RAMMEAFTALE

RAMMEAFTALE

14. december 2021

Rammeaftale for Tempi 2022-2025

1. Aftalens formål og grundlag

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og den selvejende institution Tempi for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Tempi modtager driftstilskud fra Statens Kunstfond. Institutionen finansierer desuden sine aktiviteter ved fondstilskud og egenindtægter. Der kan findes yderligere oplysninger om Tempi på institutionens hjemmeside.

Slots- og Kulturstyrelsen

H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X

Telefon 00 00 00 00

xxxx@xxxx.xx xxx.xxxx.xx

1.1. Aftalens formål m.v.

Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand.

Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Tempis strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af Tempis virksomhed i aftaleperioden.

Statens tilskud ydes med hjemmel i musiklovens § 3, nr. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014 om bekendtgørelse af lov om musik. Med tilskuddet og aftalen vedkender staten sig sit overordnede kulturpolitiske ansvar for Tempi som kulturinstitution af national betydning.

Aftalen har virkning fra den 1. januar 2022 og løber indtil 31.

december 2025, med mindre andet aftales. Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Side 7

Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til eller indgået aftale om andet.

1.2. Økonomisk grundlag

Statens Kunstfonds driftstilskud til Tempi ydes af finanslovsbevillingen til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (§ 21.21.01.45). Tilskuddet forventes at udgøre 4.339.636 kr. årligt (niveau 2021) i hele aftaleperioden. Tilskuddet er øremærket med 3.962.910 kr. til generelle genreorganisationsopgaver og 376.726 kr. til pulje for tilskud til international transport.

Tilsagn ydes i et årligt bevillingsbrev. De anførte tilskud fra Statens Kunstfond i oversigten nedenfor er altså ikke tilsagn om tilskud.

	O2022	O2023	O2024	O2025
INDTÆGTER Statens Kunstfond - driftstilskud	3.962.910	3.962.910	3.962.910	3.962.910
- international transport	376.726	376.726	376.726	376.726
Øvrige tilskud fra staten	0	0	0	0
Kommuner og regioner	1.260.000	600.000	600.000	600.000
Fonde	1.925.000	1.500.000	2.200.000	2.200.000
Sponsorer	0	0	0	0
Egenindtægter	30.000	50.000	50.000
Indtægter i alt	7.554.636	6.489.636	7.189.636	7.139.636
UDGIFTER Overordnet ledelse og administration	331.175	329.250	329.250	329.250
Kerneopgaver	7.498.625	6.165.750	6.857.250	6.857.250
Udgifter i alt	7.829.800	6.495.000	7.186.500	7.186.500
ÅRETS RESULTAT	-275.164	-5.364	3.136	3.136
EGENKAPITAL PRIMO	498.285	223.121	217.757	220.893
EGENKAPITAL ULTIMO	223.121	217.757	220.893	224.029

Tabel 1: Økonomiske overslagstal for indtægter, udgifter og egenkapital i aftaleperioden oplyst i niveau 2021.

2. Formål for Tempi og de fire genreorganisationer i fællesskab Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat følgende formål for Tempi og de fire genreorganisationer i fællesskab. De fire genreorganisationer i fællesskab er JazzDanmark, ROSA, Snyk og Tempi.

2.1 Formål

Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.

Side 7

Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på almindelige markedsvilkår.

2.1.1 Genrefordeling og genrefællesskab

JazzDanmark varetager fortrinsvis jazzmusik og beslægtede genrer, ROSA varetager fortrinsvis rockmusik og beslægtede genrer, Snyk varetager fortrinsvis ny kompositionsmusik, lydkunst, klassisk musik og beslægtede genrer og Tempi varetager fortrinsvis folk, world og beslægtede genrer.

Genreorganisationerne sikrer i fællesskab, at aktiviteter så vidt muligt, og hvor det giver mening, fremmer musiklivet på tværs af

genreforskelle.

2.1.2 Geografi

Genreorganisationernes virkeområde er hele landet, og de er til stede med sekretariater placeret øst for Storebælt og vest for Storebælt.

Genreorganisationernes sekretariatsfunktioner øst for Storebælt skal så vidt muligt placeres fysisk samme sted for at opnå

effektiviseringsfordele og styrke den løbende faglige sparring på relevante områder. Organisationerne har mulighed for at placere deres samarbejdsfunktioner etc. i sekretariaterne i Øst- eller Vestdanmark, alt efter hvad de finder mest hensigtsmæssigt.

2.1.3 Ensartet administration og afrapportering

Der anvendes en fælles administrativ systematik for alle fire genreorganisationer. Den fælles systematik skal bidrage til at skabe en ensartet og hensigtsmæssig afrapportering, bl.a. med fælles metoder for ledelsesberetning, nøgletal og indikatorer, resultatopgørelse og balance, men også til løbende administrative opgaver.

Som bilag til de individuelle årsrapporter udarbejder

genreorganisationerne i fællesskab en rapport, som giver et overblik over genreorganisationsområdets samlede resultater. Rapporten skal både indeholde en præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.

2.1.4 Skolekoncerter

Genreorganisationerne skal i samarbejde med Levende Musik i Skolen (LMS) bidrage til at styrke formidlingen af levende musik til alle elever i grundskolen, især ved at understøtte, at en mangfoldighed af

musikgenrer af høj kunstnerisk kvalitet indgår i skolekoncerttilbuddet til børn og unge på alle klassetrin.

3. Genreorganisationernes opgaver

Side 7

Genreorganisationerne koordinerer deres opgaveløsning og designer så vidt muligt opgaveløsning på tværs af genrer, f.eks. om at styrke

dansk musik i udlandet, fremme af vækstlag og smalle genrer, publikumsudvikling, fælles rådgivnings- og informationsvirksomhed, fælles tilskudsforvaltning og fælles dokumentation og dataindsamling.

Opgaveløsningen omfatter følgende fire områder:

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed

2. Dokumentation og dataindsamling

3. Projektvirksomhed

4. Tilskudsvirksomhed

3.1 Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed Genreorganisationerne informerer og rådgiver musiklivets aktører om mulighederne for at udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Genreorganisationerne realiserer netværksaktiviteter, som kan styrke musiklivet og fremme en positiv udvikling af dansk

musikliv.

3.2 Dokumentation og dataindsamling

Genreorganisationerne har i fællesskab til opgave at indsamle og formidle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks virke med at fremme

musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Opgaven prioriteres efter nærmere aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Genreorganisationerne baserer i højere grad end tidligere deres virksomhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og

udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisationerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet.

3.3 Projektvirksomhed

Genreorganisationerne gennemfører projekter, der har karakter af pilotprojekter, eller som har et vigtigt musikfremmende formål, som ellers ikke vil blive varetaget.

3.4 Tilskudsvirksomhed

Genreorganisationernes tilskudsvirksomhed på vegne af Statens

Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik er afgrænset til at yde tilskud til international transport, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Driftsstøttede orkestre, ensembler og

formidlingsinstitutioner mv. kan ikke ansøge om international transportstøtte.

Side 7

Tilskudsvirksomheden administreres ensartet via et fælles tilskudssystem, som gør det nemt at gennemskue genreorganisationernes prioriteringer og målopfyldelse.

4. Vision

Tempi har på baggrund de foranstående rammebetingelser formuleret flg. vision for sit virke i aftaleperioden 2022-2025:

Tempi finder, understøtter og formidler rødderne i fællesskabets og individets fortælling gennem musikken. Musikkens rødder i menneskets historie, musikkens rødder i en nations historie og musikkens rødder i individets historie.

5. Fælles og individuelle resultatmål for genreorganisationerne Genreorganisationerne har i dialog med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udarbejdet fælles og individuelle

resultatmål for hver af de fire opgaver, de varetager.

Resultatmålene, som er en del af denne aftale, fremgår af aftalens bilag 1.

6. Fælles og individuelle strategier for genreorganisationerne I tilknytning til vision og resultatmål har genreorganisationerne udarbejdet fælles og individuelle strategier og indikatorer, som

illustrerer den ønskede udvikling og anvendes i den årlige resultatopfølgning.

Tempis strategi og genreorganisationernes fælles strategi, er vedlagt som bilag til denne rammeaftale. Strategierne har ikke karakter af resultatkrav og kan i løbet af aftaleperioden justeres af Tempi og de øvrige genreorganisationer. Væsentlige ændringer af strategierne skal dog på forhånd godkendes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

7. Rapportering af resultater

Rapportering sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

(driftstilskudsbekendtgørelsen) samt de udfyldende krav og vejledninger, som fremgår af de årlige bevillingsbreve og Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger på styrelsens institutionssite (aktuelt link: xxxxx://xxxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx).

Der anvendes en fælles administrativ systematik for alle fire genreorganisationer. Den fælles systematik skal bidrage til at skabe en

Side 7

ensartet og hensigtsmæssig afrapportering, bl.a. med fælles metoder for ledelsesberetning, nøgletal og indikatorer, resultatopgørelse og balance.

7.1 Årsrapport

Årsrapporten gør rede for institutionens faglige og finansielle resultater, herunder om der er sket afvigelser i forhold til denne rammeaftale og dens bilag.

Som bilag til de individuelle årsrapporter udarbejder

genreorganisationerne i fællesskab en rapport, som giver et overblik over genreorganisationsområdets samlede resultater. Rapporten skal både indeholde en præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.

Årsrapportens ledelsesberetning skal i et særskilt afsnit gøre rede for, hvordan institutionen arbejder med god ledelse, jf. Kulturministeriets anbefalinger "God ledelse i selvejende kulturinstitutioner" (link findes på styrelsens institutionssite).

7.2 Budget

I indledningen til det årlige budget skal institutionen orientere om, hvordan den forventer at opfylde forventningerne i forhold til rammeaftale, strategi og nøgletal. Vejledning om udarbejdelse af budgetindledningen findes på styrelsens institutionssite.

7.3 Hjemmeside

Vedtægter, rammeaftale, årsregnskaber og ledelsesberetninger skal til enhver tid være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

7.4 Evaluering

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan i løbet af aftaleperioden gennemføre en evaluering, der følger op på de mål og rammer, som fremgår af denne aftale. Evalueringen tager udgangspunkt i institutionens seneste årsrapport.

8. Tilsyn

Det offentlige tilsyn med Tempi varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Tilsynet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen).

9. Underskrifter

Denne aftale er underskrevet af følgende:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik:

Side 7

• Xxxx xx Xxxx, udvalgsleder

• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen

Tempi:

• Xxxxxx Xxxx, bestyrelsesleder

• Xxxxxx Xxx Xxxxxxxx, direktør

Underskrifter findes på underskriftssiden til denne aftale.

Bilag

1. Oversigt over individuelle og fælles resultatmål for de fire genreorganisationer

2. Tempis Strategi – 2022-2025

3. Genreorganisationernes ”Fælles strategi vedr. koordinering og fælles opgaveløsning for de fire genreorganisationer 2022-2025".

4.

Side 7

Underskriftsside

Undertegnede tiltræder Rammeaftale for Tempi 2022-2025.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, dato: 14. dec.2021

Xxxx xx Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx

udvalgsleder enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen

Tempi, dato: 14. dec. 2021

Xxxxxx Xxxx

bestyrelsesleder

Xxxxxx Xxx Xxxxxxxx

direktør

Oversigt over individuelle og fælles resultatmål for de fire genreorganisationer 2022-2025

Opgave	Resultatmål
	JazzDanmark	ROSA	Snyk	Tempi
1. Rådgivnings-, informations- og netværks- virksomhed	Individuelle-
	1.1 JazzDanmarks sekretariat oplever, at aktører i og uden for jazzmiljøet henvender sig til JazzDanmark for sparring og rådgivning på projekter, der har med jazz at gøre. 1.2 JazzDanmarks brugere får gennem rådgivning konkret viden, værktøjer og idéer, som kan hjælpe med at realisere nye samt opretholde eksisterende initiativer, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. 1.3 JazzDanmark skaber på baggrund af dybdegående viden om miljøet netværksaktiviteter, der styrker musiklivet og fremmer en positiv udvikling af dansk musikliv.	1.1 Voksende udbredelse af og kendskab til ny dansk musik i Danmark og internationalt gennem en målrettet formidlingsindsats vedr. projekter og aktiviteter inden for ROSAs genreområde generelt samt formidling af egne projekter specifikt. 1.2 ROSAs brugere får gennem samarbejder, samtaler og idéudvikling sparring, viden og rådgivning, som opkvalificerer den enkelte eller diverse miljøer. 1.3 ROSA faciliteter og deltager i netværksvirksomhed på tværs af musiklivets aktører og inddrager andre relevante sektorer der styrker vidensdeling og fremmer nye indsatsområder til gavn for musiklivet.	1.1 At øge kendskabets til de af Snyk repræsenterede genrer og tilgængeliggøre relevant viden for Snyks aktører. 1.2 At opsøge, kortlægge og etablere værdiskabende netværk på tværs af Snyks genrer. 1.3 At styrke viden og kompetencer hos Snyks aktører mhp. at skabe øget bæredygtighed i deres projekter og karrierer.	1.1 At øge kendskabet til Tempi-genrernes potentiale og anvendelsesmuligheder gennem opsøgende arbejde, fundraising, rådgivning og kommunikationsindsatser. 1.2 At tilføre ressourcer og skabe nye strategiske og økonomiske muligheder for musikkens skabere og formidlere ved at opsøge og etablere værdiskabende partnerskaber i og uden for musiklivet. 1.3 At styrke musikkens skabere, udøvere og formidleres forudsætninger og kompetencer mhp. at skabe øget bæredygtighed i deres projekter og karrierer.

	1.4 JazzDanmark øger udbredelsen af og viden om jazz, gennem egen kommunikation, nationale og internationale medier samt andre aktørers formidlingsindsats.
	Fælles
	1.1 At øge værdien og effekten af genreorganisationernes rådgivning gennem koordinering, videndeling og metodeudvikling mellem de fire organisationer og deres medarbejdere. 1.2 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere. 1.3 At sikre mere ensartet og transparent kommunikation fra det samlede genreorganisationsområde, som fremmer dialog om mål, metoder og resultater. 1.4 At samle, styrke og være en aktiv del af værdiskabende netværk på tværs af genreområder, miljøer og aktørsiloer. 1.5 At identificere forbedringsmuligheder i organisationernes rådgivning, information og netværksindsatser gennem et øget fælles fokus på data og viden om genreorganisationernes brugere, effekter og resultater.
2. Dokumentatio n og dataindsamlin g	Fælles
	2.1 At styrke musiklivet i danmark og dansk musik i udlandet ved at producere viden, der kan danne grundlag for udvikling og afprøvning af metoder inden for musikformidling. Udviklingsarbejdet gennemføres dels som pilotprojekter af genreorganisationerne selv, dels i samarbejde med eksterne aktører. 2.2 At indtage en position som central dataformidler ved at etablere, vedligeholde og udvikle et omfattende datagrundlag, som stilles til rådighed som ressource for musiklivets aktører, vidensproducenter og beslutningstagere. 2.3 At opkvalificere musiklivets aktører ved tilgængeliggørelse af databaserede værktøjer og know-how om bedre aktivering af data. 2.4 At bidrage aktivt til vidensproduktionen ved løbende at monitorere tendenser i data og definere relevante undersøgelser og aktiviteter med afsæt i organisationernes strategiske indsatsområder. 2.5 At øge formidling på tværs af medier og målgrupper med det generelle mål at gøre data og viden relevant for så mange som muligt.

3. Projekt- virksomhed	Individuelle
	3.1 JazzDanmark gennemfører projekter i Danmark, der har karakter af pilotprojekter eller har et relevant musikfremmende formål, som ellers ikke vil blive varetaget. 3.2 JazzDanmark spiller en afgørende rolle i profilering og promovering af dansk jazz og danske jazzkunstnere i udlandet, både via egne projekter og via medvirken i andre aktørers fremstød 3.3 JazzDanmarks projekter opleves som velplanlagte og velgennemførte af de medvirkende parter. 3.4 JazzDanmarks projekter bidrager til, at mangfoldigheden i alle aspekter af musiklivet styrkes både på kort og lang sigt. 3.5 JazzDanmark arbejder for at styrke organisationens samt jazzens mange aktørers økonomiske råderum gennem samarbejde med ikke-statslige aktører, fonde og private virksomheder, således at der kan	3.1 ROSA realiserer projekter nationalt og internationalt med henblik på at udvikle og formidle ny musik. Opmærksomhed på diversitet og mangfoldigheden er altid til stede, når projekter udvikles. 3.2 Komponister og musikere deltager i karrierefremmende netværk, i ind- og udland til gavn for egen karriere samt dansk musiks udbredelse. 3.3 Komponister og musikere har opmærksomhed på samt adgang til nye publikumssegmenter, som stimulerer et kunstnerisk og kommercielt virke. 3.4 ROSAs projekter bidrager til øget sammenhængskraft i samfundet – bl.a. gennem samarbejder, der rækker ud over musikkens vanlige grænser.	3.1 At igangsætte og understøtte pilotprojekter i samarbejde med Snyks aktører. Projekterne skal være musikfremmende, afprøve nye metoder og bidrage til en positiv udvikling, der ellers ikke ville blive varetaget.	3.1 At fremme vigtige musikaktiviteters økonomiske, klimamæssige og kunstneriske bæredygtighed.

	igangsættes flere nye initiativer, der bidrager til at fremme jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet.
	Fælles 3.1 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere. 3.2: At identificere fælles muligheder og potentialer, hvor en fælles indsats skaber større effekt.
4. Tilskuds- virksomhed	Individuelle
	4.1 Gennem tilskud til international transport medvirker JazzDanmark til at realisere kunstneriske projekter, der fremmer formidlingen af dansk jazz i udlandet og medvirker til at fastholde og udvikle dansk jazz’ position på det internationale marked.	4.1 ROSAs internationale transportstøtte skal sikre en fortsat formidling af dansk musik i udlandet samt musikeres egne aktiviteter internationalt med henblik på at udvikle muligheder og netværk. 4.2 GrantOne giver ROSA gode muligheder for at følge med i internationale aktiviteter ”på brugerniveau” samt danne sig et overblik over samarbejdspartnere, muligheder og udfordringer. Desuden giver det nye tilskudssystem betydeligt bedre mulighed for spotte nye tendenser samt at indsamle data.	4.1 At medvirke til at realisere kunstneriske projekter, der fremmer formidlingen af Snyks genrer i udlandet.	4.1 At øge afsætning af dansk musik i udlandet og bæredygtighed for danske musikere og musikformidlere ved at give tilskud til turneer og projekter, der har et langsigtet strategisk fokus.
	Fælles 4.1 At fremme dansk musik i udlandet ved at yde tilskud til internationale transportomkostninger.

4.2 At benytte data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til løbende at forbedre kommunikation og behandling af ansøgninger.

4.3: At sammenligne data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til at analysere udviklingen af danske musikeres bevægelighed og karriere i udlandet.

Indholdsfortegnelse

Vision 1

Mission 2

Temaer 3

Bæredygtighed og Verdensmål 3

Dokumentation og dataindsamling 5

Udvikling af Tempis område og organisering 6

Opgaver og resultatmål 6

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed 7

2. Dokumentation og dataindsamling 7

3. Projektvirksomhed 8

4. Tilskudsvirksomhed 8

Tempi Strategi 2022-2025

Vision

Tempi betyder forløb, hastighed eller sekvenser. Betegnelsen kan dække over flere forløb over takter og tid i et stykke musik. Men det kan også betyde udvikling over flere faser. For genreorganisationen Tempi dækker ordet over musikkens udvikling over tid – med afsæt i musikkens rødder som kunst- og udtryksform.

Tempis arbejde drejer sig om at finde, understøtte og formidle rødderne i fællesskabets og individets fortælling gennem musikken. Musikkens rødder i menneskets historie, musikkens rødder i en nations historie og musikkens rødder i individets historie.

Tempis rolle er at undersøge, hvordan vi er forbundet gennem musikkens traditioner i de fællesskaber, som musikken udspringer af og former – samvær, mad, dans, musik, sansninger.

Når man taler om folkemusik, tager man som regel afsæt i sit eget folk, mens man kalder andre kulturers musik for ’verdensmusik’. Begge afspejler musikkens rødder; rødder, som hele tiden fortolkes og udvikles i afspejlingen af den kultur og de individer, hvoraf musikken udspringer.

Tempi er musik oplevet og overleveret over tid – og heri også forskellige anskuelser i tiden: historisk, antropologisk, kunstnerisk, kulturelt, fænomenologisk, kollektivt og individuelt. Måske vil popmusikken af i morgen betragtes som folkemusik om tusinde år – eller tidens mest komplekse, nye kompositionsmusik? Det afgør musikkens absorption i samtiden, dens kvaliteter, som overleveret og tolket over tid. Det er derfor Tempis opgave at lade genreområdet konstant undersøge sin egen afgrænsning og appellere til opdagelse, genkendelse, fornyelse – kort sagt nysgerrighed.

"Die Grenzen meiner Sprache bedeuten die Grenzen meiner Welt" skrev den østrigske filosof Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx i 1921. Tempi taler musikkens sprog i ambitionen om at overskride geografiske, kulturelle og psykologiske grænser og for at udvikle fællesskaber og danne individet.

Mission

Kerneværdierne i Tempis arbejde er at udfordre og skubbe til den eksisterende forståelse af, hvad Tempis område er og kan samt udfolde Tempi-musikkens potentiale for endnu flere. Vi vil gøre Tempi-musikken bæredygtig og Tempi relevant for brugerne og aktørerne.

Når der i det følgende refereres til Tempi-musikken som ét samlet begreb, skal det forstås som det samlede musikalske genreområde, som Tempi arbejder med, det vil sige folk, world og beslægtede genrer. Fælles for hele Tempis genreområde er tilknytningen til musikalske rødder og traditioner, både danske, nordiske og nordeuropæiske såvel som traditioner fra hele den øvrige klode. Traditioner der bruges og fornys med bevidsthed om rødder og oprindelse.

Begreberne aktørerne, brugerne og miljøet dækker over alle dem, Tempi er relevant for. Tempi favner bredt, og brugerne er både musikere, bookere, publikummer, spillesteder mv.

Med navnet Tempi er vi bevidste om, at musikken, som vi beskæftiger os med, peger både fremad og bagud i tiden. Vi arbejder med lige dele respekt for historien og ønske om fremskridt og udvikling.

Tempi skal gennem forståelse af musikkens rødder forbinde borgerne til menneskets udtryksformer – historisk og i fremtid – undersøgende, understøttende og med et klart blik for at nedbryde både egne og andres forudindtagetheder. Tempis rolle bliver dermed også til en vis grad at arbejde med begrebet folkelighed, at forstå hvad det udspringer af og udvikler sig til og tage til diskussion, hvad begrebet folkelighed rummer i musikkens optik - og hvad dette kan betyde for formidlingen af genreområdet.

Vi styrker den nye generation af folk- og world-musikere til at være inspiratorer for nyfortolkning og opdatering af Tempi-musikkens muligheder. Det gør vi for eksempel via samarbejde med kommercielle aktører og arbejde på tværs af musikalske og kunstneriske genrer. Vi samarbejder med aktører på tværs af Tempi-musikkens område om at udvikle fremtidens formater, metoder og talenter baseret på viden og evidens.

Med en strategisk, bæredygtig tilgang igangsætter vi pilotprojekter, hvor vi afprøver nye metoder, eksperimenterer med nye formater mv. med det formål at inspirere, skabe udvikling og nye samarbejdsformer.

Vi understøtter aktørerne i at anvende og udvikle bæredygtige forretningsmodeller ved at indtænke FNs verdensmål og ved at skabe forståelse for en ny virkelighed, hvor digitalisering, oplevelsesøkonomi, nye koncertformer, partnerskaber mv. spiller en væsentlig rolle.

Temaer

Bæredygtighed og Verdensmål

Bæredygtighed er et centralt strategisk fokus hos Tempi.

Bæredygtighed skal i denne sammenhæng forstås som en tilgang, hvor vi arbejder for holdbare resultater i et langsigtet perspektiv uden at ødelægge eller tære på det grundlag, som Tempi bygger på. Det grundlag er både den musikalske genre, miljøerne omkring Tempi-musikken men også generelt det grundlag, som alting bygger på - nemlig vores fælles samfund og klima. Vi vil understøtte Tempis brugere og samarbejdspartnere i at arbejde mere bæredygtigt både socialt, økonomisk og klimamæssigt. Bæredygtighed handler også om at kunne bære sig selv - at kunne klare vægten af de udfordringer, som man møder.

Vi vil gøre Tempi-musikken og alle dens aktørere robuste og modstandsdygtige med respekt for historien og fællesskabet, som vi indgår i.

Hos Tempi anerkender vi, at vi har et ansvar for at bidrage til en positiv forandring i verden. FN’s Verdensmål udgør 17 konkrete mål for social, økonomisk og miljømæssig udvikling, de tager udgangspunkt i en evidensbaseret omverdensanalyse og kan tjene som en strategisk ramme for Tempis arbejde.

Vi anser det at implementere og integrere Verdensmålene centralt i Tempis strategi som en drivkraft for innovation og forretningsudvikling. Der åbner sig muligheder for partnerskaber, når målene stiller et fælles, strategisk sprog og måleredskaber til rådighed, og vi kan dermed anvende Verdensmålene som løftestang for langsigtet og bæredygtig udvikling af Tempis virkeområde.

I Tempis arbejde kan bæredygtighed benyttes som middel til at fremme både sociale, demokratiske, klimamæssige, økonomiske og æstetiske formål. Målene kan på samme tid implementeres konkret på Tempis genreområde og arbejde i en større, global dagsorden.

De 17 Verdensmål er alle relevante og er en del af det mindset, vi altid arbejder ud fra, men Xxxxxx bestyrelse har udvalgt fem verdensmål, der har et særligt strategisk fokus hos Tempi. De fem mål er valgt ud fra, hvor vi finder, at der er størst mulighed for at Tempi kan bidrage positivt, og hvor der er størst udviklingspotentiale. Ved nye projekter bruges målene som pejlemærke og parametre for prioritering og fokusering i projektudviklingen.

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 13: Klimaindsats

Mål 16: Xxxx, retfærdighed og stærke institutioner

Mål 3: Sundhed og trivsel

Tempi arbejder for og deltager aktivt i dialogen om musikkens effekt på sundhed og trivsel gennem dannelse, bevægelse, kreativitet og samarbejde. Derudover arbejder vi for, at sundhed og trivsel også i sig selv forbedres og prioriteres i miljøerne omkring Tempi-musikken.

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Tempi arbejder for og deltager aktivt i dialogen om lige muligheder i musikbranchen, lige løn, sexisme/kønsdiskrimination og kønsbalance i kunst og kultursektoren.

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Tempi arbejder for og deltager aktivt i dialogen om bæredygtige forretningsmodeller og mere lige adgang til data og digital infrastruktur.

Mål 13: Klimaindsats

Tempi arbejder aktivt for, at egne projekter i videst omfang bliver klimaneutrale og opfordrer alle områdets aktører til at rejse, agere og arbejde klimaneutralt.

Mål 16: Xxxx, retfærdighed og stærke institutioner

I Tempis kommunikation til et bredere publikum sætter vi fokus på status for fred, retfærdighed og stærke institutioner i de lande som musikken udspringer fra.

Dokumentation og dataindsamling

For at kunne opfylde vores vision om at udfordre den eksisterende forståelse af hvad Tempi-musikken er og kan, skal vi have et så præcist billede af virkeligheden som muligt. Det får vi gennem struktureret og strategisk dataindsamling. Når vi sætter nye projekter, initiativer, samarbejder, uddannelsesforløb mv. i gang er det baseret på viden om de reelle behov, der er hos vores aktører. På den måde anvendes dataindsamling og dokumentation som et redskab til at gøre

Tempi-musikken bæredygtig, idet vores indsatser beror på målbar og præcis viden om, hvad der er brug for hos modtagerne.

Fokusområder, der vil blive belyst med data:

● Viden om publikum og publikumsudvikling - herunder bl.a. øget viden om, hvilke publikumsgrupper Tempis indsatser bør komme til gode

● Aktørernes indtjening og indtjeningsmuligheder

● Viden om Xxxxxx brugere og musiklivets aktører i det hele taget. Herunder bl.a. diversitet, mental sundhed, forretningsmodeller

● Internationalisering; bedre viden om effekten af fremstød og aktiviteter vedr. dansk musik i udlandet

● Muligheder for samarbejde og partnerskaber med bl.a. fonde, videnscentre, forskningsinstitutioner og Danmarks Statistik

Udvikling af Tempis område og organisering

En væsentlig udfordring for Tempi og Tempi-musikken er, at området er mangeartet og diverst, så det er vanskeligt at skabe et fælles sprog og dermed en konsolidering af området. Genrebetegnelserne har med tiden mistet deres oprindelige mening, fordi de enten opfattes som udflydende og tomme eller som statiske og forældede. Der arbejdes for at gøre området relevant for flere, ved at identificere og opsøge nye kunstneriske udtryk hos brugere, der nytænker og udvider Tempi-musikken, udvikler alternative forståelser af musikkens udtryk og udfordrer genrebegrebet.

Tempis opgave er at være metodeudviklende pioneerer, der understøtter talenter og etablerede aktørere ved at arbejde med professionalisering, talentvikling, forretnings- og brancheforståelse, iværksætteri, branding og markedsføring mv., samt etablere meningsfuld partnerskaber med blandt andet de andre genreorganisationer, kulturinstitutioner, erhvervslivet og kommuner.

Ved at skærpe forståelsen af Tempis nuværende og potentielle brugere og aktører samt deres behov og potentiale kan vi sikre højere kvalitet og relevans i udviklingsprojekter, samarbejdsprojekter og services. Vi kan profilere Tempi som et relevant videns-, kompetence-, og udviklingscenter.

Opgaver og resultatmål

Tempi fremmer og udvikler musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet efter aftale med Statens Kunstfond, gennem varetagelse af fire opgaver:

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed

2. Dokumentation og dataindsamling

3. Projektvirksomhed

4. Tilskudsvirksomhed

I det følgende gennemgås opgaverne og de opstillede resultatmål for hver opgave. Foruden Tempis egne opgavebaserede resultatmål er der opstillet en række fælles mål, der gælder for alle fire genreorganisationer. Disse skal bl.a. sikre en høj grad af koordinering og videndeling mellem organisationerne og en bedre, fælles kommunikation og synliggørelse af genreorganisationernes fælles resultater og effekter.

Se bilag

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed

Xxxxx informerer og rådgiver musiklivets aktører om mulighederne for at udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Tempi realiserer netværksaktiviteter, som kan styrke musiklivet og fremme en positiv udvikling af dansk musikliv.

Resultatmål

1.1 At øge kendskabet til Tempi-genrernes potentiale og anvendelsesmuligheder gennem opsøgende arbejde, fundraising, rådgivning og kommunikationsindsatser.

1.2 At tilføre ressourcer og skabe nye strategiske og økonomiske muligheder for musikkens skabere og formidlere ved at opsøge og etablere værdiskabende partnerskaber i og uden for musiklivet.

1.3 At styrke musikkens skabere, udøvere og formidleres forudsætninger og kompetencer mhp. at skabe øget bæredygtighed i deres projekter og karrierer.

2. Dokumentation og dataindsamling

Tempi har i fællesskab med de tre øvrige genreorganisationer til opgave at indsamle og formidle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks virke med at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Opgaven prioriteres efter nærmere aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Tempi baserer i højere grad end hidtil deres virksomhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisationerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet.

3. Projektvirksomhed

Tempi gennemfører projekter, der har karakter af pilotprojekter, eller som har et vigtigt musikfremmende formål, som ellers ikke vil blive varetaget. Projekterne vil bl.a. fremme udviklingen og formidlingen af nye musikalske talenter og nye publikumsgrupper. Det skal f.eks. ske ved at styrke musikformidleres kompetencer inden for forretningsmetoder, partnerskaber, fundraising, designtænkning og eksperimenter med nye formater og koncepter.

Resultatmål

3.1 At fremme vigtige musikaktiviteters økonomiske, klimamæssige og kunstneriske bæredygtighed.

Nøgletal vedr. fundraising til eksterne partnerskaber

Foruden egne aktiviteter og projekter indgår Tempi også som partner i en række eksterne pilot- og udviklingsprojekter i samarbejde med aktører i og uden for Kulturlivet, herunder bl.a. regionale spillesteder. Tempis bidrag består bl.a. ofte i fundraising og opsøgende arbejde, hvormed Tempi er med til at sikre økonomi og ressourcer til selvstændige, eksterne, initiativer, der medvirker til at fremme Tempis overordnede mål og formål.

	R 2020	F 2021	B 2022	O 2023	O 2024	O 2025
Eksterne, økonomiske tilskud og bidrag til partnerskaber Tempi indgår i.	Kr. 325.000	Kr. 835.000	Kr. 900.000	Kr. 900.000	Kr. 1.000.000	Kr. 1.100.000

4. Tilskudsvirksomhed

Tempi varetager på vegne af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik tilskudsvirksomhed, som er afgrænset til at yde tilskud til international transport, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Driftsstøttede orkestre, ensembler og formidlingsinstitutioner mv. kan ikke ansøge om international transportstøtte.

Tilskudsvirksomheden administreres ensartet via et fælles tilskudssystem, som gør det nemt at gennemskue genreorganisationernes prioriteringer og målopfyldelse.

Resultatmål

4.1 At øge afsætning af dansk musik i udlandet og bæredygtighed for danske musikere og musikformidlere ved at give tilskud til turneer og projekter, der har et langsigtet strategisk fokus.

Fælles strategi vedr. koordinering og fælles opgaveløsning for de fire genreorganisationer 2022-2025

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 1

Formål for genreorganisationerne 1

Genrefordeling og genrefællesskab 1

Deling af faciliteter 2

Ensartet administration og afrapportering 2

Samlet kommunikation af resultater for de fire genreorganisationer 3

Skolekoncerter 3

Opgaver 4

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed 5

2. Dokumentation og dataindsamling 5

3. Projektvirksomhed 6

4. Tilskudsvirksomhed 7

Formål for genreorganisationerne

Genreorganisationerne bidrager i fællesskab og hver for sig til at styrke og udvikle musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet inden for alle musikgenrer.

Genreorganisationerne fremmer de vigtige dele af musiklivet, der ikke støttes af offentlige driftstilskudsordninger eller klarer sig på almindelige markedsvilkår.

Genrefordeling og genrefællesskab

JazzDanmark varetager fortrinsvis jazzmusik og beslægtede genrer, ROSA vare- tager fortrinsvis rockmusik og beslægtede genrer, Snyk varetager fortrinsvis ny kompositionsmusik, lydkunst, klassisk musik og beslægtede genrer, og Tempi varetager fortrinsvis verdensmusik, folkemusik og beslægtede genrer.

Genreorganisationerne sikrer i fællesskab, at aktiviteter så vidt muligt, og hvor det giver mening, fremmer musiklivet på tværs af genreforskelle.

Deling af faciliteter

Det er oplagt for genreorganisationerne så vidt muligt at dele lokaler og faciliteter. Både mhp. at spare ressourcer og skabe øget videndeling mellem medarbejdere.

At genreorganisationerne eksempelvis er delt geografisk mellem Øst- og Vestdanmark gør det fordelagtigt at låne lokaler af hinanden og trække på indbyrdes lokalkendskab på tværs af landet.

Der ligger imidlertid også muligheder i i højere grad at placere organisationernes arbejde tæt på de miljøer, de arbejder for at fremme og udvikle. F.eks. ved at kunne tilbyde kontor- og mødefaciliteter til aktører og projekter uden for genreorganisationerne selv.

Ensartet administration og afrapportering

I genreorganisationerne anvender man fælles administrative systematikker på en række områder. Disse systematikker udbygges og udvides løbende.

For at sikre en ensartet og hensigtsmæssig afrapportering af og kommunikation om organisationernes formål og værdiskabelse benyttes der fra 2022 fælles metoder for:

● Ledelsesberetning

Genreorganisationerne samarbejder om at ensarte deres ledelsesberetninger og arbejder ud fra en fælles skabelon med det formål at forenkle beretningerne og tydeliggøre organisationernes samlede resultater.

● Resultatmål

Genreorganisationerne udarbejder så vidt muligt deres resultatmål med udgangspunkt i den samme tilgang til målbarhed og effektvurdering.

For hver af de fire genreorganisationsopgaver definerer organisationerne en række individuelle og en række fælles resultatmål, der tilsammen tegner et

billede af organisationernes individuelle og fælles indsatser og effekter.

● Resultatopgørelse og balance

Genreorganisationerne har i løbet af 2020 og 2021 ensartet deres kontoplaner og bogføringspraksis, hvorfor resultatopgørelser, balancer og noteapparat i de fire organisationers årsrapporter fra 2022 vil være mere ensartede og nemmere at sammenholde.

● Øvrige løbende administrative opgaver

Foruden ovenstående samarbejder genreorganisationerne om at udvikle en række andre administrative praksisser og metoder. F.eks. benytter genreorganisationerne det samme system til open calls, evalueringer og spørgeskemaer. Derudover undersøges det, om der er basis for at implementere et fælles CRM-system til registrering af møder og rådgivninger, timeregistrering og projekt-pipelines.

Samlet kommunikation af resultater for de fire genreorganisationer

Som bilag til de fire individuelle årsrapporter udarbejder genreorganisationerne i fællesskab en rapport, der giver et overblik over genreorganisationsområdets samlede resultater. Rapporten vil indeholde præsentation af fælles tværgående resultater og sammenstilling af de fire institutioners individuelle resultater.

Foruden den årlige rapport undersøges mulighederne for at igangsætte en eller flere fælles brugerundersøgelser, der inddrager data fra open calls, evalueringer, og spørgeskemaer, og som samlet set skal tydeliggøre værdien af genreorganisationernes løbende rådgivning, netværksvirksomhed og effekt på musiklivets udvikling.

Sluttelig afsøges også en fælles metode til at undersøge og tydeliggøre effekten af genreorganisationernes arbejde med dansk musik i udlandet.

Skolekoncerter

Genreorganisationerne vil i samarbejde med Levende Musik i Skolen bidrage til at styrke formidlingen af levende musik til alle elever i grundskolen. Det gøres bl.a., ved at:

● være i løbende kontakt om relevante aktiviteter

● bidrage til kommunikation i forbindelse med rekruttering af musikere til skolekoncerter.

● koordinere data- og dokumentationsindsatser

● afholde et årligt dialogmøde mellem LMS og genreorganisationerne for at sikre sparring og mulighedsudnyttelse.

Opgaver

Genreorganisationerne fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet gennem varetagelse af fire opgaver:

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed

2. Dokumentation og dataindsamling

3. Projektvirksomhed

4. Tilskudsvirksomhed

Genreorganisationerne koordinerer så vidt muligt deres opgaveløsning og designer fælles projekter og metoder på tværs af genrer. Dette sker gennem regelmæssig kontakt mellem organisationernes ledere og medarbejdere. Derigennem sikres koordinering på flere niveauer:

● Konkrete samarbejder og fælles projekter. X.xxx.xx projektet Kunst & Kultur i Balance og Tysklandsprojektet Neustart.

● Løbende orientering om projekter og aktiviteter

● Løbende koordinering af nye tiltag

● Evaluering og deling af erfaringer og viden om metoder og formater.

1. Rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed

Genreorganisationerne udvikler i perioden 2022-2025 en fælles tilgang til effektmåling af rådgivnings-, informations- og netværksvirksomhed, således at der kan laves en samlet kommunikation af effekterne heraf og især effekterne af at have specialiserede enheder med forankring i de miljøer, de arbejder for at fremme.

Resultatmål:

1.1 At øge værdien og effekten af genreorganisationernes rådgivning gennem koordinering, videndeling og metodeudvikling mellem de fire organisationer og deres medarbejdere.

1.2 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere

1.3 At sikre mere ensartet og transparent kommunikation fra det samlede genreorganisationsområde, som fremmer dialog om mål, metoder og resultater.

1.4 At samle, styrke og være en aktiv del af værdiskabende netværk på tværs af genreområder, miljøer og aktørsiloer.

1.5 At identificere forbedringsmuligheder i organisationernes rådgivning, information og netværksindsatser gennem et øget fælles fokus på data og viden om genreorganisationernes brugere, effekter og resultater.

2. Dokumentation og dataindsamling

Opgaven som beskrevet af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik:

“Genreorganisationerne har i fællesskab til opgave at indsamle og formidle dokumentation og viden af væsentlig betydning for udviklingen af dansk musikliv, herunder at understøtte Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks virke med at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Genreorganisationerne baserer i højere grad end hidtil deres virksomhed på evidens, herunder systematiske undersøgelser og analyser af musiklivet med henblik på at kortlægge muligheder og udfordringer i dansk musikliv og udvikle mål og metoder for, hvordan genreorganisationerne bedst kan bidrage til at fremme musiklivet.”

I en kortlægning vedr. udfordringer og muligheder ved dataindsamling, bestilt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, blev der identificeret en række muligheder og metoder, der kan benyttes i opgaveløsningen. Herunder bl.a. muligheder for strategiske partnerskaber, samarbejde med fonde og opkvalificering af musiklivets aktører til bedre at udnytte tilgængelig data i deres arbejde.

Resultatmål

Genreorganisationerne ønsker via deres fælles dokumentation og dataindsamling:

2.1 At styrke musiklivet i danmark og dansk musik i udlandet ved at producere viden, der kan danne grundlag for udvikling og afprøvning af metoder inden for musikformidling. Udviklingsarbejdet gennemføres dels som pilotprojekter af genreorganisationerne selv, dels i samarbejde med eksterne aktører."

2.2 At indtage en position som central dataformidler ved at etablere, vedligeholde og udvikle et omfattende datagrundlag, som stilles til rådighed som ressource for musiklivets aktører, vidensproducenter og beslutningstagere.

2.3 At opkvalificere musiklivets aktører ved tilgængeliggørelse af databaserede værktøjer og know-how om bedre aktivering af data.

2.4 At bidrage aktivt til vidensproduktionen ved løbende at monitorere tendenser i data og definere relevante undersøgelser og aktiviteter med afsæt i organisationernes strategiske indsatsområder.

2.5 At øge formidling på tværs af medier og målgrupper med det generelle mål at gøre data og viden relevant for så mange som muligt.

3. Projektvirksomhed

Størstedelen af organisationernes projekter designes i de respektive organisationer og tager udgangspunkt i den specialviden om og indsigt i, de enkelte organisationer har på netop deres genreområdes muligheder og udfordringer. Der deles kontinuerligt viden og erfaringer om idéer, metoder og resultater mellem organisationerne så projekter, der er relevante på tværs af genreområder, kan gennemføres i fællesskab eller skaleres for at skabe større effekt.

Resultatmål

3.1 At styrke viden- og metodedeling gennem løbende orientering mellem organisationernes medarbejdere og projektledere

3.2: At identificere fælles muligheder og potentialer, hvor en fælles indsats skaber større effekt.

4. Tilskudsvirksomhed

Genreorganisationerne yder alene tilskud til international transport og benytter det samme tilskudssystem. De administrative praksisser vedr. behandling af ansøgninger er ensartede og følger de forvaltningsretlige principper om lighed, gennemsigtighed og transparens.

De respektive puljers kriterier er overordnet ensartede, men har særskilte kriterier, der tilgodeser genreområdernes forskelligartede muligheder og udfordringer.

Resultatmål:

4.1 At fremme dansk musik i udlandet ved at yde tilskud til internationale transportomkostninger.

4.2 At benytte data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til løbende at forbedre kommunikation om og behandling af ansøgninger

4.3 At sammenligne data fra de fire genreorganisationers tilskudsvirksomhed til at analysere udviklingen af danske musikeres bevægelighed og karriere i udlandet.