Aftalestyring
Aftalestyring
Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap
2014
Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted
- med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne
- hvor det gode liv kan leves
- med adgang til unikke naturområder
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxx
Leder Xxxxx Xxxxxxx
Værdigrundlag for Social og Handicap
Varde kommune har sat nogle værdier i højsædet som er styrende for vores myndighedsudøvelse og i mødet med borgerne og kolleger. Værdierne er: Ordentlighed, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed.
Vi ser på mulighederne indenfor lovens rammer, og de politiske fastsatte serviceniveauer – og vort samarbejde med borgere og kolleger bygger på ligeværdig kommunikation og respekt for hinandens synspunkter.
Mission for Social og Handicap
Vi fremstår som en afdeling med fælles mål og opgaver. Forvaltnings- og myndighedsarbejdet handler både om at forvalte efter loven og politiske retningsliner, men også om at der er en menneskelig og personlig dimension, som præges af de mennesker vi møder på vores vej.
Vision for Social og Handicap
At skabe en afdeling, som yder borgerne en god service.
At skabe en afdeling som har høj faglig professionalisme og som tegner Varde Kommunes myndighed udadtil.
Xxx.xx. 1013479 / 12 1/6
Generelle aftaleforhold
Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:
• ”Overordnede principper for aftalestyring – 2012”, (xxx.xx. 862344-12)
• Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune
• MED-aftalen
• Kvalitetsstandarder
Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Xxxxxxx, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale.
Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen.
Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål.
Budget
Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen.
Kort beskrivelse af Social og Handicap
Social- og handicapservice beskæftiger ca. 100 personaler fordelt på myndighed og udførerpsykiatri.
På myndighed er der 4 områder: hjælpemidler, administration, visitation og voksenhandicap, inkl. misbrug og udsatte. Afdelingen tildeler ydelser efter serviceloven og sundhedsloven.
Afdelingen er som myndighedsudøvende i et krydspres mellem lovgivning, borgernes forventninger og et politisk niveau. Der arbejdes derfor med strategisk kommunikation og samarbejde i afdelingen samt med præcisering af lovgivningen og rådgivning af politikere.
I Social og Handicap afdækkes borgernes problemstillinger, det handler her om at få undersøgt, hvilke borgere der har brug for en særlig indsats, herunder en særlig koordineret indsats fra både leverandører og myndigheder. Borgerne skal have det bedst mulige tilbud med mindst mulig indgriben, så borgeren bevarer størst mulig kontrol over eget liv. Borgeren skal føle sig som en del af samfundet på lige fod med andre.
Da mange af borgerne har komplekse problemstillinger er der et bredt tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som med øvrige afdelinger og institutioner.
Indsatsen overfor den enkelte borger bevilges med afsæt i det individuelle funktionsniveau, egenmestring og behov. Indsatserne er målrettet den enkelte da, der er store forskelle på både ressourcer, familiære netværk og behov hos hver enkelt borger. Det faglige afsæt er at udviklings og rehabiliteringsperspektivet altid skal være til stede, så hver enkelt borger støttes i retning af en større mestring af eget liv og dermed understøttes i aktivt medborgerskab.
2/6
Mål for udvikling 2014
Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål.
Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på:
Strategisk kommunikation i forhold til borgere, politikere, direktion og samarbejdspartnere.
Dette for at understøtte og sikre:
At Varde Kommune opleves som en fælles organisation. Vi mener borgernes tillid til vores arbejde beror på, at der opleves sammenhæng i den generelle information, sagsbehandling og den bevilgede hjælp.
Vi ønsker derfor at arbejde tæt sammen med kollegaer, samarbejdspartnere og samtidig være klar på hinandens kompetencefelter, så borgeren får den rigtige information og vejledning. Vi hjælper borgerne videre til den rigtige sagsbehandler, hvis den konkrete henvendelse ikke kan besvares i vores afdeling.
Vi tror at vi fremadrettet får større grad af matrixorganisering – så samarbejder sker på tværs af traditionelle faggrænser.
At borgerne sikres en god service. Dette handler bl.a. om at have en åben og klar kommunikation med borgerne, og om at afstemme forventninger, så borgerne ved, hvad de kan forvente af det kommunale serviceniveau. Hos os er faglig dygtighed og professionalisme fundamentet for god service. God service handler også om overholdelse af sagsbehandlingstider og forståelige afgørelser.
At sagsbehandling og rådgivning af borgerne er afdelingens kerneydelse. At afdelingens sagsbehandlingspraksis beror på gældende lovgivning og politisk fastsatte serviceniveauer samt en klar metodisk tilgang til afdækning af borgernes behov.
At vi arbejder effektivt. Dette handler bl.a. om, at prioritere sin tid rigtigt og at digitalisere de arbejdsgange vi kan. Det handler også om, at borgerne kommer ind til os i det omfang det er muligt.
At se vores muligheder i en foranderlig verden. Forandringer er et grundvilkår som vi vil udnytte og indarbejde i vores kultur. Vi vil høste fordelen af selv at være dem der tager initiativ til at løse nye udfordringer og vi tør afprøve nye arbejdsformer og digitale løsninger.
At trivsel er et fælles anliggende. Hos os er der fokus på at vi både har et ansvar overfor os selv og hinanden for at skabe en god arbejdsdag og arbejdsplads.
At der fortsat arbejdes med Strategi for voksne borgere med en sindslidelse At der etableres og udvikles nyt botilbud for sindslidende
At der implementeres og udvikles BUM-model
3/6
Bilag 1. Aftalens mål- og indholdsdel
Mål for udvikling | Indsatsområder |
Tværgående samarbejde | - Kontinuerligt udvikle og kvalitetsforbedre samarbejdet på såvel strategisk som operationelt niveau. - Udvikle rehabiliterende arbejdsmetode samt Relationel Koordinering. - Udvikle samarbejdet med frivillige |
Hjerneskadeområdet | - Udvikling og evaluering af tiltaget med udvidet koordinering på området. |
Voksenhandicap | - Præcisering af bevillingskriterier - Udvikling af sagsbehandlingen i Avaleo myndighed. - Arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer skal gøres tilgængelige i manual for god dialog og samarbejde. - Udvikling af BUM |
Hjælpemidler | - Manual for god dialog og samarbejde. - medarbejdere bevilger efter §86 (rehabilitering). - Integreret samarbejde med Børnehandicap - Tættere og formaliseret samarbejde med Staben skole og PPR, så snitfladerne er beskrevet. - Afgrænsning mellem region og kommune. Dvs. Behandlingsredskaber/ hjælpemidler. - Udvikle avaleo |
Visitationen | - Tæt samarbejde med leverandørerne - Implementering af sygeplejekataloget. |
4/6
Xxx.xx. 1013479 / 12
Mål for udvikling | Indsatsområder |
- Implementere Avaleo/ myndighedsmodulet – herunder fælles handleplaner - Bistå med dataindsamling i forhold til evaluering af sygeplejeprojekt + døgnrehabilitering. - Delegerede sygeplejeydelser. Fokus på rehabilitering. - Præcisere bevillingskriterier |
5/6
Bilag 2. Økonomi.
401 Social og Handicap | 434.911.600 |
1 Indenfor rammen | 6.353.710 |
04 Sundhedsområdet | 587.500 |
05 Sociale opgaver og beskæftigelse | 5.766.210 |
04 Sundhedsområdet | 14.934.510 |
05 Sociale opgaver og beskæftigelse | 419.977.090 |
6/6