden for den forgæves anvendte tid og kørsel, jf. pkt. 5.D.
Reetablering af udendørsarealer, herunder belægning og beplantning, skal kunden normalt sørge for. I kampagneperioder, hvor GlobalConnect udruller fibernet i et nærmere udpeget lokalområde, sørger GlobalConnect dog for reetablering af belægning (dog ikke beplantning) og oprydning efter gravning på installationsadresser i det lokalområde, som kampagnen vedrører.
Hvis kunden ønsker en anden placering af stikledningen og fiberinstallationen end den, som GlobalConnect har valgt, etablerer GlobalConnect – om muligt – dette ekstraarbejde mod særskilt betaling, jf. pkt. 5.D.
Hvis afstanden fra fibertilslutningspunkt i vejen til nærmeste husfacade overstiger 30 meter, er GlobalConnect berettiget til at opkræve kunden et gravetillæg pr. meter ud over 30 meter. I kampagneperioder, hvor GlobalConnect udruller fibernettet i et nærmere udpeget lokalområde, opkræver GlobalConnect stadig gravetillæg for fiber-stikledning ud over 30 meter på installationsadresser i det lokalområde, som kampagnen vedrører, jf. pkt. 5.D.
5.B. Indvendig installation og fiberstik (fiber-KAP)
På installationsadressen fremfører GlobalConnect et fiberstik ind igennem bygningens ydervæg og afslutter det i en vægmonteret boks kaldet Nettermineringsudstyret (ONT). Nettermineringsudstyret tilhører GlobalConnect og udgør afslutningspunktet for GlobalConnects fibernet og fiberstikledningen.
Nettermineringsudstyr (ONT - optisk netterminering) fra GlobalConnect kræver strøm inden for en radius af 1,5 meter. Udgifter til elforsyning påhviler kunden.
Endvidere kræver levering af kommunikationstjenester fra kundens tjenesteudbyder, at der opsættes tilslutningsudstyr i form af router, som kundens tjenesteudbyder leverer. Kunden skal også sørge for nødvendig elforsyning til brug for router, og det kan derfor være en fordel, at der findes en stikkontakt i nærheden.
GlobalConnect bestemmer den nærmere placering af fiberstikket (inklusive Nettermineringsudstyret – ONT) under hensyntagen til stikledningens placering, eventuel eksisterende installation på adressen, men ellers i muligt omfang efter kundens ønske. GlobalConnect placerer som udgangspunkt fiberstikket ved kabelindføringen i kundens bolig. Fiberstikket skal placeres i et beboelsesrum, som er opvarmet og isoleret, og må ikke placeres i et eksempelvis uopvarmet loft, krybekælder eller vådrum.
Hvis kunden ønsker en anden placering af GlobalConnects fiberinstallation (fiberstik mv.) end den, som GlobalConnect har valgt, etablerer GlobalConnect – om muligt – dette ekstraarbejde mod særskilt betaling jf. pkt. 5.D.
Hvis kunden i øvrigt ønsker en placering af GlobalConnects fiberinstallation eller en ledningsføring, der afviger fra, hvad der er økonomisk og teknisk hensigtsmæssigt (fx skjult fremføring), etablerer GlobalConnect – om muligt – dette ekstraarbejde mod særskilt betaling jf. pkt. 5.D.
Hvis kunden senere ønsker ledningsføring og placering af GlobalConnects fiberinstallation ændret, etablerer GlobalConnect – om muligt – dette mod særskilt betaling jf. pkt. 5.D.
Kunden skal sørge for, at der er uhindret adgang for GlobalConnect til at installere GlobalConnects fiberinstallationer og ledningsføring. Gives der ikke GlobalConnect uhindret adgang på det aftalte leveringstidspunkt, jf. pkt. 4, er GlobalConnect berettiget til at fakturere kunden for den forgæves anvendte tid og kørsel jf. pkt. 5.D.
Eventuelle bygningsreparationer som fx maling, pudsning og tapetsering, eller genetableringer efter byggetekniske forskrifter, der er en nødvendig følge af opsætning, nedtagning eller flytning af GlobalConnects fiberinstallation, skal kunden sørge for.
GlobalConnect har drifts- og fejlretningsansvaret, jf. pkt. 7.A, for GlobalConnects fibernet til og med fiberstikket og Nettermineringsudstyr (ONT). Kunden har drifts- og fejlretningsansvaret for det eventuelle interne net. Ved interne net forstås husinstallationer efter nettermineringspunktet i form af telenet eller fordelingsnet til kundens eget brug på installationsadressen, fx ekstra telefonstik eller antennestik.
5.C. Ejendomsret og kundens ansvar for GlobalConnects installationer
Kunden kan ikke disponere over (sælge, udleje, pantsætte mv.) GlobalConnects udstyr og installationer og må ikke foretage indgreb i disse. Kunden må bl.a. ikke gøre indgreb i GlobalConnects udendørs installationer og i kabelafslutningspunktet (fiberstikket), jf. pkt. 5.A og 5.B.
Kunden er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader på GlobalConnects installationer og stikledningen på installationsadressen, som kunden eller nogen, som kunden har ansvar for, forvolder.
For GlobalConnects installationer på installationsadressen bærer kunden desuden risikoen for tyveri, bortkomst og hændelige skader, fx brandskader, vandskader, lyn skader som følge af overspænding i nettet og direkte lynnedslag. Kunden skal godtgøre GlobalConnects tab i de nævnte tilfælde.
5.D. Tillægsydelse prisliste
FTTH Kampagne
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
1 FTTH SDU kampagne (Stik ledning – 30 meter fra skel til Afslutningspunkt hos slutbrugeren) med internetabonnement AFGIFT 0,00 kr.
2 FTTH Kampagne Access SDU - ind i hus - uden internetabonnement AFGIFT 4.000,00 kr.
3 FTTH Kampagne Access MDU - med/uden internetabonnement AFGIFT 0,00 kr Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
FTTH Eftertilslutning
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
4 FTTH SDU efterinstallation (Stik ledning – 30 meter fra skel til Afslutningspunkt hos slutbrugeren) med internetabonnement AFGIFT 7.500,00 kr.
5 FTTH MDU efterinstallation - med/uden internetabonnement AFGIFT 4.000,00 kr.
Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
Stik ledning – over 30 meter fra fiberpunkt til afslutningspunkt hos slutbrugeren hvis slutbruger ønsker fiber andet sted
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
6 Fiber - gravning ekstra meter LØBENDE AFGIFT 500,00 kr.
7 Ekstra fiberrør per meter LØBENDE AFGIFT 31,25 kr.
Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
Bredbåndspulje
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
8 Tilslutning i forbindelse med bredbåndspuljeprojekter AFGIFT Forpligtet egenbetaling, jf. fuldmagt
9 Tilbud til kunder uden for område omfattet af bredbåndspuljeprojekt og Kampagne AFGIFT Tilbud fremsendes Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
Fejlretning
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
10 Udbedringer af overgravet fiber (start gebyr) AFGIFT 1.100 kr.
11 Udbedring af overgravet fiber/skade på fiberudst. AFGIFT Timepris jf. produkt nr. 12
12 Timepris - Tekniker LØBENDE AFGIFT 1.062,50 kr.
13 Teknikerens forgæves besøg AFGIFT 562,50 kr.
14 Uberettiget fejlretning AFGIFT 500,00 kr.
Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
Xxxxx Xxxxxxx
Produktnr. Produkttekst Aktion Pris
15 Fravigelse fra pkt. 1.A. AFGIFT 4.000,00 kr.
16 Fravigelse fra pkt. 1.C annullering AFGIFT 4.000,00 kr.
Alle ovenstående priser i er kr. og med moms.
6. Betaling
For levering af ekstraydelser, er GlobalConnect altid berettiget til at opkræve betaling, jf. GlobalConnects prisliste pkt. 5.D.
Opkrævninger i henhold til aftalen sker ved fremsendelse af en regning med angivelse af en betalingsfrist. Regningen fremsendes pr. e-mail. Hvis kunden ikke har en e-mailadresse, fremsendes regningen pr. brevpost.
Ved forsinket betaling er GlobalConnect berettiget til at opkræve morarenter fra betalingsfristens udløb og indtil betaling sker, og i øvrigt i henhold til rentelovens bestemmelser. GlobalConnect er endvidere berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve.
GlobalConnect kan, efter orientering af kunden, tilsvarende lade tredjemand, herunder andre selskaber i GlobalConnect-koncernen, varetage opkrævningen af betaling for ydelser omfattet af disse vilkår og andre ydelser leveret af GlobalConnect.
7. GlobalConnects misligholdelse
7.A. Fejlafhjælpning
GlobalConnect afhjælper fejl i egne anlæg og installationer i overensstemmelse med de gældende fejlretningstider, som aftalt med tjenesteudbydere. Fejlretning skal ske i samarbejde med og via kundens tjenesteudbyder, jf. pkt. 1.
Grænsen for GlobalConnects fejlretningsansvar er det af GlobalConnect etablerede kabelafslutningspunkt (fiberstikket) og Nettermineringsudstyr (ONT), jf. pkt. 5.B.
Kunden skal sikre, at GlobalConnect med henblik på fejlsøgning og fejlretning snarest kan få adgang til anlæg og installationer på installationsadressen. Gives der ikke GlobalConnect uhindret adgang på det aftalte tidspunkt, er GlobalConnect berettiget til at fakturere kunden for den forgæves anvendte tid og kørsel. Kunden er forpligtet til i nødvendigt omfang at medvirke med henblik på fejlsøgning og fejlretning i kundens anlæg og installationer på installationsadressen.
Hvis kunden anmelder en fejl, og det viser sig, at der ikke er fejl i GlobalConnects fibernet, eller at fejlen ligger i kundens udstyr eller interne net, jf. pkt. 5.B, er kunden forpligtet til at dække GlobalConnects udgifter til fejlsøgning.
7.B. GlobalConnects erstatningsansvar
GlobalConnect er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for kundens tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af GlobalConnect eller nogen, som GlobalConnect har ansvaret for, med nedenfor anførte begrænsninger:
A. GlobalConnect er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af GlobalConnects fibernet i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige og driftsmæssige årsager eller er pålagt af myndighederne, medmindre GlobalConnect har forsømt at begrænse ulemperne herved.
B. GlobalConnect er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, produktionstab, tab som følge af at GlobalConnects fibernet ikke kan benyttes som forudsat, tab som følge af at en aftale med tredjemand falder bort eller misligholdes og lignende.
7.C. Force majeure
GlobalConnect er ikke forpligtet til at yde erstatning, jf. pkt. 7.B, såfremt den manglende levering eller afbrydelse mv. skyldes forhold uden for GlobalConnects kontrol, herunder men ikke begrænset til lynnedslag, strømafbrydelse, oversvømmelser, ildebrand, krig, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt GlobalConnects egne medarbejdere og eventuelle underleverandører.
8. Ændringer af GlobalConnects fibernet
GlobalConnect er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af GlobalConnects fibernet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav. GlobalConnect tilstræber at informere kunden om ændringer med passende varsel, hvis GlobalConnect skønner, at ændringen har væsentlig betydning for kundens brug af nettet.
9. Tvister og klager
Aftalen om tilslutning til GlobalConnects fibernet er undergivet dansk ret.
Tvister kan i øvrigt af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole i Danmark efter gældende regler herom.
10. Nyttige numre – kundeservice Kundeservice og Support xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
GlobalConnect Havneholmen 6
2450 København SV Danmark
CVR: 26759722