Filmværkstedets vilkår 2017 Udviklingsstøtte
Filmværkstedets vilkår 2017 Udviklingsstøtte
1 FORMÅL
1.1.
Det Danske Filminstitut (DFI) kan yde støtte til drift af værksteder.
DFI yder via Filmtalent støtte til driften af Filmværkstedet / København (Filmværkstedet), som er en fond stiftet af DFI.
Formålet med DFIs støtte til Filmværkstedet / København er at fremme talentudvikling og fornyelse
af filmkunsten.
2 MÅLGRUPPE
For alle Filmværkstedets støtteordninger gælder, at målgruppen er nye, unge filmtalenter og filmkunstnere, der vil eksperimentere og forny filmmediet.
3 FORMATER
Filmværkstedet kan støtte produktion af danske dokumentar-, fiktions- og tværmedielle projekter samt andre filmiske projekter uanset genre, formater og platforme.
Herværende støttevilkår dækker følgende støtter:
• Udviklingsstøtte – max. kr. 5.000 + adgang til udstyr i max. 6 måneder.
• Udviklingsstøtte i form af begrænset adgang til udstyr i forbindelse med workshoppen Styrk din ansøgning eller en af de fire årlige ansøgningsrunder
Støtten bevilges af Fonden Filmværkstedet / København.
4. INDSTILLING TIL STØTTE
Filmværkstedets filmkonsulent kan indstille ansøgere til:
• Udviklingsstøtte i form af adgang til simpelt udstyr i en begrænset periode under ansøgningsrunden.
• Udviklingsstøtte efter afslag på produktionsstøtte – max. kr. 5.000 + adgang til udstyr i max. 6 måneder fra dato for støtte.
Workshopleder på Styrk din ansøgning kan indstille til:
• Udviklingsstøtte i form af begrænset adgang til udstyr i forbindelse med workshoppen Styrk din ansøgning eller en af de fire årlige ansøgningsrunder
Støtte af udviklingsmaterialer i forbindelse med workshoppen Styrk din ansøgning
Workshoplederen af Styrk din ansøgning kan indstille til, at Filmværkstedet yder begrænset støtte i
form af adgang til udstyr til deltagere ud fra en præcis plan for udviklingsmaterialerne. Støtten antager normalt form af adgang til simpelt produktionsudstyr i en begrænset periode.
Udstyr udleveres efter underskrift af støttetilsagn og kort vejledning i brug af udstyr, hvor det også aftales, hvor lang tid produktionen skal tage udmålt i dage.
Støtte af udviklingsmaterialer under en af de fire årlige ansøgningsrunder
Såfremt filmkonsulenten indstiller ansøgning til videre behandling i ansøgningsrunden kontaktes ansøger med henblik på fastlæggelse af, hvilke udviklingstiltag ansøger skal iværksætte og gennemføre, inden beslutning om indstilling til eller afslag på bevilling af produktionsstøtte kan træffes. Filmkonsulenten kan endvidere stille krav om aflevering af materiale til brug for den videre behandling i ansøgningsrunden.
Ansøger kan søge om begrænset adgang til Filmværkstedets udstyr til produktion af filmiske udviklingsmaterialer.
Ansøger skal afslutte og aflevere udviklingstiltagene til Filmværkstedet senest ved den af konsulenten fastsatte tidsfrist.
Udviklingsstøtte
Udviklingsstøtten udgør max. kr. 5.000,- som udbetales efter modtagelse af underskrevet xxxxxxxxxxxxx.
Udviklingsstøtte kan tillige omfatte adgang til Filmværkstedets udstyr indenfor en periode på max. 6 måneder fra dato for støtte.
Udviklingsstøtten udmåles på baggrund af en skriftlig plan for udvikling af projektet fra filmkonsulenten.
Støtten er begrænset og LOC annulleres automatisk efter 6 måneder fra bevillingsdatoen.
5 STØTTEN
5.1 Udviklingsstøtten i form af udstyr og faciliteter
Filmværkstedet kan fastsætte omfanget af det udstyr, de materialer og de faciliteter, der stilles til rådighed i støttetilsagnet. Ansøger er forpligtet til at følge de til enhver tid gældende regler og vilkår for benyttelse af Filmværkstedet udstyr.
Støttetilsagnet skal være Filmværkstedet i hænde i underskrevet stand, før støttemodtager kan få adgang til anvendelse af den bevilgede støtte.
Støttemodtager forpligter sig til at produktionen følger øvrige vilkår for adgang til udstyr beskrevet i ”Vejledning – sådan bruger du Filmværkstedet”. Gældende vejledning kan findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
6. BUDGET, FINANSIERINGSPLAN OG AFTALER
Støtte i henhold til nærværende vilkår ydes på grundlag af et af Filmværkstedet godkendt budget. I budgettet skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK inkl. moms.
Alle finansieringsaftaler, aftaler med andre produktionsselskaber, co-produktionsaftaler, aftaler om anden støtte og distributionsaftaler skal tilsendes Filmværkstedet og godkendes af Filmværkstedet.
Alle aftaler vedrørende det støttede projekt skal respektere og være i overensstemmelse med Filmværkstedets støttevilkår.
7. RAPPORTERING OG REGNSKAB 7.1
Producenten skal i alle faser løbende holde Filmværkstedet orienteret om produktionen og projektets forløb.
7.2
Alle regnskaber indsendt til Filmværkstedet til godkendelse skal være underskrevet af støttemodtager eller en af støttemodtager godkendt regnskabsansvarlig.
Projekter der har modtaget kontantstøtte på 5.000 og der over skal indsende regnskab til Filmværkstedet til godkendelse.
7.3
Regnskabet skal indeholde de samme poster som det godkendte budget, og budgettallene skal anføres til sammenligning.
8 GENERELLE VILKÅR
8.1.
Følgende generelle vilkår gælder for alle former for støtte fra Filmværkstedet, der tildeles efter nærværende vilkår.
8.2.
Ansøgning om støtte, støttetilsagn samt afrapportering
8.2.1.
Støtte kan ydes til en dansk producent, forudsat producenten eller produktionsselskabets ledende medarbejdere kan dokumentere erfaring med filmproduktion og har filmproduktion som hovedbeskæftigelse.
Støtte kan også ydes til en privatperson, der er myndig og har bopæl i Danmark.
Det er den støttemodtager, der i henhold til støttetilsagn opnår støtte fra Filmværkstedet, som er den juridisk ansvarlige for overholdelse af støttevilkårene og øvrige vilkår fastsat af Filmværkstedet
i støttetilsagn m.v. Støttemodtager, som i henhold til støttetilsagn opnår støtte fra Filmværkstedet, anses endvidere for at være filmens juridisk ansvarlige producent.
8.2.2
Der kan ikke søges om manuskript-, udviklings- og produktionsstøtte til det støttede projekt under
DFIs støtteordninger. Hvis støttemodtager ansøger DFI om støtte til samme projekt, annulleres Filmværkstedets støtte automatisk.
8.2.3
Det er en forudsætning for at modtage støtte, at alle rettighedsforhold vedrørende det enkelte projekt er fuldt oplyste, og at støttemodtager uden begrænsninger besidder eller kan erhverve alle rettigheder til projektet, som er nødvendige for støttemodtagers, Filmværkstedets og DFIs
udnyttelse af filmen i overensstemmelse med disse vilkår.
8.2.4
Filmværkstedet kan i forhold til et konkret projekt supplere og/eller ændre disse vilkår med henblik på at sikre og/eller opfylde intentionerne i støtteordningerne og/eller projektets gennemførlighed. Støttemodtager er forpligtet af vilkårene, og enhver fravigelse skal være aftalt skriftligt med
Filmværkstedet / København. Filmværkstedet / København skal besvare anmodninger fra støttemodtagere herom inden for rimelig tid.
8.2.5
Ændres tidsplanen eller ændres projektet væsentligt i længde eller indhold skal støttemodtager straks sende den ændrede plan til Filmværkstedets til godkendelse.
8.2.6
Filmværkstedet kan afvise at tildele støtte, såfremt Filmværkstedet har et udækket tilgodehavende hos ansøgeren, eller hos en støttemodtager, som ansøgeren kontrollerer, eller hos en støttemodtager, som kontrollerer ansøgeren. Filmværkstedet kan endvidere afvise at tildele støtte, såfremt ansøgeren, eller en støttemodtager, som ansøgeren kontrollerer, eller en støttemodtager, som kontrollerer ansøgeren, er i væsentlig misligholdelse af støttevilkårene vedrørende et andet projekt.
9.
Tilbagebetaling og misligholdelse
9.1
Såfremt støttemodtageren opgiver eller af andre grunde afbryder et støttet projekt i utide, og der ikke foreligger misligholdelse af støttevilkårene fra støttemodtagers side skal uforbrugt støtte straks betales tilbage.
9.2
Filmværkstedets støttetilsagn bortfalder, og udbetalt støtte skal betales tilbage af støttemodtageren, såfremt støttevilkårene og/eller øvrige aftaler misligholdes.
9.3
Filmværkstedet kan frafalde sit tilbagebetalingskrav, såfremt der efter Filmværkstedets skøn
foreligger særlige omstændigheder, eller såfremt tilbagebetalingskravet vil modvirke formålet med Filmværkstedets virksomhed i henhold til Filmloven.
9.4
Støttemodtageren er forpligtet til at lade disse vilkår indgå som bilag i alle kontrakter vedrørende filmen, der omhandler forhold reguleret i disse vilkår, eller som i øvrigt kan være af betydning for DFIs rettigheder efter vilkårene.
9.5
Kreditering
9.5.1
Af for- eller eftertekster skal det fremgå, at trailer/pilot er produceret med støtte fra ”Filmværkstedet
/ København” ved Filmværkstedets LOGO, medmindre andet er aftalt mellem producenten og Filmværkstedet. I udviklingsmaterialets krediteringstekster skal det fremgå, at materialet er produceret med støtte fra ”Filmværkstedet / København” med angivelse af produktionsår, ligesom Filmværkstedet logo skal anføres.
Udformningen af krediteringstekster, reklamemateriale m.v., der vedrører Filmværkstedet, skal
godkendes af Filmværkstedet.