Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
KEN nr 10421 af 25/02/2015 (Gældende)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder afskedigelse ej medhold
Ministerium: Social og Boligministeriet
Journalnummer: 2014681017267
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold
J. nr. 2014-6810-17267
En operasolist fik ikke fornyet sin ansættelse, da hun havde nået den overenskomstmæssigt aftalte afgangsalder på 56 år. Nævnet fandt, at den fastsatte aldersgrænse var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en operasolist på 56 år ikke fik forlænget sin ansættelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke fik tilbud om yderligere ansættelse som operasolist hos indklagede.
Sagsfremstilling
Klager blev i 1988 ansat som operasolist hos indklagede. Klager var ansat i tidsbegrænsede ansættelser på to år. Der var dog tale om en ansættelse på tre år fra 2008 til 2011.
Ved den seneste ansættelsesaftale af 10. juni 2011 blev xxxxxx ansat i en tidsbegrænset periode fra den 1. august 2011 til den 31. juli 2013, det vil sige en tidsbegrænset ansættelse på to år.
Ansættelsen skete ved individuel aftale. For de forhold, der ikke udtrykkeligt var aftalt i aftalen, henvistes til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst for indklagedes kunstneriske personale samt protokol- lat mellem indklagede og Dansk Skuespillerforbund for skuespillere og operasangere med videre.
Det fremgik af ansættelsesaftalen, at der gjaldt særlige varslingsregler, såfremt indklagede eller klager ikke ønskede at forlænge kontrakten om midlertidig sæsonansættelse. Disse regler fremgik af det nævnte protokollat.
Indklagede meddelte i brev af 1. maj 2013 til klager følgende:
"Jeg skal herved meddele dig at du, i henhold til Protokollat mellem [indklagede] og Dansk Skuespiller- forbund for skuespillere og operasangere, pensioneres på grund af alder pr. 31. juli 2013.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig for din store indsats gennem din mangeårige ansættelse på teateret. Det har været en stor glæde at lære dig at kende på teatret - som en dygtig operasanger, men også som en vellidt og dejlig kollega, der virkelig har betydet noget for vores arbejdsplads. Jeg ønsker dig alt godt fremover."
Der er fremlagt Fællesoverenskomst for [indklagede] omfattende kunstnerisk personale (2008). Det fremgår heraf blandt andet, at:
"§ 3. Ansættelsesformer
Stk. 1. Ansættelse kan ske eller aftalens almindelige bestemmelser på en af følgende måder:
a) ikke tidsbegrænset (fastansættelse)
b) for en tidsbegrænset periode.
Stk. 2. Ved en fastansættelse kan der fastsættes en prøvetid. Reglerne herom er fastsat i protokollat for de enkelte kunstnergrupper.
Stk. 3. Ansættelse af skuespillere og operasolister kan i ganske særlige tilfælde ske på individuelle kontrakter. Hvis ikke andet er aftalt mellem Dansk Skuespillerforbund og [indklagede], finder fællesover- enskomstens bestemmelser anvendelse. En aftale om ansættelse på individuel kontrakt skal bl.a. indehol- de bestemmelse om, hvorvidt ansættelsesforholdet ophører ved kontraktens udløb eller om pågældende overgår til fastansættelse efter fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser."
Der er også fremlagt Protokollat til Fællesoverenskomst for [indklagedes] kunstneriske personale (skue- spillere og operasangere samt dansere ... ) (2008). Det fremgår heraf blandt andet, at:
"15. Midlertidig ansættelse
Såfremt teatret ikke ønsker at forlænge kontrakten for midlertidigt sæsonansatte operasolister på indi- viduelle vilkår, skal teatret senest den 15. november meddele disse, at deres kontrakt ved sæsonens udløb ikke vil blive forlænget. Den samme forpligtelse over for teatret, dog inden den 15. december, påhviler de operasolister, der ikke ønsker deres midlertidige ansættelseskontrakt forlænget. For så vidt an-går skuespillere på sæsonkontrakter, gælder samme regel, dog er den gensidige meddelelsesfrist 15. december.
16. Opsigelse
Opsigelsesvarslet for skuespillere/operasangere er fra teatrets side 13 måneder til en 31. juli, dog gælder fællesoverenskomstens § 27, stk. 2, ved bevillingsmangel.
For skuespillerens/operasangerens vedkommende 10 måneder til en 31. juli.
17. Afgangsalder
a. Afgangsalderen for skuespillere er 70 år og for operasangere 56 år.
b. Ansættelsen ophører uden opsigelse til førstkommende 31. juli efter den pågældende opnår den under litra a nævnte afgangsalder.
c. Afgangsalderen for den enkelte operasolist vil dog efter aftale mellem teatret og den pågældende kunne udskydes til senest 60 år."
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun blev udsat for ulovlig forskelsbehandling, da hun blev afskediget fra ansættelsen som operasolist hos indklagede. Klager blev ved afskedigelsen behandlet ringere som følge af hendes alder end andre yngre operasolister, der også var ansat hos indklagede og omfattet af fællesover- enskomsten.
Klager gør også gældende, at hun som følge af forskelsbehandlingen har ret til godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Klager henviser til, at hun var tidsbegrænset ansat i en periode på to år, således at ansættelsen automatisk ophørte ved udgangen af den måned, hvor hun fyldte 56 år. Forud for den sidste tidsbegrænsede ansættel- se var klagers ansættelser tidsbegrænsede til tre år. At kontrakten forud for den manglende forlængelse var på tre år mod de sædvanlige to år indikerer netop, at det alene var klagers alder, der har været afgørende for afskedigelsen/den manglende forlængelse. Ved udformning af en kontrakt på tre år var der således ikke behov for at udarbejde en yderligere kontrakt på et enkelt år i perioden 2010 til 2011.
Den manglende forlængelse af klagers kontrakt er at sidestille med en afskedigelse, idet klager gennem 25 år har haft et uafbrudt ansættelsesforhold hos indklagede.
Indklagede oplyste i afskedigelsesbrevet, at pensioneringen var en følge af klagers alder. Der er således tale om direkte forskelsbehandling, og
der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Indklagede skal herefter godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i klagers alder, eller at bestemmel- sen i protokollatets punkt 17a er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål.
Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at det var på grund af indklagedes økonomi, at netop klager skulle afskediges. Betragtningen om økonomi er efter klagers opfattelse en efterrationalisering.
Klager bestrider ikke, at operasangeres stemmer ændrer sig i takt med alderen, men det bestrides, at dette sker for alle operasangere, når de fylder 56 år.
Med den fastsatte aldersgrænse er indklagede ikke forpligtet til at foretage en konkret vurdering af den pågældende solists stemme. Indklagede har angivet, at stemmen ofte ændrer sig markant og mister styrke, når sangeren bliver 50-55 år. Hertil bemærker klager, at det ikke er alle stemmer, der ændrer sig, når pågældende operasolist bliver 50-55 år.
Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for, at klagers kontrakt ikke blev forlænget, fordi hendes stemme havde ændret sig så markant, at hun ikke kunne fortsætte i sin ansættelse hos indklagede.
Klager er fortsat erhvervsaktiv, og hun optræder som operasolist over hele verden. Klager har efter sin fratræden hos indklagede haft adskillige koncerter i ind- og udland. Hun har været solist ved musikfesti- valer og afholdt masterclasses. Hun har desuden været med i en turnéforestilling for indklagede. Hun har i løbet af foråret 2015 to store engagementer, som er på højde med niveauet hos indklagede.
En pensionsordning på 26 procent kan efter klagers opfattelse ikke retfærdiggøre forskelsbehandling på grund af alder.
Indklagede afviser, at klager i forbindelse med sin fratræden fra stillingen som operasolist blev udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.
Klager blev ikke afskediget fra stillingen som operasolist, idet hendes ansættelse udløb den 31. juli 2013.
På nær kontrakten for 2008-2011 har alle klagers kontrakter været to-årige. Hertil kommer, at operasoli- sternes kontrakter altid udløber til ud-
gangen af en teatersæson, det vil sige den 31. juli. Der var derfor intet usædvanligt ved klagers ansættel- seskontrakt på to år.
Brevet af 1. maj 2013 var ikke et afskedigelsesbrev, men en konstatering af, at klager havde nået pensionsalderen. Xxxxxx var dog først og fremmest et udtryk for, at man fra indklagedes side takkede klager for hendes mangeårige indsats på teatret. Brevet har ikke noget retligt indhold og kan ikke bruges til at vende bevisbyrden i forskelsbehandlingsloven.
Spørgsmålet i sagen er efter klagers opfattelse alene, om den manglende forlængelse af klagers ansættelse var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. En eventuel godtgørelse vil derfor skulle være væsentligt mindre end påstået af klager.
Indklagede overvejede om klagers ansættelse skulle forlænges frem til det 60. år, hvilket overenskomsten giver mulighed for. Indklagede lagde ved disse overvejelser stor vægt på, at teatret var i en økonomisk situation, som medførte store besparelser. Alle kontraktforlængelser blev derfor overvejet grundigt.
Den økonomiske situation medførte, at operakoret blev reduceret fra 60 til 40 faste sangere. Der var også flere andre sopraner i operasolistensemblet, der kunne varetage de samme roller, som klager kunne. Der var derfor ikke ud fra en kunstnerisk vurdering grundlag for at forlænge klagers ansættelse. Indklagede har i øvrigt ikke nyansat sopraner efter, at klagers ansættelse ophørte.
Indklagede gør i øvrigt gældende, at den lavere pligtige afgangsalder for operasolister er lovlig.
Det forhold, at der er fastsat en lavere afgangsalder for operasolister, er ikke usædvanligt i forhold til de øvrige kunstnergrupper hos indklagede. Balletdansere pensioneres således som 40-årige, kapelmusikere som 63-årige og operasangere i koret som 56-årige.
Baggrunden for de lavere pligtige afgangsaldre er forskellig, men er alle funderet i fysiske forhold.
For balletdansernes vedkommende skyldes den lavere afgangsalder, at dansernes kroppe, ligesom elite- sportsudøveres, er slidte - oftest i ryg og knæ - når de når 40-årsalderen.
Kapelmusikere er også udsat for betydelige fysiske belastninger og udvikler ofte arbejdsrelaterede skader, hvilket retfærdiggør en afgangsalder på 63 år. Folketingets Ombudsmand har tidligere truffet afgørelse om
påstået aldersdiskrimination af en musiker i et symfoniorkester, der blev afskediget som 63-årig. Om- budsmanden fandt ud fra en samlet vurdering, at den lavere pligtige afgangsalder kunne opretholdes.
For operasolister og operasangere i operakoret er baggrunden for den lavere pligtige afgangsalder på 56 år ikke de fysiske belastninger på bevægeapparatet, selv om nogle roller kan være meget fysisk belastende. Årsagen til den lavere pligtige afgangsalder er, at stemmen ændrer sig, når sangerne bliver ældre. Dette gælder først og fremmest de lyse stemmegrupper, herunder sopraner som klager, der ofte ændrer sig markant og mister styrke, når sangeren bliver 50-55 år. Sangere i de dybere stemmegrupper har ofte en længere "holdbarhed", men kan sjældent fortsætte længere, end til de fylder 60 år.
Det er ikke noget særligt, at indklagede har en lavere pligtig afgangsalder for sangere. Dette gælder også andre sangensembler. De øvrige nordiske lande har således en afgangsalder på mellem 52 år og 56 år.
Den lavere pligtige afgangsalder er således begrundet i fysiske og kunstneriske årsager, idet operasanger- nes stemmer ændrer sig markant, når de bliver ældre.
Det er ikke et krav for at opretholde en lavere pligtig afgangsalder at alle, der når den pågældende alder, er ude af stand til at varetage jobbet. Det afgørende for at opretholde den lavere pligtige afgangsalder er, at det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og at midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. Dette er tilfældet for den pligtige aftalte afgangsalder for operasolister, som indklagede har aftalt med Dansk Skuespillerforening. Dette bestyrkes af, at de øvrige skandinaviske lande har tilsvarende eller lavere afgangsalder for operasolister.
Den lavere pligtige afgangsalder for operasolister er kombineret med pensionsordninger, der opvejer den kortere erhvervskarriere. Operasolisterne hos indklagede modtager et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 26 procent af lønnen, hvilket er usædvanligt højt sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked. Der er således tale om et sammenhængende system, hvor der er taget højde for de gener, som den lavere pligtige afgangsalder medfører.
Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis afgangsalderen for operasolister ophæves, idet ensemblets alders- mæssige balance vil blive forrykket, og indklagede vil være nødsaget til at lade ældre solister spille roller, der er beregnet til meget yngre solister. Det er således rollerne i de opførte operaer, der er bestemmende for, hvilken aldersgruppe solisterne ideelt skal være i. Dette er en særlig omstændighed for operasolister.
Den pligtige afgangsalder betyder samtidig, at yngre operasangere får bedre mulighed for at indtræde tidligt i solistensemblet. Jobmulighederne for nyuddannede operasangere er små, men den tidligere pensionsalder gør udskiftningen større, end hvis solisterne først blev pensionerede som 70-årige.
Et alternativ til den pligtige afgangsalder for operasolister vil være, at der i højere grad skal anvendes afskedigelser. Det vil efter indklagedes opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, at solister, der har haft en glorværdig karriere, skal afskediges, fordi de på grund af alder ikke længere har det nødvendige kunstneriske niveau.
Indklagede og Dansk Skuespillerforbund har ved gensidig aftale fundet, at 56 år er en passende pensions- alder for operasolister. Skuespillerforbundet har på intet tidspunkt stillet krav om, at pensionsalderen for operasolister skulle hæves.
Det er udokumenteret, at klager efter sin fratrædelse har optrådt som operasolist ved operahuse på niveau med indklagede.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på alder ved ansættelse og afskedigelse med videre.
Forbuddet mod forskelsbehandling er ikke til hinder for opretholdelse af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der er mellem indklagede og Dansk Skuespillerforbund indgået overenskomst om, at en række personale- grupper skal fratræde, når de opnår en
bestemt alder. Således skal operasangere fratræde til den førstkommende 31. juli efter, at vedkommende bliver 56 år.
Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at vilkåret om pligtmæssig fratræden for operasangere ved det fyldte 56. år er aftalt, idet operasangeres stemmer ændrer sig, når de bliver ældre. Særligt for sangerne med de lyse stemmer, herunder klager, ændrer stemmen sig, når de bliver omkring 50-55 år. Det lægges i overensstemmelse med indklagedes oplysninger til grund, at tilsvarende udenlandske sangerensembler har lignende aldersgrænser for pligtmæssig fratræden. Vilkåret indebærer en vis aldersspredning blandt operasangerne, der sikrer, at de forskellige roller kan besættes af solister med en til rollen passende alder. Endelig sikrer vilkåret, at solisterne får en værdig afslutning på deres kunstneriske karriere, idet de med vilkåret undgår, at de muligt skal igennem en afskedigelsesproces, fordi de ikke længere lever op til det nødvendige kunstneriske niveau.
Nævnet finder, at den i punkt 17 i protokollatet til fællesoverenskomsten fastsatte aldersgrænse for operasangeres fratræden er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret.
Nævnet finder endvidere ikke, at midlerne til at opnå målet er uproportionale.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
<2014-6810-17267>