KONTRAKT
KONTRAKT
MELLEM
[Kundens NAVN]
[Kundens adresse1]
[Kundens adresse2]
CVR-nr.: [Kundens CVR nr.]
(herefter ”Kunden”)
OG
[LEVERANDØRENS NAVN]
[Leverandørens adresse1]
[Leverandørens adresse2]
CVR-nr.: [Leverandørens CVR nr.]
(herefter ”Leverandøren”)
OM Software-as-a-service
Indholdsfortegnelse
Bilag
[Tidsplan]
Kravspecifikation
Leverandørens Standardvilkår
Priser
[Samarbejdsorganisation]
1.Definitioner
Bestillingsydelser: Bestillingsydelser som defineret i punkt 3.
Indledende Ydelser: Indledende Ydelser som defineret i punkt 3.
Kontrakt: Ved Kontrakt(en) forstås denne Kontrakt med tilhørende Bilag og alle senere ændringer og tillæg.
Løbende Ydelser: Løbende Ydelser som defineret i punkt 3.
Løsningen: Et samleudtryk, der bruges til at beskrive den eller de softwareapplikationer, som Leverandøren leverer til Kunden for at opfylde Kontrakten.
Parterne: Ved Parterne forstås Kunden og Leverandøren og ved Part én af disse.
Standardvilkår: Leverandørens standardvilkår og betingelser, jf. Bilag 3, i forbindelse med levering af Ydelserne.
Ydelser: Løsningen, Løbende Ydelser, Indledende Ydelser og Bestillingsydelser som defineret i punkt 3. Ydelserne leveres til Kunden som en "Software as a Service" ("SaaS"), som repræsenterer en måde at levere en cloudtjeneste på, hvor brugere får adgang til softwareapplikationer over internettet.
2.Baggrund og formål
[Beskriv baggrund og formål med Kontrakten.]
Denne Kontrakt regulerer Leverandørens og Kundens rettigheder og forpligtelser vedrørende levering af Ydelserne.
3.Ydelserne
Leverandøren skal levere Ydelserne som angivet i Kravspecifikationen, jf. Bilag 2, og i overensstemmelse med denne Kontrakt og Standardvilkårene, jf. Bilag 3.
Leverandøren skal levere Indledende Ydelser tilknyttet Løsningen i overensstemmelse med Bilag 2. Det overordnede formål med de Indledende Ydelser er at sikre, at Kunden kan benytte Løsningen fra det aftalte tidspunkt, jf. punkt 2.
Leverandøren skal levere Løbende Ydelser, herunder tilknyttede og/eller integrerede ydelser, som forudsat i Bilag 2 og Bilag 3.
Leverandøren skal, i det omfang disse ikke er inkluderet i de Indledende Ydelser eller i de Løbende Ydelser, jf. Bilag 2, eller Standardvilkårene, jf. Bilag 3, levere Bestillingsydelser i relation til Løsningen.
Bestillingsydelser skal, på Kundens anmodning, leveres i overensstemmelse med det aftalte, og til de timepriser, som er anført i Bilag 4. Bestillingsydelser er timebaserede ydelser. Leverandøren skal på Kundens anmodning fremlægge et estimat over den tid, der skal bruges på en Bestillingsydelse. Bestillingsydelsen kan påbegyndes, når Kunden har godkendt estimatet.
4.Levering
4.1Generelt
Ydelserne anses for leveret, når Ydelserne er gjort tilgængelige for Kunden.
4.2Totalansvar
Leverandøren har det totale ansvar for at levere Ydelserne. Leverandøren skal foretage enhver handling og levere enhver service, der er et naturligt eller nødvendigt led i leveringen af Ydelserne, uanset om den relevante handling eller service konkret er nævnt i Kontrakten.
4.3Leveringssted
Leverandøren skal levere Ydelserne på Kundens lokationer medmindre andet er aftalt. Ydelserne skal leveres via internettet som en software-as-a-service-ydelse (SaaS).
[Indledende Ydelser og Bestillingsydelser] kan leveres eksternt, f.eks. via fjernadgang, telefon, e-mail eller chat, i overensstemmelse med Bilag 2, medmindre andet fremgår af en skriftlig aftale mellem Parterne.
4.4Tidsplan
[[Alternativ 1:] Leverandøren skal levere Ydelserne fra Kontraktens indgåelse. Leverandøren skal levere Ydelserne i overensstemmelse med Kundens tidsplan eller det konkret aftalte [, jf. Bilag 1]
[[Alternativ 2:] Leverandøren skal levere Ydelserne fra den følgende dato: [indsæt dato]. Leverandøren skal levere Ydelserne i overensstemmelse med Kundens tidsplan eller det konkret aftalte [, jf. Bilag 1]
[[Alternativ 3:] Leverandøren skal levere Ydelserne i overensstemmelse med Kundens tidsplan [, jf. Bilag 1]
5.[Samarbejdsorganisation]
[Med henblik på levering af Ydelserne og for at fremme det nødvendige samarbejde skal Parterne deltage loyalt i den aftalte samarbejdsorganisation, jf. Bilag 5.]
6.Immaterielle rettigheder
Kunden har alle rettigheder til alle data, som Kunden overlader til Leverandøren eller som genereres eller lagres som led i leveringen af Ydelserne. Leverandøren må ikke anvende Kundens data til andet end opfyldelse af Kontrakten. [Leverandøren kan kun benytte Kundens data vedrørende brugen af Løsningen med det formål at forbedre Ydelserne og under den betingelse, at data anonymiseres.]
Leverandøren anerkender, at data i henhold til denne bestemmelse betragtes som Kundens fortrolige oplysninger.
Overførsel af immaterielle rettigheder, hvis nogen, fra Leverandøren til Kunden i relation til leveringen af Ydelserne skal ske i overensstemmelse med Standardvilkårene, jf. Bilag 3.
7.[Leverandørens pligt til at bistå KUNDEN eller en ny leverandør med transition i forbindelse med ophør]
[I forbindelse med hel eller delvis opsigelse eller ophør af Kontrakten, uagtet årsagerne hertil, er Leverandøren forpligtet til at bistå Kunden, i det omfang det er relevant og nødvendigt, i forbindelse med transition af al data til Kunden, andre leverandører eller myndigheder, i overensstemmelse med dette punkt 7.
Leverandøren skal, i det omfang det er relevant og nødvendigt, fortsat levere Ydelserne på Kontraktens vilkår og samarbejde med Kunden eller en eventuel ny leverandør i forbindelse med transition til den nye leverandør efter udløb af Kontraktens løbetid.
Leverandøren har ret til vederlag for bistand i forbindelse med transition i overensstemmelse med dette punkt 7 og Bilag 4, forudsat at Kontrakten ikke er ophævet grundet Leverandørens misligholdelse.]
8.vederlag
Leverandøren er berettiget til vederlag for levering af Ydelserne i overensstemmelse med priserne i Bilag 4.
9.Overdragelse
En Part kan med den anden Parts skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten til tredjemand. Samtykke kan kun nægtes, hvis den ikke-overdragende Part har berettigede indsigelser af økonomisk eller anden karakter.
10.Varighed og opsigelse
Denne Kontrakt træder i kraft på datoen for den seneste underskrift, jf. punkt 15, og varer i […] måneder, medmindre den opsiges på et tidligere tidspunkt i overensstemmelse med Kontrakten.
Begge Parter kan opsige aftalen i overensstemmelse med Standardvilkårene.
[Alternativ 1: Såfremt Standardvilkårene ikke regulerer Parternes adgang til at opsige Kontrakten eller såfremt opsigelsesperioden i Bilag 3 er kortere end […] måneder, kan Parterne opsige denne Kontrakt ved skriftligt varsel på […] måneder til udløb i udgangen af en måned.]
[Alternativ 2: Kunden kan opsige denne Kontrakt ved skriftligt varsel på […] måneder til udløb i udgangen af en måned. Kontrakten er uopsigelig for Leverandøren.]
11.PersonData
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at den til enhver tid gældende persondatalovgivning i Danmark overholdes, for nuværende særligt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Leverandøren er herunder endvidere forpligtet til at efterleve supplerende dansk lovgivning til databeskyttelsesforordningen, herunder lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Leverandøren er ikke ansvarlig for at sikre, at Kunden overholder Xxxxxxx egne forpligtelser i henhold til gældende lov, herunder som dataansvarlig.
Såfremt Leverandørens udførelse af Ydelserne under Kontrakten indebærer behandling af persondata, skal Parterne indgå en databehandleraftale som overholder den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
12.Ændringer
Kontrakten kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem Parterne. Ændringer til Kontrakten nummereres fortløbende.
13.Fortolkning
Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne Kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
14.Tvistigheder
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret.
Såfremt der er uenighed mellem Parterne om Kontrakten og dens opfyldelse, kan hver af Parterne henvise spørgsmålet til Kundens og Leverandørens dagligt ansvarlige, der da sammen afgør uenigheden. Kan der ikke opnås enighed mellem de dagligt ansvarlige, skal forhandlingerne eskaleres til styregruppen. Såfremt enighed ikke opnås i styregruppen, skal uenigheden eskaleres til et højere plan i Parternes organisationer
Kan Parterne ikke opnå en løsning ved forhandling inden 5 Arbejdsdage, kan hver af Parterne begære tvistløsning efter Voldgiftsinstituttets ”Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager” og den heri beskrevne proces.
Såfremt ingen af Parterne har ønsket at udnytte muligheden for tvistløsning ved sagkyndig teknisk og/eller juridisk ekspert, eller tvisten ikke er blevet løst herved, skal tvisten på begæring fra en Part søges løst ved mediation ledet af en mediator udpeget af Parterne. Har Parterne ikke opnået enighed om valg af mediator inden 10 Arbejdsdage efter, at en af dem har fremsat ønske om mediation, kan enhver af Parterne indgive begæring til foreningen Danske IT-advokater (DITA) om at udpege en mediator. Mediation udføres i overensstemmelse med DITA’s mediationsprocedure.
Mediation indledes ved, at en af Parterne sender et skriftligt påkrav om mediation til den anden Part med kopi til DITA. Mediator skal udpeges af DITA senest 10 Arbejdsdage efter DITA’s modtagelse af påkrav om mediation.
Såfremt Parterne ikke kan løse tvisten gennem mediation, er hver af Parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgift. Tvisten afgøres ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut", således som disse er gældende på tidspunktet for voldgiftssagens indledning.
Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Medmindre Parterne er enige om andet, nedsættes voldgiftsretten med tre dommere. Når tvisten skal afgøres af tre dommere, kan klageren i sit klageskrift komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af Voldgiftsinstituttet, medmindre Parterne inden udløb af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand. Parterne er enige om i fællesskab at søge at udpege en formand efter indhentet indstilling fra DITA
[Alternativ: Såfremt Parterne ikke kan løse tvisten gennem mediation, kan hver af Parterne indbringe tvisten for Københavns Byret]
15.Underskrifter
Kontrakten underskrives af begge Parter.
By:__________________________________ By: _________________________________
Dato:_________________________________ Dato:__________________________________
På vegne af Kunden: På vegne af Leverandøren:
______________________________________ __________________________________
Navn: Navn:
Titel: Titel: