Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
mellem
Furesø Kommune
Rådhuset 2, 3520 Farum og (herefter kaldet Kommunen)
TEAMbrolin ApS Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx (herefter kaldet TEAMbrolin)
Formål
Kommunen ønsker med samarbejdsaftalen at,
• skabe idrætsaktivitet blandt Kommunens skolebørn
• afvikle events for skoler i samarbejde med foreninger og erhvervsliv.
For at understøtte formålet ønsker Kommunen, at TEAMbrolin årligt
• arrangerer Furesø Fun Cup i uge 10, herunder Kidsvolley Fun Cup, i samarbejde med skolerne
• arrangerer Furesø Sommer Lege i august måned i samarbejde med skolerne og fritidsforeningerne.
TEAMbrolin ønsker
• at styrke sund motion i skolen
• at videreudvikle stævnekoncepter, rekrutteringsværktøjer til idrætsforeninger og motionsfremmende events i samarbejde med Kommunen
• en udviklingsplatform for udbredelse af de nævnte koncepter i og udenfor Furesø
• forøgelse og fastholdelse af spillere og trænere i de lokale idrætsforeninger gennem rekruttering direkte fra events indeholdt i aftalen.
Aftalens indhold
Kommunen forpligter sig til:
• at stille Farum Arena (inkl. Hal1+2+3+4, VIP, Café, Lounge mm.), Værløse Hallerne, og Farum Park (og området omkring Farum Park, herunder Solvanghallen) til rådighed for TEAMbrolin til events, som indgår i aftalen. Farum Arena er booket til TEAMbrolin events fra søndag kl 08:00 i uge 9 til lørdag kl 23:00 i uge 10.
• at facilitere den interne kontakt i kommunen
• at sørge for alm. oprydning og alm. daglig rengøring af de benyttede faciliteter for de events hvor Furesøs borgere deltager. Skolerne forventes at deltage i oprydningen.
• at påtage sig de medfølgende risici som arrangør af de i aftalen omfattede events
• at stille printer- og tryknings-faciliteter vederlagsfrist til rådighed i f.m. med trykning af materiale vedr. de events der er rettet mod kommunens borgere og ellers vurderes at være af folkeoplysende karakter.
Samarbejdsaftale Furesø Kommune - 2015.docx 23.jun 2015 14:00 Side 1 af 3
TEAMbrolin forpligter sig til:
• at samarbejde med kommunens lokale foreninger på tværs af idrætsgrene – i det omfang foreningerne måtte ønske dette
• at planlægge og afvikle Furesø Fun Cup for kommunens skoler efter model fra 2011
• at planlægge og afvikle Furesø Sommer Lege i samarbejde med skoler og idrætsforeninger efter model fra 2011
• at tilbyde samarbejde om rekruttering og fastholdelse af frivillige og spillere til kommunens idrætsforeninger
• at sikre at alle faciliteter stillet til rådighed af kommunen anvendes eller meldes uanvendt senest 2 uger før planlagt anvendelse
• at gennemføre og dokumentere evaluering af samarbejdsaftalen sammen med Kommunen
• at udføre alm. oprydning efter events, hvor TEAMbrolin opkræver deltagergebyr, herunder TEAMball firma events.
Udvikling og branding:
TEAMbrolin forventer, men er ikke forpligtet til, i samarbejde med Kommunen, at planlægge og afvikle events og del-events i aftaleperioden, som understøtter aftalens formål og som kan markere Kommunen yderligere, f.eks. med nomineringer til Danskernes Idrætspris eller tilsvarende branding.
Rettigheder
TEAMbrolin har rettigheder til
• alle de af TEAMbrolin udviklede brands, herunder TEAMball, Fun Cup, LederForEnDag, Sommer Lege og Coach Academy
• for events at opkræve deltagergebyr, som tilfalder TEAMbrolin, også for deltagere udenfor Kommunen
• at indgå sponsoraftaler, hvor sponsorer eksponeres i medier, på beklædning og lokaler ifm. events
• alle indtægter ifm. events dækket af aftalen, herunder sponsor- og mediesamarbejder.
Forudsætninger og forbehold
Det er TEAMbrolins ansvar at invitere idrætsforeninger til at deltage i Furesø Sommer Lege, og administrere deres tilmeldinger. Kommunen skal støtte markedsføringen internt i Kommunen efter anvisning fra TEAMbrolin. En evt. kompensering af foreninger og foreningers ledere og trænere for bidrag til Furesø Sommer Lege aftales mellem Kommunen og foreningerne og er TEAMbrolin uvedkommende.
Alle klasser følges og ledes af ansvarlig lærer svarende til normeringen beskrevet nedenfor, og lærerne engageres i aktiviteter således:
Furesø Sommer Lege
• Eleverne følges af mindst én lærer pr klasse
• Læreren sikrer, at klassen følger program og tidsplan rundt til workshops, som afvikles af idrætsforeningerne. Læreren deltager kun i afviklingen af workshops efter anvisning.
Furesø Kidsvolley Fun Cup
• Eleverne følges af mindst 1½ lærer pr. klasse, dvs. 3 lærere fra skoler med 2 deltagende klasser, 5 lærere til 3 klasser, 6 lærere til 4 klasser osv
• Læreren deltager aktivt som dommer eller stævneleder eller i anden rolle, som anvist af stævneansvarlig. Lærernes deltagelse er en forudsætning for afvikling af stævnet.
Deltagerantal og økonomi
Det er TEAMbrolins ansvar at invitere alle kommuneskolerne og administrere tilmeldinger til events. For skoleåret 2015/16 inviteres således mindst Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Lyngholmskolen, Solvangskolen, Stavnsholtskolen, Syvstjerneskolen og Søndersøskolen.
Kommunen skal støtte markedsføringen internt i Kommunen efter anvisning fra TEAMbrolin. Det er Kommunens ansvar, at det ønskede deltagerantal realiseres.
Figur 1: Deltagerantal
Der kan forud for hver event aftales en større kapacitet end anvist ovenfor, med udgangspunkt i samme pris pr. deltager, som i nærværende aftale.
Økonomi
Nærværende aftale omfatter stævner med deltagerantallet som vist i figuren ovenfor til en pris som vist i figuren nedenfor for perioden 2016-2019. Året 2015 er medtaget som reference.
2015 2016 2017 2018 2019
Center for Dagtilbud & Skole | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 |
Fun Cup - Kidsvolley for Indskoling / Mellemtrin | 125.000 | 125.000 | 125.000 | 125.000 | 125.000 |
Fun Cup - Senior | 5.000 | ||||
Coach Academy - LEDER FOR EN DAG | 5.000 | ||||
SommerLege 5.-6. kl. | 40.000 | 56.000 | 56.000 | 56.000 | 56.000 |
Leje af Farum Arena til ikke-folkeoplysende aktivitet | -25.000 | -25.000 | -25.000 | -25.000 | -25.000 |
Rabat | Introduktion | -6.000 | -6.000 | -6.000 | -6.000 |
Figur 2: Indholdet i nærværende Basisaftale. Alle beløb er ex. moms
Aftaleperiode og ophør
Samarbejdsaftalen gælder fra 1.januar 2016 til 31. december 2019, og er uopsigelig i perioden.
Evaluering og genforhandling
Aftalen genforhandles med henblik på forlængelse senest d. 15. marts 2019 på foranledning af TEAMbrolin.
Fortrolighed
Aftalen er omfattet af styrelseslovens regler om aktindsigt i kommunale sager.
Underskrifter
Den | / | 2015 | Xxx Xxxxxx, Chef for Dagtilbud og Skole, Furesø Kommune |
Den | / | 2015 | Xxxxxx Xxxxxx, indehaver, TEAMbrolin ApS |