Indhold
1. marts 2022
Ydelsesaftale Miljø- og livscyklus- vurderinger (LCA) på affaldsområdet
Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem
Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og
Danmarks Tekniske Universitet
om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
med underliggende styrelser
2022 – 2025
Indhold
3
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer 3
1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mm. 5
6
2.1 Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet 6
2.2 Drikkevand, spildevand og klimatilpasning 6
3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora
8
9
10
5.2 Opgaver for andre myndigheder 10
11
11
1. Indledning
Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljøministeriet (MIM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Aftalen vedrører uni- versitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affalds- området til MIM i perioden 2022 – 2025.
1.1 Formål
Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som DTU forventes at udføre inden for det forhenværende Miljø- og Fødevareministeriums bevilling på finanslovens § 24.34.101. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MIM indenfor, dels den forskningsmæs- sige opbygning af kompetencer som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets formål er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kom- mende år. Arbejdsprogrammet udarbejdes årligt og vedlægges ydelsesaftalen som bilag.
Parterne har indgået et langsigtet strategisk samarbejde, der styrker forskning og udvikling inden for LCA-området for affald og samarbejdet inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
Parterne er endvidere enige om et længerevarende samarbejde på affaldsområdet samt vandområdet, hvor DTU har sær- lige kompetencer og en specialiseret viden, som Miljøstyrelsen ønsker at gøre brug af.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter tre typer ydelser:
• Forskning og generel kompetenceopbygning
• Forskningsbaseret rådgivning
• Kontaktforum
I relation til denne ydelsesaftale findes følgende faglige indsatsområder:
1. Miljø- og livscyklusvurderinger inden for affaldsområdet
2. Drikkevand, spildevand og klimatilpasning (dog uden aftalemæssige forpligtelser)
Nedenfor beskrives de ydelser MIM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdsprogrammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer
Nærværende ydelsesaftale understøtter statens overordnede prioriteringer på affalds- og ressourceområdet, herunder ressourcestrategi for affaldshåndtering og strategi for affaldsforebyggelse samt handlingsplan for cirkulær økonomi og klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Den forskningsbaserede del af ydelsesaftalen skal, ligesom gennemførte projekter løbende, bidrage til at holde EASE- TECH’s database opdateret og tilføje relevante baggrundsdata og processer for at give bedst mulig grundlag for at kunne løse de opgaver ministeriet har.
De strategiske sigtelinjer samles i tre nedenstående temaer
1) Forbrugsreduktion og Genbrug
2) Genanvendelse
3) Bioøkonomi
Forbrugsreduktion og Genbrug
Affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug. Der ses allerede nu et øget fokus på at for- bruget skal sænkes, og at flere produkter skal kunne genbruges, repareres mm. Det er således vigtigt, at der opbygges
1 Henvisninger til finansloven i dette afsnit vil blive opdateret ved godkendelse af tillægsbevillingsloven 2022.
et solidt data- og vidensgrundlag til at kunne beregne miljøpåvirkninger herved. Fokus bør være bredt og i lige så høj grad fokusere på genbrug af elektronik, biler, batterier og tekstiler som på genbrug af emballager til både transport og fødevarer. Således at data f.eks. understøtter, at der kan regnes på de miljømæssige effekter ved at levetidsforlænge hårde hvidevarer sammenlignet med at udskifte til et nyt.
Samtidig har nedrivning af bygninger et stort potentiale til at frigive materialer til genbrug og genanvendelse, så de kan indgå i kredsløbet på ny højere oppe i affaldshierarkiet. Det miljømæssige aspekt af en omstilling til mere cirkulær øko- nomi i byggeriet handler især om at undgå problematiske stoffer, der kan skade mennesker og natur samt at optimere udnyttelsen af naturressourcer
Genanvendelse
For at øge genanvendelsen og nedbringe CO2-udledningen er det nødvendigt at dreje på tre håndtag. I Danmark skal vi reducere vores affaldsmængder, og danskerne skal sortere mere affald til genanvendelse, så der køres mindre affald til forbrændingsanlæggene.
Med fokus på den cirkulære økonomi er der et konstant behov for at kunne vurdere miljøeffekterne af genanvendelsen. Der er især fokus på genanvendelse af plast og tekstil, men også øvrige fraktioner. Der skal derfor fortsat være fokus på at kunne administrere hele ressourceforbruget, f.eks. gennem recirkulering af materialer i byggesektoren.
Recirkulering kan medføre, at potentielt skadelige kemikalier viderebringes i nye produkter. Der er fremadrettet et behov for at kunne spore disse i genanvendelsen for at sikre, at uønsket kemi ikke er en stopklods for genanvendelse. Eksem- pelvis kan nævnes håndtering af shredderaffald og affald indeholdende asbest og andet farligt affald. Ved at opbygge et bedre overblik over materialekredsløbet skabes der indblik i, hvad der lagres og hvilke potentielle kemikalier, der kan forventes at blive frigivet ved senere bortskaffelse.
Noget genanvendeligt affald er forurenet og kan derfor have begrænsede anvendelsesmuligheder. Dette ses f.eks. ved genanvendelse af biomasse indeholdende plast, hvor der er en afvejning ift. om plastmængden er så stor, at det bedre kan svare sig at sende det til forbrænding eller andre behandlingsformer frem for at bioforgasse det med efterfølgende risiko for at sprede mikroplast.
Som en del af genanvendelsen bør fokus derfor også være på valg af materialer, som rent faktisk kan genanvendes, uanset anvendelse, herunder også kemikalier, der er svære at fjerne.
Teknologiudvikling inden for sortering og affaldsbehandling skal følges, så det sikres, at den måde affaldet sorteres på, sker på en omkostningseffektiv måde, som sikrer høj kvalitet i genanvendelsen. Derfor er det overordnet en nødvendig- hed at have et dybdegående kendskab til eksisterende og kommende genanvendelsesteknologier, således at disse kan sammenlignes ift. potentialet for at øge den reelle genanvendelse og evt. øgede miljøeffekter. Dette er især relevant for genanvendelse af plast- og tekstilaffald, hvor der sker en konstant udvikling af nye genanvendelsesmuligheder.
Bioøkonomi
Bioøkonomi er en central del af landbruget og fødevareindustrien. Men bioøkonomi er også en del af husholdningernes hverdag, når vi f.eks. sender madaffald til genanvendelse. Og det er en del af industriens produktion, når virksomheden skifter fra fossil til biobaseret plastik. Anvendelsen af organisk materiale har således mange muligheder, som kan under- støtte den cirkulære økonomi.
Det er derfor nødvendigt at sikre, at anvendelsen sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Det anslås, at knap halvdelen af de globale CO2-udledninger og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet forårsages af udvinding og forarbejdning af naturressourcer. Brugen af fornybare ressourcer i f.eks. plast og tekstil, men også træ i bygge- og møbelindustrien skal ske på en måde, hvor det ikke belaster de systemer, hvor biomassen dyrkes og forvolder uoprettelig skade på miljø, klima og biodiversitet. Brugen af træ eller anden biomasse må ikke have en negativ miljøpåvirkning, f.eks. ved etablering af landbrugsjord på bekostning af eksisterende skovområder med tilhørende tab i biodiversitet.
Genanvendelsen af biomassen skal sikre, at nærringstoffer recirkuleres uden negativ påvirkning. Næringsstoffer skal således kunne bringes tilbage i kredsløb uden frygt for udledning af mikroplast eller skadelige kemikalier.
I takt med, at flere produkter fremstilles i bionedbrydeligt plast, er der et behov for at kunne beskrive, hvordan skæbnen er for bionedbrydeligt plast i affaldssystemer og i naturen. Flere produkter af bionedbrydeligt plast omfatter produkter, som ikke er beregnet til at blive indsamlet efter brug, så som afdækningsplast og barkbeskyttere. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan dette omsættes i jord under danske forhold.
Oparbejdning af biomasse, herunder også madaffald, kan fremadrettet være en kilde til nye råvarer, f.eks. i plastindu- strien. Vidensniveauet skal således styrkes ift. de muligheder, der er for oparbejdning af organisk affald til nye produkter.
Strategiske mål (3 – 5 år):
• Forbrugsreduktion og genbrug: Livscyklusvurderinger for forbrugsreduktion samt genbrugs- og reparationssce- narier vil forventeligt blive en del af de fremtidige politiske overvejelser, hvorfor der kan forventes behov for forskningsbaseret rådgivning på området.
• Genanvendelse: Med indsamling af nye affaldsfraktioner så som tekstil vil der komme et behov for at kunne kvantificere miljøeffekterne ved håndtering og forskellige genanvendelsesmuligheder. Tilsvarende vil der fortsat være et behov for en bedre forståelse for eksisterende og nye genanvendelsesteknologier for plastik og teksti- ler. Der vil også fremadrettet være behov for at kunne evaluere, om der recirkuleres skadelig kemi ved genan- vendelse.
• Bioøkonomi: Forbruget af ikke fossile råmaterialer forventes at stige. Det vil derfor være nødvendigt at kunne
evaluere miljøeffekterne ved udvinding, oparbejdning og bortskaffelse.
Ydelsesaftalen understøtter med de strategiske sigtelinjer roadmap for forskning, som er udarbejdet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
1.3 Direktivforpligtelser, lovgivning mm.
Ikke relevant for denne ydelsesaftale. Men i den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark står der bl.a.:
"Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen."
Endvidere er det et fokuspunkt at bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand samt at tage an- svar for mere ambitiøse mål i EU og styrke det grønne diplomati.
Ydelsesaftalen skal understøtte, at MIM har det nødvendige vidensgrundlag til implementering af klimaplanen for cirku- lær økonomi og en grøn affaldssektor.
2. Faglige indsatsområder
2.1 Miljø- og livscyklusvurderinger inden for affaldsområdet
Livscyklusvurdering kan bibringe værdifulde informationer om de affaldssystemer, der undersøges, idet emissioner til mil- jøet medtages systematisk både fra direkte såvel som opstrøms og nedstrøms aktiviteter relateret til affaldssystemet. En livscyklusvurdering udgør kun en del af beslutningsgrundlaget, men systematisk anvendelse af værktøjet kan sikre, at reelle miljøforbedringer opnås ved nye initiativer. DTU Miljø er internationalt førende inden for miljøvurdering af affalds- håndtering og udnyttelse af ressourcer i affald. Følgende forsknings- og rådgivningskompetencer hos DTU Miljø er i fokus:
• Systematisk analyse af miljømæssig performance af løsninger på affaldsområdet.
• Livscyklusvurdering (LCA) og samfundsøkonomisk vurdering af affaldsteknologier og samlede affaldsløsninger (EA- SETECH).
• Model- og metodeudvikling indenfor LCA af affald og ressourcer, f.eks. avanceret håndtering af usikkerheder og be- tydning af modelforudsætninger (EASETECH).
• Ressourceudnyttelse og genanvendelse af ressourcer i en cirkulær økonomi.
• Vurdering af kvaliteten af ressourcer i affald og restprodukter.
• Data for affaldets materialesammensætning såvel som fysisk-kemiske sammensætning.
• Potentiel spredning af kemikalier via materialegenanvendelse.
Ydelsesaftalen omfatter miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet og bidrager dermed til sikring af konsistente og robuste beslutningsgrundlag i relation til affald og ressourcer. Inden for ydelsesaftalen udarbejder DTU Miljø forsknings- baseret rådgivning, som kan bidrage til en øget viden og forståelse for de nødvendige forudsætninger ved miljøvurdering og livscyklusvurdering på affaldsområdet. Ydelsesaftalen bidrager til forbedring af datagrundlaget for udførelse af livscy- klusvurdering, men omfatter også konkrete analyser og beredskaber. Endelig indeholder ydelsesaftalen udvikling af me- tode og model for livscyklusvurderingsværktøjet EASETECH, som bruges af DTU Miljø til at løse opgaverne for Miljøsty- relsen.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Ydelsen inden for dette indsatsområde:
• Udvikling af metode og model for livscyklusvurdering (EASETECH). Udvidelse og opdatering af modellerings- værktøjet EASETECH, som er målrettet livscyklusvurderinger inden for affald, energi, vand og spildevandsområ- det.
Forskningsbaseret rådgivning
Ydelserne inden for dette indsatsområde:
• Rådgivning inden for aftalens emneområder i form ad hoc rådgivning, analyser og notater.
• Ekspertvurderinger af eksterne miljøvurderinger og LCA’er på affaldsområdet, som Miljøstyrelsen har brug for bidrag på.
• Levering af mindre analyser og beredskaber til pludseligt opståede sager inden for affaldsområdet.
2.2 Drikkevand, spildevand og klimatilpasning
Miljø- og fødevareministeriet og DTU Miljø vil gerne i højere grad udveksle løbende information om strategiske satsninger, større projekter og andre væsentlige aktiviteter af gensidig interesse på vandområdet. Informationsudvekslingen sker ho- vedsageligt via specifikke projektsamarbejder og ved møder mindst en gang årligt samt efter behov.
DTU Miljø har en række forsknings- og rådgivningskompetencer, som har særlig relevans for ministeriets forvaltning på vandområdet. Som basis for ministeriets understøttelse af teknologiudvikling og forsyningssikkerhed på både drikkevand og spildevand er forskning, generel kompetenceopbygning og forskningsbaseret rådgivning aktuelt. Følgende forsknings- og rådgivningskompetencer hos DTU Miljø er i fokus:
• Vandressourcer og vandbehandling - grundvand/drikkevand: On-line målinger og mikrobiologi, mikroplast i grundvand og drikkevand, afgivelse af metaller og organiske stoffer fra installationer, mikrobiel vækst i drikkevandsledninger, drik- kevandsbehandling og drikkevandssikkerhed, anvendelse af sekundavand.
• Vandbehandlingsteknologier – spildevand/regnvand
• DTU Miljø er vidensførende på europæisk niveau inden for spildevand, sammensætning og behandling med fysiske, biologiske og kemiske metoder og har desuden kompetencer inden for anvendelse af regnvand, sammensætning af regn- og spildevand, behandling af regnvand i bassiner, filtre og lokale naturnære håndteringsanlæg, samt inden for behandling af overløbsvand fra kloaksystemer med fysisk-kemiske metoder. Dette kan bruges i MST’s forvaltning af spildevand og regnvand, et øget fokus på mikroplast samt cirkulær økonomi.
• Regnbetingede overløb og udløb fra fælles- og separat kloakerede områder, samt modeller til at fastsætte mængder fra overløb.
• Klimaeffekter og -tilpasning på vandområdet. DTU Miljø har en række særlige kompetencer i forbindelse med at skønne
de forventede ændringer i nedbørsmønstre samt at forstå og modellere sammenhængen mellem øget nedbør og effekter i vandmiljøet, herunder overbelastninger af kloaksystemer, oversvømmelser og havvandsstigninger. Samtidig har DTU en stor indsigt i sammenhængen mellem mulige tiltag, omkostninger i forbindelse med etablering og tiltagenes effekt i forhold til at afbøde effekterne af klimaændringerne. MST kan derfor anvende DTU Miljøs særlige kompetencer i forbin- delse med klimatilpasning.
• Miljøfremmede stoffer. DTU har en række særlige kompetencer i forhold til miljøfremmede stoffer, f.eks. mikroplast og tungmetaller i grundvand, overfladevand, spildevand og regnvand, hvor DTU Miljø bl.a. deltager i mange store interna- tionale forskningsprojekter med fokus på identifikation og kvantificering af kilder, analyse af overordnede stofstrømme og miljøpåvirkninger og vurdering af indgrebsmuligheder både tæt ved kilden og i behandlingsanlæg. DTU har desuden særlig viden om stoffers skæbne og effekter i vandmiljøet, en viden, som MST kan anvende i forbindelse med vurderinger af koncentrationsniveauer og mulige uønskede effekter i vandmiljøet, fx. i relation til Vandrammedirektivet. Herudover dækker DTU Xxxxx’x kompetencer de forskellige indgrebsmuligheder for at begrænse udslip af miljøfremmede stoffer fra spildevands- og regnvandssystemer.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Ydelsen inden for dette indsatsområde:
• Set i lyset af de relevante kompetencer hos DTU Miljø ser MST, at der fremadrettet er gode samarbejdsmulighe- der. Der er dog med dette indsatsområde ikke etableret en egentlig ydelsesaftale med en fastlagt økonomisk binding, da dette ville kræve udvidelse af den nuværende økonomiske ramme.
Forskningsbaseret rådgivning
Ydelserne inden for dette indsatsområde:
• Set i lyset af de relevante kompetencer hos DTU Miljø ser MST, at der fremadrettet er gode samarbejdsmulighe- der. Der er dog med dette indsatsområde ikke etableret en egentlig ydelsesaftale med en fastlagt økonomisk binding, da dette ville kræve udvidelse af den nuværende økonomiske ramme.
3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora
Det faglige samarbejde mellem DTU Miljø og MIM samt rådgivning af ministeriet og opfølgning på status for aftalte kon- krete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser (Rammeaftalens afsnit 4.2) af en faglig chefgruppe, jf. kommissorium for chefgrupper. Chefgruppens sammensætning er: Ledelsesgruppen for denne ydelsesaf- tale og består af:
Institution | Deltager | Navn |
Miljøstyrelsen (Formand) | Kontorchef, Cirkulær Øko- nomi & Affald | Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx |
Miljøministeriets departe- ment | Kontorchef, Cirkulær Øko- nomi | Xxxxx Xxxx Xxxxxxx |
DTU | Professor, Institut for vand og miljøvidenskab | Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx |
Chefstyregruppen kan lade sig supplere med ekstra ressourcepersoner efter behov.
Arbejdsgruppe tilhørende på indsatsområde 2.1 ”Miljø- og livscyklusvurderinger Inden for affaldsområdet”
- Cirkulær økonomi og Affald, MST (tovholder)
- Fagansvarlig for forskningsbaseret rådgivning på affaldsområdet, DTU Miljø
Arbejdsgruppe tilhørende på indsatsområde 2.2 ” Drikkevand, spildevand og klimatilpasning”
- Vandforsyning, MST
- Fagansvarlig for forskningsbaseret rådgivning på vandområdet, DTU Miljø.
4. Konsortier og samarbejder
4.1. Nationalt samarbejde
4.2. Internationalt samarbejde
Ikke relevant for denne ydelsesaftale.
5. Økonomi
Denne ydelsesaftale omfatter bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening vedr. miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet, som fremgår af finanslovens § 24.34.10.40.2.
Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til sektorrelateret forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for indsatsområ- derne som vist i Tabel 1. Bevillingen fordeles indikativt med 50 % til forskning og 50 % til rådgivning. Bevillingen til ydel- sesaftalen Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet er på 1,7 mio. kr., som henhører fra aftalen mellem DTU og det tidligere miljøministerium, og som i 2022 løses på uændrede økonomiske vilkår med en overhead på 44 %.
Tabel 1: Den økonomiske ramme i 2022 i mio. kr.
Indsatsområde | I alt | Heraf rådgiv- ning inkl. moni- torering | Xxxxx forsk- ning | Forskningsandel i pct. |
Miljø- og livscy- klusvurderinger in- denfor affaldsom- rådet | 1,7 | 0,85 | 0,85 | 50 |
Drikkevand, spil- devand og klima- tilpasning | 0 | 0 | 0 | 0 |
I alt | 1,7 | 0,85 | 0,85 | 50 |
Heraf direkte om- kostninger | 1,18 | 0,59 | 0,59 | |
Heraf indirekte omkostninger | 0,52 | 0,26 | 0,26 |
5.1 Særbevillinger
Ingen.
5.2 Opgaver for andre myndigheder
Ingen.
2 Henvisninger til finansloven vil blive opdateret ved godkendelse af tillægsbevillingsloven 2022
6. Tillægsaktiviteter
Der i 2021 givet en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. fra den tværfaglige pulje til gennemførelse af GREASE projektet. Pro- jektet skal udvikle en ny fremskrivningsmodel for affald i samarbejde med KU. Projektet er påbegyndt i 2020 og afsluttes i 2022. Øvrig finansiering af projektet sker via tilkøb.
7. Arbejdsprogram
Arbejdsprogrammet for 2022 vedlægges denne ydelsesaftale som bilag 1.