LANDSOVERENSKOMST
2017/2020
LANDSOVERENSKOMST
Synoptik A/S
2017/2020
OVERENSKOMST
Om ansættelses-, løn og arbejdsvilkår for optikere, optometrister og professionsbachelorer i optometri
mellem SYNOPTIK A/S OG
SERVICEFORBUNDET / SERVICEFORBUNDET –
URMAGERNE OG OPTIKERNE
INDHOLD
§ 1 ANSÆTTELSESFORHOLD 5
§ 2 ARBEJDSTID 5
1. Arbejdstid 5
2. Arbejdstid for deltidsansatte 7
3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter 7
4. Frihed til vejledning ved opsigelse 8
§ 3 LØN 8
1. Minimalløn for optikere og optometrister 8
2. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i praktik 8
3. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i fritidsjob 9
4. Andre bestemmelser angående lønforhold for optikere og
optometrister 9
§ 4 FRITVALGS LØNKONTO 12
1. Løbende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen 12
2. Medarbejderens valg ved Fritvalgs Lønkontoen 13
3. Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen 14
4. Aftale om særlige regler om udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen 14
§ 5 OVERARBEJDE 14
§ 6 PENSION OG SUNDHEDSORDNING 15
1. Pensionsbidrag 15
2. Beregningsgrundlag 15
3. Pensionsbetingelser 15
4. Medarbejdere i tilskudsberettiget fleksjob 16
5. Sundhedsordning 16
§ 7 FERIE OG FERIEKORT 16
1. Ferie 16
2. Feriekort 16
3. Fagretlig behandling 17
4. Optjening og afholdelse af ferie i timer mv. 17
5. Overførsel af ferie 18
6. Modregning i ferietillæg 19
§ 8 FERIEFRIDAGE 19
§ 9 BARSEL/ADOPTION 19
1. Graviditets-, barsels- og fædreorlov 19
2. Forældreorlov pr. 1. juli 2014 19
3. Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov 20
§ 10 BARNS SYGDOM/HOSPITALSINDLÆGGELSE 21
1. Barns sygdom 21
2. Barns hospitalsindlæggelse 21
3. Børneomsorgsdage 21
§ 11 TILLIDSREPRÆSENTANTBESTEMMELSER 22
1. Hvor kan en tillidsrepræsentant vælges? 22
2. Valg af tillidsrepræsentant 22
3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 22
4. Tillidsrepræsentantens opgaver 23
5. Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter 23
§ 12 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 24
1. Efter- og videreuddannelse 24
2. Uddannelse i opsigelsesperioden 24
§ 13 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND 25
1. Optikernes Kompetenceudviklingsfond 25
2. DA/LO Udviklingsfonden 26
§ 14 AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER 26
1. Protokollat om behandling af tvistigheder 26
2. Organisationsmøde 27
3. Generelle spørgsmål 27
4. Gyldighedsperiode 27
§ 15 HOVEDAFTALE 27
§ 16 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSTID 27
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om forældreorlov 28
Protokollat om ansættelsesbeviser 28
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om deltidsarbejde 29
Protokollat om ansættelse af professionsbachelorstuderende i
optometri i fritidsjob 30
Hensigtserklæring om praktikpladser til studerende 30
Aftale om elektroniske dokumenter 30
Aftale om forståelse af § 2, stk. 1, litra c, 4. til 6. afsnit 31
Aftale om forståelse af Aftale om arbejdstid for deltidsansatte 31
Aftale om seniorordning 31
Aftale om professionsbachelorstuderende 32
Aftale om ændring af arbejdstidsplanperiode 33
Aftale om optrapning af Fritvalgs Lønkonto-bidrag 33
§ 1 ANSÆTTELSESFORHOLD
For ansættelsen gælder funktionærloven.
Professionsbachelorstuderende i optometri (herefter ”professionsbachelorstude- rende”) er omfattet af overenskomstens løn og arbejdsvilkår.
§ 2 ARBEJDSTID
1. Arbejdstid
A. TIMETAL
Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge svarende til 160,33 timer pr. måned.
Arbejdstiden kan tilrettelægges med 37 timer i gennemsnit over en periode fra 1 uge og indtil 16 uger i fast plan.
Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til virksomhedens og medarbejde- rens tarv.
Der kan i overenskomstperioden etableres forsøgsordning om arbejdstids- planperiode på op til 26 uger. Se forsøgsordningen på side 33.
B. ARBEJDSTIDSPLANER
Der udarbejdes for hver enkelt medarbejder en skriftlig arbejdstidsplan med angivelse af arbejdstidens længde og placering.
C. REGLER FOR ARBEJDETS PLACERING
Arbejdstiden placeres mellem kl. 8.30 og til et kvarter efter forretningens lukketid.
Arbejdstiden kan placeres før kl. 8.30 for optikere og optometrister ansat på centralværksteder og i erhvervsoptometriske afdelinger, uden dette giver anledning til ekstra ydelser til medarbejderen.
Arbejdstiden placeres, så der ud over søgnehelligdage er mindst 27 hele fridage indenfor en periode på 16 uger.
Der kan kun placeres arbejdstid efter kl. 18.00 på 3 af ugens 5 første dage. Fravigelse af denne regel om arbejdstid efter kl. 18.00 kan ske ved aftale mellem medarbejderen og virksomheden. En sådan aftale kan af medar- bejderen opsiges med 6 måneders varsel til udløbet af en måned. En sådan aftale kan dog ikke indgås med professionsbachelorstuderende i praktik.
Arbejdstiden tilrettelægges således, at medarbejderen har fri 4 weekender, fra arbejdstids ophør fredag til arbejdstids begyndelse mandag, over en
16 ugers periode. Herudover kan der ikke tilrettelægges arbejdstid på yderli- gere 4 søndage i 16 ugers perioden.
Fravigelse af denne hovedregel kan ske ved aftale mellem medarbejderen og virksomheden. En sådan aftale kan af medarbejderen opsiges med 6 måne- ders varsel til udløbet af en måned.
På ugens 5 første dage har medarbejderen ret til en pause på en 1/2 time pr. dag.
D. ÆNDRING AF ARBEJDSTIDSPLANERNE
Såfremt arbejdsgiveren måtte ønske at ændre den faste arbejdstidsplan, skal arbejdsgiveren senest 4 uger før udløbet af den iværksatte arbejdstidsplan, meddele medarbejderen den skriftlige arbejdstidsplan for den følgende planperiode.
Arbejdstiden kan kortvarigt fraviges ved sygdom.
Den ugentlige arbejdstids placering kan midlertidigt ændres med 4 ugers varsel.
I de tilfælde, hvor medarbejderen ved væsentlige ændringer ikke kan accep- tere den varslede arbejdstidsændring, henvises til funktionærlovens bestem- melser.
Ved enighed mellem medarbejderen og virksomheden kan ovennævnte reg- ler om varsling af arbejdstid, den daglige arbejdstids placering samt fridage- nes placering, i enkelte tilfælde fraviges ved aftale.
E. BEREGNING AF ARBEJDSTID VED FERIE, SØGNEHELLIGDAGE MV.
Ved beregning af arbejdstiden indgår søgnehelligdage og enkeltstående feriedage med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den på- gældende dag i henhold til arbejdstidsplanen. En uges ferie indgår med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet i henhold til arbejdstidspla- nen. Juleaftensdag og Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdage.
Der ydes fuld sædvanlig løn for søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor der normalt arbejdes efter aftalen.
Falder en søgnehelligdag på en arbejdsfridag, gives en erstatningsfridag. Dette gælder dog ikke for deltidsansatte.
Deltagelse i efter- eller videreuddannelse i henhold til § 12, 1. afsnit indgår i beregningen af den månedlige arbejdstid med antal kursustimer, dog max. 7,4 timer pr. dag.
Beordret arbejdstid udover aftalt og fastlagt arbejdstid honoreres som overarbejde.
2. Arbejdstid for deltidsansatte
Reglerne for arbejdstidens tilrettelæggelse og placering, jf. § 2, stk. 1, er for del- tidsansatte fraveget på følgende punkter:
A. Arbejdstiden kan i hvert enkelt tilfælde aftales som en procentdel af den normale arbejdstid, jf. § 2, stk. 1, litra a.
Arbejdstiden må ikke være mindre end 8 timer pr. uge i gennemsnit over planperioden og 5 timer pr. dag, lørdag, dog mindst 3 timer pr. dag.
Undtaget fra ovennævnte er professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob, andre aktivt studerende, der dokumenterer at være indskrevet på en videregående uddannelse, samt seniorer der kan overgå til folkepension eller efterløn.
B. Deltidsansatte har ikke pligt til at påtage sig arbejde udover den fast aftalte arbejdstid. Virksomheden kan dog beordre udførelse af overarbejde. Dette overarbejde aflønnes i givet fald i henhold til § 5.
Virksomheden og medarbejderen kan for en kortere periode aftale arbejds- tid ud over den aftalte faste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette merarbejde aflønnes med normal timebetaling, så længe den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 37 timer beregnet over planperioden.
C. Er medarbejderen fuldtidssøgende, skal virksomheden underskrive en af arbejdsløshedskassen formuleret frigørelsesattest, således at medarbejderen uden varsel kan tiltræde arbejde med længere arbejdstid end den aftalte.
3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter
For arbejde inden for normal ugentlig arbejdstid betales følgende tillæg:
1. marts 2017 kr. pr. mdr. | 1. marts 2018 kr. pr. mdr. | 1. marts 2019 kr. pr. mdr. | |
Mandag-fredag efter kl. 18.00 | 33,56 kr. | 34,10 kr. | 34,64 kr. |
Lørdag indtil kl. 14.00 | 88,02 kr. | 89,42 kr. | 90,86 kr. |
Lørdag efter kl. 14.00 samt søndag | 139,63 kr. | 141,86 kr. | 144,13 kr. |
Udregning af tillægget regnes med kvarte timer.
Tillæggene ydes ikke ved overarbejde, fridage og afspadsering.
For professionsbachelorstuderende er tillægget det halve af ovennævnte satser.
Ved enighed mellem medarbejderen og virksomheden kan tillæg for præsteret arbejde på lørdage efter kl. 14.00 samt søndage aftales afspadseret med 45 mi- nutters frihed inden for planperioden på 16 uger.
Arbejdstid placeret før kl. 8.30 betales med et tillæg på 100 pct. af den enkeltes fulde timeløn.
4. Frihed til vejledning ved opsigelse
Med virkning fra den 1. maj 2014 har medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksom- heden beroende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer, placeret hurtigst muligt efter opsigelsen efter fornødent hensyn til virksomhedens drift, til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
§ 3 LØN
1. Minimalløn for optikere og optometrister
1. marts 2017 kr. pr. mdr. | 1. marts 2018 kr. pr. mdr. | 1. marts 2019 kr. pr. mdr. | |
1. år efter endt uddannelse | 29.761,10 kr. | 30.082,10 kr. | 30.403,10 kr. |
2. år efter endt uddannelse | 29.832,10 kr. | 30.153,10 kr. | 30.474,10 kr. |
Derefter | 29.975,10 kr. | 30.296,10 kr. | 30.617,10 kr. |
2. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i praktik
A. Professionsbachelorstuderende påbegyndt uddannelsen efter den 1. august 2010, aflønnes efter nedenstående principper:
• Studerende i første praktikperiode aflønnes med 37 pct. af 1. års mini- malløn.
• Studerende i anden praktikperiode aflønnes med 47 pct. af 1. års mini- malløn.
1. marts 2017 kr. pr. mdr. | 1. marts 2018 kr. pr. mdr. | 1. marts 2019 kr. pr. mdr. | |
Første praktikperiode | 11.011,61 kr. | 11.130,38 kr. | 11.249,15 kr. |
Anden praktikperiode | 13.987,67 kr. | 14.138,59 kr. | 14.289,46 kr. |
Professionsbachelorstuderende påbegyndt uddannelsen efter den 1. august 2017 aflønnes efter nedenstående principper:
• Studerende i første praktikperiode aflønnes med 33,6 pct. af 1 års minimal- løn.
• Studerende i anden praktikperiode aflønnes med 48,7 pct. af 1 års minimal- løn.
1. marts 2018 kr. pr. mdr. | 1. marts 2019 kr. pr. mdr. | ||
Første praktikperiode | 10.107,59 kr. | 10.215,44 kr. | |
Anden praktikperiode | 14.649,98 kr. | 14.806,31 kr. |
Professionsbachelorstuderende påbegyndt uddannelsen efter den 1. august 2010, har ret til ferie med løn efter nedenstående principper:
Studerende i første praktikperiode optjener feriegodtgørelse og har ret til 1 uges ferie med løn uden modregningsadgang for virksomheden i anden feriegodtgø- relse, herunder fra samme virksomhed, til afholdelse i den første praktikperiode.
Studerende i anden praktikperiode optjener feriegodtgørelse og har ret til 5 ugers ferie med løn uden modregningsadgang for virksomheden i anden
feriegodtgørelse, herunder fra samme virksomhed, til afholdelse i den anden praktikperiode.
3. Minimalløn for professionsbachelorstuderende i fritidsjob
1. marts 2017 kr. pr. mdr. | 1. marts 2018 kr. pr. mdr. | 1. marts 2019 kr. pr. mdr. | |
Under første skoleperiode | 18.344,85 kr. | 18.665,85 kr. | 18.986,855 kr. |
Derefter | 21.434,35 kr. | 21.755,35 kr. | 22.076,35 kr. |
4. Andre bestemmelser angående lønforhold for optikere og optometrister
A. PERSONLIGT TILLÆG
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 1993 ydes et personligt tillæg på kr. 180,00 pr. måned ud over den i § 3 anførte minimalløn.
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 1991 ydes der, ud over det i foregående afsnit nævnte tillæg, et personligt tillæg på kr. 1.124,00 pr. måned.
Til medarbejdere ansat pr. 1. april 2000 fastsættes der et personligt tillæg svarende til den gennemsnitlige månedlige interesseløn, de pågældende
har modtaget i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 reduceret med henholdsvis kr. 956,00 (1. år efter endt læretid), kr. 962,00 (2. år efter endt læretid) og 972,00 (derefter).
Den gennemsnitlige månedlige interesselønsudbetaling fremkommer ved, at den samlede interesselønsudbetaling i perioden divideres med tilstedetimer.
Til medarbejdere ansat i perioden 1. januar 2000 til 31. marts 2000 kan dette personlige tillæg 1. år efter endt læretid max. udgøre kr. 940, 2. år efter endt læretid max. kr. 934, og derefter max. kr. 924.
For medarbejdere, der i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 har været fraværende fra virksomheden som følge af barsel/orlov, fastsættes det per- sonlige tillæg ud fra afdelingens interesselønsudbetalinger i samme periode i forhold til det antal tilstedetimer, den pågældende havde forud for barsel-/ orlovsperioden.
Ved ændring af arbejdstiden reguleres det personlige tillæg forholdsmæs- sigt.
Virksomheden fremlægger de foretagne beregninger for hver enkelt medar- bejder, således at der sikres en fælles indsigt i de til grund for beregningerne liggende data.
Personligt løntillæg er i hvert enkelt tilfælde et aftaleforhold mellem virk- somheden og medarbejderen.
Den enkelte medarbejders løn skal afspejle en helhedsvurdering af medar- bejderen, herunder eksempelvis indsats, kvalifikationer, dygtighed, fleksi- bilitet, ansvar, stillingsindhold, uddannelse, kreativitet, indtjeningsbidrag samt anciennitet og alder. Det er en forudsætning for minimallønnen, at den personlige løn til medarbejdere, der opfylder disse kriterier, til enhver tid ligger over minimallønsatsen.
Såfremt fastsættelsen af lønnen for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med ovennævnte forudsætninger, kan tillidsrepræsentanten begære en forhandling med kædeledelsen.
Såfremt misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har organisationerne påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.
Der kan indføres incitamentsfremmende lønsystemer, som sikrer en sam- menhæng mellem butikkens indtjening og konkurrenceevne i forhold til medarbejderens indsats.
I virksomheden kan forhandlingerne om lønændring højst ske én gang pr. overenskomstår.
Vedrørende bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktions- fremmende lønsystemer i øvrigt kan der højest ske én forhandling af beta- lingsgrundlaget pr. overenskomstår.
PROTOKOLLAT
a. I forbindelse med de den 12. juni 1991 indgåede aftaler vedr. løn, person- lige tillæg m.v. præciseres det, at parterne er enige om, at de indgåede aftaler ikke kan give anledning til diskriminerende handlinger over for medarbejdere omfattet af aftalerne.
Der vil ikke kunne foretages afskedigelser af medarbejdere, der modtager ovennævnte personlige tillæg med begrundelse i disses højere løn.
B. FUNKTIONSTILLÆG
Virksomheden kan give funktionstillæg, fx i form af tillæg til førstemand, souschef og kontaktlinsechef.
Optikere og optometrister, der fungerer som stedfortrædende chefoptiker i afdelinger, hvor chefoptikeren er afgivet til anden tjeneste, eller i afdelinger, der ikke er besat med chefoptiker, hvor sådanne stillinger er oprettet, oppe- bærer fast chefoptikergrundløn i funktionstiden. Den midlertidige funktions- tid kan dog ikke udgøre mindre end 1 måned og mere end 6 måneder.
Der tilkommer medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i 3 måneder, godtgørelse for dokumenterede forøgede transportudgifter ved midlertidig afløsning i andre afdelinger end den, hvori de sædvanligvis er beskæftiget.
C. BEREGNING AF LØN
Minimalløn og tillæg beregnes forholdsmæssigt for deltidsbeskæftigede.
D. UDBETALING
Lønnen kan betales månedsvis bagud.
Der er adgang til at udskyde afregning af over- og merarbejde, forskudttids- tillæg og eventuelle andre varierende løndele, fra en given dato i en måned
til samme dato den følgende måned, dog tidligst fra den 15. i en måned, til udbetaling ved den følgende måneds udgang.
For så vidt angår deltidsansatte medarbejdere, der er ansat til højst 15 timer om ugen i gennemsnit, herunder ansatte med variabel arbejdstid, er der tillige adgang til at forskyde afregning af medarbejderens løn, som ovenfor anført.
E. IKKE FORRINGELSE
Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder må forringes som følge af denne overenskomsts indgåelse.
§ 4 FRITVALGS LØNKONTO
For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn, får den enkelte medarbejde sin egen Fritvalgs Lønkonto.
Medarbejderen får blandt andet mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie og feriefridage.
1. Løbende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Virksomheden afsætter hver lønperiode for alle medarbejdere løbende på kontoen:
1. marts 2017 | 1. marts 2018 | 1. marts 2019 |
2,7 % | 3,4 % | 4,0 % |
Beløbet beregnes af den feriepengeberettigede løn, og stilles til rådighed for med- arbejderens frie valg.
A. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefri- dagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få af- sat yderligere 0,5 pct. af den feriepengeberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere 2½ pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter reglerne i overenskomstens § 8.
B. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til ferie- fridage, kan vælge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag, jf. overenskomstens § 8. For efterfølgende ferieår kan medarbejderen vælge efter forudgående afsnit.
C. Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferie- tillæg af opsparingen.
D. På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virk- somheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordningen.
E. Det lægges til grund, at medarbejderens tilgodehavende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen er omfattet af garantien i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, forpligter Dansk Erhverv Arbejds- giver sig til at drage omsorg for, at garantiforpligtelsen løses på anden måde.
2. Medarbejderens valg ved Fritvalgs Lønkontoen
Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
A. LØN I FORBINDELSE MED FRITID:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, feriefridage og børne- omsorgsdage, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto, dog maksimalt 2 gange årligt.
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.
B. PENSION
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.
Medarbejderen skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen, der ønskes afsat til pension gennem det kommende ferieår.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
3. Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbetaling i det efterfølgende ferieår.
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sam- men med sidste lønudbetaling fra virksomheden.
En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsaldoen til sit feriekort, således at saldoen tillægges feriepengene.
4. Aftale om særlige regler om udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om særlige regler om udbetaling fra Fritvalgs Lønkontoen.
Der kan dog ikke indgås lokalaftale om løbende udbetalinger sammen med den øvrige løn.
§ 5 OVERARBEJDE
For overarbejde de første 2 timer efter normal arbejdstids ophør på ugens 5 før- ste dage betales et tillæg på 50 pct. For overarbejde, der udføres herefter, betales et tillæg på 100 pct.
For overarbejde, der udføres før normal arbejdstids begyndelse, lørdag efter normal arbejdstids ophør og på søn- og helligdage, betales et tillæg på 100 pct. til den enkeltes timeløn.
Præsteret overarbejde honoreres efter virksomhedens beslutning enten ved overtidsbetaling eller ved afspadsering. Placeringen af afspadseringen drøftes mellem virksomheden og medarbejderen.
Afspadsering skal ske senest indenfor 16 uger fra overarbejdets udførelse. Af- spadseringen forlænges med samme procent som det præsterede overarbejde.
Det er hensigten, at afspadsering af overarbejde fortrinsvis gives som hele dage.
Såfremt medarbejderen melder sig syg til virksomheden inden normal arbejds- tids begyndelse den dag, hvor den aftalte afspadsering skulle have fundet sted, betragtes sygdommen som en hindring for afvikling af afspadseringen. Hvis medarbejderen har planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshin- dringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.
§ 6 PENSION OG SUNDHEDSORDNING
Der henvises til Samarbejdsaftale om PFA Plus for Ur og Optik Pension af 1. marts 2012.
1. Pensionsbidrag
Bidraget til ordningen udgør:
1. marts 2012 | |
Virksomheden | 8,0 % |
Medarbejderen | 4,0 % |
I alt | 12,0 % |
2. Beregningsgrundlag
Den forsikredes pensionsgivende løn defineres som den a-indkomstpligtige løn, idet der dog ikke beregnes pension af feriepenge ved fratrædelse samt af søgne- helligdagsbetaling.
Følgende elementer indgår i grundlaget for beregning af pensionsbidrag:
• Arbejdsgiverbetalt løn under voksenuddannelse
• Forskudttidstillæg
• Fritvalgs Lønkontoen
• Gratialer (dog ikke fødselsdags-, jubilæumsgratialer o.l.)
• Løn under barselsorlov
• Månedsløn (inklusive personlige tillæg)
• Overskudsdeling, der udbetales kontant
• Merarbejde og overtidsbetaling
• Resultatløn, provision og bonus
• Sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren
• Sygeferiepenge
• Timeløn
• Ferietillæg
3. Pensionsbetingelser
Medarbejdere med 3 måneders anciennitet på overenskomstområdet er med virkning fra den 1. maj 2012 omfattet af pensionsordningen fra det fyldte 18 år. Anciennitetskravet bortfalder for medarbejdere, der ved ansættelsen er omfattet af en arbejdsmarkedspension baseret på kollektiv overenskomst.
Professionsbachelorstuderende indmeldes ikke i pensionsordningen.
For medarbejdere, der er fyldt 60 år på indmeldelsestidspunktet, videreføres
en eventuel eksisterende pensionsordning med de i stk. 1 anførte bidrag. Ellers etableres en ophørende alderspension med garanti i op til 5 år.
4. Medarbejdere i tilskudsberettiget fleksjob
For medarbejdere, der beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob, henvises der til protokollat indgået mellem Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne (Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet) og Dansk Erhverv Arbejdsgiver (Dansk Handel & Service) af 29. juni 2006.
5. Sundhedsordning
Medarbejdere, som har mindst 9 måneders uafbrudt lønnet beskæftigelse i samme virksomhed, og som gennemsnitligt er beskæftiget i mindst 15 timer om ugen, omfattes af en forebyggende sundhedsordning.
Sundhedsordningen skal minimum omfatte tværfaglig behandling hos kiroprak- tor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør af arbejdsrelaterede skader.
Virksomheden betaler et bidrag på op til kr. 600 pr. år pr. medarbejder, der er indtrådt i ordningen.
Sundhedsordningen kan tegnes i PFA-pension eller i et andet pensions/ forsikringsinstitut bestemt af virksomheden.
§ 7 FERIE OG FERIEKORT
1. Ferie
Ferieloven er gældende.
2. Feriekort
A. Ved en medarbejders fratrædelse kan virksomheden anvende et af organisa- tionerne godkendt feriekort i stedet for FerieKontosystemet, jf. standardaf- tale A.
B. Dansk Erhverv Arbejdsgiver afgiver sædvanlig garanti for pengenes tilstede- værelse.
C. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekor- tet eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens for attestation af feriekontobevis.
Medarbejderen attesterer selv feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere kortet, når medarbejderen holder ferie.
Virksomheden kan vælge, i stedet for at udstede feriekort umiddelbart efter en medarbejders fratrædelse, at udstede et feriekort efter optjeningsårets udløb og senest den 15. marts.
I givet fald skal den medarbejder, som i det løbende optjeningsår skifter arbejds- sted, ved sin fratrædelse have udleveret en meddelelse – eventuelt på sidste lønseddel – fra virksomheden om, at medarbejderen har feriegodtgørelse til gode. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om beskæftigelsesperioden og en opfordring til medarbejderen om at meddele virksomheden eventuel adressefor- andring.
Såfremt virksomheden ikke ved fremsendelse af feriekortet umiddelbart er i be- siddelse af medarbejderens adresse, har virksomheden pligt til at gøre en ekstra indsats for at finde frem til medarbejderen – eventuelt ved kontakt til Service- forbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, der vil være behjælpelig med søgning af adressen.
Har den fratrædende medarbejder feriegodtgørelse til gode for indeværende ferieår, udsteder virksomheden feriekort for denne periode som hidtil.
3. Fagretlig behandling
Tvistigheder vedrørende de i denne aftale indeholdte bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system og efter de herfor gældende regler.
Yderligere er parterne enige om, at tvistigheder om andre dele af ferieloven kan behandles fagretligt, såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom.
4. Optjening og afholdelse af ferie i timer mv.
Ferien kan optjenes og afholdes på anden måde, herunder i timer, end anført i ferieloven.
Hvis en virksomhed vælger at optjene og afvikle ferie i 6-dages ferieuger, skal det sikres, at den lønmodtager, der arbejder 5 dage om ugen, ikke stilles ringere, end hvis medarbejderen havde holdt ferie i en 6-dages ferieuge.
Såfremt ferien optjenes i timer, optjener en fuldtidsansat medarbejder 185 timers ferie pr. optjeningsår, svarende til 5 uger x 37 timer.
Deltidsansatte optjener et forholdsmæssigt antal timers ferie pr. optjeningsår.
En medarbejder, der har optjent ferie gennem et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde 4 ugers betalt ferie.
Ved medarbejderens fratrædelse omregnes ferie, som er optjent i timer, til dage.
Der kan kun indgås aftale om optjening og afholdelse i timer, hvis der benyttes feriekortordning.
Virksomheden skal, såfremt ferien optjenes og afholdes i timer, drøfte dette med medarbejderne forud for optjeningsårets start.
5. Overførsel af ferie
Virksomheden og medarbejderen kan indgå aftale om at overføre optjent ferie ud over 4 uger til det efterfølgende ferieår.
Det er en forudsætning, at aftalen indgås skriftligt.
Aftalen skal være indgået inden den 30. september efter ferieårets udløb. Virk- somheden skal endvidere inden samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, udbetales ferie ud over 5 uger. Feriepenge beregnes for månedslønnede med 12,5 pct. af den ferieberettigede løn på fratrædelsestidspunktet. Har medarbej- deren imidlertid optjent feriegodtgørelse hos en tidligere arbejdsgiver, udbetales feriegodtgørelsen fra FerieKonto eller fra den tidligere arbejdsgiver, hvis der er benyttet feriekort.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver afgiver garanti for overført ferie.
Overført ferie kan, medmindre andet er aftalt, varsles til afholdelse med 1 må- ned, idet ferien betragtes som restferie.
Ferie i et omfang, svarende til eventuelt overført ferie, kan dog kun pålægges afholdt i en opsigelsesperiode, hvis ferien allerede er placeret i denne periode eller såfremt parterne i øvrigt er enige herom.
Ferie i et omfang, svarende til eventuelt overført ferie, kan ikke betragtes som afviklet i en fritstillingsperiode, medmindre det er aftalt.
Hvis en medarbejder på grund af sygdom, barselsorlov eller anden lovlig ferie- hindring har været forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomhe- den indgå aftale om, at ferie overføres til efterfølgende ferieår.
Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øv- rigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
6. Modregning i ferietillæg
Ferietillæg på 1 pct. af optjeningsårets løn udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget er udbetalt, før ferien begyn- der, kan der ske modregning ved medarbejderens fratrædelse.
§ 8 FERIEFRIDAGE
Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er berettiget til 5 feriefridage.
Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Feriefrida- gene betales som ved sygdom.
Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferieloven. Feriefri- dage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.
Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom for hver
feriefridag, der ikke er blevet afholdt. Kompensation udbetales sammen med den næstfølgende lønudbetaling.
Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår.
§ 9 BARSEL/ADOPTION
1. Graviditets-, barsels- og fædreorlov
Virksomheden betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, fuld løn under barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, beta- les løn i 14 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Under samme betingelser betales der i 2 uger fuld løn under fædreorlov.
2. Forældreorlov pr. 1. juli 2014
Virksomheden yder betaling under forældreorlov i indtil 13 uger.
Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. 145 kr. pr. time. Den maksimale betaling udgør dog:
• Pr. 1. juli 2017 165 kr. pr. time.
• Pr. 1. juli 2018 185 kr. pr time.
• Pr. 1. juli 2019 yder virksomheden fuld løn.
Xxxxxxxxxxx har virkning for medarbejdere med børn, for hvilke der påbegyn- des forældreorlov den 1. juli eller senere.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse derom 3 uger i forvejen, når medarbejderen ønsker at holde sin orlov med løn. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barselsloven § 15.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
3. Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. mdr. | Arbejdstagerbidrag kr. pr. mdr. | Samlet bidrag kr. pr. mdr. | |
Pr. 1. juli 2014 | 1.360,00 | 680,00 | 2.040,00 |
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
§ 10 BARNS SYGDOM/HOSPITALSINDLÆGGELSE
1. Barns sygdom
A. Medarbejderen har ret til en dags frihed med fuld løn ved eget barns første dags sygdom.
B. Pr. 1. maj 2017 gælder følgende: Medarbejderen har ret til frihed med fuld løn ved barnets første hele sygedag. Xxxxxx gives kun til den ene af barnets for- ældre, og kun indtil anden pasningsmulighed etableres. Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Virksomheden kan kræve dokumentation
– fx i form af tro og loveerklæring. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Barns hospitalsindlæggelse
A. Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med et barn under 14 år.
B. Pr. 1. maj 2017 indrømmes der frihed til medarbejdere, når det er nødven- digt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
C. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
D. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitals- indlæggelsen.
3. Børneomsorgsdage
A. Pr. 1. maj 2017 har medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet ret til at holde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
B. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
C. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto, jf. § 4.
Parterne er enige om, at reglen om børneomsorgsdage, bortset fra anciennitetskra- vet, gælder for den samme personkreds, der har ret til at holde barns første sygedag.
§ 11 TILLIDSREPRÆSENTANTBESTEMMELSER
1. Hvor kan en tillidsrepræsentant vælges?
De i virksomheden beskæftigede optikere og optometrister har ret til at vælge en tillidsrepræsentant for hvert af Serviceforbundet – Urmagerne og Optiker- nes afdelingsområder, dog højst 5, der som sådan er deres talsmand over for
virksomhedens ledelse. Flere afdelingsområder har ret til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant.
2. Valg af tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges mellem de optikere og optometrister, der har været ansat mindst 2 år i virksomheden. Hvis sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal med de optikere/optometrister, der har arbejdet der længst. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Serviceforbundet/Service- forbundet – Urmagerne og Optikerne og meddelt Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentantens afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og det er en selvfølge, at den omstændighed, at en optiker eller en optometrist fungerer
som tillidsrepræsentant, ingensinde må give anledning til afskedigelse, eller til at dennes stilling forringes.
Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved fagretlig behandling, er virksomheden udover løn for varslingsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 1/2 års løn.
Spørgsmålet om berettigelsen af tillidsrepræsentantens afskedigelse og størrel- sen af den eventuelt tilkomne erstatning afgøres endeligt ved fagretlig behand- ling. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.
En funktionær eller funktionærlignende ansat, der ophører med at være til- lidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over den ansattes individuelle varsel, hvis den ansatte opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter, der opsiges efter den
1. maj 2o17.
4. Tillidsrepræsentantens opgaver
Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde og fremme et roligt samarbejde med virksomheden.
Når en eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger, enten fordi de føler sig forurettede, eller af andre grunde ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at frembringe deres klager eller henstillinger for virksomhedens ledelse. Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet med virksomhedens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentanten og dennes kollegaers pligt at fortsætte arbejdet, indtil sagen er blevet organisationsmæssigt behandlet.
Udførelsen af det tillidsrepræsentanten påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsrepræsentantens arbejde, og såfremt tillidsrepræsentanten – for at opfylde sine pligter – må forlade sit arbej- de, må dette kun ske efter forudgående aftale med virksomheden eller dennes stedfortræder.
Den tid, der i denne forbindelse måtte blive brugt, godskrives afdelingens lønbæ- rende timer.
Det er aftalt, at tillidsrepræsentanterne vælger en fælles repræsentant til at vare- tage dialogen mellem den daglige ledelse og optikerne/optometristerne.
5. Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Tillidsrepræsentanter valgt i henhold til afsnit 2 vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en 1/4 pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efter- følgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil fra
4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 8.000. Pr. 1. april 2017 udgør vederlaget 9.000 kr.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer vil fra
4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 15.000. Pr. 1. april 2017 udgør vederlaget 16.500 kr.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil fra 4. kvartal modtage et årligt vederlag på kr. 30.000. Pr. 1. april 2017 udgør vederlaget 33.000 kr.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentan- ten, modregnes dette i ovenstående vederlag.
§ 12 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
1. Efter- og videreuddannelse
Medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til op til 1 uges frihed med løn pr. kalenderår til at deltage i efter- og videreuddannelse, som er godkendt af og optegnet på en positivliste udarbejdet af Optikernes Kompetenceudviklingsfond.
Medarbejderen kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om tilskud til dækning af de til efter- og videreuddannelsen tilhørende udgifter til transport og kursusafgift. Virksomheden kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om refusion af lønudgifter, som er afholdt i forbindelse med medarbejderens efter- og videreuddannelse. Bestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer herfor, jf. § 13, stk. 1, litra C, 2. dot.
Bestemmelsen gælder ikke for professionsbachelorstuderende.
Såfremt det på et senere tidspunkt måtte blive muligt at opnå offentligt tilskud til efteruddannelse, forpligter parterne sig til at optage forhandlinger med henblik på at drøfte virksomhedens eventuelle forpligtelse til at supplere kursusgodtgørelse fra staten op til fuld løn i en nærmere aftalt periode.
2. Uddannelse i opsigelsesperioden
Med virkning fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som opsiges på grund af om- struktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til en uges frihed uden løn i opsigelsesperioden til efter- eller videreuddan- nelse, som er godkendt af og optegnet på en positivliste udarbejdet af Optikernes Kompetenceudviklingsfond.
Medarbejderen kan søge Optikernes Kompetenceudviklingsfond om tilskud til dækning af de til efter- og videreuddannelsen tilhørende udgifter til transport, kursusafgift og evt. løntab.
Bestemmelsen gælder ikke for professionsbachelorstuderende.
§ 13 OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
1. Optikernes Kompetenceudviklingsfond
A. Der er mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Servicefor- bundet – Urmagerne og Optikerne etableret en uddannelses-, kompetence- og samarbejdsfond for optikere og optometrister.
Fondens formål er:
• at fremme virksomhedens samlede kompetencer og medarbejdernes fag- lige kvalifikationer samt medvirke til medarbejdernes fortsatte personlige udvikling,
• at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer i det tradi- tionelle uddannelsessystem,
• at udvikle efter- og videreuddannelse i optometri for fagets udøvere,
• at give tilskud til kursusafgift og løn i forbindelse med ovennævnte kurser samt fagligt beslægtede kurser,
• at afholde faglige konferencer inden for optometri,
• at afholde seminarer og foredrag med fokus på optikerfaget,
• at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter.
B. Fonden er et sameje mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbun- det/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, som administrerer de efter litra d indbetalte bidrag. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf de 3 udpeges af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3 af Serviceforbundet/ Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne. Formanden for bestyrelsen vælges for en periode på 1 år, og formandskabet går på skift mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne
og Optikerne. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter, som Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Opti- kerne har udarbejdet i fællesskab.
Fondens regnskab offentliggøres én gang årligt.
C. Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:
• administration og opkrævning af bidrag samt rimelige administrations- omkostninger,
• retningslinier for uddeling,
• regnskab mv., idet fondens regnskaber skal underkastes revision,
• fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, i det omfang denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter.
D. FINANSIERING
Pr. 1. marts 2017 udgør bidraget i alt 1.217,00 kr. pr. år pr. medarbejder, der er omfattet af overenskomsten. Beløbet reguleres den 1. marts 2018 til kr.
1.292,00.
Indbetaling af bidrag til fonden sker til Serviceforbundet/Serviceforbundet
– Urmagerne og Optikerne, hos hvem fonden har hjemsted.
2. DA/LO Udviklingsfonden
Til DA/LO Udviklingsfonden ydes pr. 1. januar 2015 fra virksomheden 42 øre pr. præsteret arbejdstime.
Med virkning fra første lønningsuge efter 1. januar 2018 hæves bidraget fra arbejdsgiversiden til 45 øre pr. præsteret arbejdstime.
§ 14 AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER
Ved behandling af uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende denne over- enskomsts forståelse henvises til ”Norm for regler for behandling af faglig strid”.
Se nedenstående protokollat om behandling af tvistigheder:
1. Protokollat om behandling af tvistigheder
Hvis en uoverensstemmelse af faglig art eller vedrørende funktionærlov, ferielov, bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i optometri mv. ikke er bilagt lokalt på virksomheden, eventuelt under medvirken af Serviceforbundet/ Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, kan uoverensstemmelsen af hver af parterne indbringes til forhandling under medvirken af Dansk Erhverv Arbejds- giver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne efter nedenstående regler, såfremt der ikke i overenskomsten, i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre regler.
Henvendelse rettes til den modstående organisation. I henvendelsen skal nærmere angives de berørte parter og de forhold, hvorom uoverensstemmelsen drejer sig samt den pågældende sagsbehandler. Sagen skal fremstilles således, at en eventuel afgørelse vil kunne træffes på grundlag af oplysningerne i henven- delsen.
2. Organisationsmøde
Såfremt uoverensstemmelsen ikke kan løses på grundlag af foreliggende oplys- ninger mv., kan hver af organisationerne anmode om afholdelse af et organisati- onsmøde. Tid og sted for forhandlingen skal være aftalt hurtigst muligt og senest 14 dage efter modtagelse af begæring herom, idet mødet skal finde sted senest fire uger efter aftaletidspunktet, medmindre ferie eller særlige forhold gør sig gældende.
Organisationsmødet afholdes på virksomheden, medmindre andet aftales.
I sager af hastende karakter kan møde finde sted i Dansk Erhverv Arbejdsgivers sekretariat.
Der udfærdiges normalt referat af organisationsmødet.
3. Generelle spørgsmål
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne kan i spørgsmål af generel karakter om forståelsen af overenskom- sten anmode om, at der direkte mellem disse overenskomstparter afholdes møde i Dansk Erhverv Arbejdsgivers sekretariat til drøftelse heraf. Et sådan møde skal normalt være afholdt senest 4 uger efter begæring herom.
4. Gyldighedsperiode
Nærværende regler kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel.
§ 15 HOVEDAFTALE
Den senest med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgåede hovedaftale er gældende for nærværende overenskomst.
§ 16 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSTID
Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2017 og er gyldig til den med 3 må- neders varsel opsiges af en af parterne til en 1. marts, dog tidligst til ophør 1. marts 2020.
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om forældreorlov Med henblik på implementering af Rådets direktiv af 3. juni 1996 T(96/34) om rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, gælder følgende:
a. Arbejdsfrihed som følge af force majeure
En medarbejder har ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure i over- ensstemmelse med national praksis, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykker, der gør medarbejderens umiddelbare tilstedeværelse for påtrængende nødvendig.
Bestemmelsen sikrer medarbejderen ret til arbejdsfrihed uden løn som følge af force majeure i de tilfælde, der er omfattet af rammeaftalens artikel 3.
Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af øvrige regler om fravær med løn.
b. Ikrafttræden
Aftalen har virkning fra den 3. juni 1999.
Protokollat om ansættelsesbeviser
Lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodta- geren om vilkårene for ansættelsesforholdet med de ændringer, der følger af lov nr. 1061 af 22. december 1993, er gældende:
1. For ansættelsesforhold indgået efter 1. juli 1993 skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse udlevere en ansættelsesaftale, såfremt ansættelsesforholdet har en varighed på mere end 1 måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.
Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtage- ren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejds- giverens adresse.
3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved an- sættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, fx pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftale der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler ind- gået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
2. Ved ændring af de angivne oplysninger skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringer er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medar- bejderen herom.
Anmærkning:
Hvis en medarbejder ansat før 1. juli 1993 fremsætter ønske om en ansættel- sesaftale, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen udarbej- de en sådan.
3. Med hensyn til manglende overholdelse af oplysningspligten er følgende aftalt:
a. Overenskomstens parter er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter overenskom- stens regler for behandling af faglig strid.
b. Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen efter udløbet af de i stk. 1 og 2 eller de i anmærkningen anførte tidsfrister kan bod/godtgørelse alene pålægges virksomheden, såfremt denne ikke inden for en frist på 15 dage efter anmodning herom fra medarbejderen eller dennes organisation har berigtiget forholdet.
Protokollat om implementering af Rådets direktiv om deltidsarbejde Med henblik på implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS har Synoptik A/S og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne aftalt følgende:
Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, gælder inden for overens- komstens område.
Parterne har i forbindelse med indgåelse af denne implementeringsaftale gen- nemgået deltidsdirektivet og sammenholdt dette med overenskomstens bestem- melser om deltidsarbejde.
Parterne er enige om, at overenskomsten ikke indeholder bestemmelser der stri- der mod direktivet, idet de eventuelle forskelle er begrundet i objektive grunde og forhold indenfor arbejdsområdet.
Aftalen har virkning fra 20. januar 2001.
Protokollat om ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob
Med det formål at fremme det uddannelsesmæssige aspekt og for at sikre, at der i praktikperioderne fokuseres på udvikling af den studerendes kompetencer og faglige kvalifikationer, er overenskomstparterne enige om, at ansættelse i
fritidsjob sideløbende med ansættelsen i praktikperioden bør undgås. Der gælder derfor følgende begrænsninger i adgangen til ansættelse af professionsbachelor- studerende i optometri i fritidsjob:
a. Ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob kan ikke i praktikperioderne finde sted og/eller opretholdes, såfremt ansættelsen er i den samme virksomhed, som udgør praktikstedet.
b. Ansættelse af professionsbachelorstuderende i optometri i fritidsjob kan i samme virksomhed, som udgør praktikstedet alene etableres som tidsbe- grænsede ansættelsesforhold, der automatisk ophører inden påbegyndelsen af en praktikperiode.
Hensigtserklæring om praktikpladser til studerende
Synoptik A/S og Serviceforbundet/Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne er indstillet på at medvirke til at tilvejebringe praktikpladser for studerende i en kommende professionsbacheloruddannelse i optometri i det omfang, der måtte være behov herfor, og når det er foreneligt med Synoptik A/S’s tarv.
Aftale om elektroniske dokumenter
Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådig- hed, fx e-Boks, eller via e-mail.
Lønsedlen kan i det løbende ansættelsesforhold bruges som feriekort. Ved fra- trædelsen udstedes feriekort efter gældende regler.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
Aftale om forståelse af § 2, stk. 1, litra c, 4. til 6. afsnit
Parterne er enige om, at der ikke kan ske opsigelse eller gives anden ansættelses- retlig sanktion begrundet i medarbejderens opsigelse af aftalen i § 2, stk. 1, litra c, 4.-6. afsnit.
Sager herom kan prøves og sanktioneres efter såvel den almindelige lovgivning, herunder funktionærlovens § 2b, som de almindelige fagretlige regler.
Aftale om forståelse af Aftale om arbejdstid for deltidsansatte
Der er enighed om, at nærværende aftale ikke må medføre, at der sker ændringer i øvrige ansattes arbejdstid i strid med deltidsloven.
Der er enighed om, at opsigelse kan ske, såfremt de almindelige ansættelsesretli- ge saglighedskriterier er til stede.
Aftale om seniorordning
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder for medarbejderen.
FRITVALGS LØNKONTO
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til Frit- valgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
PENSIONSBIDRAG
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 6. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.
IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før se- niorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefri- dage, jf. § 8 og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
VALG VEDRØRENDE SENIORORDNING
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. april give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage det kommende ferieår, og i så fald, hvor stor en andel af pen- sionsbidraget, medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal med- arbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde det kommende ferieår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomheden om, der ønskes ændringer for det kommende ferieår.
Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningspe- riode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensions- alder.
Placeringen af seniorfridage sker medmindre andet aftales efter de samme reg- ler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 8.
ANDRE FORMER FOR ARBEJDSTIDSREDUKTION
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejds- tidsreduktion i form af fx længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregnings- grundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således, at medarbejdere tidligst kan holde seniorfridage i ferieåret 2017-2018.
Aftale om professionsbachelorstuderende
Såfremt længden og/eller placeringen af praktikperioderne for professionsbache- lorstuderende ændres, skal overenskomstens § 3, stk. 2, genforhandles mellem parterne. Genforhandling skal ske snarest muligt efter, at parterne er blevet bekendt med eventuelle ændringer, og inden ændrede regler træder i kraft.
Såfremt parterne ved genforhandling ikke kan blive enige, bortfalder overens- komstens § 3, stk. 2, i sin helhed ved ikrafttræden af ændrede regler, og der sker tilbagefald til bestemmelsen i 2014/2017 overenskomstens § 3, stk. 2a. Der
henvises i den forbindelse til overgangsordningen for professionsbachelorstude- rende i 2010/2012 overenskomsten § 3.
Aftale om ændring af arbejdstidsplanperiode
Der kan på den enkelte arbejdsplads indgås en skriftlig lokalaftale med tillidsre- præsentanten om en arbejdstidsplansperiode på mellem 1 og 26 uger. Såfremt der ingen tillidsrepræsentant er på arbejdspladsen, indgås lokalaftalen med Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne.
Det forudsættes, at deltidsansatte, der ønsker flere timer/fuldtid, tilgodeses i forbindelse med indgåelse af lokalaftalen om ændret arbejdstidsplanperiode.
Antallet af friweekends i perioden skal tilpasses forholdsmæssigt i forhold til den aftalte arbejdstidsplanperiode.
Det skal sikres, at lokalaftalen indeholder aftale om opsigelse/genforhandling.
Der er enighed om, at ovennævnte er en forsøgsordning, der alene er gældende i overenskomstperioden. Forsøgsordningen bortfalder således pr. 29. februar 2020. Allerede indgåede lokalaftaler løber dog videre, uanset bortfald af oven- stående, indtil eventuel opsigelse i henhold til lokalaftalens opsigelsesregler.
Aftale om optrapning af Fritvalgs Lønkonto-bidrag
Indfasning af Fritvalgs Lønkonto-bidrag:
A.
Kommende medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, som senest 3 måneder efter indmeldelsen har tiltrådt Optikeroverenskomsten, kan vælge indfasning af Fritvalgs Lønkonto-bidrag på følgende vilkår.
B.
Fritvalgs Lønkonto-bidraget indfases således:
Senest 3 måneder efter indmeldelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, dog med virkning fra den første i en måned, betales 25 pct. af det på dette tidspunkt gæl- dende Fritvalgs Lønkonto-bidrag.
1 år efter indmeldelsen forhøjes Fritvalgs Lønkonto-bidraget til 50 pct. af det på dette tidspunkt gældende Fritvalgs Lønkonto-bidrag.
2 år efter indmeldelsen forhøjes Fritvalgs Lønkonto-bidraget til 75 pct. af det på dette tidspunkt gældende Fritvalgs Lønkonto-bidrag.
3 år efter indmeldelsen forhøjes Fritvalgs Lønkonto-bidraget til det i overens- komsten aftalte aktuelle Fritvalgs Lønkonto-bidrag.
C.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag til Fritvalgs Lønkontoen forhøjes inden for indfasningsperioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til Frit- valgs Lønkontoen til enhver tid indbetales til medarbejdernes Fritvalgs Lønkon- to.
D.
Det præciseres i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med tiltrædelse af overens- komsten, hvorledes indfasningen finder sted.
Synoptik A/S
Lyskær 1
DK-2730 Herlev Telefon 0000 0000
Fax 0000 0000
xxxx@xxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxx.xx
Serviceforbundet
Xxxxxxxxxxx 00
2500 Valby
Telefon 0000 0000 xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Dansk Erhverv Arbejdsgiver Børsen
1217 København K
Telefon 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Urmagerne og Optikerne Telefon 0000 0000 xxx@xxxxxxxxx.xx xxx.xxx.xx