Forsikringsoversigt
Forsikringsoversigt
for
Kommunernes Landsforening (KL) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
Efter aftale mellem KL, RLTN og FG har du en gruppelivsforsikring med nr. 94001. Gruppelivsaftalen omfatter tjenestemands-/overenskomstansatte lærere med flere, der er ansat efter aftale/overenskomst med Lærernes Centralorganisation. Medarbejderen skal være ansat som månedsaflønnet for at være omfattet. Endvidere er lærere ansat efter aftale/overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og lærer-organisationen IMAK omfattet.
Trods flere ansættelsesforhold kan hver person kun være omfattet af denne forsikring en gang.
Denne oversigt er et uddrag af gruppelivsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser. Vær opmærksom på de specifikke diagnosekrav, der skal være opfyldt, før forsikringssum ved visse kritiske sygdomme kan udbetales.
Ved uoverensstemmelser mellem forsikringsoversigten og aftalen er aftalen den gældende.
Forsikringssummer
Dødsfaldsdækning: Ved dødsfald før udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år, udbetaler vi en forsik- ringssum på 370.000 kr.
Børnesum: Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetaler vi 30.000 kr. for hvert barn. Ligestillet med dine biologiske børn og adoptivbørn er også din ægtefælles/samlevers biologiske børn og adoptivbørn, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Du og din samlever skal leve sammen på fælles bopæl og 1) vente, have eller have haft et barn sammen eller 2) have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfal- det.
Visse kritiske sygdomme: Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 67 år, får diagnosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom, udbetaler vi en forsikringssum på 100.000 kr.
De kritiske sygdomme og diagnosekravene fremgår af de særlige forsikringsbetingelser – se xxx.xx.xx. Forsikringsbetingelserne kan også rekvireres ved henvendelse til FG.
Vi fratrækker den udbetalte forsikringssum i en eventuel senere forfalden dødsfaldsdækning, hvis du dør inden 3 måneder efter, at diagnosen ved kritisk sygdom er stillet.
Efter udbetaling af en sum ved kritisk sygdom opretholdes dækningen under visse betingelser, jfr. § 3 b i forsikringsbetingelserne for visse kritiske sygdomme.
Retten til udbetaling af sum ved kritisk sygdom bortfalder ved gruppemedlemmets død, medmindre der inden skriftligt er søgt om udbetaling over for FG.
Den månedlige præmie udgør 86,47 kr.
Hvad er gruppelivsforsikring?
Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikring uden opsparing – en såkaldt risikoforsikring – hvor forsikringssummen alene udbetales, hvis du får diagnosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom og/eller ved din død, så længe du er omfattet af forsikringen. Forsikringen gælder over hele verden i alle døgnets 24 timer, dog dækker forsikringen ikke ved aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.
Hvem tilfalder forsikringssummen?
Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefælle/samlever* eller hvis en sådan ikke efterlades, livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle/samlever eller livsarvinger, udbetaler vi forsikringssummen til arvinger ifølge testamente eller xxxxxx- ven.
*Du og din samlever skal leve sammen på fælles bopæl og 1) vente, have eller have haft et barn sammen eller 2) have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.
For umyndige fællesbørn, som har ophold i dit hjem sammen med din ægtefælle/samlever, udbetaler vi børnesummen til din ægtefælle/samlever. I andre tilfælde tilfalder summen barnet.
Summen ved kritisk sygdom udbetaler vi til dig.
Indsættelse af særlig begunstiget
Ved forsikringssum ved død skal FG tilbageholde følgende boafgift af forsikringssummen:
1. Ægtefæller betaler aldrig boafgift.
2. Der skal betales 15 % af forsikringssummen i boafgift, når summen tilfalder:
a) afdødes livsarvinger og stedbørn samt disses livs- arvinger,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægte- fælle, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden,
d) afdødes samlever, der har/har haft eller venter barn med afdøde, og personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) afdødes plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når ophol- det er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
3. Tilfalder summen andre end de ovenfor nævnte, betales en boafgift på 36,25 % af summen.
Dog er visse godkendte institutioner fritaget for boafgift.
Gruppelivsforsikringen er omfattet af Pensionsbeskatnings- lovens regler.
Beskatningsform: "Livsforsikring uden fradragsret". Forsikringssummen er fritaget for indkomstskat og 40 % afgift.
Anmeldelse af dødsfald skal ske til din arbejdsgiver, som underretter FG bilagt kopi af sidste lønseddel.
Ved anmeldelse af kritisk sygdom skal du sende en skade- anmeldelsesblanket til FG. Skadeanmeldelsesblanketten findes på xxx.xx.xx.
Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den må- ned, hvor dækningen ifølge gruppelivsaftalen ophører.
Præmiefri dækning ved sygdom/ulykkestilfælde
Udtræder du af aftalen på grund af mindst 2/3 nedsættelse af erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykkestilfælde, kan der ydes præmiefri dækning i indtil 3 år. Henvendelse om præmiefri dækning skal ske til FG senest 6 måneder efter udtrædelsen.
Hvis du udtræder af gruppelivsaftalen inden udløb, kan du oprette en fortsættelsesforsikring i FG. Du kan læse mere om reglerne for fortsættelsesforsikring, herunder forsikrings- betingelserne, på xxx.xx.xx.
Præmien betales af din arbejdsgiver og opgives til SKAT som løn; se i øvrigt under Skatter og afgifter.
Gruppelivsdækningen gælder tillige under lovligt fravær uden løn i forbindelse med sygdom, barsel og adoption, og orlov til pasning af døende, bevilget tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om børnepasningsorlov, varetagelse af ombud og med- lemskab af Folketinget eller Europa-Parlamentet, værnepligt og ferie opretholdes dækningen uden præmiebetaling, forud- sat ansættelsesforholdet består. Ved andet godkendt fravær i indtil 3 måneder uden løn opretholdes dækningen
ligeledes uden præmiebetaling, forudsat ansættelses- forholdet består.
Ved tjenestefrihed ud over 3 måneder, er der mulighed for at opretholde dækningen mod fremvisning af dokumentation og forudbetaling af præmien til FG.
Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler samt dansk lovgivning i øvrigt gælder så længe lovgivningen ikke er fraveget ved bestemmelser i gruppelivsaftalen.
Forsikringen kan ikke afhændes eller pantsættes.
Såvel KL, RLTN som FG kan opsige gruppelivsaftalen med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
Hvis du vil klage over FG, beder vi dig i første omgang kon- takte den medarbejder eller afdeling, som har behandlet din sag. Hvis du fortsat mener, vi har truffet en forkert afgørelse, kan du kontakte FGs klageansvarlige på mail direktio- xxx@xx.xx eller ved brev til FG, Direktionen, Xxxxxxxxxx 0, Postboks 442, 2500 Valby.
Hvis du ikke er tilfreds med den klageansvarliges afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Denne forsikringsoversigt er gældende fra den 1. januar 2017 og indtil ny udgives.
Ønsker du yderligere oplysninger, ring da til Forenede Gruppeliv
Krumtappen 4 · Postboks 442 · 2500 Valby
Telefon 00 00 00 00 · Fax 00 00 00 00
Internet-homepage: xxxx://xxx.xx.xx · E-mail: xx@xx.xx
01/2017