BUDGET

BUDGET

2019

»

BUDGETAFTALE 2019

Aftale om budget 2019 for Region Sjælland, Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance

Region Sjælland skal på forkant

Forslaget til budget 2019, herunder sammenfatningen af budgettet, udgør sammen med budgetaftalen, det samlede budget for Region Sjælland for 2019.

Med aftalen ønsker parterne at fortsætte implementeringen af Regionrådets strategi ”Region Sjælland på forkant”. Strategien skal bringe Region Sjælland på forkant med kommende udfordringer og udvikling. Det skal ske gennem et stærkere fokus på borgernes, herunder patienternes, konkrete behov og ønsker og ved at skabe den rette balance i et sundhedsvæsen, hvor behandlingerne både er nær ved borgerne og er højt specialiserede. Samtidig skal Region Sjælland være en god og udviklende arbejdsplads for regionens 18.000 medarbejdere og som geografi skal regionen udvikle sig til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve.

Parterne er enige om, at Region Sjælland vil arbejde videre med at skabe gode løsninger for borgere og medarbejdere trods drøftelser om regionernes fremtid.

Den økonomiske udviklingsplan

Med Regionsrådets strategi er det også besluttet, at der skal udarbejdes en økonomisk udviklingsplan, der kan bringe Region Sjælland på forkant af den økonomiske udvikling og skabe råderum til investeringer i prioriterede indsatser.

Parterne er enige om nedenstående økonomiske udviklingsplan for de kommende fire år. Planen vil som minimum blive revurderet en gang årligt i forbindelse med budgetlægningen.

Indsats	2019	2020	2021	2022
Strukturelle tiltag
Strategi for det nære sundhedsvæsen	0	10	20	30
Intern gruppe af IT-konsulenter	3	3	3	3
Reduktion af administrationsgrad	16,5	33	33	33
Optimering af hjemtag mv.*	0	-10	0	10
Reduktion af vikarudgifter	7,5	10	10	10
Gennemgang af serviceniveau mv.
Specialegennemgang	0	10	20	30
Respiratorpatienter	5	10	10	10
Medicinudgifter	0	0	0	0
Tilbud til patienter om brug af digitale kommunikationsløsninger	5	10	10	10

Reduktion af rammer
Værdi for borgeren	52	77	102	102
Reduktion af administrative udgifter	5	5	5	5
Rammereduktion (1% stigende med 0,33% årligt, psykiatri og det medicinske område undtages)	70	100	130	160
Bufferpulje (reduceres fra 100 til 80)	20	20	20	20
I alt (mio. kr.)	184	278	363	423

* Der er tidligere indarbejdet besparelser i budgetoverslagsårene på 10 mio. kr. i 2019, 31 mio. kr. i 2020, 41 mio. kr. i 2021 og 51 mio. kr. i 2022.

For at understøtte en stabil drift og have større robusthed i forhold til at kunne imødegå uventede udgifter forhøjes bufferpuljen på sundhedsområdet i forhold til 2018 med 30 mio. kr. til 80 mio. kr., hvilket er 20 mio. kr. mindre end forudsat i det administrative budgetforslag. Bufferpuljen disponeres af Regionsrådet i forbindelse med de løbende økonomiopfølgninger.

Der afsættes ligeledes en bufferpulje inden for regional udvikling på 10 mio. kr.

Som led i den økonomiske udviklingsplan gennemføres en generel rammereduktion på 1% af driftsbudgettet på sundhedsområdet og administration svarende til 70 mio. kr. idet parterne er enige om at give psykiatrien og det medicinske område særlig prioritet ved at friholde disse områder fra rammereduktion.

Parterne er desuden enige om, at rammereduktionerne i den økonomiske udviklingsplan skal udmøntes under hensyntagen til mulighederne for at realisere de strategiske mål, der er beskrevet i Regionsrådets strategi. Rammereduktionerne kan bl.a. realiseres gennem målet om at reducere antallet af ambulante kontroller, der kan understøtte omlægningen til mere borgernære behandlingstilbud, og gennem nedbringelse af sygefraværet for at styrke personaleressourcer og arbejdsmiljøet.

Forretningsudvalget vil løbende blive orienteret om administrationens udmøntning af den økonomiske udviklingsplan. I forlængelse af Regionsrådets vedtagelse af budget 2019 afholdes et ekstraordinært møde i Forretningsudvalget i første halvdel af oktober 2018, hvor der orienteres om udmøntning af udviklingsplanen.

Parterne er opmærksomme på, at der i 2018 er en budgetubalance på flere sygehuse, og at denne ubalance også skal indhentes for at skabe balance i økonomien i 2019.

Analyse

Parterne er enige om, at der frem mod budgetlægningen for 2020 igangsættes analyse af regionens samlede udgifter til transport, herunder særligt udgifter til patientbefordring, men også udgifter til intern transport af varer mv.

Vi skal styre efter værdi

Videreudvikling af værdibaseret styring

Parterne er enige om at fortsætte arbejdet med udviklingen af ”værdibaseret styring”, hvor fokus er på levere det, der giver værdi for den enkelte borger, frem for på aktivitet.

Værdibaseret styring indebærer, at der med budgettet fastlægges en økonomisk ramme for sygehusene og styres efter mål, der er vigtige for patienten. I Region Sjælland har Regionsrådet tidligere besluttet, at den værdibaserede styring skal tage udgangspunkt i opfyldelsen af de 8 nationale mål og de dertil hørende indikatorer. Parterne er enige om, at der i 2019 skal være et særligt fokus på målopfyldelsen inden for:

• Overholdelse af behandlings- og udredningsret, med færrest mulige kontakter til sygehusene

• Overholdelse af kræftpakker

• Forebyggelse af ikke nødvendige genindlæggelser

• Patienttilfredshed

Den økonomiske rammestyring forudsætter, at de enkelte ledelser sikrer overholdelse af budgetterne. Det er således de enkelte ledelsers ansvar at tage de nødvendige skridt til tilpasninger for at sikre budgetoverholdelse. I lighed med hidtidig praksis orienteres Forretningsudvalget altid om større budgetmæssige tilpasninger samtidig med, at relevante udvalgsformand evt. orienteres om tilpasningerne.

Regionsrådet følger løbende op på overholdelse af budgetrammerne og på målopfyldelsen i forhold til 8 nationale mål.

Indførelsen af sundhedsplatformen har forventeligt givet en nedgang i produktionen på regionens sygehuse i 2017 og 2018. Parterne er enige om, at produktionen skal tilbage på mindst niveauet før implementeringen af sundhedsplatformen. Forretningsudvalget vil følge udviklingen kvartalsvis på følgende parametre:

• Overholdelse af behandlings- og udredningsret

• Udviklingen i forbrug på privathospitaler

• Udviklingen i aktivitet

Forretningsudvalget vil herud fra opsætte konkrete målsætninger.

Medarbejderne skal være i fokus

En vigtig forudsætning for at borgerne i Region Sjælland oplever god kvalitet og service, og at den faglige opgaveløsning kan udvikles er, at medarbejderne trives, at der er et godt arbejdsmiljø, at der er god ledelse, og at de rette kompetencer er til stede. Med andre ord skal det være attraktivt at være ansat i Region Sjælland.

Parterne er enige om at fastholde en pulje til arbejdsmiljøinitiativer på 11 mio. kr. Puljen disponeres i samarbejde mellem medarbejdere og ledere i regionens MED Hovedudvalg og skal understøttearbejdsmiljøet i Region Sjælland. I den forbindelse er det vigtigt at prioritere Regionsrådets strategiske mål om at nedbringe sygefraværet med 10% frem mod 2021.

Gode løsninger findes i reel dialog og samarbejde. Der skal derfor fortsat være fokus på, at medarbejdernes repræsentanter i hele MED systemet inddrages i vigtige beslutninger, og dermed

har den medbestemmelse og medindflydelse, som følger af MED aftalen. Det medvirker til, at der træffes de bedst mulige beslutninger.

Det er ligeledes centralt, at medarbejdernes ideer og synspunkter inddrages i hverdagens udvikling og beslutninger under respekt for ledelsesretten og ledelsens ansvar.

Parterne ønsker et fortsat fokus på at være fleksible i forhold til at benytte medarbejdere med andre uddannelsesmæssig baggrunde, særligt inden for fagområder og geografier, hvor der er rekrutteringsudfordringer.

Parterne konstaterer, at den økonomiske udviklingsplan vil betyde, at der sker personalereduktioner, og noterer sig, at der i MED systemet er aftalt procedurer m.v. som medvirker til at afbøde de negative virkninger.

Vikarforbruget skal ned

Der bruges i Region Sjælland et trecifret millionbeløb på vikarer. Der skaber dårligere kvalitet og medvirker til at forstærke rekrutteringsudfordringerne. Parterne er derfor enige om at udarbejde en plan for, hvordan den faglige kvalitet i opgaveløsningen kan styrkes, og vikarudgifterne kan reduceres, fx gennem etablering af interne vikarordninger, når dette er økonomisk fordelagtigt. Det forudsættes, jf. den økonomiske udviklingsplan, at det kan give et provenu på 7,5 mio. kr. i 2019 stigende til mindst 10 mio. kr. i 2020 og frem.

Medarbejderne skal opleve, at sundhedsplatformen fungerer bedre

Indførelsen af Sundhedsplatformen har givet og giver regionens medarbejdere udfordringer i det daglige arbejde. Der er i budgettet for 2019 afsat i alt 61,1 mio. kr. til Region Sjællands andel af udgifterne til drift og videreudvikling af Sundhedsplatformen i den fælles driftsorganisation med Region Hovedstaden. Der vil i februar 2019 blive implementeret en ny version.

Ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i slutningen af 2017 er i 2018 blevet fulgt af en indsats i forhold til at optimere anvendelsen af Sundhedsplatformen i klinikken, men der er behov for yderligere at styrke og accelerere denne indsats og dermed støtte klinikerne bedre, så de er bedre rustet til anvendelse af Sundhedsplatformen, når forbedringer og ny funktionalitet indføres.

Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2019 til en indsats, der især har fokus på individuel brugertilpasning, videndeling, kommunikation om ændringer og opfølgning på ønsker til ændringer, således at klinikernes brug af tid til Sundhedsplatformen optimeres.

Borgerne skal behandles, hvor det er mest hensigtsmæssigt

Parterne er enige om, at der skal være en mere gennemsigtig og systematisk tilgang til brugen af andre offentlige og private leverandører, der tilbyder udredning og behandling. Regionsrådet har et mål om, at langt størstedelen af regionens borgere skal behandles på Region Sjællands egne sygehuse for at sikre nærhed i behandlingstilbuddene. Regionsrådet har samtidig et mål om at hjemtage flere specialiserede funktioner for at styrke de faglige miljøer og styrke mulighederne for rekruttering.

Brug af eksterne leverandører skal ske på områder, hvor det giver mening, fordi Region Sjælland har særlige kapacitetsudfordringer og under hensyntagen til behovet for at sikre sammenhængende behandlingstilbud.

Derudover skal samarbejdsaftalen med Region Hovedstaden om fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark og aftaler med øvrige regioner benyttes mere systematisk. Det

samme gælder samarbejdet med private leverandører i form af praktiserende speciallæger og privathospitaler.

Parterne er således enige om, at der skal udbydes en strategisk partnerskabsaftale mellem Region Sjælland og én eller flere private leverandører. Regionsrådet forelægges forslag til udbudsmateriale inden udgangen af 2018.

Det forventes, at udbudsmaterialet beskriver en samarbejdsmodel, som både kan anvendes til kapacitetsudfordringer, kapacitetsaftaler på udvalgte behandlinger med en garanteret mængde til en konkurrencedygtig pris samt udviklingsområder, hvor leverandøren understøtter kapacitetsopbygning i Region Sjælland.

Hele denne omlægning forventes at give et provenu på 10 mio. kr. fra 2022 og frem udover de allerede indarbejdede budgetreduktioner på 41 mio. kr.

Videre udvikling af samarbejdet med praktiserende speciallæger og terapeuter

Som led i arbejdet med praksisplaner for speciallægepraksis og terapiområderne vil Regionsrådet tage stilling til behovet for at udvide antallet af ydernumre inden for fx øre-, næse- og halsområdet, øjensygdomme og plastikkirurgi samt inden for fysioterapi og fodterapi.

I samme forbindelse afdækkes mulighederne for at skabe en fleksibel kapacitetstilpasning, med afsæt i eksisterende speciallægekapacitet, hvor faciliteter og apparatur på f.eks. Sundhedscentre, kan understøtte nære sundhedsfaglige ydelser som ambulante kontroller og behandling.

Parterne er desuden enige om at nedbringe ventetider på operationer for grå stær gennem en udvidelse af puljen til operation for grå stær hos praktiserende speciallæger i Region Sjælland. Der afsættes 2 mio. kr. i 2019 til formålet.

Ventetid på høreapparater skal ned

Ventetid på høreapparater skal ned. Region Sjælland har i dag en puljeordning med et antal speciallæger, der varetager behandling af patienter med ukomplicerede høretab. Parterne er enige om at udvide puljeordningen med 3 mio. kr. i 2019. Det svarer til, at ca. 400 borgere kan komme i høreapparatbehandling ud over de 1300 borgere, der allerede er i puljeordningen pr. år.

For yderligere at forstærke indsatsen for at nedbringe ventetider på høreapparater er parterne enige om at udbyde behandlinger for ukomplicerede høretab til private, godkendte leverandører. Udbuddet skal ske til en fast pris, der ikke overstiger regionens tilskud til behandling på private klinikker. Et sådant udbud vil være sidestillet med en sygehusydelse, og der kan derfor ikke opkræves egenbetaling eller tilbydes ekstra ydelser. Der afsættes en pulje på 4 mio. kr. i 2019, der særligt målrettes borgere, der allerede er henvist af praktiserende læge, eller skal have genudleveret høreapparat, hvor der ikke kræves henvisning. Puljen svarer til, at yderligere ca. 625 borgere kan komme i høreapparatbehandling.

Et nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen for borgerne Patienter i Region Sjælland skal behandles så tæt på deres eget hjem som muligt. Det er mest værdifuldt for borgeren. Samtidig betyder det stigende antal patienter på sygehusene, at det er nødvendigt at skabe løsninger, hvor borgerne slet ikke behøver komme ind på sygehuset.

Budgetaftalen for 2019 indeholder en række indsatser, der understøtter denne udvikling.

Etableringen og udvikling af Region Sjællands E-hospital er den centrale brik i denne omstilling, der gennem digitale løsninger skal koble kontakten mellem borgere, sygehuse, speciallæger og

almen praksis. Parterne er derfor enige om at afsætte 7,5 mio. kr. på investeringsbudgettet og 3 mio. kr. fra den tværsektorielle pulje til etablering og drift af E-hospitalet i 2019.

Patientrettet forebyggelse

Parterne er enige om at afsætte 5 mio. kr. til en styrket forebyggende indsats særligt rettet mod relevante patientgrupper, hvor træning kan være et alternativ til operation, patienter som skal styrkes før en operation eller anden behandling og på sigt også andre grupper af patienter, som vil have gavn af livsstilsændringer. Indsatsen organiseres i sammenhæng med E-hospitalet, hvor der etableres en sundhedsfaglig stab, der både kan understøtte sygehuse og kommuner med patientrettede initiativer. E-hospitalet etablerer desuden selvbetjeningsløsninger, som det sundhedsfaglige personale kan henvise patienterne til og som noget nyt afprøves desuden en callcenter funktion, som kan støtte særlige grupper.

Indsatsen skal ses i sammenhæng med andre initiativer på forebyggelsesområdet, herunder forebyggelsesindsatsen for diabetikere inden for rammerne af Steno Diabetes Center Sjælland. Regionsrådet har desuden besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for forebyggelsesindsatsen i Region Sjælland.

Indsatsen forventes på sigt at skabe et provenu på sygehusenes budgetter i kraft af færre operationer. Parterne er enige om, at det forventede provenu vil kunne reinvesteres i yderligere forebyggelsesindsatser.

Parterne ønsker, at der som led i udarbejdelsen af Sundhedsaftalen gældende fra 2019 sættes fokus på samarbejdet om forebyggelse mellem region og kommuner.

Med strategien ”Region Sjælland på forkant” har Regionsrådet besluttet, at der skal udarbejdes en samlet strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen. Parterne er enige om, at strategien skal føre til, at flere opgaver løses uden for sygehusene, helst i patientens eget hjem, eller i samarbejde med praktiserende læger og kommuner. Det betyder, at opgaverne både kan løses billigere og tættere på borgeren. Som led i arbejdet med strategien skal der sættes fokus på samarbejdet med kommunerne om sundhedscentre.

I forlængelse heraf er parterne enige om at afsætte en pulje på 5 mio. kr. fra anlægsbudgettet til investeringer i fleksibelt apparatur og inventar på sundhedscentrene, der både kan understøtte etableringen og udviklingen af E-hospitalet gennem et styrket digitalt samarbejde mellem speciallæger og kommunale sundhedstilbud og målet om øget nærhed for borgerne i behandlingstilbuddene. Puljen udmøntes i dialog med interesserede kommuner.

Der er samtidig indarbejdet en besparelse på sygehusene, der dermed skal løses færre opgaver, på 10 mio. kr. i 2020 stigende til 20 mio. kr. i 2021 og 30 mi0. kr. i 2022 og frem.

Regionsrådet har allerede taget et skridt til at styrke organiseringen af det nære sundhedsvæsen ved at etablere et nyt virksomhedsområde, som har ansvaret for opgaverne.

Lighed og tryghed

Lighed i sundhed forudsætter, at regionens borgere behandles forskelligt gennem målrettede tilbud. Parterne ønsker derfor, at der er et styrket fokus på de patienter, som har særlige behov, herunder bl.a. kronikere, multisyge og socialt udsatte borgere. På den baggrund er parterne enige om at iværksætte følgende initiativer:

• Der udarbejdes en plan for udbredelse af aktiv patientstøtte til flere patientgrupper og flere geografier i løbet af 2019. Aktiv patientstøtte tager hånd om de borgere, som har det mest vanskeligt, har de største behov og dermed bruger sundhedsvæsenet mest.

• Der ansættes en socialsygeplejerske på hvert af regionens sygehuse i Nykøbing F., Slagelse, Holbæk og Køge samt i psykiatrien. Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2019 og frem. Socialsygeplejerskerne skal have fokus på at hjælpe de meste udsatte borgere, herunder socialt udsatte, fysisk og psykisk handicappede, familier med alvorligt syge, veteraner m.v.

• Det er et mål, at der i højere grad anvendes frivillige på alle akutafdelinger til at hjælpe de borgere, der har størst behov, med oplysninger om forventede ventetider m.v. Der afsættes en pulje på 1 mio. kr. i 2019 til akutafdelingerne til at styrke kommunikationen mellem fagpersonale og frivillige om patientinformation.

Parterne er desuden enige om, at der på tværs af sygehusene skal udvikles et mere ensartet tilbud til borgere i sorg, fx i forbindelse med spædbarnsdød.

Læger på skadestuerne i Næstved og Roskilde

Parterne ønsker, at borgerne omkring Næstved og Roskilde senest i 2. halvår 2019 skal have adgang til lægebetjente skadestuer hele døgnet. Der reserveres en pulje på 3 mio. kr. til etablering og drift af en ordning i 2019.

Parterne er enige om, at en model skal sikre den bedste udnyttelse af de lægefaglige ressourcer og understøtte sammenhæng i borgernes adgang til akuthjælp. Parterne ønsker derfor at undersøge mulighederne for at etablere skadestuer med døgndækning af læger i Næstved og Roskilde i et samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og lægevagtsordningen i Region Sjælland. Med baggrund i disse undersøgelser vil Regionsrådet træffe beslutning om en endelig model. Udgifter til den besluttede model i 2020 og fremefter blive indarbejdet i budgettet for 2020. Ordningen evalueres efter to år med henblik på forelæggelse for Regionsrådet i 2022.

Patienten skal opleve kvalitet og skal belastes mindst muligt

Der er en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Der er derfor behov for løbende at vurdere, om opgaverne kan løses smartere, mere effektivt eller på helt andre måder. Det er samtidig et mål, at borgerne skal opleve mere nærhed i behandlingstilbuddene ved at flytte behandlinger fra indlæggelse til ambulante behandlinger til fx telemedicinske behandlinger i eget hjem.

På den baggrund igangsættes en gennemgang af de større kliniske specialer for at fastlægge tværgående standarder for kvalitet og serviceniveau og prioritere fremadrettede investeringer. Der skal herunder ses nærmere på økonomi og effektivitet. Der vil i 2019 blive udviklet et koncept for gennemgangen, der kan føre til, at der kan realiseres et provenu på 10 mio. kr. i 2020, 20 mio. kr. i 2021 og 30 mio. kr. i 2022 og frem.

Specialegennemgangen skal også afdække konkrete muligheder for at reducere antallet af fysiske, ambulante kontroller.

Parterne er enige om, at der allerede nu skal ske en reduktion af de ambulante kontroller. Målet er en væsentlig reduktion af det nuværende antal ambulante kontroller. Udgangspunktet er, at der kun skal gennemføres konkrete kontroller, når der er foretaget en konkret sundhedsfaglig vurdering af behovet i forhold til den enkelte patient.

For at fremme dette mål er parterne også enige om, at patienter skal have digitale rettigheder i forhold til ambulante kontroller. Det betyder, at hvis en kontrol kan gennemføres uden fysisk tilstedeværelse, har patienten ret til, at den gennemføres digitalt, fx via telefon, mail eller video.

Det forudsættes at skabe en besparelse på 5 mio. kr. i 2019 stigende til 10 mio. kr. i 2020 og frem, jf. den økonomiske udviklingsplan.

For at skabe så smidige og effektive behandlingsforløb for patienterne som muligt, ønsker parterne også, at resultater af blodprøver, røntgenbilleder og scanninger mv. i videst mulige omfang ”genbruges”, når en patient flyttes mellem afdelinger, sygehuse og regioner.

Stop udviklingen i udgifter til medicin

De stigende udgifter til medicin er en udfordring for det samlede budget for Region Sjælland. Derfor er parterne enige om at intensivere arbejdet med at søge at stoppe stigningen i udgifter. Det kan bl.a. ske ved et større fokus på, hvilken effekt forskellige præparater har, bl.a. i forlængelse af anbefalingerne fra medicinrådet. Derudover skal der være fokus på omfanget af medicinudlevering fra sygehusene.

Parterne ønsker endvidere, at der åbnes filialer af private apoteker på regionens akutsygehuse. Mulighederne herfor undersøges.

Mere kapacitet på det medicinske område

Alle regioner har i 2018 oplevet en massiv stigning i antallet af patienter med behov for indlæggelse på medicinske afdelinger. Stigningen er ofte sæsonbestemt.

Der er med budgetaftalen taget en række initiativer inden for det nære sundhedsvæsen, der skal medvirke til at reducere antallet af patienter med behov for indlæggelse på de medicinske afdelinger. I forlængelse heraf afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til en indsats, der kan oplyse om nye muligheder for influenzavaccination.

Parterne er enige om at afsætte 11,2 mio. kr. til at iværksætte tiltag, som kan aflaste de medicinske afdelinger på de tider af året, hvor belægningen er størst. Der er igangsat et analysearbejde, som skal føre til, at der i efteråret 2018 fremlægges en model for anvendelsen af midlerne til Regionsrådets beslutning.

Derudover friholdes det medicinske område fra den rammebesparelse, som øvrige områder pålægges, hvilket svarer til 9 mio. kr. fordelt på de fire somatiske sygehuse.

På grund af de fysiske forhold har der været særlige kapacitetsudfordringer på det medicinske området på Holbæk Sygehus. Regionsrådet har tidligere i 2018 afsat 2,5 mio. kr. til projektering af kommende anlægsinvesteringer i fase 1 af moderniseringen på Holbæk Sygehus. Der afsættes derfor i alt 38,6 mio. kr. på investeringsplanen i 2019 og 2020 til en udvidelse med 18 senge.

Parterne noterer sig, at Region Sjælland i satspuljeaftale 2016-2018 har fået bevilget midler til implementering af den nationale demenshandlingsplan 2025. Midlerne udgør 7,85 mio. kr. i 2019 og 11,5 mio. kr. i 2020. Midlerne vil blive anvendt til at styrke tværfaglig demensudredning i to centre på henholdsvis Sjællands Universitetshospital med satellitfunktion i Nykøbing F. og Slagelse Sygehus med satellitfunktion på Holbæk Sygehus.

Flere penge til psykiatrien

Der opleves et stigende behov for behandling i psykiatrien.

Parterne er enige om, at der afsættes i alt 30 mio. kr. til at styrke psykiatrien. Derudover friholdes psykiatrien fra rammebesparelsen, som pålægges øvrige områder, svarende til 11 mio. kr. Pengene afsættes til:

• Intensivering af 3 almenpsykiatriske sengeafsnit i Roskilde, Slagelse og Vordingborg for bedre at kunne behandle meget syge og til tider udadreagerende patienter.

• Opbygning af ambulante akutteams i tilknytning til de Psykiatriske Akutmodtagelser i Slagelse og Roskilde og en samtidig styrkelse af det ambulante akutteam i Vordingborg.

• En udbredelse af brugen af peers (medarbejdere med brugerkompetencer) i psykiatrien som en ressource, der kan støtte patienter med psykisk sygdom.

• Udbredelse af integreret psykiatri til flere kommuner i regionen. På baggrund af den igangværende dialog med kommunerne i 2018 vil der blive fremlagt en plan for udbredelse af initiativet i 2019.

• Kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter i bl.a. miljøterapi og anvendelse af aktiviteter som led i patientens bedring og sygdomsmestring for derved at styrke kvaliteten i behandlingen og fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Det forventes, at der i forbindelse med finansloven afsættes midler til både intensive afsnit og ambulante akutteams. Disse midler vil medvirke til at styrke indsatsen på områderne og til at robustgøre økonomien omkring dette og generelt i Psykiatrien.

Parterne har samtidig noteret sig, at der bevilget i alt 42,6 mio. kr. fra satspuljen i 2018-2021 bl.a. til projekt indeholdende ambulant akutfunktion i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Der er desuden indgået en aftale med Region Hovedstaden om psykiatriske patienter på Sankt Hans i Roskilde, som betyder, at Region Sjælland bidrager med op til 17 mio. kr. årligt til disse patienter.

Investeringer i digitalisering og bygninger som peger ind i fremtiden Parterne er enige om at arbejde med en investeringsplan for perioden 2019-2022, som vurderes årligt i forbindelse med budgetlægningen. Udover allerede vedtagne og nødvendige investeringer i bl.a. udvikling af de fysiske rammer og digitalisering, er der enighed om at prioritere investeringer i den rækkefølge, der fremgår af vedlagte bilag.

Parterne har med budgetaftalen, jf. ovenfor, besluttet at afsætte anlægsmidler i 2019:

• 18,4 mio. kr. til fase 1 af modernisering af Holbæk Sygehus (bygning 42)

• 5,3 mio. kr. til fase 2 af moderniseringen af Nykøbing F. Sygehus (der opdeles i etaper).

• 7,3 mio. kr. til ændringer i bygningsmassen på Næstved Sygehus.

• 5,0 mio. kr. pulje til apparatur og inventar på sundhedscentre.

• 7,5 mio. kr. til foranalyse af lager- og logistikprojekt.

• 7,5 mio. kr. til E-hospital (7,5 mio. kr.)

• 5 mio. kr. til opgradering af Sundhedsplatformen til 2018-version og samtidig overgang til Landspatientregister 3 i februar 2019.

• 5 mio. kr. til projekter, der kan understøtte mere effektive administrative processer på bl.a. HR-området.

• 10 mio. kr. til reinvesteringer i apparatur (CT scannere).

• 5 mio. kr. til investeringer i rammer for lægeuddannelse.

• 5 mio. kr. til pulje til mindre bygningsmæssige ændringer.

Med disse prioriteringer er det samlede anlægsloft på 393 mio. kr. i 2017 prioriteret.

Parterne er enige om, at såfremt der opstår økonomisk mulighed for det, prioriteres fase 2 på Holbæk Sygehus. Dette prioriteres senest efter etape 1 af Nykøbing F sygehus er gennemført.

En grøn omstilling

Parterne er enige om, at investeringer i energirenoveringer på Region Sjællands sygehuse søges realiseret som ESCO-projekter. Det skønnes, at det samlede potentiale for ESCO-projekter udgør 2-300 mio. kr.

Fortsat central rolle omkring Regional udvikling

Parterne konstaterer, at den tidligere indgåede aftale om regional udvikling af 27. juni 2018 er indarbejdet i budgettet.

Der afsættes 1,6 mio. kr. til finansiering af Greater Copenhagen samarbejdet i 2019 under forudsætning af, at Region Sjælland har en ligeværdig repræsentation m.v. i de styrende organer

Infrastrukturen skal forbedres

Der er tidligere udarbejdet en prioriteret liste for investeringer i infrastruktur i Region Sjælland under navnet: ”Sjælland baner vejen frem”. Den har dannet udgangspunkt for regionens og de 17 kommunernes interessevaretagelse omkring baner, veje og faste forbindelser. I forhold til vejprojekter har der hidtil været en ikke prioriteret liste. De 17 kommuner er enige om at prioritere tre vejprojekter i følgende rækkefølge:

1. Færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg

2. Næstved-Rønnede

3. Tværforbindelsen Næstved-Slagelse-Kalundborg

Parterne tilslutter sig denne prioriteringer og ønsker, at der i samarbejde med kommunerne igangsættes et arbejde med en generel revision af hele ”Sjælland baner vejen frem”.

Udvalg

Parterne er enige om ændre i udvalgsstrukturen som en konsekvens af de ændrede opgaver inden for regional udvikling. Der ønskes følgende ændringer:

• Udvalget for Erhverv, Innovation, Uddannelse og Grøn Vækst nedlægges.

• Udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø overtager opgaverne og vil fremover være Udvalget for Regional udvikling.

• Udvalget for Regional udvikling, udvides med 4 medlemmer og får 13 medlemmer.

• Udvalget for Femern Bælt, Greater Copenhagen og Internationalt samarbejde udvides med 2 medlemmer og får i alt 9 medlemmer.

Opgaverne omkring regional udvikling løses i et tæt samarbejde mellem de to udvalgsformænd og regionsrådsformanden. Regionsrådsformanden vil fortsat tegne regionen overfor centrale parter på udviklingsområdet, fx i KKU, i dialog med regering m.v. Der søges etableret et ”Udviklingsforum Sjælland”, hvor centrale aktører mødes, og hvor Regionsrådets formand sidder for bordenden.

Socialområdet

Socialområdet skal fortsætte udviklingen, hvor de regionale socialtilbud stiller deres særlige faglige ekspertise til rådighed for kommunerne. En forudsætning herfor er en fleksibel tilbudsstruktur, hvor kommunerne ud over de ordinære pladser har mulighed for at købe specielt tilrettelagt forløb og specielt designede ydelsespakker. Endvidere stiller regionen sin faglige ekspertise til rådighed i forhold til eventuel etablering af nye tilbud, hvor regionens kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning til gavn for de berørte borgere.

Den særlige faglige ekspertise udvikles både gennem forskning, metodeudvikling, kompetenceudvikling og rekruttering. Arbejdet hermed følger de spor, der er lagt i Strategi for Socialområdet 2017-2020, som blev vedtaget Regionsrådet i 2016.

En stærk organisering med en tilstrækkelig administration

Regionsrådet traf i foråret 2018 beslutning om en række administrative ændringer, som styrker organisationen og evnen til at levere resultater i forhold til de mål, der er prioriteret i Regionsrådets strategi.

Der er behov for at have en tilstrækkelig, stærk og robust administration til at løse de administrative opgaver og for at sikre, at det kliniske personale ikke belastes af for mange administrative opgaver, så de kan fokusere på kerneopgaven.

Regionsrådet har tidligere besluttet at reducere administrationsgraden til maximalt 7,5% ved udgangen af 2020 svarende til et provenu på 33 mio. kr. Parterne er enige om at vurdere, om administrationsgraden er på det rette niveau i 2020. Reduktion af administrationsgraden gælder både ledere og medarbejdere.

Reduktionen af medarbejdere gennemføres, så det får halvårsvirkning i 2019. Der er i den økonomiske udviklingsplan forudsat, at dette vil give en besparelse på 16,5 mio. kr. i 2019.

Derudover er parterne enige om, at der gennemføres en besparelse på 5 mio. kr. på administration generelt. Det kan fx ske gennem digitalisering af arbejdsgange, nedbringelse af brugen af konsulenter m.v.

Endelig reduceres alle administrative enheder også med 1%, jf. den besluttede rammebesparelse.

INVESTERINGSPROGRAM 2019‐2022

Oversigt over ændringsforslag efter 1. behandling	2019	2020	2021	2022	2023‐2030	I alt
1.000 kr. 2019 PL
Ramme til prioritering	70.970	60.425	89.330	89.330	954.632	1.264.687
Forslag til prioritering						0
Logistik og lager	‐10.000	‐30.000	‐30.000	‐30.000	0	‐100.000
Logistik og lager, foranalyser	7.500	0	0	0	0	7.500
E‐sygehus	7.500	0	0	0	0	7.500
LPR3 / Sundhedsplatform	5.000	0	0	0	0	5.000
Administrativ proces (Digitalisering), effektivisering	5.000	0	0	0	0	5.000
Apparatur (CT‐scannere)	10.000	0	0	0	0	10.000
Holbæk, Fase 1. Bygning 42 (senge og enestuer medicinsk afdeling)	18.360	20.256	0	0	0	38.616
Holbæk, modernisering	0	0	0	0	385.500	385.500
Nyk. F. modernisering. Fase 2	5.310	26.000	81.930	101.224	444.736	659.200
Slagelse, modernisering (evt. OPP). Fase 3	0	0	0	0	0	0
Næstved. Færdiggørelse, transformationsprojekt	7.300	29.169	22.400	4.431	0	63.300
Roskilde Sygehus (afventer plan)	0	0	0	3.675	5.000	8.675
Enestuer, Psykiatrien Vordingborg	0	0	0	0	25.755	25.755
Lægeuddannelse. Projektforberedelse	5.000	10.000	10.000	0	0	25.000
Pulje (infrastruktur, apparatur m.v.)	5.000	0	0	0	0	5.000
Pulje til mindre bygningsmæssige ændringer	5.000	5.000	5.000	10.000	93.641	118.641
I alt	70.970	60.425	89.330	89.330	954.632	1.264.687

Sammenfatning af Budget 2019 (Materiale til

1. behandling)

Budget 2019

Indholdsfortegnelse

1. Region Sjællands strategi ”Region Sjælland på forkant” 2

2. Sammenfatning af budget 2019 4

3. Økonomisk plan for udvikling af Region Sjælland 12

Strukturelle tiltag 14

Gennemgang af serviceniveau mv 16

Reduktion af rammer 16

1. Region Sjællands strategi ”Region Sjælland på forkant”

Strategiske mål

Et samlet Regionsråd har vedtaget en ambitiøs strategi, der skal bringe ”Region Sjælland på forkant” i 2018-2021. Strategien udmøntes bl.a. gennem de årlige budgetter. Det fremlagte budgetforslag for 2019 er det første budget, som skal bidrage til implementeringen af strategien.

Det er Regionsrådets mål at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med borgerens behov i centrum. Det er en ambition om at have et sundhedsvæsen med høj kvalitet, som både er nært og specialiseret og tilrettelagt i et tæt samspil med den enkelte borger.

Danmarks første e-hospital, koordinerede sundhedstilbud og forbedrede patientforløb er centrale initiativer i dette arbejde.

Region Sjælland vil i de kommende år også arbejde målrettet for en fortsat udvikling af en fremtidssikret psykiatri. Der skal skabes større tilgængelighed, nærhed og sammenhæng i de psykiatriske behandlingstilbud samt bedre samarbejde mellem det somatiske og psykiatriske område.

På Socialområdet vil Region Sjælland sikre udvikling af målrettede sociale tilbud til borgere med helt særlige behov og specialiserede enkeltydelser, der supplerer og understøtter de opgaver, der løses lokalt i kommunerne. Der sker bl.a. gennem fortsat udvikling i de faglige miljøer, der repræsenterer den socialfaglige specialviden.

Region Sjælland ønsker således et stærkt somatisk og psykiatrisk sundhedsvæsen, der kan tilbyde regionens borgere en nær, sammenhængende og ukompliceret adgang til sundhedsvæsenet. Det skal være nemt og trygt at være borger i Region Sjælland med lige adgang til sundhed for alle gennem målrettede initiativer.

Region Sjælland vil samtidig videreføre initiativer for at skabe vækst og udvikling, som giver værdi for borgere og virksomheder. En vigtig forudsætning er mulighederne for at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det kræver bl.a. udvikling af stærke uddannelsesmiljøer og tiltrækning af nye uddannelser.

En sammenhængende region forudsætter også en god fysisk og digital infrastruktur. Region Sjælland vil samarbejde med de relevante aktører, herunder kommunerne i Region Sjælland, om at videreudvikle den kollektive trafik og den fortsatte udrulning af digital infrastruktur med rent grundvand og et bæredygtigt miljø i regionen.

Medarbejderne i Region Sjælland er regionens vigtigste aktiv og ressource. En stor del af Region Sjællands medarbejdere oplever et stigende arbejdspres, hvilket der skal være fokus på. Med udgangspunkt i strategien ønsker Regionsrådet at skabe bedre rammer, der både sikrer kompetente medarbejdere og et optimalt arbejdsmiljø. Det forudsætter et stærkere fokus på kerneopgaverne med klare opgaveprioriteringer og nye løsningsmodeller. Sikring af de rette kompetencer samt nye løsninger og innovation er nøgleindsatser i strategien.

Strategien bygger således på fire overordnede visioner:

• Et sundhedsvæsen med borgerens behov i centrum

• Et både nært og specialiseret sundhedsvæsen for alle

• Kompetente medarbejdere og et godt arbejdsmiljø for alle

• En region i vækst og udvikling

Økonomisk udviklingsplan

”Region Sjælland på forkant” sætter rammen for udviklingen af Region Sjælland i de kommende fire år.

For at kunne realisere de politiske mål forudsætter strategien, at der skabes balance i økonomien. Region Sjælland ser i de kommende år ind i økonomiske udfordringer, der er strukturelt betinget af bl.a. en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser. Den økonomiske situation er derfor generelt presset. Budgetforslaget for 2019 indeholder derfor også en række klare prioriteringer, der skal sikre balance på både kort og længere sigt.

Strategien forudsætter samtidig, at der skabes et økonomisk råderum, der gør det muligt at investere i udvikling af regionens kerneopgaver for fortsat at sikre et sundhedsvæsen, der kan levere et højt kvalitets- og serviceniveau i velfærdsydelserne til borgerne.

Regionsrådet vil i sammenhæng med budget 2019 udarbejde en økonomisk udviklingsplan for 2019-2022, der skal bidrage til balance i budgettet og skabe økonomisk råderum.

Sammen med Regionsrådets strategi udgør udviklingsplanen rammen for Regionsrådets arbejde i 2019 og fremefter og skal sikre tidlig planlægning, rettidig opmærksomhed om udfordringer samt klare mål og et længere sigte i beslutninger.

Budgettet i hovedtal

Budgetforslaget for 2019 består af de tre driftsområder samt anlægsområdet. Det samlede udgiftsbaserede budget til drift udgør 18.766,0 mio. kr.

Tabel 1.1 Udgiftsbaseret driftsramme

Driftsramme xxx.xx.
Sundhedsområdet	17.587,0
Socialområdet	701,0
Regional Udvikling	478,0
Anlægsramme xxx.xx
Kvalitetsfondsprojekt	224,0
Anlæg	393,0

Note: Budgettet for Regional udvikling er på 590 mio. kr. indtil lovgivningen omkring bortfald af opgaver til erhvervsfremme og turisme er vedtaget.

Sundhedsområdet er regionens største driftsområde og udgør ca. 94 % af det samlede regionale budget. Socialområdet udgør ca. 4 % af Region Sjællands samlede budget. Budgettet til Regional Udvikling udgør ca. 2 % af det samlede budget.

Sundhedsområdet

Robusthedsanalysen fra foråret 2018 beskrev en strukturel udfordring på sundhedsområdet med et stigende ufinansieret udgiftsbehov. Den strukturelle ubalance skyldes dels udefrakommende forhold såsom stigende medicinpriser og stigende udenregionalt forbrug, dels rekrutteringsudfordringer for nogle faggrupper og på nogle geografier, som bl.a. bevirker, at det er vanskeligt at sikre optimal kapacitetsudnyttelse, og som øger behovet for patientbefordring.

Den strukturelle ubalance udgør 157,0 mio. kr. i 2019 og skønnes at stige til 309,0 mio. kr. i 2022:

Tabel 1.2 Ubalance i overslagsårene

	2019	2020	2021	2022
Ubalance (mio. kr.)	157,0	187,0	240,0	309,0

I budgetforslaget er der givet forslag til, hvordan der kan opnås balance i 2019 og skabes et økonomisk råderum fra 2020 og frem til 2022 til finansiering af nye tiltag. Det er nærmere beskrevet i afsnit om ”Økonomisk plan for udvikling af Region Sjælland”.

Socialområdet

I budgetforslaget er indarbejdet den med kommunerne aftalte kapacitetstilpasning af de sociale tilbud.

Regional Udvikling

Budgetforslaget er en udmøntning af ” Aftale vedrørende regional udvikling i Region Sjælland ” af 27. juni 2018 som opfølgning på politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Som konsekvens heraf er budgettet til Regional Udvikling

reduceret med 112 mio. kr. i 2019 og udgør herefter 478 mio. kr. Der er med aftalen af 27. juni 2018 taget stilling til fordeling af budgettet til regional udvikling i 2019.

Anlæg

I budgetforslaget er der afsat kvalitetsfondsmidler på 224,0 mio. kr. til ”Projekt Universitetshospital Køge” (USK).

Anlægsbudgettet er samlet på 393,0 mio. kr. Af dette budget er 322,0 mio. kr. prioriteret til igangværende projekter samt nødvendige projekter for at opretholde den løbende drift.

Der kan således anvendes 71,0 mio. kr. til ikke besluttede projekter

2. Sammenfatning af budget 2019

Sammenfatning af budget 2019 er udarbejdet i forbindelse med 1. behandling af budget 2019, og den er ikke justeret med ændringer fra 1. behandling til 2. behandling. I de følgende kapitler 2-9 er alle tal justeret til det vedtagne budget 2019.

Sundhedsområdet

Videreudvikling af værdibaseret styring

Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner fastsætter de økonomiske rammer og de væsentligste styringsprincipper for Region Sjællands budget. Økonomiaftalen for 2019 blev indgået den 5. juni 2018.

Økonomiaftalen for 2019 understøtter den videre udvikling fra aktivitetsbaseret styring til værdibaseret styring, som Region Sjælland i budget 2017 besluttede at indføre i hele organisationen.

I 2017 blev den aktivitetsbaserede finansiering af sygehusene afskaffet og erstattet af en styring, hvor sygehusene inden for en fast økonomisk ramme skulle prioritere mål med fokus på patientens behov og tilfredshed, herunder overholdelse af udrednings- og behandlingsret og kræft- og hjertepakkeforløb.

I 2018 blev den værdibaseret styring yderligere udfoldet og fokuseret på de otte nationale mål. I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at prioritere indsatser med fokus på:

• Øget patientinddragelse og patienttilfredshed

• Reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og akutte indlæggelser for KOL- og diabetes patienter

• Overholdelse af behandlings- og udredningsretten samt gennemførelse af kræftpakkeforløb i rette tid

• Opfyldelse af kvalitetsstandarder

Det foreslås, at der i 2019 fastholdes et særligt fokus på overholdelse af udrednings- og behandlingsret og rettidig gennemførelse af kræftpakkeforløb, øget patientinddragelse og patienttilfredshed samt reduktion af genindlæggelser mv.

Nye styringsinitiativer

I økonomiaftalen for 2019 er der aftalt en ændret styringsmodel for sygehusområdet, der yderligere vil fremme værdibaseret styring i Region Sjælland.

Modellen indebærer, at det årlige krav om 2% produktivitetsforbedringer og den statslige meraktivitetspulje afskaffes til fordel for en ny nærhedsfinansiering, hvor en del af regionens finansiering fremadrettet vil afhænge af resultater på en række udvalgte kriterier frem for et krav om meraktivitet.

Der er i økonomiaftalen afsat i alt 1,5 mia. kr. til nærhedsfinansiering. Region Sjællands andel heraf er på 216,0 mio. kr. i 2019.

Midlerne udmøntes ved, at regionerne præsterer på fem kriterier, der skal fremme en omstilling af sundhedsvæsenet, hvor behandlinger flyttes ud af sygehuset og tættere på borgerne.

Nærhedsfinansieringen vil også understøtte Region Sjællands fokus på at levere sundhedsydelser ud fra patientens behov og realiseringen af Region Sjællands strategiske mål om at udvikle det nære sundhedstilbud, bl.a. gennem øget brug af digitale løsninger for derved også at sikre mere sundhed for pengene.

De fem kriterier i nærhedsfinansieringen er:

• Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger

• Reduktion i DRG-værdien pr. kroniker (med KOL og/eller type 2 diabetes)

• Reduktion i andel indlæggelser, der fører til en genindlæggelse

• Stigning i andel af virtuelle forløb

• Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten

Der er i den økonomiske udviklingsplan foreslået initiativer, der vil understøtte realiseringen af kriterierne for nærhedsfinansiering.

For 2019 er der aftalt en efterregulering, som kun omfatter halvdelen af de afsatte midler. De afsatte midler har kun likviditetsmæssige virkning og påvirker ikke driftsrammen.

Økonomiaftalen for 2019 indebærer desuden, at der indføres et såkaldt teknologibidrag på i alt 500,0 mio. kr. årligt. Region Sjællands andel udgør ca. 75,0 mio. kr. årligt.

Teknologibidraget er et finansieringsbidrag ud fra en forudsætning om, at en teknologi kan frigøre ressourcer, som kan bruges til andre formål. Teknologibidraget realiseres således ved

at effektivisere og modernisere opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange og forudsættes anvendt til håndtering af et stigende udgiftspres som følge af den demografiske udvikling inden for regionens økonomiske ramme. Teknologibidraget er en forudsat omprioritering fra statens side, som ikke udmøntes konkret, men vil blive fulgt fra statens side.

Budgetforslaget

I økonomiaftalen for 2019 er der givet et generelt løft til sundhedsområdet på i alt 800,0 mio. kr. Heraf er Region Sjællands andel på ca. 123,0 mio. kr. Der er desuden givet et løft til psykiatriområdet på 200,0 mio. kr. Heraf er Region Sjællands andel på 30,0 mio. kr.

Den endelige fordeling af bloktilskud har desuden givet Region Sjælland et tab på ca. 10,0 mio. kr.

Regionsrådet blev ved budgetseminaret i maj præsenteret for den samlede vurdering af budgetsituationen for 2018 og frem i form af robusthedsanalysen. Analysen viste et estimeret balanceunderskud på ca. 250,0 mio. kr., før der blev tilført midler med økonomiaftalen.

Budgetforslaget for 2019 er baseret på overslagsåret 2019 fra budget 2018, robusthedsanalysen samt politiske beslutninger, der er truffet siden budget 2018 blev vedtaget.

Konkret betyder det, at budgetgrundlaget er korrigeret for:

- Regionsrådsbeslutninger til og med regionsrådsmødet den 4. juni 2018

- Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2018, herunder forventninger til udgiftspres, jf. robusthedsanalysen

- Fremskrivning til pris- og lønniveau 2019

- Udmøntning af lov- og cirkulæreprogram for 2019

- 2019 effekter af budgetopfølgning pr. 31. maj 2018

I budgetgrundlaget er Regionsrådets beslutning fra 4. juni 2018 om ny model for screening af brystkræft i Region Sjælland indarbejdet.

Forslag om døgndækning med læger på skadestuer i Roskilde og Næstved er ikke indarbejdet i budgetforslaget, da Regionsrådet ikke har truffet beslutning om konkret model.

Det er forudsat, at alle driftsenheder har taget de fornødne tiltag til at sikre budgetbalance for 2019. Det vil for mange enheder betyde, at der skal realiseres besparelser ud over de initiativer, der er foreslået i den økonomiske handlingsplan.

Budgetgrundlaget er herefter på 17.626,1 mio. kr.

På Sundhedsområdet er den regionale driftsramme fastlagt i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2019 og udgør 17.586,6 mio. kr.

I budgetforslaget er der derefter indarbejdet nogle få, nødvendige korrektioner oplistet nedenfor.

Oversigt over budgetforslaget

Tabel 1.3 Oversigt over budget 2019

Regionale driftsramme i 2019	17.586,6
Budgetgrundlaget	17.626,1
Ubalance før korrektioner	- 39,5
Korrektioner:
Udmøntning af Økonomiaftale - udgiftsløft Psykiatrien	30,0
Udmøntning af finanslovsmidler	5,2
Udmøntning af forventet aftale med Region Hovedstaden	5,0
Udvidelse rygkirurgi	3,8
Revurdering af forudsætning om besparelse på hjemtag	25,0
Personlig medicin	3,3
Finansiering af Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS)	2,1
Besparelse som følge af udflytning af diabetes- og KOL-patienter	-6,7
Forhøjelse af bufferpuljen	50,0
Korrektioner i alt	117,7
Korrigeret budgetforslag	17.743,8
Ubalance	-157,2

Økonomiaftale i udgiftsløft Psykiatrien

Psykiatrien er tilført 30,0 mio. kr. svarende til Region Sjællands andel af det samlede løft på 200,0 mio. kr. Midlerne er afsat til en pulje til senere udmøntning.

Udmøntning af finanslovsmidler

Der er afsat en pulje finanslovsmidler på 5,2 mio. kr. til senere udmøntning. Finanslovsmidlerne vedrører synlighedsreformen på i alt 9,4 mio. kr. (akut videotolkning 1,6 mio. kr., udgående palliative teams 0,8 mio. kr. og national helikopterordning 7,0 mio. kr.), samt en reduktion af praksisområdet m.fl. som følge af digitalisering med 4,2 xxx.xx.

Udmøntning af forventet aftale med Region Hovedstaden

Det forudsættes, at der kan indgås en aftale med Region Hovedstaden om afregning af udeståender på psykiatriområdet omhandlende patienter på Sct. Hans samt en rabat på køb i Region Hovedstaden af højt specialiserede ydelser på det somatiske område.

Udeståendet på psykiatriområdet var på 60,0 mio. kr. årligt. Med en aftale, der tager udgangspunkt i gældende lovgivning og et rimelighedsprincip, forventes en årlig merudgift på max. 17,0 mio. kr., som budgettet til udenregional behandling på psykiatriområdet er forhøjet med. Merudgiften modsvares af en rabat på køb af højt specialiserede behandlinger i Region Hovedstaden på ca. 12,0 mio. kr. i 2019 ved samme forbrug som i 2018.

Dette giver en samlet nettomerudgift på 5,0 mio. kr. Udvidelse af rygkirurgi

På rygkirurgiområdet er der vurderet at være behov for at udvide kapaciteten i Region

Sjælland. Udvidelsen er konkret sket på Nykøbing Falster Sygehus i samarbejde med Sjællands Universitetshospital. Derfor er budgettet til Nykøbing Falster Sygehus forhøjet med 3,8 mio. kr.

Revurdering af specialiseret hjemtag

I budgetforslaget for 2019 er der fra tidligere forudsat en besparelse på hjemtag på 35,0 mio. kr. i 2019. Det vurderes ikke at kunne realiseres. Forventningen til besparelse er derfor reduceret til 10,0 mio. kr.

Personlig medicin

Der er på nationalt plan indgået en strategisk aftale omkring forskningsprojektet personlig medicin. Til projektet er der behov for midler i en treårige periode fra 2018 til og med 2020. I 2019 er budgettet til forskning derfor forhøjet med 3,3 mio. kr.

Finansiering af Lolland-Falster-Undersøgelsen (LOFUS)

Der er et finansieringsunderskud i Lolland-Falster-Undersøgelsen på 2,1 mio. kr., som det ikke er muligt at få dækket fra fonde mm. Der er derfor indarbejdet midler til dækning af underskud i 2019.

Flytning af diabetes- og KOL-patienter fra sygehuse til almen praksis

Overenskomsten med PLO medfører, at der skal ske flytning af visse patienter med diabetes og KOL fra sygehusene til praksisområdet. Merudgiften på praksisområdet er dækket af overenskomsten på området. Der vil således være opgaver, som ikke længere skal udføres på sygehusene. Der er derfor indarbejdet en reduktion af sygehusenes driftsrammer på i alt 6,7 mio. kr. i 2019 og frem.

Forhøjelse af bufferpuljen

Det kan ikke undgås, at der vil opstå budgetpres, dels som følge af afvigelser, der kommer så sent, at det ikke er muligt at realisere korrigerende handlinger, dels i form af ubalancer i overførsel af uforbrugte midler ind i året og ud af året samt andre forhold. Der er derfor i lighed med andre år afsat en pulje på sundhedsområdet til imødegåelse af uforudsete udgifter.

I lyset af den strukturelle ubalance, som er grundlaget for den økonomiske udviklingsplan, forhøjes puljen med 50,0 mio. kr. fra 2019 og frem. Hermed skabes der også mulighed for at igangsætte tiltag, der på sigt kan bidrage til at skabe balance på det samlede sundhedsområde. Udmøntningen af puljen er forankret i regionsrådet.

Ubalance

I det fremlagte budgetforslag for 2019 mangler der 157,0 mio. kr. for at skabe budgetmæssig balance.

Der er derfor udarbejdet et forslag til økonomisk udviklingsplan for Region Sjælland. Heri indgår forslag til en række forskellige tiltag, som kan skabe balance i 2019.

Den konkrete beskrivelse af tiltagene, som skal give balance i budgettet for 2019, er beskrevet i afsnit om ”Økonomisk plan for udvikling af Region Sjælland”.

Midler til udmøntning

I budgetforslaget er der varige midler afsat i puljer, som skal udmøntes konkret.

Det drejer sig om:

• Udvidelsen på psykiatriområdet på 30,0 mio. kr.

• Midler under sundhedsstrategi målrettet det medicinske område på 11,2 mio. kr.

• Midler til udvikling af det nære sundhedsvæsen i kommunepulje på 3 mio. kr.

Området er mere detaljeret beskrevet i kapitel 2 i budgetforslaget.

Socialområdet

Styringen på socialområdet indebærer, at den løbende tilpasning af kapaciteten i form af den samlede institutionsmasse og antal pladser er den centrale styringsparameter. Styringen sker via rammeaftaler med kommunerne, som er det centrale planlægnings- og udviklingsværktøj til koordinering af tilbud.

I 2019 vil regionens samlede institutionsmasse bestå af i alt 13 institutioner, da Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx har valgt at opsige driftsoverenskomst med Region Sjælland.

I forbindelse med budgetlægningen for 2019 er der oprettet nye takstgrupper på hhv. Bo- og Naboskab Sydlolland samt Marjatta. Samtidigt lukkes støtteboliger på Platangården pga. ingen belægning. Æblehaven på Roskildehjemmet lukkes som selvstændigt takstområde, men kører videre under budgetområdet Forsorgshjemmet grundet ombygning.

På Kofoedsminde øges budgettet svarende til samlet 61 pladser, da bestemmelserne i Finansieringsbekendtgørelsen betyder, at det ikke er muligt at indregne underskud på op til 5% af beregningsgrundlaget. Kommunerne vil i 2019 få en højere aconto opkrævning end sædvanligt. Region Sjælland har orienteret kommunerne om dette, og dermed vil kommunerne alt andet lige have budgetsikkerhed i 2019.

På øvrige institutioner sker der mindre justeringer af pladstallet. Synscenter Refsnæs nedjusterer pladstallet på samtlige takstområder.

Området er mere detaljeret beskrevet i kapitel 3 i budgetforslaget.

Regional udvikling

Der blev den 24. maj 2018 indgået aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om ”forenkling af erhvervsfremmesystemet”. Aftalen indebærer, at regionerne fratages opgaver vedrørende erhvervsfremme og turismefremme fra 1. januar 2019.

Aftalen medfører, at:

• De regionale vækstfora nedlægges

• Erhvervsudviklings- og turismeopgave fjernes fra regionerne

• Alle EU-midler centraliseres under Erhvervsministeriet

På baggrund heraf blev der den 27. juni 2018 indgået ”Aftale vedrørende regional udvikling i Region Sjælland” om den fremtidig prioritering af indsatsen på det regionale udviklingsområde. Aftalen fokuserer på, at Region Sjælland skal være et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed i.

I aftalen beskrives de fremadrettede opgaver for Regional Udvikling:

• Miljø: jordforurening og råstofplanlægning, herunder sikring af rent drikkevand og råstoffer.

• Kollektiv trafik: indkøb af bus- og togtrafik.

• Udviklingsopgaver:

o En samlet strategisk ramme for den regionale udvikling med fokus på at udvikle en attraktiv region; herunder samles aktørerne (kommune, organisationer, institutioner mv.) om en fælles retning for udviklingen i Region Sjælland, hvor der forudsættes, at aktørerne medfinansierer implementeringen.

o Sundheds- og velfærdsinnovation herunder, at Region Sjællands sygehuse får tættere samarbejde med private virksomheder for at øge innovationskraften.

o Interregionalt samarbejde, herunder udnyttelse af Femernforbindelsen, samarbejdet med Slesvig-Holsten, Greater Copenhagen og de øvrige danske regioner til at skabe udvikling i Region Sjælland.

o Uddannelse, kompetenceløft og sikring af en kompetent arbejdsstyrke, herunder bedre uddannelsesdækning, øget uddannelsesniveau og samarbejde med uddannelsesinstitutioner om flere og bedre uddannelsesudbud.

o Mobilitet og infrastruktur, herunder både den fysiske og digitale infrastruktur i Region Sjælland.

Rammen for Regional Udvikling er på 478,0 mio. kr., når der er justeret for, at regionerne fratages opgaver vedrørende erhvervsfremme og turisme.

Budgetforslaget er udarbejdet i forhold til den nuværende lovgivning og en betydelig højere ramme på 590,4 mio. kr. Da den nye lovgivning om erhvervsfremme endnu ikke er vedtaget, er det ikke muligt at reducere finansieringen af udviklingsområdet, jf. økonomiaftalen for 2019. Derfor vil regionerne i 2019 få udbetalt bloktilskud uden fradrag, hvorefter der i forbindelse med aktstykke 2019 om et år foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2019.

Der er for 2019 usikkerhed om de fremtidige udgifter til kollektiv trafik, dels trafikbestilling til Movia, dels udgifter til afdrag på lån til investeringer i baneinfrastruktur. I budgetforslaget er der derfor indarbejdet en besparelsespulje på 10,0 mio. kr. til senere udmøntning.

I forlængelse af aftalen vedrørende regional udvikling i Region Sjælland skal der i efteråret 2019 forelægges en besparelsesplan for kollektiv trafik.

Området er mere detaljeret beskrevet i kapitel 4 i budgetforslaget.

Fælles formål og administration

Dette område dækker over udgifter til den politiske og administrativ organisation samt en række øvrige områder såsom medlemskab af Danske Regioner.

Endvidere afholdes en række fælles udgifter såsom barselspulje, udgifter til tjenestemandspensioner m.m.

Overenskomst 2018 indeholder elementer, som ikke udmøntes med den samlede lønstigning, og som har virkning fra 1. april 2019. Det vedrører organisationsmidler, midler afsat til særlige forhold og prioriterede grupper. Midlerne hertil på i alt 41,0 mio. kr. er afsat i en pulje og udmøntes i løbet af 2019.

Området er mere detaljeret beskrevet i kapitel 5 i budgetforslaget.

Låntagning

Som led i økonomiaftalen for 2019 kan der efter konkret ansøgning gives dispensation til lånoptagelse inden for en samlet ramme på 650,0 mio. kr. til refinansiering af afdrag på lån. Det er i budgettet forudsat, at Region Sjælland kan optage et lån på 110,0 mio. kr., hvilket er på niveau med den opnåede dispensation for 2018.

Hertil kommer forventet lånoptagelse til finansiering af det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri i Køge (USK) med 96,1 mio. kr. i forhold til den foreliggende betalingsplan. Den samlede låntagning forudsættes at udgøre 206,1 mio. kr.

I 2019 forventes der samlet afdraget 221,0 mio. kr.

Området er mere detaljeret beskrevet i kapitel 6 i budgetforslaget.

Anlægsområdet

Som led i de årlige økonomiaftaler fastlægges hvert år anlægsrammer for regionerne. For 2019 er der fastlagt en samlet ramme på i alt 7,25 mia. kr.

Kvalitetsfondsbyggerier

Økonomiaftalen forudsætter, at der anvendes 4,8 mia. kr. til kvalitetsfondsbyggeri. For Region Sjælland er der til kvalitetsfondsbyggeri i 2019 en ramme på 224,1 mio. kr.

Alle regioners udgiftsskøn til deres kvalitetsfondsprojekter er blevet reduceret forholdsmæssigt efter aftale imellem regionerne. Erfaringen har hidtil været, at regionerne årligt har et betydeligt mindre forbrug på kvalitetsfondsbyggerierne. Økonomiaftalen indebærer desuden, at kvalitetsfondsbyggerier fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer, så igangværende aktiviteter ikke skal standses (den såkaldte ”kran-klausul”).

Øvrige anlægsinvesteringer

Rammen for regionernes øvrige anlægsinvesteringer er 2,45 mia. kr. i 2019. Region Sjællands andel heraf er i 2019 på 376,0 mio. kr., hvilket er ca. 30,0 mio. kr. mere end i 2018.

Herudover er rammen i 2019 forøget med 17,3 mio. kr. til Kræftplan 4.

I alt har Region Sjælland således 393,3 mio. kr. til rådighed til øvrige anlægsinvesteringer i 2019.

Under denne ramme afholdes udgifter til flere forskellige typer investeringsprojekter. I budgetforslaget er de opdelt i 3 hovedtyper:

• Digitaliseringsprojekter

• Apparatur på sygehusene

• Byggeprojekter

Der er i budgetforslaget fremlagt forslag til investeringsprojekter inden for disse tre hovedtyper på i alt 322,0 mio. kr. Der kan således anvendes 71,0 mio. kr. til ikke besluttede projekter.

Et flerårigt koordineret investeringsprogram

Med budgetforslaget foreslås etableret et flerårigt, koordineret investeringsprogram 2019- 2023.

Investeringsprogrammet er flerårigt for at sikre, at der er overblik over konsekvenserne af investeringsbeslutningerne fem år frem, og at der er den fornødne realiseringsmulighed inden for forventede anlægsrammer.

Programmet er koordineret, så der er midler til både digitalisering, apparatur og bygninger.

Der er til udarbejdelse af programmets rammer lagt et niveau på 350,0 mio. kr. årligt til grund for 2020-2023.

Der foreligger investeringsprojekter og -ønsker, som væsentligt overstiger de forventerede anlægsrammer.

En række investeringsudgifter er uomgængelige, enten fordi projekterne allerede er igangsat, skal gennemføres af hensyn til lovgivning eller aftaler mv. eller er løbende investeringer for at fastholde regionens kapital til digitalisering, apparatur mv.

Alle disse projekter og rammer tegner sig sammenlagt for tre fjerdedele af de forventede anlægsmidler. Disse projekter m.v. er indarbejdet i budgetforslaget for 2019 med overslagsår.

De resterende midler i perioden 2019-2023 kan prioriteres til andre projekter, som ikke er vedtaget af Regionsrådet i dag. Det kan fx være udvikling af de fysiske rammer (langsigtede planer for udvikling af sygehusmatrikler) eller investeringer i digitalisering.

Der er i det flerårige koordinerede investeringsprogram følgende midler til rådighed til prioritering af disse projekter:

Tabel 1.4 Oversigt over anlægsmidler til rådighed i overslagsårene

	2019	2020	2021	2022	2023
Råderum (mio. kr.)	71,0	60,0	89,0	89,0	119,0

Der er i budgetforslaget afsat midler til disse projekter i en budgetreserve til politisk prioritering.

Investeringsområdet er beskrevet i kapitel 7 i budgetforslaget.

3. Økonomisk plan for udvikling af Region Sjælland

Med Regionsrådets strategi ”Region Sjælland på forkant” for perioden 2018-2021 er det besluttet, at der skal udarbejdes en økonomisk udviklingsplan, der kan bringe regionen på forkant med udviklingen, også økonomisk.

Den økonomiske udviklingsplan vil gælde i perioden 2019-2022, idet budgettet for 2022 vil blive vedtaget af det nuværende regionsråd i 2021.

Udviklingsplanen skal sikre, at der givet de strukturelle udfordringer kan skabes budgetmæssig balance og etableres et økonomiske råderum, der kan anvendes til strategisk prioriterede indsatser i Region Sjælland.

Den økonomiske udviklingsplan skal dermed understøtte omstillingen af Region Sjællands sundhedsvæsen i overensstemmelse med målene i Regionsrådets strategi. Udgangspunktet for denne omstilling vil være borgernes behov, så ressourcerne anvendes på en måde, der skaber størst mulig værdi for borgeren.

Givet at udviklingsplanen gælder for en fireårig periode, vil en række af planens forudsætninger om fx besparelsespotentialer kunne ændre sig med tiden, lige som resultatet af de årlige økonomiaftaler ikke er indarbejdet. Der vil derfor løbende blive fulgt op på planens forudsætninger og realisering.

Forslag til reduktioner

Med baggrund i forudsætningerne i robusthedsanalysen og det fremlagte budgetforslag er der udarbejdet følgende skøn over tilpasningsbehovet i 2019-2022. Tilpasningsbehovet vil sikre, at der udover budgetmæssig balance også kan realiseres et økonomisk råderum til nye prioriteringer:

(mio. kr.)	2019	2020	2021	2022
Ubalance	157,0	187,0	240,0	309,0
Tilpasningsbehov	157,0	187,0	240,0	309,0
Råderum	0,0	53,0	80,0	91,0

Det forventes således, at der med udviklingsplanen i 2020 vil være et råderum på 53,0 mio. kr. stigende til 91,0 mio. kr. i 2022. Dertil kommer effekten af de årlige økonomiaftaler.

Oversigt over forslag til økonomisk udviklingsplan

Forslaget til udviklingsplan, der skal realisere tilpasningsbehovet, er flerstrenget og har fokus på følgende indsatser:

• Strukturelle tiltag:

o Udvikling af det nære sundhedsvæsen

o Opfølgning på analysen af administration, herunder reduktion af administrationsgrad og etablering af gruppe af interne IT-projektledere

o Optimering af hjemtag mv.

o Reduktion af vikarudgifter

• Gennemgang af serviceniveau

o Tværgående gennemgang af specialer ift. kvalitetsstandarder og serviceniveau

o Respiratorpatienter

o Medicin

o Øget brug af digitale kommunikationsløsninger ift. patienter i ambulant behandling

• Reduktion af rammer

o Værdi for borgeren

o Generelle rammereduktioner

Tabellen nedenfor viser en oversigt over de foreslåede indsatser i udviklingsplanen og det forventede økonomiske potentiale, der kan realiseres. Indsatserne er beskrevet nærmere i det efterfølgende afsnit.

Indsats	2019	2020	2021	2022
Strukturelle tiltag
Strategi for det nære sundhedsvæsen	0	10,0	20,0	30,0
Intern gruppe af IT-konsulenter	3,0	3,0	3,0	3,0
Reduktion af administrationsgrad	16,5	33,0	33,0	33,0
Optimering af hjemtag mv.	0	-10,0	0	10,0
Reduktion af vikarudgifter	2,5	5,0	7,5	10,0
Gennemgang af serviceniveau mv.
Specialegennemgang	0	10,0	20,0	30,0
Respiratorpatienter	5,0	10,0	10,0	10,0
Medicinudgifter	0	0	0	0
Tilbud til patienter om brug af digitale kommunikationsløsninger	5,0	10,0	10,0	10,0
Reduktion af rammer
Værdi for borgeren	52,0	77,0	102,0	102,0
Rammereduktion	73,0	92,0	114,5	162,0
I alt (mio. kr.)	157,0	240,0	320,0	400,0

Balance i forslag til budget 2019

Hvis der er ønske om et råderum i 2019, udover de tidligere omtalte frie midler, vil det således kræve, at der iværksættes yderligere initiativer udover de foreslåede i den økonomiske udviklingsplan.

Foreslåede indsatser i den økonomiske udviklingsplan

Strukturelle tiltag

• Det nære sundhedsvæsen

Det indgår i Regionsrådets strategi, at der skal skabes en omstilling af det nære sundhedsvæsen med fokus på placering af sundhedsydelser tættere på borgerne. I den forbindelse skal nye digitale løsninger og samarbejdsformer udnyttes. Strategien skal sikre et kvalitetsløft i behandlingstilbuddene til borgerne, men omstillingen forventes samtidig at kunne frigive ressourcer, der kan investeres i videre udvikling af sundhedsvæsenet. Strategien skal derfor også danne grundlag for, at der i balance med borgernes behov kan findes de mest økonomiske løsninger og etableres samarbejde med almen praksis mv.

Det forventes, at det vil kunne føre til besparelser på 10,0 mio. kr. i 2020, 20,0 mio. kr. i 2021 og 30,0 mio. kr. i 2022.

• Insourcing af intern gruppe af IT-konsulenter

I møde den 4. juni 2018 har Regionsrådet som opfølgning på analysen af administration besluttet at insource IT-konsulentopgaver svarende til ca. 50% af bevillingen til ekstern bistand og etablere en intern gruppe af IT-konsulenter til bl.a. projektledelse.

Det skønnes at give et årligt provenu på 3,0 mio. kr. i 2019-2022.

• Administrationsgrad

Som led i ovennævnte opfølgning på analysen af administration har Regionsrådet ligeledes besluttet, at administrationsgraden skal reduceres til et maksimalt niveau på 7,5% ved udgangen af 2019, og at provenuet på 33,0 mio. kr. skal indarbejdes i budgetoplægget for 2020. Reduktionen af administrationsgraden svarer til ca. en reduktion på ca. 60 medarbejdere svarende til ca. 5 % af det samlede antal administrative medarbejdere.

Der lægges op til at fremrykke reduktionen af administrationsgraden, så potentialet i 2019 vil være et halvt års effekt svarende til 16,5 mio. kr. Fra 2020 og fremefter vil effekten være 33,0 mio. kr. årligt.

• Optimering af hjemtag mv.

Det indgår i Regionsrådets strategi, at der skal udarbejdes en samlet plan for hjemtag og en plan for udenregional behandling for at sikre, at 95% af Region Sjællands borgere behandles i eget væsen. Det vil kræve bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i Region Sjællands sygehusvæsen.

Der er i budgetoverslagsårene lagt forudsætninger ind om, at hjemtag skal bidrage med udgiftsreduktioner på 10,0 mio. kr. i 2019 og 41,0 mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021.

Der lægges op til, at der laves en samlet plan for kapacitetsudnyttelsen, der i højere grad har fokus på mulighederne for at indgå aftaler med andre regioner og evt. private leverandører, der vil kunne levere udvalgte behandlinger til billigere pris end Region Sjælland selv vil kunne producere til. Princippet i planen vil være, at Region Sjælland producerer mest muligt i eget væsen, dernæst køber hos andre offentlige leverandører og som sidste mulighed benytter private speciallæger eller hospitaler. Med denne plan vil Region Sjælland kunne sikre bedre kapacitetsudnyttelse i eget væsen samt en mere effektiv og optimeret produktion med afsæt i, hvor ydelserne kan fås bedst og billigst.

Tabel 1.7 Effekt ved øget hjemtag

(Mio. kr.)	2019	2020	2021	2022
Indarbejdet besparelse i BO-år	10,0*	41,0	41,0	41,0
Provenu ved indsats	10,0	31,0	41,0	51,0
Nettoeffekt i udviklingsplan	0,0	-10,0	0,0	10,0

* Reduceret med 25 mio. kr. i budgetforslag.

Med en sådan plan forventes det, at den resterende besparelse i 2019 på 10,0 mio. kr. vil kunne realiseres. Det forventes, at der i 2020 vil kunne realiseres et provenu på 31,0 mio. kr. svarende til merudgifter på 10,0 mio. kr., i 2021 et provenu på 41,0 mio. kr. som forudsat og i 2022 et provenu på 51,0 mio. kr. svarende til merindtægter på 10,0 mio. kr.

• Reduktion af vikarudgifter

Region Sjælland har et højt og stigende forbrug af vikarer fra eksterne bureauer bl.a. som følge af udfordringerne med at rekruttere fastansat personale. Udgifterne svarer til ca. 4% af sygehusenes samlede lønudgifter. For også at sikre kvaliteten i behandlingstilbuddene lægges der op til forskellige interne løsninger som fx

etablering af vikarkorps, der kan nedbringe vikarudgifterne. Der vil blive fremlagt modeller til den videre politiske drøftelse.

Det forventes i den forbindelse, at der kan realiseres et provenu på 2,5 mio. kr. i 2019 stigende til 5,0 mio. kr. i 2020, 7,5 mio. kr. i 2021 og 10,0 mio. kr. i 2022.

Gennemgang af serviceniveau mv.

• Specialegennemgang

Set i lyset af de generelle udfordringer, som Region Sjællands sundhedsvæsen står overfor, og især en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser, er der behov for at gennemgå de større kliniske specialer for at fastlægge tværgående standarder for kvalitet og serviceniveau og prioritere fremadrettede investeringer. Der skal herunder ses nærmere på økonomi og effektivitet, fx skal mulighederne for at reducere antallet af fysiske, ambulante kontroller belyses nærmere. Målet er at fastholde eller øge kvaliteten af behandlingstilbuddene og samtidig reducere omkostningerne. Der vil i 2019 blive udviklet et koncept for gennemgangen, der kan føre til, at der kan realiseres et provenu på 10,0 mio. kr. i 2020, 20,0 mio. kr. i 2021 og 30,0 mio. kr. i 2022.

• Respiratorpatienter

Region Hovedstaden har opnået effektiviseringsgevinster ved at samle visitation og leverance af behandlingstilbud til respiratorpatienter i en samlet organisatorisk enhed.

Det skal vurderes, om en tilsvarende model vil kunne overføres til Region Sjælland. Såfremt det er muligt, skønnes det, at det vil kunne give et provenu på 5,0 mio. kr. i 2019 stigende til 10,0 mio. kr. årligt i 2020-2022.

• Medicin

Udgifterne til særlig dyr sygehusmedicin har gennem en årrække været stigende. Det forudsættes, at væksten i medicinudgifterne i perioden 2019-2022 kan fastholdes på det forventede niveau gennem en målrettet regional indsats på medicinområdet, fx gennem en videreførelse og styrkelse af den medicinske task force.

• Øget brug af digitale kommunikationsløsninger i ambulante behandlinger Det indgår i Regionsrådets strategi, at Region Sjælland i højere grad vil benytte digitale løsninger i kontakten mellem bl.a. borgere og sygehuse. Det er samtidig et mål, at Region Sjælland har fleksible og individualiserede sundhedstilbud, og at patienten inddrages i egen behandling. Det er således vigtigt, at patienterne i dialogen med de sundhedsprofessionelle får tilbud om, at fx fysiske, ambulante kontroller kan erstattes af mere fleksible telefon- eller videomøder. Det vil samtidig medføre et mindre ressourceforbrug til fysiske ambulante kontroller.

Der forudsættes med dette initiativ et provenu på 5,0 mio. kr. i 2019 stigende til 10,0 mio. kr. årligt i 2020-2022.

Reduktion af rammer

• Værdi for borgeren

Der har i de seneste års budgetter været indarbejdet en pulje til ”Værdi for borgeren” på 100,0 mio. kr. Puljen er en incitamentsmodel, hvor formålet har været, at sygehusene og psykiatrien skulle belønnes for god kvalitet og effektivitet.

I 2018 har puljen været målrettet overholdelse af de otte nationale mål. I 2018 har 52 mio. kr. været målrettet overholdelse af udrednings- og behandlingsretten og dermed bedre kapacitetsudnyttelse på egne sygehuse. Da der endnu ikke er fuld målopfyldelse på udrednings- og behandlingsretten, er de afsatte midler gået til at finansiere det afledte forbrug på privathospitaler. Incitamentsmodelen tilsiger endvidere, at sygehusene finansierer forbruget på privathospitaler over 60,0 mio. kr. Hvis forbruget på privathospitaler bliver lavere end 60,0 mio. kr. tilføres midlerne til egne sygehuse.

Der vil i givet fald kunne realiseres reduktioner på 52,0 mio. kr. i 2019 stigende til 73,0 mio. kr. i 2020 og 100,0 mio. kr. i 2021 og 2022. Reduktion af de 53,0 mio. kr. som går til at finansiere forbruget på privathospitaler vil have samme effekt som en rammereduktion for sygehusene, hvis de ikke har forbedret kapacitetsudnyttelsen inden da.

• Rammereduktion

Det foreslås, at der i øvrigt gennemføres rammebesparelser på sygehusene, administration og øvrige områder i et omfang, der samlet set kan sikre balance i den økonomiske udviklingsplan. Der foreslås besparelser på ca. 0,8 % i 2019 svarende til 75,0 mio. kr.

Der foreslås endvidere besparelser på 90,0 mio. kr. i 2020, 112,5 mio. kr. i 2021 og 137, 5 mio. kr. i 2022. Ved at indarbejde kendte rammebesparelser i budgetoverslagsårene sikres sygehusene og øvrige enheder en så lang planlægningshorisont som muligt.

Vedtaget Budget 2019

Indholdsfortegnelse

Indledning/ læsevejledning                                        3

1. Sundhedsområdet                                            5

1.1 Indledning                                              5

1.2 Budgetoversigt                                            5

1.3 De økonomiske rammer                                      8

1.4 Somatisk sygehusvæsen                                      8

1.5 Primær Sundhed                                           11

1.6 Psykiatri                                               12

1.7 Koncern Service                                           12

1.8 Sygehusapoteket                                           13

1.9 Præhospitalt Center                                        14

1.10 Koncern IT                                             14

1.11 Øvrige områder                                           14

1.12 Produktion, Forskning og Innovation (PFI)                          19

1.13 Indtægter                                              19

2. Social- og Specialundervisning                                    21

2.1 Indledning                                              21

2.2 De økonomiske forudsætninger                                  22

2.3 Tværgående tiltag i budget 2019                                 22

2.4 Investeringer i 2019                                        24

2.5 Beskrivelse af de enkelte delområder                              25

3. Regional Udvikling                                           29

3.1 Indledning                                              29

3.2 Den budgetmæssige situation                                   30

3.3 Budgetforudsætninger                                       31

3.4 Udmøntning af budgetrammen                                  31

4. Fælles formål og administration                                    39

4.1 Indledning                                              39

4.2 Budget 2019 i hovedtal                                       39

4.3 Den administrative organisering                                 40

4.4 Budget 2018                                             41

4.5 Fordeling af fællesudgifter                                    42

5. Renter og Balance                                            43

5.1 Regelgrundlaget                                           43

5.2 Regionernes formue og gæld                                   43

5.3 Renteudgifter i budgettet                                     44

5.4 Forskydninger i balancen                                     45

6. Investeringsoversigt                                           49

6.1 Indledning                                              49

6.2 Oversigt over investeringerne                                   49

6.3 Sundhedsområdet                                          50

6.4 Socialområdet                                            51

6.5 Fælles formål                                            51

7. Generelle budgetforudsætninger                                   53

7.1 Økonomiske forudsætninger                                   53

7.2 Lånemuligheder                                           57

7.3 Bevillingsniveau                                           57

7.4 Regionens styringsregler                                      59

8. Autoriserede oversigter                                         61

8.1 Omkostningsbaseret bevillingsoversigt                             62

8.2 Udgiftsbaseret bevillingsoversigt                                 76

8.3 Oversigt over bevillingsansvarlige 2019                             91

8.4 Specificeret oversigt over bevillinger, pladser og takster 2019                105

8.5 Resultatopgørelse                                          112

8.6 Pengestrømsanalyse                                        114

8.7 Hovedoversigt 2019                                        119

8.8 Investeringsoversigt 2019                                     123

Indledning/læsevejledning

I det følgende præsenteres Region Sjællands budget for 2019 inklusiv overslagsårene 2020- 2022, som det er vedtaget af Regionsrådet den 24. september 2018.

Budgetpublikationen er samling af budgetmaterialet til 1. behandlingen og de ændringer og justeringer som den politiske budgetaftale og 2. behandlingen har medført.

I de følgende kapitler kan læses mere detaljeret om de forskellige budgetområder. I kapitel 1 behandles hovedkonto 1, som indeholder hele sundhedsområdet med både indtægter og ud- gifter. Kapitel 2 omhandler hovedkonto 2, der består af social og specialundervisningen i re- gionen. Regional Udvikling fremgår af hovedkonto 3, hvilket præsenteres i kapitel 3. I kapitel 4 behandles hovedkonto 4, som indeholder de fælles udgifter til planlægning, styring, service og administration. Herefter følger kapitel 5 om renter og balance for budget 2019. Regionens budget for anlæg findes i kapitel 6, og endelig fremgår de generelle budgetforudsætninger, der ligger til grund for budget 2019 som for eksempel økonomiaftale og pris- og lønfrem- skrivninger af kapitel 7. I kapitel 8 findes blandt andet bevillingsoversigter for både omkost- ningsbaseret budget og udgiftsbaseret budget, og begge dele er inklusive overslagsårene 2020-2022 Samt investeringsoversigter inklusive kvalitetsfondsprojekterne for Region Sjæl- land.

1. Sundhedsområdet

1.1 Indledning

Sundhedsområdet er samlet på hovedkontoen 1 i regionernes budget- og regnskabssystem. Hovedkontoen omfatter således regionens sygehuse samt Psykiatrien. Men også en række tilknyttede områder som udenregional behandling, medcinudgifter, sygesikring mv.

I gennemgangen af sundhedsområdets underliggende budgetområder vil det være det omkostningsbaserede budget beløbsstørrelser, der henvises til.

Der findes i kapitalt 8 oversigter over budgetoverslagsårene 2020-2022 opgjort på såvel omkostningsbaseret som udgiftsbaseret.

1.2 Budgetoversigt

Nedenstående tabel viser budget 2019 på sundhedsområdet henholdsvis omkostnings- og udgiftsbaseret.

Tabel 1.1 Sundhedsområdet – fordeling og udgifter og indtægter

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
SOMATISK SYGEHUSVÆSEN
Holbæk Sygehus	1.109.971,3	1.059.344,5
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse	2.049.719,7	1.946.158,4
Nykøbing F. Sygehus	803.348,9	786.695,6
Sjællands Universitetshospital	2.915.330,8	2.806.489,3
Epilepsihospitalet	4.814,7	0,0
Pulje til aktivitetsstigninger	8.107,3	8.107,3
Udenregional behandling	2.738.808,4	2.738.808,4
Høreapparatbehandling	64.031,0	64.031,0
Social- og arbejdsmedicinsk enhed	848,1	848,1
Medicoteknik Region Sjælland	86.722,4	86.722,4
Somatisk sygehusvæsen i alt	9.781.702,7	9.497.205,0
PRIMÆR SUNDHED
Sygesikring excl. Medicin	2.440.094,4	2.440.053,1
Sygesikringsmedicin	891.000,0	891.000,0
Respiratorpatienter	175.000,0	175.000,0
Primær Sundhed	51.116,4	50.611,7
Primær Sundhed i alt	3.557.210,7	3.556.664,8
PSYKIATRI
Udenregional behandling (psykiatri)	58.373,3	58.373,3
Kvalitetsudvikling af Psykiatrien	30.000,0	30.000,0
Psykiatri	1.147.379,2	1.127.490,3
Psykiatrien - Andel af fælles sundhedsudgifter	226.206,4	216.489,1
Psykiatrien - Fordeling af fælles sundhedsudgifter	-226.206,4	-216.489,1

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
Psykiatri i alt	1.235.752,5	1.215.863,6
KONCERNSERVICE
Koncernservice (HK. 1)	463.557,8	465.674,1
Koncernservice i alt	463.557,8	465.674,1
KVALITET OG UDVIKLING
Kvalitet og udvikling	45.128,6	45.128,6
Medicinpulje	857.000,0	857.000,0
Patientforsikring	119.999,7	119.999,7
Lægelig videreuddannelse	17.368,3	17.368,3
Udvendig bygningsvedligeholdelse	13.239,3	13.239,3
Kvalitet og udvikling i alt	1.052.735,9	1.052.735,9
SYGEHUSAPOTEKET
Sygehusapoteket	63.581,4	61.319,5
Sygehusapoteket i alt	63.581,4	61.319,5
PRÆHOSPITALT CENTER
Præhospitalt Center	73.509,0	70.891,4
Kontrakter	647.534,2	647.534,2
Præhospitalt Center i alt	721.043,2	718.425,6
KONCERN IT
EPJ-pulje	7.218,1	7.218,1
IT-kontrakter m.v. på sundhedsområdet	208.429,6	146.729,6
Afledt drift af IT-investeringer	22.021,3	22.021,3
Sundhedsplatformen (SUM)	0,0	0,0
PMO	0,0	0,0
Egenleverancer	0,0	0,0
Koncern IT i alt	237.669,1	175.969,1
ØVRIGE UDGIFTER
SOSU løn	64.192,9	63.392,0
Takstindtægter somatik og psykiatri	-323.783,4	-323.783,4
Budgettilpasning indkøb	-41.126,7	-41.126,7
Ledelsessekretariatet	5.702,8	5.702,8
Kommunikation	6.319,5	6.319,5
CPAP-apparater	12.697,3	12.697,3
Understøttelse af kvalitet, Værdi for borgeren	50.215,6	50.215,6
Kommunesamarbejde	18.000,1	18.000,1
Pulje til kræftplan III - screening	-0,4	-0,4
Fremme af budgetinitativer	8.400,0	8.400,0
Pulje til imødegåelse af udgifter (Bufferpulje)	84.010,1	84.045,2
Finansiering af leasing og OPP	18.258,6	18.258,6
Fremrykning af sygehusplanen	-10.000,0	-10.000,0
Sundhedsstrategi	32.454,5	32.454,5
Innovation	4.000,4	4.000,4
Gebyr for tilsyn	2.858,5	2.858,5
Pulje til Implementering af serviceassistentprojektet	7.118,8	7.118,8

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
Kræftplan IV	21.562,0	21.562,0
Demenshandlingsplan	7.854,5	7.854,5
Sundhedsplatform, drift	8.863,4	8.863,4
Finanslovsmidler	5.164,3	5.164,3
Tiltag i relation til det nære sundhedsvæsen	0,0	0,0
IT konsulenter	-3.000,0	-3.000,0
Specialegennemgang	0,0	0,0
Udmøntning af budgetaftalen	27.000,0	27.000,0
Øvrige udgifter i alt	6.762,8	5.997,1
PFI PRODUKTION-FORSKNING-INNOVATION
PFI Produktion	6.597,5	6.597,5
PFI Forskning	55.633,1	55.633,1
PFI Innovation	985,7	985,7
PFI i alt	63.216,3	63.216,3
Andel af fælles formål og adm. - DRIFT	694.500,4	773.548,0
DRIFT i alt	17.877.732,7	17.586.619,0
Andel af fælles formål og adm. – ANLÆG	-3.070,5	83.436,5
Andel af renter	9.182,6	9.182,6
OMKOSTNINGER I ALT	17.883.844,9	18.071.297,6
SUNDHED	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
1.000 kr.
INDTÆGTER
Bloktilskud	-14.925.084,5	-14.925.084,5
Overgangsordning	37.251,0	37.251,0
Statslig aktivitetsafhængig finansiering	-216.317,6	-216.317,6
Kommunal aktivitetsafhængig finansiering	-2.982.720,7	-2.982.720,7
Indtægter i alt	-18.086.871,8	-18.086.871,8
SUNDHED I ALT	-203.026,9	-15.574,2

*Som følge af at regionen har driftsoverenskomst med Filadelfia, indgår Epilepsihospitalet rent teknisk med udgifter og indtægter i regionens regnskab. Udgiften er 0 kr. (netto) opgjort udgiftsbaseret. Epilepsihospitalet indgår således ikke i udgiftsloftet. Region Sjællands udgifter til Filadelfia afholdes på det udenregionale område.

Som det fremgår af tabellen, er indtægterne på sundhedsområdet i alt 203,0 mio. kr. højere end omkostningerne i 2019.

Økonomiaftalen, der er indgået mellem Danske Regioner og regeringen den 5. juni 2018, er imidlertid udarbejdet på baggrund af udgiftsbaserede principper. Budgettet overholder det udmeldte udgiftsloft på 17.586.621 x.xx. idet regionen her budgetterer med drift på i alt 17.586.619 x.xx.

1.3 De økonomiske rammer for regionerne

De overordnede rammer for sundhedsområdet i regionen fastlægges i den årlige økonomiaftale, der indgås mellem Danske Regioner og regeringen.

Økonomiaftalen sætter rammen for Region Sjællands udgifter samt aktivitetsvækst, og danner grundlaget for beregningen af bloktilskud og øvrige indtægter.

De økonomiske rammer for økonomiaftalen skal ses i sammenhæng med budgetloven og det udmeldte driftsloft, som ved overskridelse kan medføre økonomiske sanktioner.

1.3.1 Økonomiaftalen

Økonomiaftalen for 2019 mellem Danske Regioner og regeringen medfører, at regionerne i forhold til 2018 på landsplan får et generelt løft (netto) på en mia. kr., som skal dække en række aftalte aktiviteter, herunder er 200,0 mio. kr. blev øremærket psykiatrien.

Der er ligeledes foretaget en opgørelse af effektiviseringsgevinster som følge af kvalitetsfondsbyggerier, og disse er tilbageført ud fra bloktilskudsnøglen. Der ligger således en omprioritering i modellen.

Forventningerne til effektiviseringsgevinster som følge af indkøbsbesparelser er uændret 1,5 mia. kr. for perioden fra 2015 til 2020.

Finansloven for 2018 har afsat midler til synlighedsreformen på 9,5 xxx.xx samt en reduktion på praksisområdet m.v. som følge af digitalisering. Finanslovsmidlerne udgør samlet 5,2 mio. kr., der er indarbejdet på i en pulje til senere udmøntning.

Kravet om et årlig produktivitetsvækst på 2 % er afskaffet.

Økonomiaftalen sætter fokus på nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet. En ny såkaldt nærhedsfinansiering indfases fra 2019, som en ny styringsmodel. Den nye styringsmodel betyder, at det primære fokus er på sammenhæng og behandling i det nære sundhedsvæsen.

I Økonomiaftalen er der i 2019 fastlagt et anlægsloft (ekskl. kvalitetsfondsbyggerierne) for regionerne under ét på 2,45 mia. kr. Der er fastlagt et samlet niveau for regionernes forbrug på kvalitetsfondsbyggerierne på i alt 4,8 mia. kr. i 2019.

Det samlede bloktilskud til regionerne fordeles ud fra en række objektive kriterier, der genberegnes hvert år. Det betyder, at bloktilskudsandelen varierer fra år til år. I 2019 ændres bloktilskudsandelen fra 15,381 % i 2018 til 15,370 % i 2019. Den isolerede virkning heraf udgør et tab på ca. 10,0 mio. kr. på sundhedsområdet.

Den konkrete udmøntning af de centralt udmeldte rammer i Region Sjælland fremgår af de relevante afsnit i det følgende.

1.4 Somatisk sygehusvæsen

Det somatiske sygehusvæsen tegner sig for i alt 9,8 mia. kr. Ud over egne sygehuse dækker området over udgifter til behandling uden for regionen, både på private og andre offentlige sygehuse.

1.4.1 Videreudvikling af værdibaseret styring

Indførelsen af nærhedsfinansiering sker i naturlig forlængelse af de seneste års fokus på omlægning af aktiviteten og vurderes at være nødvendig for at realisere det ønskede skifte i fokus fra aktivitetsstyring til værdibaseret styring.

Region Sjælland besluttede i 2017 at erstatte aktivitetsbaseret finansiering med værdibaseret styring med fokus på patientens behov og patienttilfredshed. I 2018 blev den værdibaserede styring yderligere udfoldet og fokuseret på de otte nationale mål. Det blev i budgetaftalen for 2018 politisk besluttet, at der er fokus på overholdelse af kræftpakkeforløb, udrednings- og behandlingsretten, genindlæggelser, patienttilfredshed og registrering i kvalitetsdatabaser. Det betød i forhold til udrednings- og behandlingsretten, at det blev sygehusenes forpligtigelse at sikre, at der er den fornødne kapacitet, så patientrettigheder på egne sygehuse overholdes, og der således kun viderehenvises patienter til behandling på privathospitaler og andre offentlige sygehuse på de områder, hvor regionen ikke har den specialiserede behandling.

Der stilles ikke et specifikt krav om aktivitetsstigning på sygehusene i 2019, idet overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten forudsætter, at kapacitetsudnyttelsen på sygehusene optimeres, og produktiviteten dermed vil blive forbedret. Dermed fastholdes samme praksis som i 2017 og 2018.

Dertil kommer, at der fortsat arbejdes systematisk med omlægninger af driften, som den nye styringsmodel understøtter, som f.eks. omlægning fra stationær til ambulant behandling, ”vende patienter i døren” i akutmodtagelser m.m. Dette arbejde er en forudsætning for at kunne realisere en bedre kapacitetsudnyttelse på egne sygehuse.

Dette vil i 2019 blive yderligere understøttet af den nye nærhedsfinansiering, som skal understøtte en omstilling, hvor behandlingen flyttes ud af sygehusene og tættere på borgerne.

Nærhedsfinansieringen indebærer, at regionerne skal præstere resultater på følgende fem kriterier:

Tabel 1.2 Kriterier i nærhedsfinansieringen

1	Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger	Krav til retning
2	Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker (med KOL og/eller type 2-diabetes)	Krav til retning
3	Reduktion i andel indlæggelser, der fører til en genindlæggelse	Krav til retning
4	Stigning i andel af virtuelle forløb	Krav til retning
5	Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten (implementeringsplan for systemtilpasninger til datadeling)	Objektivt mål

De fire første kriterier er datakriterier, hvor målopfyldelsen er betinget af, at regionerne præsterer bedre på den tilknyttede indikator end året før. Det vil sige baseline for de fire kriterier er niveauet i 2018, som opgøres i april 2019. Baseline for 2019 er dermed ikke kendt endnu. Det femte kriterie har et objektivt mål om, at der skal leveres et skema, hvor regionen dokumenterer sin implementeringsstrategi for to IT-projekter. Der er nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der skal kigge på afgrænsningen af enkelte kriterier.

Opgørelsen af målopfyldelsen for de fem kriterier foretages ultimo marts 2020. Hvis en region ikke har opfyldt minimum fire ud af de fem kriterier, vil en procentdel af regionens andel af puljen skulle tilbagebetales til staten. I 2019 er det aftalt, at der kun vil være halv efterregulering forstået på den måde, at det kun er halvdelen af puljen, der beregnes eventuel efterregulering af.

1.4.2 Fremrykning af sygehusplanen

Region Sjællands sygehusplan er et centralt fundament for regionens arbejde. Siden 2016 er de akutte medicinske patienter blevet samlet på de fire akut sygehuse. Det har skabt ledig fysisk kapacitet på Roskilde og Næstved Sygehuse, som kan anvende kapaciteten til udvidelse af behandlingerne af egne borgere på både hoved- og regionsfunktionsniveau.

I lyset af specialeplanen for 2018 og fremrykning af sygehusplanen er det forudsat, at det vil være muligt at reducere udgifterne med 10,0 mio. kr. i 2019 og 35,0 mio. kr. i 2020.

1.4.3 Understøttelse af kvalitet – værdi for borgeren

Incitamentsmodellen ”Værdi for Borgeren” vil i 2019 være centreret omkring opfyldelsen af de 8 udvalgte nationale mål.

Oprindelig pulje ved 1. behandlingen udgjorde 102,2 mio. kr., hvoraf der er blevet prioriteret 52,0 mio. kr. til at opnå balance i 2019 jf. den økonomiske udviklingsplan.

Budgettet udgør herefter 50,2 mio. kr. i 2019 og er afsat på en særlig pulje til senere udmøntning.

1.4.4 Udenregional forbrug

I budgetlægningen er der taget udgangspunkt i det forventede regnskabsresultat for 2018 opgjort pr. 31. maj 2018. Derudover er der forudsat en erfaringsbaseret vækst fra 2018 til 2019 især på det højt specialiserede område på 2 %.

Der er i 2019 budgetlagt med et forbrug på privathospitaler på 1o mio. kr., hvilket er en konsekvens af den tilrettede styringsmodel, hvor sygehusene forudsættes at realisere fuld overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i 2019.

Endelig er der forudsat en vækst på 14,0 mio. kr. i forhold til medicinudgifter til særlige udvalgte områder.

Der er endvidere korrigeret for helårsvirkningen af allerede besluttede hjemtagelsesprojekter.

I 2018 ibrugtages det nye partikelterapicenter på Aarhus Universitetshospital, hvorved behandlingsmulighederne udvides. Der er forudsat et forbrug på dette område på ca. 9,0 mio. kr. i 2018, 16,0 mio. kr. i 2019 og stigende til 20,0 mio. kr. i 2020. Der er aftalt en model, hvor der betales efter forbrug, og en fælles underskudsdækning er aftalt imellem de fem regioner i opstartsperioden.

Der er indarbejdet en erfaringsbaseret opdrift på 2,5% til nye behandlinger m.v. i 2018.

1.4.5 Pulje til aktivitetsstigninger

Der er afsat 8,1 mio. kr. til understøttelse af målrettet meraktivitet på Garantiklinikken på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Her tilbydes der indenfor udvalgte specialer behandlinger på områder, hvor der er stor efterspørgsel.

Puljen forventes udmøntet varigt til sygehusene i foråret 2019.

1.4.6 Høreapparatområdet

Høreapparatområdet koordineres af den fælles visitation til høreapparatbehandling på Audiologisk Klinik i Slagelse, der er en del af regionens øre-, næse- og halsafdeling.

Visitationen modtager henvisninger til høreapparatbehandling og på den baggrund visiteres borgerne til behandling på egne offentlige klinikker eller speciallæge med særlig aftale om

høreapparatbehandling. Hvis borgeren ikke ønsker at benytte det offentlige tilbud, modtager borgeren en bevilling til et privat erhvervet høreapparat, som regionen yder tilskud til.

Udgangspunktet for budgetteringen af høreapparatsområdet for 2018 er det forventede regnskab for 2018 pr. 31. maj 2018.

Der er indarbejdet en forventet realvækst på 1,5% fra 2018 og frem. Bevillingen har et samlet budget i 2019 på 64,0 mio. kr.

1.4.7 Førtidspension- og fleksjobreform

I forbindelse med førtids- og fleksjobreformen skal regionen yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne i sager vedrørende tildeling af førtidspension eller tilbud om ressourceforløb.

Regionens sundhedsfaglige rådgivning til kommunerne i sager om førtidspension og ressourceforløb består af en sundhedskoordinationsfunktion og en klinisk funktion. Der er indgået en samarbejdsaftale med regionens kommuner om opgaven, herunder finansieringen af ydelserne, som betales fuldt ud af kommunerne. Bevillingen skal derfor være adskilt fra sygehusvæsenet, og nettoudgiften for regionen er 0 kr. På området er der afsat 0,8 mio. kr. til finansiering af et forskningsprofessorat.

1.5 Primær Sundhed

1.5.1 Sygesikringsudgifter

Budgettet for sygesikring excl. medicin er i 2019 på 2.440,1 mio. kr., hvilket er 1,3 % højere end det forventede regnskab for 2018 pr. 31. maj. 2018.

Baggrunden herfor er først og fremmest fuld effekt af ny overenskomst for almen praksis (+ 73,5 mio. kr.), men også merudgifter på 65,0 mio. kr. som følge af indgåelse af kontrakter i 2018 med private leverandører (udbudsklinikker) med henblik på sikring af lægedækning i regionen.

Indgåelse af nye kontrakter med udbudsklinikker i 2019 er ikke indregnet i budget 2019. Overenskomsten med tandlægerne er opsagt pr. 1. juni 2018. Der er i budget 2019 indregnet en besparelse på yderligere 20,0 mio. kr. ud over de 20,0 mio. kr., der blev indarbejdet i budget 2018. Målet er således, at udgiftsniveauet på tandlægeområdet skal tilbageføres til 2011-niveau.

1.5.2 Sygesikringsmedicin

Forudsætninger om udgiftsniveauet for sygesikringsmedicin indgår i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Dette niveau på 891,0 mio. kr. er indarbejdet i budget 2019, hvilket svarer til niveauet for det forventede regnskab 2018.

Prisloftaftale mellem Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen udløber den 15. december 2018. I budget 2019 er det forudsat, at der indgås aftale om en forlængelse, således at udgifterne til sygesikringsmedicin kan fastholdes på det hidtidige niveau.

1.5.3 Respiratorpatienter

Der budgetteres ud fra de forventede konkrete udgifter på de enkelte ordninger. I 2018 er antallet af ordninger fastholdt på ca. 111 patienter, hvilket indikerer, at aktivitetsniveauet på området har fundet et nyt og lavere leje.

Der er i den økonomiske udviklingsplan forudsat en besparelse på 5,0 xxx.xx. i 2019 og stigende til 10,0 xxx.xx. i 2020 og frem.

Budgettet udgør i 2019 175,0 mio. kr.

1.5.4 Primær sundhed i øvrigt

Området dækker udgifter til daglig administration af de syv overenskomstområder, udvalgsbetjening (samarbejdsudvalg og politiske udvalg), drift af den regionale tandpleje, rekruttering og fastholdelse på praksisområdet og ”Tidlig opsporing af kræft”.

Det samlede budget er på 51,1 mio. kr.

1.6 Psykiatri

Det samlede budget på psykiatriområdet er i 2019 på 1.235,8 mio. kr. Heraf udgør det udenregionale forbrug 58,4 mio. kr.

1.6.1 Eget væsen

Psykiatriens driftsramme er på 1.147 mio. kr.

Aktivitetsbudgettet for psykiatrien består af ambulante besøg, udskrivninger og telemedicinske ydelser, idet det vil understøtte det skift i behandling, som der ønskes på udvalgte områder.

1.6.2 Det udenregionale område

I budgettet for 2019 er der taget udgangspunkt i det forventede regnskabsresultat for 2018 opgjort pr. 31. maj 2018.

Et element i den forventede aftale med Region Hovedstaden er et højere forbrug på Sct. Hans i Roskilde. Budgettet er derfor forhøjet med 17,0 mio. kr.

1.6.3 Særlige psykiatriske pladser

I 2019 vil driften af de 23 særlige psykiatriske pladser være fuld implementeret. De sidste pladser etableres ultimo 2018.

Pladserne er målrettet særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, der er udad reagerende, har uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte også har misbrugsproblemer og/eller en dom til behandling.

Kommunerne finansierer en andel på 1,4 mio. kr. pr. plads, jf. afsnit 2.8 under Takstindtægter – somatik og psykiatri. Resten af finansieringen kommer fra Region Sjælland selv og bloktilskudsmidler.

1.6.4 Kvalitetsudvikling af Psykiatrien

I forbindelse med økonomiaftalen for 2019 er der afsat 30,0 mio. kr. i 2019 og frem til kvalitetsudvikling af Psykiatrien. Det er et generelt løft i Psykiatrien i de kommende år, hvor der vil være fokus på fortsat ligestilling mellem psykiatri og somatik, øget sammenhæng i indsatserne, højere kvalitet, mindre tvang og tidligere indsatser for børn og unge.

1.6.5 Psykiatriens andel af fælles sundhedsudgifter

Der er med virkning fra budget 2019 oprettet en ny funktion i kontoplanen, som rent teknisk skal gøre det muligt at bl.a. opgøre Psykiatriens andel af de samlede driftsudgifter til sundhedsvæsen i Region Sjælland. Der er alene tale om tekniske ændringer i budget- og regnskabsreglerne, som ikke påvirker de nuværende budgetrammer og styringsvilkår.

1.7 Koncernservice

Koncern Service varetager serviceopgaver på sygehusene og er kontraktholder for eksterne leverandører inden for områderne rengøring og service, portørtjeneste, depotopgaver, transport

mellem sygehusene, arealpleje, vintertjeneste, vask og madleverancer. Koncernservice har budgettet til løsning af de fleste af opgaverne. Dog leveres vask og mad direkte til sygehusafdelingerne mod betaling på baggrund af deres konkrete efterspørgsel.

Endvidere er Koncern Service ansvarlig for driften af servicefunktioner i Regionshuset.

På sundhedsområdet 1 er det samlede budget til Koncern Service på 464,0 mio. kr. På Fælles formål er budgettet til Koncern Service på 27,0 mio. kr.

Koncern Service er ansvarlig for regionens serviceassistentkoncept, der over en årrække vil uddanne hovedparten af regionens rengørings- og servicemedarbejdere, der endnu ikke er uddannet til serviceassistenter. I takt med at medarbejderne bliver uddannet, skal de indgå i den daglige opgavevaretagelse i de kliniske afdelinger, hvor de lokale implementeringsgrupper vurderer, det giver værdi for patientbehandlingen. Konceptet betyder, at serviceopgaver som udføres af plejepersonalet, fremover kan varetages af servicepersonale, således at der frigives resurser til plejeformål.

Herudover er Koncern Service ansvarlig for gennemførelse af konceptet ”fritvalgsmenu”. Ombygningerne af køkkenet i Holbæk er gennemført, og leverancerne til Sjællands

Universitetshospital, Holbæk Sygehus samt Psykiatrien i Roskilde er overgået til ”fritvalgsmenu”. Ombygningen af køkkenet i Slagelse er i gang, og leverancerne herfra er planlagt til at overgå til ”fritvalgsmenu” fra årsskiftet 2018/2019. Konceptet betyder, at patienterne får flere valgmuligheder med hensyn til bespisning, både hvad angår menuvalg, og hvad angår tidspunkt for indtagelse af maden. Formålet er, at alle patienter får og spiser velsmagende og veltilberedt mad i tilstrækkelige mængder under indlæggelse på regionens sygehuse.

1.8 Sygehusapoteket

Sygehusapoteket har et nettodriftsbudget på 63,6 mio. kr., men indkøber og videresælger lægemidler til indkøbspris for 1 mia. kr. om året. Budgettet skal dække de dele af Sygehusapoteket, der ikke er indtægtsdækkede, mens der for de producerende dele af Sygehusapoteket skal være balance mellem indtægter og omkostninger.

Sygehusapoteket forsyner Region Sjællands sygehuse med lægemidler og yder service og rådgivning vedr. lægemidler. Sygehusapoteket indkøber, lagerholder, distribuerer og sælger lægemidler. Sygehusapoteket fremstiller endvidere lægemidler til brug på sygehuse i Region Sjælland og i andre regioner.

Sygehusapoteket har aftaler om medicinservice med de fleste kliniske afdelinger på regionens sygehuse og aftaler om klinisk farmaceutisk service med flere afdelinger. Sygehusapoteket understøtter endvidere regionen i rationel anvendelse af lægemidler, herunder i forhold til Den regionale Lægemiddelkomite og medicinpuljen.

Rammerne for Sygehusapotekets drift udvikler sig til stadighed:

• Implementering af opgradering af Sygehusapotekernes fælles IT-system ApoVision.

• Implementering af serialisering, dvs. entydig identifikation af alle lægemidler på markedet ved scanning af 2D-stregkoder for at undgå forfalskede lægemidler.

• Sygehusapoteksplan 2016-22, som bl.a. indebærer fysisk flytning af flere af Sygehusapotekets funktioner og teknologisk automatisering af arbejdsprocesser.

1.9 Præhospitalt Center

Budgettet for Præhospitalt Center er opdelt i to områder:

• Præhospitalt Center (sekretariatet)

• Kontrakter

1.9.1 Præhospitalt Center

Budgetområdet omfatter udgifter til sekretariatet inklusiv den præhospitale enhed, AMK-læge, AMK-vagtcentral, AMK-sygeplejersker, befordringsservice samt PIT (Præhospital Interhospital Transport).

Det samlede budget på Præhospitalt Center (sekretariatet) er i 2019 på 73,5 mio. kr.

1.9.2 Kontrakter

Det samlede budget på kontrakter er i 2019 på 647,5 mio. kr.

Området dækker over udgifter til den egentlige befordring. Dvs. udgifter til både siddende og liggende patienttransport, akutbiler, helikopter, befordringsgodtgørelse samt udgifter til PPJ (Præhospital Patient Journal).

Budgettet for 2019 og overslagsår bliver foretaget på baggrund af en række konkrete analyser af den forventede udgiftsudvikling på hvert enkelt delområde, herunder virkninger af ambulancekontrakten med Falck.

1.10 Koncern IT

På sundhedsområdet er alle bevillinger vedrørende IT samlet under bevillingen Koncern IT. Bevillingen indeholder en række forskellige budgetområder. Der er i alt afsat 237,7 mio. kr. i 2019.

Midlerne er opdelt i en EPJ-pulje på 7,2 mio. kr., en pulje til IT-kontrakter på sundhedsområdet på 208,4 mio. kr. samt en pulje til afledt drift af IT-projekter på 22,0 mio. kr.

Se desuden kapitel 6 for anlægsinvesteringer i IT.

1.11 Øvrige områder

I det følgende nævnes budgetområder, hvor særlige forhold gør sig gældende.

1.11.1Medicinpuljen

Under bevillingen Kvalitet og Udvikling er der afsat midler til dækning af udgifter til særlig dyr medicin.

Budgettet til særlig dyr medicin blev i løbet af 2018 forhøjet. Årsagen hertil skal bl.a. ses i lyset af, at nye og dyre præparater er taget i brug i løbet af 2018.

Budgettet på medicinpuljen er på 857,0 mio. kr. i 2019. Beløbet er budgetlagt ud fra en konkret vurdering af den generelle udvikling på baggrund af forbruget i første halvdel af 2018. Dertil kommer en vurdering af den økonomiske virkning af en række konkrete lægemidler.

Der er indregnet en forventet årlig realvækst på 5,8 % i overslagsårene.

1.11.2 Patienterstatning

Udgifterne til patienterstatning er placeret på et budgetområde under bevillingen Kvalitet og Udvikling.

I budgettet tages der udgangspunkt i budgetopfølgningen pr. 31 maj 2018, hvor det forventede regnskab 2018 er 127,4 mio. kr.

Budgettet til patienterstatning er i 2019 på 120,0 mio. kr.

Budgettet består af hhv. udgifter til administration af patientombuddet og udgifter til erstatningsudbetalinger.

Vedrørende erstatningsudbetalinger er der indarbejdet en pulje på 20 mio. kr. til særligt store udbetalinger.

Der er indarbejdet årlig realvækst vedr. erstatningsudbetaling på 2% fra 2019 og frem.

1.11.3 SOSU-løn

Udgifterne til uddannelse af social- og sundhedsassistentelever er afsat som et budgetområde under ”Øvrige udgifter”. Tilrettelæggelsen af uddannelsen er ændret i 2017, således at der optages færre elever pr. årgang, men til gengæld er uddannelsen længere.

Der er i 2019 afsat 64,2 mio. kr. Beløbet forventes at stige i de kommende år i takt med indfasning af den nye ordning.

1.11.4 Takstindtægter – somatik og psykiatri

De samlede takstindtægter i budget 2019 er på 323,8 mio. kr.

Udgangspunktet for budgetteringen af takstindtægterne for 2019 er det forventede regnskab for 2018 pr. 31. maj 2018. Det forventede regnskabsresultat for 2018 er alene fremskrevet med pris- og lønfremskrivningen, idet der ikke forudsættes at være nogen aktivitetsudvikling på området fra 2018 til 2019.

Regionen modtager indtægter fra kommunerne for færdigbehandlede somatiske og psykiatriske patienter samt medfinansiering vedr. hospice og ambulant genoptræning. Budgetopfølgningen pr.

31. maj 2018 viser, at der i 2018 forventes indtægter på 46,0 mio. kr. Der er i budget 2019 forudsat samlede indtægter på dette delområde på ca. 46,0 mio. kr.

En del af finansieringen til Regions Sjællands drift af de 23 særlige psykiatriske pladser vil i 2019 og frem komme via takstbetalingen fra kommunerne. Den kommunale takstbetaling er fastsat til 1,4 mio. kr. pr. plads. Der er i budget 2019 og frem afsat 33,0 mio. kr. årligt i takstindtægt.

1.11.5 Indkøbsbesparelser og konkurrenceudsættelse

Region Sjælland vil i 2019 og årene frem fortsætte med tiltag inden for indkøbsområdet, der skal høste gevinster. Det vurderes muligt i 2019 at nå målene for besparelser på indkøb i 2018 gennem bl.a. en særlig prioritering af indsatsen i forhold til tre økonomisk store indkøbsområder. Planen, der er iværksat, forholder sig til de krav, der svarer til regionens andel af regionernes samlede besparelseskrav på 1 mia. kr. Den samlede varige nettobesparelse i 2019 vurderes i budgettet at blive på i alt ca. 41,1 mio. kr.

1.11.6 Ledelsessekretariatet

Det samlede budget udgør i alt 5,7 mio. kr. Heraf er der afsat en pulje på 5 mio. kr. til særlige strategiske formål. Budgettet er reduceret med 3,5 mio. kr. svarende til bevillingen til det elektroniske forskningsbibliotek DEFF, der er flyttet til Produktion, Forskning og Innovation.

1.11.7 Besparelsespulje

Region Sjælland gennemførte i foråret 2018 en analyse af den administrative organisering. På denne baggrund blev der udarbejdet forslag til udvikling af en optimeret administrativ organisering, som passer til regionens målsætninger og behov. Der er sat måltal for omfanget af administrationen (samlet for central administration på Fælles formål og decentral administration på sundhedsområdet). Målet er en administrationsgrad på 7,5% med udgangen af 2019, der svarer til en reduktion på ca. 60 årsværk og en besparelse på 33,0 mio. kr.

Der oprettes en negativ pulje på -33 mio. kr. fra 2020. Puljen placeres under sundhedsområdet til senere udmøntning på sundhed og fælles formål og administration.

1.11.8 CPAP-apparater

CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerligt overtryk i luftvejene), og budgetområdet dækker over udgifterne til regionens apparater indenfor området, bl.a. behandling for søvnapnø. Budgettet for 2019 er 12,7 mio. kr.

Udgiftsniveauet til CPAP apparater har været stabilt siden 2015 trods tidligere forventninger om stigende udgifter. Det stabile udgiftsniveau kan bl.a. henføres til indkøbsbesparelser, der har modsvaret aktivitetsstigningen. I 2019 forventes ikke udsving i udgifterne til CPAP-apparater, men tidligere erfaring har dog vist, at det er vanskeligt at forudsige områdets økonomiske udvikling.

1.11.9 Samarbejde med kommuner og praksisområdet

Indsatsen for styrkelse af det nære sundhedsvæsen på tværs af regionen, kommunerne og praktiserende læger fortsætter og tilpasses Regionsrådets strategi og den sundhedsaftale, som er under udarbejdelse og træder i kraft medio 2019.

Der er i 2019 afsat 18,0 mio. kr. til driftsudvikling og projekter, hvilket er på niveau med tidligere år.

Af de 18,0 mio. kr. er 5,5 mio. kr. foreløbigt disponeret til varig understøttelse af Sundhedsaftalen, Broen til bedre sundhed, forskningsunderstøttelse, kvalitetsudvikling, EU-fundraising, understøttelse af almen praksis deltagelse i udviklingsarbejde, drift af Kompetencecenter for Lungemedicin (KOL Kompetencecenter) samt aktiviteter relateret til udarbejdelse af Sundhedsprofilen.

Af puljen er endvidere reserveret 7,2 mio. kr. til igangværende projekter, som forventes afsluttet i 2019 eller 2020. Det drejer som om Tværsektorielt Geriatrisk Team på Holbæk Sygehus, Aktiv patientstøtte, Implementering af TeleKOL-projektet samt Sundhedsstrategisk ledelse samt populationsbaserede indsatser samt implementering af den nye sundhedsaftale. De resterende 3,0 mio. kr. forudsætter behandling i Sundhedskoordinationsrådet og Regionsrådet.

1.11.10 Pulje til Kræftplan III - screening

Som en del af finansloven for 2011 blev der indgået aftale om Kræftplan III. Kræftplan III justeres som en del af Lov- og Cirkulæreprogrammet frem til 2023. Der udestår regulering for årene 2022 og 2023.

Af de til regionen overførte midler, resterer der udmøntning af 5,3 mio. kr. i 2020 og 5,2 mio. kr. i 2021.

Udmøntning af puljen er forankret i Kvalitet og Udvikling.

1.11.11 Pulje til fremme af budgetinitiativer

I 2017 besluttede Regionsrådet, at der skulle etableres en regionalt forankret lægeuddannelse og speciallægeuddannelse. Der afsættes midler til etablering af kandidatuddannelse i Region Sjælland.

Uddannelsen forankres på Sjællands Universitetshospital. Der er afsat årligt 7,7 mio. kr. i 2019 og frem.

Ansvar for udmøntning af midlerne er placeret hos Kvalitet og Udvikling.

I maj 2018 har Forretningsudvalget drøftet en ny model for organisering af screening for brystkræft. Der blev besluttet at beholde en decentral model med to mobile enheder samt anvendelse af Ringsted Sygehus. Modellen indebærer indkøb via anlæg af en ny trailerbus som erstatning for to slidte og drift ustabile enheder.

På puljen til fremme af budgetinitiativer afsættes årligt driftsmidler på 0,7 mio. kr. fra 2019 og fremefter.

1.11.12 Pulje til imødegåelse af udgifter (bufferpulje)

Budgetloven fastsætter et udgiftsloft for regionerne. Der er knyttet sanktioner til en eventuel overskridelse af loftet. Dette skærper kravet til, at budgettet ikke må overskrides ved regnskabsafslutningen.

Det kan dog ikke undgås, at der vil kunne opstå budgetpres, dels som følge af afvigelser, der kommer så sent, at det ikke er muligt at realisere korrigerende handlinger, dels til imødegåelse af ubalancer i overførsel af uforbrugte midler ind i året og ud af året samt andre forhold. Der er derfor i lighed med andre år afsat en pulje på sundhedsområdet til imødegåelse af uforudsete udgifter.

I lyset af den strukturelle ubalance, som er grundlaget for den økonomiske udviklingsplan, forhøjes puljen med 35 mio. kr. fra 2019 og frem. Hermed skabes der også mulighed for at igangsætte tiltag der på sigt bidrage til at skabe balance på det samlede sundhedsområde.

Udmøntningen af puljen er forankret i Regionsrådet. Beløbet i 2019 og frem er på 84,0 mio. kr.

1.11.13 Pulje til finansiering af leasingudgifter

I konsekvens af anlægsloftet har det været nødvendigt fortsat at omlægge finansieringen af en række anskaffelser til leasing. Det gælder investeringsrammer på sygehuse og andre enheder samt apparaturpuljen. Leasingudgifter vedr. investeringsrammerne afholdes af de berørte enheder.

Af puljen er der i 2019 afsat midler til dækning af den regionale apparaturpulje 2019. Disse vil blive udmøntet løbende. På grund af pres på anlægsloftet vil anskaffelser også fremover skulle leasingfinansieres. Der er i overslagsårene indarbejdet midler til dækning heraf.

I alt foreslås afsat 18,3 mio. kr. i 2019.

1.11.14 Sundhedsstrategi

I forbindelse med økonomiaftalen 2016 blev der udmøntet midler til realisering af Sundhedsstrategien. Puljen dækker over en bred vifte af initiativer fra tidlig opsporing af kræft til styrkelse af den praktiserende læge. Indsatsområderne er oprindeligt beskrevet i publikationen ”Jo før – jo bedre”.

Der er løbende siden 2016 foretaget udlodninger fra puljen. Puljen giver mulighed for at prioritere midler til en styrket indsats på det medicinske område.

Puljen udgør 32,5 mio. kr. i 2019, heraf er der 11,2 mio. kr. til det medicinske område.

1.11.15 Innovation

Regionen har særlig fokus på arbejdet med innovation. Innovation skal styrkes og i endnu højere grad bruges som et redskab til at understøtte regionens strategier. De 4,0 mio. kr. skal især bruges til finansiering af større innovationsprojekter, der på sigt kan spredes og dermed gavne hele regionens sundhedsvæsen.

Udmøntningen af puljen er forankret i PFI Produktion, Forskning og Innovation.

1.11.16 Gebyr for tilsyn

Det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder betyder, at regionerne får udgifter i forhold til årligt gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er afsat 2,9 mio. kr. til formålet.

Afholdelse af udgifter på puljen er forankret i Koncern Økonomi.

1.11.17 Serviceassistentprojektet

Der er i budget 2019 indarbejdet et puljebeløb på 7,1 mio. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med implementeringen af serviceassistentprojektet.

Puljen skal dække merudgifter i forbindelse med løngaranti og manglende produktivitet som følge af, at konceptet ikke implementeres i klinikken, før der er uddannet tilstrækkeligt med serviceassistenter.

1.11.18 Pulje til Kræftplan IV

I forbindelse med økonomiaftalen for 2018 fik Region Sjælland tilført midler til kræftplan IV til bl.a. til udvidelse af kapacitet, individuel behandling, forebyggelse og løft af kvalitet m.m.

Midlerne vil over de næste år udgøre 21,6 mio. kr. i 2019 og 40,4 mio. kr. i 2020. Udmøntning af puljen er forankret i Kvalitet og Udvikling.

1.11.19 Demenshandlingsplanen

I forbindelse med økonomiaftalen for 2018 fik Region Sjælland tilført midler (satspuljeaftalen 2016-2019) til Demenshandlingsplanen 2017-2025. Der udmøntes 7,9 mio. kr. årligt til ”bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende”. Pga. forsinkelse i opgaven i 2017 og delvis i 2018 er midler afsat fra 2018 til 2021.

Udmøntning af puljen er forankret i Kvalitet og Udvikling.

1.11.20 Finanslovsmidler

Puljen ”Finanslovsmidler” er en samling af statslige initiativer. Puljen udgør 5,2 mio. kr. i 2019 samt overslagsårene og vil indeholde forskellige statslige initiativer, der endnu ikke er udmøntet. Fra 2019 består puljen af initiativer vedr. akut videotolkning 1,6 mio. kr., udgående palliative teams på 0,8 mio. kr. og national helikopterordning 7,0 mio. kr. Dertil kommer negativ post på 4,2 mio. kr., som består at tilbagebetalingskrav vedr. udbredelse og drift af digitale forløbsplaner og øvrige digitaliserings tiltag på praksisområdet.

1.11.21 Udmøntning af budgetaftalen

I forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for 2019 blev parterne enige om at udmønte en række initiativer.

Tabel 1.3 Udmøntning af budgetaftale 2019

Puljer	Mio. kr.
Sundhedsplatformen	5,0
Grå stær behandling	2,0
Høreapparater	7,0
Forebyggende indsats med træning frem for operation	5,0
Social sygeplejersker på sygehuse	3,5
Kommunikation på akutafdelingerne	1,0
Døgnbemanding Næstved og Roskilde skadestuer	3,0
Information om influenzavaccinationer	0,5
I alt	27,0

Som følge af budgetaftalen er der udmøntet 27,0 mio. kr. i 2019.

1.11.22 IT-konsulenter

I budgetaftalen 2019 er der fokus på udgifter til eksterne konsulenter, hvor parterne ønsker at opnå besparelser. For Koncern IT betyder det, at der på hovedkonto 1 er afsat en negativ pulje på 3,0 mio. kr. til besparelser på it-konsulenter. Det betyder, at Koncern IT vil insource It- konsulentopgaver svarende til ca. 50% af bevillingen til eksterne bistand, og der skal etableres en intern gruppe IT-konsulenter til blandt andet projektledelse.

1.12 Produktion, Forskning og Innovation (PFI)

Produktion, Forskning og Innovation understøtter både organisatorisk og ledelsesmæssigt Region Sjællands arbejde med produktionstilrettelæggelse (LEAN), forskning og innovation.

Afsatte drifts- og puljemidler vedr. forskning og innovation henhører under enheden. Lønbudgettet er samlet på hovedkonto 4.

I 2019 er der i alt afsat 63,2 mio. kr. Heraf udgør midler til forskning 55,6 mio. kr.

1.13 Indtægter

Region Sjællands indtægter fastsættes som led i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Indtægterne består af følgende elementer:

• Bloktilskud

• Statslig aktivitetsafhængig finansiering

• Kommunal medfinansiering

Af regionens indtægter udgør bloktilskuddet langt den største del. En mindre del af bloktilskuddet på sundhedsområdet anvendes til at finansiere visse administrative opgaver på Social- og specialundervisningsområdet. I 2019 udgør dette beløb 0,8 mio. kr.

Der er loft over regionens indtægter vedr. kommunal medfinansiering. Regionen modtager således ikke ekstra indtægter, hvis aktiviteten overstiger det forudsatte.

Der er budgetteret med den statslig aktivitetsafhængig finansiering, som forventes ændret til nærhedsfinansiering, når lovgivningen er ændret. Skiftet fra den statslig aktivitetsafhængig finansiering til nærhedsfinansiering har ingen økonomiske konsekvenser.

Nedenstående tabel viser, hvordan det aktivitetsafhængige bidrag på sundhedsområdet fordeler sig på kommunerne i Region Sjælland i 2019.

Tabel 1.4 Indtægtsfordelingen mellem kommunerne i Region Sjælland

Kommune	Kommunal medfinansiering opgjort på bopælskommune	Fordeling af Region Sjælland indtægter opgjort efter bopælskommune Opgjort i procent
253 - Greve	172.152.224	5,7%
259 - Køge	207.275.486	6,8%
265 - Roskilde	291.660.557	9,6%
269 - Solrød	73.861.208	2,4%
306 - Odsherred	134.001.272	4,4%
316 - Holbæk	256.605.300	8,4%
320 - Faxe	133.320.252	4,4%
326 - Kalundborg	176.747.034	5,8%
329 - Ringsted	115.412.260	3,8%
330 - Slagelse	298.679.549	9,8%
336 - Stevns	82.784.581	2,7%
340 - Sorø	107.931.931	3,5%
350 - Lejre	96.719.594	3,2%
360 - Lolland	172.095.037	5,7%
370 - Næstved	312.432.803	10,3%
376 - Guldborgsund	237.861.233	7,8%
390 - Vordingborg	173.433.609	5,7%
Region Sjælland	3.042.973.928	100,0%

*Tabellen er baseret på kommunal medfinansiering 2017 (Seneste regnskabstal)

2. Social- og Specialundervisning

2.1 Indledning

Socialområdet og specialundervisningen er samlet på hovedkonto 2 i regionernes budget- og regnskabssystem. I kapitlet kommenteres på det omkostningsbaserede budget.

Nedenstående tabel viser fordelingen af udgifter og indtægter i hovedtal for henholdsvis det omkostningsbaseret og udgiftsbaserede budget. Den samlede omsætning i 2019 er budgettet til 760,8 mio. kr.

Tabel 2.1 Socialområdet - fordeling af udgifter og indtægter

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
UDGIFTER
Institutioner	649.835,6	628.605,9
Socialenheden	11.305,8	10.839,7
Øvrige udgifter	12.548,1	12.067,0
Driftsrelateret pulje	19.000,0	19.000,0
Takstregulering vedr. tidligere år	30.607,5	30.607,5
Andel af fælles formål og adm.	32.360,4	32.360,4
Andel af renter	1.932,1	1.932,1
Andel af fælles formål og administration, Anlæg	3.174,9	3.174,9
UDGIFTER I ALT	760.764,3	744.088,7
INDTÆGTER
Takstindtægter	-493.188,0	-493.188,0
Objektiv finansiering – socialområdet	-262.099,3	-262.099,3
Objektiv finansiering - specialundervisning	-1.530,1	-1.530,1
Overhead af indtægtsdækket virksomhed	-3.124,7	-3.124,7
Bloktilskud	-822,2	-822,2
INDTÆGTER I ALT	-760.764,3	-760.764,3
SOCIAL OG SPECIALUNDERVISNING I ALT	0,0	-16.675,6

Region Sjællands hovedopgave inden for socialområdet er driftsansvaret for de institutioner, der via rammeaftalen er tillagt Region Sjælland.

Der påhviler Region Sjælland sammen med kommunerne et regionalt leverandøransvar på en række områder. Leverandøransvaret omfatter forpligtelsen til at levere tilbud til kommunerne og forpligtelsen til at tilpasse kapaciteten efter kommunernes behov, samt at udvikle tilbuddene.

Rammeaftalens hovedindhold er at sikre det nødvendige udbud af pladser inden for det specialiserede tilbud på socialområdet, socialpsykiatri og dele af specialundervisnings- området.

Rammeaftalen udgør således det centrale planlægnings- og udviklingsredskab, der skal sikre, at borgerne i regionen får stillet de tilbud til rådighed, de har krav på i henhold til service- loven.

2.2 De økonomiske forudsætninger

2.2.1 Finansiering

Bortset fra visse særlige administrative opgaver, som finansieres af bloktilskud og specialrådgivningsydelser, som betales af VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) bliver omkostningerne på socialområdet fuldt ud finansieret af kommunerne. Betalingen sker via takstopkrævning i form af en pris pr. plads. For de landsdækkende tilbud (f. eks. de sikrede institutioner) opkræves en del af betalingen som takstopkrævning og resten ud fra objektive kriterier (befolkningstal). For den sikrede institution Kofoedsminde er det dog udelukkende objektiv finansiering.

Ud over det lovbundne område, som er budgetteret, varetager en række institutioner funktioner for kommunerne som fuldt indtægtsdækket virksomhed. Den samlede aktivitet er således højere end det budgetfastlagte.

2.2.2 Takstudviklingen

Kommune Kontakt Rådet Sjælland (KKR) har til budget 2019 anbefalet, at

”takstinstrumentet” i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes. KKR Sjælland opfordrer i stedet alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere udgifterne.

Den fælles anbefaling til takstudviklingen har været en fast praksis siden budget 2009.

2.2.3 Tilbagebetaling til kommunerne

Med den nye takstbekendtgørelse der trådte i kraft den 15. januar 2015, blev der skabt nye regler for håndtering af over-/underskud i regionale og kommunale tilbud. Driftsherren kan beslutte, at mindre overskud på op til 5 pct. ikke skal indregnes i taksten i efterfølgende år. I henhold til takstaftalen kan et overskud dog ikke akkumuleres over flere år og skal derfor tilbagebetales til kommunerne. Underskud på op til 5 pct. kan ikke længere indregnes i taksten, men skal dækkes ved f.eks. effektivisering eller af tidligere års overskud inden for driftsherrens samlede drift. Eventuelle overskud på regionens tilbud vil således fremover for størstepartens vedkommende forventes at gå til (med-)finansiering af underskud på andre tilbud.

I de senere år, har regionen tilbagebetalt midler fra overskudspuljen ved at nedsætte efterreguleringen af taksterne. Set i lyset af ovenstående, foretages ikke ekstraordinære takstnedsættelser i 2019.

2.3 Tværgående tiltag i budget 2019

2.3.1 Balance i økonomien

I de senere år har der generelt set været en ændret efterspørgsel efter regionens pladser. Der har på en række af tilbuddene været efterspørgsel på andre pladser/ydelser end de basisydelser, som traditionelt har været udbudt af institutionerne. Her er der tale om mere specialiserede tilbud til dels mere komplekse målgrupper og dels til enkeltpersoner. Regionen har derfor en økonomistyringsmodel, som sikrer fleksibilitet i udbuddet af tilbuddenes pladser og samtidig sikrer, at der skabes stabilitet på socialområdet, således at der er balance imellem udbud og efterspørgsel og dermed også et minimum af takstudsving.

Med den fortsatte fokus på enhedsomkostninger, er der foretaget en række initiativer til kapacitetstilpasninger i form af udvidelser/nedlæggelse af pladser, samt deraf følgende driftsøkonomiske justeringer på institutionerne.

Der er i budgettet foretaget ændringer i forhold til nedlæggelse/udvidelse af pladser og afledte driftsøkonomiske justeringer på i alt 9 institutioner. Disse er: Himmelev, Xxxxx Xxxxxxxxxxxx, Platangården, Kofoedsminde, Marjatta, Synscenter Refsnæs, Bo og Naboskab Sydlolland, Skelbakken og Roskildehjemmet.

Ændringerne er nærmere specificeret i afsnit 3.5. nedenfor.

2.3.2 Styringsværktøjer

På socialområdet gælder en styringsmodel, som giver institutionerne værktøjer til en sikker og effektiv drift. Modellen indebærer bl.a., at tilbuddenes bevilling reguleres som følge af udsving i belægningen. Som hovedregel reguleres budgettet med 70 % af pladsprisen – både ved mer- og mindre belægning.

Økonomistyringsmodellen justeres/opdateres løbende, således at styringsmodellen tilpasses den økonomi og efterspørgsel, som er gældende for det enkelte tilbud.

Takstbekendtgørelsen betyder, at der skal være stærkt fokus på budgetoverholdelse. Der er ikke foretaget grundlæggende ændringer i styringsmodellen som følge heraf.

Efterspørgslen på særforanstaltninger har ændret sig, blandt andet i form af en kortere længde på anbringelsen. På den baggrund er den bevillingsmæssige status af disse særtilbud ændret, så de i højere grad fungerer som indtægtsdækket virksomhed.

Den ændrede efterspørgsel fra kommunerne efter mere specialiserede pladser kræver fleksibilitet og fokus på de normerede pladser. På den baggrund er der for 2019, efter gensidig aftale med den enkelte institution, i nogle tilfælde fastlagt en reguleringsprocent på 100 % i tilfælde af mer-/mindrebelægning, mod de generelt gældende 70 %.

2.3.3 Rammeaftalen

Koordineringen mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen er helt afgørende for tilblivelsen af pragmatiske og fremsynede rammeaftaler. Samtidig forudsætter koordineringen et tæt og konstruktivt samarbejde mellem alle parter. Dermed fungerer rammeaftalerne også som vigtige styringsmodeller der sikrer, at der udbydes de nødvendige tilbud inden for rammeaftalens områder, og at disse har en høj kvalitet.

Parterne har en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten, så tilbuddene drives økonomisk effektivt. Der kan derfor efter vedtagelse af den årlige rammeaftale være behov for justeringer på de enkelte tilbud.

Rammeaftalen indeholder derfor en procedure for godkendelse af løbende tilpasninger. Proceduren har dels til formål at sikre et overblik over de foretagne/ønskede ændringer for alle parter, dels en effektiv udnyttelse af tilbuddene og områdets økonomiske ressourcer.

Det politiske samarbejde omkring rammeaftalen sker i kontaktudvalget.

På det administrative plan er nedsat en Styregruppe for rammeaftalen. Styregruppen fungerer som initiativtager til en række samarbejdsprojekter. Til at bistå styregruppen er der tillige nedsat en række arbejds-/netværksgrupper som arbejder med forskellige projekter og analyser.

Som noget nyt blev rammeaftalen gjort 2-årig i 2018, så den gælder for år 2018 og 2019. Hjørnestenen i rammeaftalen for 2018-19 er et tættere forpligtende samarbejde mellem de 17 kommuner og Region Sjælland.

2.3.4 Dansk KvalitetsModel på socialområdet

I regi af Danske Regioner deltager socialområdet i et fællesregionalt arbejde om at udvikle og dokumentere kvalitet. Formålet er at sikre åbenhed og indsigt i de sociale botilbud. Der arbejdes bl.a. med udvikling og implementering af Dansk KvalitetsModel på det sociale område.

Dansk KvalitetsModel på det sociale område bygger på de samme metoder og principper som Den Danske Kvalitets Model på sundhedsområdet. Der er tale om en akkrediteringslignende model og har som udgangspunkt, at botilbuddene på det sociale område skal dokumentere at leve op til et fælles sæt af standarder for indsatsen.

Kvalitetsarbejdet fortsætter i 2019.

2.3.5 Forskningspulje

Med henblik på at skabe gode rammer for forskning på socialområdet er der afsat 2,1 mio. kr. til formålet. Forskningen skal dokumentere kvaliteten i de sociale tilbud og dermed skabe grundlag for at tilbuddene baseres på evidens og løbende udvikles.

Der har siden 2016 været gennemført aktiviteter til spredning af forskningens resultater, der sikrer læring på det samlede socialområde. Endvidere er der udbud af nye projekter til gennemførelse i 2018/19.

2.3.6 Strategi for Socialområdet

Regionsrådet vedtog i august 2012 en strategi for socialområdet. De seks elementer i strategien er: Udviklingsområder for det regionale område, velfærdsteknologi og digitale løsninger, sikring af kvalitet i tilbuddene, gennemsigtighed i indhold og pris, økonomistyring og udvikling af dialogen med centrale interessenter. Under puljen Strategi 2.0. er der 1,0 mio. kr. årligt til ekstraordinære aktiviteter som følge af arbejdet med strategien.

2.4 Investeringer i 2019

Investeringer foretaget på social- og specialundervisningsområdet forudsættes finansieret ved ”udlån” fra regionens kassebeholdning. Udlånet medfører, at social- og specialundervisningsområdet skal betale renter af mellemværendet. Dertil kommer, at driften bliver belastet af afskrivninger.

Social- og specialundervisningsområdet tilbagebetaler ”udlånet” løbende via takstindtægter fra kommunerne.

På investeringsoversigten for 2019 indgår følgende:

• Færdiggørelse af projekt vedr. nyt klient- og afregningssystem.

Investeringsrammerne for socialområdet videreføres uden ændringer. For en nærmere beskrivelse af investeringerne henvises til kapitel 7.

2.5 Beskrivelse af de enkelte delområder

Region Sjællands samlede institutionsmasse består i 2019 af i alt 13 institutioner med mange forskelligartede tilbud.

I det følgende gives en kort præsentation inden for hvert delområde. I forlængelse heraf vil der indgå en kort beskrivelse af eventuelle justeringer på området, der er indarbejdet i budget 2019, som følge af budgetopfølgninger i år 2018.

I budget 2019 er botilbud efter SEL § 108 og ABL §105 kun kompenseret for boligpakken, da servicepakken opkræves af institutionen. Praksis for opkrævning af egenbetalingen hhv. efter §107 eller §108 og ABL §105 afspejles i differentierede takster.

2.5.1 Specialundervisning

Området dækker Børneskolen Filadelfia, Skolen på Marjatta og Synscenter Refsnæs skoleafdeling. Endvidere er der skoletilbud i tilknytning til børn- og unge døgninstitutionerne og de sikrede institutioner for unge.

Både Børneskolen Filadelfia og Synscenter Refsnæs skoleafdeling er kendetegnet ved, at de varetager landsdækkende funktioner. Finansieringen består således af en delvis objektiv finansiering, og resten opkræves ved ordinær takstbetaling.

Børneskolen Filadelfia har et særligt tilbud vedr. ADHD (Damp), og Synscenter Refsnæs varetager, ud over undervisning af børn og voksne, også enkelte aktiviteter uden for rammeaftalen.

Synscenter Refsnæs Børneskole er reduceret med 1 plads, herefter 9 pladser. Desuden er Synscenter Refsnæs Efterskole også reduceret med 1 plads, herefter 9 pladser. Voksenskolen reduceres også med 1 plads, herefter 10 pladser i alt.

Marjatta opretter et nyt takstområde vedrørende Skolehjemmet, undervisning T1 med 1 plads. Den eksisterende Skolehjemmet undervisning nedjusteres med 1 plads, herefter 47 pladser. Det samlede pladstal på skoledelen vil være uændret på 48 pladser.

2.5.2 Specialrådgivning

Området omfatter ”Synscenter Refsnæs Rådgivningsfunktion”. Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs, finansieres af Socialstyrelsen (VISO), og betragtes derfor som indtægtsdækket virksomhed i regionens regi.

2.5.3 Dagtilbud til børn og unge

Området omfatter Synscenter Refsnæs, SFO-tilbud, Marjatta, og Himmelev. Synscenter Refsnæs SFO reduceres med 1 plads, herefter 3 pladser i alt.

2.5.4 Døgninstitutioner for børn og unge

Området omfatter Himmelev. Endvidere har Skelbakken, Synscenter Refsnæs Bo- og Fritidsafdeling, og Marjatta tilbud til både børn og voksne. Endelig har den sikrede institution for børn og unge – Bakkegården - en åben afdeling.

Skelbakken udvides med 2 pladser, herefter 18 pladser i alt.

Pladstallet for Døgnpladser på Himmelev udvides med 2 pladser, herefter 22 pladser.

Synscenter Refsnæs, Bo og Fritid takst 1 reduceres med 2 pladser, herefter 10 pladser i alt. Bo og Fritid takst 2 reduceres med 1 plads, herefter 13 pladser i alt.

2.5.5 Sikrede institutioner

Området omfatter Stevnsfortet og Bakkegården (unge) samt Kofoedsminde (udviklingshæmmede domfældte voksne).

Der er fortsat fuld objektiv finansiering på den sikrede afdeling på Kofoedsminde. Der er også indgået aftale mellem Kofoedsminde og VISO om køb af specialrådgivningsydelser.

I budget 2019 er de sikrede pladser opjusteret fra 44 til 61 pladser. De særligt sikrede pladser med eget selvstændigt takstområde er fastholdt på 3 pladser.

Bakkegården vil fra 2019 have et justeret fælles sikret budget der afspejler konteringspraksis. Ændringen er takstneutral.

2.5.6 Botilbud til voksne handicappede

Området omfatter Else Hus, Bo- og Naboskab Sydlolland. Endvidere har Marjatta, og Kofoedsminde pladser på området.

På Bo- og Naboskab Sydlolland tilpasses de enkelte takstgrupper til behovet. Takstgruppe 0 øges med 1 plads, herefter 20 pladser. Takstgruppe 1 reduceres med 1 plads, herefter 5

pladser. Takstgruppe 2 reduceres med 3 pladser, herefter 5 pladser. Taksgruppe 3 øges med 3 plads, herefter 16 pladser. Samlet pladstal på 46 pladser fastholdes i budget 2019. Bo- og Naboskab Sydlolland vil fremadrettet satse på specialområdet og Kere Centret.

Marjatta opretter ny takstgruppe Lærkereden på Voksencenter, SampoVig med 2 pladser. Takstgruppen Svalebo reduceres med 1 plads, herefter vil der være 13 pladser i alt på Voksencenter Svalebo. Der er uændret 2 pladser op Uglebo. SampoVig består hermed af i alt 17 pladser.

2.5.7 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Der drives dagforanstaltninger i tilknytning til Marjatta, Bo- og Naboskab Sydlolland og Kofoedsminde.

Der oprettes nye takstgrupper under A-huset på Bo- og Naboskab Sydlolland for at imødekomme behovene hos beboerne. I takstgruppe 0 vil der være 17 pladser, takstgruppe 1 med 5 pladser og takstgruppe 2 vil også have 5 pladser. Samlet antal på 27 pladser i A-huset fastholdes. Værkstederne på Marjatta reduceres med 10 pladser, så der herefter er 36 pladser. A-husene med enhedstakst udvides 10 pladser, herefter 96 pladser i alt.

2.5.8 Forsorgshjem

Området omfatter Roskildehjemmet.

I budget 2019 udvides pladsantallet på Forsorgshjemmet med 8, herefter 46 pladser i alt. Fra år 2020 udvides yderligere med 4 pladser, herefter 50 pladser i alt.

Æblehaven lukkes pr 01.01.2019 som selvstændigt takstområde, som konsekvens af omstrukturering og ombygning på Roskildehjemmet.

Driftsoverenskomsten med Xxxxx Xxxxxxxxxxxx ophører med udgangen af 2018, da de etableres som privat selvejende tilbud. Derfor nedlægges takstområdet fra Budget 2019 og frem.

2.5.9 Misbrug/Socialpsykiatri

Området omfatter Platangården. Platangården har indgået aftale med VISO om salg af specialrådgivningsydelser. Platangården har endvidere indgået aftale med kommunerne om drift af et revalideringstilbud, som nu er en indtægtsdækket virksomhed.

Platangården Støtteboliger nedlægges allerede pr. 01.01.2018 og frem.

2.5.10 Socialpsykiatriske tilbud

Området omfatter Glim Refugium.

2.5.11 Socialafdelingen

Ud over udgifter til institutionerne afholdes udgiften til socialafdelingen også på konto- området.

2.5.12 Øvrige udgifter

I budget 2019 er der etableret et nyt budgetområde ”Driftsrelateret Pulje” på 19,0 mio. kr., som har til formål, at den løbende kan udmøntes på baggrund af belægning mm. på Kofoedsminde.

3. Regional Udvikling

3.1 Indledning

Den 24. maj 2018 er der indgået aftale mellem Regering og Dansk Folkeparti om ”forenkling af erhvervsfremmesystemet”. Aftalen indebærer, at regionerne fratages opgaver vedrørende erhvervsfremme og turismefremme fra 1. januar 2019.

Aftalen medfører, at:

• De regionale vækstfora nedlægges.

• Erhvervsudviklings- og turismeopgave fjernes fra regionerne.

• Alle EU-midler centraliseres under erhvervsministeriet.

Den nationale politiske aftale er udmøntet i Økonomiaftalen for 2019 mellem Regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen specificerer, at regionerne:

• Fortsat har vigtige opgaver indenfor regional udvikling, herunder bl.a. de regionale bus- og togruter og oprensning af forurenede grunde.

• Fortsat har en række myndighedsopgaver omkring råstofplanlægning, udbudsgodkendelse af uddannelser og fordeling af gymnasieelever.

• Kan udarbejde en udviklingsstrategi med fokus på ex. uddannelse, grøn omstilling, infrastruktur, kollektiv trafik, klimatilpasning og grænseoverskridende samarbejde.

Der er på baggrund heraf den 27. juni 2018 indgået ”Aftale vedrørende regional udvikling i Region Sjælland” mellem 7 partier i Region Sjælland om den fremtidige prioritering af indsatsen på det regionale udviklingsområde. Aftalen fokuserer på, at Region Sjælland skal være et attraktivt sted at leve, arbejde og at drive virksomhed.

Derfor er de centrale fokusområder i den fremadrettede indsats inden for udviklingsopgaverne (udover opgaverne om miljø og kollektiv trafik):

• En samlet strategisk ramme for den regionale udvikling med fokus på at udvikle en attraktiv region; herunder samles aktørerne (kommuner, organisationer, institutioner m.v.) om en fælles retning for udviklingen i Region Sjælland, hvor der forudsættes at aktørerne medfinansierer implementeringen.

• Sundheds- og velfærdinnovation, herunder at Region Sjælland sygehuse får tættere samarbejde med private virksomheder for at øge innovationskraften

• Interregionalt samarbejde, herunder udnyttelse af Femernforbindelsen, samarbejdet med Slesvig-Holsten, Greater Copenhagen og de øvrige danske regioner til at skabe udvikling i Region Sjælland.

• Uddannelse, kompetenceløft og sikring af en kompetent arbejdsstyrke, herunder bedre uddannelsesdækning, øget uddannelsesniveau og samarbejde med uddannelsesinstitutioner om flere og bedre uddannelsesudbud.

• Mobilitet og infrastruktur, herunder både den fysiske og digitale infrastruktur i region Sjælland.

Derudover skal der arbejdes systematisk med hjemtagning af nationale midler og EU midler, både til Region Sjællands organisation og operatører indenfor de ovennævnte områder.

I aftalen indgår følgende prioritering af de økonomiske rammer for Region Sjællands budget til regional udvikling fra 2019 og frem (beløbene er inklusive udgifter til løn mv):

Tabel 3.1 Aftale om regional udvikling fra 2019 og frem

mio. kr.
Miljø	65
Kollektiv trafik	350
Udviklingsopgaver	30
Øvrige omkostninger	23
Buffer	10
I alt	478

3.2 Den budgetmæssige situation

Budgetbalance

Området Regional Udvikling skal i henhold til de gældende budget- og regnskabsregler hvile i sig selv. Det vil sige, at de løbende udgifter skal finansieres af de løbende indtægter. Ifølge reglerne skal budgettet altid balancere.

Den økonomiske konsekvens af erhvervsfremmeaftalen er, at Region Sjællands økonomiske ramme til det regionale udviklingsområde fremadrettet reduceres med 112 mio. kr.

Besparelseskravet rækker langt ud over de opgaver, som fjernes. Det nødvendiggør en klar prioritering af de tilbageværende opgaver og midler.

Der forelægges i forlængelse af den politiske aftale et forslag til budget som balancerer på det regionale udviklingsområde i Region Sjælland pr. 2019 og frem.

Bloktilskud og udviklingsbidrag

Fra budgetår 2019 bliver bloktilskuddet og udviklingsbidraget for regional udvikling reduceret som følge af den nye erhvervsfremmeaftale, hvilket indebærer, at Region Sjælland i 2019 skal spare 112 mio. kr. på det regionale udviklingsområde. Besparelsen udmøntes i løbet af 2019 som en midtvejsregulering af rammen på udviklingsområdet.

Økonomiaftalen for 2019 indebærer også, at det eksisterende årlige omprioriteringsbidrag på 1% af rammen til regional udvikling, der blev indført i 2016, videreføres i 2019. Da omprioriteringsbidraget ikke tilbageføres til det regionale udviklingsområde, medfører omprioriteringsbidraget en yderligere besparelse på ca. 6 mio. kr. i 2019.

Rammen til regional udvikling er i forvejen reduceret med ca. 6 mio. kr. i hhv. 2016, 2017 og 2018 som følge af omprioriteringsbidraget. Den samlede effekt af omprioriteringsbidraget er således en samlet reduktion på 24 mio. kr. set i forhold til budget 2016.

Usikkerheder

Der er en generel usikkerhed om de fremtidige udgifter til kollektiv trafik, som svinger relativt meget. Som følge af den politiske aftale i Region Sjælland skal der udarbejdes forslag til en besparelsesplan for kollektiv trafik, som skal forelægges for forretningsudvalget på et møde i efteråret 2018.

Dertil kommer, at udgifterne til afdrag på lån til investeringer i baneinfrastruktur, optaget i regionen i årene omkring 2008, vil stige betydeligt de kommende år.

Usikkerheder omkring den kollektive trafik og stigende udgifter til banelån håndteres i første omgang ved indførelsen af en bufferpulje på 10 mio. kr.

3.3 Budgetforudsætninger

Regional udvikling er finansieret af et statsligt bloktilskud og et kommunalt udviklingsbidrag, der som følge af den nye erhvervsfremmeaftale, nedreguleres samlet for regionerne med 600 mio. kr. i 2019 i henhold til DUT-principperne.

Reguleringen foretages forholdsvist mellem bloktilskuddet og udviklingsbidraget. For Region Sjælland betyder det, at bloktilskuddet i 2019 nedreguleres med 90,1 mio. kr. og at det kommunale udviklingsbidrag i 2019 nedreguleres med 21,8 mio. kr. I alt nedreguleres Region Sjællands finansiering således med samlet 111,9 mio. kr. fra 2019 og frem.

Da den nye lovgivning om erhvervsfremme endnu ikke er vedtaget, er det endnu ikke muligt at reducere finansiering af udviklingsområdet, jf. økonomiaftalen for 2019. Derfor vil regionerne i 2019 få udbetalt bloktilskud uden fradrag, hvorefter der i forbindelse med aktstykke 2019 om et år foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet for 2019.

3.4 Udmøntning af budgetrammen

Dette budgetforslag er udarbejdet på baggrund af en reduceret budgetramme for 2019 samt den politiske aftale vedrørende regional udvikling. Det reducerede bloktilskud i 2019 udgør 386,6 mio. kr. Det reducerede kommunale udviklingsbidrag udgør i 2019 91,4 mio. kr. De samlede nettodriftsudgifter til regional udvikling beløber sig herefter til samlet 478,0 mio. kr. i 2019.

Nedenstående indeholder en specifikation af budget 2019 i tabel såvel som tekst:

Tabel 3.2 Udmøntning af budgetrammen

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
Kollektiv trafik
Movia – Busdrift	136.800,0	136.800,0
Movia – Banedrift	202.600,0	202.600,0
Movia – Administration	29.300,0	29.300,0
Besparelse	-10.300,0	-10.300,0
Afdrag på banelån	4.200,0	4.200,0
Tjenestemandspensioner	25.100,0	25.100,0
Efterregulering Movia R2017	-2.200,0	-2.200,0
Statsligt investeringstilskud lokalbaner	-35.500,0	-35.500,0
Kollektiv trafik i alt	350.000,0	350.000,0
Natur og Miljø
Miljø og Ressourcer	33.500,0	33.500,0
Råstoffer	1.500,0	1.500,0
Natur og Miljø i alt	35.000,0	35.000,0

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
Udviklingsopgaver
Uddannelse og kompetenceløft	4.000,0	4.000,0
Mobilitet og infrastruktur	2.000,0	2.000,0
Interregionalt samarbejde	4.000,0	4.000,0
Interreg programmer	2.000,0	2.000,0
Samlet strategisk ramme for den regionale udvikling	4.000,0	4.000,0
Øvrig regional udvikling	2.000,0	2.000,0
Udviklingsopgaver i alt	18.000,0	18.000,0
Diverse udgifter og indtægter
Bufferpuljen	10.000,0	10.000,0
Budgetudligningspuljen	-3.703,0	-3.920,8
RU administration	42.194,2	42.000,0
Reduktion ifm erhvervsfremme	111.900,0	111.900,0
Diverse udgifter og indtægter i alt	160.391,2	159.979,2
Fælles formål og administration	23.282,5	25.932,5
Renter	688,3	688,3
Anlæg - andel af fælles formål og administration	-104,4	2.800,1
Udgifter i alt	587.257,6	592.400,1
Indtægter
Bloktilskud	-477.175,3	-477.175,3
Kommunalt udviklingsbidrag	-113.219,6	-113.219,6
Indtægter i alt	-590.395,0	-590.395,0
REGIONAL UDVIKLING I ALT	-3.137,4	2.005,1

3.4.1 Kollektiv trafik

Region Sjælland finansierer den regionale, kollektive trafikbetjening med busser og lokalbaner, der bestilles hos Movia. Regionen bidrager desuden til finansiering af Movias administrationsudgifter.

Der budgetteres med i alt 350,0 mio. kr. til kollektiv trafik i 2019.

Trafikbestilling 2019

Regioner og kommuner foretager hvert år en trafikbestilling hos Movia. Region Sjælland har efter behandling på regionsrådsmøde den 23. april 2018 afgivet trafikbestilling for 2019.

Trafikbestillingen betød uændret trafikbetjening med de regionale busser og baner. Trafikbestillingen forventedes at betyde et tilskudsbehov på 378,3 mio. kr. Movia har efterfølgende planmæssigt i deres budgetforslag vurderet de modtagne trafikbestillinger ud fra nyeste viden. Det har betydet, at tilskudsbehovet er faldet med 9,6 mio. kr. til 368,7 mio. kr.

Trafikbestillingen er foretaget inden lovændringen vedrørende erhvervsfremme var kendt.

Driftsbudget for kollektiv trafik

Der budgetteres med udgifter til driften af de regionale busser og lokalbaner. Herudover budgetteres med et bidrag til Xxxxxx administration. I dette beløb indgår udgifter til afdrag på Movias lån til implementering af Rejsekortet. Disse udgifter disponeres med trafikbestillingen til Movia.

Regionen finansierer anskaffelser af nye tog og renovering af baneanlæg (skinner og signaler). Toganskaffelser leasingfinansieres. Leasingudgifterne finansieres af det samlede tilskud til banedrift via Movia sammen med en række andre typisk mindre anlægsinvesteringer. Investeringerne i baneanlæg på lokalbanerne i perioden 2008-2010 er finansieret direkte af regionen via et låneoptag, som afdrages frem til 2033. Det ordinære afdrag på lånet udgør 4,2 mio. kr. i 2019. Der er en stigende afdragsprofil de kommende år.

Regionen modtager et tilskud fra staten med udgangspunkt i investeringerne i lokalbanerne. Der forventes i 2019 et tilskud på 35,5 mio. kr.

Regionen er herudover forpligtet til at finansiere tjenestemandspensioner til både nuværende og kommende pensionister ved lokalbanerne. Der budgetteres i 2019 med en udgift på 25,0 mio. kr. til udbetaling af tjenestemandspensioner til nuværende pensionister.

Forestående besparelse på området

I ”Aftale vedrørende regional udvikling i region Sjælland” indgår, at det samlede budget til kollektiv trafik skal reduceres og senest i 2021 udgøre maksimalt netto 350 mio. kr.

I aftalen er der på grundlag af den dengang kendte økonomi forudsat, at dette nås gennem besparelser på 21 mio. kr. i forhold til Movias budgetforslag for 2020. På dette grundlag er samtidigt angivet, at dette svarer til en besparelse på 10,3 mio. kr. i 2019.

Der er efter aftalen sket en yderligere udredning af det økonomiske grundlag for budgettet til kollektiv trafik. Der er blandt andet modtaget nye budgetoverslag for perioden 2020-22 fra Movia.

3.4.2 Natur og Miljø

Der afsættes 33,5 mio. kr. til undersøgelse og oprensning af jordforurening, der truer grundvandet og anvendelsen af boliger på forurenede ejendomme. Midlerne anvendes i overensstemmelse med den nuværende strategi for jordforureningsområdet.

Hidtil er ca. 80% af midlerne anvendt til at sikre rent drikkevand til regionens mange borgere og virksomheder. Ca. 1/3 af de vandmængder, der indvindes i Region Sjælland, går til forsyning af dele af Region Hovedstaden. De resterende ca. 20% af budgetmidlerne til undersøgelse og oprensning anvendes til undersøgelser og foranstaltninger, der sikrer boliger mod indtrængning af bl.a. klorerede opløsningsmidler fra tidligere metalindustrier og til at sikre huse mod indtrængning af metangas fra lossepladser.

I 2019 skal Danske Regioner forhandle med staten om midler til at løse opgaven med at undersøge og oprense forureninger, der truer overfladevand og natur. Sammen med indførelse af et nyt risikovurderingsværktøj for grundvandstruende forureninger og regionens øgede fokus på at beskytte grundvandet mod forurening fra gamle pesticidpunktkilder, betyder det, at der er behov for en politisk vurdering af strategien, herunder vægtningen imellem de forskellige indsatsområder. I efteråret 2018 vil Udvalg for Trafik, Infrastruktur og Miljø drøfte om der er behov for ændringer af strategien, og planen

er at forelægge resultatet for Forretningsudvalget og Regionsrådet i forbindelse med vedtagelse af indsatsplanen for jordforureningsområdet for 2019.

De naturskabte ressourcer er under pres. Derfor afsættes der af midlerne til miljø og ressourcer, under jordforurening, en samlet pulje på 1,5 mio. kr. til innovation, offentlig- private innovationspartnerskaber (OPI) og andre former for samarbejder, som fremmer udvikling af nye metoder, teknikker og samarbejdsformer, som kan optimere og effektivisere opgaveløsningen og optimere effekten af indsatsen.

Der afsættes 1,5 mio. kr. til råstofopgaver i form af råstofplanlægning, kortlægning af nye råstofområder og tilsyn med råstofgravetilladelser. Størstedelen af midlerne anvendes til kortlægning af nye råstofområder, som kan sikre tilstrækkeligt med råstoffer i rette kvalitet til de mange infrastrukturprojekter og byggerier i Region Sjælland. En del af råstofferne eksporteres til og anvendes i Region Hovedstaden, som ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at forsyne sig selv med råstoffer. Xxxxxxxxxxxxxxxxxx er under et massivt pres som følge af mange andre konkurrerende interesser, og det bliver derfor sværere og sværere at finde nye udnyttelige ressourcer.

3.4.3 Udviklingsopgaver

Som følge af den politiske aftale vedrørende regional udvikling i Region Sjælland af 27. juni 2018 skal der fortsat være fokus på at understøtte, at Region Sjælland er et attraktiv sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Aftalen påpeger desuden, at der fortsat fremover skal arbejdes systematisk med hjemtagning af nationale og EU-midler til Region Sjælland. Der er i aftalen afsat en ramme på 30 mio. kr. årligt og ca. 15 medarbejdere til udviklingsopgaver.

Med afsæt i den politiske aftale foreslås følgende udmøntning af budgettet til udviklingsopgaver i 2019:

3.4.4 Uddannelse, kompetenceløft og sikring af en kompetent arbejdsstyrke Der afsættes en pulje på 4,0 mio. kr. til at understøtte Region Sjællands ambitioner om at få bedre uddannelsesdækning, øget uddannelsesniveau og flere uddannelsesudbud i Region Sjælland. Puljen rettes især på at understøtte hjemtagning af nationale og EU-midler.

3.4.5 Mobilitet og infrastruktur

Der afsættes 2,0 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter Region Sjællands ambitioner om at få bedre mobilitet, flere investeringer i baner og veje samt bedre mobil- og bredbåndsdækning.

3.4.6 Interregionalt samarbejde

Der budgetteres i alt med 4,0 mio. kr. til aktiviteter, der understøtter Region Sjællands ambitioner om at skabe udvikling og vækst gennem tæt samarbejde med de omliggende regioner. Herunder både Greater Copenhagen, Slesvig-Holstein, STRING-partnerne og Femern-geografien.

STRING

STRING (Southwestern Baltic Sea Transregional Area Inventing New Geography) er et politisk samarbejde mellem regionale aktører i Nordtyskland, Danmark, Sydsverige og Norge. Aktørerne arbejder sammen for at fremme Femern-forbindelsen og om at skabe en vækst-korridor fra Hamborg til Oslo.

Region Sjælland er værtsorganisation for sekretariatet for STRING samarbejdet. Der afsættes 0,6 mio. kr. til finansiering af medlemskabet af STRING i 2019.

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Skåne og de 79 kommuner i geografien. Samarbejdet omkring metropolregionen Greater Copenhagen har til formål at skabe mere udvikling og øge væksten i hele Greater Copenhagen geografien gennem fælles strategiske mål, fælles indsatser og fælles lobby og ansøgninger til ex EU-midler.

Med henblik på at opretholde Greater Copenhagen samarbejdet afsættes der i 2019 1,6 mio. kr. til Region Sjællands medlemskab af Greater Copenhagen (svarende til det hidtidige niveau). Bidraget gives under forudsætning af, at Region Hovedstaden opretholder deres hidtidig bidrag til Greater Copenhagen og til STRING.

Bilateralt samarbejde med Slesvig-Holsten

Det bilaterale samarbejde med Slesvig-Holsten er et politisk samarbejde, der søger at udnytte vækst- og udviklingspotentialet omkring Femern-forbindelsen. Der skal i efteråret 2018 indgås en ny handlingsplan med Slesvig-Holsten.

Der afsættes 1,8 mio. kr. til at understøtte udrulning af handlingsplanens aktivitet og projekter. Der fokuseres særligt på medfinansiering af dansk-tyske Interreg-projekter.

3.4.7 Deltagelse i Interreg programmer

Region Sjælland deltager som følge af Regionsrådsbeslutning fra 2015 i tre Interreg programmer: Deutschland-Danmark, Øresund-Kattegat-Skagerrak og South Baltic. Region Sjælland er ved deltagelses forpligtet til at medfinansiere de tre programsekretariater.

Region Sjælland har via deltagelse i programmerne adgang til at søge de ca. 2 mia. kr. fondsmidler i perioden 2014-2020. Interreg-programmerne er den Europæiske Unions grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som finansieres gennem den Europæiske Regionale Udviklingsfond.

Der afsættes 2,0 mio. kr. til Region Sjællands medfinansiering af programadministration i de tre Interreg programmer.

3.4.8 Samlet strategisk ramme for den regionale udvikling

Region Sjælland ønsker fortsat at stå i spidsen for den regional udvikling. Der udarbejdes derfor i 2019 en regional udviklingsstrategi, der samler fx kommuner og uddannelsesinstitutioner om fælles strategisk retning og fælles målsætninger for udviklingen i Region Sjælland.

Der afsættes 4,0 mio. kr. dels til finansiering af strategien (analyser, arrangementer m.v.) samt til at understøtte udrulning af planen. Midlerne rettes især på at understøtte hjemtagning af nationale og EU-midler. Midlerne prioriteres administrativt.

3.4.9 Øvrig regional udvikling

Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. til øvrig regional udvikling:

Greater Copenhagen EU Office

Regionsrådet godkendte den 4. juni 2018 ”Aftale om etablering af Greater Copenhagen EU Office”. Dog med forbehold for, at Region Sjælland ikke kunne tage stilling til finansieringen af kontoret, før konsekvenserne af erhvervsfremmeaftalen blev kendt. Greater Copenhagen EU Office foreslås etableret på baggrund af en samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet, DTU, CBS, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, RUC, Region Sjælland og KKR Sjælland ved en fusion af Zealand Denmark og Copenhagen EU Office fra den 1. januar 2019.

Det fusionerede EU-kontor skal have et særligt fokus på hjemtag af EU-midler på bl.a. sundheds- og innovationsområdet.

Det var i sagen til Regionsrådet af 4. juni 2018 lagt op til, at Region Sjællands bidrager med årligt 2,6 mio. kr. Region Sjælland har i forlængelse af aftale om nyt erhvervsfremmeaftalen ikke samme interesse i at indgå i et fælles kontor. For at understøtte fusionsbestræbelserne og for at øge hjemtag af midler tilbyder Region Sjælland at deltage med et beløb på op til

650.000 samt en udsendt medarbejder til at arbejde med at trække projektmidler til de sjællandske hospitaler.

Der afsættes op til 0,7 mio. kr. til finansiering af det nye EU-kontor fra Regional Udviklings budget samt op til 0,7 mio. kr. fra kommunalpuljen til sundhedsområdet.

Dermed er der afsat 1,3 mio. kr. i Region Sjælland til finansiering af det nye EU-kontor, svarende til 50 % af det beløb som tidligere er behandlet i Regionsrådet, inden den nye aftale om erhvervsfremme blev indgået.

En endelig aftale afhænger af forhandlinger med de 17 sjællandske kommuner og fusionsparterne i Hovedstaden.

Øvrige udgifter, herunder medlemskaber af organisationer.

Der afsættes 1,4 mio. kr. til finansiering af øvrige udgifter samt medlemskab af diverse organisationer.

Midlerne prioriteres administrativt.

3.4.10 Øvrige omkostninger

Bufferpuljen

I ”Aftale vedrørende regional udvikling i Region Sjælland” indgår opbygningen af en bufferpulje. Bufferpuljen opbygges for at imødekomme udgiftspres på det regionale udviklingsområde eller til politisk prioritering i den årlige budgetlægning.

Af aftalen fremgår, ”at den kollektive trafik skal prioriteres såfremt der opstår et politisk råderum via bufferen eller lavere øvrige omkostninger”.

Bufferpuljen indgår i budgetforslaget som en særskilt post til politisk prioritering i løbet af 2019. I budgettet foreslås afsat 10,0 mio. kr.

Budgetudligningspuljen

Grundet usikkerheden omkring reduktionen i erhvervsfremme beregnes fordelingen af fælles formål og administration efter normale fordelingsberegninger. Dvs. der er i forslaget ikke taget højde for den forventede reduktion af Regional Udviklings budget. Det er derfor nødvendigt med en negativ budgetudligningspulje på 3,3 mio. kr. Denne forventes udlignet når det endelige resultat vedr. reduktion af erhvervsfremme forelægger.

Regional udvikling administration

Regional Udvikling har hidtil været opdelt i 2 enheder - Miljø & Ressourcer og Innovation & Vækst. Partierne bag aftalen vedrørende regional udvikling i Region Sjælland blev enige om, at rent grundvand skal prioriteres højt. Derfor friholdes Miljø & Ressourcer for besparelser. I Innovation & Vækst sker der på baggrund af erhvervsfremmeaftalen en personalereduktion på mere end 20 medarbejdere, så der fremover vil være ca. 15 ansatte til at løse drifts- og

udviklingsopgaver. Der afsættes i alt 42,2 mio. kr. til lønninger og personalerelaterede udgifter i begge enheder i Regional Udvikling.

Reduktion ifm. erhvervsfremmesystemet

Som følge af en politisk aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forenkling af erhvervsfremmesystemet nedreguleres regionerne med 600 mio. kr. i henhold til DUT- principperne. Udmøntningen af konsekvenserne for kommunernes og regionernes økonomi sker i forbindelse med midtvejsregulering i løbet af 2019.

Der afsættes på udgiftssiden en særlig pulje på 111,9 mio. kr. svarende til Region Sjællands andel af den samlede reduktion vedr. erhvervsfremme.

Andel af fælles formål

Udgifter til fælles formål og administration fordeles mellem de tre hovedområder i regionens budget – sundhed-, social- og udviklingsområdet.

Regional Udviklings andel af fælles formål udgør 26,2 mio. kr. Dette beløb reduceres, når de formelle rammer om regionens bloktilskud m.v. til regional udvikling er fastlagt.

I aftalen vedr. regional udvikling i Region Sjælland fra den 27. juni 2018, konstateres at beløbet søges i videst muligt omfang nedbragt fremadrettet.

Andel af renter

Regional Udvikling har renteudgifter på mellemregningen med regionens kasse. I 2019 er renteudgiften skønnet til 0,7 mio. kr.

4. Fælles formål og administration

4.1 Indledning

Fælles formål og administration er i regionernes budget- og regnskabssystem placeret på hovedkonto 4. Det muliggør, at regionerne i den løbende drift kan organisere fælles funktioner og administration i bred forstand på tværs af sektorområderne. Kontoen dækker således fællesudgifter til planlægning, styring, service og administration, herunder udgifter til den politiske organisation. Udgifterne på hovedkontoen fordeles efterfølgende ud på hovedkonto 1-3 efter en fordelingsnøgle baseret på det relative økonomiske træk.

Det er det omkostningsbaserede budget, som kommentarerne i kapitlet knytter sig til.

4.2 Budget 2019 i hovedtal

Budgettet for Fælles formål og administration, fordelt på udgiftsområder, fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4.1 Budget for fælles formål og administration

1.000 kr.	Omkostnings- baseret	Udgiftsbaseret
Politisk organisation
Fælles formål (Partistøtte)	2.159,0	2.159,0
Regionsrådsmedlemmer	13.035,9	13.035,9
Regionrådsvalg	0,0	0,0
Politisk organisation i alt	15.194,9	15.194,9
Administrativ organisation
Ledelsessekretariat	30.270,3	30.512,6
Koncern Økonomi	70.999,7	70.397,2
Kvalitet og udvikling	41.218,1	40.020,5
Koncern HR	138.371,4	137.118,4
Koncern IT	190.439,6	189.766,8
Koncernservice	27.074,6	19.988,7
PFI Produktion – Forskning – Innovation	27.323,2	27.323,2
Intern kontrolenhed	3.935,2	3.935,2
IT-kontrakter m.v.	78.043,2	78.343,2
Administrativ organisation i alt	607.675,3	597.405,8
Øvrige udgifter og indtægter
Medlemskab af Danske Regioner	19.562,0	19.562,0
Pulje til refusion af barselsudgifter (1-4)	106.957,4	106.957,4
Intern forsikringsordning	753,8	-20.163,2
Øvrige udgifter og indtægter i alt	127.273,2	106.356,1
Fælles formål og administration i alt	750.143,3	718.956,8

Overenskomst 2018 indeholder en del poster som ikke udmøntes som generelle lønstigninger. Som konsekvens af overenskomsten skal regionerne pr. 1. april 2019 afsætte midler fra pris og lønfremskrivning til følgende formål: 0,25% af lønsummen til organisationsmidler, 0,3% til særlige formål, 0,02% til prioriterede grupper. I alt placeres der 0,58% af lønsummen svarende til 41,0 mio. kr. på en pulje under Koncern HR. Puljen udmøntes i løbet af 2019.

På området ”Fælles formål og administration” afholdes udgifter til en række personalerelaterede formål.

I lighed med tidligere år, er der indarbejdet en pulje til arbejdsmiljøaktiviteter på ca. 11,0 mio. kr.

4.3 Den administrative organisering

Region Sjællands organisation er opbygget som en koncern med en række hierarkisk ligestillede organisatoriske enheder, dels virksomhedsområder med direkte brugerkontakt, dels tværgående centre, der varetager traditionelle stabsfunktioner, men også egentlige fælles service- og driftsfunktioner.

Den administrative organisering er grundlæggende tilrettelagt ud fra et ønske om at sikre det sammenhængende virke i regionen og har til hensigt at udnytte mulige stordriftsfordele og synergieffekter. Princippet med fælles, tværgående centre bygger således på ressource- effektive hensyn og behovet for at skabe en optimal kritisk kompetencemasse inden for de enkelte faglige felter. Endvidere tjener de tværgående funktioner til at fremme helheden og sammenhængskraften i regionens virke.

Region Sjællands organisatoriske opbygning har betydet, at der fra starten har været fokus på at skabe mest mulig værdi for forretningen, bl.a. ved at virksomhedsområderne har kunnet fokusere på selve kerneopgaven. Samtidig er der løbende fokus på realisering af synergieffekter, effektiviseringsgevinster og kvalitet.

Der arbejdes løbende med tilpasning af den administrative organisation, både ud fra et strategisk/organisatorisk perspektiv og et økonomisk perspektiv.

En analyse af den samlede administration og omfanget af denne, herunder de tværgående opgaver som understøtter kernedriften blev fremlagt for Regionsrådet i foråret 2018.

Analysen af de administrative funktioner belyste de samlede administrative omkostninger, samt hvordan organisationen kan udvikles i et fremadrettet perspektiv.

På baggrund af analysen blev der udarbejdet forslag til udvikling af en optimeret administrativ organisering, som passer til regionens målsætninger og behov. På Regionsrådets møde d. 4 juni 2018 blev en række ændringer godkendt:

Der blev aftalt et mål et for en administrationsgrad på 7,5% ved udgangen af 2019. Den økonomiske virkning af beslutningen er indarbejdet i budget 2019 og frem.

Ændring af organisationsplanen: Med virkning fra 1. januar 2019 etableres der et nyt virksomhedsområde ”Det nære sundhedsvæsen”. Området vil kombinere alle opgaver fra Primær Sundhed, samt nogle opgaver fra Kvalitet og Udvikling samt Produktion, Forskning og Innovation Samtidig omdøbes Kvalitet og Udvikling til ”Sundhedsstrategisk

Planlægning”. Enheden vil få et skarpere sundhedsfagligt fokus. Produktion, Forskning og Innovation omdøbes til ”Data og udviklingsstøtte”.

Organisationsændringen implementeres i budgettet ved den førstkommende budgetopfølgning i 2019.

Derudover flyttes opgaver udført af serviceassistenter ud på sygehusene senest ved udgangen af 2020.

4.4 Budget 2019

4.4.1 Pulje til refusion af barselsudgifter på hovedkonto 1-4

Der er i budget 2019 afsat en fælles barselsudligningspulje. Puljebeløbet er i 2019 på 107,0 mio. kr. Puljen indeholder 0,7 mio. kr., som stammer fra overenskomstaftale 2018. I aftalen afsættes der 0,01% af lønreguleringen til barsel.

Det betyder, at alle nettoudgifter vedrørende barsel placeres på hovedkonto 4 uanset hvilket område, udgiften vedrører. Baggrunden herfor er hensynet til barselsudligningspuljens fælles tværgående karakter.

4.4.2 Udgifter til tjenestemandspensioner

Regionen har forpligtelsen til at afholde udgifter til tjenestemandspensioner. For aktive tjenestemænd foretages løbende hensættelse af 20,3 % af lønudgiften til den fremtidige forpligtelse. Hensættelsen indgår således som en del af lønudgiften, parallelt med overenskomstansatte, hvor der foretages indbetaling til en pensionskasse.

Når tjenestemænd går på pension, udbetales pensionen over konto 4. Da pengene er hensat på status, vil udbetalingen fremstå udgiftsneutralt i det omkostningsbaserede budget og regnskab. Udbetalingen har dog en direkte likviditetsmæssig effekt, og indgår i opgørelsen af det udgiftsbaserede budget og regnskab, som danner grundlag for økonomiaftalen og udgiftsloft/budgetloven.

Regionens udgifter til udbetaling af pensioner til tjenestemænd fratrådt før 1. januar 2007 refunderes af tilskud fra staten.

Udgifter til udbetaling af pensioner til tjenestemænd fratrådt efter 1. januar 2007 forventes at stige de kommende år. I 2019 er der budgetteret med en udgift på godt 112,9 mio. kr.

Udgiften stiger i overslagsårene.

4.4.3 Intern forsikringsordning

Regionen er med virkning fra 2012 selvforsikrende på en række områder. I konsekvens heraf, er der på Fælles formål oprettet budgetområde ”Intern forsikringsordning”. Området skal i princippet hvile i sig selv i det omkostningsbaserede budget, idet præmieopkrævning fra enhederne skal finansiere de løbende udgifter og hensættelser, herunder udbetaling af erstatninger.

Præmieberegning sker med udgangspunkt i de historiske data, som regionen er i besiddelse af. I beregningerne af fremtidig præmiestørrelse indgår vurdering af eventuelt behov for ”efterregulering” begrundet i lavere/højere udbetalinger end forudsat.

Der er i budget 2019 ikke forudsat ændringer i praksis omkring administration af forsikringsområdet.

4.5 Fordeling af fællesudgifter

Kontoen for Fælles formål og administration skal efter konteringsreglerne overføres til sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling ved hjælp af fordelingsnøgler. Det sker for at sikre finansiering af udgifterne til fælles formål og administration gennem regionernes sektorvise finansiering. Udgifterne til fælles formål bliver således finansieret af indtægterne på de tre hovedkonti.

Det skal endvidere bemærkes, at anlægsudgifterne på hovedkonto 4 også er fordelt til hovedkonto 1-3. Jf. ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

5. Renter og Balance

5.1 Regelgrundlaget

Bevillingsreglerne om omkostningsprincippet indebærer, at de aktiver, der benyttes af de enkelte områder betragtes som lån i regionen, og at afskrivninger på disse aktiver udgiftsføres på de respektive driftsområder.

På socialområdet indgår en beregnet intern forrentning af de aktiver, som henhører under området, og som indregnes i taksterne. Endvidere forrentes den del af de akkumulerede driftsresultater, som har påvirket regionens kasse. Rentesatsen svarer til markedsrenten.

Forrentningen medgår til finansiering af renteudgifterne på hovedkonto 5. De eksterne likvide indtægter, der indgår på socialområdet (takstindtægter), bidrager således til betalingen af regionens renteudgifter.

Vedr. Regional Udvikling har regionen afholdt udgifter vedr. kollektiv trafik (lokalbanerne), som er lånefinansieret. Udlægget hertil forrentes som interne renter og indgår som udgift på Regional Udvikling. Endvidere forrentes den del af de akkumulerede driftsresultater, som har påvirket regionens kasse.

Saldoen, der herefter fremstår på hovedkonto 5, belaster sundhedsområdet.

5.2 Regionernes formue og gæld

Regionens aktiver består hovedsagelig af bygninger. Passiverne består hovedsageligt af langfristet gæld og fremtidige pensionsbetalinger.

I det gældende finansieringssystem for regionerne er det forudsat, at de løbende udgifter finansieres ved de løbende indtægter. Der er således i udgangspunktet ikke taget højde for de driftsmæssige konsekvenser ved betaling af renter og afdrag.

Som led i økonomiaftalen for 2019 kan der efter konkret ansøgning gives dispensation til låneoptagelse inden for en samlet ramme på 650,0 mio. kr. vedr. refinansiering af afdrag på lån. Det er i budgettet for 2019 forudsat, at Region Sjælland kan optage et lån på 110,0 mio. kr., hvilket er på niveau med den opnåede dispensation for 2018.

Der tages i budgettet udgangspunkt i en gennemsnitlig kassebeholdning i 2019 på 2,3 mia. kr.

5.3 Renteudgifter i budgettet

Nedenstående tabel giver en oversigt over forventede renteudgifter og -indtægter i 2019:

Tabel 5.1 Renteudgifter budget 2019

1.000 kr. (”-” = indtægt)	Budget 2019
Renter af likvide aktiver:
Indskud i pengeinstitutter m.v.	-27.000,0
Renter af langfristede tilgodehavender:
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx tilgodehavender (deponerede midler)	-769,0
Renter på langfristet gæld
Renter selvejende institution med driftsoverenskomst	132,0
Kommune Kredit, almene boliger, socialområdet	86,0
Realkredit	38,0
Kommune Kredit	39.402,0
Nettobelastning	11.889,0
Overførsel - Renter m.v.:
Intern forrentning vedr. socialområdet	-1.932,1
Andel af renter vedr. almene boliger, socialområdet	-86,0
Intern forrentning vedr. Regional Udvikling	-688,3
Overførsel, Sundhedsområdet	-9.182,6
Samlet fordeling, kontor 1, 2 og 3	-11.889,0
Balance	0,0

5.3.1 Renter af indskud i pengeinstitutter m.v.

Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2019 forventes at blive ca. 2,3 mia. kr.

De 1,55 mia. kr., der er placeret i kapitalplejeaftaler, forventes forrentet med 1,5 % p.a., hvilket giver en renteindtægt på 23,25 mio. kr. Den resterende kassebeholdning, hvor der omsættes ca. 1,4 mia. kr. pr. måned, forventes at udgøre ca. 750,0 mio. kr. i gennemsnit, som forventes at give en rente på 0,5% p.a. svarende til 3,75 mio. kr. Den samlede renteindtægt forventes således at blive 27,0 mio. kr.

5.3.2 Renter af langfristede tilgodehavender

Renteindtægter fra deponerede beløb i forbindelse med leje og leasing samt afgivne lånegarantier forventes at udgøre ca. 0,8 mio. kr.

5.3.3 Renter af langfristet gæld

Renteudgiften er budgetlagt på baggrund af de allerede optagne lån samt forventet låntagning vedrørende 2018, der finder sted i første del af 2019.

Renteudgifter vedr. selvejende institutioner med driftsoverenskomst beløber sig til 132.000 kr.

Der forventes renteudgifter for ca. 38.000 kr. vedr. Realkredit.

Der forventes renteudgifter for ca. 39,4 mio. kr. vedr. lån i KommuneKredit inkl. lån vedr. kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.

Renter af gæld vedrørende almene boliger (BN Sydlolland) beløber sig til ca. 86.000 kr.

5.3.4 Modregning af intern forrentning vedrørende socialområdet

Som beskrevet oven for medgår den interne forrentning af det likviditetsmæssige udlæg på socialområdet til finansiering af de samlede renteudgifter.

I henhold til regnskabsresultatet for 2017 er det likviditetsmæssige udlæg opgjort til 386,4 mio. kr., hvilket forventes at være uændret ved udgangen af 2018.

Rentesatsen er i henhold til regionens regnskabspraksis fastsat til markedsrenten som forventes at blive 0,5 % p.a.

Renteindtægten fra socialområdet vil herefter blive på 1,9 mio. kr.

5.3.5 Modregning af intern forrentning vedrørende Regional Udvikling

Det lånefinansierede udlæg vedr. Regional Udvikling (Kollektiv trafik) forventes ultimo 2018 at beløbe sig til 180,2 mio. kr., mens det løbende mellemværende vedr. hovedkonto 3 forventes at være -42,6 mio. kr.

Renteindtægten fra Regional Udvikling vil herefter blive på 688.265 kr.

5.3.6 Fordeling af nettorenter

Det samlede resultat af renteindtægter og -udgifter efter opgørelse af interne renter vedr. socialområdet og Regional Udvikling jf. ovenfor skal fordeles til sundhedsområdet.

I budget 2019 belastes Sundhed herefter med 9,183 mio. kr.

5.4 Forskydninger i balancen

Balancen (hovedkonto 6) består overordnet set af aktiver og passiver. Balancen indeholder således oplysninger om værdien af regionens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner, inventar, transportmidler m.v., samt oplysninger om regionens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser.

De dispositioner, som foretages i budgetlægningen medfører forskydninger i balanceposterne. Hovedtallene for forskydningerne i balancen fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 5.2 Oversigt over forskydninger i balancen

1.000 kr.	Budget 2019
Likvide aktiver	-74.877,0
Deponerede midler	90.221,9
Langfristet tilgodehavender	0,0
Langfristet tilgodehavender i alt	90.221,9
Udlæg vedr. socialområdet	0,0
Afdrag på lån	220.999,9
Låneoptagelse	-206.100,0
Leasinggæld – afdragsandele	39.308,4
Leasinggæld – tilgang	0,0
Langfristet gæld i alt	54.208,2
Investeringer	556.443,1
Afskrivninger	-361.096,7
Varebeholdninger	1.462,9
Fysiske anlæg til salg	0,0
Anlægsaktiver i alt	196.809,2
Feriepengeforpligtelse	-39.467,8
Hensatte forpligtelser (tjenestemandspensioner	46.919,8
Egenkapital	-67.650,0
Hovedkonto 6 i alt	206.164,3

Der kan til enkelte budgetområder knyttes nedenstående bemærkninger.

5.4.1 Likvide aktiver

Beløbet er en residual, og repræsenterer det ”kassetræk”, som er nødvendigt for at afbalancere det samlede budget.

Beløbet udspecificeres på de enkelte områder i den autoriserede oversigt ”pengestrømsopgørelse”, som findes i kapitel 8.

5.4.2 Langfristede tilgodehavender

Deponerede midler

Nettoforskydningen på deponerede midler (hensættelse til kvalitetsfond samt finansiering af byggeudgifter) beløber sig til 90,2 xxx.xx.

5.4.3 Langfristet gæld

Afdrag på lån

Der forventes afdrag på 221 mio. kr. vedrørende lån.

Låneoptagelse

Som nævnt ovenfor i afsnit 5.2 forudsættes det at Region Sjælland udnytter muligheden for, at regionerne kan optage lån til refinansiering af afdrag på lån. Der budgetlægges med, at Region Sjælland vil få lånemulighed i 2019 på 110 mio. kr. Hertil kommer forventet låneoptagelse til finansiering af det kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggeri i Køge (USK) med 96,1 mio. kr. i h.t. den foreliggende betalingsplan. Den samlede låntagning forventes således at udgøre 206,1 mio. kr.

Leasinggæld – afdragsandele

Regionen har reduceret anlægsbevillingerne vedrørende medicoteknisk udstyr og sygehusenes investeringsrammer, idet finansieringen i stedet tilvejebringes gennem de etablerede rammeaftaler for finansiel leasing. I 2019 forventes ca. 20 % af den oparbejdede leasinggæld afdraget.

Leasinggæld – tilgang

Det forventes også i 2019, at indkøb af medicoteknisk udstyr samt andre anskaffelser finansieres ved leasing i størrelsesordenen 18,3 mio. kr. Leasinggælden registreres samtidig med, at de leasede anlægsaktiver optages i status med henblik på regnskabsmæssige afskrivninger over aktivernes forventede levetid.

5.4.4 Anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver defineres som ”et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende brug”. Eksempler herpå kan være fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.

De i budgettet optagne beløb vedrører ændringerne i den samlede værdi af regionens aktiver.

Ved tilgang af aktiver – som f.eks. i form af et anlægsarbejde – afsættes udgiften i form af et rådighedsbeløb på den relevante hovedkonto, og krediteres i form af en statuskontering. Derefter ”omkonteres” anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv, der senere skal afskrives på. De i investeringsoversigten optagne anlægsarbejder vil derfor fremstå med 0 kr. i det omkostningsbaserede budget, idet den likviditetsmæssige påvirkning fremgår af likvide aktiver jf. afsnit 6.4.1 ovenfor.

5.4.5 Feriepengeforpligtelse

Hensættelse til feriepenge udgør i alt 39,5 mio. kr.

5.4.6 Hensatte forpligtelser (tjenestemandspensioner)

Hensættelsen til tjenestemandspensioner udgør i alt 46,9 mio. kr.

Der budgetteres ikke med ændring i øvrige hensættelser vedr. arbejdsskader, patientskader og åremålsansat personale.

6. Investeringsoversigt

6.1 Indledning

Regionens budget for anlæg i 2019 er fastlagt i overensstemmelse med et samlet niveau for de regionale anlægsinvesteringer på 2,45 mia. kr. for alle regioner under et.

Udgiftsloftet for anlægsområdet udgør for Region Sjælland 376,1 mio. kr. i 2019. I forhold til 2018 er dette en stigning på ca. 31,0 mio. kr. når der korrigeres for pris- og lønfremskrivning.

Herudover er der i 2019 tilført særlig anlægsramme på 17,3 mio. kr. til indkøb af apparatur vedr. kræftplan 4.

Budget 2019 overholder udgiftsloftet således:

Tabel 6.1 Udgiftsloftet for anlæg

2019-priser
1.000 kr.	2019
Anlæg HKT 1 Sundhedsområdet	304.059
Anlæg HKT 4 Fælles formål	89.413
Anlæg i alt	393.472
Anlægsloft	376.132
Tillæg vedr. kræftplan 4	17.340
Korrigeret anlægsloft	393.472
Difference	0

Det samlede anlægsloft for kvalitetsfondsprojekter er for alle fem regioner 4,8 mia. kr. i 2019. Region Sjællands andel er, efter aftale med de andre regioner, på 220 mio. kr.

Investeringer på socialområdet indgår ikke i økonomiaftalen og anlæg forudsættes finansieret via takster.

6.2 Oversigt over investeringerne

Investeringsoversigten for 2019 indeholder samlede bruttoudgifter på ca. 635,4 mio. kr. Heraf udgør kvalitetsfondsprojekterne 224,1 mio. kr.

Til yderligere investeringer på sundhed og fælles formål er afsat 393,5 mio. kr., fordelt med godt 304,1 mio. kr. til sundhedsområdet og 89,4 mio. kr. til fælles formål. Socialområdet tegner sig for 17,9 mio. kr.

Investeringsoversigten overholder, som angivet, anlægsloftet i 2019.

Investeringsoversigten viser de forskellige projekter. Oversigten indeholder de SKAL projekter der skal gennemføres af regionen. Der kan være tale om investeringer der er aftalt med staten eller med de andre regioner. Der kan også være tale om helt nødvendige investeringer der skal sikres for at sikre et effektiv sygehusvæsen eller en effektiv administration. Der er desuden foreslået afsat midler til en række tilbagevendende investeringer. Det drejer sig bl.a. om midler til investeringsrammer og midler til apparatur.

I det følgende gennemgås investeringsoversigten på de tre relevante hovedområder.

6.3 Sundhedsområdet

På sundhedsområder er der i alt afsat 524,059 mio. kr. i 2019. Heraf vedrører de 220 mio. kr. gennemførelsen af USK. Investeringerne fordeler sig således:

Tabel 6.2 Anlæg på sundhedsområdet

Anlæg sundhedsområdet
2019-priser
1.000 kr.
	Før 2019	2019	2020	2021	2022	2023-2027	I alt
Kvalitetsfondsprojekter	574.788	220.000	816.699	996.744	885.054	1.297.590	4.790.875
Igangværende digitaliseringsprojekter	108.795	14.307	11.496	3.825	3.825	19.125	161.374
Øvrige igangværende anlægsprojekter	372.726	60.857	0	0	0	0	433.583
Tilbagevendende investeringer	76.842	116.842	131.842	131.842	136.842	727.851	1.322.061
Nye digitaliseringsprojekter	0	61.543	98.218	87.233	87.733	94.333	429.060
Nye øvrige anlægsprojekter	2.500	50.510	85.425	114.330	109.330	860.991	1.223.086
Anlæg ekskl. kvalitetsfond	560.863	304.059	326.981	337.230	337.730	1.702.300	3.569.164
Total	1.135.651	524.059	1.143.680	1.333.974	1.222.784	2.999.890	8.360.039

6.3.1 Kvalitetsfondsprojekter

Efter ibrugtagning af den nye psykiatri i Slagelse i august 2015 er der i regionen nu kun et enkelt kvalitetsfondsprojekt tilbage. Det drejer sig om det nye Sjællands Universitetshospital i Køge med en samlet anlægsøkonomi på 4,79 mia. kr.

Nedenstående tabel viser de forventede udgifter vedr. Sjællands Universitetshospital i Køge.

Tabel 6.3 Oversigt over samlet kvalitetsfondsprojekt på Sjællands Universitetshospital

2019-priser 1.000 kr.
	Før 2019	2019	2020	2021	2022	2023- 2027	I alt
Sjællands Universitetshospital i Køge	547.788	220.000	816.699	996.744	885.054	1.297.590	4.790.875

Vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne skal anføres, at der i økonomiaftalen for 2019 er aftalt et afløb på 4,8 mia. kr. for regionerne under ét. Region Sjælland har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb i 2019 på udgifter til kvalitetsfondsbyggerier på 224,1 mio. kr.

Regionen skal i 2019 deponere 177,3 mio. kr. på en særlig konto. Region Sjælland har i perioden 2010 til 2018 i alt deponeret 1,434 mia. kr. Dette beløb skal, sammen med lånefinansiering, dække regionens egenfinansiering af kvalitetsfondsprojekterne.

6.3.2 Igangværende digitaliseringsprojekter

Til færdiggørelse af igangværende digitaliseringsprojekter, dvs. projekter der er igangsat før budgetår 2019 afsættes 14,3 mio. kr. i 2019. Det drejer sig bl.a. om midler til logistik i forbindelse med fritvalgsmenu på sygehusene og supplerende investeringer i Sundhedsplatformen.

6.3.3 Øvrige igangværende anlægsprojekter

Der afsættes 60,9 mio. kr. til færdiggørelse af diverse projekter. Bl.a. til færdiggørelse af sygehusplanprojekter i Nykøbing Falster, flytning af Præhospital Center til Næstved og færdiggørelse af det nye kostkoncept.

6.3.4 Tilbagevendende investeringer

Der afsættes 116,8 mio. kr. i 2019 til såkaldte tilbagevendende investeringer. Der er tale om at afsætte midler til faste investeringer i f.eks. IT-udstyr og apparatur. Desuden forslås der afsat en ramme til mindre tiltag. Rammen anvendes efter direktionens beslutning for hurtigt og fleksibelt at kunne udnytte anlægsloftet, skulle der i løbet af året opstå et mindreforbrug på eksisterende projekter under anlægsloftet.

6.3.5 Nye digitaliseringsprojekter

Der afsættes 61,5 mio. kr. til nye digitaliseringsprojekter. Der er her tale om investeringer der er aftalt med staten og de andre regioner eller nødvendige investeringer for at opretholde et moderne og effektivt sygehusvæsen. Der foreslås bl.a. afsat midler til modernisering af radiologiområdet, digitalisering af befordringsansøgninger og videreudvikling af Sundhedsplatformen.

Der afsættes dermed samlet 75,9 mio. kr. til igangværende og nye digitaliseringsprojekter i 2019.

6.3.6 Nye øvrige anlægsarbejder

Regionen står overfor en række udfordringer som følge af implementeringen af sygehusplanen, etablering af USK og krav til produktion og håndtering af lægemidler. Samtidigt arbejder regionen med planlægning omkring nyt lager.

Der afsættes derfor 50,5 mio. kr. til en række nye anlægsprojekter i 2019. Desuden er afsat 2,0 mio. kr. til energiinvesteringer i psykiatrien.

6.4 Socialområdet

I 2018 blev igangsat projekt vedr. nyt elektronisk klient- og afregningssystem. Der afsættes 12,4 mio. kr. i 2019 for at afslutte projekter. Desuden videreføres investeringsrammerne for socialområdet uden ændringer.

6.5 Fælles formål

Tabel 6.4 Anlæg Fælles formål og administration

Anlæg Fælles formål og adm.
2019-priser
1.000 kr.
	Før 2019	2019	2020	2021	2022	2023- 2027	I alt
Igangværende digitaliseringsprojekter	12.309	24.050	5.200	7.100	6.600	0	55.259
Tilbagevendende investeringer	1.000	5.670	5.670	5.670	5.670	28.350	52.030
Nye digitaliseringsprojekter	0	59.692	12.148	0	0	0	71.841
Total	13.309	89.412	23.018	12.770	12.270	28.350	179.129

6.5.1 Igangværende digitaliseringsprojekter

Til færdiggørelse af igangværende digitaliseringsprojekter, dvs. projekter der er igangsat før budgetår 2019 på HKT 4 afsættes 24,1 mio. kr. i 2019. Det drejer sig bl.a. om midler til nyt ESDH system og udvikling af regionens økonomisystem.

6.5.2 Tilbagevendende investeringer

Der afsættes 5,7 mio. kr. afsat til investeringsrammer til fælles formål og til regionshuset. Rammerne dækker mindre vedligeholdelsesarbejder samt mindre indkøb af udstyr og indkøb af biler.

6.5.3 Nye digitaliseringsprojekter

Der afsættes 59,7 mio. kr. til nye digitaliseringsprojekter. Der er her tale om investeringer der er aftalt med staten og de andre regioner eller investeringer der er nødvendige for overholdelse af gældende lovgivning m.v. Der er bl.a. tale om investeringer til nyt budgetsystem, nyt intranet og system til vagtplanlægning og vikaranvendelse.

7. Generelle budgetforudsætninger

7.1 Økonomiske forudsætninger

7.1.1. Budgetloven

Folketinget vedtog budgetloven den 12. juni 2012. I henhold til loven skal finansministeren fastsætte konkrete lofter for udgifterne i hhv. stat, kommuner og regioner.

Manglende overholdelse af de fastlagte lofter medfører sanktion. Sanktionen består i, at udbetaling af en del af bloktilskuddet er betinget af, at loftet overholdes. En individuel overskridelse kan resultere i en kollektiv sanktion i form af reduktion af bloktilskud.

Økonomi- og indenrigsministeren er bemyndiget til at fordele en eventuel sanktion mellem regionerne.

Der udmeldes udgiftslofter for både drifts- og anlægsudgifter.

Udmelding af et udgiftsloft i det enkelte år betyder, at Region Sjælland udfordres på den løbende økonomistyring – herunder mulighed for overførsel mellem årene, ligesom behovet for løbende koordinering omkring budgetlægning og økonomistyring regionerne imellem er stor. Fastlæggelse af anlægslofter for et år ad gangen vanskeliggør ligeledes planlægningen, da byggeprojekter planlægges over flere år.

Budgetloven bygger – i lighed med økonomiaftalerne – på regionernes udgiftsbaserede budgetter og regnskaber. Regionen skal dog efter de gældende budget- og regnskabsregler vedtage budgettet ud fra omkostningsbaserede principper.

7.1.2 Regionens indtægtsgrundlag

Rammerne for budget 2019 fastlægges for sundhed og regional udviklings vedkommende af økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Denne aftale fastsætter indtægtsgrundlaget for regionens virksomhed på disse to hovedområder. På socialområdet er udgangspunktet, at området skal være udgiftsneutralt for regionen, idet kommunerne finansierer aktiviteterne.

Økonomiaftalen fastsætter niveauet for bloktilskuddet. Endvidere er det lagt til grund for aftalen, at kommunernes udviklingsbidrag til regional udvikling i 2019 udgør 135 kr. pr. indbygger.

Kommunerne har et delvis betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det giver kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering af fastsat med lov.

Med disse finansieringskilder udgør Region Sjællands indtægtsgrundlag 18.086,9 mio. kr. til sundhed og 590,4 mio. kr. til regional udvikling. Nedjustering af indtægtsniveau for regional udvikling, som konsekvens af flytning af erhvervsfremme opgaver ud til kommunerne er ikke indarbejdet i budget 2019. Indtægter forventes justeret først ifm. midtvejsregulering for 2019.

Herudover er der mulighed for optagelse af lån jf. afsnit 8.2.

7.1.3 Udgiftssiden

Udgangspunktet for budgetlægningen er budgetoverslagsår 2019 i det vedtagne budget 2018. Dertil er lagt virkningen i 2019 og overslagsårene af de tillægsbevillinger, som Regionsrådet har godkendt frem til og med maj 2018. Endvidere er foretaget en række omplaceringer mellem budgetområderne. Et væsentligt element i vurdering af udgiftsudviklingen er

”robusthedsanalysen”, hvor der i april måned 2018 på baggrund af det afsluttede regnskab og de første tendenser for udviklingen i indeværende år gennemføres en grundig vurdering af udviklingen på udvalgte udgiftsområder.

Tillægsbevillinger og omplaceringer mellem budgetområder med konsekvenser for budget 2019 er primært foretaget i forbindelse med budgetopfølgningerne pr. 31. august 2017, pr. 31. marts 2018 og 31. maj 2018.

7.1.4 Pris- og løn fremskrivning

Region Sjælland anvender i 2019 fremskrivning på tre kategorier af omkostningsarter: løn, drift og overførsler.

Den generelle pris- og lønfremskrivning fra 2018-2019 udgør 1,88 % for løn, 1,30 % for drift og 1,30 % for overførsler.

Der skal bemærkes at af lønfremskrivningen på 1,88% skal regionerne afsætte følgende pr.

01. April 2019:

0,25% af lønsum til organisationsmidler 0,3% til særlige formål

0,02% til prioriterede grupper 0,01% til barsel

Hermed afsætter regionen i budget 2019 i alt 0,58% af lønsum svarende til 40,7 mio. kr. på to puljer på HR området under Hovedkonto 4 til udmøntning i løbet af år 2019.

Den automatiske fremskrivning på løn nedjusteres som konsekvens heraf med 0,58% fra 1,88% til 1,30%.

Derudover har det vist sig, at fremskrivningssatsene i budget 2018 var for høj. Dette høje niveau er modregnet i den anvendte fremskrivning af budget 2019.

Der er således indregnet følgende stigninger fra budget 2018-niveau til budget 2019:

Tabel 7.1 Pris og lønfremskrivning

P/l fremskrivning	Procent
Løn	0,94
Drift	0,72
Overførsler	1,3
Gennemsnit	1,2

De omkostningsarter, der normalt ikke fremskrives er også i år udeladt. Den mere simple p/l fremskrivning betyder, at en række arter fremskrives med samme procentsats. En oversigt over fremskrivning på den enkelt art fremgår af næste sides tabel.

Tabel 7.2 Fremskrivningsprocenter på de enkelte arter

Art		Tekst	Frem- skrivning 2018-2019, jf.DR juni 2018	Revurdering af tidl. års frem- skrivning	Afsættelse af midler til ikke direkte løn- stigninger, jf OA18.	Frem- skrivning af budget 2018 til budget 2019
0	0	Statuskonteringer	0,00	0,00		0,00
0	1	Afskrivninger	0,00	0,00		0,00
0	2	Lagerforskydninger	0,00	0,00		0,00
0	3	Pensionshensættelse tj.m.	1,88	-0,36	-0,58	0,94
0	4	Forrentning	0,00	0,00		0,00
0	5	Overførte omkostninger	0,00	0,00		0,00
0	6	Øvrige beregnede omkostninger	0,00	0,00		0,00
0	7	Feriepenge	0,00	0,00		0,00
0	8	Beregnede og overførte indtægter	0,00	0,00		0,00
0	9	Modregningskonto	0,00	0,00		0,00
1		Løn	1,88	-0,36	-0,58	0,94
2	2	Fødevarer	1,30	-0,58		0,72
2	3	Brændsel	1,30	-0,58		0,72
2	5	Køb af jord og bygninger (inkl. moms)	1,30	-0,58		0,72
2	6	Køb af jord og bygninger	1,30	-0,58		0,72
2	7	Anskaffelser	1,30	-0,58		0,72
2	9	Øvrige varekøb	1,30	-0,58		0,72
2	9*	do., medicinpuljen	0,00	0,00		0,00
4	0	Tj. u/moms som 4.9	1,30	-0,58		0,72
4	5	Entreprenør- og håndv.yd.	1,30	-0,58		0,72
4	6	Betalinger til staten	1,60	-0,40		1,20
4	7	Betalinger til kommuner	1,60	-0,40		1,20
4	8	Betalinger til regioner	1,60	-0,40		1,20
4	9	Øvrige tjenesteydelser	1,30	-0,58		0,72
5	1	Tjenestemandspensioner	1,88	-0,36	-0,58	0,94
5	2	Overførsler til personer	1,30	0,00		1,30
5	9	Øvrige tilskud og overf.	1,60	-0,40		1,20
6		Finansudgifter	0,00	0,00		0,00
7	1	Egne huslejeindtægter	1,60	-0,40		1,20
7	2	Salg af produkter og ydelser	1,60	-0,40		1,20
7	6	Betalinger fra staten	1,60	-0,40		1,20
7	7	Betalinger fra kommuner	1,60	-0,40		1,20
7	8	Betalinger fra regioner	1,60	-0,40		1,20
7	9	Øvrige indtægter	1,60	-0,40		1,20
8	1	Finansindtægter	0,00	0,00		0,00
8	5	Tilskud fra kommuner	0,00	0,00		0,00
8	6	Statstilskud	0,00	0,00		0,00

Tabel 7.2 Fremskrivningsprocenter på de enkelte arter

Art		Tekst	Frem- skrivning 2018-2019, jf.DR juni 2018	Revurdering af tidl. års frem- skrivning	Afsættelse af midler til ikke direkte løn- stigninger, jf OA18.	Frem- skrivning af budget 2018 til budget 2019
9	1	Overførte lønninger	1,60	-0,40		1,20
9	2	Overførte varekøb	1,60	-0,40		1,20
9	4	Overførte tjenesteydelser	1,60	-0,40		1,20
9	7	Interne indtægter	1,60	-0,40		1,20

*medicinpulje korrigeret manuelt

Der er ikke foretaget pris- og lønfremskrivning af bloktilskud mv., idet indtægtsniveauet i 2019-priser fremgår af økonomiaftalen.

7.1.5 Samlet oversigt

Samlet kan budget 2019 opgøres således:

Tabel 7.3 Samlet oversigt for budget 2019 Omkostningsbaseret

Mio. kr., Omkostningsbaseret	Omkostninger	Indtægter	Netto
Sundhed	17.883,8	-18.086,9	-203,1
Socialområdet og specialundervisning	760,8	-760,8	0,0
Regional Udvikling	587,3	-590,4	-3,1
I alt	19.231,9	-19.438,1	-206,2

Tabel 7.4 Samlet oversigt for budget 2019 Udgiftsbaseret

Mio. kr., Udgiftsbaseret	Udgifter	Indtægter	Netto
Sundhed	18.071,3	-18.086,9	-15,6
Socialområdet og specialundervisning	744,1	-760,8	-16,7
Regional Udvikling	592,2	-590,4	1,8
I alt	19.407,6	-19.438,1	-30,5

I det omkostningsbaserede budget aktiveres investeringerne og nulstilles dermed. Udgiften belaster i stedet balancen (hovedkonto 6). På driftssiden budgetteres med afskrivninger på investeringer, forskydninger i feriepengeforpligtelsen, hensættelser til tjenestemands- pensioner og lagerforskydninger. I det udgiftsbaserede budget indgår drifts- og anlægsudgifter med de direkte udgifter.

Disse budgetteringsprincipper fører frem til, at der på sundhedsområdet i det udgiftsbaserede budget er et overskud på 15,6 mio. kr. I det omkostningsbaserede budget er der et overskud på 203,1 mio. kr.

På socialområdet skal det omkostningsbaserede budget balancere.

På regional udvikling balancerer det udgiftsbaserede driftsbudget i henhold til det fastlagte udgiftsloft. Afvigelsen på 1,8 mio. kr. skyldes regional udviklings andel af anlæg på HKT4.

De samlede nettoomkostninger til fælles formål og administration er fordelt på de tre hovedområder ud fra deres forholdsmæssige tyngde. Nedenstående fordelingsprocenter er anvendt til 1. behandling af Budget 2019.

Tabel 7.5 Fordelingsprocenter mellem hovedkonti

	Budget 2019, art 0	Budget 2019, art 1-9
Sundhed	96,76 %	92,99 %
Social- og specialundervisning		3,89 %
Regional Udvikling	3,24 %	3,12 %

Inden vedtagelsen af endeligt budget 2019 beregnes nye fordelingsprocenter efter forholdsmæssig tyngde.

Det skal bemærkes, at der ikke fordeles en andel af omkostningselementerne til hovedkonto 2, idet afskrivninger, pensionsomkostninger m.v. vedr. hovedkonto 4 skal finansieres af regionen og ikke af kommunerne.

Det skal endvidere bemærkes, at anlægsudgifterne på hovedkonto 4 fordeles til hovedkonto 1 og 3, jf. konteringsreglerne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner”.

På regional udviklingsområde er fordelingsnøgle udregnet fra den samlede budgetramme, som indgår i budget 2019. Konsekvenserne af nedjustering af rammen i forbindelse med flytning af erhvervsfremme opgaver ud til kommunerne indgår ikke i budget 2019, da justeringen tidligst kan ske i forbindelse med budgetopfølgningen 31.05.2019.

Fordelingsnøglen vedrørende andel af fællesudgifter på hkt. 1, 2 og 3 justeres ligeledes i forbindelse med budgetopfølgningen 31.05.2019.

7.2 Lånemuligheder

I økonomiaftalen indgår en mulighed for, at regionerne efter konkret ansøgning kan optage lån til refinansiering af udgiften til afdrag, inden for en samlet låneramme på 650 mio. kr. Det er i budgettet for 2019 forudsat, at Region Sjælland kan optage et lån på 110 mio. kr.

Lånebekendtgørelsen åbner ligeledes mulighed for optagelse af lån til finansiering af energibesparende foranstaltninger. Der er i budgettet ikke indarbejdet låneoptagelse til dette formål. Eventuel låneoptagelse hertil vil indgå i den løbede økonomiopfølgning.

7.3 Bevillingsniveau

7.3.1 Generelt om bevillingsniveau

Gennem sit valg af bevillingsniveau fastlægger Regionsrådet rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt de enkelte bevillingshavere i forvaltningen af det pågældende område. Bevillingsniveauet er således af betydning for bevillingshaverens – f.eks. en koncernleders - muligheder for i løbet af budgetåret at foretage omplaceringer af budgetbeløb.

Derudover er bevillingshaverens dispositionsfrihed begrænset af, hvilke betingelser og forbehold der måtte være anført i budgetbemærkningerne, i regionens kasse- og regnskabsregulativ og i regionens kompetenceregler.

I regionsloven og den kommunale styrelseslov fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos Regionsrådet. Lovbestemmelsen betyder, at det ikke er tilladt for Regionsrådet at delegere bevillingsmyndigheden. Det fremgår endvidere af regionsloven, at de poster på årsbudgettet,

hvortil Regionsrådet har taget bevillingsmæssig stilling, er bindende for det næste års regionale forvaltning.

Regionsrådet kan frit vælge at afgive et større eller mindre antal bevillinger. Som minimum skal der afgives en bevilling til hvert af områderne: Sundhed, Social- og Specialundervisning samt Regional Udvikling. Området ”Fælles formål og Administration” og ”Renter m.v.” kan afgives som én særskilt bevilling.

7.3.2 Region Sjællands bevillingsniveau

Region Sjællands organisering af bevillingsniveauer fremgår af bevillingsoversigterne der er tilknyttet til budgettet samt budgetbemærkningerne.

Bevillingsniveauet i budgettet for 2019 er fastsat på de niveauer, som er angivet med ”BEV” i bevillingsoversigten. Der er ikke foretaget ændringer i forhold til budget 2018.

Der er som nævnt ovenfor ikke mulighed for at lave bevillinger, der går på tværs af hovedområderne i den autoriserede kontoplan. Dette kan alene ske inden for den enkelte hovedkonto. En række af bevillingerne i Region Sjælland går på tværs af kontoplanen indenfor de enkelte hovedkonti – f.eks. bevillingen ”Indtægter” på hovedkonto 2, der både indeholder takstindtægterne, objektiv finansiering og socialområdets andel af bloktilskud.

7.3.3 Budgetområder

Under de fleste af bevillingerne er opført en række budgetområder. Det fremgår af regionens kompetenceregler, at Regionsrådet har beslutningskompetence til at foretage omplaceringer mellem budgetområderne, mens Forretningsudvalget og administrationen kun har indstillingsret.

7.3.4 Anlægsbevillinger

Den samlede investeringsoversigt består af dels projekter, der frigives ved regionsrådsbeslutning, dels investeringsrammer, som de enkelte virksomhedsområder har dispositionsret inden for. Anlægsbevillinger til konkrete investeringsaktiviteter og investeringsrammer afgives af Regionsrådet og fremgår af investeringsoversigten.

Anlægsbevillinger til konkrete bygge- og anlægsarbejder og investeringer omfatter de samlede udgifter til investeringsaktiviteten uanset investeringsaktivitetens varighed. Det indebærer, at bevillingerne kan være flerårige. Anlægsbevillingen ledsages af rådighedsbeløb, som er afsat i regionens budgetter til finansiering af den pågældende investeringsaktivitet i de enkelte år.

Rammebevillinger til investeringsaktiviteter – investeringsrammer – kan afsættes til mindre investeringer af en nærmere angiven art. På grund af anlægsloftet er hovedparten af investeringsrammerne omlagt til leasingfinansiering.

Med budgetvedtagelsen frigives automatisk rådighedsbeløb for projekter, hvor anlægsbevilling tidligere er givet, samt for investeringsrammerne.

7.3.5 Øvrige bemærkninger vedr. bevillingsregler

Som nævnt ovenfor fastlægger Regionsrådet bevillingsniveauet. Dette sker gennem vedtagelsen af årsbudgettet og ved afgivelse af tillægsbevillinger.

Den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge, inden en disposition iværksættes. Foranstaltninger der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse

med vedtagelsen af årsbudgettet eller ved tillægsbevilling, må således ikke iværksættes, før Regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling, jf. regionsloven.

Hovedreglerne er:

• Det er alene Regionsrådet, som kan give en bevilling

• Bevillingssager skal altid optages på dagsordenen for et regionsrådsmøde

• Der må ikke gennemføres udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i regionen, før den fornødne bevilling fra Regionsrådet foreligger

Dog skal anføres, at foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent kan iværksættes uden Regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt, jf. regionsloven.

Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder ikke, at alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i regionen skal forelægges for Regionsrådet. Omfanget af bevillingssager, som skal behandles i Regionsrådet, fastlægges i konsekvens af bevillingsniveauet.

7.4 Regionens styringsregler

7.4.1 Overførsel mellem årene

Regionsrådet har vedtaget et regelsæt for overførsel mellem årene. De konkrete regler varierer fra område til område.

Overførselsregler har en stor værdi i enhedernes økonomistyring. Hovedargumenterne for regler om overførsel er ønsket om, at enhederne har mulighed for langsigtet økonomisk planlægning og i konsekvens heraf træffer fornuftige økonomiske dispositioner. Herved undgås bl.a. ”benzinafbrænding” ved årsafslutningen.

Budgetloven indebærer som tidligere nævnt, at der udmeldes et fast udgiftsloft for det enkelte år. Det sætter således begrænsninger i regelsættet.

Sundhedsområdet og fælles formål

For at minimere risikoen for budgetoverskridelse er overførselsreglerne fastlagt, så det ikke er muligt at overføre et merforbrug. Der er alene mulighed for at overføre mindreforbrug på op til 1 % af driftsrammen, for derigennem at fastholde incitamentet til god økonomistyring i enhederne.

Overførselsbeløbet opgøres udgiftsbaseret.

Socialområdet

På socialområdet kan op til +/÷ 3 % overføres i henhold til de gældende regler. Overførelsesbeløbet opgøres omkostningsbaseret.

Regional udvikling

Budgetloven fastlægger et udgiftsloft opgjort ud fra udgiftsbaserede principper.

Nettoomkostninger på det regionale udviklingsområde skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne, og skal i henhold til budget og regnskabsreglerne budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul, opgjort omkostningsbaseret. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger.