Gældende bestemmelser
Gældende bestemmelser
Indholdsfortegnelse
1.1 INDMELDELSE VIA KLUBBENS HJEMMESIDE 8
1.2.1 OPSTILLING AF DAGSORDEN 9
1.2.2 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 9
1.3.2 DELTAGERGEBYR VED UDSTILLINGER/KÅRINGER MV. 11
1.3.3 TILMELDINGSGEBYR TIL PRØVER/UDTAGELSER MV. 11
2.3 AVLSRÅDETS SAMMENSÆTNING 12
2.3.1 PERSONER MED TILKNYTNING TIL AVLSRÅDET 12
3.3 BRUGSHUNDERÅDETS SAMMENSÆTNING 14
3.4 PERSONER MED TILKNYTNING TIL BRUGSHUNDERÅDET 14
3.4.1 BRK (BRUGSHUNDERÅDETS KONTAKTPERSON I KREDSENE) 14
3.4.2 BESTEMMELSER FOR BRUGSPRØVEDOMMERE OG PRØVEFIGURANTER 14
3.4.3 BESTEMMELSER FOR GODKENDELSE AF PRØVEFIGURANTER 14
4 BESTEMMELSER OG OPGAVER FOR UDVALGENE 15
4.1.3 DOMMERUDDANNELSESUDVALG 15
4.2 NEDSÆTTELSE AF AD-HOC UDVALG 16
5.2 GENNEMGANG AF PRØVEPAPIRER 17
5.2.6 PLANLÆGNING AF PRØVEFORLØB 20
5.3.1 FORHOLD I FORBINDELSE MED AFHOLDELSE AF ARRANGEMENTER 20
5.4.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT 24
5.4.2 GÆLDENDE FOR AVLSKÅRING 25
5.4.6 FOR HUNDE AVLSKÅRET I ANET FCI LAND GÆLDER 26
5.4.7 FOR DANSKE HUNDE AVLSKÅRET I TYSKLAND GÆLDER 26
5.4.8 YDERLIGERE KRAV FOR SV GODKENDT KÅRING (TYSK MODEL) 26
5.4.10 VEJLEDNING I AFHOLDELSE AF AVLSKÅRING 27
5.5.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT 28
5.5.2 GÆLDENDE FOR AVLSMØNSTRING 28
5.5.6 AVLSMØNSTRING PÅ DAGEN 29
5.7 AFHOLDELSE AF OG DELTAGELSE I DM/VM UDTAGELSESKONKURRENCER I IPO 3 31
5.7.1 ANSØGNING OM ARRANGEMENT 32
5.8 AFHOLDELSE AF UDTAGELSESKONKURRENCER TIL DM FOR SPORHUNDE (IPO-SPH) 33
5.8.1 ANSØGNING OM ARRANGEMENT 33
5.8.8 AFLYSNING AF UDTAGELSE 33
6.2 UDDANNELSESBESTEMMELSER 34
6.2.1 UDDANNELSE AF BRUGSPRØVEDOMMERE 34
6.2.2 UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE 37
6.2.3 UDDANNELSE AF AVLSVEJLEDERASPIRANTER 39
Indledning
Gældende bestemmelser er en fortolkning af klubbens love, forstået på den måde, at hvis man er i tvivl om hvordan en af klubbens love skal fortolkes, kan man i Gældende bestemmelser finde en uddybning af denne.
Såfremt man i Gældende bestemmelser (GB) ikke finder denne uddybning, er det HB’s fortolkning der vil være afgørende. Denne vil efterfølgende blive indført i GB. Opdatering af GB er HB’s ansvar og vil blive varetaget af HB’s sekretær.
Ved modstridende oplysninger vil det altid være det seneste referats oplysninger, der er gældende. Ændringer godkendes af HB.
Rettelsesblad
Nr. | Dato | Beskrivelse af rettelsen |
1 | 17.03.2016 | Der er indsat rettelsesblad |
2 | 08.05.2016 | Der er i pkt. 5.3.2.7, 5.3.2.2 tilrettet omkring alder og hårlag vedrørende afkomstgrupper. |
3 | 07.07.2017 | Ændringer til Avlskåring (TN) |
4 | 07.07.2017 | Alle henvisninger til brugen af resultathæftet ved skuer er opdateret (TN) |
5 | 18.11.2017 | Generel opdatering af BHR, AR, uddannelse og indledning (KC/TN) |
6 | 07.01.2018 | Rettelser vedr. DNA ved kåring. Fjernelse af gebyr ved aflysning af prøver (TN) |
7 | 12.01.2018 | Ændring af krav til 1., 2. og 3. pladserne ved landsdelsskuer (TN) |
8 | 25.02.2018 | 4.1.6 IT-udvalgets medlemmer ændret (TN) |
9 | 25.02.2018 | 1.3.3 Ændring vedr. dommer/figurant forplejning/overnatning (TN) |
10 | 11.03.2018 | 5.4 Ændring af kåringsdommere (TN) |
11 | 20.05.2018 | 5.3.2 Regler for Hovedavlsskuet (HAS) |
12 | 01.06.2018 | 2.3 & 3.3 Transportudgifter for rådsmedlemmer ved rep. Møder |
1 LOVE OG VEDTÆGTER
1.1 INDMELDELSE VIA KLUBBENS HJEMMESIDE
Hvis man melder sig ind inden kl 16:00 på en hverdag er dette datoen for indmeldelse. Efter 16:00 og på helligedage er indmeldelsesdatoen førstkommende hverdag.
1.2 VEDTÆGTERNE
1.2.1 OPSTILLING AF DAGSORDEN
Den opstillede dagsorden skal mindst indeholde de i § 13 nævnte punkter. Ønsker man yderligere punkter på dagsordenen, f.eks. ”fremtidig virksomhed”, skal det/de punkter fremgå af den in dagsorden, generalforsamlingen bliver indkaldt på.
1.2.2 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING
Indkaldelse til kredsgeneralforsamling sker jf. klubbens love § 13. Kredsene skal bruge den indkaldelsesform, der har størst mulighed for at nå samtlige medlemmer i kredsen. Det kan være:
1. Et kredsblad, som sendes ud til de enkelte medlemmer.
2. Et brev til det enkelte medlem.
3. Ophængning af indkaldelse til generalforsamling i klubhuset.
4. Annonce i ugeavis, dom dækker hele kredsens område.
5. Kredsens hjemmeside.
6. Hovedklubbens arrangementskalender.
Et kredsblad eller et brev til det enkelte medlem er den ideelle form for indkaldelse til generalforsamling. Hvorimod ophængning af indkaldelse til generalforsamling i klubhuset ikke er tilstrækkeligt da alle kredsens medlemmer ikke kommer på træningspladsen. Ophængning i klubhus, kombineret med annonce i ugeavis, som dækker hele kredsens område, kan accepteres.
Generalforsamlingen skal afholdes på en dato og et tidspunkt, hvor flest muligt af kredsens medlemmer har mulighed for at deltage. På hverdage anses klokken 19:00 for at være et passende starttidspunkt.
1.2.3 XXXX OG MORAL
Dommere (brugsprøvedommere/eksteriørdommere) og figuranter, som er godkendt af Schæferhundeklubben for Danmark fremgår af klubbens hjemmeside. Personer som tildeles et fremtrædende tillidshverv i Schæferhundeklubben for Danmark skal være uangribelige og deres tilknytning til hundesporten må aldrig kunne anfægtes. Dette gælder også forholdene omkring deres eget hundehold.
Der må endvidere aldrig kunne herske tvivl om en dommers/figurants upartiskhed eller objektivitet. Schæferhundeklubben for Danmark forventer, at dommeren/figuranten udviser en stor grad af etik og moral i dommergerningen. Dommeren/figuranten skal i såvel ord som handling være en god og myndig repræsentant for schæferhundesporten.
Det forventes naturligvis at dommeren/figuranten på alle måder udviser en stor grad af etik og moral i forhold til overholdelse af de til enhver tid gældende regler og forskrifter som Schæferhundeklubben for Danmark har vedtaget.
1.2.4 MEDLEMSKAB
• Både ejer og fører SKAL være medlem af Schæferhundeklubben for Danmark ved aflæggelse af alle andre prøver end begynder B prøven. (Undtaget er føreren ved UHP – her skal hun ejeren være medlem)
• Der er kredsenes egen beslutning, om der må træne andre racer på deres træningsplads. Fremmede racer på træningspladserne, skal være medlemmer af deres respektive specialklub,
såfremt der eksisterer en, ellers skal de være medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark, hvis de vil træne gruppe C eller gå til brugsprøver, dog ikke begynder B prøven.
• For udenlandske deltagere kræves medlemskab i hjemlandet.
• Ved avlskåringer kræves medlemskab af ejeren – undtaget udenlandske hunde. Her kræves der medlemskab i hjemlandet.
• Ved skue, dvs. når hunden er over 1 år, kræves medlemskab af ejeren.
• Ved HAS kræves medlemskab af ejeren (hvalpe 4-6 og 6-9 mdr. undtaget). Udenlandske deltagere til HAS skal være medlem i eget land.
• For at træne gruppe C arbejde på kredsenes træningspladser, kræves medlemskab af Schæferhundeklubben for såvel ejer som hundefører.
• Deltagere på klubbens kurser skal være medlem.
1.2.5 FORSIKRINGER
1.2.5.1 ANSVARSFORSIKRING
Hundeloven kræver at alle har en ansvarsforsikring på sin hund. For at træne i kreds under Schæferhundeklubben for Danmark kræves der en udvidet ansvarsforsikring.
1.2.5.2 KOLLEKTIV FORSIKRING
Schæferhundeklubben for Danmark har gennem DKK tegnet følgende kollektive forsikringer:
• En arbejdsskadeforsikring der dækker de skader, som en ”medarbejder” (lønnet eller frivillig) kan komme ud for, man han/hun arbejder for klubben f.eks. som lydighedstræner, som ringsekretær på en udstilling, som hjælper i klubbens sekretariat osv.
• En ansvarsforsikring der dækker de skader, som en ”medarbejder” (lønnet eller frivillig) måtte forvolde på andre mennesker, hunde eller ting - f.eks. hvis en dommer eller ringtræner skulle komme til at skubbe en hund ned fra et bord, så den brækker benet.
1.3 PRISER OG BEGYRER
1.3.1 GENERELT
Medlemskontingent | 650,00 |
Medlemskontingent pensionister, familie- og ungdomsmedlemmer | 325,00 |
Kredsskifte uden adresseskift (adresseskift gælder i en periode på 3 mdr.) | 200,00 |
Gebyr for brug af tyske dommere | 200,00 |
Rykkergebyr | 100,00 |
Udstedelse af resultathæfte – vejledende | 25,00 |
Klubbens officielle km. takst pr. kilometer | 3,10 |
1.3.2 DELTAGERGEBYR VED UDSTILLINGER/KÅRINGER MV.
Show | 150,00 |
Hvalpeshow | 100,00 |
AM/AK (der afregnes kr. 150,00 pr. hund til hovedklubben) | 500,00 |
Tandvisning i forbindelse med AK | 100,00 |
HAS 1. tilmelding | 250,00 |
HAS 2. tilmelding | 350,00 |
HAS 1. tilmelding hvalpe 4-6 måneder | 150,00 |
HAS 2. tilmelding hvalpe 4-6 måneder | 200,00 |
DNA test | 1.050,00 |
Xxxxxxxxx gebyr for dommer til LD-skuer er pr. dommer kr. 750,00 (der er mindst 3) | 2.250,00 |
1.3.3 TILMELDINGSGEBYR TIL PRØVER/UDTAGELSER MV.
IPO3-DM *** | 500,00 |
IPO3-DM/VM udtagelse * | 475,00 |
IPO/SPH DM ** | 500,00 |
SPH2-DM udtagelse * | 400,00 |
IPO 1+2+3, SPH, FP, UHP * | 225,00 |
SL, BEG., AGILITY, delt IPO * | 200,00 |
For arrangementer hvor dommer/figurant har over 100 km. hver vej, udbetales fast gebyr til dækning af overnatning og forplejning. Alternativt kan hovedklubben booke og betale for | 800,00 |
overnatning/forplejning | |
Gebyr for afholdelse af IPO3 og SPH2 DM/VM udtagelser er for 2-dags arrangementer pr. dommer/figurant | 1.000,00 |
Gebyr for afholdelse af IPO3 og SPH2 DM/VM udtagelser er for 1-dags arrangementer pr. dommer/figurant | 750,00 |
Af de med *markerede gebyrer, fratrækkes kr. 25,00 som reserveres til dommer/figurant uddannelse. Af det resterende beløb fratrækkes der herefter yderligere 20 % til hovedklubben. Det med **markerede gebyr, fratrækkes kr. 25,00 som reserveres til dommer/figurant uddannelse. Det resterende beløb fordeles ligeligt mellem den arrangerende kreds og hovedklubben. Det med ***markerede gebyr fratrækkes kr. 25,00 som reserveres til dommer/figurant uddannelse. Resten tilfalder hovedklubben. |
2 AVLSRÅDET
2.1 FORMÅL
Udgives senere.
2.2 OPGAVER
Udgives senere.
2.3 AVLSRÅDETS SAMMENSÆTNING
Avlsrådsformanden vælges på repræsentantskabsmødet for to år ad gangen. Efterfølgende udpeger avlsrådsformanden de øvrige medlemmer af avlsrådet. Avlsrådsmedlemmer der deltager i klubbens repræsentantskabsmøde, deltager som tilhørere og får frokosten betalt af hovedklubben. Da disse medlemmer ikke er indkaldt af hovedklubben, afholdes udgifterne til transporten ikke.
2.3.1 PERSONER MED TILKNYTNING TIL AVLSRÅDET
2.3.1.1 AVLSVEJLEDER
Avlsvejlederne er avlsrådets repræsentant i det daglige arbejde i kredssammenhæng, samtidig med at han/hun er bindeleddet til medlemmerne i forbindelse med spørgsmål af avls- og udstillingsmæssig karakter.
Avlsvejlederen deltager i landsdelsavlsvejlederudvalget og det arbejde som hører herunder. Ligeledes deltager alle avlsvejledere i det årlige avlsvejledermøde, hvortil der er mødepligt (vægtig begrundet afbud accepteres).
2.3.1.2 ARK (AVLSRÅDETS KONTAKTPERSON)
ARK skal deltage aktivt i kredsens arbejde, både i forbindelse med arrangementer, men lige så vigtigt i det daglige, ved f.eks. at være træner på hvalpeholdet, skrive indlæg til kredsbladet, vejlede kredsens medlemmer, forestår udstillings- og kåringsforberedelse herunder ringtræning, konditionstræning mv.
2.3.1.3 EKSTERIØRDOMMERE
Eksteriørdommerlisten er den til enhver tid gældende oversigt over de af klubbens eksteriørdommere, der er til rådighed for Schæferhundeklubbens arrangementer. Eksteriørdommerlisten udfærdiges af avlsrådet og offentliggøres i klubbens hovedblad (Schæferhunden) og på klubbens hjemmeside.
Beskæftigelsen som eksteriørdommer er et væsentligt element i klubbens arbejde, hvorfor eksteriørdommere i alle relationer må overholde klubbens vedtagelser samt gennem deltagelse i klubarrangementer mv. sikre at videreudvikle sig. Dommergerningen er et ulønnet hverv og må kun honoreres med de af klubben fastsatte beløb, herunder kørselsgodtgørelse, broafgift og div.
Dommeren dømmer udelukkende ud fra det, han/hun ser under afviklingen, uden hensyn til kendskab til fører, hunde eller til hundens tidligere præmiering. Alle hundeførere skal behandles ens, men med hensyntagen til begynderes manglende erfaring. Dommeren er ubetinget øverste myndighed, specielt hvad angår bedømmelserne, men også på alle andre områder omhandlende afviklingen. Der må endvidere aldrig kunne herske tvivl om en dommers upartiskhed eller objektivitet.
Dommergerningen kan ophøre ved:
• At eksteriørdommeren selv nedlægger sit hverv.
• At hovedbestyrelsen – efter indstilling fra avlsrådet – indstiller til DKK at ophæve udnævnelsen for en nærmere fastsat periode eller for altid.
• En eksteriørdommer fra fratages sit hverv i Schæferhundeklubben for Danmark, men stadig opretholde sin FCI status i DKK regi.
Har en eksteriørdommer haft orlov eller andet fravær ud over 24 måneder, kan vedkommende indstilles til fornyet godkendelse og indstilles til efteruddannelse og eventuelt en ny dommerprøve.
2.3.1.3.1 Dommerliste link: Ledelse og tillidsposter - herefter vælges ”Eksteriørdommere”.
3 BRUGSHUNDERÅDET
3.1 FORMÅL
Det er til enhver tid siddende brugshunderåd har ansvar for at udvikle brugshundearbejdet og vedligeholde hundesporten.
3.2 OPGAVER
Uddannelse, herunder gælder trænere/instruktører i kredsene, prøvefiguranter og brugsprøvedommere. I samarbejde med kredsene gennemføres udtagelseskonkurrencer og Danmarksmesterskaber for SPH2 og IPO3.
3.3 BRUGSHUNDERÅDETS SAMMENSÆTNING
Formanden for brugshunderådet vælges på repræsentantskabsmødet for to år ad gangen. Efterfølgende udpeger formanden, i samarbejde med HB, de øvrige medlemmer af brugshunderådet.
Brugshunderådsmedlemmer der deltager i klubbens repræsentantskabsmøde, deltager som tilhørere og får frokosten betalt af hovedklubben. Da disse medlemmer ikke er indkaldt af hovedklubben, afholdes udgifterne til transporten ikke.
3.4 PERSONER MED TILKNYTNING TIL BRUGSHUNDERÅDET
3.4.1 BRK (BRUGSHUNDERÅDETS KONTAKTPERSON I KREDSENE)
Kredsbestyrelsen udpeger BRK blandt kredsens medlemmer og underrettet BHR om denne udpegning umiddelbart derefter. BRK skal deltage aktivt i kredsens arbejde, såvel i forbindelse med prøvearrangementer som i det daglige brugshundearbejde.
Kredsbestyrelsen udarbejder sammen med BRK en oversigt over hvilke arbejdsområder der henhører i BRK’s regi.
3.4.2 BESTEMMELSER FOR BRUGSPRØVEDOMMERE OG PRØVEFIGURANTER
Beskæftigelsen som brugsprøvedommer og prøvefigurant er et væsentligt element i klubbens arbejde, hvorfor brugsprøvedommere i alle relationer må overholde klubbens vedtagelser samt gennem deltagelse i klubarrangementer m.v. sikre at videreudvikle sig.
Dommer- og figurantgerningen er ulønnet hverv og må kun honoreres med de af klubbens fastsatte beløb, herunder kørselsgodtgørelse.
3.4.2.1 DOMMER/FIGURANTLISTEN
Godkendte brugsprøvedommere og prøvefiguranter se Ledelse og tillidsposter
3.4.2.2 ARRANGEMENTER OG PRØVER
Brugsprøvedommere og figuranter må kun arbejde ved arrangementer i Schæferhundeklubben, der er godkendt af Brugshunderådet. Kun arrangementer der er arrangeret af klubbens kredse, Hovedbestyrelsen, Avlsrådet eller Brugshunderådet kan godkendes. Brugsprøvedommeren skal selv undersøge om et arrangement er godkendt.
Godkendte arrangementer fremgår af Caniva.
3.4.3 BESTEMMELSER FOR GODKENDELSE AF PRØVEFIGURANTER
3.4.3.1 FIGURANTMØNSTRING OG GODKENDELSE
Brugshunderådet afholder efter behov mønstring for eksisterende og godkendelse af nye prøvefiguranter. For at opnå godkendelse som prøvefigurant skal man ved mønstring over for figurantudvalg og brugsprøvedommer vise følgende brugshundeprøver:
• IPO1 og IPO3 samt kåringsprogram.
• Figurantudvalg godkender prøvefiguranten i samråd med brugsprøvedommer.
• Figuranten skal være medlem af Schæferhundeklubben for Danmark
• Tilmelding til mønstring og godkendelse skal foretages af den kreds figuranten er medlem af. Figuranten skal vise 3 programmer, hvor han skal demonstrere følgende:
1. Tydelig forskel på belastning i trængninger/stokkeslag samt løbefaser.
2. At kunne sine løbebaner korrekt og i passive situationer placere sig korrekt i forhold til dommer og hundefører.
3. Overskud konditionsmæssigt til i en prøvesituation at kunne yde den samme indsats for 6. hund som ved den første hund på dagen.
4. Prøvefiguranten er dommerens hjælper og skal altid følge dommerens anvisninger. Figuranten skal derfor vise en tydelig kontakt til dommeren igennem programmet, dvs. vide hvor dommeren befinder sig samt have øjenkontakt i passive situationer.
3.4.4 BRUTTOTRUP
Figurantudvalget udtager en bruttotrup af prøvefiguranter der skal anvendes ved Danmarksmesterskabet i IPO3 samt udtagelseskonkurrencer hertil.
4 BESTEMMELSER OG OPGAVER FOR UDVALGENE
4.1 FORMÅL MED UDVALGENE
Formålet med udvalgene er at sikre tilstrækkelig speciel viden på det fagområde, som udvalget dækker. Alle udvalg godkendes af HB.
4.1.1 UDDANNELSESUDVALG
Udvalgets opgave er at udvikle, tilrettelægge og gennemføre uddannelsestilbud til kredsenes trænere/instruktører.
Uddannelsesudvalget har ansvar for at instruktørlisen som er tilgængelig på hjemmesiden er opdateret og retvisende. Kurser arrangeret af uddannelsesudvalget fremgår af Xxxxxx. Tilmeldingsfristen er 14 dage.
4.1.2 FIGURANTUDVALG
Udvalgets opgave er at udvikle, tilrettelægge og gennemføre mønstring af kredsenes figuranter, samt sikre at klubben råder over en bruttotrup, der på korrekt vis kan bistå dommeren med at afdække de i programmet nævnte egenskaber. Figuranter til udtagelser og DM udvælges fra bruttotruppen.
Figurantudvalget har ansvar for at figurantlisten som er tilgængelig på hjemmesiden er opdateret og retvisende.
4.1.3 DOMMERUDDANNELSESUDVALG
Udvalgets opgave er at uddanne og eksaminere dommeraspiranter. Videreuddanne og opkvalificere godkendte brugsprøvedommere, samt at indarbejde og fortolke på internationale bedømmelsesbeslutninger.
4.1.4 ARRANGEMENTSUDVALG
Koordineringen af arrangementsplanen varetages af et arrangementsudvalg med reference til Hovedbestyrelsen (HB) således:
• Xxxxxx Xxxxxxxxx - LD 1 Sjælland og LD 4 Bornholm.
• Xxxxxx Xxxxxxxxxx - LD 6 Jylland Nord og de nordligt beliggende kredse i LD 7 Jylland Midt, f.eks. kreds 12, 14, 17, 21, 31, 32, 33, 45, 64, 71, 75 og 80.
• Xxxxx Xxxxxxxxxxxx – LD 5 Fyn og LD 8 Jylland Syd, og evt. de sydligt beliggende kredse i LD 8 Jylland Midt, f.eks. kreds 34 og 65.
4.1.5 SUNDHEDSUDVALG
Udgives senere.
4.1.6 IT UDVALG
Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxx.
4.1.7 KREDSUDVALG
Kredsudvalgets opgaver er at arbejde med løsninger og ideer, som fremmer aktiviteterne i kredsene. Koordinere og annoncere eventuelle fællesarrangementer. Inspirere kredsene til at give sig i kast med nye og andre træningsmuligheder.
4.1.8 KONKURRENCEUDVALG
Udvalgets opgave er at vedligeholde og udvikle vejledninger omkring konkurrencer i klubben. Udvalget udpeger en ansvarlig til hver konkurrence som sikrer at konkurrencen afvikles i overensstemmelse med forskrifterne.
4.2 NEDSÆTTELSE AF AD-HOC UDVALG
HB opretter og nedlægger udvalg til særlige opgaver efter behov.
5 UDSTILLINGER OG PRØVER
5.1 GENERELT
Tilmelding til alle arrangementer (LD-skuer, skuer, kombiarrangementer, hvalpeshows og prøver) er bindende.
Ved udeblivelse er den arrangerende kreds berettiget til at opkræve det fulde tilmeldingsgebyr. Dette er også tilfældet ved afmelding efter sidste tilmeldingsdato.
5.1.1 ARRANGEMENTSPLAN
Der er generelt prøvestop i forbindelse med repræsentantskabsmøde, IPO3 DM og HAS, og stop for udstillinger og avlskåringer i forbindelse med LD-skuer. Ved særlige arrangementer (f.eks. med udenlandske dommere) kan der evt. aftales stop for udstillinger og avlskåringer. Traditionsarrangementer respekteres.
Arrangementer skal lokalt være jævnt fordelt over hele kalenderåret med min. 14 dage mellem hvert arrangement og med stor variation af dommere.
Avlskåringer planlægges løbende i forhold til behov og ønsker i de enkelte kredse.
Avlsrådet (AR) meddeler senest den 15. september dato og arrangør for HAS og LD-skuer til arrangementsudvalget. Dommere offentliggøres i årskavalkaden. Brugshunderådet (BHR) meddeler senest den 15. september dato, arrangører og dommere for IPO3 DM, SPH1 DM og udtagelser til arrangementsudvalget.
Arrangementsudvalget aftaler én mødedato for de 3 lokale arrangementsmøder til afholdelse senest den
25. oktober.
På arrangementsmøderne koordineres kredsenes ønsker om dato om dommere for arrangementer. Såfremt en kreds ikke deltager i arrangementsmødet kan kredsen ikke påregne at kredsens ønsker tilgodeses, såfremt fremmødte kredse evt. aftaler noget andet. Arrangementsplanen ajourføres online ift. koordineringen således, at planens aktuelle stand altid er tilgængelig for alle 3 møder og alle kredse.
Arrangementsplanen sendes til dommerne til orientering og bekræftelse.
Senest den 1. november sendes udkast til arrangementsplan til HB, AR og BHR til orientering.
Senest den 15. november sendes endelig arrangementsplan til godkendelse i HB som herefter orienterer bladredaktør og web-redaktør.
Alle efterfølgende behov for ændringer til arrangementsplanen meddeles til det lokale medlem af arrangementsudvalget som koordinerer med de øvrige udvalgsmedlemmer og HB (som orienterer bladredaktør og web-redaktør).
5.2 GENNEMGANG AF PRØVEPAPIRER
5.2.1 GENERELT
I dette afsnit gennemgås samtlige procedurer der er nødvendige for afvikling af prøver, samt udstillinger (ved avlskåringer se punkt 5.4)
5.2.2 RESULTATHÆFTE
Enhver ejer eller holder af en schæferhund, der ønsker at deltage i klubbens avlskåringer/mønstringer og brugsprøver, har pligt til at anskaffe sig et resultathæfte og stille dette til rådighed for arrangementsledelsen ved klubbens arrangementer.
Resultathæftet udstedes til den enkelte hund og skal følge denne.
Avlskårings- eller avlsmønstringsresultat indføres af dommer/Avlsrådet ved hundens kåring/mønstring. Anmodning om udstedelse af resultathæfte rettes til kredsens ARK/BRK/formand (FM)
Til brug ved udstedelsen anvendes hundens stambog eller tydelig kopi af denne. ARK/BRK/FM kan dog til enhver tid forlange at se stambogen forevist i forbindelse med udstedelse af resultathæfte.
Hunde uden stambog skal rekvirere et startnummer hos DKK. Ingen hunde må stille til prøve uden et DKK registrerings- eller startnummer. Xxxxxxx en hund til en prøve med udenlandsk registreringsnummer, SKAL ejer være bosat i udlandet og ejerbevis skal fremsendes til sekretariatet sammen med resultatlisten.
Oplysning om hundes afstamning må kun indføres af ARK/BRK/FM.
ANM.: Oplysning om tandsæt, testikler og HD-status må kun indføres af dommer/Avlsrådet i forbindelse med hundens fremstilling til avlskåring/avlsmønstring. Oplysninger om hundens tandsæt kan dog indføres af dommer/Avlsrådet i forbindelse med et kåringsarrangement, når hunden er fyldt 12 måneder.
For udstedelse af resultathæfte betales der gebyr jf. punkt 1.4.1.
Der lægges fra klubbens side stor vægt på korrekt udfyldelse af resultathæftet. Hundens navn påføres resultathæftets forside, side 1.
På side 2 anføres hvem af hvem og hvornår resultathæftet er udstedt. Side 3 udfyldes af udstederen efter stambogsoplysningerne.
Side 4 må kun udfyldes af Avlsrådet i forbindelse med fremstilling til avlskåring eller avlsmønstring. Øvrige sider er til indførelse af resultater, bortset fra bagsiden, hvor eventuelle ejerskifter anføres. Eventuelle tvivlsspørgsmål afgøres af Brugshunderådet eller Avlsrådet.
5.2.2.1 UDSTEDELSE AF ERSTATNINGS RESULTATHÆFTE
Udstedelse af erstatnings resultathæfte foregår via kredsens formand/BHR/ARK. Denne sender oplysninger på hund og ejer til HB’s ansvarlige.
Udstedelse af erstatnings resultathæfte foregår af en ansvarlig udpeget i Hovedbestyrelsen. Den ansvarlige uddelegerer og koordinerer opgaven til Avlsrådet og Brugshunderådets ansvarlige. Avlsrådets ansvarlige indfører kåringsresultater. Brugshunderådets ansvarlige indfører brugsprøveresultater.
Udgifter til rekvirering af resultatlister, forsendelse, nyt resultathæfte og lignende påhviler ejer. Tidligere opnåede resultater indføres i det nye resultathæfte, udfra arkiverne af den HB ansvarlige.
5.2.2.2 BRUGEN AF RESULTATHÆFTE
Ved prøver og kåringer/mønstringer skal resultathæftet medbringes og afleveres til arrangementsledelsen eller prøvelederen inden bedømmelsen påbegyndes. Resultathæftet kan ikke forlanges fremsendt ved tilmelding, men skal som minimum medbringes på dagen.
Ønsker ejeren/føreren at fremsende resultathæftet sammen med tilmeldingen er dette tilladt.
Umiddelbart efter arrangementets afslutning udleveres resultathæftet igen i korrekt udfyldt og underskreven stand.
5.2.2.3 INDFØRELSE AF RESULTATER
Ved indførelse af resultater i resultathæftet skal følgende klart og tydeligt fremgå
• Dato.
• Sted (her er oplysning om hvilken kreds tilstrækkelig).
• Arrangementets art.
• Hundeførerens navn.
• Opnåede point og prædikat samt DSB (drift, sikkerhed, belastbarhed) såfremt dette indgår i prøven.
• Dommerens navn med blokbogstaver.
• Dommerens underskrift.
Resultathæftet kan først udleveres, når dommer har underskrevet dette.
5.2.3 RESULTATLISTE
Dette er det vigtigste dokument ved prøveaflæggelse, idet resultatlisten – når den er godkendt af en anerkendt brugsprøvedommer – er den officielle godkendelse på at prøven er aflagt samt at de på resultatlisten anførte point er opnået.
5.2.3.1 UDFYLDELSE AF RESULTATLISTE
Inden prøven mailes resultatlisten. Dette gøres ved at der i Caniva klikkes på eksporter – deltager og klik på gem. Der dannes en excel-fil, som mailes til den relevante dommer. Dommeren skal som minimum inden prøven have modtaget oplysninger om:
• Hundeføreres navn
• Hundens fulde navn
• Chipnummer
• Prøvetype
5.2.3.2 INDFØRELSE AF RESULTATER
Når prøven er færdig – eller under prøven, indføres resultaterne i Caniva.
• Opnåede point, dels i hver gruppe og i alt.
• Bestået eller ikke-bestået.
• Opnået prædikat i DSB (drift, sikkerhed, belastbarhed) i prøver hvor dette indgår.
Resultaterne fra prøven skal indtastes i Caniva. Efter endt indtastning eksporteres deltagerlisten direkte fra Caniva på samme måde som under punkt 5.2.3.1, og mailes til dommeren. Dommeren godkender resultatlisten og videresender den til sekretariatet. Listen skal fremsendes til sekretariatet senest 14 dage efter prøven/konkurrencen. Hvis resultatlisten sendes senere end 14 dage efter prøven, opkræves et ekstra gebyr på kr. 25,00 pr. deltager, da Schæferhundeklubben også bliver opkrævet dette af DKK.
5.2.4 DOMMERSEDLER
Der forefindes dommersedler til alle typer af prøver på hjemmesiden.
5.2.4.1 UDFYLDELSE AF DOMMERSEDLER
Inden prøven skal der foreligge dommersedler (såfremt dommeren ikke medbringer egne dommersedler)
• Hundens navn.
• Hundens køn.
• Stambogsnummer.
• Tatoverings- eller chipnummer.
• Fødselsdato.
• Race.
• Førerens navn.
5.2.4.2 BRUG AF DOMMER SEDLER
Dommersedlerne udleveres til dommeren inden prøvens start og den øvrige udfyldelse foretages af dommeren.
Dommersedlerne er dommerens ejendom. Dommeren kan kassere dommersedlerne når resultatlisten er godkendt og sendt til sekretariatet.
5.2.5 DIPLOMER
Det er op til den enkelte kreds, hvorvidt den vil udstede diplomer til hundeførere.
5.2.6 PLANLÆGNING AF PRØVEFORLØB
Planlægning af prøvens forløb og udarbejdelse af vejledende tidsplan udføres jf. prøveprogrammet.
5.3 UDSTILLINGER/SKUER
5.3.1 FORHOLD I FORBINDELSE MED AFHOLDELSE AF ARRANGEMENTER
Gælder også i forbindelse med afholdelse af et LD-skue.
5.3.1.1 DOMMERE
Skuelederen tager kontakt til dommeren i ugen før arrangementet, gier en orientering om tilmeldinger og praktiske foranstaltninger vedr. dommerne som f.eks. overnatning mv.
5.3.1.2 RINGPERSONALE
Består af ringordnere samt evt. ringassistent, en af disse skal være avlsvejleder. Hvis det ikke er tilfældet, skal der skaffes en avlsvejleder til tant- og testikelkontrol. Ved HAS, LD-skuer samt avlskåringer skal der desuden være en eller flere af Schæferhundeklubbens godkendte sekretærer.
5.3.1.3 AVLSVEJLEDER
Det er avlsvejlederens opgave at kontrollere, at samtlige tilmeldte hunde opfylder kravene for at stille i de respektive klasser. Herunder HD/AD, chip/tatovering samt prøver og kåring.
5.3.1.4 SKUELEDER
Har ansvaret for afvikling af arrangementet. Er øverste myndighed på dagen undtaget i ringen, hvor dommeren har uindskrænket myndighed. Til HAS skal skuelederen desuden underskrive resultathæfte og sikre at resultatlisten udfyldes korrekt.
5.3.1.5 INFORMATION/INDSKRIVNING VED ARRANGEMENT
Har følgende opgaver:
• Modtager tilmeldingsgebyr og resultathæfter.
• Udleverer rygnumre.
• Sælger kataloger.
• Xxxxxx for dommerunderskrift på diplomer og – til HAS – i resultathæfter.
• Xxxxxx for at to udfyldte kataloger udleveres til dommeren (kun ved tyske dommere).
5.3.1.6 RINGORDNERE
Skal på dommeren anvisning sørge for, at hundene er til stede i ringen, samt sørge for pistoler og tilhørende krudt. Ringordneren skal sørge for god disciplin i ringene og sluttelig nedskrive rækkefølgen af hundene.
5.3.1.7 RINGASSISTENT
Er ikke påkrævet, men kan være nyttig ved større arrangementer. Xxxx assistere xxxxxxxxxx og dommer samt renholde ringen.
ANM.: Xxxxxxxxx, xxxxxxxxxx og ringassistent må ikke samtidigmed udøvelse af deres pligter deltage i fremføring af hund.
5.3.1.8 RINGSEKRETÆR
Har følgende opgaver:
• Skrive dommerbeskrivelser efter dommerens diktat
• Påføre præmieringen på diplomer
• Sørger for resultatlister
• Udfylder katalog til dommer (kun ved tyske dommere)
5.3.1.9 KRAV TIL RINGEN
Her skal ikke opstilles ufravigelige krav. Det vil nemlig i nogle tilfælde være sådan, at de stedlige forhold vil gøre det vanskeligt at overholde disse.
Som en hovedregel må det dog slås fast, at den bedste ringform er rektangulær og den må hellere være lidt for stor end for lille.
En passende størrelse på middelstore til store arrangementer kan være 30 x 50 meter. På lidt mindre skuer/hvalpeshows kan en ring på 30 x 30 meter være passende. Desuden skal der altid være en indre ring.
5.3.1.10 AFLYSNING
Kredsen er forpligtet til at sikre gennemførelsen af arrangementet, dels genne annoncering og anden aktiv indsat for at sikre et fornuftigt antal hunde til bedømmelse. Skulle det vise sig umuligt, at gennemføre arrangementet, skal dommere og allerede tilmeldte hundeejere adviseres i god tid, ligesom det i videst muligt omfang skal sikres at tilskuere ikke kører forgæves – som minimum skal det – ved opslag på den annoncerede skueplads – meddeles at arrangementet er aflyst.
5.3.1.11 VACCINATION
Ved udlevering af rygnummer skal gyldig vaccinationsattest, i henhold til gældende regler, forevises på forlangende.
For at deltage skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvo-virus. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4
år gammel. Førstegangs vaccinationer skal være foretaget senest 14 dage før udstillingsdagen. En positiv titermåling, der vist at hunden er beskyttet mod hundesyge og parvo-virus, sidestilles med en vaccination. Dokumentation for vaccination skal medbringes på udstillingen. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccinerede i henhold til den, til hver til gældende, danske lovgivning. Det kan være en vaccinationsattest fra dyrlægen eller hundens pas, hvor dyrlægen har noteret hvilke vaccinationer hunden har fået.
5.3.2 HOVEDAVLSSKUET (HAS)
Se hjemmeside under Avl/Sundhed – Hovedavlsskue: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx.xxx?XXx00000
5.3.3 LANDSDELSSKUE
5.3.3.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT
Deltage kan schæferhunde/hvalpe stambogsført i DKK/FCI anerkendt forening i alderen 4 mdr. og opefter af hårvariant stockhårede og langstockhårede m/underuld.
5.3.3.2 GÆLDENDE FOR LANDSDELSSKUE
• Der kræves medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark, eller anden forening (FCI/SV)
• Der udfærdiges en skriftlig kritik fra dommeren fra klassen 9-12 mdr.
• Hvalpe 4-6 og 6-9 mdr. får fortrykt hvalpebedømmelse, hvor der kan tilføjes kommentarer.
• Der gives prædikater fra klassen 9-12 mdr.
• Opdrætsklasser (min. 4/max 5 stk. af samme hårvariant) og min. 9 mdr. gamle kan fremføres.
• Afkomsgrupper (min. 5 stk. kan være forskellig hårvariant) kan fremføres.
• For alle klasser gælder at bedømmelsen består af en stand bedømmelse, og en konkurrencebedømmelse. Udebliver hunden fra konkurrencebedømmelse tildeles hunden 0.
• Alle hunde fra og med 9-12 bliver målt.
• Tandeftersyn er obligatorisk i samtlige klasser, undtaget er 4-6 mdr.
• Aflæsning af chip eller tatovering er obligatorisk i alle klasser, for hanhundeklasserne gælder desuden at der foretages testikelkontrol.
• Skudprøve er obligatorisk i alle voksenklasser.
5.3.3.3 DER KONKURRERES I FØLGENDE KLASSER
• Hvalpeklasser 4-6 mdr. hanner og tæver.
• Hvalpeklasser 6-9 mdr. hanner og tæver.
• Hvalpeklasser 9-12 mdr. hanner og tæver.
• Yngste klasse 12-18 mdr. hanner og tæver.
• Unghunde klasse 18-24 mdr. hanner og tæver.
• Brugsklasse fra 24 mdr. hanner og tæver.
• Veteran klasse fra 7 år hanner og tæver. Klassevinderen skal være af avlskårede forældre.
5.3.3.4 FOR BRUGSKLASSE GÆLDER
• Godkendt HD/AD status i DKK, eller have godkendt af DKK HD/ED status i anden forening.
• Være i besiddelse af en avlskåring eller anerkendt brugsprøve.
• Klassevinderen skal være avlskåret, have DSB udpræget, samt have min. HD/AD – B/1, eller for udenlandsk bedømmelse HD/ED fast normal/fast normal.
5.3.3.5 FOR VETERANKLASSE GÆLDER
• Godkendt HD/AD status i DKK, eller have godkendt af DKK HD/ED status i anden forening.
• Være i besiddelse af en avlskåring eller anerkendt brugsprøve.
På LD-skuer indføres fra 2018 at alle hunde fra 12 mdr. skal opfylde samme krav som på HAS for at en placering i top 3 kan opnås. Dvs. at de er indenfor størrelsesrammen, forældredyr er avlskårede osv.
Resultaterne registreres i Caniva samme dag.
5.3.4 HVALPESHOW
5.3.4.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT
Deltage kan Schæferhvalpe stambogsførte i DKK, FCI/SV anerkendt forening i alderen 4-12 mdr. af hårvariant stockhårede og langstockhårede m/underuld.
5.3.4.2 GÆLDENDE FOR HVALPESHOW
Der kræves ikke medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark, eller anden forening (SV). Der kræves ikke resultathæfte for at deltage.
Der udfærdiges kritik fra dommeren, på et officielt standard diplom udfærdiget af Schæferhundeklubben.
• Der gives ikke prædikater
• Hvalpekuld kan fremføres med min. 3 hvalpe fra samme kuld af begge hårvarianter.
• For alle klasser gælder at bedømmelsen består af en standbedømmelse, og en konkurrencebedømmelse.
• Hvalpeklasse 9-12 mdr. skal måles af dommeren. Øvrige klasser kan måles hvis dommeren skønner det.
• Tandeftersyn er obligatorisk i klasserne 9-12 mdr. – for hanhundeklasserne gælder desuden at der foretages testikelkontrol.
Desuden kan:
• Hvalpeshowets bedste han/tæve konkurrere om at blive dagens vinder.
Der konkurreres i følgende klasser:
• Hvalpe klasse 4-6 mdr. hanner og tæver.
• Hvalpe klasse 6-9 mdr. hanner og tæver.
• Hvalpe klasse 9-12 mdr. hanner og tæver.
Resultatet registreres i Caniva samme dag.
5.3.5 SKUER
5.3.5.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT
Deltage kan Schæferhunde stambogsførte i DKK, FCI/SV anerkendt forening i alderen 12 mdr. og opefter af hårvariant stockhårede og langstockhårede m/underuld.
5.3.5.2 GÆLDENDE FOR SKUE
• Der kræves medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark, eller anden forening (FCI/SV).
• Der udfærdiges en kritik fra dommeren, på et officielt standard diplom udfærdiget af Schæferhundeklubben.
• Der gives prædikater.
• Opdrætsklasser (min. 4/max. 5 stk. af samme hårvariant og fyldt 9 måneder).
• Afkomsgrupper (min. 5 stk. af begge hårvarianter) kan fremføres.
• For alle klasser gælder at bedømmelsen består af en standbedømmelse og en konkurrencebedømmelse.
• Alle hunde måles af dommeren.
• Tandeftersyn og skudprøve samt aflæsning af chip eller tatovering er obligatoriske i alle klasser – for hanhundeklasserne gælder desuden at der foretages testikelkontrol.
5.3.5.3 FOR ÅBNEKLASSE GÆLDER
• Godkendt HD/AD status i DKK, eller have godkendt af DKK HD/ED status i anden forening (FCI/SV).
5.3.5.4 FOR BRUGSKLASSE OG VETERANKLASSE GÆLDER
• Godkendt HD/AD status i DKK, eller have godkendt af DKK HD/ED status i anden forening (FCI/SV).
• Være i besiddelse af en anerkendt brugsprøve (og gerne avlskåret)
Desuden kan:
• Skuets bedste han/tæve kan konkurrere om at blive dagens bedste.
5.3.5.5 DER KONKURRERES I FØLGENDE KLASSER
• Yngste klasse 12-18 mdr. hanner og tæver.
• Unghunde klasse 18-24 mdr. hanner og tæver.
• Åben klasse fra 24 mdr. hanner og tæver.
• Brugs klasse fra 24 mdr. hanner og tæver.
• Veteran klasse fra 7 år hanner og tæver.
Resultatet registreres i Caniva samme dag.
5.3.6 SKUE OG HVALPESHOW
Dette er hvalpeshow og skue som afholdes samme dag og kan dømmes af samme dommer. Der må maksimalt stilles 90 tilmeldte hunde pr. dommer.
5.4 AVLSKÅRING
5.4.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT
• Deltage kan schæferhunde stambogsførte i DKK, FCI/SV anerkendt forening af hårvariant stockhårede og langstockhårede m/underuld.
• Der kræves medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark for ejer af hunden.
• Gyldig vaccination jævnfør almindelige bestemmelser.
• Alle sundhedskrav incl. DNA, prøver samt udstillingsresultat skal, som minimum, være registreret i hundens papirer inden man kan melde sig til en avlskåring. Tilmeldingsfristen er 14 dage før
avlskåringen. Alle beviser for dette skal være uploadet på Caniva senest 14 dage før kåringen (kåringsleder eller kåringsudvalget kan være behjælpelig med dette)
5.4.2 GÆLDENDE FOR AVLSKÅRING
• Hunden selv og dens forældre skal have godkendt HD/AD status i DKK, eller have godkendt af DKK HD/ED status i anden forening.
• HD godkendt er A, B eller C hofter, for udenlandsk bedømmelse ”normal”, ”fast normal”, ”noch zugelassen”.
• AD/ED godkendt er albuestatus på 0 og 1, for udenlandsk bedømmelse, ”normal”, ”fast normal”, og ”noch zugelassen”.
• DNA skal være registreret på DKK’s Hundeweb.
• Hunden skal have en UHP, FP og en af FCI anerkendt brugsprøve med min. 80 point i gruppe C.
• Gældende FCI anerkendte prøver er: IPO 1, med min. 80 i gruppe C og PH (politihundeforeningens prøver) samt HGH (tysk hyrdehundeprøve)
• Hunden skal have opnået skueresultat på min. GOD i Schæferhundeklubben for Danmark eller anden forening (SV). Hunden skal være min. 12 mdr. og på skuet skal der have været skudprøve. Dvs. at DKK/FCI udstillingsresultat IKKE er gældende.
• Hunden skal på fremstillingsdagen være fyldt 18 mdr.
1. Hundene kaldes i ringen, hvor de går i præsentation. Hanner og tæver præsenteres hver for sig, og der startes med hanner.
2. Væsentest.
3. Hundene kommer enkeltvis ind i en gruppe, hvor kåringsdommer og AR medlemmet indgår (normalt 4 personer). Her kontrolleres også tatovering/chipnummer.
4. Skudprøve. Hundene kaldes frem i grupper og skal stå i løs line. Hunden må ikke være skudpåvirket. Der bruges 6mm.
5. Aflæggelse af DSB (se bilag)
6. Hunden har her 3 slipkommandoer i hver fase. Hunden kan på prædikatet: Udpræget eller Til stede. Slipper hunden ikke, kan den ikke bestå.
7. Med disse prædikater er DSB delen af Avlskåringen bestået. Hundens identitet aflæses inden hunden forlader banen af udpeget tillidsperson.
8. Vejning, div. måling, tandkontrol, og for hannernes vedkommende testikelkontrol, foregår i ringen efter at hunden har bestået DSB modprøven.
9. Stand / travbedømmelsen foregår som den sidste del af kåringen, og dommeren kommenterer derefter hunden og oplyser om den er avlskåret eller ikke avlskåret. Der bedømmes ud fra racestandarden under FCI race 166.
5.4.3 GENFREMSTILLING
Enhver hund kan mod fornyet gebyr genfremstilles. Dog kan kåringsdommeren vurdere, at hunden efter genfremstilling, hvor den ikke opnår avlskåring, ikke kan genfremstilles yderligere. Dette noteres i resultathæftet samt indberettes til DKK.
5.4.4 AFKÅRING
Avlsrådet kan fratage en hund sin avlskåring og afkåre hunden, hvis den viser sig at være uegnet, jævnfør standardbeskrivelse for race Schæferhund under FCI nr. 166. Begrundelsen noteres i resultathæftet med kåringsdommerens underskrift.
5.4.5 KÅRINGSFORBEDNING
En hund kan stille til kåringsforbedring, hvis den har fået DSB ”til stede” eller den har en reel mulighed for at forbedre sin eksteriørbeskrivelse. Man indhenter tilladelse ved den dommer der bedømte hunden ved dens første kåring.
5.4.6 FOR HUNDE AVLSKÅRET I ANET FCI LAND GÆLDER
De gennemgår samme forløb som hunde der er registreret i DKK, her kan man vælge at oversætte den udenlandske beskrivelse, og overføre denne til det danske avlskåringsbevis. Hunden skal være registreret i DKK og have dansk ejer/holder (dispositionserklæring).
NB! Hunde der er registreret under SV med tysk ejer kan ikke stille til avlskåring i Danmark.
5.4.7 FOR DANSKE HUNDE AVLSKÅRET I TYSKLAND GÆLDER
Disse hunde kan stille til livstidskåring i Danmark, og gennemgår det samme forløb, og man opretholder den tyske kåring.
Resultater fra avlskåringen skal sendes til sekretariatet senest 8 dage efter afholdelse.
5.4.8 YDERLIGERE KRAV FOR SV GODKENDT KÅRING (TYSK MODEL)
Hvis hunden ikke har tysk ED resultat stemplet på stambog, men har et dansk AD resultat godkendt i DKK, skal disse billeder sendes til Tyskland (via Schæferhundeklubben) og parallelbedømmes (husk at man kan risikere en afvigelse i bedømmelsen SV/DKK, det ses dog sjældent).
• Hunden skal være dansk ejer og registreret i DKK.
• Kåringen gælder kun i SV så længe hundens ejer har folkeregisteradresse i Danmark, og hunden er registreret i DKK.
• Endvidere følges tysk ”Körordning”, hvor man skal være særdeles opmærksom på, at hvis hunden ikke består DSB, kan den først stille efterfølgende kalenderår (dette gælder både 1. og 2. kåring).
• Hunden der har stillet til 1. kåring i Tyskland, kan stille til livstidskåring i Danmark, og opretholde godkendelse i SV, jævnfør overstående betingelser.
• Alle hunde der består efter tysk model indskrives i Zuchtbuck/SV og der vil være dataudveksling mellem Schæferhundeklubben for Danmark og SV.
5.4.9 TILMELDING
Senest 14 dage før kåringen afholdes, se endvidere xxx.xxxxxxxxxxxx.xx – Avl/sundhed – Avlskåring, hvor det er yderligere beskrevet. Tilmeldingen skal laves i Caniva. Alle originale dokumenter skal medbringes på dagen.
• Alle sundhedskrav incl. DNA, prøver samt udstillingsresultat skal, som minimum, være registreret i hundens papirer inden man kan melde sig til en avlskåring. Alle beviser for dette skal være uploadet på Caniva senest 14 dage før kåringen (kåringsleder eller kåringsudvalget kan være
behjælpelig med dette). Man kan ikke melde sig til en kåring med en forventning om at bestå en prøve eller få et skueresultat.
NB! Husk at tilmelde din hund til 1.kåring (2 årig periode) enten dansk eller tysk model eller 2. kåring (livstidskåring)
• Der er mulighed for, hvis hunden er stillet til 1. kåring efter dansk model, at få den livstidskåret efter tysk model, såfremt betingelserne for tysk kåring er til stede.
5.4.10 VEJLEDNING I AFHOLDELSE AF AVLSKÅRING
• Alle indtægter og udgifter tilfalder kredsene (se dog tilmeldingsgebyr) der afholder kåringen, med min. 5 hunde.
• Kredsene skal selv kontakte dommer, godkendt sekretær, AR, figurant og kåringslederen inden godkendelsen sendes til AR, senest 4 uger før kåringen.
• Efter godkendelsen sættes kåringen på hjemmesiden af AR ansvarlig.
• AR ansvarlig: Xxxxx Xxxxxxxx – xxxxx@xxxxxx-xxxx.xx tlf. 00 00 00 00
• Tilmeldingsfrist fra kredsenes side: 4 uger (kåringen skal være godkendt før den kan offentliggøres).
• Tilmeldingsfrist fra HF side: 14 dage.
5.4.10.1 PERSONEL
• Godkendt kåringsdommer.
Kåringsdommerens rolle er at give en objektiv vurdering af, om hunden skal avlskåres og indgå i avlen eller ej. Dommeren skal sørge for følgende: Væsentest, tandeftersyn, testikelkontrol, skudprøve, måling af hundene, vurdere DSB samt detaljeret beskrive hundene efter standarden for race 166 under FCI.
Godkendte dommere er: Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxxx.
• Godkendt sekretær.
• AR medlem.
• Figurant.
• Kåringsleder.
Kåringslederen skal sørge for, at indsamle alle oplysninger om hund/ejer (f.eks. medlemskab, navn, adresse, tlf. nr., mailadresse, kreds tilhørsforhold, medlemsnummer, samt alle hundens data).
5.4.10.2 MATERIEL
• 1 stk. vægt til vejning af hundene (grisevægt eller personvægt).
• 1 stk. målebånd (til at måle brystomfang).
• 1 stk. stangmål (til at måle højden, samt brystdybde).
• 1 stk. plade til at måle hundene på.
• 1 stk. skærm til overfald (mod og kampdrift).
• Lydanlæg.
• Pistol.
• Chipscanner.
• Tele til dommer/sekretær.
• Tilmeldingssystemet fra Schæferhundeklubbens hjemmeside.
• Bærbar PC/printer.
• Resultatliste – bestilles hos sekretariatet.
• Ring af passende størrelse i forhold til antal hunde.
5.5 AVLSMØNSTRING
5.5.1 ADGANGSBETINGELSER GENERELT
Deltage kan Schæfertæver stambogsførte i DKK, FCI/SV anerkendt forening af hårvariant stockhårede og langstockhårede m/underuld.
Der kræves medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark.
5.5.2 GÆLDENDE FOR AVLSMØNSTRING
• Hunden og forældredyrene skal have godkendt HD/AD status i DKK.
• HD godkendt er A, B eller C hofter, for udenlandsk bedømmelse ”normal”, ”fast normal”, ”noch zugelassen”.
• AD/ED godkendt er albuestatus på 0 og 1, for udenlandsk bedømmelse, ”normal”, ”fast normal” og ”noch zugelassen”.
• Hunden skal have en UHP og en FP.
• Hunden skal have opnået et skueresultat på min. GOD i Schæferhundeklubben for Danmark, eller anden forening (SV). Hunden skal være min. 12 mdr. og på skuet skal der have været skudprøve, hvilket vil sige, at DKK/FCI udstillingsresultat, eller certifikatudstilling er IKKE gældende.
• Hunden skal på fremstillingsdagen være fyldt 18 mdr.
• Alle sundhedskrav, prøver samt udstillingsresultat skal, som minimum, være registreret i hundens papirer inden man kan melde sig til en avlskåring. Tilmeldingsfristen er senest 14 dage før avlskåringen. Alle beviser for dette skal være uploadet på Caniva senest 14 dage før kåringen (kåringsleder eller kåringsudvalget kan være behjælpelig med dette).
Der udfærdiges en skriftlig kritik fra dommeren, og endvidere er følgende en fast del af avlsmønstringen:
• Tandeftersyn.
• Chip eller tatoveringsaflæsning.
• Væsentest.
• Mål og vejling.
• Stand og travbedømmelse.
Hunden bliver enten avlsmønstret eller ikke avlsmønstret, der bedømmes ud fra racestandarden under FCI
race 166.
5.5.3 GENFREMSTILLING
Enhver hund kan mod fornyet gebyr genfremstilles. Kåringsdommeren kan dog vælge at vurdere, at hunden efter genfremstilling hvor den ikke opnår avlsmønstring, ikke kan genfremstilles yderligere.
5.5.4 AFMØNSTRING
Avlsrådet kan afmønstre hunden, hvis den viser sig at være uegnet jævnfør standardbeskrivelsen for race schæferhund under FCI nr. 166.
5.5.5 TILMELDING
Senest 14 dage før kåringen/mønstringen afholdes, se endvidere xxx.xxxxxxxxxxxx.xx – Avl/sundhed – Avlskåring/Mønstring, hvor det er yderligere beskrevet. Tilmelding skal laves i Caniva og der skal uploades dokumentation. Alle originale dokumenter medbringes på dagen.
5.5.6 AVLSMØNSTRING PÅ DAGEN
• Hundene kaldes i ringen, hvor de går i præsentation (kan godt kaldes i ringen med de tæver der stilles til avlskåring).
• Væsentest. Gruppe, hvor kåringsdommer og AR medlem er en del af gruppen (normalt 4 personer), her kontrolleres også tatoverings- eller chipnummer.
• Skudprøve. Hundene kaldes frem i grupper, hunden skal stå i løs line, den må ikke være skudpåvirket, der bruges 6 mm.
• Vejning, måling og tandkontrol, foregår i ringen.
• Stand/travbedømmelse, foregår som den sidste del af kåringen, og dommeren kommenterer derefter hunden, og oplyser om den er avlsmønstret eller ikke avlsmønstret. Der bedømmes ud fra racestandarden under FCI race 166.
5.6 PRØVER
5.6.1 GENERELT
Prøver i Schæferhundeklubben for Danmark gennemføres efter bestemmelser og retningslinjer som beskrevet i DKK’s prøveprogram, som findes på DKK’s hjemmeside: DKK
5.6.2 PRØVEANMELDELSE
Anmeldelse af en brugsprøve skal foretages enten ved kredsformanden eller brugshunderådets kontaktperson (BRK) til sekretariatet.
Prøveanmeldelsen skal være oprettet i Caniva 14 dage før prøvedagen. Dispensation for dette kan kun gives af BHR-formanden.
Anmeldelse sker ved at sende et link til den oprettede prøve på Caniva til xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Der er prøvestop i de weekender, hvor der afholde IPO3 DM, HAS og repræsentantskabsmøde. Oprettelse på Caniva skal indeholde følgende oplysninger:
• Navn på ansøger, kreds, ansøgers mailadresse og telefonnummer. Kun BRK og kredsformand kan ansøge.
• Prøvedag, dato og tidspunkt for start.
• Prøveleder, dennes fulde navn, mailadresse og telefonnummer.
• Dommer og figurant.
Begynderprøver kan ikke dømmes af udenlandske dommere, da prøverne ikke er internationalt godkendt.
5.6.3 DOMMER
Inden brugsprøven anmeldes skal der indhentes accept fra pågældende dommer og prøven skal være anmeldt senest 2 uger efter dommerens accept. Der skal foreligge særskilt prøveanmeldelse for hver benyttet dommer. Ved anmeldelse af prøver/konkurrencer med flere dommere, skal det fremgå hvilke(n) gruppe(r) den pågældende dommer skal dømme.
En dommer kan bedømme flere slags prøver på samme prøvedag.
En sidste øjebliks udvidelse med en dommer kan meddeles BHR’s kontaktperson. Eventuelle ændringer vedrørende prøveafviklingen skal meddeles BHR hurtigst muligt.
5.6.4 UDENLANDSKE DOMMERE
Hvis en kreds ønsker at bruge en udenlandsk dommer, skal kredsen søge BHR om dispensation.
Skal dommeren søges gennem anden forening, der ligeledes medfører betaling, skal dette foretages af BHR. Derudover er det kredsens opgave at give besked til dommeren om, at prøven er godkendt af BHR.
Dommere søgt gennem SV skal ansøges af BHR senest 10 uger før prøveafholdelsen.
5.6.5 PRØVEAFLYSNING
Såfremt en prøve aflyses til sekretariatet senest 8 dage før prøven, betragtes prøven som rettidigt aflyst. Aflysningen skal ske samtidig til såvel dommer som BHR.
5.6.6 PRØVEGODKENDELSE
Hvis prøven godkendes, gives besked via mail til dommer og kredsens formand eller BHK. Kredsprøver SKAL afholdes på Schæferhundeklubbens officielle træningspladser. Dispensation kan kun gives ved skriftlig henvendelse til BHR.
Ved brugsprøver i Schæferhundeklubben for Danmark skal der anvendes figuranter, der er godkendt i henhold til bestemmelserne.
Hvis prøvegodkendelsen ikke er modtaget af henholdsvis kredsens formand eller BRK og dommer, må prøven ikke afvikles.
Antal hunde pr. dommer.
Bedømmelsestiden fastsættes pr. definition således:
• 45 minutter for SPH II.
• 30 minutter for SPH / IPO.
• 20 minutter for IPO VO.
• 10 minutter for SL, gruppe A.
• 10 minutter for SL, gruppe B.
• 20 minutter for SL, gruppe A og B.
En dommer må dømme maksimalt 36 enkelte discipliner pr. dag. IPO-VO og I, II, III – SPH I, II – modsvarer 3 discipliner. FP modsvarer 2 discipliner.
5.6.7 PRØVETILMELDING
Tilmelding til prøve sker via Caniva. Tilmeldingen skal som minimum indeholde:
• Hundens fulde navn efter stambogen (evt. kaldenavn kan tilføjes i parentes).
• Hundens stambogsnummer.
• Hundens chipnummer.
• Hundens uddannelsesbetegnelse, såsom brugsprøver.
• Førerens fulde navn, adresse, telefonnummer samt medlemsnummer og hvilken kreds føreren er medlem af.
• Hvilken prøve den pågældende hund skal aflægge.
Ved konkurrencer med særlige adgangskrav kan der dog kræves, at der medsendes særlig dokumentation, eventuelt i form af kopi af relevante sider fra resultathæftet.
5.6.8 FORSIKRING
For at kunne aflægge prøve, skal prøvedeltagerens hund have en udvidet ansvarsforsikring, kvittering skal på forlangende kunne forevises.
5.6.9 TILMELDINGSFRIST
Hvis ikke andet er offentliggjort i forbindelse med prøven er tilmeldingsfristen 8 dage.
Hvorvidt kredsene vil acceptere for sent indsendte tilmeldinger er op til de enkelte prøveledere. Der kan dog være fastsat særlige tilmeldingsfrister for konkurrencer.
5.6.10 ADGANGSBETINGELSER
• Ethvert medlem af klubben kan tilmelde sig en godkendt prøve, hvis vedkommende opfylder de øvrige betingelser for den pågældende prøve.
• For andre racer end schæferhunde kræves medlemskab af den pågældende specialklub.
• For aflæggelse af begynder B kræves ikke medlemskab af Schæferhundeklubben for Danmark.
• En tæve må ikke stille til prøve eller skue, hvis den er parret for mere en 4 uger siden, samt hvis den har hvalpe, der er mindre end 8 uger gamle.
• Alle prøver er åbne for alle der opfylder betingelserne for aflæggelse af prøver.
• Eneste godkendte begrænsning for antallet af deltagere ved en prøve, er begrænsninger i sporareal, dommerens bedømmelsestid, at prøven er en kredsmatch mellem to eller flere kredse eller at prøven er et kredsmesterskab.
5.6.11 PRØVEPROGRAMMER
I Schæferhundeklubben for Danmark kan aflægges følgende officielle prøver jævnfør gældende brugsprøveprogram for Danmark, se DKK’s hjemmeside: DKK
5.7 AFHOLDELSE AF OG DELTAGELSE I DM/VM UDTAGELSESKONKURRENCER I IPO 3
Der afvikles et af brugshunderådet fastsat passende antal udtagelseskonkurrencer.
5.7.1 ANSØGNING OM ARRANGEMENT
Brugshunderådet offentliggør gennem opslag på klubbens hjemmeside, at interesserede kredse kan indsende skriftlig ansøgning om afholdelse af DM-/VM udtagelseskonkurrencer. Det vil af opslagene fremgå, i hvilken periode udtagelseskonkurrencerne ønskes afholdt, og hvornår ansøgning skal være brugshunderådet i hænde.
Ved ansøgning skal kredsen sandsynliggøre, at de er i stand til at afholde det pågældende arrangement.
Det er brugshunderådet, der udpeger arrangerende kredse efter indkomne ansøgninger, idet der skal være en geografisk overvejelse i placeringen af udtagelseskonkurrencerne.
Økonomiske betingelser som er forudsat for, at man kan arrangere DM-/VM udtagelseskonkurrence:
• Brugshunderådet fastsætter deltagergebyret.
• Det fastsatte deltagergebyr tilfalder arrangerende kreds efter normal fordelingsnøgle.
• Tilmeldingen er bindende, og deltagergebyret refunderes ikke ved afbud.
• Brugshunderådet dækker rejse- og evt. overnatningsudgifter til brugsprøvedommere og prøvefiguranter efter ”gældende gebyrsatser”.
• Kredsen dækker udgifter til fortæring og lignende til dommere og figuranter.
• Den arrangerende kreds skal afhente dommere og prøvefiguranter i lufthavn/færgehavn, efter aftale med disse.
• Brugshunderådet opkræver hos den arrangerende kreds en afgift til delvis dækning af rejseudgifter til brugsprøvedommere og prøvefiguranter jævnfør ”gældende gebyrsatser”.
• DM-/VM udtagelser afholdes for Schæferhundeklubben og i samarbejde med denne.
• Arrangerende kreds skal sørge for prøvehund før første hund i gruppe C begge dage.
• Den arrangerende kreds skal sørge for som minimum pokal til de 3 bedste.
Brugsprøvedommer- og prøvefigurantbesætning udpeges af brugshunderådet, der ligeledes forestår dommeranmeldelsen til klubbens sekretariat.
5.7.2 DELTAGERE
Ved udtagelseskonkurrencen kan udelukkende deltage hunde, der er stambogsført i Dansk Kennel Klub. Deltagere ved udtagelseskonkurrencer skal være medlem af Schæferhundeklubben for Danmark og have bopæl i Danmark eller have dansk statsborgerskab. Endvidere kan den samme hund kun deltage ved en udtagelseskonkurrence med én hundefører. Kravet for at kunne stille til en DM-/VM udtagelse er en bestået IPO 2 prøve.
5.7.3 TILMELDING
Tilmelding til udtagelseskonkurrencer skal ske via Caniva senest 10 dage før afholdelse af arrangementet.
Tilmelding foregår direkte til afholdende kreds indeholdende oplysninger om hunden navn, xxx.xx., tato- eller chipnummer, fødselsdata samt hundens mor og far. Derudover skal tilmeldingen indeholde konkrete oplysninger om HF, dvs. navn, adresse, telefonnummer, mailadresse samt medlemsnummer. (vedlæg evt. kopi af ejerattest).
Xxxxxxx enten oplysninger på hund og fører eller tilmeldingsgebyr, betragtes man som værende ikke tilmeldt. Kredsen skal påføre alle tilmeldte på deltagerlisten og i katalog.
Vejledning til IPO 3 udtagelser
5.7.4 KATALOGET
Det er ikke et krav at der skal udarbejdes et katalog i papirformat. Kataloget kan være elektronisk og skal indeholde oplysninger om:
• Ekvipager.
• Dommere.
• Figuranter.
• Prøveleder.
• Gruppeansvarlige.
• Tidsplan.
5.7.5 AFREGNING
Kredsene afregner ud fra det antal deltagere, der står på resultatlisten.
5.7.6 FIGURANTER
Arrangerende kreds skal erstatte figuranternes manchet efter arrangementet.
5.8 AFHOLDELSE AF UDTAGELSESKONKURRENCER TIL DM FOR SPORHUNDE (IPO-SPH)
5.8.1 ANSØGNING OM ARRANGEMENT
Se IPO 3 udtagelser.
5.8.2 SPORLÆGNING
Deltagerne MÅ IKKE hjælpe til med sporlægning samme dag, hvor de evt. selv deltager, men gerne modsat.
5.8.3 DELTAGERE
Se IPO 3.
5.8.4 TILMELDING
Se IPO 3.
5.8.5 AFREGNING
Se IPO 3.
5.8.6 AFREGNING AF DOMMERE
En dommer har krav på minimum kr. 500,00 i kørepenge.
5.8.7 RESULTATLISTER
Se IPO 3.
5.8.8 AFLYSNING AF UDTAGELSE
Se IPO 3.
6 UDDANNELSE
6.1 GENERELT
Udgives senere.
6.2 UDDANNELSESBESTEMMELSER
Schæferhundeklubben for Danmark har i 2014 udvidet kursusmulighederne for samtlige medlemmer af foreningen, idet der er udfærdiget en egentlig træneruddannelse. Træneruddannelsen er bestående af fire grundmoduler. Disse fire moduler danner basis for en senere specialisering, hvor du tilbydes en overbygning i form af tilvalgsmoduler, med særlig fokus på spor, lydighed, gruppe C, hvalpe, familehund etc.
Basismodulerne omfatter hver ca. 7 timers undervisning og beskæftiger sig, som navnet antyder, med grundlæggende emner, som alle trænere bør have kendskab til.
Tilvalgsmodulerne omfatter hver ca. 7 timers undervisning og behandler specifikke tekniske aspekter, der hæfter sig tilden enkelte disciplin.
Træneruddannelsen er rettet mod de medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark, der varetager en trænerfunktion i deres kreds. Når der tales om trænere, så menes der trænere, trænerføl og figuranter.
Det er en frivillig uddannelse og det er ikke et krav, at du skal have en træneruddannelse for at fungere som træner eller figurant i din kreds.
Medlemmer af specialklubber under DKK kan ligeledes deltage i Schæferhundeklubben for Danmarks kurser. Er du medlem af en anden specialklub under DKK, deltager du på lige fod med Schæferhundeklubben for Danmarks medlemmer, dog med det forbehold, at i tilfælde af overskridelse af max. antal kursister, vil medlemmer af Schæferhundeklubben altid have fortrinsret til deltagelse.
6.2.1 UDDANNELSE AF BRUGSPRØVEDOMMERE
6.2.1.1 INDLEDNING
Med reference til Schæferhundeklubben for Danmarks love (§20) er brugshunderådet ansvarlig for klubbens brugshundemæssige arbejde, herunder uddannelse af brugsprøvedommere.
6.2.1.2 INDSTILLING AF EMNER
• Indstilling af emner til brugsprøvedommeraspiranter sker til brugshunderådet.
• Indstillingen skal normalt foretages af medlemmets kreds og gerne være vedlagt evt. anbefalinger.
• Den indstillede skal ligeledes indsende et fyldestgørende CV og maksimalt være fyldt 50 år.
• Indstilling af brugsprøvedommeraspiranter kan fortages af medlemmer af hovedbestyrelsen eller brugshunderådet.
Såfremt BHR ikke har indvendinger, bliver aspiranten bedt om at deltage ved nogle prøver sammen med dommere fra det dommeruddannelsesudvalg han/hun hører under. Såfremt disse prøver forløber tilfredsstillende, bliver aspiranten indkaldt til en samtale med en repræsentant fra BHR og det uddannelsesudvalg, der er på den anden side af Storebælt. Under denne samtale lægges der vægt på
aspirantens holdning til dommergerningen og brugshundearbejdet, alment kendskab til klubbens arbejde samt erfaring som træner, instruktør og hundefører, samt til aspirantens fysiske og psykiske udholdenhed.
• Såfremt udvalget finder aspiranten egnet, indstiller de aspiranten til godkendelse i BHR.
• Efter BHR’s godkendelse indstilles aspiranten til godkendelse i hovedbestyrelsen, og efter godkendelse i denne sendes aspiranten til uddannelse i et dertil nedsat uddannelsesudvalg, der består af brugsprøvedommere.
• Aspiranter fra andre specialklubber kan, af de pågældende specialklubber, indstilles til brugshunderådets uddannelse.
• Aspiranter kan til enhver tid stoppe i indstillingsproceduren eller uddannelsesforløbet af brugshunderådet.
6.2.1.3 KRITERIER FOR ASPIRANTER
Brugsprøvedommeraspiranter skal opfylde følgende kriterier:
• Skal have været medlem af klubben i en uafbrudt periode på mindst 5 år.
• Skal aktivt have deltaget i og bestået et antal brugsprøver, hvor hunden er uddannet af aspiranten.
• Skal have medvirket aktivt i kredsarbejde, enten på ledelsesplan eller som træner/figurant.
• Skal have indsigt i og interesse for klubbens arbejde.
• Skal have pletfri vandel både i og uden for klubregi.
• Skal i rimeligt omfang kunne udtrykke sig i skrift og tale.
• Skal kunne acceptere uddannelsesforløbet/uddannelsesbestemmelserne samt acceptere at der indhentes supplerende oplysninger hos den kreds aspiranten tilhører/har tilhørt.
• Skal kunne acceptere de krav Dansk Kennel Klub måtte stille.
• Skal kunne acceptere at uddannelsen sker på de økonomiske betingelser, der til enhver tid måtte være gældende i Schæferhundeklubben samt at Schæferhundeklubben eller dens dommere ikke kan drages til ansvar for hændelser, der måtte indtræffe under uddannelsesforløbet.
6.2.1.4 UDDANNELSESFORLØB
Aspiranten sendes til uddannelse hos uddannelsesudvalget og gennemgår det at brugshunderådet fastsatte uddannelsesforløb, hvor aspiranten mindst skal prøvedømme to gange med hvert af udvalgets medlemmer samt medvirke ved mindst en færdselsprøve (FP) og to udholdenhedsprøver (UHP). Herudover skal dommeraspiranten have fulgt en eksteriørdommer ved et skue og en avlskåring.
Uddannelsesforløbet påregnes at vare ca. 1 – 2 år og skal være fuldført senest ved udløbet af det 3. år efter starten hos uddannelsesudvalget.
Når uddannelsesudvalget skønner at aspiranten er egnet, indstilles denne til dommerprøve, som forestår af brugshunderådet.
6.2.1.5 DOMMERPRØVE
Efter indstilling fra uddannelsesudvalget indkalder brugshunderådet snarest muligt aspiranten til dommerprøve.
Brugshunderådet afholder dommerprøver efter behov, idet disse gennemføres efter Dansk Kennel Klubs regler for afvikling, udførelse og bedømmelse af dommerprøver.
Dommerprøven afholdes, så vidt muligt, i en landsdel, hvor aspiranten ikke har prøvedømt i uddannelsesforløbet.
Efter dommerprøven gennemgår brugshunderådet prøvens forløb og aspirantens arbejde. På baggrund heraf beslutter brugshunderådet hvorvidt aspiranten via hovedbestyrelsen indstilles til godkendelse som brugsprøvedommer i Dansk Kennel Klub, hvorvidt aspiranten sendes til uddannelsesudvalget til fornyet uddannelse eller hvorvidt uddannelsesforløbet bringes til ophør.
Såfremt aspiranten indstilles til godkendelse som brugsprøvedommer gennemfører brugshunderådet en samtale med aspiranten, hvor der lægges vægt på informationer om dommergerningen, dommermøder, det at være en officiel person i klubben, optræden som dommer og deltager ved klubbens arrangementer mv.
I forbindelse med et uddannelsesforløb har aspiranten mulighed for at deltage ved dommerprøve to gange. Er dommerprøven herefter ikke gennemført med tilfredsstillende resultat ophører uddannelsesforløbet.
Efter godkendelse som brugsprøvedommer i Dansk Kennel Klub optages vedkommende på klubbens brugsprøvedommerliste og må herefter dømme i klubben i henhold til gældende bestemmelser.
Ved dommerprøven skal der være mindst en repræsentant fra brugshunderådet til stede.
Anm.: Brugshunderådet kan i enkeltstående tilfælde dispensere fra ovenstående bestemmelser.
6.2.1.6 AFHOLDELSE AF DOMMERPRØVE
6.2.1.7 INDLEDNING
Brugshunderådet afholder dommerprøve efter behov, idet disse gennemføres efter Dansk Kennel Klubs regler for afvikling, udførelse og bedømmelse af dommerprøver.
6.2.1.8 FORUD FOR DOMMERPRØVEN
Når der er konstateret behov for afholdelse af dommerprøve, kontakter brugshunderådet i god til – minimum 4 uger før – en kreds for nærmere aftale omkring den praktiske gennemførelse af dommerprøven.
Til en dommerprøve skal der minimum anvendes følgende hunde:
• 1 x begynder ABC prøve.
• 2 x IPO 1 prøve.
• 2 x IPO 3 prøve.
Disse hunde bør repræsentere et bredt udsnit af standarden ved en almindelig prøve og den arrangerende kreds aftaler med de pågældende hundeførere om at deltage i de nævnte prøver.
Endvidere stiller den arrangerende kreds prøveleder, figuranter, sporlægger og gruppe til rådighed for dommerprøven.
Den arrangerende kreds sikrer – mod betaling - forplejning af censorer, brugshunderådsmedlemmer, prøveleder, figuranter, sporlæggere og hundeførere.
Forud for prøven udfærdiger prøvelederen 4 sæt dommersedler pr. deltagende hund. Et sæt til dommeraspiranten, et sæt til hver af de to censorer og et sæt til DKK’s observatør.
Der udfærdiges ikke resultatlister, idet prøven ikke er gældende.
Endvidere udfærdiger prøvelederen tidsplan, der udarbejdes i henhold til eksemplerne i Gældende Bestemmelser. I tidsplanen indlægges ekstraordinært en pause på 20 minutter efter gennemførelsen af hver disciplin, således at censorerne har mulighed for at drøfte forløbet. Til brug for denne drøftelse skal kredsen kunne stille et separat lokale til rådighed.
6.2.1.9 DOMMERPRØVEN
På dagen for dommerprøven skal der være mulighed for at få morgenmad 45 minutter før selve prøven påbegyndes.
Prøven forløber som en almindelig prøve, hvor prøvelederen starter med at byde velkommen, informere om tidsplan og øvrige praktisk bemærkninger. Herefter er det dommeraspiranten der styrer prøvens videre forløb.
Efter prøvens afslutning – og inden censorer påbegynder den afsluttende drøftelse – takker et medlem af brugshunderådet den arrangerende kreds, hundeførere mv.
Herefter drøftes dommeraspiranten som beskrevet i Gældende Bestemmelser, kapitel 3C – Uddannelse af brugsprøvedommere. Til denne drøftelse skal det tidligere omtalte separate lokale fortsat være til rådighed.
6.2.2 UDDANNELSE AF EKSTERIØRDOMMERE
6.2.2.1 UDVÆLGELSE
Aspiranten udpeges af hovedbestyrelsen og avlsrådet og skal være et velrenommeret medlem af Schæferhundeklubben med en god opdrættererfaring.
6.2.2.2 ANSØGNING
På AR’s opfordring indsender aspiranten ansøgning, hvorefter AR indkalder aspiranten til samtale. Efter avlsrådets godkendelse indstilles aspiranten til godkendelse i HB.
6.2.2.3 KVALIFIKATIONER
Det er ønskværdigt, at aspiranten har opnået Schæferhundeklubbens opdrætternål.
• Aspiranten skal kunne udtrykke sig i skrift og tale.
• Aspiranten skal have været medlem i en periode på 10 år.
• Aspiranten skal aktivt have deltaget i – og bestået – brugsprøver med egne hunde.
• Aspiranten skal have indsigt i klubbens arbejde og gerne selv have haft bestyrelsesposter i klubbens kredse.
• Godkendte aspiranter kan til enhver tid stoppes i uddannelsesforløbet af avlsrådet.
• Det er ønskværdigt, at aspiranten har gennemgået Schæferhundeklubbens avlsvejlederuddannelse herunder opdrætterskolen.
6.2.2.4 DISPENSATION
Avlsrådet vil i enkeltstående tilfælde kunne dispensere fra ovenstående bestemmelser.
6.2.2.5 UDDANNELSEN
Uddannelsen falder i en praktisk og teoretisk del.
Den praktiske del:
Aspiranten skal følge mindst 5 forskellige dommere ved skuer, shows og avlskåringer og rage aktiv del i bedømmelserne gennem samtale med dommeren. Samtidig typevurderes hundene og der udarbejdes beskrivelser på mindst 10 hunde.
Aspiranten skal følge mindst 2 brugsprøvedommere og høre på og diskutere deres vurdering af hundenes psyke med vægt på hundens drifter.
Den teoretiske del:
Aspiranten skal ved selvstudie sætte sig ind i følgende emner:
• DKK’s og Schæferhundeklubbens udstillingsregler.
• Schæferhundeklubbens avlskåringsregler.
• Schæferhundens anatomi og eksteriør.
• Schæferhundens historie med vægt på den nyere historie.
• Schæferhundens psyke og væsensegenskaber.
• Schæferhundeklubbens brugsprøveprogram.
• Arvelighedslære.
Litteratur som kan anbefales:
• Dansk Kennel Klubs udstillingsregler.
• X. Xxxxxxxx: ”Bedømmelse af den tyske schæferhund”.
• Xxxx Xxx Xxxxxxxxx: ”Højavlslinier/markante linier i tysk schæferhundeavl”.
• Kåringsbøgerne.
• BHP-programmerne.
• Xxxxxxxx: ”Bedre hundeavl”.
6.2.2.6 PRØVE
Efter en prøvetid og når den praktiske del er gennemført, stiller aspiranten til prøve med et af hovedbestyrelsen og avlsrådet nedsat udvalg som bedømmere. Prøven består dels af praktisk afdeling med beskrivelse og placering af nogle hunde eventuelt i forbindelse med et skue, dels en teoretisk del. Det skal bemærkes at vægten lægges på den praktiske del. Der kræves først og fremmest kendskab til udstillings- og avlskåringsreglerne samt schæferhundens eksteriør.
Der gives ingen karakter, kun betegnelserne: Bestået / ikke bestået.
6.2.2.7 DKK DOMMERUDDANNELSEN
Hvis aspiranten består prøven, påbegyndes uddannelsen som eksteriørdommer hos Dansk Kennel Klub, hvortil aspiranten sender en ansøgning via hovedbestyrelsen i Schæferhundeklubben. Aspiranter, der er godkendt til eksteriørdommeruddannelsen i Dansk Kennel Klub, kan fungere som bedømmere på hvalpeshows i en periode på 2 år. Har aspiranten ikke indenfor denne tid færdiggjort sin uddannelse, skal tilladelsen til at dømme på hvalpeshows fornyes af dommerudvalget/avlsrådet.
6.2.2.7.1 INSTRUKSER
Eksteriørdommere:
Dommere der indvilliger i at have en aspirant til oplæring, skal ved samtale med aspiranten danne sig et indtryk af dennes forståelse af opgaven. På grundlag af disse samtaler, samt ved gennemlæsning af aspirantens beskriveler af mindst 10 hunde, udfærdiges en skriftlig vurdering af aspiranten. Vurderingen sendes senest 14 dage efter arrangementets afholdelse til avlsrådet.
Dommeraspiranter:
Aspiranten etablerer selv aftaler med fire eksteriørdommere, samt 1 AK dommer. Af de fire udstillingsarrangementer må kun det ene være et hvalpeshow. Højeste prioritet har LD-skuer. Meddelelse om aftaler med angivelse af datoer sendes til avlsrådet.
Brugsprøvedommere:
Dommeraspiranten følger brugsprøvedommeren. Ved samtale med aspiranten vurderes dennes forståelse af hundens væsen og brugsegenskaber. En skriftlig vurdering af aspiranten sendes til avlsrådet senest 14 dage efter arrangementets afholdelse.
Dommerinstruks:
Beskæftigelse som eksteriørdommer er et væsentligt element i Schæferhundeklubbens arbejde. Derfor må han/hun i alle relationer overholde klubbens vedtægter, samt sørge for at videreudvikle sig igennem deltagelse i klubarrangementer mm. Man må ikke dømme egne hunde eller hunde der ejes af medlemmer fra egen husstand. Dommergerningen er ulønnet og må kun honoreres med de af klubben fastsatte beløb, herunder kørselsgodtgørelse. Man er som dommer forpligtet til at deltage ved Schæferhundeklubbens dommermøder for eksteriørdommere.
6.2.3 UDDANNELSE AF AVLSVEJLEDERASPIRANTER
6.2.3.1 OPTAGELSE
AR vurderer behovet for optagelse af nye aspiranter i hver kreds/landsdel.
6.2.3.2 ANSØGNING
Medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark, der ønsker at blive avlsvejledere, starter som aspiranter. Ansøgere henvender sig til kredsens avlsvejleder eller landsdelens ARK-koordinator med ansøgningsskemaet udfyldt.
Ansøgningen kommenteres og videresendes til kredsbestyrelsen, som ligeledes kommenterer. Herefter videresendes ansøgningen til AR, som træffer afgørelse om godkendelse, i forbindelse med et avlsrådsmøde, hvor ansøgeren endeligt vurderes gennem en personlig samtale.
Ansøgningsskema kan rekvireres i sekretariatet.
6.2.3.3 KRAV
Mindstekravene for at blive godkendt som avlsvejlederaspirant er:
• At ansøgeren har været medlem i Schæferhundeklubben for Danmark i mindst 5 år.
• At ansøgeren – i eget navn – har opdrættet mindst 5 kuld hvalpe på tæver, der er avlsgodkendt indenfor Schæferhundeklubben regi (AK/AM hunde).
• At ansøgeren skal kunne henvise til hunde af eget opdræt som har opnået prøve- og udstillingsresultater.
• At ansøgeren skal have vist interesse for og medvirken til i klubbens virke, herunder skuer, avlskåringer, opdræt og brugshundearbejde.
6.2.3.4 UDDANNELSE
Landsdelsavlsvejlederudvalget er ansvarlig for, og forestår uddannelsen af landsdelens aspiranter og kan tidligst efter 2 år indstille aspiranten til eksamen ve d meddelelse til AR.
Uddannelsen sker dels på baggrund af kurser og selvstudie, dels gennem besvarelse af en række opgaver der udleveres til aspiranten ved godkendelsen. Materialet fås ved henvendelse i Schæferhundeklubbens sekretariat. Aspiranten udarbejder selv en studieplan, med angivelse af tidsfrister for aflevering af opgaverne og denne – samt opgavebesvarelserne sendes til avlsrådets ansvarlige for avlsvejlederuddannelsen.
6.2.3.5 EKSAMINATION OG UDNÆVNELSE
Under uddannelsen deltager aspiranten løbende i avlsfremmende arrangementer, herunder bl.a. avlsvejleder- og opdrættermøder.
AR indkalder aspiranten til eksamen, når han/hun er indstillet af landsdelsavlsvejlederudvalget. Aspiranter som ikke består, kan gå op igen ved næste eksamination.
6.3 UDDANNELSE AF TRÆNERE
BHR tilrettelægger og til stadighed udvikler uddannelsen af kredsens trænere. For at deltage i særlige kurser for trænere, skal man have gennemført og bestået træneruddannelsen.
Træneruddannelsen består af 3 grundmoduler, der giver kendskab til Schæferhundeklubbens struktur og ansvarsområde, forståelse af hunden og dens naturlige instinkter og drifter, Schæferhundeklubbens tilgang til træning af hunden samt etik og moral med mere.