Hør mere i KvægLyt
kvægNNR. 12 Y20. SEPT2024
Xxxxxxxxxx aftaler leverer varen, mener formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg efter at have leveret langt mere ammoniak-reduktion end aftalt med regeringen.
Kvægbrugerne har opnået markante resultater i forbindelse med den frivillige aftale om at redu- cere ammoniakfordampningen fra stald, lager og udbringning, som blev indgået i 2020. Med en målopfyldelse på hele 185 procent har kvægbruget tydeligt demonstreret sin vilje og evne til at bidrage til de miljømæssige målsætninger.
Aftalen, der blev indgået med regeringen og daværende xxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx, havde til formål at reducere ammoniakudledningen ved at sænke indholdet af råprotein i foderet til malkekøer. Målet var at reducere det gennemsnitlige råprote- inindhold fra 170 til 168 gram pr. kg tørstof pr. årsko. Fire år senere viser tallene, at kvægbruget har leveret et gennemsnit på 166,3 gram pr. kg tørstof, hvilket svarer til en opfyldelse, der ligger 85 procent over målet.
Økonomisk gevinst for kvægbrugerne Xxxxxxxxx Xxxx, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, er yderst tilfreds med de opnåede resulta- ter og understreger, at aftalen ikke kun har givet miljømæssige fordele, men også har styrket mange mælkeproducenters økonomi.
"Vi kunne ved aftalens indgåelse se, at det var en målsætning, som vi havde mulighed for at ramme.
Derfor var den fornuftig, selv om baggrunden, de uforholdsmæssigt høje danske reduktionskrav, var et ærgerligt udgangspunkt. Vi kan nu se, at målsæt- ningen er mere end nået for både jersey og stor race," forklarer Xxxxxxxxx Xxxx.
Han tilføjer, at det har krævet en omstilling for mange besætninger, især for dem, der tidligere havde et råproteinindhold på over 17 procent.
"Det har været en omstillingsproces, og mange af de besætninger, der lå på en råproteinprocent på over 17, har selvfølgelig skullet arbejde med at juste- re foderplanerne ind. Men vi kan se, at det generelt giver god mening, og mange er med de aktuelle foderpriser lykkedes med at få god økonomi i at reducere proteinprocenten," siger han.
Frivillige aftaler er en stærk løsning Xxxxxxxxx Xxxx mener også, at kvægbrugets succes er et klart bevis på, at frivillige aftaler kan være en effektiv vej frem.
"Vi vil meget hellere nå i mål med fornuftige, vidensbaserede løsninger, der kan gennemføres på frivillig basis og tilpasses produktionen ude på bedrifterne. Det er langt mere produktivt end at få trukket statslige løsninger ned over hovedet," understreger han.
Webinar 24. september kl. 10.45-12.00
Klimavirkemidler i landbruget
Sådan kommer du i gang
Vil du vide, hvordan du kan reducere udledninger- ne fra din bedrift ved hjælp af klimavirkemidler? Den grønne trepartsaftale fremhæver flere tiltag, der kan hjælpe dig som kvægproducent, såsom optimeret gødskning, foderadditiver, biogas og biokul/pyrolyse. Mange af disse løsninger er allere- de godkendt eller forventes snart at blive det.
SEGES Innovation inviterer til et aktuelt webinar
24. september, hvor eksperter gennemgår virke-
midlerne nævnt i trepartsaftalen. Du får indsigt i deres klimaeffekt, hvordan de fungerer i praksis, og hvad det vil koste at implementere dem på din bedrift.
Webinaret afsluttes med en introduktion til ES- GreenTool Climate – et digitalt værktøj, der hjæl- per dig med at opgøre din bedrifts udledninger.
Inspirationskatalog
til ombygning af stalde på vej
70 pct. af danske kvægstalde lever ikke op til de regler, der træder i kraft i 2034. Et katalog med inspiration til ombygning vil være klar senere på året.
og
Skal jeg gå fra en tre-rækket stald til en
”Med den løsning tyder vores foreløbige
Foruden økonom
der inspira-
e-
to-rækket? Hvad vil det koste at ombygge en
beregninger på, at man kan bibeholde 70 pct.
tionskataloget
så på LCA-beregninger, altså
iberegninger by
stald som min til ungdyr? Eller kan jeg mon undgå at bygge om ved at skifte til jersey?
Spørgsmål som ovenstående florerer givet-
af køerne i de pågældende staldtyper efter 2034,” siger hun og understreger, at der stadig regnes på tallene.
livscyklusberegning af den samle lastning, for udval
ersp
gte scenarier.
de
”I fremtiden vil finansieringsinstit
klimab
de
er,
vis i hovedet på mange mælkeproducenter.
helt sikkert eft
ørge dokumentation
før vi får set os
Så
er
utt
Og mange af dem kan du få svar på i et inspi-
Grundige økonomiberegninger
for klimabelastningen på de projekt
rationskatalog, som en række konsulenter lige
Og det er ikke kun antallet af køer og kvad-
skal finansiere.
om, bliver
nu arbejder på højtryk på.
20 forskellige scenarier
bud
Inspirationskataloget tager udgangspunkt i
ratmeter, der regnes på. For hvert enkelt scenarie er der lavet grundige økonomiske beregninger, fortæller konsulent i virksom- hedsøkonomi Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx,
LCA-beregninger et must,” mener Xxx Xxxx- bryggen Xxxxxxx.
at
ed
Om du kan undgå at bygge om v
St
r konsulent Xxx
ha
skifte til jersey, beskæftiger kataloget sig ikke
10 forskellige kostalde og kommer med mere end 20 forskellige bud på ombygningsscena-
SEGES Innovation.
’’De økonomiske beregninger tager
med. Men det gen Xxxxxxx et
enbryg-
rier. Det fortæller konsulent Xxx Xxxxxxxx- gen Xxxxxxx fra SEGES Innovation, der står i spidsen for arbejdet.
”Det er meningen, at mælkeproducenter kan bruge kataloget til at lade sig inspirere til, hvilke muligheder de ser med deres stald for så derefter at tage fat i deres bygningskonsu- lent for at lave konkrete planer og beregnin- ger,” siger Xxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx
Hun forklarer, at det helt klassiske bud på ombygning er at gå fra tre til to rækker sengebåse, så den løsning er der naturligvis flere bud på i kataloget.
udgangspunkt i modelbesætninger, som repræsenterer gennemsnittet. Xxxxxxxxxx har derfor mulighed for at se, hvilke scenarier der giver mening i forhold til hans bedrift,’’ forklarer Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Og han tilføjer:
”Det er utrolig vigtigt, at man altid tager udgangspunkt i den situation, man selv står i. Der er for eksempel stor forskel på, om man står over for et generationsskifte, eller om man selv skal drive bedriften videre i mange år,” slår økonomikonsulenten fast.
”Da der tidligere var de samme krav
sk
typi
g
i da
lille race, vil det
r
va
der
til
på.
bredden på gangarealerne, uanset om tale om stor eller
g
in
ætn
bes
ikke være en løsning at skifte en
af stor race ud med f.eks. en jerseybesæt- ning. Langt de fleste skal altså ud i om- eller tilbygning, hvis deres stald ikke lever op til 2034-kravene,” lyder hendes vurdering.
VIL DU VIDE MERE:
XXX XXXXXXXXXXX XXXXXXX, XXXX@XXXXX.XX OG XXXXXX XXXXXXX XXXXXXXX, XXXX@XXXXX.XX
Mød bestyrelsen
Intet slår en god
førstehåndsoplevelse
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx fra Landbrug & Fødevarer Kvægs be- styrelsen havde 2.500 gæster til Åbent Landbrug 15. septem- ber. I den anledning har vi stillet ham 5 skarpe spørgsmål.
Foto: Landbrug & Fødevarer
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Køer: 450 jersey
Medarbejdere: 10
Valgt til Landbrug & Fødevarer Kvægs bestyrelse for Mejeriforeningen
Hvorfor bruger du tid på Åbent Landbrug?
”Vi har lige bygget en ny stald, hvor vi synes, vi gør meget for både dyrevelfærd og klima, og det vil vi gerne vise frem. Samtidig er det også en fantastisk oplevelse at give sine ansatte, når de oplever, at der er mange, der interes- serer sig for det, de laver. Vi havde nok 200 tilskuere til malkningen. Det var fantastisk.”
Åbent Landbrug 2024
I alt 85.000 besøgende på 58 bedrifter. 65.770 besøgende på kvægbedrifter, heraf 37 mælkeproducenter og
5 okse-/kalvekødsproducenter.
Inspirationskataloget vil være tilgængeligt på xxxxxxxxxxxxx.xx i slutningen af 2024.
Inspirationskataloget vil indeholde forskel- lige forslag til indretning af stalden, så den lever op til 2034-krav fx med køer, kvier eller kælvningsfaciliteter. Foto: SEGS Innovation.
Gebyr ved gårdslagtning falder formentligt
Fra 1. januar 2025 skal dyrlægekontrol ved slagtning på bedriften bestilles direkte hos Fødevarestyrelsen.
I dag udføres kontrollen af vagtembedsdyrlæger. Det har medført gebyrer på op til 1.598 kr. pr. påbegyndt kvarter. Med Fødevarestyrelsens overtagelse af opga- ven forventes en betydelig reduktion i gebyrsatserne. Fødevareministeren har desuden meldt ud, at der etab- leres en tilskudsordning til reduktion af gebyrerne.
Ændringen medfører desværre også, at bestilling og gennemførsel af slagtning på bedriften skal ske mellem kl. 7.00-17.00 for nødslagtninger og mellem kl. 8.00-
16.00 for planlagt slagtning på bedriften.
Landbrug & Fødevarer arbejder for en større fleksibilitet for, hvornår kontrollen kan gennemføres. På længere sigt arbejdes der for en videobaseret kontrol.
Xxxxxxx xxxxxx branchen op om imagepleje?
Gratis abortundersøgelse hos kvæg
Danmarks status som sygdomsfri for en lang række kvægsygdomme beror på, at der årligt undersøges et tilstrækkeligt antal abortprøver. Fødevarestyrelsen
fortsætter derfor tilbuddet om gratis undersøgelse af abortmateriale i 2024.
Der kan maksimalt indsendes abortmateriale fem gange pr. år fra samme CHR-nummer. Men indsend gerne flere aborterede fostre pr. besætningsproblem, da sandsynligheden for at diagnosticere årsagen er højest, når der indsendes materiale fra flere aborter fra samme udbrud. Der undersøges gratis for brucel- lose og BVD samt neosporose og mykose.
Det er desuden muligt at få undersøgt abortmate- rialet for andre relevante infektioner for egen regning. Aftal nærmere med din praktiserende dyrlæge.
”Til Åbent Landbrug var den lokale landboforening engageret med hjælpere og forplejning, Xxxx havde smagsprøver og stillede med hjælpere, Danish Crown gav pølser, og Landbrug & Fødevarer stod for hele planlægningen og markedsføringen.”
Hvad mener du har særlig god effekt?
”Der er intet, der slår det indtryk, du får, når du oplever noget selv. Når du kan se, lugte og røre ved køerne, som man kan til Åbent Landbrug. Det gælder ikke kun landbrug, måske ville man også få en anden holdning til sko- lelærernes mange ferieuger, hvis man var med i klassen og hørte larmen.”
Hvad kan udfordre det gode forhold mellem et landbrug og lokalsamfundet?
”At det hele er så centreret i dag. Når der er virkelig mange køer på ét sted, vil det bare larme, lugte og fylde mere.”
Gør du yderligere for det gode forhold til lokalsamfundet?
”Børnehaven kommer altid et par gange om året. Vi har også tit besøg af be- boere fra plejehjemmet, frivillige cykler herned med dem i ladcykel, og så kører de en tur ned ad foderbordet. Vi har også altid skoledrenge og -piger ansat.”
Kalvens Dag
2024
19. NOVEMBER
MCH HERNING KONGRESCENTER
Sæt X i kalenderen
Udsættelse svær for kvægbrugere og foderstof
Med udsættelsen af de nye ordninger for metanreducerende foder, er der stor usikkerhed om ordningen, selvom den planlagte ikrafttræden 1. januar 2025 nærmer sig med hastige skridt. Krav og støtteordninger skal følges ad, siger Landbrug & Fødevarer.
Denne jersey-ko på Fyn er blevet fodret med Bovaer i tests foretaget af SEGES Innovation. Planlagt støtteordning til fedt og/eller Bovaer er udskudt efter
indsigelse fra Østrig. Foto: SEGES Innovation
Landbrugsstyrelsen udskyder åbningen af den nye kompensations- og tilskudsordning til metan- reducerende foder.
Den skulle have åbnet d. 3. oktober. Men den
10. september kom der en indsigelse mod ordnin- gen fra et andet EU-medlemsland. I dette tilfælde er det Østrig, der har bragt en indsigelse, fordi de mener, at det kan være ulovlig statsstøtte.
Ordningen er derfor udsat på ubestemt tid.
Ubelejlig forsinkelse
Hos Landbrug & Fødevarer Kvæg er direktør Xxx Xxxxx ærgerlig over udsættelsen. Hverken bekendtgørelsen med det generelle krav om metanreducerende foder eller den med kom-
pensations- og tilskudsordningen er offentliggjort endnu.
”Den stramme tidsplan for denne ordning var
allerede bekymrende, og den er kun blevet forstærket af den forsinkelse, som indsigelsen har medført. For at kvægbrugerne kan overholde de nye regler fra 1. januar 2025, skal de have tid til at anskaffe fodermidler og forberede sig. Og det får de mindre af, jo længere udsættelsen varer,” forklarer hun.
Der er flere årsager til, at problemerne hober sig op.
”Forsinkelsen i implementeringen af EU's Sk- ovrydningsforordning skaber usikkerhed omkring både priser og forsyningssikkerhed for det fedt, som kvægbrugerne skal bruge, hvis de vælger fedt som en del af deres strategi. Det bringer både kvægbrugerne og foderstofindustrien i en meget vanskelig situation, hvis der ikke hurtigt kommer klarhed om betingelserne for metanre- ducerende foder,” understreger Xxx Xxxxx.
Hold overblik over sygeboksen med en journal
Fødevarestyrelsen kontrollerer lige nu syge og tilskadekomne dyr. En journal over sygeboksen hjælper til overblik og beslutninger for det enkelte dyr.
Der kan i kvægbesætninger være behov for et redskab til at bevare overblikket over køer, der går i sygeboks. Det oplever blandt andre dyrlæge Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Ribeegnens Dyrlæger.
”Det gælder både dyr, som er behandlet, og måske særligt dyr, der ikke er i medicinsk
behandling som fx aflastes,” siger Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx.
Lever op til krav
Hun har derfor udviklet en helt enkel journal over sygeboksene i de bedrifter, hun besøger. Her noterer hun diagnosen for hvert dyr, progno- se for helbredelse, behandlingsplan og hvornår dyret skal tilses igen.
”Sygeboksjournalen fungerer som dokumen- tation for, at dyret er vurderet af en dyrlæge, og
at vi har taget stilling til, hvad der skal ske frem- adrettet. På den måde opfylder vi lovkravet om, at dyr i sygeboks skal være tilset af en dyrlæge,” forklarer hun.
Journalen opfylder også et andet vigtigt formål.
”Jeg er meget positiv over det fokus og gode fag- lige diskussioner om forebyggelse, det giver i be- sætningen. Landmanden får en tidsfornemmelse for dyrene i sygeboksen og et overblik over deres prognoser og udvikling. Og det vigtigste er, at svage og syge dyr, der ikke kan klare sig i holdet, altid flyttes til i sygeboksen,” fortæller hun.
Hvis landmanden selv fører journalen med fx dato for indsættelse, temperatur og hvordan dyret er håndteret, gælder kravet om, at dyr i sygeboks skal tilses af en dyrlæge fortsat.
kvægNYT udgives af Landbrug & Fødevarer, Xxxx Xxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxx N, x00 0000 0000 • ANSV. REDAKTØR: Xxx Xxxxx, xxx@xx.xx FOTO: (Hvor ikke andet er nævnt) LandbrugsMedierne • ANNONCESALG: Xxxxxx Xxxxxxxx, xxxx@xxxxx.xx • ABONNEMENT/ADRESSE- ÆNDRINGER: Xxx Xxxxxxxxx, 8740 5079, xxx@xxxxx.xx • Indholdet af kvægNYT må gengives med kildeangivelse. Reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarers holdning til de annoncerede produkter XXXX 0000-0000 (tryk) ISSN 1904-5212 (web).