Opstilling af bycykelstandere i Frederiksberg Kommune
Opstilling af bycykelstandere i Frederiksberg Kommune
1. INDLEDNING OG BAGGRUND
By- og Pendlercykel Fonden (”Fonden”) har anmodet om min vurdering af, hvorvidt aftaleforholdet mel- lem Frederiksbergs Kommune og AFA JCDecaux A/S (”AFA”) kan være til hindrer for, at Fonden opstiller bycykelstandere i Frederiksberg Kommune.
Jeg har til brug for min vurdering fået udleveret og gennemgået to følgende to aftaler:
• Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og AFA JCDecaux A/S dateret 25. sep-
tember 2001 (herefter benævnt ”Aftale af 2001”)
• Overenskomst mellem Frederiksberg Kommune og AFA JCDecaux A/S dateret 25. juni
2004 (herefter benævnt ”Aftale af 2004”)
Aftale af 2001 og Aftale af 2004 er samlet benævnt ”Aftalerne” i dette notat.
Jeg har lagt til grund for min vurdering, at der ikke er tale om, at Fonden skal tillægges nye, særskilte rettigheder eller koncessionslignende vilkår svarende til dem, der gælder for f.eks. AFA, men at der blot er tale om en vurdering af, hvorvidt Fonden i medfør af Aftalerne skulle være afskåret fra foretage op- stilling af bycykelstandere i Frederiksberg Kommune.
Ved ”bycykelstandere” forstås en infostander, der placeres på det areal, der er allokeret til Fondens by- cykler, dvs. selve bycykelstationen, og hvor der kan vises digitale billeder og tekst, herunder med oplys- ninger om bycyklerne, trafikinformation samt markedsføring af bycyklerne og Fondens sponsorer og sam- arbejdspartnere. Aktuelt er der ikke opstillet sådanne bycykelstandere i Frederiksberg Kommune, men der er derimod opstillet skilte på betonstander, der indeholder sådanne oplysninger.
KØBENHAVN
VESTER XXXXXXXXXXXX 00 XX-0000 XXXXXXXXX V
AARHUS
ÅBOULEVARDEN 49 DK-8000 AARHUS C
T x00 00 00 00 00
@ XXXX@XXXXXXXXXXX.XX W XXX.XXXXXXXXXXX.XX
Fonden påtænker at placere en række bycykelstandere på udvalgte bycykelstationer i kommunen. I den forbindelse er der opstået spørgsmål om, hvorvidt Frederiksberg Kommune ved Aftalerne med AFA skulle have afskåret Fonden og andre fra at opstille sådanne standere.
2. INDHOLDET AF AFTALERNES BESTEMMELSER
Aftalerne mellem AFA og Frederiksberg Kommune, regulerer levering, opstilling, nedtagning og vedlige- holdelse af byinventar i Frederiksberg Kommune. Det fremgår af Aftalerne, at de har til formål at sikre, at Frederiksberg Kommune opretholder et funktionelt og kvalitetspræget byinventar. AFA tillægges i henhold til Aftalerne en eneret til af levere, opstille, nedtage og vedligeholde det nævnte byinventar.
Aftalerne er mere eller mindre enslydende, men de dækker over forskellige former for byinventar. Selve eneretten er beskrevet i Aftalernes pkt. 1.2, 1. led:
”AFA JCDecaux as leverer, opstiller, nedtager, renholder og vedligeholde byinventar for kommunen jævnfør nedennævnte specifikationer mod, at AFA JCDecaux as gives eneretten til installering af reklamebærende læskærme, reklamebærende informationstavler og rekla- mebærende bysøjler, samt salg af reklame på dette byinventar i kommunen i henhold til nærværende overenskomst og eventuelt senenere tillæg omfattede byinventar.” (min under- stregning)
Om eneretten fremgår videre følgende af Aftalernes pkt. 1.2, 2. led:
”Denne eneret skal dog ikke være til hinder for, at kommunen på kommunen tilhørende are- aler tillader opsætning af andre reklamesystemer, hvis reklamefladens formater væsentligt afviger fra ovennævnte reklamering, således at forveksling ikke kan forekomme.” (min frem- hævning).
Om det omhandlede byinventar, fremgår følgende af Aftale af 2001:
”3. Inventar
Der er foreløbig aftalt opstillet følgende byinventar
3.1 Læskærme.
65 oplyste læskærme i designprincip som bilag A. […]
3.2 Byinformationsanlæg.
60 stk. oplyste byinformationsanlæg, i designprincip som vist i bilag B. […]
3.3 Bysøjler.
6 oplyste bysøjler i designprincip som vist i bilag C. […]
3.4 Automatiske offentlige toiletanlæg.
3 automatiske offentlige toiletanlæg, som vist i bilag D. […]
3.5 Affaldskurve.
150 Affaldskurve i design af Professor Xxxx Xxxxxxxx i type som beset af Frederiksberg Kommune hos AFA JCDecaux as, Stamholmen den 14. de- cember 2000. […]
3.6 P-info standere.
150 P-info standere i design af professor Xxxx Xxxxxxxx […]
3.7 Velkomststandere.
21 velkomststandere i design af professor Xxxx Xxxxxxxx […]
Ligeledes fremgår følgende af Aftale af 2004:
3.1 Læskærme.
16 oplyste læskærme i designprincip som bilag A. […]
3.2 Informationstavler.
16 stk. oplyste informationstavler, i designprincip som vist i bilag B. […]
Om retten til reklamering, fremgår det enslydende af Aftalernes pkt. 10.1-10.2:
”10. Reklameretten
10.1 Så længe denne overenskomst løber, har AFA JCDecaux as reklameeneretten på læskærm, informationstavler og bysøjler i kommunen ejet af AFA JCDe- caux as, jf. pkt. 1.2.
10.2 Årsagen til, at AFA JCDecaux as stiller byinventaret til rådighed for kommu- nen skal ses i, at AFA JCDecaux as anvender reklameeneretten på læskærme, informationstavler og bysøjler i kommunen.” (mine fremhævninger).
Videre fremgår det enslydende af Aftalernes pkt. 10.6, at:
”10.6 Da opstilling, rengøring og vedligeholdelse af det i nærværende aftale om- handlende gadeinventar finansieres via reklameindtægter, er det af afgørende betydning, at den kommercielle baggrund for reklamepladserne fortsat vil være til stede i hele kontraktperioden.
I erkendelse heraf forpligter Frederiksberg Kommune sig til ikke at give tilla- delse til anden reklame inden for en rimlig afstand, efter kommunens skøn, fra inventar opstillet af AFA JCDecaux as. Dette gælder naturligvis ikke for skiltning af sædvanlig art, som f.eks. skiltning private butiksejere kan have i forbindelse med deres butikker eller virksomheders og forretningers egen skiltning i tilknytning til virksomheden eller forretningens adresse (facades- kiltning).” (mine fremhævninger).
3. VURDERING
For det først bemærkes jeg, at eneretten til opsætning af byinventar i henhold til Aftalerne, er koblet til helt specifikt beskrevne og identificerede typer af byinventar, der tillige er omfattet af særskilte beskri- velser i bilag til Aftalerne.
Dette indebærer blandt andet de reklamebærende læskærme, reklamebærende informationstavler og re- klamebærende bysøjler. Hverken bycykelstandere eller bycykeludstyr i øvrigt, er reguleret noget sted i Aftalerne og falder ikke under de nævnte definitioner eller beskrivelser af byinventar i Aftalerne.
Det forhold, at Aftalerne afgrænses til at omfatte specifikke typer af byinventar, er efter min opfattelse et udtryk for, at det aldrig har været hensigten med Aftalerne at regulere hvorvidt der i Frederiksberg Kommune kan ske opsætning af bycykelstandere. Tværtimod er Aftalerne afgrænset til de typer af byin- ventar, der eksplicit er reguleret af Aftalerne.
Jeg bemærker i den forbindelse, at bycykelsystemet først blev etableret i 2014, hvorfor Aftalerne de facto ikke kan have haft til hensigt at udelukke opstilling af bycykelstandere i Frederiksberg Kommune. By- cykelsystemer fandtes altså ikke, da Aftalerne blev indgået flere år forinden, og Aftalerne er heller ikke efterfølgende blevet revideret til også at omfatte bycykelsystemer.
Det er således min opfattelse, at Aftalerne hverken regulerer eller har haft til hensigt at regulerer opstil- lingen af bycykelstandere i Frederiksberg Kommune. Dette gælder, uanset om bycykelstationerne måtte kunne anvendes til hel eller delvis reklame for enten bycyklen eller andre varer og tjenesteydelser.
For det andet bemærkes, at afgrænsningen af eneretten i Aftalerne under alle omstændigheder tillader, opsætning af andre reklamesystemer, når reklamefladens formater væsentligt afviger fra ovennævnte, således at forveksling med AFAs byinventar ikke kan forekomme.
Hvad der forstås ved et reklamesystem, er ikke nærmere defineret eller beskrevet i Aftalerne.
Det forhold at Fonden måtte få adgang til at opstille maksimalt 5 bycykelstandere, svarende til det antal bycykelstationer, som er etableret i Frederiksberg Kommune, kan efter min opfattelse ikke antages at udgøre et reklamesystem. De standere, som Fonden ønsker at placere ved bycykelstationerne, er således integrerede i bycykelstationen, og de har en særskilt funktionalitet og sammenhæng til bycykelstationen, der ikke kan siges at være et reklamesystem i Aftalernes forstand. Jeg lægger i den forbindelse til grund, at bycykelstanderne vil svare til den stander, der er placeret på Rådhuspladsen.
Efter min vurdering, regulere den nævnte bestemmelse således heller ikke opstilling af bycykelstandere, der udgør en del af bycykelsystemet, og selv om reklameformatet på bycykelstanderne efter omstændig- hederne måtte være muligt at forveksle med det format, som AFA måtte anvende til byinventar omfattet af Aftalerne, er AFAs eneret derfor efter min opfattelse ikke til hinder for, at Fonden opstiller de nævnte standere.
For det tredje bemærkes det, at Aftalernes pkt. 10.6 tillader, at butiks- og forretningsejere kan opstille skiltning af sædvanlig art i forbindelse med - eller i tilknytning til - deres butikker. Idet Fondens er- hvervsmæssige formål er at udbyde et bycykelsystem, der går ud på at udleje bycykler fra knudepunkter i hovedstadsområdet, har Fonden per definition ikke en ”almindelig” butiksfacade eller butiksareal. I stedet er det Fondens bycykelstationer, som får karakter af butiksarealet/butiksfacaden, idet det er her- fra både udlejning og tilbagelevering af bycyklerne foregår.
Såfremt opstilling af bycykelstandere sker indenfor det areal som er afsat til bycykelstationerne, vil det efter min opfattelse være at anse som en butiksejers sædvanlige skiltning i forbindelse med sin butiksfa- cade. Aftalerne respekterer således, at erhvervsdrivende i Frederiksberg Kommune skal have mulighed for at foretage sædvanlig skiltning i relation til butiksarealet, dvs. det område, hvorfra der drives forret- ning. Også hér gælder det, at formatet for eventuel markedsføring ikke ses at skulle tillægges særlig betydning, da det i så fald vil det betyde, at også markedsføring opført på facader og i butiksvinduer i Frederiksberg Kommune af samme dimensioner, imidlertid også vil skulle forbydes med henvisning til Aftalerne.
4. KONKLUSSION
På ovenstående baggrund er det min vurdering og konklusion, at Aftalerne ikke indeholder bestemmelser der regulerer opstillingen af bycykelstandere eller bycykeludstyr i Frederiksberg Kommune, og at der således ikke er grundlag for at antage, at Aftalerne i sig selv skulle afskære Fonden fra at foretage op- stilling af de nævnte standere.
Jeg bemærker endvidere, at såfremt bycykelstanderne placeres som en integreret del og i umiddelbar forlængelse af bycykelstationerne, er der efter min opfattelse heller ikke noget i Aftalerne, som afskærer Frederiksberg Kommune fra at tillade opstilling af Fondens bycykelstander.
Med venlig hilsen
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Partner, Advokat (H)