for Forsikring

Ankenævnet modtog i 2021 1.394 klager. I 2020 modtog nævnet 1.585 sager. Der klages mest over ejerskifteforsikring, ulykkesforsikring samt livs- og pensionsfor- sikring.

Ankenævnet afsluttede 1.447 sager i 2021. Heraf blev 1.197 sager (svarende til 82,7 %) afsluttet af nævnet, mens 250 sager blev afsluttet af sekretariatet. I 2020 blev 1.451 sager afsluttet.

Af de 250 sekretariatsafsluttede sager blev 136 sager lukket eller afvist på grund af forhold hos klageren. Disse grunde er nærmere omtalt i afsnit 2.2. 34 sager blev afsluttet, fordi klageren tilbagekaldte klagen, inden sagen blev forelagt for næv- net. 80 sager blev afsluttet, fordi selskabet opfyldte klagen, inden sagen blev fore- lagt for nævnet. I 2020 opfyldte selskabet 71 klagesager, inden sagen blev forelagt for nævnet.

Ved udgangen af 2021 var der 862 uafsluttede sager. Ved udgangen af 2020 var der 915 uafsluttede sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021 for de 1.447 afsluttede sager var 6,6 måneder. Af disse sager var 51,2 % afsluttet inden for 6 måneder, mens 74,5 % af sagerne var afsluttet inden for 8 måneder. I 2020 var den gennemsnitlige sags- behandlingstid 6,3 måneder.

Den gennemsnitlige berammelsestid for de 1.197 nævnsafgjorte sager var 79,1 dage. Berammelsestiden regnes fra den dato, hvor sagen er fuldt oplyst af sagens parter, og til den dato, hvor nævnet har afgjort sagen. I 2020 var berammelsesti- den 76,1 dage.

I 2021 fik klagerne noget ud af at klage over selskabets afgørelse i 20,4 % af klage- sagerne. I 2020 var tallet 21,3 %.

Antallet af sager, hvor nævnets medlemmer er uenige om udfaldet af sagen (dis- sens), var 40. Det svarer til 3,4 % af de nævnsafgjorte sager. I 2020 var der dissens i 2,9 % af de nævnsafgjorte sager.

I 2021 meddelte forsikringsselskaberne i 13 tilfælde, at de ikke ønskede at være bundet af nævnets afgørelse (anfægtelse). I 2020 var antallet af anfægtede sager 33, hvoraf 16 sager dog angik samme sagskompleks (byggeskade). I 2019 var tallet 16.

Af de 13 anfægtede sager i 2021 angik 9 sager livs- og pensionsforsikring, 3 sager angik ulykkesforsikring, mens 1 sag angik ejerskifteforsikring. For perioden 2015 til 2021 er der – relativt set – anfægtet flest sager inden for livs- og pensionsforsik- ring, hvor anfægtelsesprocenten er 16,7, og antallet af anfægtede sager er 39. Ser

man på de to andre forsikringstyper, hvor nævnet modtager flest klager, har ulyk- kesforsikring i samme periode 10 anfægtede sager, hvilket giver en anfægtelses- procent på 5,2. Anfægtelsesprocenten er på 3,8 for ejerskifteforsikring, hvor 13 sager i perioden er anfægtet. I afsnit 3 kan anfægtelsesprocenten for de forskelli- ge forsikringstyper ses.

6 anfægtede afgørelser blev i 2021 afgjort af domstolene. I 3 af disse retssager fik klageren igen medhold ved domstolene. I 3 sager (omtalt i afsnit 3.1.2, 3.1.5 og 3.1.6) blev selskabet frifundet.

En dom – hvor selskabet fik medhold ved landsretten (se afsnit 3.1.2) – angår en autoforsikring, hvor klagerens barn var den primære bruger/ejer af bilen ved ind- gåelsen af forsikringsaftalen, hvorfor der var afgivet urigtige oplysninger. Spørgs- målet var herefter, om selskabet kunne kræve forholdsmæssig regres hos klage- ren, for den del af ansvarsskaden, som selskabet havde dækket i forhold til mod- parten, men som efter en pro rata beregning skulle afholdes af klageren. Lands- retten udtalte blandt andet, at efter ordlyden af færdselslovens § 108, stk. 2, og bestemmelsens forarbejder finder retten, at færdselslovens § 108, stk. 2, ikke begrænser forsikringsselskabets adgang til regres mod forsikringstageren, når regreskravet er begrundet i, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger. Forsikringsbetingelsernes pkt. 19 i forsikringsaftalen om regres omhandler tillige kun regres i relation til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden og begrænser derfor heller ikke selskabets adgang til regres som følge af, at der er afgivet urigti- ge oplysninger. Forsikringsaftalelovens § 6 regulerer forsikringsselskabets hæftel- se, når der som i det foreliggende tilfælde uagtsomt er afgivet urigtige oplysnin- ger.

En anden dom – hvor selskabet fik medhold ved byretten (se afsnit 3.1.6) – angår ægtefællepension, hvor et centralt spørgsmål var, om selskabets mail af 20. au- gust 2018 kunne anses for at være et dækningstilsagn med en sådan klarhed, at selskabet var forpligtet til at udbetale fuld enkepension til sagsøgeren. Byretten udtalte blandt andet, at mailen ikke kan anses som et dækningstilsagn, der har den virkning, at selskabet er bundet heraf og derfor skal udbetale fuld enkepensi- on til sagsøger. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøger var repræsen- teret ved advokat, og at selskabets svar var korrekt ud fra de oplysninger, som fremgik af sagsøgers advokats mail. Det forhold, at selskabet ved en nærmere gennemlæsning af den vedhæftede afgørelse fra statsforvaltningen kunne have fået tilstrækkelige oplysninger til at give et fyldestgørende svar, kan ikke føre til andet resultat.

I afsnit 4 omtales 16 retssager, som klageren har anlagt mod sit forsikrings- eller pensionsselskab. 15 af retssagerne er anlagt efter, at nævnet havde givet selska- bet medhold, mens den sidste retssag angår en sag, som nævnet afviste at afgøre efter vedtægternes § 4. I denne sag fik selskabet – der involverede Open Source iagttagelser (OSINT-undersøgelser) af klageren efter sin ulykke – medhold ved

byretten, mens sagen ved landsretten blev forligt delvist i klagerens favør. Sagen er omtalt i afsnit 4.14.

I de 15 af de 16 sager – hvor nævnet gav selskabet medhold – fik selskabet ved domstolene medhold i 13 sager. Klageren fik ved Højesteret delvist medhold i en ulykkessag, der er omtalt nedenfor og i afsnit 4.7. I den sidste sag, der angår ejer- skifte, blev der indgået indenretligt forlig. Sagen er omtalt i afsnit 4.13.

Dommen – hvor klageren fik delvist medhold ved Højesteret (se afsnit 4.7) – angår en ulykkessag, hvor klageren ved en ulykke i april 2014 mistede synet på højre øje og ved en ny ulykke i december 2014 mistede synet på venstre øje. Hoved- spørgsmålet var, om klagerens méngrad efter forsikringsbetingelserne skal vurde- res for hvert ulykkestilfælde for sig, eller om de to ulykkestilfælde skal vurderes efter reglen om parrede organer. Højesteret udtalte blandt andet, at forsikrings- betingelserne skal fortolkes på den måde, som er mest gunstig for den sikrede, således at reglen om parrede organer finder anvendelse i det foreliggende tilfæl- de. Da det alene er ulykken i december 2014, som efter reglen om parrede orga- ner medførte en méngrad på 30 % eller mere, er det kun denne ulykke, som be- rettiger til tillægserstatning på 100 % efter forsikringsbetingelsernes punkt 7.5.

I sagen omtalt i afsnit 4.2 fandt nævnet blandt andet, at selskabet ikke ifaldt råd- giveransvar, og at sagen skulle afgøres ud fra forsikringsaftalens indhold. Byretten

– der gav klageren medhold – fandt, at klageren havde haft en berettiget forvent- ning om, at »ulovlighedsdækningen« ved tegning af udvidet ejerskifteforsikring hos selskabet, ikke var begrænset til lovens minimumskrav. Landsretten frifandt selskabet og udtalte blandt andet, at klagerens oplysninger til assurandøren om, at der skulle være »super dækning« og »ulovlighedsdækning«, er ikke af en karak- ter, som har gjort det klart for assurandøren eller forsikringsselskabet, at dæknin- gen skulle have et bestemt omfang eller en dækning, som lå ud over den dækning, selskabet tilbød. Klageren burde under disse omstændigheder have undersøgt dækningsomfanget i den tilbudte forsikring, inden han underskrev forsikringsafta- len. Det er ikke godtgjort, at A skulle have oplyst H om, at den valgte forsikring havde en ulovlighedsdækning ud over basisdækningen. Der er af de anførte grun- de ikke grundlag for at give klageren medhold i påstanden om, at aftalen mellem selskabet og ham har et andet indhold end det, der fremgår af forsikringsaftalen.

I sagen omtalt i afsnit 4.4 gav nævnet selskabet medhold, idet nævnet blandt an- det fandt, at nu afdøde forsikrede havde valgt at ændre sin pensionsordning med den konsekvens, at retten til ægtefællepension bortfaldt, og at der ikke var grund- lag for at tilsidesætte nu afdøde forsikredes omvalg som ugyldigt eller at pålægge selskabet at udbetale ægtefællepension på et erstatningsretligt grundlag. Xxxxx- ten udtalte blandt andet, at det ikke er bevist, at forsikrede endeligt besluttede sig for at anmode om, at hendes pensionsordning fortsat skulle have inkluderet æg- tefællepension. Retten lagde til grund, at forsikrede – uanset at det oprindelig modtagne standardmateriale fra selskabet må betragtes som værende i strid med

god skik og praksis – foretog et bevidst og personligt valg på baggrund af en kon- kret vurdering af fordele og ulemper ved de to forsikringsordninger og med sin underskrift bekræftede, at hun ønskede at tage imod tilbuddet om omvalg af for- sikringsordning uden ægtefællepension. Retten fandt, at der ikke var grundlag for aftaleretligt at tilsidesætte aftalen mellem forsikrede og selskabet om omvalg af forsikringsordningen.

I sagen omtalt i afsnit 4.6, som angår fejlskrift vedrørende dødsfaldssummens størrelse, gav nævnet selskabet medhold. Landsretten udtalte, at det fremgår af de oversigter, der i 2006 og 2011 er fremsendt til forsikringstageren på korrekt adresse, at dødsfaldsdækningen fra selskabets side var 370.000 kr. Landsretten finder herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, at hverken klageren eller forsik- ringstageren har haft rimelig anledning til at tro, at den samlede dødsfaldsdæk- ning var på to gange 740.000 kr. Med disse bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, stadfæstes byrettens dom.

Af de 22 sager i 2021 – som nævnet har kendskab til, at domstolene afgjorde, eller som blev forligt indenretligt – angik 8 sager livs- og pensionsforsikring, 3 sager angik ulykkesforsikring, 3 sager angik ejerskifteforsikring, 3 sager angik autoforsik- ring, 2 sager angik indboforsikring, 1 sag angik kritisk sygdomsforsikring, 1 sag angik bygningsforsikring og 1 sag angik sygdomsforsikring.

Nævnets formandskab har i 2021 ikke konstateret systematiske eller væsentlige problemer, som giver anledning til at komme med anbefalinger til, hvordan så- danne problemer fremadrettet kan undgås eller løses.

Nævnets kendelser offentliggøres i anonymiseret form på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Her er det også muligt at se de enkelte selskabers klage- antal og resultatet af disse set i forhold til de enkelte selskabers markedsandele.

Et mindre antal af nævnets afgørelser offentliggøres ikke på hjemmesiden. Det skyldes, at det enten ikke er muligt at anonymisere afgørelsen tilstrækkeligt, eller at klageren har bedt om, at afgørelsen ikke offentliggøres. I 2021 blev 13 sager ikke offentliggjort. De fordeler sig således: 10 sager om livs- og pensionsforsikring, 1 sag om familieforsikring, 1 sag om ulykkesforsikring og 1 sag om retshjælpsfor- sikring.

Sager – der genoptages til behandling – offentliggøres som udgangspunkt ikke på hjemmesiden. I stedet offentliggøres den nye afgørelse, som nævnet træffer, og som erstatter den tidligere afgørelse. I 2021 var det tilfældet i 4 sager. De fordeler sig således: 1 sag om familieforsikring, 1 sag om ulykkesforsikring, 1 sag om kritisk sygdomsforsikring og 1 sag om individuel pension.

1. Ankenævnets organisering.

Ankenævnet er stiftet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension den 1/9 1975. Ankenævnet for Forsikring er senest den 1/2 2022 godkendt af Erhvervs- ministeriet i medfør af § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med for- brugerklager. Godkendelsen har virkning fra 1/2 2022 og frem til og med 31/1 2025.

Som følge af blandt andet Brexit er nævnets kompetence i vedtægternes § 2 blevet justeret, således at nævnet ”behandler klager fra forbrugere over tvister, der ud- springer af en forsikringsaftale eller en pensionsaftale indgået mellem en forbruger, der bor i et EU- eller EØS-land, og et forsikringsselskab eller et pensionsselskab (en erhvervsdrivende), som er etableret i Danmark. En forbruger, der bor i et EU- eller EØS-land, og som er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring eller pensionsordning, kan også klage. Nævnet kan dog beslutte at behandle en klage fra en forbruger, der ikke bor i et EU- eller EØS-land, såfremt klagen kan afgøres efter dansk ret, og sagen har større tilknytning til Danmark end til det land, hvor forbruge- ren er bosat”.

En klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i udlandet vil som udgangspunkt skulle behandles af et klageorgan i det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret. Af vedtægternes § 2, stk. 2, fremgår det nu, at ”en klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i et EU- eller EØS-land, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet. Nævnet kan beslutte at behandle en klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret uden for EU eller EØS, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, og hvis nævnet finder, at det ud fra en samlet vurdering af sagen skønnes rimeligt og hensigtsmæssigt at be- handle klagen”.

Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, og begge parter kan indbringe sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en betingelse, at de inden 30 dage efter modtagelsen af nævnets afgørelse har meddelt nævnet, at de ikke ønsker at være bundet af afgørelsen – en såkaldt anfægtelse.

Nævnet består af 1 formand og 2 næstformænd, der udgør nævnets formand- skab, og et antal nævnsmedlemmer i øvrigt. Formand og næstformænd skal være dommere eller pensionerede dommere. De stiftende organisationer udpeger for- mand, næstformænd og nævnets medlemmer.

Ved udgangen af 2021 er nævnets formand højesteretsdommer Xxxx Xxxxx Xxx- xxxxxx. Landsdommer Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxx er næstformænd.

1.1. Nævnsmedlemmer. Forbrugerrådet Tænk.

Ved udgangen af 2021 var følgende personer udpeget af Forbrugerrådet Tænk som nævnsmedlemmer:

Permanente medlemmer:

Ankenævnskoordinator Xxxxxxx Xxxxxxxxx Juridisk konsulent Xxxxx Xxxxxxxxxx

Jurist Xxxx Xxxx Xxxxxxxx

Generelle medlemmer:

Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx

Xxx Xxxxxx, Næstformand i Forbrugerrådet Tænk Xxxx Xxxx Xxxxxx

Xxxx Xxxx Xxxxx, Rådsmedlem

Xxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Rådsmedlem

1.2. Nævnsmedlemmer. Forsikring & Pension.

Ved udgangen af 2021 var følgende personer udpeget af Forsikring & Pension som nævnsmedlemmer:

Permanente medlemmer:

Advokat Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Advokat Xxxxx Xxxxxxxx-Clausen Advokat Xxxx Xxxxxxx

Skadechef, advokat Xxxx Xxx Xxxxxxxx Chefjurist Xxxx-Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxxx, advokat Xxxxx Xxxx Produktudvikler cand.jur. Xxxx Xxxxxxx Xxx

Arbejdsmarkedspension: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx Juridisk konsulent Xxxxxx Xxxxxxxxxxx

Juridisk konsulent og klageansvarlig Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Chefkonsulent Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx

Direktør Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxx Xxxxxx

Byggeskadeforsikring:

Jurist Xxxx Xxxx

Kvalitetskonsulent Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx Skadebehandler, Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Advokat Xxxxx Xxxxxxxxx

Bygningsforsikring: Xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Advokat Xxxxx Xxxxxxxxx Cand.jur. fagkonsulent Xxxx Xxxx

Specialkonsulent, cand.jur. Xxxx Xxxxxxxxx Jurist Xxxxxx Xxxxxxx

Ejerskifteforsikring:

Kvalitetskonsulent Xxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx Jurist Xxxx Xxxx

Advokat Xxxxx Xxxxxxxxx

Jurist, ejerskifteskade Xxxxxx Xxxxxxx

Familieforsikring:

Xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Jurist Xxxxxxxx Xxxxxxxx Advokat Xxxxx Xxxxxxxxx

Skadeschef advokat Xxxx Xxxxxxxxx Xxxx.jur. fagkonsulent Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Jurist Xxxxxx Xxxxxxx

Livsforsikring og pensionsforsikring: Advokatfuldmægtig Xxxxx Xxxxx-Xxxxxx

Juridisk konsulent og klageansvarlig Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx Jurist Xxxx Xxxxx

Xxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx Advokat Xxxxx Xxxxxxx

Chefjurist, advokat Xxxx-Xxxxx Xxxxx

Lystfartøjsforsikring:

Afdelingschef Xxxxxxx Xxxx

Motorkøretøjsforsikring:

Fagkonsulent, cand. jur. Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxx

Fagansvarlig Motorskade Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx, advokat Xxxx Xxxxxxxxx

Advokat Xxxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx Kvalitetskonsulent Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Privat ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring: Fagkonsulent Xxxxx Xxxx

Xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Jurist Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

Skadeschef, advokat Xxxx Xxxxxxxxx Cand.jur. fagkonsulent Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Specialkonsulent, cand. jur. Xxxx Xxxxxxxxx Jurist Xxxxxx Xxxxxxx

Rejseforsikring:

Jurist Xxxxxxxx Xxxxxxxx

Jurist Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Advokat Xxxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx

Sygeforsikring og ulykkesforsikring:

Advokat Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxx Skadebehandler Xxxxx Xxxxxxxx Kvalitetskonsulent, jurist Xxxxxxx Xxxxxxxxx Specialkonsulent Xxx Xxxxxxxx

Fuldmægtig Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, advokat Xxxx Xxxxxxxxx Advokat Xxxxxxx Xxxxxxxxxx-Xxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx

1.3. Nævnets sekretariat.

Nævnets sekretariat bestod ved udgangen af 2021 af direktør Xxx Xxxxxxxx og kontorchef Xxxxxxx Xxxxxxx. Endvidere var der ansat 11 jurister (heraf en på del- tid), 5 kontorfunktionærer (heraf tre på deltid) og 2 studenter. I 2021 har 3 af juristerne haft orlov i en periode.

1.4. Revisor.

Nævnets regnskab revideres af Ernst & Young P/S (CVR. 30700228).

2. Ankenævnets arbejde.

I 2021 blev der registreret 1.394 nye klager samt rettet 3.354 forespørgsler til nævnets sekretariat. Sagsantallet er:

Sager primo året	Xxxxx 2021 915	Antal 2020 781
Nye klager	1.394	1.585
Antal sager til behandling	2.309	2.366
Sagerne fordeler sig således: Sekretariatsafsluttede sager	250	251
Nævnsafsluttede sager	1.197	1.200
Uafsluttede sager ved årets udgang	862	915
I alt	2.309	2.366

Siden nævnets start i 1975 har antallet af sager udviklet sig således:

	Indkomne sager:	Nævnsbehandle- de sager:	Sekretariatsbe- handlede sager:	Forespørgsler:
1975	360	61	94	256
1980	2.072	898	666	1.968
1985	2.274	1.790	788	2.495
1990	2.212	1.753	609	3.031
1995	2.497	1.941	584	3.422
2000	2.764	2.052	677	3.916
2005	2.657	2.094	631	5.633
2010	2.095	1.494	377	5.233
2015	1.389	1.703	296	4.029
2016	1.351	1.015	237	3.341
2017	1.418	1.019	242	3.998
2018	1.339	1.153	236	3.526
2019	1.362	1.149	229	3.101
2020	1.585	1.200	251	2.839
2021	1.394	1.197	250	3.354

Indkomne/afsluttede sager fordelt efter forsikringstype

Forsikringstype	Antal % Indkomne 2021	Antal % Afsluttet 2021	Antal % Afsluttet 2020
Ejerskifteforsikring	295 21,2	279 19,3	214 14,8
Ulykkesforsikring	285 20,4	270 18,6	291 20,0
Livs- og pensionsforsikring og arbejdsmarkedspension	232 16,6	218 15,1	210 14,5
Motorkøretøjsforsikring (bortset fra retshjælp)	155 11,1	182 12,6	171 11,8
Hus- og grundejerforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)	116 8,3	112 7,7	139 9,6
Familieforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)	86 6,2	101 7,0	138 9,5
Kritisk sygdom	50 3,6	48 3,3	44 3,0
Retshjælpsforsikring	39 2,8	49 3,4	45 3,1
Rejseforsikring	27 1,9	72 5,0	82 5,6
Arbejdsløshedsforsikring	25 1,8	23 1,6	25 1,7
Sygeforsikring	24 1,7	32 2,2	26 1,8
Byggeskade	17 1,2	12 0,8	24 1,6
Lystfartøjsforsikring (bortset fra retshjælp)	14 1,0	15 1,0	10 0,7
Husdyrforsikring (bortset fra ansvar)	13 0,9	14 1,0	8 0,6
Totalforsikring	6 0,4	7 0,5	11 0,8
Ansvarsforsikring	4 <0,4	7 0,5	7 0,5
Diverse	4 <0,4	5 0,3	6 0,4
Speciallægevalg	2 0,1	1 <0,1	- -
I alt	1.394 100,0	1.447 100,0	1.451 100,0

2.1. Sagsbehandlingstid.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2021 for de 1.447 afsluttede sager var 6,6 måneder. I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 6,3 måneder.

For samtlige sager, der blev afsluttet i 2021, er sagsbehandlingstiden:

Inden for	Antal 2021	% 2021	Sum % 2021	Sum % 2020
4 måneder	308	21,3	21,3	24,7
4-6 måneder	433	29,9	51,2	56,2
6-8 måneder	337	23,3	74,5	77,8
8-10 måneder	155	10,7	85,2	87,7
10-12 måneder	84	5,8	91,0	92,6
12-18 måneder	105	7,3	98,3	98,2
Over 18 måneder	25	1,7	100,0	100,0

Sagsbehandlingstiden er i høj grad afhængig af, hvor mange gange klageren og selskabet i en klagesag ønsker at kommentere på modpartens indlæg, samt hvor hurtigt parterne svarer, herunder hvor gode parterne er til at overholde de af nævnet fastsatte svarfrister.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fordelt efter forsikringstype

Forsikringstype	Måneder 2021	Måneder 2020
Speciallægevalg	9,5	-
Familieforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)	7,5	6,7
Ansvarsforsikring	7,4	2,6
Livs- og pensionsforsikring og arbejds- markedspension	7,2	7,0
Ejerskifteforsikring	7,0	7,9
Lystfartøjsforsikring (bortset fra retshjælp)	6,8	5,9
Rejseforsikring	6,8	4,4
Byggeskade	6,5	7,2
Ulykkesforsikring	6,4	5,6
Hus- og grundejerforsikring (bortset fra ansvar og retshjælp)	6,3	6,3
Retshjælpsforsikring	6,2	5,4
Motorkøretøjsforsikring (bortset fra retshjælp)	6,1	5,8
Sygeforsikring	5,6	5,0
Husdyrforsikring (bortset fra ansvar)	5,5	4,8
Kritisk sygdom	5,1	6,3
Diverse	5,1	2,1
Totalforsikring	5,0	4,3
Arbejdsløshedsforsikring	4,8	4,9

2.2. Resultat af nævns- og sekretariatsafsluttede sager.

Sekretariatsafsluttede sager:			Antal	% 2021	Xxxxx	% 2020
1.1 Klagen angår et andet forsikringssel- skab, end det klageren har indgået af- tale med			10	0,7	8	0,6
1.2 Klagen omhandler en erhvervsforsik- ring			10	0,7	18	1,2
1.4 Klageren har ikke indbetalt klagegebyr			15	1,0	12	0,8
1.5 Klageren har ikke indsendt klageskema eller har i øvrigt ikke reageret på næv- nets henvendelser			36	2,5	24	1,7
1.6 Klageren havde ikke forudgående kla- get til selskabet			48	3,3	52	3,6
1.7 Klagen hører under andet tvistløs- ningsorgan, behandles af andet tvist- løsningsorgan eller er afgjort ved dom, voldgift eller retsforlig			8	0,6	3	0,2
1.8 Klagen er afvist til behandling ved nævnets formand			9	0,6	15	1,0
I alt indstillede sager			136	9,4	132	9,1
2.1 Klageren har tilbagekaldt klagen			26	1,8	39	2,7
2.2 Opgivet af klageren efter sagkyndig udtalelse			8	0,5	9	0,6
Klageren har tilbagekaldt sagen, inden sagen er klar til nævnet			34	2,3	48	3,3
3.1 Selskabet har opfyldt klagen			79	5,5	69	4,8
3.2 Selskabet har opfyldt sagkyndig udtalelse	klagen	efter	1	0,1	2	0,1
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet			80	5,6	71	4,9
I alt sekretariatsafsluttede sager			250	17,3	251	17,3
Nævnsafsluttede sager:
4.1 Nævnet er ikke kompetent til at afgøre sagen (§ 2-3)			0	0,0	2	0,1
4.2 Ikke egnet til afgørelse (§ 4)			22	1,5	20	1,4
4.3 Genoptagne sager			4	0,3	7	0,5
4.4 Sag afgjort sammen med anden sag			1	0	2	0,1
I alt ikke materielt afgjorte sager af nævnet			277	19,1	282	19,4
5.1 Selskab medhold			988	68,3	966	66,6
5.2 Klager delvist medhold			63	4,4	90	6,2
5.3 Klager medhold			119	8,2	113	7,8
I alt materielt afgjorte sager af nævnet			1.170	80,9	1.169	80,6
I alt afsluttede sager			1.447	100,0	1.451	100,0

I 2021 lukkede eller afviste sekretariatet 136 sager på grund af forhold hos klage- ren.

Nævnet fandt, at 22 sager ikke var egnet til behandling ved nævnet på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger, jf. ved- tægternes § 4. Nævnets formand besluttede, at 4 sager skulle genoptages til for- nyet behandling primært på grund af nye oplysninger fra en af sagens parter. En- delig blev 1 sag afgjort sammen med en anden sag.

Ser man bort fra disse sager, bliver resultatet af nævns- og sekretariatsbehandle- de sager følgende:

Udfald af sagen	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	988 76,9	966 75,0
Klager har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	34 2,7	48 3,7
Klager delvist medhold	63 4,9	90 7,0
Klager medhold	119 9,3	113 8,8
Selskabet har opfyldt klagen, inden sa- gen er klar til nævnet	80 6,2	71 5,5
I alt	1.284 100,0	1.288 100,0

I 20,4 % af tilfældene skete der en ændring til fordel for klageren set i forhold til den afgørelse, klageren fik i sit forsikringsselskab. I 2020 var procenten 21,3 %.

I afsnit 2.4 kan man se, hvordan de 1.284 sager fordeler sig på de enkelte forsik- ringstyper.

Nævnets afgørelser offentliggøres på nævnets hjemmeside, der fungerer som retsdatabase. Offentliggørelsen sker i anonymiseret form. I 2021 blev 13 sager dog ikke offentliggjort. Det skyldes, at det enten ikke var muligt at anonymisere disse afgørelser i tilstrækkelig grad, eller at klageren har bedt om, at afgørelsen ikke offentliggøres. De 13 sager fordeler sig således: 10 sager om livs- og pensi- onsforsikring, 1 sag om familieforsikring, 1 sag om ulykkesforsikring og 1 sag om retshjælpsforsikring.

2.3. Resultat af nævnsafsluttede sager. Xxxxx dissenser.

Xxxxxx	Xxxxx % 2021	Antal % 2020
Afvist (§§ 2-3)	0 0,0	2 0,2
Afvist (§ 4)	22 1,8	20 1,7
Genoptaget ved anden sag	4 0,3	7 0,5
Sag afgjort sammen med anden sag	1 0,1	2 0,2
Selskab medhold	988 82,5	966 80,5
Klager delvist medhold	63 5,3	90 7,5
Klager medhold	119 10,0	113 9,4
I alt	1.197 100,0	1.200 100,0

4 sager blev genoptaget til fornyet behandling primært på grund af nye oplysnin- ger fra en af sagens parter. Disse klagesager indgår først i medholdsstatistikken,

når den nye afgørelse foreligger. Sager, der genoptages til behandling offentliggø- res ikke på hjemmesiden. I stedet offentliggøres den nye afgørelse, som nævnet træffer, og som erstatter den tidligere afgørelse. I 22 sager besluttede nævnet ikke at træffe afgørelse.

I 2021 var nævnsmedlemmerne i 40 sager ikke enige om udfaldet af sagen, hvor- for nogle nævnsmedlemmer afgav en mindretalsudtalelse – en dissens. Det svarer til, at der blev afgivet dissens i 3,4 % af de nævnsafgjorte sager. I 2020 blev der afgivet dissens i 2,9 % af de nævnsafgjorte sager. I 2019 blev der afgivet dissens i 2,3 % af de nævnsafgjorte sager.

2.4. Nævns- og sekretariatsafsluttede sager på forsikringstype.

Nævns- og sekretariatsafsluttede sager fordelt på forsikringstype og med angivel- se af, om der er sket en ændring til fordel for klageren.

Ejerskifteforsikring	Antal % 2021	Xxxxx % 2020
Selskab medhold	195 75,6	158 78,2
Klager delvist medhold	26 10,1	25 12,4
Klager medhold	19 7,4	7 3,5
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	11 4,2	5 2,4
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	7 2,7	7 3,5
I alt	258 100,0	202 100,0

Ulykkesforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	189 76,5	193 74,8
Klager delvist medhold	1 0,4	4 1,6
Klager medhold	29 11,7	33 12,8
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	16 6,5	13 5,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	12 4,9	15 5,8
I alt	247 100,0	258 100,0

Livs- og pensionsforsikring og arbejdsmar- kedspension	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	163 80,7	153 79,3
Klager delvist medhold	9 4,4	10 5,2
Klager medhold	17 8,4	18 9,3
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	9 4,5	10 5,2
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	4 2,0	2 1,0
I alt	202 100,0	193 100,0

Motorkøretøjsforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	113 80,7	104 75,4
Klager delvist medhold	4 2,9	8 5,8
Klager medhold	9 6,4	10 7,2
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	11 7,9	12 8,7
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	3 2,1	4 2,9
I alt	140 100,0	138 100,0

Hus- og grundejerforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	76 79,2	86 68,8
Klager delvist medhold	3 3,1	13 10,4
Klager medhold	6 6,2	14 11,2
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	11 11,5	5 4,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	7 5,6
I alt	96 100,0	125 100,0

Familieforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	63 70,0	101 84,9
Klager delvist medhold	7 7,8	5 4,2
Klager medhold	14 15,6	7 5,9
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	3 3,3	4 3,3
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	3 3,3	2 1,7
I alt	90 100,0	119 100,0

Rejseforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	43 62,3	59 78,7
Klager delvist medhold	5 7,3	2 2,7
Klager medhold	12 17,4	7 9,3
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	7 10,1	6 8,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	2 2,9	1 1,3
I alt	69 100,0	75 100,0

Xxxxxxxxx	Xxxxx % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	30 69,8	22 61,1
Klager delvist medhold	5 11,6	1 2,8
Klager medhold	7 16,3	4 11,1
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	1 2,3	4 11,1
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	5 13,9
I alt	43 100,0	36 100,0

Kritisk sygdom	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	41 100,0	36 83,7
Klager delvist medhold	0 0,0	0 0,0
Klager medhold	0 0,0	5 11,6
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	2 4,7
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
I alt	41 100,0	43 100,0

Sygdomsforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	20 71,4	18 72,0
Klager delvist medhold	1 3,6	1 4,0
Klager medhold	3 10,7	2 8,0
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	3 10,7	2 8,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	1 3,6	2 8,0
I alt	28 100,0	25 100,0

Arbejdsløshedsforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	15 71,4	14 60,8
Klager delvist medhold	1 4,8	1 4,4
Klager medhold	1 4,8	1 4,4
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	4 19,0	4 17,4
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	3 13,0
I alt	21 100,0	23 100,0

Lystfartøjsforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	13 86,6	7 77,8
Klager delvist medhold	1 6,7	0 0,0
Klager medhold	0 0,0	2 22,2
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	1 6,7	0 0,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
I alt	15 100,0	9 100,0

Husdyrforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	12 92,3	5 62,5
Klager delvist medhold	0 0,0	1 12,5
Klager medhold	1 7,7	1 12,5
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	1 12,5
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
I alt	13 100,0	8 100,0

Byggeskadeforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	7 70,0	4 17,4
Klager delvist medhold	0 0,0	18 78,3
Klager medhold	0 0,0	0 0,0
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	1 10,0	1 4,3
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	2 20,0	0 0,0
I alt	10 100,0	23 100,0

Totalforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	3 60,0	4 57,1
Klager delvist medhold	0 0,0	1 14,3
Klager medhold	0 0,0	1 14,3
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	2 40,0	1 14,3
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
I alt	5 100,0	7 100,0

Ansvarsforsikring	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	4 100,00	2 66,7
Klager delvist medhold	0 0,0	0 0,0
Klager medhold	0 0,0	1 33,3
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,0
I alt	4 100,0	3 100,0

Speciallæge	Antal % 2021	Antal % 2020
Selskab medhold	1 100,0	- -
Klager delvist medhold	0 0,0	- -
Klager medhold	0 0,0	- -
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	- -
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	- -
I alt	1 100,0	- -

Xxxxxxx	Xxxxx % 2021	Xxxxx % 2020
Selskab medhold	0 0,0	0 0
Klager delvist medhold	0 0,0	0 0
Klager medhold	1 100,0	0 0
Selskabet har opfyldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	1 100,0
Klageren har tilbagekaldt klagen, inden sagen er klar til nævnet	0 0,0	0 0,00
I alt	1 100,0	1 100,0

2.5. Internationalt samarbejde.

Ankenævnet for Forsikring er anmeldt til Europa-Kommissionen som en alternativ tvistbilæggelsesinstans (ATB-instans), der kan behandle klager, som en forbruger indgiver via Europa-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (OTB- platform), jf. forordning nr. 524/2013 af 21. maj 2013. Klager, der indgives via OTB-platformen, behandles på samme måde og efter samme regler som klager, der indgives til Ankenævnet for Forsikring via den digitale klageformular på næv- nets hjemmeside.

OTB-platformen er primært tænkt som en platform, som en forbruger kan anven- de, når forbrugeren ønsker at klage over en erhvervsdrivende, som er etableret i

et andet land end det land, hvor forbrugeren har bopæl, og som dermed har leve- ret en grænseoverskridende tjenesteydelse til forbrugeren.

Nævnet har i 2021 ikke modtaget grænseoverskridende klager via OTB-plat- formen.

Ankenævnet er tillige med i et fælleseuropæisk klagenetværk (FIN-NET). Netvær- ket, der er beregnet på grænseoverskridende klager inden for det finansielle om- råde, holder regelmæssigt møder, hvor de tilsluttede klageorganer og Europa- Kommissionen gør status og udveksler erfaring om brugen af netværket. Netvær- ket kan findes på adressen

xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxx-xxxxxxx-xxxx/xxxxxxx-xxx- finance/consumer-finance-and-payments/consumer-financial-services/financial- dispute-resolution-network-fin-net/fin-net-network/about-fin-net_da

Ankenævnet deltager endvidere i international erfaringsudveksling gennem med- lemskab af International Network of Financial Services Ombudsman Schemes. Netværket kan findes på xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/

3. Efterlevelse af nævnets afgørelser/anfægtede sager. Forsikringsselskaberne kan – i de første 30 dage efter nævnets afgørelse – nægte at følge en afgørelse, der helt eller delvist har givet klageren medhold. I så fald

orienterer nævnet klageren om muligheden for at indbringe sagen for domstolene og om at opnå retshjælpsdækning eller fri proces.

Forsikringsselskaberne meddelte i 13 tilfælde, at man ikke ønskede at følge den afgørelse, som nævnet havde truffet i 2021. Det kaldes en anfægtet sag.

Nedenfor fremgår antallet af anfægtede sager pr. år:

	Anfægtede sager	% af sager, som klageren helt eller delvist har vundet
2000	15	4,7
2001	21	7,2
2002	8	3,0
2003	14	5,2
2004	10	3,7
2005	26*)	7,3
2006	16	6,1
2007	17	5,2
2008	16	5,3
2009	18	6,8
2010	19	7,1
2011	30	9,6
2012	28	8,2
2013	10	3,9
2014	18	7,4
2015	14	6,1
2016	9	4,5
2017	12	5,6
2018	18	7,9
2019	16	7,0
2020	33**) (17)	16,3 (9,1)
2021	13	7,1

* heraf 7 sager vedrørende samme problemstilling.

** heraf hhv. 16 sager (om byggeskade) og 2 sager (om præmieberegning) vedrørende samme pro- blemstilling. Tælles hver af disse problemstillinger, som en anfægtet sag, fremkommer de tal, der ovenfor er angivet i parentes.

Anfægtelsesprocent for 2015-21

Xxxxxxx	Xxxxx an- fægtede	Klager helt eller delvist medhold	Anfægtede i %
Livs- og pensionsforsik- ring	39	234	16,7
Husdyrforsikring	3	22	13,6
Kritisk sygdom	3	26	11,5
Motorkøretøjsforsikring	14	143	9,8
Sygeforsikring	2	36	5,6
Ulykkesforsikring	10	193	5,2
Familieforsikring	6	134	4,5
Husejerforsikring	5	115	4,3
Ejerskifteforsikring	13	340	3,8
Arbejdsløshedsforsikring	1	32	3,1
Rejseforsikring	2	72	2,8
Retshjælpsforsikring	1	53	1,9
Byggeskadeforsikring	16*(1)	44 (29)	36,3 (3,5)

* 16 sager vedrørende samme problemstilling. Regnes dette sagskompleks som en anfægtet sag, fremkommer de tal, der ovenfor er angivet i parentes.

Anfægtelsesprocent for 2021

Xxxxxxx	Xxxxx an- fægtede	Klager helt eller delvist medhold	Anfægtede i %
Livs- og pensionsforsik- ring	9	26	34,6
Ulykkesforsikring	3	30	10,0
Ejerskifteforsikring	1	45	2,2

De anfægtede sager har udviklet sig således:

Overførte, uafklarede sager ultimo 2020 44

Nytilkomne sager 2021 13

I alt 57

Afsluttede i 2021 20

Til rest, uafsluttede ultimo 2021 37

Fra 1/10 1980 til 31/12 2021 har selskaberne nægtet at efterleve 922 afgørelser. Af de 922 sager var 885 afsluttet ved udgangen af 2021, mens 37 var uafsluttede.

For de ovenfor nævnte 885 anfægtede og afsluttede sager er det gået således:

	Xxxxx i alt	%	Antal 2021
Klageren helt eller delvist medhold igen: Ved dom, ved forlig eller ved at selskabet betalte pr. kulance	566	63,9	12
Selskab medhold	115	13,0	4
Klageren opgav sagen	204	23,1	4
I alt	885	100,0	20

Af de 12 sager, hvor klageren i 2021 har fået "helt eller delvist medhold igen" er 3 sager vundet ved domstolene (se afsnit 3.1), og 9 sager er forligt (se afsnit 3.2).

De 4 sager, hvor selskabet har fået medhold, er omtalt i afsnit 3.1.2, 3.1.5, 3.1.6 og 3.2.2.

Nævnet opfordrer selskaberne til at indsende retsafgørelser i sager, som nævnet afviser at afgøre i medfør af vedtægternes § 4, eller hvor klageren ikke får med- hold ved nævnet. Der er i afsnit 4 gengivet udfaldet af 16 sager, som nævnet har fået kendskab til.

Selskaberne anfægtede i 2021 13 sager. 5 sager var ved årets udgang indbragt for domstolene og gengives derfor ikke.

Af de tilbageværende 8 sager er 4 sager blevet opfyldt af selskabet, og i 4 sager er det uvist, om de videreføres for domstolene. De 4 sager, der er blevet opfyldt af selskaberne, er sagerne 95369, 95603, 95739 og 96247. De omtales i afsnit 3.2. De 4 sager – hvor det er uvist, om sagen indbringes for domstolene – er 96148 (indi- viduel pension, erhvervsevnetab), 96316 (ejerskifteforsikring, skade på tagsten), 96505 (ulykkesforsikring, méngradsvurdering) og 96534 (firmapension, erhvervs- evnetab).

3.1. Anfægtede sager. Afgjort ved dom i 2021.

6 anfægtede sager blev endelig afgjort ved dom i 2021. I 3 sager fik klageren medhold igen ved retten. I 3 sager (omtalt i afsnit 3.1.2, 3.1.5 og 3.1.6) blev sel- skabet frifundet.

3.1.1. Sag 89522. Bevisbyrde. Erhvervsevnetab. Skandia.

Klageren havde modtaget ydelser siden april 2008 på grund af en fraktur i højre albue. Hun havde været arbejdsprøvet, og var tilkendt fleksjob med 15 t/u. Sel- skabet havde løbende foretaget opfølgninger, og på baggrund af en ortopædki- rurgisk speciallægeerklæring udfærdiget i 2015 meddelte selskabet, at udbetalin- gerne stoppede pr. 1/6 2016, da klagerens erhvervsevne ikke længere var doku- menteret nedsat med halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet - i en situation som den foreliggende, hvor det i en lang årrække havde ydet fuld dækning - skulle bevise, at der var indtruffet en sådan bedring, at klageren ikke længere havde et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Nævnets flertal fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klagerens erhvervsevne efter den 1/6 2016 ikke længere var ned- sat med halvdelen.

Selskabet anfægtede kendelsen og anførte, at nævnet ikke havde inddraget den omstændighed, at selskabet havde udbetalt ydelserne til klageren på midlertidigt grundlag.

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret, der afsagde dom i januar 2021 i klagerens favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Forsikringsselskabet findes ved brevet af 9. oktober 2009 utvetydigt at have anerkendt, at [klagerens] erhvervsevne var nedsat til 50 % eller mindre i et- hvert erhverv. Forsikringsselskabet har dermed anerkendt, at hun var beretti- get til invalideydelse i henhold til forsikringsbetingelserne.

Efter forsikringsbetingelserne ophører invalideydelsen med udgangen af må- neden, hvis erhvervsevnen genvindes, så forudsætningen for udbetaling ikke længere er til stede.

Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende lægelige og kom- munale oplysninger, de af [?] og forsikringsselskabets lægekonsulent … afgivne forklaringer og udtalelsen fra Retslægerådet ikke, at forsikringsselskabet har ført tilstrækkeligt bevis for, at [klagerens] generelle erhvervsevne fra 1. juni 2016 ikke længere var nedsat med mindst 50 %.

Det bemærkes i den forbindelse særligt, at der efter det foreliggende ikke er sket nogen væsentlig forandring mellem [?] to erklæringer, og at [?] ved sin vurdering af funktionsniveauet i oktober 2015 var opmærksom på, at der ikke var nogen væsentlig muskelsvind i højre arm. Det bemærkes endvidere, at det, [?] i sin erklæring af 30. november 2016 har anført om, at den initiale bevæge- indskrænkning i højre albueled den 5. december 2016 ikke kunne reproduceres den 9. december 2016, alene synes at have ført til, at hun har konkluderet, at der ikke er sket nogen forværring eller forbedring i tilstanden siden [?] erklæ- ringer. Hun har ikke udtalt sig om, hvorvidt skånehensynene vil være tilgodeset ved en arbejdstid over 15 timer. Endelig bemærkes, at Retslægerådet har ud- talt, at en beskeden indskrænkning af bevægeligheden samt fravær af svind af muskulaturen ikke udelukker, at følgerne efter en skade kan være smertefor- voldende. [Klagerens] påstand tages derfor til følge.”

Retten pålagde selskabet at dække klagerens omkostninger med 24.300 kr. til dækning af retsafgift og 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokat inkl. moms.

3.1.2. Sag 90216. Urigtige oplysninger. Regres. Autoansvarsskade. Danske Forsikring.

Klageren var utilfreds med, at selskabet havde afvist at yde kaskodækning og hav- de krævet forholdsmæssig regres for selskabets ansvarsudgifter i forbindelse med et færdselsuheld. Selskabet anførte, at bilen havde været indtegnet med forkerte ejer/brugerforhold. Nævnet fandt, at klagerens barn var den faste bruger eller ejer af bilen, hvorfor selskabet var berettiget til at afvise dækning for skaderne på den forsikrede bil (kaskoskaden). For så vidt angår skaderne på modpartens bil fandt flertallet, at forsikringsbetingelsernes pkt. 19 ikke var affattet på en sådan måde, at det gav selskabet adgang til at opkræve forholdsmæssig regres hos kla- geren vedrørende ansvarsskaden, idet bestemmelsen kun gav adgang til regres for skader, som ikke var dækket, og idet det følger af færdselslovens § 108, at skaden var dækket af forsikringen. Flertallet lagde vægt på, at reglerne om an- svarsforsikring var udformet således, at forsikringstageren skulle ydes en høj be-

skyttelse mod at komme til at hæfte for et ukendt og potentielt meget betydeligt erstatningsansvar over for tredjemand, ligesom der efter færdselslovens § 108, stk. 2, alene var hjemlet adgang til regres, hvis forholdet kunne betragtes som "forsætligt eller groft hensynsløst". Flertallet henviste til sag 89232.

Selskabet anfægtede kendelsen, idet selskabet ikke var enig i flertallets juridiske bedømmelse af regresspørgsmålet.

Klageren indbragte sagen for Retten i Glostrup, der afsagde dom den 4/11 2021 i selskabets favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Det er under sagen omtvistet, om Sagsøgte ved forsikringsaftalens indgåelse uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, jf. forsikringsaftalelovens § 6.

Efter det oplyste kan det lægges til grund, at bilen mrk. [bilmærke], xxx.xx. … den 27. januar 2016 blev registreret i Motorregistret med Sagsøgte som pri- mær bruger og ejer, og at der den 22. februar 2016 og med virkning fra den 27. januar 2016 blev tegnet en ansvars- og kaskoforsikring – Personbiler Bil Elite - for [bilmærke] hos Danske Forsikring A/S med Sagsøgte som forsikringstager og ejer/bruger.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det bevist, at re- gistreringen af Sagsøgte som primær bruger og ejer af [bilen] var uden realitet, og at Sagsøgte ved tegningen af ansvars- og kaskoforsikringen for [bilen] uagt- somt afgav urigtige oplysninger af betydning for forsikringsselskabets risiko- vurdering, idet Sagsøgte ikke – som oplyst overfor Danske Forsikring A/S - var primær bruger og ejer af [bilen]. Retten finder det således efter bevisførelsen godtgjort, at [barn] var den primære bruger/ejer af bilen ved indgåelsen af for- sikringsaftalen.

Der er herved lagt vægt på, at [barn] før den 27. januar 2016 var ejer/bruger af [bilen], at hans påståede overdragelse af bilen til [forældre] ikke nærmere er dokumenteret, at … Bank havde tinglyst ejendomsforbehold i bilen med [barn] som debitor for et lån på 36.000 kr., at Sagsøgte ved forsikringsaftalens indgå- else endvidere var registreret som primær bruger og ejer af to biler af mrk. … Endvidere er der lagt vægt på de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder det oplyste om forsikringsforholdene for [bilen] før januar 2016, det oplyste om, at [barn] var fører af bilen ved færdselsuheldet den 15. marts 2016 og det oplyste om den efterfølgende kontakt mellem forsikringstager og Danske For- sikring A/S i anledning af færdselsuheldet, som blandt andet er belyst ved vid- nets forklaring. Under de foreliggende omstændigheder må Sagsøgte og [barns] forklaringer om ejer og brugerforholdet til [bilmærke] ved indgåelsen af forsikringsaftalen tilsidesættes som utroværdige.

Retten bemærker herefter følgende vedrørende ansvarsskaden:

Det følger af ordlyden af færdselslovens § 108, stk. 2, at bestemmelsen vedrø- rer forsikringsbegivenheden, og at forsikringsselskabet kun kan indgå aftale med forsikringstageren om adgang til regres overfor den, der efter færdselslo- vens § 104 er ansvarlig for skaden, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved kvalificeret uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.

Færdselslovens § 108, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd, ved L 1985-11-27 nr. 495 om ændring af færdselsloven (Erstatning og forsikring).

I bemærkningerne til forslag om lov om ændring af færdselsloven – LFF 1985- 10-02 nr. 7 fremgår blandt andet, at færdselslovens § 108, stk. 2, alene angår aftaler om regres, hvor regressen er begrundet i den ansvarliges forhold med hensyn til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden.

Affattelsen af færdselslovens § 108, stk. 2, i det vedtagne lovforslag svarer til bestemmelsen i lovudkastet i betænkning 1985 nr. 1036 om erstatning og for- sikring for skader opstået ved benyttelse af motordrevne køretøjer.

Af betænkning 1985 nr. 1036 om erstatning og forsikring opstået ved benyttel- se af motordrevne køretøjer fremgår under pkt. 6.5 blandt andet:

”Det har i udvalget været drøftet, i hvilket omfang der efter en eventuel ophævelse af bestemmelserne om legal regres, bør være adgang til at gøre regres gældende på andet grundlag, herunder regres efter særlige be- stemmelser i policen. Det har i den forbindelse på den ene side været gjort gældende, at almindelige regresregler har en vis præventiv effekt.

Xxxxxxx har det på den anden side været anført, at de præventive hensyn inden for færdselslovens område - også for så vidt angår spiritus- og promil- lekørsel - er tilstrækkeligt varetaget gennem de strafferetlige regler, herun- der reglerne om frakendelse af førerretten. På denne baggrund, og da færdselsskader efter udvalgets opfattelse i videst muligt omfang bør dæk- kes af den lovpligtige forsikringsordning, således at der generelt tillægges subjektive forhold ved skadens forvoldelse mindre betydning, har udvalget med hensyn til spørgsmålet om regres ment at burde begrænse forsikrings- tagerens personlige hæftelse. Det foreslås derfor, at der i færdselsloven op- tages en bestemmelse, hvorefter det ikke mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren kan aftales, at selskabet skal have regres mod den an- svarlige for skaden, medmindre forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved grov hensynsløshed. Udvalget finder at udtrykket grov hensynsløshed bedre end begrebet grov uagtsomhed beskriver det område, hvor forsikringssel- skabet bør kunne forbeholde sig regres, således at skaden endeligt bæres af skadevolderen. Der er efter udvalgets mening kun behov for at ramme den bevidste tilsidesættelse af trafiksikkerheden - f.eks. den bevidst hasardere- de kørsel - mens der ikke er grundlag for at ophæve forsikringsdækningen, hvor skaden skyldes den enkeltstående handling, der er udslag af et øjebliks uopmærksomhed, selv om uopmærksomheden objektivt set må betegnes som grov.

Udvalget har ikke ud over det anførte fundet grundlag for at foreslå be-

grænsninger i forsikringsselskabernes adgang til at søge hel eller delvis re- gres mod den sikrede på grundlag af risikobegrænsninger efter objektive kriterier i policen, overtrædelse af sikkerhedsforskrifter, urigtige risikoop- lysninger eller fareforøgelse, eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder, herunder de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende præmiebetaling. Udvalget har herved lagt vægt på, at forsikringsselskabernes adgang til at rejse krav mod skadevolder i disse tilfælde er særligt begrundet i, at forsikringsdækningen er begrænset efter

almindelige forsikringsprincipper eller i, at forsikringen ikke er tegnet, ikke dækker den pågældende eller er ophørt.”

Efter ordlyden af færdselslovens § 108, stk. 2, og bestemmelsens forarbejder finder retten, at færdselslovens § 108, stk. 2, ikke begrænser forsikringsselska- bets adgang til regres mod forsikringstageren, når regreskravet er begrundet i, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger.

Forsikringsbetingelsernes pkt. 19 i forsikringsaftalen om regres omhandler tilli- ge kun regres i relation til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden og begræn- ser derfor heller ikke Danske Forsikring A/S´ adgang til regres som følge af, at der er afgivet urigtige oplysninger Forsikringsaftalelovens § 6 regulerer forsik- ringsselskabets hæftelse, når der som i det foreliggende tilfælde uagtsomt er afgivet urigtige oplysninger.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2, at hvis det må antages, at for- sikringsselskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter selskabet i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have forplig- tet sig.

Det er ubestridt, at Danske Forsikring A/S – hvis de rette oplysninger om ejer/brugerforholdet havde foreligget – ville have tegnet ansvarsforsikring for [bilen], men til en højere præmie, og at Danske Forsikring A/S´ proratoriske hæftelse i forhold til den samlede ansvarsskade på 78.229,19 kr. i så fald er be- grænset med 20.109,17 kr.

Danske Forsikring A/S´ regreskrav mod Sagsøgte som følge af de uagtsomt af- givne urigtige oplysninger om ejeren/brugeren af [bilmærke]en tages herefter til følge med 20.109,17 kr., som påstået.

Retten bemærker herefter følgende vedrørende kaskoskaden:

Det følger af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, at forsikringsselskabet, når der er afgivet urigtige oplysninger, ikke hæfter, hvis det må antages, at forsikrings- selskabet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det rette forhold havde været oplyst.

Det er under sagen ubestridt, at Danske Forsikring A/S ikke ville have tegnet kaskoforsikring for [bilmærke]en, hvis der var afgivet korrekte oplysninger om, at det var [barn], som var ejer/bruger af bilen. Danske Forsikring A/S frifindes herefter i medfør af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, for det af Sagsøgtes selvstændige fremsatte krav om en erstatning på 40.000 kr. for kaskoskaden.

Retten fandt, at klageren skulle betale skønsmæssigt fastsatte delvise omkostnin- ger på 25.000 kr. til selskabet.

3.1.3. Sag 91831. Forsvarligt aflåst. Indbo. Alm. Brand.

Klageren anførte, at der måtte være anvendt bankenøgle i forbindelse med et anmeldt indbrud. Selskabet anerkendte, at klageren havde været udsat for et simpelt tyveri, og afviste derfor at yde forsikringsdækning for smykker og kontan- ter. Selskabet anførte, at boligen ikke havde været forsvarligt aflåst, hvorfor der ikke var tale om et indbrudstyveri. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at boligen ikke var forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet. Selskabet skulle udbetale

erstatning i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes regler om indbruds- tyveri.

Selskabet anfægtede kendelsen, idet selskabet ikke var enig i nævnets bedømmel- se af de fremlagte sagkyndige rapporter.

Klageren indbragte sagen for Retten i Roskilde, der afsagde dom den 12/10 2020 i selskabets favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmålet, om [klagerens] ejendom var forsvarligt aflåst den 29. august 2017 fra kl. 13.55 til kl. 14.30 med den følge, at der var tale om et ind- brudstyveri, eller om ejendommen ikke var forsvarligt aflåst med den følge, at der alene var tale om et simpelt tyveri.

Af forsikringsbetingelserne for ALM. BRAND FORSIKRING A/S' Familieforsikring fremgår, at forsikringen dækker indbrudstyveri, hvorved forstås "Tyveri ved indbrud i forsvarligt aflåst bygning eller lokale "

Bestemmelsen i forsikringsbetingelserne om "forsvarligt aflåst bygning” fortol- kes som en sikkerhedsforskrift, jf. forsikringsaftalelovens § 51, og det er ALM. BRAND FORSIKRING A/S, der har bevisbyrden for, at der er sket en overtrædel- se af sikkerhedsforskriften, jf. herved Højesterets dom gengivet i UfR 1986.449. [Klageren] har forklaret, at han var sikker på, at han låste dørene, da han den dag forlod huset for at køre til et forældremøde på … .

Efter bevisførelsen lægger retten som ubestridt til grund, at Teknologisk Insti- tut ved sin efterfølgende undersøgelse af ejendommen ikke observerede mær- ker, som har forbindelse til opbrydning af vinduer eller døre, ligesom det blev vurderet, at det ikke var muligt at bryde døre eller vinduer op, uden at dette ville forvolde væsentlige synlige skader på disse.

Skønsmand … har ved besvarelsen af spørgsmål C udtalt, at der ved undersø- gelsen af de to låsecylindre fra ejendommen blev fundet spor, der stammer fra forsøg på oplåsning af låsene med bankenøgle. Skønsmanden har samtidig ud- talt, at det er hans erfaring, at det med de to låses kodninger - med stor forskel på mindste og længste stift - ikke vil kunne lade sig gøre, at låse de to låse op ved anvendelse af en bankenøgle.

Der er under skønsforretningen desuden foretaget forsøg med opbrydning af to tilsvarende låse med henholdsvis 7 og 3 bankeslag, hvilket mislykkedes, hvorefter der mellem parterne var enighed om, at der ikke var grund til at fo- retage yderligere forsøg på opbrydning af låsene. ·

På den anførte baggrund, herunder navnlig skønsmand … besvarelse af, at det efter hans erfaring ikke kan lade sig gøre at låse ejendommens specifikke låse op med en bankenøgle sammenholdt med, at det heller ikke under skønsfor- retningen ved opbrydningsforsøgene lykkedes at oplåse tilsvarende låse med en bankenøgle, finder retten, at ALM. BRAND FORSIKRING A/S har godtgjort, at ejendom ikke var forsvarligt aflåst på tyveritidspunktet den 29. august 2017.

Retten tager derfor ALM. BRAND FORSIKRING A/S' påstand om frifindelse til følge.

Klageren ankede dommen til Østre Landsret, der afsagde dom den 8/12 2021 i klagerens favør. Af dommen fremgår:

”Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter skønsmandens erklæringer, der er i overensstemmelse med udtalelsen fra [Låsesmed], til grund, at der kan konstateres spor efter anven- delsen af bankenøgle i begge de låse, der var monteret i yderdørene på huset. Begge låse var ældre låse, der er blevet betegnet som slidte og derfor alt andet lige lettere at banke op end tilsvarende nye låse. Det lægges efter skønsman- dens forklaring endvidere til grund, at de mærker på låsene, som viser tegn på brug af bankenøgle, ikke har været af ældre dato. Hertil kommer, at det efter skønsmandens forklaring ikke kan udelukkes, at det har været muligt at bryde en af låsene op ved brug af bankenøgle trods de svage spor, der kan konstate- res.

De anførte omstændigheder taler med betydelig vægt for, at dørene til huset har været aflåst, og at tyveriet er sket ved brug af en bankenøgle frem for, at tyvene har skaffet sig adgang til et uaflåst hus.

Alm. Brand Forsikring A/S har på den baggrund ikke godtgjort, at huset ikke var forsvarligt aflåst.”

Retten pålagde selskabet for begge retter at betale 130.000 kr. til dækning af ud- gifter til advokatbistand inkl. moms. og 27.080 kr. til retsafgift. Selskabet skulle betale 59.635,19 kr. til dækning af udgifter til skønsmanden.

3.1.4. Sag 92654. Erstatning. Smykker. Indbo. Aros.

Klageren anmeldte tyveri af smykker ved et indbrud. Som dokumentation for smykkerne fremlagde klageren nogle håndskrevne certifikater med udenlandske guldsmedes navn og logo bagpå. Klageren fremlagde billeder af smykkerne. Sel- skabet udbetalte ca. 77.000 kr. - herunder ca. 42.000 kr. for smykkerne - i erstat- ning. Selskabet afviste at udbetale yderligere erstatning, idet Forsikring og Pensi- on havde vurderet, at de fremlagte certifikater ikke kunne tjene som dokumenta- tion for smykkernes værdi. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde op- gjort erstatningen skønsmæssigt og lagde vægt på karakteren af de fremlagte certifikater og vurderingen fra Forsikring og Pension. Nævnet bemærkede, at der ved den skønsmæssige erstatningsopgørelse skulle tages hensyn til samtlige rele- vante omstændigheder, herunder fotos og klagers øvrige økonomiske forhold. Nævnet fandt, at selskabets skøn ikke i fornødent omfang tog hensyn til sagens samtlige omstændigheder. Nævnet bemærkede, at på det foreliggende faktiske grundlag var selskabet ikke berettiget til at opgøre erstatningen for smykkerne udelukkende på baggrund af en antagelse om, at alle smykkerne var af 8 karat guld. Nævnet fandt derfor, at den skønsmæssige erstatning for smykkerne skulle forhøjes med 30.000 kr.

Selskabet anfægtede kendelsen.

Klageren indbragte sagen for Retten i Aarhus, der afsagde dom den 30/3 2021 i klagerens favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat.

Det må som ubestridt lægges til grund, at sagsøgeren under indbruddet den

18. maj 2018 blandt andet fik stjålet de i sagen omhandlede bryllupssmykker. Endvidere må det som ubestridt lægges til grund, at sagsøgte ved sin afgørelse af erstatningsspørgsmålet har godkendt, at smykkerne var af guld og havde en vægt svarende til det, som sagsøgeren havde angivet i sin håndskrevne og uda- terede opgørelse.

Tvisten, eller parternes uenighed, vedrører derfor alene spørgsmålet om, hvil- ken lødighed eller karat de nævnte smykker havde og ud fra hvilken, sagsøge- rens erstatning skal beregnes.

Bevisbyrden herfor påhviler ifølge såvel almindelige forsikringsretlige princip- per som forsikringsbetingelsernes punkt 7.1 sagsøgeren, der i den forbindelse blandt andet har fremlagt et større antal udaterede billeder. Disse viser en række smykker, hvoraf nogle bæres af sagsøgerens ægtefælle, medens andre fremstår som arrangerede på forretningsdiske eller lignende. De nævnte bille- der er indgået i sagsøgerens vurdering og viser efter rettens opfattelse smyk- ker af en vis kvalitet og lødighed.

Det samme gælder de smykker, som sagsøgeren og hans ægtefælle på den af- spillede videofil ses at modtage som gaver i anledning af deres bryllup, og hvoraf flere angiveligt var arvestykker eller nogle, der i kortere eller længere tid havde været i deres familiers eje.

Når hertil kommer det af sagsøgeren og hans ægtefælle/forældre forklarede om blandt andet det typiske guldindhold af smykker købt i deres hjemlande, henholdsvis resultatet af den vurdering, som en guldsmed i … har foretaget af flere af deres nuværende smykker, findes sagsøgeren - uanset validiteten af de 3 fremlagte certifikater samt de manglende kvitteringer og det af sagsøgte i øvrigt fremførte - at have bevist eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at i hvert fald en del af smykkerne har haft en højere lødighed end de 8 karat, som selskabet har vurderet og lagt til grund ved erstatningsudmålingen.

Henset hertil findes der at burde tillægges sagsøgeren en større erstatning end de cirka 42.000 kr., som sagsøgte har beregnet og udbetalt ham for de om- handlede bryllupssmykker.

Efter en samlet vurdering findes denne yderligere erstatning passende at kun- ne udmåles til det af Ankenævnet for Forsikring skønsmæssigt fastsatte beløb på 30.000 kr., alt således som principalt påstået af sagsøgeren og med tillæg af procesrente fra den 18. juli 2018 til betaling sker.”

Retten pålagde selskabet at dække sagens omkostninger med 28.770,50 kr.

3.1.5. Sag 92681. Urigtige oplysninger. Regres. Autoansvarsskade.

Alm. Brand.

Selskabet anførte, at klagerens barn var den faste bruger af bilen og krævede der- for en del af skadeudgiften - svarende til forholdet mellem den korrekte og den faktisk betalte præmie - betalt af klageren. Selskabet anførte, at bilen blev købt

umiddelbart inden, at barnet fik kørekort, at det var barnet, der havde været fører af bilen ved de fem lejligheder, forsikringen havde været taget i brug, og at barnet boede ca. 22 km fra klageren. Nævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klage- ren havde givet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning og fandt, at dette kunne tilskrives klageren som mindst uagtsomt. Nævnets flertal fandt imid- lertid, at selskabet efter færdselslovens § 108 ikke var berettiget til at rette et regreskrav imod klageren for beløb selskabet havde udbetalt i henhold til den lovpligtige ansvarsforsikring til modparten, men derimod var berettiget til at op- kræve en forhøjet præmie hos klageren for ansvarsforsikringen fra forsikringens tegning. Nævnet henviste til afgørelserne i sagerne 89232 og 90216.

Selskabet anfægtede kendelsen og henviste til betænkning 1036/1985.

Klageren indbragte sagen for Retten i Svendborg, der afsagde dom den 17/6 2020 i selskabets favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat.

Det er mellem parterne ubestridt, at Alm. Brand Forsikring efter færdselsuhel- det den 21. december 2017 har afholdt en samlet erstatningsudgift på 15.832,17 kr. efter fradrag af selvrisiko.

Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at [bilen] blev købt og for- sikret kort efter, at [barnet] fyldte … år og fik kørekort.

[Klageren] havde indtil det tidspunkt haft flere forskellige biler forsikret hos Alm. Brand Forsikring, men altid kun en bil ad gangen. Kort efter, at der var tegnet forsikring for [bilen], var [barnet] involveret i et sammenstød, hvor hun var fører af bilen. Det lægges endvidere til grund, at hun herefter og i perioden frem til sommeren 2017 førte bilen ved tre andre gange, hvor der opstod ska- der eller der blev rekvireret vejhjælp til bilen. Det lægges ligeledes til grund, at [barnet] i forbindelse med et uheld den 21. december 2017 var fører af bilen. Efter [medarbejders] forklaring finder retten det bevist, at i forbindelse med anmeldelsen af uheldet oplyste [barnet], at det var hendes bil, men at den stod i moderens navn, da hun kun var 19 år. Det bemærkes, at [barnet] på tidspunk- tet for færdselsuheldet ikke længere var hjemmeboende. [Barnet] kunne der- for ikke være registreret som ung fører på policen.

Efter [anden medarbejders] forklaring lægger retten videre til grund, at [klage- ren] oplyste, at det navnlig var [barnet], der anvendte [bilen].

På denne baggrund finder retten det bevist, at [barnet] var fast bruger af [bi- len].

[Klageren] afgav således urigtige risikooplysninger i forbindelse med indtegnin- gen af forsikringen, jf. forsikringsaftalelovens § 6.

[Klagerens] urigtige oplysninger om, at [barnet] var fast bruger af bilen, anses som uagtsomt.

Det må have stået [klageren] klart, at oplysningen om, hvem der var bruger af køretøjet, var af afgørende betydning for Alm. Brand Forsikrings risikovurde- ring og dermed beregning af præmie for ansvarsdækningen. Alm. Brand Forsik- ring er derfor berettiget til at kræve en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatning dækket af [klageren], jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2.

Retten finder således ikke, at regresbegrænsningen i færdselslovens § 108, stk. 2, har betydning for adgangen til at gøre regres gældende i tilfælde af urigtige risikooplysninger, jf. forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2, herunder de specielle bemærkninger hertil.

Herefter og da [klageren] ikke har bestridt præmieforholdene eller Alm. Brand Forsikrings opgørelse af kravet, tager retten Alm. Brand Forsikrings påstand til følge.”

Klageren blev for byretten pålagt at betale 18.555,44 kr. i sagsomkostninger.

Klageren ankede dommen til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom. Af dommen fremgår:

”Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at [klagerens] datter … den 21. december 2017 førte [bi- len], der af B var forsikret hos Alm. Brand Forsikring A/S, og at [barnet] var im- pliceret i et færdselsuheld, hvorved der blev forvoldt skade på en bil, der var forsikret hos [andet selskab]. Alm. Brand Forsikring A/S godtgjorde [andet sel- skabs] udgifter til reparationen af skaderne på den bil, der var forsikret hos [andet selskab], og dette beløb udgør – efter fradrag af [klagerens] selvrisiko – 15.832,17 kr. Sagen angår, om Alm. Brand Forsikring A/S kan gøre et (delvist) regreskrav gældende overfor [klageren] for den nævnte udgift, hvilket i første række afhænger af, om [barnet] var fast bruger af [bilen].

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført i dommen, at det er bevist, at [barnet], var fast bruger af bilen. [Klageren] havde derfor ikke op- lyst de korrekte risikooplysninger til Alm. Brand Forsikring A/S.

Spørgsmålet er herefter, om Alm. Brand Forsikring A/S er berettiget til at kræ- ve en forholdsmæssig del af det beløb, som blev udbetalt til Codan Forsikring A/S, dækket af B som følge af de ukorrekte risikooplysninger.

[Klageren] har anført, at Alm. Brand Forsikring A/S ikke har adgang hertil, da der i henhold til færdselslovens § 108, stk. 2, foreligger en regresbegrænsning. Det fremgår af forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2, at bestemmelsen ikke tilsigter at gøre indskrænkning i et forsikringsselskabs adgang til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af urigtige risikooplysnin- ger.

Landsretten tiltræder derfor, at bestemmelsen ikke begrænser Alm. Brand For- sikring A/S’ adgang til regres mod [klageren], idet regreskravet er begrundet i, at hun har afgivet ukorrekte risikooplysninger til Alm. Brand Forsikring A/S. Endvidere tiltræder landsretten, at det må have stået [klageren] klart, at op- lysningen om, hvem der var fast bruger af bilen, var af afgørende betydning for Alm. Brand Forsikring A/S’ risikovurdering og præmieberegning. Den ukorrekte angivelse af den faste bruger af bilen må tilskrives [klageren] som i hvert fald uagtsomt.

På denne baggrund, og da B ikke har gjort gældende, at Alm. Brand Forsikring A/S på andet grundlag end færdselslovens § 108, stk. 2, er afskåret fra at gøre et regreskrav gældende, finder landsretten, at Alm. Brand Forsikring A/S er be-

rettiget til at kræve en forholdsmæssig del af den udbetalte erstatningsudgift dækket af [klageren], jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 2.

Herefter, og da [klageren] heller ikke for landsretten har bestridt Alm. Brand Forsikring A/S’ opgørelse af kravet, stadfæstes byrettens dom.”

Klageren blev for landsretten pålagt at betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til modparten.

3.1.6. Sag 93852. Ægtefællepension. MP Pension.

Klagerens ægtefælle havde været gift før, og selskabet havde i en mail bekræftet over for klageren og hendes nu afdøde ægtefælle, at den fraskilte ægtefælle ikke var berettiget til enkepension. Selskabet udbetalte hele den første ydelse til klage- ren efter ægtefællens død, men meddelte efterfølgende, at ægtefællepensionen skulle deles mellem klageren og den fraskilte ægtefælle i henhold til reglerne i lov om enkepension, og selskabet foretog modregning for det for meget udbetalte i den efterfølgende ydelse. Nævnets flertal fandt, at selskabet i sin mail havde givet et bindende tilsagn om, at ægtefællepensionen ikke skulle deles med den fraskilte ægtefælle, og at klageren ikke burde have indset, at svaret var forkert. Nævnets flertal fandt, at selskabet skulle udbetale fulde ydelser i ægtefællepension til kla- geren.

Selskabet anfægtede kendelsen, idet klageren efter selskabets opfattelse ikke havde lidt et tab, idet det følger af dansk retspraksis, at der ikke ydes erstatning for skuffede forventninger.

Klageren indbragte sagen for Retten i Lyngby, der afsagde dom den 7/5 2021 i selskabets favør. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat.

Det fremgår af sagen, at Hustru 2 var gift med Afdøde frem til dennes død, og det er ubestridt, at hun opfylder betingelserne for at modtage enkepension ef- ter afdøde. Denne sag drejer sig om, hvorvidt AkademikerPension er forpligtet til at udbetale fuld pension til Hustru 2, eller om udbetalingen skal reduceres som følge af, at der tillige skal ske udbetaling til Afdødes tidligere ægtefælle.

Det fremgår af enkepensionslovens § 2, at en ægtefælle bevarer sin ret til en- kepension, dersom ægteskabet har bestået i mere end 5 år og manden efter skilsmissen er pålagt at betale bidrag til hustruen. Efter samme lovs § 2, stk. 2, bortfalder retten til enkepension, hvis der er fastsat tidsbegrænset bidrags- pligt, og bidragspligten af den grund er bortfaldet. Enkepensionsloven er op- hævet ved lov nr. 484 af 7. juni 2006, men det fremgår af samme lovs § 15, stk. 1, 2. led, at den nu ophævede enkepensionslov fortsat finder anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension på grundlag af skilsmisse meddelt før lovens ikrafttræden.

Afdøde blev gift med Hustru 1 i 196…. Ægteparret blev separeret i 198… og skilt ved dom i Københavns Byret i 198…. I forbindelse med separationen blev Afdøde pålagt at betale bidrag indtil videre, og der blev meddelt skilsmisse på

baggrund af separationens vilkår. Statsforvaltningen i Hovedstaden traf den

13. april 2011 afgørelse om, at bidraget skulle aftrappes og til sidst nedsættes til 0 kr. fra den 1. maj 2013.

Der er ikke i forbindelse med skilsmissen fastsat tidsbegrænset bidragspligt, idet et bidrag, der skal betales indtil videre, er at sidestille med et tidsube- grænset bidrag.

Det forhold, at statsforvaltningen efterfølgende har nedsat bidraget til 0 kr., fører ikke til andet resultat. Dette fremgår også af, at det efter de dagældende regler alene var retten der kunne tage stilling til bidragspligten, mens statsfor- valtningen alene kunne tage stilling til bidragets størrelse.

Der er ikke oplyst andre omstændigheder, der gør at Afdødes bidragspligt skul- le være bortfaldet, da han afgik ved døden. Retten vil for afgørelsen derfor lægge til grund, at Afdødes bidragspligt i forhold til Hustru 1 bestod, da han af- gik ved døden, og at hun derfor har ret til enkepension efter enkepensionslo- vens § 2, stk. 2.

Som følge heraf, skal enkepensionen efter Afdøde deles mellem sagsøgeren og afdødes tidligere ægtefælle, jf. enkepensionslovens § 2, stk. 3.

Spørgsmålet er herefter, om MP-pensions (nu AkademikerPension) mail af 20. august 2018 kan anses for at være et dækningstilsagn med en sådan klarhed, at AkademikerPension alligevel er forpligtet til at udbetale fuld enkepension til sagsøgeren.

Den 17. august 2018 skrev advokatfirmaet … på vegne af sagsøger til sagsøgte. Det fremgik af mailen, at sagsøgeren ønskede oplyst, hvorvidt afdødes tidligere ægtefælle Xxxxxx 1 havde ret til enkepension. Det fremgik af mailen, at Afdø- des bidragspligt var bortfaldet, hvilket som det fremgår ovenfor, ikke var kor- rekt. Bidragspligten er, som der fremgår ovenfor, det afgørende kriterie for, hvorvidt retten til enkepension består.

Den 20. august 2018 bekræftede AkademikerPension, at afdødes tidligere æg- tefælle Hustru 1 ikke ville modtage enkepension, hvilket var korrekt alene ud fra de oplysninger, der fremgik af sagsøgers mail med forespørgslen. Akademi- kerPension oplyste i øvrigt ikke, hvad dette havde af betydning for sagsøgerens pension.

Efter en samlet vurdering finder retten, at AkademikerPensions mail af 20. au- gust 2018 ikke kan anses som et dækningstilsagn, der har den virkning, at Aka- demikerPension er bundet heraf og derfor skal udbetale fuld enkepension til sagsøger. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøger var repræsente- ret ved advokat, og at AkademikerPensions svar var korrekt ud fra de oplysnin- ger, som fremgik af sagsøgers advokats mail. Det forhold, at AkademikerPensi- on ved en nærmere gennemlæsning af den vedhæftede afgørelse fra statsfor- valtningen kunne have fået tilstrækkelige oplysninger til at give et fyldestgø- rende svar, kan ikke føre til andet resultat.

Herefter frifindes AkademikerPension.”

Retten pålagde klageren at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

3.2. Anfægtede sager. Forligt i 2021.

10 anfægtede sager blev i 2021 forligt. Heraf er 4 af sagerne afgjort af nævnet i 2021, mens de øvrige 6 sager er afgjort i tidligere år. 9 af sagerne blev forligt i klagerens favør. Den sag, der ikke blev forligt til klagerens fordel, er omtalt i afsnit 3.2.2.

3.2.1. Sag 88847. Erhvervsevnetab. Ophævelse. OSINT. Skandia.

Klageren fik omkring 1992 konstateret en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen og fik i 2001 anlagt permanent ileostomi. Hun udviklede en gigtfølgesygdom og havde gener efter blodpropper. Hun modtog offentlig førtidspension. Selskabet ydede dækning fra 1/6 2007 til 1/10 2015, hvor selskabet standsede ydelserne, idet erhvervsevnen ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet kunne på baggrund af udskrifter fra klagerens åbne Facebookprofil og hjemmesider fra sportsklubber, der dokumenterede et højt aktivitetsniveau, ikke kritisere, at sel- skabet standsede ydelserne. Nævnet fandt, at selskabet ikke var berettiget til at bringe selve arbejdsmarkedspensionsordningen til ophør, idet dette ikke var pro- portionalt i forhold til klagerens adfærd. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at kla- geren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger om sine helbredsforhold, og nævnet fandt det betænkeligt at fastslå, at hun ikke havde været i god tro om sin ret til ydelser. Nævnet fandt, at selskabet hverken var berettiget til at ophæve hendes forsikringsdækninger eller kræve tilbagebetaling af ydelser.

Selskabet anfægtede kendelsen og har oplyst, at sagen er blevet forligt i overens- stemmelse med nævnets kendelse, dog således, at forsikringen først er sat i kraft igen pr. 1/1 2022.

3.2.2. Sag 89478. Aortaaneurisme. Kritisk Sygdom. AP Pension.

Klagerens dækning ophørte den 30/6 2014. Klagerens aortaaneurisme blev den 31/10 2013 målt til 4,95 cm. Ved den næste undersøgelse, der først fandt sted den 19/8 2014, var aneurismet vokset til 5,2-5,3 cm. Nævnet fandt, at aortaaneu- rismet i forsikringstiden nåede en diameter på 5 cm eller mere. Nævnet fandt, at betingelsernes krav om, at diagnosen skulle være stillet ved MR-skanning eller aortografi, ikke kunne opretholdes henset til det oplyste om de aktuelle lægelige anbefalinger, hvor diagnosen fastsattes på baggrund af ultralydsskanning.

Selskabet anfægtede kendelsen.

Selskabet har oplyst, at sagen blev hævet ved retten af klageren efter Retslægerå- det havde udtalt sig i selskabets favør. Selskabet blev tilkendt omkostninger.

3.2.3. Sag 93506. Generelt erhvervsevnetab. Sampension.

Selskabet havde fra 2012 til 2016, hvor klageren fik tilkendt fleksjob, afvist dæk- ning, idet klagerens erhvervsevnetab var midlertidigt, da han ikke var endeligt afklaret i kommunalt regi, og at forsikringen alene dækkede, hvis den generelle

erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3. Nævnet fandt, at klagerens gene- relle erhvervsevne havde været nedsat i dækningsberettigende grad fra 1/10 2012 og frem til fleksjobtilkendelsen i 2016. For så vidt angik perioden efter, at han fik tilkendt fleksjob, fandt nævnet, at klageren ikke opfyldte de økonomiske betingel- ser, idet hans indtægt inklusiv fleksjobtilskud var større end 1/3 af hans tidligere indtægt. Nævnet fandt med henvisning til sag 79198, at det fremgik med tilstræk- kelig tydelighed af forsikringsbetingelserne, at det offentlige tilskud skulle med- regnes i indtægtsgrundlaget.

Selskabet anfægtede kendelsen og har oplyst, at der er indgået forlig, således, at klageren får invalideydelse fra 1/10 2012 til 1/3 2016 med tillæg af renter fra 1/4 2020. Herudover udbetaler selskabet invalidesum med 75.000 kr. og dækker kla- gerens advokatomkostninger.

3.2.4. Sag 93914. Erhvervsevnetab. PFA.

Klageren var udsat for en cykelulykke i december 2013, hvor han pådrog sig et hovedtraume. Han led af hovedpine, træthed og nedsat funktionsevne, særligt ved skærmarbejde. Selskabet ydede midlertidig dækning for erhvervsevnetab frem til den 1/6 2017 men afviste yderligere dækning, idet klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 %. Nævnets flertal fandt, at klage- rens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 50 % efter den 1/6 2017. Der skulle henses til både, hvilke arbejdsfunktioner klageren kunne varetage og hans skønnede indtægt herved. Nævnet lagde vægt på lægeudtalelser om, at han kun- ne arbejde 16-18 timer, hvis det var uden skærmarbejde, og at det ikke i praktik- forløb havde været muligt at udnytte hans uddannelsesmæssige kompetencer, men at han i høj grad havde skullet udføre manuelle arbejdsfunktioner.

Selskabet anfægtede kendelsen og har oplyst, at der er indgået forlig med klage- ren, men har ikke ønsket at oplyse, hvad forliget gik ud på.

3.2.5. Sag 94125. Erhvervsevnetab. Skandia.

Klageren blev sygemeldt med stress i april 2015, og selskabet ydede midlertidig dækning frem til den 1/10 2018. Selskabet anførte, at den generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klageren startede i marts 2016 med at arbejde på deltid i egen virksomhed, og tjente i 2016-2017 ca. 29-30.000 kr. om måneden. Af speciallægeerklæringer fremgik det, at hun led af tilbagevendende depressioner, træthedssyndrom og psykisk sårbarhed ved belastning. Nævnets flertal fandt, at klageren havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var ned- sat med mindst halvdelen efter den 1/10 2018. Xxxxxxxxxx lagde vægt på de be- skrevne symptomer i speciallægeerklæringerne, og at det samstemmende blev vurderet, at hun ikke kunne arbejde ud over de aktuelle 15-18 timer. Flertallet lagde også vægt på, at klagerens aktuelle indtjening i egen virksomhed i 2016- 2017 ikke kunne antages at udgøre halvdelen af, hvad der var almindeligt for per- soner med pågældende uddannelse og alder.

Selskabet anfægtede kendelsen.

Selskabet har oplyst, at sagen er forligt mod betaling af 200.000 kr. til klageren, og at hver part bærer egne omkostninger.

3.2.6. Sag 94933. Fejl ved udbedring. Bygning. ETU.

Selskabet dækkede udbedring af de nederste 60 cm af forsatsvæggene i klagerens kælder efter en vandskade. Klageren klagede over, at dampspærren var monteret forkert. Selskabet anførte, at Byggeriets Ankenævn havde afsagt kendelse om, at det arbejde - som entreprenøren havde udført - ikke var behæftet med mangler, der kunne kræves udbedret. Nævnet fandt, at selskabets erstatningsforpligtelse bestod i at yde erstatning til en håndværksmæssig forsvarlig reparation. Nævnet fandt, at der ikke var udført en håndværksmæssig forsvarlig genopbygning af for- satsvæggene. Nævnet lagde vægt på, at skønsmanden ved Byggeriets Ankenævn havde vurderet, at dampspærren ikke var placeret korrekt ved reparationen og efterlod en ikke damptæt konstruktion. Selskabet skulle erstatte en omgørelse af arbejdet, således at konstruktionen bag forsatsvæggene blev gjort så damptæt som muligt henset til det valgte udbedringsomfang. Nævnet kunne ikke kritisere det valgte udbedringsomfang bestående i en udskiftning af de fugtskadede dele af væggene, der måtte anses som en sædvanlig reparationsmetode. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens udgifter til advokat og bistand fra en forsikringsrådgiver eller øvrige krav rejst af klager.

Selskabet anfægtede kendelsen og har oplyst, at der er indgået forlig med klage- ren.

3.2.7. Sag 95369. Rådgivning. Overførsel af pensionsordning. Danica.

Klageren blev pr. 1/8 2016 ansat i en chefstilling i en virksomhed med 50-100 an- satte uden firmapensionsaftale. Han aftalte med selskabet at videreføre sin eksi- sterende ordning på individuelle vilkår. I 2019 blev han oplyst af en pensionsmæg- ler, at hans pensionsvilkår kunne fås bedre i andre selskaber. Selskabet tilbød i oktober 2019, at han kunne overføres til Pension For Selvstændige (PFS) med bedre vilkår, hvilket klageren accepterede. I marts 2020 meddelte selskabet, at hans helbredsoplysninger var for dårlige til optagelse i PFS på grund af sygdom opstået i 2018. Klageren anførte, at selskabet burde have tilbudt ham en ordning i PFS allerede i 2016, og at kravet om helbredsoplysninger var tilkommet sent. Sel- skabet anførte, at PFS var for ledende medarbejdere i små og mellemstore virk- somheder, og at virksomheden - som klageren var chef i - efter sin størrelse ikke var i PFS-segmentet. Klageren var derfor ikke berettiget til en ordning i PFS i 2016, og det beroede på en fejl, at han blev tilbudt en ordning i PFS i 2019. Nævnets flertal fandt, at det måtte lægges til grund, at klagerens forhold ikke var til hinder for, at han kunne have indtrådt i PFS i 2016. Flertallet lagde vægt på, at klageren blev tilbudt en ordning i 2019, at selskabets interne retningslinjer ikke var klare i

forhold til afgrænsning af de relevante virksomheder, og at selskabets eget mar- kedsføringsmateriale - brochure og hjemmeside - angav, at ordningen henvendte sig til små og mellemstore virksomheder, hvilket efter flertallets opfattelse mest gængs blev defineret som virksomheder med mindre end 250 ansatte. Flertallet fandt, at selskabet havde ydet mangelfuld rådgivning i 2016 ved ikke at tilbyde muligheden for PFS til klageren, og at selskabet på erstatningsretligt grundlag skulle stille klageren, som var han indtrådt i PFS pr. 1/8 2016.

Selskabet anfægtede kendelsen og har oplyst, at det gennem en mindelig proces ville sørge for de facto opfyldelse af kendelsen.

3.2.8. Sag 95603. Langsom eksekvering. Pensionsoverførsel. Danica.

Klagerens nye selskab indgav den 16/10 2019 overførselsanmodning til det ind- klagede selskab angående klagerens opsparing. Selskabet afviste den 13/12 2019 anmodningen, idet klagerens børn var indsat som uigenkaldeligt begunstigede. Den 14/1 2020 modtog selskabet en ny, tilsvarende anmodning, som selskabet afviste den 16/4 2020. Klageren indhentede herefter samtykke fra sine børn, og opsparingen blev overført den 18/5 2020. Nævnet fandt, at det indklagede og det modtagende selskab burde have kunnet ekspedere overførslen hurtigere, og at det indklagede selskab havde bidraget til sagsforsinkelsen ved at være henholds- vis 2 måneder og 3 måneder om at afvise de to første anmodninger. Nævnet fandt, at selskabet skulle betale renter for en sagsforsinkelse på 2 måneder efter principperne i Renteaftalen. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at han havde lidt et konkret tab, som selskabet kunne være ansvarligt for.

Selskabet anfægtede kendelsen, idet selskabet ønskede at stå frit, hvis klageren måtte ønske at anlægge sag mod selskabet. Selskabet opfyldte samtidig kendel- sen.

3.2.9. Sag 95739. Langsom eksekvering. Pensionsoverførsel. Topdanmark Livsforsikring.

Klageren anmodede den 3/9 2019 via sit nye selskab om overførsel af pensions- ordningen, hvilket selskabet afviste den 20/2 2020, idet der var anmodet om over- førsel inden for Jobskifteaftalen, hvilket ikke kunne imødekommes. Den 27/2 2020 fremsatte han ny anmodning om overførsel, hvilket blev effektueret den 27/3 2020. Klageren krævede morarenter efter Renteaftalen. Selskabet oplyste, at sel- skabet havde haft IT-problemer. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der forelå en reel hindring, som gav selskabet tilstrækkeligt grundlag for at afvi- se at foretage overførsel, efter selskabet modtog overførselsanmodningen af 3/9 2019. Nævnet fandt, at selskabet skulle betale morarenter i henhold til Jobskifte- aftalens § 9, stk. 3, og § 11, stk. 3, regnet fra udløbet af oktober måned 2019, til overførsel fandt sted.

Selskabet anfægtede kendelsen, idet overførslen ikke var omfattet af jobskifteaf- talen, og idet den ikke var sket for sent. Selskabet har opfyldt kendelsen.

3.2.10. Sag 96247. Langsom pensionsinvestering. Negativ afkastkorrektion. Topdanmark Livsforsikring.

Klageren foretog indskud på sin alderspension den 24/2 2020, og selskabet inve- sterede indskuddet den 24/3 2020 i den af klageren valgte investeringsfond. Af betingelserne fremgik det, at investering skulle ske "hurtigst muligt". Selskabet anførte, at der ikke var sket investering hurtigst mulig, og foretog en afkastkorrek- tion svarende til, at der var investeret på 5. bankdag efter modtagelsen, dvs. den 28/2 2020. Da der havde været faldende kurser i perioden, var afkastkorrektionen negativ. Selskabet anførte, at selskabet havde fulgt fast og automatiseret intern forretningsgang, hvorefter der altid – uanset kursudvikling – blev foretaget en automatisk afkastkorrektion på grundlag af 5. bankdags kurser, hvis investeringen først var sket mere end 15 dage efter modtagelse af et indskud. Klageren anførte, at selskabet var uberettiget til at foretage en negativ afkastkorrektion ved selska- bets forsinkelse. Nævnet fandt, at selskabet var uberettiget til at foretage en ne- gativ afkastkorrektion. Nævnet lagde vægt på, at der ikke ud af aftalegrundlaget eller selskabets kommunikation til klageren fremgik oplysninger om, at selskabet kunne foretage en negativ afkastkorrektion ved selskabets egen forsinkelse. At det fremgik af betingelserne, at selskabet havde givet tilsagn om at investere hur- tigst muligt, gav ikke selskabet det nødvendige grundlag for at foretage negativ afkastkorrektion.

Selskabet anfægtede kendelsen. Klageren har oplyst, at selskabet har opfyldt ken- delsen.

3.3. Anfægtede sager. Klageren opgav sagen i 2021.

I 2021 var der 4 anfægtede sager, hvor det må lægges til grund, at sagen ikke fort- sættes.

3.3.1. Sag 93685. Erstatningsberegning ved pro rata-erstatning. Auto. Alm. Brand.

Selskabet udbetalte forholdsmæssig erstatning, idet klagerens familiemedlem var fast bruger af bilen, og at selskabet ville have opkrævet højere præmie, hvis dette havde været oplyst. Nævnet fandt, at selskabet havde bevist, at klagerens fami- liemedlem var den reelle bruger af bilen. Nævnet fandt, at det måtte tilregnes klageren som groft uagtsomt, at denne oplysning ikke var givet til selskabet. Næv- net fandt, at selskabet havde bevist, at selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var oplyst til selskabet ved tegningen af forsikringen. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet i medfør af forsikringsaftalelovens §§ 6 og 7, havde opgjort erstatningen for den stjålne bil som en pro rata-erstatning. Nævnet fandt, at selskabet havde været uberettiget til alene at tage udgangspunkt i præmien for kaskodækningen ved beregningen af pro rata-erstatningen for den forsikrede bil. Nævnet fandt, at be- regningen skulle tage udgangspunkt i den samlede præmie for ansvars- og kasko- dækningerne (inkl. statsafgift) i 2018, idet nævnet lagde til grund, at præmien for ansvarsforsikringen indgik som en fast bestanddel af præmien, der skulle betales

for en enhver autoforsikring. Nævnet henviste til afgørelsen trykt i UfR 2014.720, og i nævnets sag 65449, der inddrager tilsvarende overvejelser. Nævnet havde ikke tilstrækkelige oplysninger til at foretage en beregning af erstatningen på det- te grundlag. Hvis opgørelsesmetoden - som nævnet anviste - førte til en forhøjelse af erstatningen i klagerens favør, skulle selskabet udbetale differencebeløbet til klageren.

3.3.2. Sag 93813. Bevis for reparationsaftale. Auto.

Gjensidige.

Klageren anmeldte, at hun den 28/9 2018 var involveret i et færdselsuheld, hvor bilens front og venstre forside blev beskadiget. Klageren bestred, at hun over for værkstedet havde indgået aftale om udbedring af andre skader på bilen. Selskabet anførte, at værkføreren på værkstedet mundtligt havde aftalt med klageren, at en skade på bilens bagparti også skulle udbedres, at aftalen var noteret af værkføre- ren på et samtidigt udfyldt arbejdskort, og at værkføreren og klageren aftalte, at en tredje skade ikke skulle udbedres. Selskabet bemærkede, at selskabets taksa- tor modtog to uafhængige tilbud fra værkstedet, som ikke indeholdt anmærknin- ger, at værkstedet selv foretog taksering af skaderne via autotaks, og at taksator- rapporterne var godkendt som straks afregninger af selskabet. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at klageren med værkstedet eller selskabet havde indgået aftale om, at skaden på bilens bagparti skulle udbedres. Selskabet var derfor ikke berettiget til at opkræve selvrisikoen på 7.500 kr. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde anmeldt skaden på bilens bagparti til selskabet. Det - som værkføreren havde oplyst til selskabet om hans aftale med klageren om ud- bedring af skaden - udgjorde mod klagerens bestridelse af værkførerens udsagn ikke tilstrækkeligt bevis for, at en sådan aftale skulle være indgået. Fremlæggelsen af arbejdskortet, der ikke var underskrevet eller på anden måde godkendt af kla- geren, kunne ikke føre til andet resultat. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet ikke havde tilbudt klageren en afdragsordning vedrørende et andet selvrisikokrav på 3.500 kr.

3.3.3. Sag 94255. Erstatningsberegning ved pro rata-erstatning. Auto. Alm. Brand.

Tilsvarende problemstilling som sag 93685, der er omtalt i afsnit 3.3.1.

3.3.4. Sag 94789. Observation. Erhvervsevnetab. Ophævelse. PFA.

Klageren havde modtaget ydelser fra 1/12 2017 til 1/10 2019 på baggrund af di- agnosen neurasteni (kronisk træthedssyndrom). Efter observationer af klageren standsede selskabet udbetalingen af helbredsbetingede ydelser pr. 1/10 2019. Selskabet anførte, at klageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger om om- fanget af nedsættelsen af sin erhvervsevne, og at klageren væsentligt havde til- sidesat sine kontraktlige forpligtelser over for selskabet. I observationerne sås klageren at præstere 58 aktive timer den første observationsuge og 52 aktive ti- mer den anden observationsuge, hvor klageren beskæftigede sig i mange timer med sine heste. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde standset ydelser- ne. Nævnet fandt, at selskabet var uberettiget til at ophæve forsikringsdæknin-

gen, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at klageren havde udvist illoyal adfærd af en vis grovhed. Nævnet fandt, at selskabet skulle dække klagerens advokatom- kostninger med 15.000 kr. med tillæg af moms.

4. Domme og indenretlige forlig i andre sager.

Nævnet har kendskab til 16 retssager, der er afgjort af domstolene, efter at næv- net gav selskabet medhold eller afviste at afgøre sagen på grund af usikkerheden om den bevismæssige bedømmelse eller sagens principielle juridiske problemstil- ling.

I 1 af de 16 sager havde nævnet afvist at afgøre sagen. I denne ulykkessag, der involverede Open Source iagttagelser (OSINT-undersøgelser) af klageren, fik sel- skabet medhold ved byretten, mens sagen ved landsretten blev forligt delvist i klagerens favør. Sagen er omtalt i afsnit 4.14.

I de 15 af de 16 sager – hvor nævnet gav selskabet medhold - fik selskabet ved domstolene medhold i 13 sager. Klageren fik ved Højesteret delvist medhold i en ulykkessag, der er omtalt i afsnit 4.7, og som angår erstatningens størrelse for men på parrede organer (mistet syn på begge øjne sket ved to forskellige ulykker). I den sidste sag, der angår ejerskifte, blev der indgået indenretligt forlig. Sagen er omtalt i afsnit 4.13.

4.1. Sag 84440. Årsagssammenhæng. Ulykke.

Alm. Brand.

Klageren var udsat for en færdselsulykke i 2002, da han var 9 år gammel. I 2007 anmeldte han, at han som følge af ulykken dagligt led af tiltagende hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Han udviklede efterfølgende tics. Selskabet anførte, at der i henhold til Arbejdsskadestyrelsens vurdering ikke var årsagssammenhæng mellem klagerens gener i hovedet og det anmeldte ulykkestilfælde.

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret. Sagen blev forelagt for Retslæ- gerådet. Efter hovedforhandlingen hævede klageren sagen efter dommerens mundtlige tilkendegivelse. Retten bestemte, at klageren skulle betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

4.2. Sag 88718. Rådgivning. Berettiget forventning. Ulovlighedsdækning. Ejerskifte.

Gjensidige.

Klageren var utilfreds med selskabets afslag på dækning af en række forhold ved ejendommen i form af loftshøjder, manglende isolering, ventilation og dampspær- re, træk samt kluk fra toilettet. Klageren mente, at det var kritisabelt, at forsikrin- gen ikke indeholdt en dækning for ulovlige bygningsindretninger, bortset fra el og vvs-installationer. Nævnet fandt, at selskabet ikke ifaldt rådgiveransvar for ikke at oplyse om muligheden for udvidet ulovlighedsdækning i andre selskaber. Nævnet bemærkede, at det havde været ønskeligt, om selskabet havde givet sådan oplys- ning. Nævnet fandt, at der ikke var uoverensstemmelse mellem klagerens tilbud

og selskabets accept. Nævnet lagde vægt på klagerens upræcise begæring i en mail med ønske om "super dækning, ulovlighedsdækning mv.", og at han havde bedt selskabet hastebehandle sagen. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selska- bet at dække, som om der var tegnet en udvidet dækning for ulovlige bygnings- indretninger. Nævnet fandt, at de anmeldte forhold ikke var dækket af den teg- nede forsikring.

Klageren indbragte sagen for retten i Ålborg, der ved dom af 18/2 2020, der gav klageren medhold.

Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Efter H’s forklaring [klagerens far] om, at han i forbindelse med forsikringsteg- ningen fremhævede flere gange, både telefonisk og på skrift, at ejerskiftefor- sikringen skulle have »super dækning« og »ulovlighedsdækning«, hvilket støt- tes af den under sagen fremlagte e-mailkorrespondance mellem H og assuran- dør A, lægger retten til grund, at assurandør A var klar over, at det var en for- udsætning for sagsøger, at ejerskifteforsikringen skulle favne så bredt som mu- ligt. Det er uomtvistet, at betingelser og police først fremsendes noget senere efter forsikringsaftalens indgåelse.

Retten lægger endvidere til grund, at der ikke i forbindelse med korrespondan- cen mellem A og H blev orienteret om, hvad »ulovlighedsdækning« dækkede over, herunder hvilke begrænsninger, der var, og at dette ej heller blev oplyst, da H rykkede for police og forsikringsbetingelser, hvor H igen gjorde gældende, at »ulovlighedsdækning« var en forudsætning.

Retten finder, at uanset at Gjensidige Forsikring ikke længere udbyder udvide- de ulovlighedsdækninger som tillæg til ejerskifteforsikringen, burde H ved dennes fremlægning af ønsker og forudsætninger til en ejerskifteforsikring, og uanset dennes formulering heraf, være oplyst om dækningsomfanget, herun- der at ulovlige forhold fulgte minimumsdækningen og dermed var begrænset til ulovlige el- og vvs-installationer.

Retten finder, H’s behov for hastebehandling af sagen, ikke fritager Gjensidige Forsikring for at oplyse om dækningsomfanget konkret i relation til de af H’s udtrykte forudsætninger.

Efter en samlet vurdering findes sagsøger således, at have haft en berettiget forventning om, at »ulovlighedsdækningen« ved tegning af udvidet ejerskifte- forsikring hos Gjensidige, ikke var begrænset til lovens minimumskrav, herun- der ulovlige el- og vvs-installationer, hvorfor sagsøgers påstand tages til følge."

Dommen blev anket til landsretten, der ved dom af 10/3 2021 gav selskabet med- hold. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, U2021.2431V. Af dommen fremgår:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at Gjensidige aldrig har udbudt en forsikring med et dæk- ningsomfang som det, F’s [klagerens] påstand angår, og at Gjensidige ikke til-

bød ejerskifteforsikringer med en større ulovlighedsdækning end den forsik- ring, F valgte.

F’s oplysninger til assurandøren om, at der skulle være »super dækning« og

»ulovlighedsdækning«, er ikke af en karakter, som har gjort det klart for assu- randøren eller forsikringsselskabet, at dækningen skulle have et bestemt om- fang eller en dækning, som lå ud over den dækning, Gjensidige tilbød.

F burde under disse omstændigheder have undersøgt dækningsomfanget i den tilbudte forsikring, inden han underskrev forsikringsaftalen. Det er ikke godt- gjort, at A skulle have oplyst H om, at den valgte forsikring havde en ulovlig- hedsdækning ud over basisdækningen.

Der er af de anførte grunde ikke grundlag for at give F medhold i påstanden om, at aftalen mellem Gjensidige og ham har et andet indhold end det, der fremgår af forsikringsaftalen. Landsretten tager derfor Gjensidiges frifindelses- påstand til følge."

Klageren blev pålagt at betale 31.157 kr. i sagsomkostninger for begge retter til selskabet.

4.3. Sag 89328. Observation. Erhvervsevnetab. Ophævelse.

SEB.

Selskabet ophævede dækningerne på begge klagerens ordninger pr. 1/4 2015, idet han havde begået svig i forbindelse med ansøgning den 20/12 2012 om fort- satte ydelser ved nedsat erhvervsevne. I foråret 2015 havde klageren udført ryg- belastende opgaver i mange timer om dagen. Nævnet fandt, at klageren havde opretholdt et aktivitetsniveau, der var klart uforeneligt med de funktionsbe- grænsninger, han havde angivet som årsag til sin uarbejdsdygtighed i helbredser- klæringen. Han havde derfor afgivet urigtige oplysninger om sin funktionsevne. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde ophævet forsikringsdækningerne fremadrettet, idet klageren groft havde tilsidesat sin loyalitetspligt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde standset udbetalingen af ydelser pr. 1/4 2015.

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret, der i dom af 3/11 2021 gav sel- skabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Ad sagens baggrund

Sagsøgeren var fra den 1. januar 2000 som en del af sin pensionsordning hos Codan Pension (senere SEB Pension og nu Danica Pension Livsforsikringsaktie- selskab) forsikret mod erhvervsevnetab.

Sagsøgeren pådrog sig i slutningen af 2002 en lænderyglidelse, der blev opere- ret første gang den 1. januar 2003. Efter operationen havde sagsøgeren stadig smerter og indskrænket bevægelighed i lænden. Den 3. juni 2003 blev sagsø- geren operereret på ny. Operationen viste, at en nerverod var klistret fast til en diskos, og tilstanden forværredes efter operationen. Den 6. juni 2003 blev sagsøgeren opereret igen, men sagsøgeren havde fortsat smerter.

På baggrund af de dengang foreliggende lægelige oplysninger samt oplysninger fra sagsøgeren om hans helbredsmæssige gener og funktionsbegrænsninger, vurderede SEB Pension, at sagsøgerens generelle erhvervsevne var nedsat med

mere end halvdelen i henhold til forsikringsbetingelserne. Som følge heraf be- vilgede SEB Pension den 12. august 2003 sagsøgeren dækning for tab af er- hvervsevne samt præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft fra den 18. marts 2003.

Skaden blev senere anerkendt som en patientskade, og Patientforsikringen fastsatte den 7. november 2006 erhvervsevnetabet efter patientskaden til 60

%. I forbindelse med en sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen blev der indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der den 22. marts 2013 fast- satte den samlede méngrad til 65 %.

I forbindelse med ansøgning om fortsat bevilling af erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse erklærede sagsøgeren den 20. december 2012 overfor SEB Pension blandt andet, at hans tilstand var forværret, og at han livsvarigt ville være fuldstændig erhvervsudygtig. SEB Pension forlængede herefter præmiefritagelsen og udbetalingen af ydelser til sagsøgeren i fem år. I forbin- delse med denne forlængelse gjorde SEB Pension den 22. januar 2013 sagsøge- ren opmærksom på, at han omgående skulle kontakte SEB Pension, hvis hans erhvervsevne blev forbedret inden den 1. februar 2018.

Ad bevisførelsen og den retlige bedømmelse

De af vidnerne vidne 6, vidne 7 og vidne 8 afgivne forklaringer om deres obser- vationer af sagsøgeren har været detaljerede, sammenhængende og troværdi- ge. Forklaringerne støttes af de dokumenterede videooptagelser.

På denne baggrund lægger retten til grund, at sagsøgeren den 10. februar 2015 var aktiv uden for hjemmet i 9 timer og 49 minutter (fra kl. 07.48 til kl. 17.37), at han den 9. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 8 timer (fra kl. 07.55 til kl. 15.57), at han 10. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 8 timer og 5 mi- nutter (fra kl. 07.55 til kl. 16.05), at han den 11. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 8 timer og 8 minutter (fra kl. 07.54 til kl. 16.02), at han den 12. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 8 timer og 53 minutter (fra kl. 07.57 til kl. 16.50), at han den 13. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 6 timer og 53 minutter (fra kl. 08.36 til kl. 15.29), at han den 16. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 5 timer og 45 minutter (fra kl. 07.55 til kl. 13.40), at han den 17. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 7 timer og 32 minutter (fra kl.

07.55 til kl. 15.27), at han den 18. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 6 timer og 35 minutter (fra kl. 09.40 til kl. 16.15), at han den 19. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 3 timer og 14 minutter (fra kl. 13.10 til kl. 16.24), at han den 20. marts 2015 var aktiv uden for hjemmet i 7 timer og 26 minutter (fra k. 07.55 til kl. 15.21), at han den 13. april 2015 var aktiv uden for hjemmet i 5 timer (fra kl. 08.55 til kl. 13.55), at han den 14. april 2015 var aktiv uden for hjemmet i 11 timer og 52 minutter (fra kl. 08.23 til kl. 20.15), og at han den 15. april 2015 var aktiv uden for hjemmet i 55 minutter (fra kl. 10.25 til kl. 11.20). Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgerens aktiviteter de anfør- te dage blandt andet bestod i at køre bil, at løfte og bære materialer, at bære en stige, at kravle op på en stige, at arbejde fra stigen, at opsætte folie på vin- duer, at ligge på knæ og arbejde i længere tid ad gangen, at tage imod varer fra en fragtmand, at køre en palleløfter med et stort læs og at hjælpe med at op- sætte skilte.

Retten finder, at der er betydelig uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som sagsøgeren gav til SEB Pension den 20. december 2012 og det funktions- niveau, som fremgår af observationerne i perioden fra den 10. februar 2015 til den 20. marts 2015 og i perioden fra den 13. april 2015 til den 15. april 2015.

Sagsøgerens bevisførelse kan ikke føre til en anden bedømmelse.

På denne baggrund lægger retten til grund, at sagsøgerens erhvervsevne blev forbedret i hvert fald inden den 1. april 2015. Retten lægger endvidere til grund, at sagsøgeren ikke kontaktede SEB Pension herom, uagtet SEB Pension den 22. januar 2013 havde gjort sagsøgeren opmærksom på, at han omgående skulle kontakte SEB Pension, hvis hans erhvervsevne blev forbedret inden den

1. februar 2018.

Som følge heraf finder retten det bevist, at sagsøgeren har handlet illoyalt overfor SEB Pension, og SEB Pension var derfor berettiget til med virkning fra den 1. april 2015 at ophæve sagsøgerens erhvervsevnetabsforsikringer. Som følge heraf frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand, og sagsøgtes påstand tages til følge."

Retten bestemte, at klageren skulle betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

4.4. Sag 89878. Omvalg. Rådgivning. God skik. Ægtefællepension.

Sampension.

Den nu afdøde forsikrede havde været omfattet af en pensionsordning. Pensions- ordningen blev i 2009 ændret til 3 i 1 Livspension med den konsekvens, at retten til ægtefællepension bortfaldt. Boet klagede over, at selskabet havde afvist at genetablere den tidligere ordning, og derefter udbetale ægtefællepension. Sel- skabet anførte, at nu afdøde forsikrede selv havde accepteret ændringen til 3 i 1 Livspension uden ægtefællepension. Finanstilsynet havde tidligere udtalt, at det af selskabet fremsendte informationsmateriale ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik, da et standardbrev var formuleret som en konkret anbefa- ling til den enkelte kunde, og da informationen om bortfald af ægtefællepensio- nen ikke var tilstrækkelig tydeliggjort. Ved en dom af 28/10 2016 fik en ægtefælle til en af selskabets tidligere kunder medhold i, at han havde ret til ægtefælle pen- sion, selvom der var foretaget et omvalg. Retten lagde i forbindelse med afgørel- sen vægt på, at den tidligere kunde på tidspunktet havde fået udbetaling af kritisk sygdom fra selskabet, og at selskabet burde have taget højde for denne type kun- der. Nu afdøde forsikrede i nærværende sag havde ikke ved omvalget fået konsta- teret en kritisk sygdom. Nævnet bemærkede, at selskabets information til nu af- døde forsikrede i forbindelse med omvalget i marts 2009 var i strid med god skik. Nævnets flertal fandt, at nu afdøde forsikrede ved accept den 30/6 2009 valgte at ændre sin pensionsordning til 3 i 1 Livspension med den konsekvens, at retten til ægtefællepension bortfaldt. Xxxxxxxxxx fandt, at der ikke var grundlag for at tilside- sætte nu afdøde forsikredes omvalg som ugyldigt eller at pålægge selskabet at udbetale ægtefællepension på et erstatningsretligt grundlag.

Klageren indbragte sagen for retten i Lyngby, der i dom af 6/11 2020 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Standardmaterialet, der blev udsendt i 2009, herunder til sagsøgerens hustru

…, i forbindelse med Sampensions tilbud om omvalg til en 3 i 1 Livspension, er tidligere af retten fundet i strid med redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed, idet brevet fra forsikringsselskabet in- deholdt en anbefaling, der kunne forstås som en individuel anbefaling på bag-

grund af en vurdering af den enkelte forsikringstagers forhold, og da det ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, at det indebar bortfald af ægtefællepension, medmindre forsikringstageren aktivt tilvalgte ægtefællepension.

Sagens spørgsmål afhænger blandt andet af en konkret vurdering af, hvilken betydning dette har haft for [forsikredes] omvalg i 2009.

Af det udsendte materiale fremgik det, at et omvalg til den nye forsikringsord- ning indebar en forventet bedre forrentning og en bonus, og at ægtefællepen- sion bortfaldt, idet den dog kunne tilvælges ved kontakt til selskabet. [Forsikrede] svarede ikke på de første henvendelser fra Sampension, men efter et telefonmøde og tilsendelse af yderligere oplysninger, indsendte [forsikrede] sin skriftlige accept af tilbuddet om omvalg af forsikringsordning til 3 i 1 Livs- pension.

Uanset om hun på dette tidspunkt fortsat var i besiddelse af det oprindelige standardmateriale fra Sampension om de ændrede vilkår, viser i hvert fald det fremlagte håndskrevne notat fra … at hun var opmærksom på og fuldt vidende om, at den nye pensionsordning som udgangspunkt ikke indeholdt ægtefælle- pension, og at et tilvalg af ægtefællepension krævede oplysninger om ægtefæl- len.

Det er ikke under denne sag bevist, at [forsikrede] endeligt besluttede sig for at anmode om, at hendes pensionsordning fortsat skulle have inkluderet ægte- fællepension.

Der er herved lagt vægt på, at Sampension har oplyst, at hendes notat aldrig er modtaget i forsikringsselskabet, og at det notat, som hendes ægtefælle … efter hendes død fandt i hendes mappe med dokumenter, efter det oplyste må for- modes at være originaldokumentet.

Der er endvidere lagt vægt på, at hun ikke reagerede på de oversigter, hun ef- terfølgende fik tilsendt fra Sampension, hvor der ikke fremgik noget om ægte- fællepension, og at hun ikke tog initiativ til at benytte sin fortrydelsesmulig- hed.

Endelig er der lagt vægt på, at hun efter telefonmødet fik tilsendt en oversigt over de estimerede udbetalinger på hendes pension afhængig af hendes alder efter såvel den nye som den gamle ordning. Og det fremgik heraf, at fordelene ved den nye ordning var en bonus og en ikke uvæsentlig forhøjelse af den må- nedlige alderspension.

På denne baggrund lægges det til grund, at [forsikrede] uanset at det oprinde- lig modtagne standardmateriale fra Sampension må betragtes som værende i strid med god skik og praksis, foretog et bevidst og personligt valg på baggrund af en konkret vurdering af fordele og ulemper ved de to forsikringsordninger og med sin underskrift bekræftede, at hun ønskede at tage imod tilbuddet om omvalg af forsikringsordning uden ægtefællepension.

Af de samme grunde findes der ikke grundlag for aftaleretligt at tilsidesætte af- talen mellem [forsikrede] og Sampension om omvalg af forsikringsordningen. Herefter frifindes Sampension."

Retten bestemte, at klageren skulle betale 68.750 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

4.5. Sag 90063. Sygdom. Méngrad. Policeforbehold.

Sampension.

Klageren var utilfreds med, at selskabet på baggrund af en udtalelse fra Arbejds- skadestyrelsen havde fastsat det varige mén efter Morbus Crohn lidelsen til 20%.

Beregningen var sket med udgangspunkt i en méngrad på 30% for en ileostomi og et fradrag på 10% fra svarende til forudbestående lidelser i form af colitis ulsero- sa, som selskabet havde taget forbehold for salget af forsikringen.

Klageren indbragte sagen for Retten i Glostrup, der i dom af 11/1 2021 gav selska- bet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og afgørelse

A's aktuelle, samlede varige mén kan - ubestridt - fastsættes til 30 %. Retten lægger til grund, at dette også er det reelle resultat af alle tre vejledende udta- lelser i sagen fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af henholdsvis 22. juni og 26. september 2016 samt 6. november 2020. I de to første vejledende udtalelser er der dog foretaget det skønsmæssige fradrag på 10 %, som IF har gjort gældende, at de i denne sag fortsat er berettiget til.

Efter navnlig Retslægerådets udtalelser i sagen lægger retten til grund, at A's aktuelle tarmlidelse og varige mén i det hele skyldes sygdommen Morbus Crohn.

Retten lægger på baggrund af samme udtalelser således også til grund, at A's tarmlidelse på tidspunktet for indtegningen, hvor hun var diagnosticeret med Colitis Ulcerosa, og som følge heraf havde fået fjernet størstedelen af tyktar- men og anlagt en foreløbig stomi, ligeledes reelt var en følge af udiagnosticeret Morbus Crohn.

Det fremgår imidlertid af forsikringsbetingelserne, at denne generelt ikke dæk- ker forudbestående mén og sygdom. Konkret er der i forbindelse med tegnin- gen taget forbehold for dækning af Colitis Ulcerosa med følgetilstande.

Hertil kommer, som også bemærket af Ankenævnet for Forsikring i dettes ken- delse af 29. marts 2017, at varigt mén udtrykker de daglige gener og ulemper, som en lidelse medfører. Retten tiltræder således ankenævnets udtalelse om, at der ikke, alene fordi årsagen til A's tarmlidelser nu er diagnosticeret som Morbus Crohn i stedet for Colitis Ulcerosa, er grundlag for at se bort fra de li- delser og gener, som A havde forud for indtegningen. I denne sag, hvor A såle- des forud for indtegningen allerede havde betydelige og kendte gener som føl- ge af en tarmlidelse, hvilket også havde foranlediget IF til at tage forbehold for dækning, har IF været berettiget til at fastsætte en méngrad, der afspejler den forværring i A's tilstand, der efter indtegningen er indtrådt som følge af den dækningsberettigede sygdom. Det gælder så meget desto mere i en sag som den foreliggende, hvor retten efter Retslægerådets udtalelser må lægge til grund, at der er tale om beslægtede sygdomme, som rammer samme område på kroppen - og kropslige funktioner - og hvor der i forbindelse med udrednin- gen er en overordentlig betydelig risiko for forveksling.

Retten lægger efter Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssik- rings vejledende udtalelser af henholdsvis 22. juni og 26. september 2016 til grund, at A på indtegningstidspunktet i efteråret 2012, som følge af den tarm- lidelse som fejlagtig var diagnosticeret som Colitis Ulcerosa, allerede havde et varigt mén svarende til skønsmæssigt 10 %.

Retten bemærker i den forbindelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vej- ledende udtalelse af 6. november 2020 ikke indebærer, at de tidligere udtalel-

ser om omfanget af det varige mén på tidspunktet for indtegningen kan anses for forladt. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings seneste vejledende udtalelse reflekterer således, at dette er blevet bedt om, på baggrund af Retslægerådets udtalelser, at udtale sig om omfanget af det varige mén, som kan forklares med Morbus Crohn.

IF har dermed været berettiget til at foretage et fradrag i méngraden for A, som herefter med rette er fastsat til 20 %, og IF frifindes derfor for den nedlag- te påstand."

Dommen blev anket til Østre Landsret, der i dom af 20/9 2021 gav selskabets medhold. Af dommen fremgår:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Det er også for landsretten ubestridt, at A's aktuelle, samlede varige mén kan fastsættes til 30 %, og spørgsmålet i sagen er, om If Skadeforsikring har været berettiget til at foretage fradrag i méngraden med henvisning til forudbestå- ende lidelser.

Landsretten tiltræder, at det efter Retslægerådets udtalelser må lægges til grund, at A's aktuelle tarmlidelse og varige mén i det hele skyldes Crohns syg- dom, og at dette har været A's grundlidelse fra begyndelsen, selvom hun først - fejlagtigt - blev diagnosticeret med Colitis Ulcerosa. Landsretten lægger herved vægt på Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, 4, 6, 7, 8 og 10.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at A på indtegningstidspunktet led af Crohns sygdom, selvom hun var diagnosticeret med Colitis Ulcerosa.

Det fremgår af den tegnede ulykkesforsikrings betingelser, at forsikringen ikke dækker forudbestående mén og sygdom, og uanset der i forbindelse med ind- tegningen blev taget forbehold for dækning af Colitis Ulcerosa med følgetil- stande, som A fejlagtigt var diagnosticeret med på daværende tidspunktet, til- træder landsretten, at der kan ske fradrag for det varigt mén og den sygdom, som A havde forud for indtegningen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i udtalelser af henholdsvis 22. juni og 26. september 2016 vurderet, at de forudbestående gener på indtegningstidspunktet skønsmæssigt kunne opgøres til et varigt mén på 10 %, og landsretten tiltræder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udta- lelse af 6. november 2020 ikke kan anses at indebære en ændring heraf, idet udtalelsen skal ses i lyset af advokat … brev af 2. juni 2020 til Arbejdsmarke- dets Erhvervssikring.

Da der ikke i øvrigt er tilvejebragt oplysninger, der giver grundlag for at tilside- sætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af de forudbestående ge- ner på indtegningstidspunktet, tiltræder landsretten, at If Skadeforsikring fri- findes for den af A nedlagte påstand.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom."

Klageren skulle for byretten betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet og for landsretten 55.000 kr.

4.6. Sag 90655. Fejlskrift. Dødsfaldssum. Pension.

PFA.

Klageren – der var begunstiget efter forsikringstageren – anførte, at forsikringsta- geren havde to policer, og at begge policer angav en dødsfaldssum på 740.000 kr. Selskabet anførte, at der var tale om fejlskrift, idet der i udskrifterne fra 2012 bur- de være angivet 370.000 kr. på hver police, så den samlede sum udgjorde 740.000 kr. Selskabet anførte, at fejlen var opstået i forbindelse med, at forsikringstage- rens pensionsordning i 2012 var tilbageført til selskabet med virkning fra 2003, hvilket havde medført et betydeligt arbejde for selskabet med at rekonstruere ordningen. Tilbageførslen blev foretaget, fordi det efterfølgende blev konstateret, at forsikringstageren havde et erhvervsevnetab på 2/3 på tidspunktet for hendes arbejdsgivers leverandørskifte i 2003. Nævnets flertal fandt, at forsikringstageren indså eller burde have indset selskabets fejlskrift, hvorfor selskabet ikke var bun- det heraf, jf. aftalelovens § 32.

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret, der afsagde dom den 19/12 2019 i selskabets favør. Af dommen fremgår:

"Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det skyldes en fejlskrift, at der i hver af policeudskrifterne af henholdsvis 10. og 11. oktober 2012, står, at en- gangsbeløbet til udbetaling i tilfælde af [forsikringstagerens] død inden den 1. juli 2012 udgør 740.000 kr. Efter bevisførelsen skulle beløbet ved dødsfald i hver af policeudskrifterne rettelig have været 370.000 kr.

Retten lægger endvidere til grund, at policeudskrifterne udgør løfter fra PFA til [forsikringstageren] om, at PFA ved hendes død ville udbetale de angivne beløb på to gange 740.000 kr. til hendes nærmeste pårørende. Den omstændighed, at [forsikringstageren] i oktober 2012, som anført af Retslægerådet, på grund af en demenssygdom må antages at ville have store problemer med at over- skue og forstå betydningen af policeudskrifterne, kan ikke føre til, at PFA' s løf- ter ikke anses for at være modtaget af hende. PFA er derfor som udgangspunkt forpligtet af sine løfter i policeudskrifterne.

Efter rettens opfattelse burde [forsikringstageren] imidlertid have indset, at der forelå en fejltagelse, og PFA er derfor ikke bundet af erklæringerne i poli- ceudskrifterne, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.

Retten lægger ved sin vurdering navnlig vægt på, at [forsikringstagerens] sam- lede dødsfaldsdækningssum havde udgjort det samme beløb på 740.000 kr. i en meget lang årrække. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at statuere, at [forsikringstageren] havde berettiget grund til at tro, at hendes dødsfaldsdæk- ning blev fordoblet, da forsikringen i 2012 blev tilbageført til PFA fra Danica. Retten bemærker i den forbindelse, at forløbet af mødet mellem [forsikrings- tageren] samt repræsentanter for PFA i december 2012 ikke kan føre til, at PFA er bundet af sine fejlagtige erklæringer. Efter bevisførelsen blev dødsfalds- dækning ikke drøftet på mødet, som handlede om helt andre spørgsmål.

Herefter og under hensyn til, at PFA opdagede fejlen umiddelbart efter [forsik- ringstagerens] død og straks meddelte [klageren] hvilket beløb han rettelig ville få udbetalt, tager retten PFAs frifindelsespåstand til følge, idet det, [klage- ren] har anført, ikke kan føre til et andet resultat."

Retten pålagde klageren at betale 65.000 kr. til selskabet i sagsomkostninger.

Sagen blev anket, og selskabet fik medhold ved Østre Landsrets dom af 3/3 2021. Af dommen fremgår:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af de oversigter, der i 2006 og 2011 er fremsendt til [forsikringsta- geren] på korrekt adresse, at dødsfaldsdækningen fra PFA´s side var 370.000 kr.

Landsretten finder herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, at hverken [klage- ren] eller [forsikringstageren] har haft rimelig anledning til at tro, at den sam- lede dødsfaldsdækning var på to gange 740.000 kr. Med disse bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, stadfæstes byrettens dom."

Klageren blev pålagt betale 53.750 kr. sagsomkostninger for landsretten.

4.7. Sag 90246. Fortolkning. Parrede organer. Forudbestående lidelse. Ulykke.

Popermo.

Klageren kom til skade ved 2 ulykkestilfælde i 2014, som førte til, at hun mistede synet. Klageren anførte, at selskabet skulle udbetale méngodtgørelse på 100 % med fratræk for forudbestående synsnedsættelse i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel vedrørende parrede organer. Selskabet anførte, at der var tale om to isolerede ulykkestilfælde, der medførte tab af syn på først det ene øje og efterfølgende det andet øje. Selskabet anførte, at der ved ménfastsættel- sen ved det andet ulykkestilfælde ikke skulle ske en forhøjelse af méngraden som følge af klagerens allerede bestående mén efter første ulykkestilfælde. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse, idet flertallet fandt, at det med tilstræk- kelig klarhed fremgik af betingelserne, at méngraden efter et ulykkestilfælde ikke kunne fastsættes højere som følge af et allerede bestående mén, end hvis der ikke var et bestående mén, og at der ikke var grundlag for at foretage forskel i vurderingen afhængig af, om det allerede bestående mén stammede fra sygdom eller ulykke.

Klageren indbragte sagen for Københavns Byret, der henviste sagen til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Ved Østre Landsrets dom af 2/7 2020 fik selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Landsrettens begrundelse og resultat

Ved to ulykkestilfælde den 6. april 2014 og den 18. december 2014 mistede A synet først på det højre øje og derefter på det venstre øje. Hun er således nu blind på begge øjne.

Hun var ved ulykkerne dækket af en ulykkesforsikring hos X-Forsikring G/S.

Af pkt. 7.3 i forsikringsbetingelserne for denne ulykkesforsikring fremgår, at méngraden fastsættes på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i aftalens pkt. 8.1. Af tabellen fremgår, at méngraden ved tab af synet på begge øjne ved samme skade ansættes til 100 %.

Landsretten finder, at henvisningen i forsikringsbetingelsernes pkt. 7.3 til Ar- bejdsskadestyrelsens méntabel også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning, herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer. Heraf fremgår, at ménet, hvis der sker tab af et organ, og der i forvejen er tab af det andet organ, udmåles som forskellen mellem den samlede ménprocent for tab af begge organer og ménprocenten for det forudbestående tab af det ene organ.

Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel indebærer således, at méngraden som udgangspunkt ansættes under hensyn til reglen om parrede organer.

Det er herefter spørgsmålet, om der ved forsikringsbetingelsernes pkt. 7.7 om betydningen af forudbestående mén er gjort undtagelse herfra.

Forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 er formuleret således, at et mén, der er til stede før ulykkestilfældet, ikke berettiger til erstatning (1. pkt.), og at et bestå- ende mén ikke kan medføre, at erstatningen ansættes højere, end hvis et så- dant mén ikke havde været til stede (2. pkt.).

Landsretten finder efter ordlyden af dette generelt formulerede aftalevilkår, at det på tilstrækkelig klar og tydelig måde fremgår heraf, at der ikke ved fastsæt- telsen af méngraden skal tages hensyn til et forudbestående mén på et parret organ. Forsikringsbetingelserne indebærer således, at hvert ulykkestilfælde skal bedømmes for sig, og at der ikke skal ske kumulation efter reglerne for parrede organer.

Det forhold, at begge ulykkestilfælde er sket i forsikringstiden, og begge er dækket af forsikringen, kan ikke føre til et andet resultat. Det, der i øvrigt er anført af A, kan heller ikke føre til et andet resultat.

X-Forsikring G/S frifindes derfor for kravet om betaling af yderligere erstat- ning."

Dommen blev anket til Højesteret, der ved dom af 12/5 2021 gav klageren delvist medhold. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2021: U2021.3606H. Af dommen fremgår:

"Højesterets begrundelse og resultat

A mistede ved et ulykkestilfælde den 6. april 2014 synet på højre øje. Ved et ulykkestilfælde den 18. december 2014 mistede hun synet på venstre øje.

A var på skadestidspunkterne omfattet af en ulykkesforsikring tegnet hos X- Forsikring G/S. Det fremgår af punkt 7.3 i X-Forsikrings betingelser, at méngra- den fastsættes efter den tilskadekomnes medicinske méngrad uden hensynta- gen til forsikredes specielle erhverv og på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, der i uddrag er gengivet i punkt 8.1. Af punkt 8.1 fremgår bl.a.: »Ved følgende skader ansættes méngraden således: Tab af begge øjne eller synet på begge øjne 100 %. Tab af øje 25 %. Tab af synet på et øje 20 %«.

Punkt 5 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel fra 2012 indeholder en regel om

»parrede organer«, for eksempel øjne, ører, lunger og nyrer. Det fremgår af denne regel, at ménet bliver udmålt som forskellen mellem den samlede mén- procent for tab af begge organer og ménprocenten for det forudbestående tab

af det ene organ, hvis der ved den aktuelle skade sker tab af det ene organ, og der i forvejen er tab af det andet organ.

Hovedspørgsmålet i sagen er, om A’s méngrad efter forsikringsbetingelserne skal vurderes for hvert ulykkestilfælde for sig, eller om de to ulykkestilfælde skal vurderes efter reglen om parrede organer.

X-Forsikring har i overensstemmelse med udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen vurderet, at skaden på højre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 18

%, og at skaden på venstre øje har medført et varigt mén på skønsmæssigt 20

%. X-Forsikring har ikke anvendt reglen om parrede organer, men har foretaget en isoleret vurdering af méngraden for hvert ulykkestilfælde. Selskabet har herefter udbetalt méngodtgørelse til A med 124.200 kr. for skaden på højre øje og 138.000 kr. for skaden på venstre øje.

Højesteret tiltræder, at henvisningen til Arbejdsskadestyrelsens méntabel i for- sikringsbetingelsernes punkt 7.3 også omfatter méntabellens almindelige ret- ningslinjer og vejledning, herunder vejledningens punkt 5 om parrede organer. Henvisningen i forsikringsbetingelserne til Arbejdsskadestyrelsens méntabel indebærer således, at méngraden som udgangspunkt skal ansættes efter reg- len om parrede organer.

Spørgsmålet er, om dette udgangspunkt er fraveget ved forsikringsbetingel- sernes punkt 7.7. Efter punkt 7.7 berettiger mén, der er til stede før ulykkestil- fældet, ikke til erstatning, og et bestående mén kan ikke medføre, at erstatnin- gen ansættes højere, end hvis et sådant mén ikke havde været til stede. Der er i den forbindelse ingen omtale af parrede organer.

Efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.1 medfører »tab af begge øjne eller sy- net på begge øjne«, at méngraden ansættes til 100 %. Der er ikke i den forbin- delse taget forbehold om, at dette alene gælder, hvis den skadelidte mister begge øjne eller synet på begge øjne ved samme ulykke.

Højesteret finder herefter, at forsikringsbetingelsernes punkt 7.7 indebærer en undtagelse fra vejledningen i punkt 4.1 i Arbejdsskadestyrelsens méntabel om forhøjet ménprocent på grund af invaliditet eller handicap, som tilskadekomne har i forvejen. Det fremgår derimod ikke med tilstrækkelig klarhed, om punkt

7.7 tillige indebærer en undtagelse fra reglen i punkt 5 om parrede organer.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at forsikringsbetingelserne skal for- tolkes på den måde, som er mest gunstig for den sikrede, således at reglen om parrede organer finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Da det alene er ulykken den 18. december 2014, som efter reglen om parrede organer medførte en méngrad på 30 % eller mere, er det kun denne ulykke, som berettiger til tillægserstatning på 100 % efter forsikringsbetingelsernes punkt 7.5. Tillægserstatningen udgør herefter 483.000 kr., og A’s restkrav er dermed 828.000 kr.

Højesteret tager herefter A’s subsidiære påstand til følge."

Selskabet skulle for begge retter betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til kla- geren.

4.8. Sag 90838. Forældelse. Erhvervsevnetab.

Norli.

Klageren blev i 2007 behandlet for prostatakræft. Han fik i 2009 konstateret dis- kusprolaps i lænderyggen og havde siden haft kroniske rygsmerter og smerter i venstre ben. Han havde smerter i venstre arm og ned i venstre side og sovende fornemmelser i venstre arm. Han udviklede herefter en psykisk lidelse. Han har siden 2012 drevet en enkeltmandsvirksomhed. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser til klageren fra 1/8 2012 til 1/7 2016. Selskabet standsede herefter udbe- talingerne, idet klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med mindst 50 %. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Klageren var utilfreds med, at selskabet havde indhentet oplysninger fra skattemyndighederne, og at han ikke var oriente- ret herom. Nævnet fandt, at det var Datatilsynet og Finanstilsynet, der førte tilsyn med, at lovgivningen på dette område blev overholdt. Spørgsmålet kunne derfor ikke afgøres af nævnet, jf. nævnets vedtægters § 3, stk. 3.

Sagen blev indbragt for Retten i Svendborg, der ved dom af 5/10 2021 gav selska- bet medhold, idet klagerens eventuelle krav for en dels vedkommende var foræl- det, og idet der i øvrigt ikke var ført det fornødne bevis. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Perioden frem til 26. august 2017

[Selskabet] ophørte med at udbetale ydelser til [klageren] med virkning fra den 1. juli 2016.

Nærværende sag er anlagt den 26. august 2020, og det følger af forældelseslo- ven, at krav, der er ældre en 3 år, er forældet, medmindre forældelsesfristen er blevet afbrudt.

[Klageren] har ikke ført bevis for, at forældelsen er afbrudt, hvorved bemær- kes, at Ankenævnet for forsikrings afgørelse af 16. august 2019 ikke er indbragt for retten inden for et år.

Som følge heraf er [klagerens] krav fra før den 26. august 2017 forældet.

Perioden fra 26. august 2017 og frem

Det lægges ubestridt til grund, at [klagerens] prostatakræft har været velbe- handlet og stationær siden 2004.

Det fremgår af psykiatrisk speciallægeerklæring af 8. marts 2017, at [klagerens] depressive symptomer ikke har en sådan sværhedsgrad, at han opfylder krite- rierne for en egentlig depression.

Af de grunde, der er anført i Ankenævnet for forsikrings afgørelse af 16. august 2017, finder retten ikke, at [klagerens] erhvervsevne var nedsat med mere end 50 % den 1. juli 2016.

[Klageren] har bevisbyrden for, at hans erhvervsevne er nedsat med mindst 50

%. Der er ikke fremlagt lægeerklæringer efter marts 2017, og retten finder ik- ke, at [klageren] har løftet bevisbyrden for, at hans erhvervsevne er nedsat med mere en 50 % i perioden fra august 2017 og frem.

Det forhold, at han med virkning fra 1. juli 2020 fik tilkendt seniorpension kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf frifindes Norli Pension Livsforsikring."

Klageren skulle betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

4.9. Sag 91543. Dækningstilsagn. Forældelse. Auto.

Topdanmark.

Klageren var i september 2014 involveret i et færdselsuheld. Han anmeldte, at der pludseligt udbrød brand i bilen, mens han kørte på motorvejen, hvorfor han mi- stede orienteringen og kolliderede med autoværnet. Selskabet udbetalte erstat- ning svarende til en méngrad på i alt 20 %, inden selskabet i juni 2017 trak dæk- ningstilsagnet tilbage, idet selskabet på et sent tidspunkt i sagsforløbet havde fået indsigt i politirapporten, som viste, at klageren havde handlet groft uagtsomt. Selskabet har ikke krævet det allerede udbetalte beløb tilbagebetalt, men alene afvist at udbetale yderligere dækning. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde trukket dækningstilsagnet tilbage, idet selskabet først på et sent tidspunkt fik indsigt i politirapporten, og idet klageren havde fremkaldt forsikringsbegiven- heden ved mindst grov uagtsomhed. Nævnet lagde vægt på, at en blodprøve viste ketamin i klagerens blod, og at læger og ambulancepersonale afviste at have givet klageren ketamin. Nævnet lagde videre vægt på, at der i den udbrændte bil ved passagersædet blev fundet rester af en benzindunk og et stykke klæde med mo- torbenzin. Nævnet lagde vægt på, at der på klagerens underarme blev fundet friske snitsår, som akutlægen vurderede som selvforskyldte, samt at klageren tidligere havde haft konkrete selvmordsplaner og i 2016 forsøgte at begå selv- mord.

Sagen blev indbragt for Retten i Glostrup, der ved dom af 7/6 2021 gav selskabet medhold, idet klagerens eventuelle krav nu var forældet. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

[Forsikringstageren] anmeldte den 21. september 2014 skaderne efter sin tra- fikulykke til Topdanmark Forsikring. Der skete herved en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 1. pkt.

På baggrund af nye oplysninger afviste Topdanmark Forsikring den 20. juni 2017, at [Forsikringstageren] havde krav mod forsikringsselskabet. Forældelse indtrådte herefter tidligst 1 år efter Topdanmark Forsikrings afvisning, jf. for- sikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 1. pkt.

Det forhold, at Topdanmark Forsikring forinden med forbehold havde aner- kendt skaden og udbetalt foreløbig erstatning, giver ikke grundlag for, at der herudover skulle gælde en forældelsesfrist på 3 år fra Topdanmark Forsikrings afvisning.

[Forsikringstageren] indbragte den 3. november 2017 – og dermed inden 1 år efter Topdanmark Forsikrings afvisning – sagen for Ankenævnet for Forsikring. Der skete herved på ny en foreløbig afbrydelse, således at forældelse tidligst indtrådte 1 år efter ankenævnets afgørelse, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Ankenævnet for Forsikring afsagde den 25. april 2018 kendelse, og forældel- sesfristen blev herefter ikke afbrudt inden 1 år efter kendelsen. Krav mod Top- danmark Forsikring blev dermed forældet.

Retten finder ikke, at Topdanmark Forsikring ved sit brev af 12. juli 2019 har accepteret, at kravet alligevel ikke skulle være forældet.

Topdanmark Forsikring frifindes derfor."

Klageren indbragte herefter sagen for Østre Landsret, der gav selskabet medhold, idet der var indtrådt forældelse af klagerens eventuelle krav. Af dommen fremgår:

"Landsrettens begrundelse og resultat

A kom til skade ved et færdselsuheld den 10. september 2014.

Efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, regnes forældelsesfristen for A's krav på erstatning fra tidspunktet for skadens ind- træden. Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

A anmeldte skaden til Topdanmark Forsikring A/S, der den 24. september 2014 anerkendte, at der forelå en dækningsberettiget skade, men anmodede om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse. Det føl- ger herefter af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, 2. pkt., at forældelse først indtræder 3 år efter selskabets meddelelse herom.

Spørgsmålet er, om forældelsen af A's krav blev foreløbigt afbrudt i henhold til lov eller ved aftale, inden forældelsesfristen på 3 år var udløbet.

Topdanmark Forsikring A/S tilbagekaldte den 20. juni 2017 selskabets tidligere anerkendelse af A's skade og afviste at udbetale yderligere erstatning. Foræl- delsen blev herved foreløbigt afbrudt efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5,

1. pkt., i 1 år fra forsikringsselskabets meddelelse. Den foreløbige afbrydelse af forældelsen ophørte herefter den 20. juni 2018.

Da A den 3. november 2017 indbragte Topdanmark Forsikring A/S' afvisning for Ankenævnet for Forsikring, indtrådte der herved på ny en foreløbig afbrydelse af forældelsen i 1 år fra ankenævnets afgørelse af 25. april 2018, jf. forældel- seslovens § 21, stk. 3, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt. Den foreløbige afbrydelse af foræl- delsen ophørte herefter den 25. april 2019.

Parterne indgik først suspensionsaftale den 12. juli 2019, der efter sit indhold alene vedrørte ikke allerede indtrådt forældelse. Herefter, og da suspensions- aftalen ikke afskærer Topdanmark Forsikring A/S fra at gøre forældelse gæl- dende under denne sag, tiltræder landsretten, at A's krav var forældet, da A anlagde sag den 19. juni 2020.

Landsretten tiltræder herefter, at Topdanmark Forsikring A/S frifindes, og landsretten stadfæster byrettens dom."

Klageren skulle for byretten betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet og for landsretten 40.000 kr.

4.10. Sag 91748. Urigtige oplysninger. Kritisk Sygdom.

AP Pension.

Selskabet afviste at yde forsikringsdækning ved kritisk sygdom og ophævede kla- gerens forsikring med tilbagevirkende kraft, idet klageren i helbredserklæring af 1/7 2014 havde afgivet urigtige oplysninger, jf. forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, da hun ikke havde oplyst, at hun løbende var blevet kontrolleret for glaukomlidel- se (grøn stær), og at selskabet ikke ville have tegnet forsikringen, såfremt korrekte oplysninger var givet. Nævnet fandt, at klageren ved købet af forsikringen havde

undladt at oplyse om sine øjenlidelser, samt at hun havde været undersøgt af øjenlæge, hvorfor klageren havde afgivet urigtige oplysninger, da aftalen blev indgåelse. Med henvisning til risikovurderingen fra Videncenter for Helbred og Forsikring fandt nævnet, at selskabet ikke ville have tegnet forsikringen, såfremt korrekte helbredsoplysninger havde foreligget på tegningstidspunktet. Som sagen forelå oplyst, havde klageren ikke bevist, at kunderådgiveren havde været viden- de om de korrekte helbredsoplysninger ved forsikringens tegning. Nævnet kunne herefter ikke kritisere, at selskabet efter forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1, havde ophævet forsikringen med tilbagevirkende kraft og havde afvist at udbetale forsik- ringssummen ved kritisk sygdom. Nævnet fandt, at der ikke forelå omstændighe- der, der kunne føre til, at forholdet kunne henføres til forsikringsaftalelovens § 6, stk. 3.

Xxxxx blev indbragt for Københavns Byret, der ved dom afsagt i maj 2021 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har i helbredserklæring til brug for tegning af gruppelivsforsikring med tilvalg af kritisk sygdom den 1. juli 2014 på spørgsmålet om hun ”indenfor de sidste 3 år har været undersøgt/behandlet af læge, kiropraktor, fysiotera- peut eller anden behandler, fået foretaget laboratorieundersøgelse eller været indlagt/undersøgt på sygehus, ambulatorium eller lignende” alene svaret, at hun i 2011 har været hos kiropraktor, fysioterapeut, speciallæge og læge for diskusprolaps og at hun stadig gik til kiropraktor for smerter, bevægeind- skrænkning samt påvirkning af hukommelse og koncentration.

Sagsøger har således undladt at oplyse, at hun i løbet af de sidste tre år 19 gange havde været undersøgt og behandlet hos øjenlægen med bl.a. Xalatan mod grøn stær for dels en medfødt katarakt og social blindhed på venstre øje samt svagt syn på højre øje, ligesom hun undlod at oplyse, at hun startede i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk i 2003.

Sagsøger findes ikke at have godtgjort, at [Kunderådgiveren] fra [Selskabet] skulle have meddelt hende, at oplysning om øjensygdommene var uden rele- vans for tegning af den ønskede forsikring.

Sagsøger har således afgivet objektivt urigtige oplysninger i forbindelse med tegning af forsikringen, selvom spørgsmålene var ganske klart og enkelt formu- leret, hvilket må tilregnes sagsøger som en betydelig grad af uagtsomhed. [Ansat i forsikringsselskabet] har forklaret, at oplysninger om dårligt syn er væ- sentlige i forbindelse med tegning af denne type forsikring, da den også dæk- ker blindhed.

Efter Videncenter for Helbred og Forsikrings risikovurdering af 9. august 2018 findes det godtgjort, at sagsøgte ville have meddelt afslag på antagelse af for- sikringen, hvis man havde modtaget korrekte helbredsoplysninger om sagsø- gerens katarakt og sociale blindhed på venstre øje samt nedsatte syn på højre øje, ligesom oplysning om den medicinske behandling for forhøjet blodtryk si- den 2003 ville have medført et tillæg på min. 50 % på antagelsen.

Herefter, og da der ikke i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, at forholdet kan henføres under forsikringsaftalelovens § 6, stk. 3, frifindes sag- søgte."

Klageren blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

4.11. Sag 92164. Bevis. Erhvervsevnetab.

PFA.

Klageren var utilfreds med, at selskabet havde standset udbetalingen af helbreds- betingede ydelser pr. 1/12 2016. Klageren blev diagnosticeret med okulær my- astenia gravis i 2004 og havde modtaget hele ydelser fra selskabet siden 12/5 2004. Hun blev tilkendt førtidspension i 2005. Nævnet fandt, at selskabet havde sandsynliggjort, at selskabets afgørelser i 2005 og 2010 havde bygget på alt for lempelige vurderinger af klageren, og at klageren ikke havde godtgjort, at hun med medicinsk behandling for sin sygdom og i et arbejde uden fysisk krævende arbejdsopgaver ikke ville være i stand til at tjene mindst halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Xxxxx blev indbragt for Københavns Byret, der ved dom af 8/4 2021 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at PFA Pension på baggrund af lægelige og kommunale akter fra den 1. juni 2004 ydede [klageren] præmiefritagelse og fra den 12. maj 2004 in- validepension. PFA Pension vurderede, at [klagerens] generelle erhvervsevne på dette tidspunkt i alle erhverv var nedsat med mindst 2/3.

Det fremgik af § 1 i de dagældende forsikringsbetingelser fra juli 1999, at ret- ten til fuld invalidepension og/eller fuld præmiefritagelse indtrådte, når forsik- redes erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde var nedsat til en tredjedel eller derunder af den fulde erhvervsevne. Var erhvervsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde nedsat til halvdelen, var forsikrede be- rettiget til halv invalidepension og/eller halv præmiefritagelse. Det fremgik en- delig, at ydelsesberettiget nedsættelse af erhvervsevnen forelå, når forsikrede ikke længere var i stand til at tjene mere end en tredjedel respektive halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Vurderingen blev foretaget blandt andet på grundlag af speciallægeerklæring fra overlæge, speciallæge i neurologi … af 4. april 2005, hvori blev vurderet, at [klageren] havde myastenia gravis, at tilstanden ikke var stationær, men at man i længere tid fremover måtte regne med, at [klagerens] arbejdsevne i det hidtidige erhverv var nedsat i væsentlig grad.

Efter at have fulgt op på sagen i 2010 og senere i 2016 og efter indhentelse af yderligere speciallægeerklæringer, stoppede PFA Pension udbetalingerne fra den 1. december 2016. Da [klageren] har modtaget dækning i en længere år- række, skal PFA Pension enten godtgøre, at der er indtruffet en sådan bedring af [klagerens] forhold, at hun ikke længere har det hidtidige dækningsberetti-

gede erhvervsevnetab, eller sandsynliggøre at tilkendelse af ydelsen i 2004 og senere byggede på en for lempelig vurdering af [klageren].

Retten lægger efter erklæringen af 4. april 2005 fra overlæge, speciallæge i neurologi …. vægt på, at sygdommen ikke da var stationær. Efter erklæringen og forklaringen fra professor, overlæge, dr. med. …, finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at [klageren] har okulær myasteni og ikke mystenia gravis, således som det blev vurderet i 2004. Herefter finder retten under hen- syn til det beskrevne om forskellen på de to typer af sygdommen, at PFA Pen- sion har sandsynliggjort, at vurderingerne i 2005 og senere byggede på en alt for lempelig vurdering.

Herefter skal [klageren] bevise, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen eller derunder som følge af sin okulære myasteni. Der er tale om et medicinsk erhvervsevnebegreb, som skal vurderes i forhold til alle pas- sende erhverv, som [klageren] bør kunne påtage sig.

Retten lægger til grund efter erklæringen og forklaringen fra professor, over- læge, dr. med. …, at en isoleret og velbehandlet okulær myasteni normalt ikke giver anledning til væsentligt erhvervsevnetab, og at man må forvente at [kla- gerens] okulære myasteni vil kunne kontrolleres som tidligere, således at hun næsten vil kunne være uden myastene symptomer. Den senere indhentede er- klæring fra speciallæge i neurologi … findes ikke at kunne ændre ved denne vurdering.

Under hensyn til ovenstående og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten, at [klageren] ikke har godtgjort, at hun med den rette medicin- ske behandling af sin sygdom og de rette skånehensyn ikke vil være i stand til at arbejde og tjene mindst halvdelen af, hvad der er sædvanligt for en fuldt er- hvervsdygtig person med lignende alder og uddannelse. Det forhold, at [klage- ren] fra den 1. september 2005 blev tilkendt førtidspension kan ikke føre til et andet resultat, da kriterierne for at få tilkendt førtidspension er anderledes end kriterierne for at få udbetalt forsikringsydelse.

Retten tager herefter PFA Pensions påstand om frifindelse til følge.

Klageren blev pålagt at betale sagsomkostninger til selskabet med 93.000 kr.

4.12. Sag 93139. Rettidig anmeldelse. Ejerskifte.

Garantifonden.

Klageren anmeldte den 1/3 2017 til Garantifonden, at der var skimmelsvamp i et indbygget garderobeskab op ad østgavlen. Selskabet afviste dækning, idet der var tale om et sædvanligt forhold vedrørende kondensering på kold ydervæg. Xxxxx- xxx anførte, at han fra foråret 2017 konstaterede stigende indeklimagener, og at han måtte fraflytte i november 2017. I juni 2018 indhentede han en skimmelrap- port og herefter yderligere sagkyndige erklæringer. Han anførte, at den vestlige del af ejendommen var opfugtet pga. defekte drænrør under huset, og at dette havde givet anledning til skimmelsvamp, der havde spredt sig i hele huset. Næv- net kunne ikke kritisere, at Garantifonden havde afvist dækning, idet skaden var anmeldt efter anmeldelsesfristen den 31/3 2017 i lov om en garantifond i anled- ning af Husejernes/Gable Forsikrings konkurs. Nævnet fandt det ikke bevist, at der

var en sådan sammenhæng mellem den anmeldte skade den 1/3 2017 og de nu konstaterede forhold, at det i relation til anmeldelsesfristen kunne anses for ét samlet, rettidigt anmeldt skadeforhold.

Xxxxx blev indbragt for Retten i Lyngby, der ved dom af 11/1 2022 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

[Klageren] anmeldte den 1. marts 2017 den skade, der bestod i, at der ved åb- ning af et integreret garderobeskab i et østvendt soveværelse var noget tøj an- grebet af en eller anden form for svamp.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte bygningstaksator … vurdering i skadesrapport om, at forholdet skyldtes kondenserende rumfugt, fordi skabet stod op ad en kold gavl og uden varme eller ventilation i skabet.

I den af [klageren] indhentede erklæring fra … Rådgivning ApS konkluderes en årsagssammenhæng, men konklusionen bygger på en præmis om, at skimmel- svampene fra opfugtningen af væggene i husets vestlige del har givet en skimmelsvampevækst, som fortsat vil spredes til hele huset og hvad der måtte være heri, herunder tøj.

Retten kan tilslutte sig Ankenævnet for Forsikrings antagelse af, at det har formodningen imod sig, at følgerne af en skimmelsvampeproblematik hidrø- rende fra vægge i en del af huset første gang konstateres i et garderobeskab i den anden ende af huset. Retten kan ligeledes tilslutte sig det anførte om, at det er et velkendt fænomen, at der på kolde, uisolerede ydervægge kan ske kondensering fra stillestående luft, hvilket kan give anledning til lokal dannelse af skimmelsvamp på overflader, tøj, møbler mv., selvom der i luften alene er et almindeligt baggrundsniveau af skimmelsporer.

Retten finder derfor ikke, at [klageren] den 1. marts 2017 foretog en anmeldel- se af skimmelsvampeskade, der lå ud over, hvad Topdanmark på vegne af Ga- rantifonden på baggrund af bygningstaksator … skadesrapport må have taget stilling til.

[Klagerens] påstand om, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til- pligtes at anerkende, at [klagerens] krav i anmeldelse af 15. juni 2018 til Garan- tifonden er anmeldt rettidigt, kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf frifindes Garantifonden for skadesforsikringsselskaber." Klageren blev pålagt at betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

4.13. Sag 93747. Dækningsområde. Støttemur. Ejerskifte.

Gjensidige.

Klageren krævede dækning for skader på husets bagmur/støttemur beliggende mod sydvest. Selskabet afviste kravet og anførte, at der med stor sandsynlighed ikke var sket en sammenbygning af støttemur og bryggersbygningen, hvorfor sel- skabet gjorde gældende, at støttemuren ikke var omfattet af Huseftersynsordnin- gen og dermed ejerskifteforsikringens dækning, jf. forsikringsbetingelsernes punkt

16. Selskabet anførte, at de på støttemuren konstaterede revner og afskalninger var beskrevet i tilstandsrapporten, at støttemuren ikke var vedligeholdt, og at der

var tale om udløb af levetid, da støttemuren var omkring 80 år gammel. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at støttemuren udgjorde en del af facaden eller på anden måde var således integreret med bryggersmuren, at den med rime- lighed kunne anses for at være en del af bygningen. Støttemuren var ikke omfat- tet af ejerskifteforsikringens dækningsområde.

Sagen blev indbragt for Retten i Næstved. Parterne indgik forlig indenretligt med følgende indhold: "Sagsøgte betaler kr. 50.000 til fuld og endelig afgørelse af nær- værende retssag."

Nævnet har ikke modtaget oplysninger fra parterne om baggrunden for forliget. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til modparten.

4.14. Sag 93758. Méngrad. OSINT. Ulykke.

Topdanmark.

Klageren faldt og slog sin venstre skulder. En MR-scanning viste et uforskudt brud på knoglefremspringet ved overarmen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i tre udtalelser vurderet klagerens varige mén til 20 %. Selskabet vurderede klage- rens varige mén til 10 % og afviste at udbetale yderlig méngodtgørelse. Selskabet anførte, at vurderingerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var baseret på klagerens egen angivelse af smertebetinget funktionsnedsat skulder, og at klage- rens angivelse var i modstrid med fundet af muskelsvind og OSINT- undersøgelserne, der viste, at klageren siden ulykken var aktiv rytter, kusk og træner, samt at hun aktivt havde deltaget i flere rideaktiviteter. Da Arbejdsmar- kedets Erhvervssikrings vurderinger i den konkrete sag baserede sig på betydelige lægelige skøn, og da det ikke var muligt at vurdere, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen, fandt nævnet, at en anfægtelse af disse vurderinger i givet fald måtte ske via en egentlig bevisførelse for en domstol, hvorfor nævnet ikke kunne afgøre sagen.

Sagen blev indbragt for Retten i Viborg, der ved dom af 21/3 2021 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at der ved de forskellige undersøgelser er konstateret forskelle i bevægeligheden i [forsikringstagerens] venstre arm, samt at der alene har været et beskedent muskelsvind.

FT har forklaret, at hun har trænet armene med elastik, samt løbet og cyklet i det omfang, hun har kunnet holde til for smerterne. Hun er ligeledes fortsat med at ride … og …, da dette er en stor del af hendes liv. Når hun rider disse …, bruger hun primært underarme og håndled, og belastningen for armen svarer omtrent til, som når hun kører bil, hvor hun holder med sin venstre arm ne- derst på rattet. Hun har endvidere forklaret, at der er omtrent samme belast- ning for armene, uanset om der [rideaktiviteter]

A har i vidt omfang forklaret overensstemmende omkring, hvorledes [rideakti- viteter] afvikles, og hvorledes man anvender sine arme herved.

FS' lægekonsulent har blandt andet forklaret, at han ikke finder det foreneligt med de af FT angivne begrænsninger i bevægeligheden af sin venstre arm, at det vil være muligt for FT af gennemføre de anførte løb. Han har endvidere henvist til, at man ved en sådan nedsættelse i bevægeligheden ville forvente et større muskelsvind i den venstre arm, end hvad fremgår af de lægelige oplys- ninger. Han har videre forklaret, at det er hans opfattelse, at de udarbejdede Xxxxx-rapporter ikke er forevist for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings læge- konsulenter.

Ankenævnet for Forsikring lagde i sin afgørelse om ikke at behandle sagen blandt andet lagt vægt på, at de lægelige undersøgelser viste beskedent mu- skelsvind af venstre arm, at selskabets Osint-rapporter viste, at klageren dels var aktiv rytter i konkurrencer på højt plan og dels var hestetræner, samt at det var uklart, hvorvidt disse forhold kunne stemme overens med den af klage- ren angivne smertebetingede funktionsnedsættelse. Ankenævnet fandt, at en endelig afklaring af méngraden krævede en egentlig bevisførelse for en dom- stol, med mulighed for eventuelt at indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Der har ikke under sagen været stillet spørgsmål til Retslægerådet.

Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der er så- dan usikkerhed om, hvorvidt den af FT angivne smertebetingede funktionsned- sættelse er forenelig med den aktivitet, hun kan udføre og som blandt andet er angivet i Osint-rapporterne, at det ikke alene ved udtalelserne fra Arbejdsmar- kedets Erhvervssikring og de afgivne forklaringer er godtgjort, at hun som følge af ulykken den 5. januar 2013 har pådraget sig et varigt mén på 20 procent.

Topdanmark Forsikring A/S påstand om frifindelse tages derfor til følge."

Retten bestemte, at klageren skulle betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet.

Sagen blev herefter indbragt for Vestre Landsret.

Nævnet har fået oplyst, at selskabet ud fra procesøkonomiske overvejelser har indgået forlig med klageren, der delvist er i klagerens favør.

4.15. Sag 95011. Bevis. Erhvervsevnetab.

Danica.

Klageren kom til skade med ryggen ved en ulykke den 4/11 2017. Selskabet udbe- talte midlertidige helbredsbetingede ydelser fra 6/2 2018 til 1/12 2019. Selskabet overgik til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1/12 2019 og standsede udbetalingen af helbredsbetingede ydelser. Klageren henviste til de lægelige oplysninger og de kommunale akter, hvoraf det fremgik, at hun var til- kendt fleksjob på 7,5 timer ugentligt. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne den 1/12 2019 og at det ikke var bevist, at den generelle erhvervsevne var varigt ned- sat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på en neurokirurgisk speciallæge- erklæring af 22/5 2019, hvoraf det fremgik, at MR-skanning viste heling af brud, intet ødem og ingen behandlingsmuligheder, at klageren burde kunne varetage

arbejde med skånebehov, hvor hun sparedes for de tunge løft, akavede arbejds- stillinger samt fastlåste stillingssituationer, og at der ved den kliniske undersøgel- se blev fundet normale neurologiske forhold og normal bevægelse. Nævnet lagde vægt på, at det af fleksjobafgørelse af 13/11 2019 fremgik, at der var mulighed for, at klageren inden for en rimelig periode ville kunne forbedre sin arbejdsevne, hvis hun fik den rette hjælp og støtte i form af hjælpemidler og begrænset trans- porttid.

Sagen blev indbragt for Retten i Holstebro, der ved dom af 23/11 2021 gav selska- bet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af dækningsoversigten fra Danica Pension blandt andet, at der for [klagerens] forsikring med ikrafttrædelse den 1. november 2017 udbetales en maksimal årlig erstatning på 240.000 kr., hvis hendes erhvervsevne bliver ned- sat med mindst halvdelen som følge af sygdom eller ulykke, ligesom der frita- ges for indbetaling til pensionsordningen.

Overlæge …, speciallæge i neurokirurgi, har den 22. maj 2019 afgivet en erklæ- ring om [klagerens] forhold på begæring af Danica Pension. Det konkluderes heri, at MR-skanningen viser heling af brud i øverste dækplade Th3 og Th4 og intet ødem, og der angives ingen behandlingsmuligheder.

Der beskrives kroniske non-maligne smerter, og forholdene vurderes stationæ- re. Ved klinisk undersøgelse findes normale neurologiske forhold og normal bevægelse, men der er ømhed ved palpation over brystrygsøjlen.

Det vurderes, at [klageren] har skånebehov i at hun skal spares for tunge løft, akavede arbejdsstillinger samt fastlåste stillingssituationer, og hun bør kunne varetage arbejde med disse skånebehov.

Retten finder navnlig på baggrund af overlæge … erklæring af 22. maj 2019, at [klageren] ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er blevet ned- sat med halvdelen. Det har i den forbindelse ingen betydning, at lægeerklærin- gen er udarbejdet efter anmodning fra Danica Pension, da det af forsikringsbe- tingelserne fremgår, at der ved vurderingen af om tabet af erhvervsevne er længerevarende, kan gøres brug af helbredsoplysninger, herunder eventuelt ved en erklæring fra en læge, som vælges af forsikringsselskabet. Den om- stændighed at Jobcenteret den 13. november 2019 på baggrund af en indstil- ling fra rehabiliteringsteamet, støttet af egen læge … godkendte [klageren] til fleksjob, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at det i forsikringsbetingelserne er præciseret, at der er forskel på betingelserne for tilkendelse af offentlig førtidspension eller tilbud om fleksjob og tab af er- hvervsevne, og at egen læges udtalelse ikke indeholder et lægefagligt grundlag for at anfægte konklusionen i speciallægeerklæringen. Der er ligeledes ved af- gørelsen af, at [klageren] ikke har godtgjort, at hendes arbejdsevne varigt er blevet nedsat med halvdelen lagt vægt på, at Jobcenteret i sin afgørelse vurde- rede den aktuelle arbejdsevne til en ugentlig arbejdstid på 7,5 timer, men dog samtidig vurderede, at arbejdsevnen inden for en rimelig periode ville kunne forbedres, og at arbejdstiden nu er sat op til 13 timer om ugen med mulighed for yderligere forøgelse.

Danica Pensions frifindelsespåstand tages derfor til følge." Retten pålagde klageren at betale 54.000 kr. i sagsomkostninger.

4.16. Sag 95217. Forældelse. Særligt retsgrundlag. Bygning.

Tryg.

Klageren anmeldte den 5/5 2008 en revnet afløbsskål i et badeværelse. Selskabet anerkendte skaden og godkendte klagerens indhentede tilbud på 27.354 kr. af 15/6 2009. Klageren rettede på ny henvendelse til den 2/3 2020 med krav om udbedring af skaden. Selskabet afviste dækning, idet der – da selskabets aner- kendte erstatningens størrelse i 2009 – var tilvejebragt et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, hvorfor der løb en absolut forældelsesfrist på 10 år. Xxxxx- xxx anførte, at han i 2013 skrev til selskabet og spurgte, hvorvidt der var nogen tidsfrister, han skulle være opmærksom på i forhold til at opnå forsikringsdæk- ning, og at selskabet svarede, at selskabet helst så, at sagen blev afsluttet inden for 1-2 år. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet havde afvist klagerens krav, idet der var indtrådt forældelse.

Sagen blev indbragt for Retten i Glostrup, der ved dom af 25/8 2021 gav selskabet medhold. Af dommen fremgår:

"Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at Tryg Forsikring A/S den 15. juni 2009 anerkendte sagsøgernes erstatningsopgørelse med 27.354.00 kr. ekskl. moms.

Det er rettens opfattelse, at der med anerkendelsen blev etableret et særligt retsgrundlag i relation til forældelsesspørgsmålet, jf. forældelseslovens § 5, stk.

1. nr. 3, hvorefter den absolutte forældelsesfrist var på 10 år fra den 15. juni 2009.

Det er endvidere rettens opfattelse, at Tryg Forsikring A/S ikke ved korrespon- dancen i september 2013 har tilkendegivet, at man ville se bort fra forældel- sesfristen på 10 år, ligesom formuleringen af Tryg Forsikrings A/S’ mail af 18. september 2013 vidner om, at Tryg Forsikring A/S forventede sagen afsluttet længe før forældelsesfristens udløb. Retten finder desuden, at Tryg Forsikring A/S ikke kan pålægges en almindelig pligt til at vejlede sagsøgerne om reglerne i forældelsesloven. På den baggrund tages Tryg Forsikring A/S’ påstand om fri- findelse til følge."

Retten fastsatte, at klageren skulle betale 4.350 kr. i sagsomkostninger til sel- skabet.

Document Metadata

Table of Contents

for Forsikring

Document Metadata