SET OG OVERSET.

UNGE KVINDER MED INDVANDRERBAGGRUND I DANMARK

Ph. D. Afhandling ved Ph. D stipendiat Xxxxxxx Xxx ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID

Institut 4, Aalborg Universitet

INDHOLDSFORTEGNELSE: Del 1: MARKERINGER

1. KAPITEL. INDLE DENDE s..ide 5

TEORETISKE OG ANALYTISKE PERSPEKTIVER « « « « « s«id e «9

FØLELSEN AF SIG SELV « « « « « « « « « « « « si«d e 1«2 ANDEN FORSKNING PÅ DETTE FELT « « « « « «« «« «« s«id e «1 9 PROBLEMFORMULERING « « « « « « « « «« «« «« «s« id e««2 9

2. KAPITEL. TEORETISKE TILGANGE s..ide 31

POSTSTRUKTURALISME T±EORIER OM DISKURSER.? side 33

XXXXXXX OG DE ANDRE FORMER FOR BETYDNIN G« « « « « « V L KONSTRUKTION AF IDENTITET « « « « « « « « « « « « « « « IDENTIFIKATIONENS PROBLEM « « « « « « « « « « « « « « «

. 5 2 3 3 ( 1 6 2 0 ´ «. 2« /« / « ( «. «7 «, « « 7 ( 7

DEN MIMETISKE EVNE OG DEN KULTURELLE NATURLIGHED « V L G H

MAJORITETENS BILLEDER « « « « « « «« «« «« « « « « «

( 7 1 , ) , & ( 5 ( 7 2 * « «´ « « « «, $« « , « 6 V ( L5 STILEN GØR FORSKEL « « « « « « « « « « « « « « « « « «

KONSTRUKTIONEN AF KØN « « « « « « « « « « « « « « « «

AT VÆRE ER AT VÆRE SE T « « « « « « « « « « « si«d e 6«3 « « «

3. KAPITEL. METODER OG UDFØRELSER. side 67

1 $ 5 5 $ 7 , 9 ( 5 . ( 1 ' ( / 6 ( « « « « « « «

) 2 5 6 . ( 5 ( 1 6 2 0 ) 2 5 7 • / / ( 5 « «

7 2 ) 2 5 0 ( 5 ) 2 5 $ 1 $ / < 6 ( « « «

. 9 $ / , 7 ( 7 6 . 5 , 7 ( 5 , ( 5 « « « « « « « «

5 ( 6 3 2 1 ' ( 1 7 « ( « 5 « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

7 2 6 / $ * 6 , 1 7 ( 5 9 , ( : 6 « « « « « «

7 ( 0 $ ( 5 ) 2 5 * 5 8 3 3 ( , 1 7 ( 5 9 , (

7 ( 0 $ ( 5 ) 2 5 , 1 ' , 9 , ' 8 ( / / ( , 1

0 $ 7 ( 5 , $ / ( 7 6 ) 2 5 0 « « « « « « « « «

$ 1 $ / < 6 ( 1 « « « « « « « « « « « « e«8 5« « « «

Del 2: I DANMARK. M DER MED FREMMEDE OG FREMMEDHED

4. KAPITEL. TILSL RING OG FREMVISNING side 88

KROPPE OG K N I OFFENTLIGHEDENS BILLEDER

´ ' ( 1 / « 9« ( « 1 « ' « ( « « « « « « ´ « « « « « « « «

XXXXXXX PÅ KROPPEN « « « « « « « « « « « « « « « « « «

KONNOTATIONER « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

TENDENSER « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

MIMETISK BETRAGTNING « « « « « « « « « « « « « « « « «

0 ( / / ( 0 6 7 < . . ( « « ´ « 6 « ( « « « 9« , « « « 5

OMKRING XXXX XXXXX « « « « « « «« «« «« « « « « « «

´ ' ( 1 0 8 6 / , «0 «6 «. «( « «. «9 «, « « ( « « « « «

HOVEDPERSONEN « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

DEN INTELLIGENTE DATTER « « « « « « « « « « « « « « « «

´ + ( / / , * . 5 , « * « « 2 « 0 « « %« «$ «5 «( « «5 «‘ «9 «(

5. KAPITEL. ERFARINGER MED FREMMEDHED s.ide 113

´ 6 ( 5 ' 8 % , 1 / $ ' ( 1 + ( 5 " ´ 1

KNYTTER SIG IND I HVERDAGEN « « « « « « « « « « « « « «

´ 3 $ 6 3 c ' ( , ( * ‘ 5 ( 7 ( /

OM AT FØLE SIG FYSISK TRUET E±LLER EJ « « « « « « « « «

´6 2 0 ( 1 % 2 0 % ( + 9 ( 5« « * $ 1 * ´

´ ' ( 5 ( 5 0 $ 1 * ( ' ( 5 ( 6 3 ( . 7 ( INDVANDRERE « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

1 c 5 + 8 ' ) $ 5 9 ( 1 * ‘ 5 ) 2 5 6 ( /

2 0 , . . ( $ 7 9 , / / ( « «9 «• .s«id e «1 2 9 ( 1 OPSAMLENDE « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

DEL 3. KVINDELIGE POSITIONER MELLEM TRADITIONALITET OG POSTTRADITIONALITET

6. KAPITEL. HVAD MÆNDENE SER. side 138

SPØRGSMÅLET OM RESPEKTENS GENSIDIGHED « « « « « « V

NYDELSE OG KONTROL « « « « « « « « « « « « « « « « «

NYDELSENS DILEMMAER « « « « « « « « « « « « « « « « POSITIONENS USIKKERHED « « « « « « « « « « « « « « « « FAMILIEN GØR EN FORSKEL « « « « « « « « « « « « « « « « OM AT BLIVE EN LUDER « « « « « « « « « « « « « « V L G OFFENTLIGE RUM: BEVÆGELSESFRIHED OG TRYGHED...? side 156

´ ' ( 5 ( 6 3 ( 7 N±Å( R5M A(N H5 AR ( ( 1 0 ( * ( 7 ´

TØRKLÆDE PÅ « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

ET SAMMENDRAG « « « « « « « « « « « « « « « « « « « EN BINÆR KVINDELIGHED: LUDEREN OG DEN ÆRBARE

KVINDE « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

POSTTRADITIONELLE ANSATSER « « « « « « « « « « « « «

7. KAPITEL. I MØDRENES ØJNE side 166

ADSKILTE RUM - MELLEM MÆND OG KVINDER « « « « « « « V L G

TRYGHEDENS DILEMMA « « « « « « « « « « « « « « « « «

RYGTER OG BEBREJDELSE R « « « « « « « « « « « « « « « « AF HENSYN TIL FORÆLDRENE « « « « « « « « « « « « « « «

´ ) $ 0 , / , ( 1 6 ' 5 ( 1 * ´ " ( / / ( 5 ( TRADITIONEL RAMME?.....................................................................side 178

SPRÆKKERNE E±N OPSUMMERING « « « « « « « « « « « «

DEL 4. OFFENTLIGE OG PRIVATE POSITIONER. NU OG I FREMTIDEN

8. KAPITEL. UDDANNELSE OG ARBEJDE side718

) 2 5 6 . ( / 2 * ´ 6 $ «0 «0 «( «+ «( « ´ « « , ) DEN INSTITUTIONELLE BLINDHED. EN CASE « « « « « « « «

o AT VÆRE EN AF GRUPPEN « « « « « « « « « « « « « «

o KØNSFORSKELLE FINDES « « « « « « « « « « « « « «

o NÅR FORSKELLENE ER USYNLIGE ER DET MERE PERSONLIGT? side 197

o OM AT FORSØGE AT FORLADE RUMMET « « « « « « « V

o NÅR DEN UNDERLEGNE POSITION FORMALISERE S« « V L G H

o DEN STILLE PIGE « « « « « « « « « « « « « « « « « UDDANNELSE OG ARBEJDE N±U OG I FREMTIDEN « « « « « V L

9. KAPITEL. PARFORHOLD OG ÆGTESKAB s..ide 211

SELVBESTEMMELSE OG OVERVÅGNING « « « « « « « « « « V

FORHOLDET TIL FORÆLDRENET: ILPASNING, LOYALITET OG

TOLERENCE « « « « « « « « « « « «« «« «« «« «« «« V PÅVIRKNINGER OG LYST: OM AT HAVE SEX O±G UNDRE SIG..side 222 FORHOLDET TIL MÆNDENE:MISTILLID OG AFHÆNGIGHED « V L G H FÆDRE OG DØTRE: OM AT ØNSKE SIG EN ANDEN SLAGS MAN D« USKYLD E±LLER ANDRE FORMER FOR ORDENTLIGHE D « « V L G FORÆLDRE: FORSKELLIGE MÅDER AT TACKLE UENIGHED « V L G H FORHÅBNINGEN OM EN ANDEN RELATION- OG ANDRE POSITIONER

« « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « « «

DEL 4. KROPPE I MANGE RUM

10. KAPITEL. OM PASSENDE FREMTONINGER. side 244

FORSKELLIGE RUM F±ORSKELLIGT TØJ « « « « « « « « « NORMALITETEN, TØRKLÆDET OG MODEN « « « « « « « « V DEN KYSKE, MUSLIMSKE KVINDELIGHED « « « « « « « « V

' ( 1 6 ( . 6 8 $ / , 6 ( 5 ( ' ( . 9 , 1 ' ( / , KVINDELIGHEDSHYBRIDER « « « « « « « « « « de«2 6«1 « « « V POSTTRADITIONEL PÅKLÆDNING?...............................................side 264

UDSEENDET SOM SOCIALITETENS VÆ V « « « « « « « « « V

ENGLISH SUMMARY side 267

DANSK SAMMENFATNING side 271

LITTERATURLISTE sde 275

BILAG 1: ILLUSTRATIONER TIL KAPITEL 4 « « « « « « « « « « « « « « « V

Tak

Mange har på forskellig vis bidraget til at dette forskningsprojekt blev gennemført og jeg er meget taknemlig for al den inspiration, opmuntring og viden jeg har fået fra mine omigvelser. En særlig tak skal lyde til min vejleder professor Xxxxxx Xxxxxx, som både med sin viden, sin sparring og sin tålmodighed har været meget givende og inspirerende for mit arbejde.

Jeg er dybt taknemlig og fantastisk glad for den velvilje mine resopndenter har vist mig. Det er et stort privilegium at høre jeres fortællinger ogjeg håber I finder at jeg har behandlet dem ordentligt.

Endelig vil jeg takke for al den hjælp, opmuntring og overbærenhed min familie og mine venner har udvist undervejs. Her vil jeg nævne Xxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxx som påtog sig det enorme arbejde med at læse korrektur, samt min partner Xxxxxxxx Xxxxxx og min søn Xxxx Xxxx Xxx som måtte trækkes med projektet i hverdage.n

DEL 1: MARKERINGER

1. KAPITEL. INDLEDENDE

Hvordan oplever unge kvindelige indvandrere deres situation i Danmark? Hvordan forst r de deres position i samfundet? Hvordan h nger deres hverdag sammen i praksis?

Spłrgsm lene udgłr de overordnede spłrgsm l for det forskningsprojekt som n rv rende afhandling vil pr sentere. De giver et indtryk af projektets bestr belse, de rummer implicitte foruds tninger, og de angiver centrale begreber. Projektet er i vid udstr kning baseret p et empirisk materiale: Semistrukturerede, kvalitative interviews med unge kvinder, og tekst- og billedmateriale fra den danske presse. Det er imidlertid ogs pr get af en bestemt teoretisk og analytisk bestr belse.

Hvad er en indvandrer? Som udgangspunkt defineres en indvandrer i dette projekt som en person der enten selv er, eller hvis for ldre er, vandret fra et land til et andet, hvor man har bosat sig. Vores sprog rummer for łjeblikket mange ord som kan knyttes til personer der falder inden for

G H Q Q H G H I L Q L W L R Q 1 R

ret

som udgr nsende eller misvisende af dem de knyttes til. Jeg v lger overordnet at bruge ben vnelsen indvandrer som defineret ovenfor, og h vder at mange af dem der udn vnes af de andre begreber, falder ind under denne definition. Jeg l gger v gt p handlingen der g r forud for den aktuelle tilstedev relse i det danske samfund. Nogle er vandret ind. Denne v gtning er ogs problematisk. Hvorfor knytte denne betegnelse til mennesker som faktisk ikke er vandret nogen steder; det var deres for ldre der gjorde det? S dan spurgte en af mine respondenter. Da jeg, som jeg

V H Q H U H Y L O X G I R O G H

indvandrerbegrebet valgt som det mindst ringe. Fordi 16 ud af 20 respondenter med indvandrerbaggrund i dette projekt faktisk er fłrstegenerationsindvandrere. Og endelig fordi det p sin vis falder i tr d med grundl ggende begrebsdannelser for projektet, som ogs ligger implicit i det fłrste spłrgsm l: menneskers oplevelser er situerede. De tager form i kraft af en specifik, kropslig tilstedev relse i bestemte rumlige socialiteter og bestemte samfund. Projektet her bygger blandt andet p den

antagelse, at det at vandre ind i det samme samfund giver forskellige mennesker sammenlignelige oplevelser.

Samtidig ligger der i projektets afgr nsning en formodning om at det ogs er v sentligt at skelne mellem forskellige former for indvandrere til Danmark. Projektet fokuserer p unge, kvindelige indvandrere. Det udn vner alts alder og kłn som andre faktorer som kunne give

V D P P H Q O L J Q H O L J H R S O H

begrebsdannelser der giver mulighed for at tale om forskel. De giver mulighed for at ben vne og afgr nse bestemte m der mennesker kan betragtes som ens og forskellige, m der de kan grupperes, og bidrager s ledes til at skabe mening om samfund. De bidrager ogs til at skabe samfund. Den m de vi forst r os selv og hinanden, f r betydning for hvordan vi lever med hinanden. Den m de vi deler os op, f r betydning for hvilken slags afstand vi har til hinanden. Det handler om det der i afhandlingens terminologi hedder positioner. Tilstedev relsen i samfundet

er til enhver tid positioneret ’ H Q H Q N H O W H andre tilstedev rende. Positioner kan opleves og forst s forskelligt. Dette

afh nger blandt andet af om man er i positionen, eller om man betragter andre i den. Det er noget af det der ligger bag det andet af de indledende spłrgsm l: Hvordan de unge kvinder forst r deres position i samfundet?

Det er p tr ngende for mig at głre opm rksom p at dette forskningsprojekt s ledes med sin helt overordnede ramme udpeger nogle bestemte mennesker som nogle med f lles erfaringer, og at det ved at udskille dem i kraft af bestemte former for forskel deltager i en positionering af b de dem og mig som forsker, som er absolut politisk, fordi den vedrłrer d e m der vi skaber afstand og samfund i Danmark.

Med de to fłrste spłrgsm l om hvordan unge kvindelige indvandrere oplever deres situation og forst r deres position, foretages en skelnen

P H O O H P ¶ R S O H Y H W t sVkel iL W X

dette projekt. Det er et skel jeg etablerer for at skabe en vis grad af analytisk klarhed. I hverdagen vil jeg h vde at oplevet situation og forst et position ikke bare er sv re at adskille, men ogs gensidigt er med til at forme hinanden. Begge begreber omfatter m der mennesker danner mening, men projektet har taget form omkring den antagelse at der er forskel p at spłrge til hvad mennesker oplever, og hvad de forst r. Det vil selvsagt blive uddybet ganske betydeligt i det fłlgende. Her vil jeg begr nse mig til at h vde at mennesker f.eks. kan opleve ting de ikke forst r. I deres hverdag, i konkrete situationer, foretager mennesker

desuden en r kke handlinger, de deltager i et v ld af praksisser som de ikke har specifik bevidsthed om og ingen formuleret forst else for. De głr det de oplever, er det rigtige, eller det der fłles mindst forkert uden at formulere fort llinger for sig selv som forklarer disse handlinger. Ikke desto mindre er disse handlinger med til at głre dem til dem de er, fordi de f r betydning for hvilke kommende situationer der bliver mulige i deres liv, og hvilke relationer de kan have til andre mennesker. Dette er baggrunden for det tredje af de indledende spłrgsm l, om hvordan deres hverdag h nger sammen i praksis, som fremh ver projektets fokus p netop hverdagens praksisser. Ved at besk ftige sig med hvad folk rent faktisk głr, og deres fort llinger om hvad de głr, gives mulighed for at tegne et detaljeret billede af b de et menneskes situation og position; to begreber som, supplerende hinanden, groft optegner afhandlingens perspektiv p det som kan kaldes identitet eller identitetsarbejde.

n form for praksis f r en s rlig opm rksomhed i dette projekt, og

G H W H U ¶ V W L O ¶ ’ H W

kropsholdninger, bev gelsesmłnstre, ansigtsudtryk, p kl dning og eventuel makeup. Det er fordi stil i mit perspektiv handler om kroppen. Stil bruger jeg som et ord for handlinger og valg som har konsekvenser for hvordan man ser ud, hvordan ens visuelle fremtoning i rummet er. Disse handlinger og valg er imidlertid inderligt forbundne med fłlelsen af kroppen, med erfaringen af ens kropslige tilstedev relse i den rumlige

V R F L D O L W H W $ W Y U H

resulterer alts i en s rlig opm rksomhed omkring de visuelle dimensioner

D I P H Q Q H V N H W V ¶ V L W X H V H W P H Q D O W V n R J V n

endelig hvordan man forst r sit eget og andres udseende. Den m de man p kl der sin krop og i łvrigt głr bestemte ting med sin fremtoning, bliver i den forbindelse praksisser der altid forholder sig til en visuel socialitet.

Grundl ggende betragter jeg alts det visuelle som en afgłrende, sanselig dimension af menneskets liv, hvilket vil blive uddybet senere. Der kan imidlertid siges at v re nogle s rligt gode grunde til at ofre dette perspektiv en specifik opm rksomhed i dette projekt. Xxxx Xxxxxxxxx

K Y G H U V n O H G H V el der Der mWest ¶

afh ngige af at blive manifesteret visuelt. Mennesker forst s i meget hłj

J U D G V R P W L O K ¡ U H Q G H

udseende1. De former for forskellighed dette projekt kredser om, p kalder sig med andre ord at visuelle dimensioner medreflekteres i det analytiske arbejde. En anden meget god grund til at sk rpe dette fokus i afhandlingen er, at det i hłj grad er det fokus der er p kvindelige indvandrere i den danske offentlighed. Der har i mindst ti r v ret en ret intens opm rksomhed omkring hvordan kvindelige indvandrere g r kl dt i Danmark. Is r har det at b re tłrkl de eller ej v ret meget omdiskuteret i pressen og blandt politikere. Retten til at b re tłrkl de p arbejdspladsen har i flere omgange v ret prłve t ved danske domstole. Tłrkl det fremst r som et omdrejningspunkt for det danske samfunds interesse for kvindelige indvandrere, og derudfra diskuteres og forst s deres deltagelse i det danske

V D P I X Q G R J G H U H V J KS HR G

m de at forholde sig til kvindelige indvandrere p kan alts ses som udtryk for et folkeligt eksempel p stilperspektivets relevans. Samtidig er det forventeligt at denne intense interesse p virker indvandrerkvinders situation i Danmark.

Det skal bem rkes at projektets valg af et stilperspektiv p indvandrerkvinder i fłrste omgang slet ikke er mit. Man kan sige det blev mit, fordi jeg fandt tilgangen relevant og derfor słgte stipendiet. Men rammen var sat af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID, der

Y H G V L Q G D Q Q H O V H G H

af fem Ph.D.-projekter man udbłd stipendier til. Man prioriterede alts akademiets midler, som var uddelt fra de statslige forskningsr d, s et projekt lagde sig i forl ngelse af den offentlige interesse for kvindelige indvandrere. Et andet stipendium blev i łvrigt udbudt til forskning i unge indvandrerm nd og kriminalitet, hvilket kan siges p samme m de at forfłlge et offentligt perspektiv. Det er for mig at se en rigt igt sp ndende

X G I R U G U L Q J D W X G I ¡ U H

Det bliver imidlertid ogs helt nłdvendigt at głre denne interesse til et af forskningens objekter, i det mindste i et projekt som dette der har det som en ontologisk grundantagelse, at menneskers identiteter eller positioner

V N D E H V L U H O D W L R Q W

1 6 L O Y H U P D Q µ . ¡ Q ¶ H U K H U

S U L Q F cit D H J Q ¶ L G H Q Q H D I K D Q G O L

S U R E O H P D W L V e gr eb en y der st5b elaDs tet hiH sto rie , o g detDe r m is vi sen de d a der ikke findes forskellige menneskelige racer i naturvidenskabelig forstand. Det er relevant fordi det udpeger noget andet end begrebet om etnisk forskel. Det vil jeg vende tilbage til i kapitel 2.

interesse m inden for denne ramme forst s som dimensioner der aktivt former sociale positioner. Offentlighedens interesse vil v re s rligt i fokus i afhandlingens 2. del.

TEORETISKE OG ANALYTISKE PERSPEKTIVER

Jeg skelner ovenfor mellem at spłrge til folks forst else og spłrge til deres oplevelse. Denne skelnen introducerer et centralt aspekt ved dette projekt, nemlig den ontologiske antagelse at mennesker danner betydninger om dem selv og deres situation p flere ret forskellige m der. Derfor anses det for v sentligt at tr kke p flere forskellige analytiske perspektiver, n r det er et m l for undersłgelsen at afd kke komplek se livssituationer og producere viden som giver plads for denne kompleksitet i et vist omfang. Projektet bruger optikker inspireret af poststrukturalisme, socialkonstruktivisme, diskursanalyse og teorier der knytter an til menneskets mimetiske evner. Jeg arbejder blandt andet med en sidestilling af to analytiske perspektiver: Det mimetiske og det diskursanalytiske. Den diskursanalytiske tilgang giver mulighed for at undersłge hvordan mennesker indtager - eller indtages af - bestemte positioner i deres relationer til andre mennesker. Hvordan de dermed skaber betydning og f r

L G H Q W L W H W L R Y H U H Q V

virkningsfulde og magtfulde, ikke blot i den aktuelle sociale sammenh ng, men ogs i den bredere samfundsm ssige og historiske kontekst. Et eksempel fra min egen familiehistorie er dette: I skoleg rden: Błrn driller med det der skiller sig ud ved den andens udseende, intentionen er m ske legende, et forsłg p at udfordre, banale magtkampe: Hvem har noget p hvem? En f r at hłre for sit rłde h r, en for sine briller, en for sin hudfarve. L reren betragter intentionerne som sammenlignelige, og sidestiller disse drillerier i sine irettes ttelser. Der er ingen grund til at tage det s rligt tungt. Men n r det hele foreg r i Danmark i starten af 2000 rene er der faktisk en massiv forskel. Der er ingen magtfulde bev gelser i samfundet omkring skoleg rden som holder diskurser der diskriminerer mod rłdh rede i live. Der er ingen generaliserede udtalelser i medierne om skadevirkninger forvoldt af dem der g r med briller. Hvis man derimod p taler et andet menneskes ikke-beigefarvede hudfarve, har man mulighed for at hidkalde f.eks. en bekymringsdiskurs, en mist nkeliggłrelsesdiskurs og en fremmedgłrelsesdiskurs som bliver aktivt reproduceret af signifikante udsnit af samfundet. Der er med andre ord bredt kendte og

X G S U J H W G H W D O M H U H G H

som bringes i spil, n r denne form for forskel fremh ves i skoleg rden. Der

er klart aftegnede p R V L W L R Q H U V S uafvendeligt fłlger med, n r s danne diskurser f r lov til at strukturere den specifikke samtale, f.eks. er der dem der altid har v ret i Danmark, de beigefarvede, og dem der er nytilkomne, dem med de andre farver. Den diskursanalytiske tilgang giver metoder til at opspore positioner og andre betydningsenheder som bliver til gennem deres henvisning til

¶ E D J Y H G O L J J H Q G H ¶ E H W \

det samfund der danner bagt ppe for situationen, og de individer den implicerer. Da diskurser s ledes fungerer gennem en henvisningsfunktion, betydningen opst r i kraft af forbindelsen med noget generelt bag det specifikke, st r de for en semiotisk betydningsdannelse. Betydningerne

opst r ved D W G H U G D Q Q H V W H betydning gennem henvisning til noget der ikke bliver udsagt: De historisk

R J N X O W X U H O W V D Q N W L

En del diskursteoretikere og an–alytikere bruger diskursbegrebet

bredere end som s , fordi de definerer det som et begreb der favner alle former for menneskelig betydningsdannelse overhovedet. Jeg finder imidlertid dette problematisk. Dels fordi det bliver n rliggende s at tro at alle former for betydning grundl ggende kommer i stand p samme m de, n r man kalder dem det samme. Diskursbegrebet kan alts i praksis virke ensrettende p vores opfattelse af hvad betydning er. Dels fordi diskursbegrebet mister sin egen signifikans, hvis det betyder alt muligt ret forskelligt. Endelig har jeg stadig til gode at se diskursanalyser som reelt form r at fokusere p mimetiske aspekter af menneskelige relationer. Derfor inddrager jeg et andet analytisk perspektiv p hvordan mennesker danner betydninger om sig selv og hinanden som jeg, inspireret af blandt andre Xxxxxxx Xxxxxxxx, kalder det mimetiske. Jeg v lger alts at have to perspektiver for at pr cisere min antagelse om at betydninger i det sociale rum kommer i stand p kvalitativt forskellige m der. Det er derimod ikke mit rinde at h vde at de forskellige former for betydning fungerer uafh ngigt af hinanden. I praksis er de forskellige former for betydningsdannelse n rt forbundne, hvilket man vil finde en teoretisk redegłrelse for i kapitel 2, men ogs vil kunne se i de analyser af empiri afhandlingen pr senterer.

Xxxxxx Xxxxxxxx (1936 / 1994) retter fokus mod det han kalder

P H Q Q H V N H W V P L P H W L V N H

E O L Y H $ Q G H Q · ’ H W e H U

fordi vi v lger det, men som udslag af en spontan kreativitet. Denne impuls har mindst to slags effekter: For det fłrste en evne til at imitere hvad vi sanser, og kopiere det sansede med vores krop. For det andet en evne til at etablere en fłlelig forbin delse til det sansede. Det sidstn vnte handler b de om vores evne til at fłle hvordan noget vi f.eks. kun ser, fłles med fingrene. Det handler ogs om vores evne til spontant at leve os ind i andre

levende v seners kroppe og fłlelser

f–łle som dem

i–kraft af en blot

sanset forbindelse. N r man f.eks. blot ser eller hłrer et andet menneske, men oplever sig hensat til dets aktuelle fłlelsesregister. Disse effekter m siges at v re v gtige former for betydningsdannelse. I det sociale rum spiller den spontane indlevelsesevne i andre mennesker en bastant rolle for hvordan situationer opleves, hvordan relationer udfolder sig, og hvordan kommunikation forlłber. Evnen til at imitere er afgłrende for at videregive praksisformer og etablere f llesskaber i kraft af f lles vaner. Den mimetiske evne er s ledes ogs et navn for et afgłrende element i

% R X U G L H X V W H R U L R P

V R P P H Q Q H V N2, HsomW ifłVlge ham · ern E H

foruds tningen for socialiseringsprocessens tilegnelse af praksisformer. Xxxxxxxx p peger, som Xxxxxxxx, ogs at denne evne indeb rer menneskets radikale udsathed i verden. Der er tale om en impulsiv, sanselig spejling af verden som mennesket ikke kan v lge fra. Det vil jeg vende tilbage til i kapitel 2.

De ontologiske overvejelser bag dette dobbelte analytiske perspektiv har jeg haft med fra starten af mit arbejde med dette projekt. De har v ret inspiration under udformningen af undersłgelsernes design og har s ledes blandt andet v ret med til at forme min tilgang til projektets interviews. Netop et projekt som dette, som decideret s tter af fra en prioritering af bestemte former for forskel, og som alts baserer sig p bestemte former for positionering af andre mennesker, m , netop i afs ttet, ogs reflektere over hvad positionering egentlig er, hvad der kendetegner disse former for forskel, og hvordan identitet kan t nkes at blive distribueret og erfaret i netop dette samfund. Hvis forskningen skal opn andet end netop at reproducere de antagelser om identitet som allerede har sat de unge

N Y L Q G H O L J H L Q G Y D Q G U H

bestr be sig p at omfatte netop disse antagelsers konsekvenser. Og den m interessere sig for hvad der tilslłres og skjules for at netop disse antagelser

2 Pascalian Meditations (1997, 2000) p. 134

kan dominere. M let med forskningen er alts at producere ny, relevant viden om unge kvindelige indvandreres situation i Danmark. Relevant viden er i dette projekt defineret i forhold til b de den forskningsm ssige og samfundsm ssige kontekst forskningen byder sig til indenfor. Det er formidling af kvalitativt empirisk materiale som fort ller om hvordan mennesker lever og handler i hverdagslige betydningssammenh nge. Analyser som viser betydningen af kłnnede og aldersm ssige forskelle p

¶ L GQ

UG HY

UD RQ

P U n G H W ¶ $ Q D O

danske kontekst spiller ind i unge kvindelige indvandreres liv. Det er imidlertid ogs en bestr belse for dette projekt at se p hvordan der ses i det danske samfund, og udfordre dominerende forst elser af sethed.

I det fłlgende vil jeg pr sentere materiale fra mit interview med B, som er en af projektets respondenter, for at vise hvordan de to analytiske perspektiver, det diskursanalytiske og det mimetiske, kan komme i spil i arbejdet med det empiriske materiale, og for at give bolden op til den videre gennemgang af de forskellige teoretiske positioner som har spillet med. B fortalte, i det individuelle interview jeg lavede med hende, om at v re

S R V L W L R Q H U H W , og VhvaRd dePtte har H Q

betydet for hende. Dette peger p hvilke diskurser hun finder, giver hendes

tilstedev relse i det danske samfund mening i–kke mindst n r hun snakker

med mig s–om vi skal se. Hun fortalte ogs hvordan deltagelse i praksis og

muligheden I R U D W V S H M O H V L V L W X D W L R Q H U H U D I J ¡ U

Dette involverer erfaringer med hvordan mimetiske spejlinger i

omgivelserne p virker oplevelsen af Øn selv i hverdagen b– de n r de er

umulige, og n r de er

e–ller bliver

s–elvfłlgelige.

	%	‡ « - D P H Q D O W V n	M	H	J
faktisk	o–g det er s	dan lidt utroligt synes jeg - at jeg endelig kan sige det, det er nu her
L		J D W M H J H J H Q W O L	J		H

F LELSEN AF SIG SELV

’

P S U L

’

· Q X

selve artikulationen af at v re det synes tiltr ngt og savnet. Men hvad var situationen fłr, hvad er jeg n r jeg ikke er den jeg er? I mine interviews

J L Y H V H Q K H O G H O E H

· V H O Y · · P L J · R J · P L J

tilstand som man kan v re i eller ej, som man kan miste, som man m arbejde for at fastholde, som man skjuler eller sk rmer. Disse artikulationer

kan beskrives

p– trods af deres forskellighed

s–om konceptualiseringer af

det individuelle, men det d kker over flere forskellige former for oplevelse, refleksion og fort lling af og om det individuelle. De bruges ikke blot til at markere et standpunkt eller en oplevelse som personlig, de bruges ogs til at forklare bestemte fłlelseskvaliteter og s rlige former for oplevelser som i hłj grad er knyttet til kroppen og kropslige fornemmelser.

% ¶ V I R U W O O L Q J R P V

at fłle sig fremmed over for den praksis hun omgives af, og chokeret over udviklingen i situationer hun tager del i. Hun fort ller om at ndre adf rd

o–g om ikke v re sig selv:

, Q W · ’ X K D U J n H W S n H I

B: Hmhm, det har jeg faktisk. Det var nok det bedste jeg nogensinde har gjort eller valgte at głre i mit liv, fłler jeg. Eller her i Danmark i hvert fald . Der l rte jeg det –

alts det

d–et var godt nok

d–et r at jeg blev integreret fuldst ndigt, m ske, eller ikke

fuldst ndigt fordi jeg bliver jo stadigv k - for hver dag der g r, bliver jeg integreret lidt mere fordi jeg - men jeg spiser lakrids, ikke, [begge griner] og een dag s tager jeg en, en anden dag tager jeg to, s dan, trinvis

Int: Ja. Men hvad var der s godt ved det?

B: Det var bare det at jeg kunne leve mig ind i det, ikke, den m de danskerne de lever p , at jeg s dan kunne v re der 24 timer, og jeg kunne spise med dem, st op og g i seng med dem, alts p den m de at man var der hele tiden og hele tiden, hele tiden [gjorde] tingene sammen, s det var - det var rigtigt godt for mig. Ikke fordi at jeg var

helt vildt glad for at g der mens jeg var der, jeg havde det ikke helt vildt godt, fordi – det ved jeg ikke, det havde jeg bare ikke dengang. Det var, det hele var s nyt for mig, men nu kan jeg se at det var bare s J R G W ·

B gik p efterskole i 10. klasse da hun havde v ret i Danmark i ca. halvandet r. Hun var kommet til Danmark fra Sydłsteuropa med sine for ldre, og hun havde allerede g et p to forskellige danske skoler. Hun ved ikke rigtig hvorfor hun tog p efterskole. Hun kendte mange af de andre elever, men ingen af dem var egentlige venner. Hun forst r ikke helt at hun turde. B er meget reflekteret omkring sin historie, og hun formulerer

G H Q V R P H Q L Q G Y D Q G U

sin personlige udvikling selv om det er et ord jeg aldrig bruger som interviewer. Jeg pr senterer generelt mit rinde med interviewet som et łnske om at hłre om hendes dagligdag og specielt om oplevelser omkring p kl dning og udseende. B er imidlertid rekrutteret til interviewet i kraft af sin baggrund som indvandrer, og hendes inddragelse af integrationsbegrebet er helt i tr d med en fremherskende diskurs omkring netop indvandrere i det danske samfund. Indvandrere skal integreres og i s rdeleshed integrere sig. Indvandrere der ikke er integrerede, fremst r som

et alvorligt problem i det danske samfund, hvis man dłmmer ud fra m ngden af opm rksomhed de f r i den danske offentlighed. Med sin brug af integrationsordet viser B accept af denne diskurs i samtalen med forskeren. Hun viser ogs at hun afkoder forskerens rinde som et łnske om at undersłge integration, og at hun er velvillig og hj lpsom over for dette łnske. Denne bid af interviewet giver alts et eksempel p hvordan politiserede positioner uafvendeligt spiller ind i arbejdet med dette projekt. Et generelt magtforhold spiller ind i det specifikke młde. Jeg, forskeren, tilhłrer, s vidt hun kan se og hłre, den etnisk danske, fastboende majoritet i det samfund hun er indvandret til. Og hun kommer mig i młde, blandt andet ved at tydeliggłre sin accept af dominerende majoritetsdan ske diskurser og positioneringer af folk som hende. S ledes har jeg, og det samfundsm ssige bagt ppe for interviewet, tydeligvis betydning for hvad hun siger. Dette perspektiv fremkommer i kraft af afhandlingens diskursanalytiske tilgang. N ste fokus for analysen vil s v re hvad integrationsordet betyder for hende, og hvilke former for situeret erfaring hun knytter det sammen med. Det vil blive indkredset i det fłlgende.

Det er ikke almindeligt blandt mine informanter med indvandrerbaggrund at have v ret p efterskole. Men det er et aspekt ved hendes fort lling der głr den meget sigende omkring oplevelser af forskellighed og erfaringer af ikke at v re sig selv. Hun er blandt de af mine informanter der har v ret i Danmark i kortest tid - ca. 5 r, s hun var

ret gammel

1–3 r

d–a hun kom til Danmark. Nu er hun 18 og har

tydeligvis oplevet at forandre sig meget p ret kort tid. Hun er i dag en popul r og velfungerende elev p et dansk gymnasium. Men oplevelserne

X Q G H U Y H M V

seWn.

L O G H W W H

Hun forklarer i citatet ovenfor at muligheden for at dele dagligdagen med de andre elever p efterskolen har v ret virkelig v rdifuld for hende –

L W L O E D J H E O L N 0 H Q V

H Q I R U WL J

knyttet til denne erfaring.

O OL

LQ QG J ·

RL P

G DH WW

% · - D Q X N D Q M H J V H

var der jeg s dan ligesom l rte alts det danske sprog s dan lidt mere - lidt bedre, ikke, og s var det ogs der jeg l rte at spise som danskerne głr [hun griner].

Int: Okay?

B: jamen, det er bare s dan nogen ting - s dan nogen sm ting. Int: Hvad var det med at spise sin mad?

B: [hun griner] Ved jeg ikke, bare blandede det hele sammen [hun griner]. Int: Ej, prłv lige at fort lle mig noget om det, det lyder enormt sp ndende.

B: hm, det ved jeg ikke, det er bare [hun griner] - eller bare se hvordan de głr, alts p

den m de, det ved jeg ikke, at de putter ovenp , eh, det ved jeg ikke b–are alt muligt.

Int: Hvordan de głr simpelthen med deres mad, og hvad man spiser sammen og...

B: Ikke fordi jeg alts głr det samme, eller - men det er bare fordi det synes jeg var meget interessant at se. Ogs fordi, nu er jeg kommet p gymnasiet, s f r jeg ikke det der chok een gang til, eller for fłrste gang. Xxxxx s har jeg ligesom v ret igennem det, łhm, det der alts 10. klasse ikke, og der skulle jeg kun v re eet r, og s kunne jeg ligesom vinke farvel til alle dem der var. [...] [Nu] synes jeg det er meget godt jeg har

O U W D O W G H W S n G H W H Q J U L Q H U @ ·

Spisepraksis er en af de bem rkelsesv rdige dimensioner hun fort ller om at leve sig ind i. Men det er sv rt for hende at beskrive i

G H W D O M H U K Y D G G H W H V S L V H V R P G D Q V N H U Q H ·

– R J V n J U L Q H U K X iQ–hvert 6

fald n r det handler om hvor meget det kan forklares m– en det dukker

under alle omst ndigheder op gentagne gange i hendes beretning. At kende

V S L V H S U D N V L V H U P H G

hendes fłrste r i Danmark. Det vender jeg straks tilbage til.

% ¶ V I R UgłrNi reOlatioDn tilUdenLdanQske JspisHepraUksis D I hun har l rt, er ikke helt samstemmende. Det var vigtigt at spise med

G D Q V N H U Q H S n H I W H U V

betydningsfulde her er ikke s meget hvad de specifikt głr, men at hun kan głre det samme , sammen med dem. Det handler om at hun gennem ret p efterskolen har haft mulighed for mimetisk at tilegne sig praksis s den nu,

J H

denne k

V D

· G

D U

O D

G V H U

tilsyneladende b de vigtigt at tilegne sig den praksis der er dominerende der hvor hun er, at kunne leve sig ind i det de andre głr, og samtidig fastholde at hun ikke głr det samme.

At v re fremmed over for praksis er chokerende for B, som n vnt ovenfor, og p et tidspunkt spłrger jeg hende hvilken forskel det głr at hun ikke f r disse chok mere. B svarer:

· K P G H W H U Q R N P H V W

chok, fordi, ja, det ved jeg ikke. S spilder man - jeg fłler at jeg spilder min tid p det,

alts , hvor G D Q V N D O M H J I R U N O D U fingrene] uhuhh! S tager det lige noget tid fłr man v nner sig til det, og jeg synes bare

man s dan N– U, alts nu er det hele - alts nu virker det s dan nogenlunde normalt

[hun J U L Q H U K ¡ M W @ V n G H W

Det forekommer sv rt at forklare hvilken forskel det głr. Jeg spłrger videre om hun vil beskrive en situation hvor hun oplevede s dan et chok:

, Q W · . D Q G X E H V N UlerLhvoYr duH H fłler den der, alts hvad det er for en slags situation det kan v re?

B: Men det er s tidligere du t nker p , ikke? C: Ja.

B: hmm, jeg ved ikke om hvordan det lyder i dine łrer, men alts , for mig var det et k mpestort chok, det var stadig mens vi var [...] p det der asylcenter. Og s var der ikke nogen skole. S ville min mor og far sende mig ind i den danske skole der l i byen,

R J G H W Y D U E D U H V- hvnad hGeddDer Q det, idr t, ikke, s badede alle pigerne bare nłgne, s dan, og det var bare det stłrste

chok for mig, og jeg kom - M H J N R P K M H P R J Det er en anden kultur, ikke, det kan godt v re man głr det dernede i [fłrstelandet] lige

nu, det gjorde man bare ikke dengang jeg var der, og s var det bare u - jeg t nkte bare:

¶ + Y D G V N H U G H U " ¶ G H W Y

Jeg spłrger B hvad de gjorde i hendes fłrsteland, og hun fort ller mig at efter idr t tog de bare tłj p . Og s forts tter hun sin beretn ing:

% · 0 H Q D O W V n G H W Y D U

Int: Men det var simpelthen ogs s dan at du kommer ind, og du var slet ikke forberedt p det? Eller?

B: Overhovedet ikke, alts , jeg blev bare smidt ind i den der klasse af mine for ldre, det fortryder de stadigv k at de bare, jeg fik virkelig bare et, ja, traume. Det var virkelig bare h rdt at bare skulle smide sit tłj, n r der var 1000 danskere og s lille mig, det var -

det er h rdt. Og s dan - G H W J D G M H J L N N H

B holdt op p skolen efter en uge. Senere i interviewet spłrger jeg hende om oplevelsen mere detaljeret, efter vi har snakket om situationer der f r een til at fłle sig fysisk utilpas:

, Q W · 0 H Q M H J mmer jVeg tLil G G

at t nke p om nogle af de af de chok du talte om tidligere, n r du fandt ud af at tingene ikke var s dan som du havde troet at de ville v re, var det ogs en form for chok som du kan m rke i kroppen, alts , at du s dan fłler et ubehag, eller?

B: Jamen det głr jeg specielt der hvor jeg har fundet ud af at pigerne de s dan, alts badede nłgne efter idr t, og s - der havde jeg det faktisk meget d xxxxx.

Int: Ja, hvordan oplevedes det?

B: Fordi alts fłrst s smed de bare tłjet, s gik de bare i bad, ikke ogs . Jeg sad bare der, jeg var overhovedet ikke forberedt p det - havde ikke et h ndkl de med eller

Q R J H W G H- sWvar det uYbehDagelUigt, fordi EmanDsadUderHbare, V n ikke, og s , s gik jeg hen til l rerne, og s sagde jeg ogs - det ved jeg ikke hvad jeg

sagde, men det var s dan meget... Og der - da fłlte jeg mig s dan at alle andre, ikke - det er bare det der at man tror, at - ja, man fłler sig d rligt tilpas ikke - s er det fordi man tror at andre l gger m rke til det, ikke. Fordi man tror at man har f et al

R S P U N V R P K H G U H W W H W P R G

ogs p om andre har nogen forventninger til en og... Lige dØr, da var jeg meget meget

s dan, ja, s d rlig fordi, hvordan var det n R U P D O W " - H J Y

Det er mig der som interviewer spłrger til den fysiske oplevelse af chok, og B svarer ved at give mig en situeret beskrivelse af h ndelsen: den

U N N H I ¡ O J H G H D Q G UAt H

K X Q · E D U H · V L G G H U G H

V P L G H U W ¡ M H W R J · E– D U

det forekommer i sig selv at v re en del af problemet.

% ¶ V E H U H W Q L Qt anJdet aspeRkt aPf G V L W X D W L R Q H Q · ’ H W H

· D Q G U H O J J H U P U N H

P R G H H Q · ’ H W Y N N H U

foreg r, og hvad der H U · Q R U P D O W · positionens synlige forskellighed er bem rkelsesv rdig - forskelligheden er

H W S U R E O H P L V L J V H

fordi det simpelthen er noget andet end hvad alle andre głr. De głr som

gruppe noget markant d–e tager tłjet af, og det er noget hun simpelthen

ikke kan. Hendes manglende deltagelse er et synligt faktum. Det giver denne fłlelse af at al opm rksomhed er samlet omkring hende. Det ubehagelige i dette er ikke bare m den eller rsagen til at hun skiller sig ud, som selvfłlgelig ogs er v sentlig, men ogs selve det at hun er forskellig.

Dette at P n R J V n W D J H V W L O oplevelse, en faktor som er en sanset forskel der har den effekt, at spejlingen i de andre forekommer umulig. Det f llesskab i kraft af delt praksis som de andre piger i klassen fremviser n r de g r i bad for łjnene af

B, er ikke tilg ngeligt for hende. Ikke fordi hun tager afstand fra det - hun er ude af stand til at głre som dem, slet og ret. Hun kan ikke spejle det de głr, hun kan ikke danse dansen, hun er ikke kropsligt disponeret, som Bourdieu sandsynligvis ville kalde det. Denne fremmedhed, som opst r i kraft af manglende indlevelse, har at głre med den m imetiske evne. Det er

H Q I R U V N H O S n ¶ G H W P

ingen af de andre der spejler hende.

, Q W · + Y R U G D Q N R P G X X G

B: Jeg sagde til min l rer - jeg sagde til hende at .... Det ved jeg ikke, at jeg... jeg tror faktisk bare at jeg sagde at jeg ikke havde et h ndkl de med, eller s dan. Jeg havde det bare s d rligt med det, alts s dan, men s videre i folkeskolen der skulle jeg igen til det, ikke, og der havde jeg det ogs meget, meget, meget d rligt, og nu virker det bare s let og - synes jeg s dan, lige nu, fordi - ej, nu laver jeg bare alle mulige ting, ikke. Ja, det er utroligt s hurtigt mine gr nser de nogen gange flytter sig. Men alligevel, selvom de

flytter sig hurtigt, s er det bare, s er det s h rdt, ikke, lige der, men alts , nu er det

L N N H Q R J H W S U R E O H P O Q J H

B fort ller om hvordan det fłles at flytte sine gr nser for at kunne deltage uden at fłle ubehag i de institutionelle sammenh nge der er blevet en del af hendes dagligdag i Danmark. For at kunne g i skole, for at kunne deltage i m ltider, g til sport. Det handler om at kunne tage alt tłjet af p steder, hvor du aldrig ville have gjort det fłr, spise ting du aldrig ville have

spist n– rg ende former for praksis. Det er h rdt. Det er en proces der er

fłlelsesm xxxxx meget udfordrende og indimellem chokerende. Det er blevet mindre h rdt fordi hun, da jeg snakker med hende, oplever at v re i

H Q V L W X D W L R Q KV YH RU U· HH

er nogle bem rkelsesv rdige forskelle i den m de hun beskriver resultatet

D I G H W W H D U E H M G H +

at nu har hun forandret sig! Hun har v ret igennem en proces der har betydet markante ndringer i hendes adf rd og i hendes oplevelse af at deltage i forskellige nye former for praksis. I dette perspektiv kan det at

Y H Q G H W L O E D J H W L - iOgen G

a–t kunne spejle sig i de andre, etablere f llesskaber ved at dele praksis,

J ¡ U H K Y D G G H U H U I R U I U D J U X S S H Q ’ H W K X Q

· J L Y H X G W U \ N I R U · H

% · ( -I [huWn grHinerUlidt] det Ver funldst ndiPgt...DAt Qjeg sJ daHn er denn[B]U

som jeg altid har v ret i [fłrstelandet], ikke, den der er superglad og snakker med alle

og... opfłrer sig s dan som hun inderst inde gerne vil og s ??? j–a, ogs at kunne give

udtryk for den man er, ikke, og det kunne jeg ikke s dan rigtig dengang hvor jeg ikke var s sikker p mig selv og ikke var s sikker p dansk, hvordan jeg talte og s dan

Q R J H W ·

Lidt senere tilfłjer hun:

% · ) R U G L are -Dnu,Wja, jeg er Qs mXeget K D

mig selv, alts s dan, og det er fłrst i 1. og 2.g - det er, ja, det har v ret en lang proces, og jeg fłler stadigv k at jeg ikke er helt f rdig, vel, men alts , det er der ingen af os der

H U V n G D Q M D ·

Med denne fłrste pr sentation af projektets empiriske materiale har jeg vist hvordan b de den diskursanalytiske og den mimetiske optik kan bidrage til at udvikle forst elser for de former for forskel B fort ller om. Jeg viste

K Y R U G D Q % ¶ V E nnUe uXnderJsłges D I diskursanalytisk med henblik p b de hvordan hun oplevede sig positioneret i samfundet og i den konkrete interviewsituation. Og jeg gav

H N V H P S O H U S n D W Q R J O

gjorde forskellen, kunne begribes i et mimetisk perspektiv, hvorved

betydningen af slet og ret at kunne głre det samme som de andre i den rumlige socialitet viste sig at v re afgłrende. B de hvad angik tilv nningen til spisepraksis og chokoplevelsen i badet, var selve det kropsligt at kunne spejle sig i situationen et meget v sentligt aspekt af, hvordan B oplevede sin hele tilstedev relse. Jeg har dermed ogs vist hvordan disse oplevelser p forskellig vis knytter an til spłrgsm l om identitet og selv-fłlelse. Jeg har introduceret hvord an oplevelser af at se og blive set kan betragtes som centrale for erfaringen af den rumlige socialitet, og hvordan fłlelser og kropslige oplevelser kan bringes i fokus for erfaringer af forskel. Disse centrale tematikker for afhandlingen vil selvsagt blive berłrt meget mere i de kommende kapitler. Fłrst vil jeg imidlertid

S R V L W L R Q H U H S U R M H N W H

pr sentere udvalgte forg ngere, hvad ang r dette forskningsprojekts tematikker og metoder.

ANDEN FORSKNING P¯ DETTE FELT

Den kvalitative, empiriske forskning fokuseret p unge

L Q G Y D Q G U H U N Y L Q G H U L

lavet danske og skandinaviske studier omkring unge indvandrere som p peger og udvikler kłnsperspektiver, og som kri tiserer tidligere forskning for at overse kłnnede aspekters v sentlighed. I det fłlgende vil jeg kort pr sentere nogle af disse projekter, med udgangspunkt i hvordan de teoretisk, metodisk og tematisk har berłringsflader med n rv rende afhandling. De vil selvfłlgelig ogs v re referencer for de kommende kapitler i afhandlingen.

Xxxxxx Xxxxx har, med en r kke artikler (bl.a. 1994, 1998b) og bogen Bindestregsdanskere: Fort llinger om kłn, generationer og etnicitet (1998a), v ret blandt dem der satte kłnnet p dagsordenen for

L Q G Y D Q G U H U I R U V N Q L Q J H

kvalitative interviews og deltagerobservationer blandt unge i Kłbenhavn. Der er generelt tale om ressourcest rke unge med tilknytning til tv rkulturelle ungdomsforeninger. Studierne fokuserer p generationsforskelle og p kłnsspecifikke problemstillinger knyttet til disse forskelle. Der beskrives tendenser til at for ldregenerationen handler efter ret rigide tolkninger af fłrstelandets kultur og tradition, mens de unge i en eller anden grad inspireres til ogs at konstruere identiteter i samspil med moderne, danske normer. Pigerne is r forventes fra for ldreside at opfłre

sig som b rere af tradition og kultur o–g ikke bringe skam over familien.

For ldrene er ogs bange for at miste kontakten til de unge. Derfor udvikler de en hłj grad af kontrol med pigernes p kl dning, opfłrsel og relationer til det andet kłn og til danskere. De unge m nd m mere end kvinderne og głr i hłjere grad brug af det offentlige rum, har (danske) k rester, g r til fester osv. De unge af begge kłn łnsker imidlertid ikke at svigte deres for ldre, men forsłger sig oftest med en kr vende balancegang. Der ses nu ogs regul re brud mellem unge og for ldre i Xxxxxx materiale. Blandt dem der bor for sig selv , uden at v re gift, ses en del kvinder, og Xxxxx spłrger om kvinderne ikke b de har mest at tabe og mest at vinde, ved de brud der kan g forud.

Młrck perspektiverer sine iagttagelser med en diskussion af forholdet mellem tradition og modernitet der fokuserer p fris ttelse fra famili re og kulturelle tilknytninger og oplłsning af normer for blandt andet kłn som afgłrende forandringer i moderniteten. Hun l gger imidlertid ogs v gt p at oplevelser af moderniteten er forskellige afh ngig af kłn, alder, et nicitet osv. Młrck forst r kultur og identitet som faktorer i menneskers liv som kontinuerligt konstrueres i forskellige kontekster og relationer, og hun iagttager de unges selvforst else som

Y U H Q G H L H Q · N R(199Q8b):V W D

en der er i overensstemmelse med for ldrenes łnsker, og en der er mere orienteret mod det moderne samfunds muligheder. Młrck ser de unge som nogle der b de bryder med kultur og rekonstruerer kultur. Hun fremh ver hvordan de i rekonstruktionen former kulturelle hybrider og nye samv rsformer. Organiseringen i tv rkulturelle ungdomsforeninger p peges som eksempel p moderne konstellationer, hvor de unge młdes p tv rs af etniske forskelle og kłn.

Xxxxxxxx Xxxxxxx udgav i 1995 Stemmer i et gr nseland. En bro mellem unge indvandrere og danskere? Her fokuserer han p unges strategier i młdet med forskellige former for kulturel baggrund. Han har spurgt en r kke unge og fagfolk der arbejder med unge, om man kan tale om at der bliver bygget bro mellem unge indvandrere og danskere, og har med dette udgangspunkt gennemfłrt meget samtaleagtige interviews. Disse gengives i en fort llende form og diskuteres op ad aktuel teori og forskning p omr det. Rłgilds fremh ver at de unge med indvandrerbaggrund er

meget in W H U H V V H U H G H L G H U kritisk til, men ogs genopdager og genfortolker. Rłgilds p peger videre at

ogs relationen til det moderne er kompleks for de unge. Han beskriver de

unge indvandreres position som indeb ren G H H W V U

P R G H U Q H · ’ H X G I R O G H

h nger netop sammen med deres erkendelser omkring identitet, etnicitet og kultur. De oplever i deres hverdag hvor meget disse begrebsdannelser betyder, selv i en moderne kontekst som h vder fris ttelsen som markant kendetegn.

Rłgilds advarer s ledes mod en for skarp modstilling mellem tradition og modernitet i beskrivelsen af de unges identitetsarbejde, og opfordrer til at betragte unge som lever i en vestlig kontekst som fłrst og fremmest en del af Vesten. Og til at betragte dem, fordi de med deres s rlige erfaringer og erkendelser bidrager markant til dannelsen af nye, vestlige identitetsformer. Dermed kritiserer Rłgilds ogs den danske indvandrerforskning indtil da for at v re alt for optaget af et

S U R E O H P D W L V H U H Q G H · L

błr iagttage og analysere unge indvandreres strategier, selvom de

· V S ¡ U J V P n O · V W U D tidWer lHige J L H

velkomne. Hensigten med hans projekt er at debattere forholdet mellem H W Q L F L W H W N O D V V H

I R U P X O H U L Q J H U K Y R U Y

P H U H I R UermIedL

bQeskrHiver G

haHn ogs

DdenQ D O

fremstillingsmetode han benytter, hvor lange citater og personlige fort llinger f r lov at tr de frem i bogen.

xxxxx Xxxxxx udgav i 1999 Hverdagens erobring . Denne fremviser en eksplorativ tilgang som tager tr den op fra Młrc ks og Rłgilds fokuseringer p de unges egne fort llinger og strategier i bred forstand. Tireli finder, i kraft af interviews med unge fra etniske minoriteter, der lever i storbyer i Europa, ud af at de udvikler en kultur der indeholder elementer fra b de deres for ldres traditionelle kultur og fra moderne vesteurop isk. De bidrager dermed til en multietnisk samfundsudvikling. I denne proces młder de imidlertid modstand b de fra for ldregenerationen og fra

P D M R U L W H W V E H I VR WO

LN VQ NL

·Q J

fokuserer p unge der lever i multietniske bydele i europ iske storbyer, og hvordan disse h ndterer nyracisme, intimrelationer, venskaber og identitetsprocesser

Tireli efterlyser som Rłgilds forskning som fokuserer p de unges ressourcer og multietniske kompetencer. Xxxxxx finder at det altid er ungdommens problem at den skal finde m der at kvalificere sig til samfundet, og spłrger om nogle s rlige kvalifikationsprocesser głr sig g ldende for unge der tilhłrer etniske minoriteter? Han svarer selv ja, disse

unge lever med risikoen for eksklusion. Dette burde v re et centralt tema for forskningen, anfłrer han. Han peger derfor frem mod forskning der besk ftiger sig med etnisk diaspora, nye identitetskonstruktioner, flerkulturelle f llesskaber, etnisk ligestilling, religiłs politisering og nyracisme. Det giver n ppe mening for forskningen at słge klare młnstre af rsag og virkning, anfłrer han. Xxxxxxx illustrerer ogs hans undersłgelsesresultater variationen og forskelligheden blandt unge med indvandrerbaggrund. Tireli retter i s rlig grad fokus mod for ldregenerationens klemte situation. Den lever med moderniteten -

gennem błrnene u–den selv rigtigt at v re en del af den.

Tireli iagttager kłnsforskelle i de unges udvikling. Hos de unge kvinder ser han allerede tidligt i ungdoms rene tendenser til en distancering fra de traditionsbundne normstrukturer for ldrene ofte st r for. Det h nger sammen med at for ldrene p dette tidspunkt begynder at behandle pigerne forskelligt fra de j vnaldrende piger med majoritetsbaggrund. N r de unge kvinder er 18-20 r, sker en ny distancering, men denne gang er det ofte fra

· G H W H X U R S L V N H · E O

rum og fra arbejdsmarkedet, og fordi for ldregenerationen p dette tidspunkt forventer en ultimativ stillingtagen. De unge m nd gennemg r derimod prim rt distanceringsprocesser v k fra det europ iske. I de tidlige ungdoms r begynder de at sortere deres venner efter etnisk tilhłrsforhold, og som 18-20 rige l gger de yderligere afstand, af mange af de samme rsager som kvinderne. Den kłlige modtagelse de unge indvandrere oplever

i den europ iske offentlighed i de sidste ungdoms r, tilskriver Xxxxxx blandt andet den tendens han iagttager til at majorititetsungdommen p dette

W L G V S X Q N W E H J \ Q G H U D

Herfra iagttager Xxxxxx to orienteringstendenser som de unge med etnisk minoritetsbaggrund kan fłlge. For det fłrste en transnational orientering der g r p tv rs af kulturelle og geografiske gr nser. Det er is r ressourcest rke unge med uddannelser som s ledes skaber deres identiteter i et samspil mellem ret forskellige positioneringsmuligheder. Det kan ske f.eks. i f llesskaber der opst r omkring kunstneriske udtryk eller religiłse organisering er. Et vigtigt kendem rke for denne orienteringsform er antiracismen. Lige s mange kvinder som m nd er at finde inden for denne tendens. Den anden orienteringstendens kalder Xxxxxx den etniske. Den er mere udbredt end den transnationale, og der er en overv gt af m nd som orientererer sig identitetsm ssigt p denne m de. De unge finder her sammen med andre med samme etniske baggrund som de selv, for at finde

· H W I O O H V V W n V W H G L

reagerer mod oplevelser af marginalisering, og de er frustrerede. De skaber en identitet Tireli betegner som en negationsidentitet. Den opst r nemlig gennem en afstandtagen til vestlige v rdier som i deres oplevelse resulterer

L · G L V N U L P L Q D W etL tiRl isQlam, R

Mellemłsten, Afrika og den form for etnicitet for ldregenerationen har v ret eksponent for. Tireli understreger dog at pendling mellem den transnationale og den etniske orientering ogs er en vigtig del af billedet. Den multietniske udvikling Xxxxxx fremstiller, indeb rer alts ikke nłdvendigvis f llesskaber mellem majoritets - og minoritetsbefolkninger. De etniske minoriteters sociale integration sikres ofte gennem deres interne organiseringer og netv rk. Hvis denne udvikling forts tter, ser Tireli muligheden for et etnisk opdelt civilsamfund, hvilket synes at v re

W H Q G H Q V H Q L ( X U R S D

R J P H U H I U H P L P ¡ G H W

kvalitative interviews. Prieur	har skrevet	flere	artikler	og	bogen
Balansekunstnere X G	I U D	S	U R	M	H N W	H
N R Q V W U X	N V M R	Q	D	Y	H W	Q

Xxxxxx Xxxxxx har foretaget et stłrre studie blandt unge med indvandrerbaggrund i Norge. M let var at undersłge integration og marginalisering blandt unge mellem 20 og 25 r. Det drejer sig om unge med varierende etniske baggrunde og forskellige religiłse tilknytninger. Projektet er blandt andet inspireret af Xxxxxx Xxxxxxxxx sociologi, hvilket giver et fokus p indvandringssituationen som et młde mellem habitusformer. Prieur er alts interesseret i hvordan kropslige dispositioner sammen med socialt formede tankemłnstre bliver afgłrende for menneskers positioner i samfundet. Projektets empiriske materiale best r af

erfa

· V R P

H Q

H Q N

Q V

N Y

L V H U

til en person med brun hudfarve, kan analyseres p forskellig vis, og understreger s den tilsyneladende banale, men nok s radikale pointe, at

L G H Q W L I L F H U L Q J H Q H U

L N U R S S H Q · R J H UV L YL NW N

Prieur finder en tydelig forskel i udsatheden for racisme fordelt p kłn. De unge m nd havde b de flere og grovere historier om racistiske erfaringer end kvinderne. Dette kunne h nge sammen med at de unge m nd tilbragte mere tid i det offentlige rum og de miljłer som mange af de unge m nd

f rdedes i. P grund af projektets interesse for marginalisering havde en del af de mandlige informanter en kriminel baggrund. Prieur konstaterer i

artiklen at racisme handler om at mennesker reduceres til xxxx X · X

N M H Q Q H W H J Q · V R P E O L

kan ogs v re s rende n r det er noget positivt man reduceres til, fordi det under alle omst ndigheder er en miskendelse af personen. Prieur iagttager flere effekter af racistiske erfaringer. Det kan v re en effekt at man tolker al modgang som racisme, at man oplever generelt at andre relaterer til een i kraft af etniske kendetegn. Der er ogs informanter der udtrykker forst else for de fordomme de młder, og dermed accep t af l sningen af etniske kendetegn som relevant. Nogle słger at l gge deres etniske tilknytninger bag sig, l gge de etniske kendetegn fra sig eller tr nge dem i baggrunden af andre former for kendetegn. Denne mulighed er imidlertid st rkt

afh ngig af krop S H Q V N D U D N W H U L V utseendemessig atskiller seg fra majoritetsbefolkningen, jo flere

S n P L Q Q H O V H U Y L O H Q I

disse iagttagelser op ad nyere teorier om identitet (se ogs 2002a), fordi udforskningen af erfaringer med racisme peger p nogle problemer i nyere sociologisk identitetsteori. Denne diskussion vil jeg vende tilbage til i kapitel 2. Prieur slutter artiklen med at rejse den hypotese, at etnisk

identificering n ppe H U · P L Q G U H Y L N W formodentlig bare mindre reflektert, noe som i s fall understłtter mit

U H V R Q Q H P H Q W ·

I Balansekunstnere (2004) freml gger Prieur sit materiale i hele dets bredde og kommer derfor ogs ind p temaer som kłnskonstruktioner, familiefłlelser, gteskaber og kriminalitet. Her udpeges og analyseres de erfaringer bl.a. indvandringssituationen og młdet med det norske samfund giver. Herved dannes modv gt til en tendens i andre forskningsprojekter til at bruge et statisk kulturbegreb, knyttet til udvandringslandet, som forklaring p indvandringsproblematikker. Dette sker ogs ud fra en bestr belse p at afd kke forhold der har med den norske samfundsstruktur at głre, og dermed se p hvilke former for magt og dominans der indvirker p de unges liv. Prieur iagttager kłnsforskelle i de unges erfaringer med det norske samfund og viser at disse forskelle fungerer i t t samspil med generationsforskelle. Hun p peger at mange af de unge kvinder synes at leve med en trefoldig undertrykkelse: som indvandrere, som kvinder og som dłtre. Selvom en del kvinder fortsat domineres betydeligt af andre familiemedlemmer efter at de er blevet gift,

er der ikke tale om det meget sn vre r derum nogle unge kvinder lever med i kraft af deres position som dłtre. Ikke alle unge kvinder lever i henhold til deres for ldres restriktive rammes tning, men det er dog oftere at unge m nd nyder frihed til at leve et ungdomsliv med nogle af de samme komponenter som j vnaldrende nordm nds.

Hvad ang r gteskab finder Prieur at mange af de unge forsvarer den praksis hvor gteskaber arrangeres af for ldrene, men det er en model hvor de unge og for ldrene i samr d vurderer den kommende gtef lle. Det synes b de at kunne h nge sammen med et łnske om at videre fłre nogle traditioner, men ogs et łnske om at for ldrene er engagerede og fłler sig ansvarlige for gteskabet. Samtidig er de unges łnsker omkring karakteren af deres parforhold ofte forskellige fra for ldrenes normer.

Prieur finder nemlig at de unge i h ¡ M J U D G · G H O L N H V W L O O L Q J P H O O R P

adskiller sig ogs fra for ldregenerationens. De kl der sig bl.a. i de fleste tilf lde anderledes end de ldre, og de finder oftest at det er en selvfłlge at de skal arbejde uden for hjemmet. Blandt de unge m nd viser materialet at de er mere tilbłjelige til at g ind for ligestilling mellem kłnnene jo hłjere uddannede de er. Men n r de blev spurgt ud om forholdene for deres egne słstre, var selv de m ed hłje uddannelser forbeholdne. Det synes at h nge sammen med deres bekymring for familiens omdłmme, hvis słstrene / dłtrene begynder at leve mere ligestillede liv i vestlig forstand.

Prieur tr kker i bogen en r kke temaer frem som forskningsprojektet peger p som centrale for unge med indvandrerbaggrund i Norge, bl.a: Den etniske baggrund er vigtig, idet den giver s godt som alle respondenterne en oplevelse af at v re anderledes. Familien har stor betydning for etnisk identifikation og liges har kroppen. Prieur iagttager ogs at der opst r nye, etnisk baserede identitetsformer blandt de unge. Her er blandt andet religion en meget vigtig kilde til tilhłrsforhold. Endelig er det en central pointe at den etniske baggrund bliver vigtigere i ungdoms rene.

Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxx udgav i 2002 Tilhłrighetens mange former. Unge muslimer i Norge. Her pr senteres et forskningsprojekt som omhandler kontinuitet og forandring i fortolkningen af religion, religiłs praksis og religiłst f llesskab blandt unge muslimer so m er fłdt eller opvokset i Norge. Dette er en del af en stłrre undersłgelse om

· $ Q G U H J H Q H U D V M R Q H Q V

bliver i s rlig grad tematiseret i Xxxxxxxxx projekt, ligesom

generationsspłrgsm l er i fokus. Det under słges s ledes hvordan de unge opfatter sig selv i forhold til tidligere generationer i deres familie, til etablerede muslimske miljłer og i forhold til det norske samfund. Tilgangen er pr get af et łnske om at kulturelle forskelle ikke skal have forrang i forst elsen af indvandrere, da dette kan overskygge betydningen af andre former for forskel, f.eks. kłn og alder, og fłre til at magtrelationer inden for kulturelle grupper overses. Identitetsaspekter behandles med fokus p processer, relationer og benhed over for kompleksitet. At

L G H Q W L W H W V N D E H V L

identiteter andre tilskriver oss, og hvordan de młter oss p baggrund af denne identifikasjonen, har konsekvenser for hvilke ressurser vi har adgang

til, b d H V \ P E R O V N R J P D W H

diskuteres 3 hovedtendenser i unge muslimers identitetsarbejde: den etniske, den privatiserede og den nypraktiserende.

Den etniske form for identitetsarbejde indeb rer at det religiłse er en del af en kulturel og etnisk identitet som man har med fra barndommen. Det

H U S n E D J J U X Q G D I H W

¶ G H D Q G U H ¶ ’ H Q S U L Y

til et indre anliggende som har betydning prim rt i private rum. Religionen er et personligt valg som den enkelte m tage, og er alts ikke en konsekvens af et tilhłrsforhold til en etnisk gruppe. Den nypraktiserende position st r for fremv ksten af en norsk-muslimsk identitet. Her l gges der ogs v gt p personligt valg og engagement, men samtidig danner religionen samlingspunkt for udadvendt arbejde i foreninger og organisationer. Her dannes komplekse identiteter p baggrund af blandt andet en distancering fra for ldregenerationens traditionelle tolkninger af religion og etnicitet.

Xxxxxxxxx studie rummer ogs et kapitel om den

· L G H Q W L W H W V W L O V N U L Y Q

det norske majoritetssamfunds side. Her handler det om oplevelsen af at blive behandlet og omtalt som anderledes. Et kapitel handler om kl dedragtens betydning for de identifikationsprocesser de unge indg r i.

- D F R E V H Q I U H P K Y H U N

betydning i kraft af forskellige diskurser. Ofte ses det i Jacobsens materiale

D W W ¡ M H W · X W W U \ N N H U

tłj der var rettet mod specifikke kontekster, f.eks. et s t tłj til en pakistansk kontekst og et til en norsk. Andre bar det samme tłj p tv rs af kontekster, hvilket R I W H Y D U · Q R U V N

R J U H O L J L ¡ V H N U L W H U L

med det muslimske hovedtłrkl de. Hun ser p hvordan det indg r ved

· N R Q V W L W X H U L Q J

H RW J

· I WU

mening i kraft af forskellige diskurser. Det viser sig at tłrkl det forst s ret forskelligt af dem som g r med det, og at det gerne har betydninger for disse som afviger fra hvordan tłrkl det forst s i de vesteurop iske majoritetsbefolkninger. Her ses det nemlig ofte som et tegn p kvinders underkastelse og undertrykkelse i en patriarkalsk struktur. Xxxxxxxxx i Xxxxxxxxx materiale taler blandt andet om at de kun med tłrkl det kan

· X W W U \ N N H P H J V R Pde M

nypraktiserendes kredse ses det ogs som et tegn p moralsk styrke.

Studiet tydeliggłr betydningen af at skelne mellem religiłsitet og etnicitet i indvandrerforskningen, og ogs at skelne mellem kulturelle og religiłse traditioner. Islam kommunikeres transnationalt blandt unge og blandes med andre ungdomskulturelle strłmninger. Religionen forst s ikke som en etnisk religion. Den ses derimod som et alternativ til vestlig politisk og kulturel imperialisme, og nogle gange kapitalisme. Den danner basis for modstand mod diskrimination og racisme. Samtidig kan religionen bygge broer til det norske samfund ved at betone v rdif llesskaber. Kvinder er ved at etablere sig inden for den norsk-muslimske tradition som meget aktive og centralt placerede tilh ngere. De bruger islam som platform for kritik af traditionelle, kłnsdiskriminerende praksisser, om end i et sp ndingsforhold til forventninger om at de som kvinder netop skal v re b rere af kulturel kontinuitet og identitet. Xxxxxxxx understreger at disse identitetsforhandlinger under alle omst ndigheder m ses ud fra deres europ iske kontekst. Hun p peger ogs at de processer hun beskriver, har f llestr k med processer beskrevet i andre europ iske lande. Det drejer sig om at de stereotypier de unge młder fra majo ritetssamfundet, hvor de unge m nd betragtes som kriminelle typer og de unge kvinder som passive ofre, er velkendte i andre europ iske samfund. Tendensen til individualisering af religion blandt unge muslimer er ogs et f llestr k, ligesom tendensen til klar skelnen mellem etnisk og muslimsk identitet. Heri sporer Xxxxxxxx i łvrigt tr k som pr ger senmoderne identitetsprocesser generelt.

Xxxxxx Xxxxx s udgav med Kłn, etnicitet og skoleliv (2004) sin Ph.D.afhandling i bogform. Hendes forskningsprojekt undersłger konstruktioner af kłn og etnicitet i to storkłbenhavnske 7. klasser med flere forskellige etniske grupper repr senteret blandt eleverne. Hun pr senterer

W R ¶ J U X Q G I R U W O O L Q J H

med. Den ene er at deres kultur er mangelfuld i forhold til den danske kontekst og medfłrer at de ikke passer ind. Den anden er at der nok findes

I R U V N H O O H L N ¡ Q R J H

er at udfordre begge disse fort llinger. Dermed pr ciserer hun at hendes projekt nok er at registrere og analysere forekommende sociale praksisser,

P H Q R J V n D W V N D E H · I R U D Q G U L Q J R J Q \ K D

· E H W \ G Q L Q JP VP GH

DU Q·

Q H OK VY HR UU

kłn og etnicitet. En vigtig iagttagelse er at bev gelsen fra barn til ung ikke bare er en kłnnet proces, men ogs er pr get af et forst rket fokus p

H W Q L V N H L G H Q W L I L Ner atD W L V D P O H R S P U N V R P K H G R

blandt de unge i projektet som med deres opsigtsv kkende afvigelser eksponerer de g ldende normer i gruppen og p skolen som institution.

En anden del af strategien er at se p de I R U V N H O O L

V R

· Q

’ H

E O D

P P H R P N U L

J V

R O

ikke

mindst etnisk-racialiserede tegn

kroppene

vigtige

konstituenter for hvad eleverne kan blive, og hvad de (ikke) kan forandre

V L J W L O · 2 P W ¡ M H W

I R U K L Q G U H E H V W H Pf kroWp ogH W

tłj vil blive fremlagt og diskuteret i kapitel 2.

Staun s laver en sammenlignende analyse af de to skoler de to 7. klasser kommer fra. Hun finder blandt andet at det głr en forskel hvorvidt en skole definerer sig som multietnisk eller som etnisk dansk. Den sidstn vnte, entydige etniske positionering af institutionen synes at danne

U D P P H Q R P N U L Q J E L Q U

ikke levner rum for tv rg ende bev gelser og levedygtige gr nsefigurer. De findes derimod p den multietnisk definerede skole, hvor der forekommer langt flere etnisk blandede grupperinger og tv retniske

L G H Q W L W H W V N R Q V W U X N W

opsummerer Staun s. Det er imidlertid bem rkelsesv rdigt at p begge skoler er en heteronormativitet dominerende for elevernes kłnskonstruktioner. Eksistensen af levedygtige gr nsefigurer v gtes dog af Staun s som et afgłrende fixpunkt. Det er her alternativer til det normative skabes, og fremtidens bev gelsesmuligheder findes i kim.

Disse studier danner, sammen med meget anden forskning omkring kłnnethed, kropslighed, etnicitet, synlighed osv., det landskab af viden denne afhandling skriver sig ind i. De r sonnerer en r kke temaer som ogs viser sig i denne forsknings materiale. De perspektiverer, som det vil vise sig, en r kke af de forst elser projektet har genereret, og de har i forskellig grad inspireret den aktuelle tilgang. De er alle studier som bygger p kvalitativt materiale. Der ses ogs en klar tendens til at det kvalitative materiale bruges i en direkte gengivelse, s ledes at f.eks. betragtelige udsnit af interviewudskrifter fletter sig ind i teksterne. Tireli er en af dem der

H N V S O L F L W W H U H U Q ¡ G Y H

Staun s p peger D W G H W H U Q H W R O H Y H G H O L Y V N R P S O H N

generaliserede antagelser kan anf gtes. Denne form, hvor respondenternes fort llinger gives et vist rum, vil blive viderefłrt i den ne afhandling.

En anden ting jeg vil fremh ve her, er at disse studier alle i et eller andet omfang bestr ber sig p at udforske hvordan forskelle har konkret betydning i menneskers liv og dermed kommer til at udfordre enhedslige forst elser af identitet og kultur. Flere af projekterne udvikler i den forbindelse optikker specifikt p kroppen og p kl dningen som b rere af forskel. Xxxxxxxx og Staun s analyserer kroppene inden for en semiotisk, diskursiv ramme, mens Xxxxxx kombinerer diskursanalytiske og socialkonstruktivistiske perspektiver med en Bourdieu-inspireret analyse af kropslige forskelle. Dette vil jeg uddybe i det kommende kapitel som freml gger projektets v sentligste teoretiske inspirationskilder og refleksionsveje.

PROBLEMFORMULERING

Det er ambitionen for denne afhandling at analysere de processer som positionerer unge kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark. Dette er, som jeg har v ret inde p , processer i udvekslingen mellem en bestemt gruppe, som aftegnes i kraft af nogle specifikke forskelss ttelser, og det danske samfund. Det er ogs processer i udvekslingen mellem individ og socialitet. Forskningen vil tage udgangspunkt i det samfundsm ssige perspektiv p gruppen, der er pr get af typificerende forst elser og et fokus p udseende. Dette afs t v lges ud fra en antagelse om, at samfundet dermed p afgłrende vis netop positionerer gruppen - og affłder forskningsprojekter som dette.

nsket er at lave en forskning der dels lader det situerede livs mange facetter konfrontere de klart aftegnede stereotype billeddannelser, men som ogs viser hvordan de stereotype billeddannelser spiller ind i konkrete, levede liv. I den forbindelse skal ogs interessen for unge kvindelige indvandreres udseende tages alvorligt. B de som et udtryk for nogle

v sentlige dimensioner af den m de samfundet er samfund, men ogs som en social opm rksomhed som kan głres mere nuanceret og indlevet, hvis man bestr ber sig p at se i stedet for at overse. Det er alts forskningens m l at bidrage med erkendelsesperspektiver som giver nye muligheder for at forholde sig til de unge kvinders situation. Et v sentligt aspekt heraf bliver at undersłge udseendets rolle i positionerende processer, og relatere de praksisser der knytter sig til udseendet til andre facetter af livet for unge kvindelige indvandrere i Danmark.

2. kapitel: TEORETISKE TILGANGE

Menneskelivet starter i en fordoblet krop. Inden i en krop begynder en anden krop at gro, en anden krop som er absolut afh ngig af den fłrste krops liv. Den kan ikke i live adskilles eller afgr nses fra den fłrste krop, den deler dens temperatur, dens ern ring, den m lytte til alle lyde i og omkring den, og den m nłdvendigvis tage del i alle dens bev gelser. Alle kroppe har v ret del af en s dan fordoblet, ui ndividuel krop. Det synes for distancerende at kalde denne konstellation ekstremt intim, endsige tale om

H Q

¶ U H

Q ¶

$ Q

H Q ¶

¡ U

E O

Y H

Med kroppen i fokus kan t nkes andre tanker om individualitet over for socialitet, om mennesket i dets omgivelser, end med bevidstheden eller sproget som omdrejningspunkt. Denne erkendelse har p forskellig vis taget form inden for socialvidenskaber og humanvidenskaber i den vestlige

Y H U G H Q R S J H Q Q H P

forskning der s rligt tematiserer det kropslige p forskellig vis. S ledes udvikledes en sociologi om kroppen Synnott 1993, Xxxxxxxxx 2000, Xxxxxxx & Xxxx 2001), og Xxxxxx Xxxxxxxxx sociologi blev stadig mere

L Q G I O \ G H O V H V I X O G , Q

interesse for forskellige former for steticering af kroppen eller p kroppen, som i s rlig grad fik indflydelse p ungdomsforskningen (Hebdige 1979). Inspireret af blandt andre Xxxxxxxxx t nkning omkring disciplinering af kroppen adresserede Xxxxxx Xxxxxx den kłnnede krop fra et filosofisk

S H U V S H N W L Y

filmvidenskabe Q R J K Y D G P D Q N X inddrog nye kropslige aspekter i det analytiske arbejde. Her fik Xxxxxxx Xxxxxxxxx arbejde med film og fotografi (se bl.a. 1936 / 1994) i et kultursociologisk perspektiv en ren ssance i forskningsprojekter som insisterede p menneskets kropslige engagement i visuelle fremstillinger

(Shaviro 1993, Buck-Morss 1994, Taussig 1993). Inden for psykologien og socialpsykologien blev kroppen ogs i stigende omfang tematiseret. S ledes viser det sig at den nyere udviklingspsykologiske sp dbarnsforskning kan freml gge forskningsresultater som głr op med tidligere, dominerende teorier om menneskets udvikling af evner til at begribe dets omverden og agere meningsfuldt i relation til andre mennesker. Xxxxxx og Xxxxxxx teorier er blevet tilbagevist af teorier som fremh ver sp dbłrns interpersonelle univers som pr get af kropslig, sanselig indlevelse i og efterligning af de

mennesker som omgiver det, samt det forhold at denne indlevelse og efterligning ikke overst s V R P H W ¶ V W D G L

vedbliver at indg i menneskeligt samspil Stern 1985 / 1995, Gopnik m.fl. 1999).

o–gs for voksne (Br ten 1998,

Kroppe itales ttes alts inden for forskellige videnskabelige felter, men det viser sig ogs at kroppe begribes og t nkes ontologisk p ret forskellige m der, hvilket m ske ikke forekommer s underligt eller behłver at v re problematisk. Ikke desto mindre forekommer det mig at inden for det socialvidenskabelige felt, hvor denne afhandling definerer sig selv, er en antagelse om at kroppen grundl ggende skal l ses som et sprog eller en tekst blevet meget dominerende. Som jeg ogs var inde p i kapitel 1 anser jeg dette for problematisk, fordi det i bedste fald fungerer meget upr cist n r sprog- eller diskursbegrebet s ledes bringes til at betyde al betydningsdannelse, og fordi det i v rste fald undertrykker andre vigtige erkendelser af vores (kropslige) v ren, og dermed selv former et hegemoni af den type diskursbegrebet ellers prises for at v re s velegnet til at afslłre. Jeg vil i det fłlgende pr sentere og diskutere de tilgange til forholdet mellem individualitet, krop og socialitet som har bidraget til udviklingen af projektet og inspireret dets analyser og perspektiveringer. Som introduceret i det indledende kapitel drejer det sig om flere forskellige tilgange som ikke nłdvendigvis omfatter hinanden, men som supplerer hinanden p produktiv vis. Det er et teoretisk stisystem som har givet mig mulighed for at gennemlłbe projektets temaer p forskellig v is, og som det vil fremg krydser det igennem forskellige fagomr der. Dette skyldes ikke blot at min egen bane frem mod min aktuelle faglighed er g et gennem

V W X G L H U L N X Q V W K L V W

migrationsstudier og sociologi, men at det er min oplevelse at netop der hvor stier fra de forskellige omr der krydser hinanden, opst r bem rkelsesv rdige muligheder for b de at udfolde nogle tendenser i lyset af andre og g til velkendte tematikker p nye m der. Ud over individualiteten, kroppen og socialiteten er et v sentligt omdrejningspunkt spłrgsm let om forskel som gennemtr nger disse tre begreber, og som p forskellige niveauer er s anmassende i dette projekt.

Jeg vil starte med at udvide pr sentationen af de poststrukturalistiske og de mimetiske perspektiver i det lys, for derefter at samle

R S P U N V R P K H G H Q R P Q R

og alder, som dominerer dette projekt.

POSTSTRUKTURALISME T–EORIER OM DISKURSER?

Inden for poststrukturalismen er der sket en tankev kkende cirkelslutning, som reelt til overflod fuldender den bev gelse Xxxxxxx

Xxxxxxx forsłgte at forrykke eller forstyrre med sin indflydelsesrige o–g p

nogle m der misforst ede D– e la grammatologie / Of grammatolo gy fra

’ H W W H

l berne af litteraturteoretikere, filosoffer, socialvidenskabsfolk, psykologer osv. Xxxxxxx tages i forl ngelse af dette ofte til indt gt for det perspektiv at

al mening er t H N V W X H O H O O H U Xxxxxxxx skriver f.eks. om poststrukturalisme:

· % H W \ G Q L Q J N D Q L N N H I D V

v dt s be mellem fedtede fingre: Hver gang man tager et fast greb om s ben og tror, at nu har man den, smutter den ud af h nderne igen. Det kalder Xxxxxxx, at al mening er udsat. Der er en konstant bev gelighed og forskydning i enhver betydningsenhed p grund af den uophłrlige reference til noget andet, som teksten / tegnet citerer eller s tter

V L J L R S S R V L W L R Q W L O I R

At tegnet bliver forst eligt i opposition til noget andet er en strukturalistisk pointe! At denne funktion i tegnsystemer best r af en principielt uendelig henvisningsbev gelse, er en videret nkning af den strukturalistiske ide om repr sentation som dekonstruerer strukturalismens metafysiske grundlag (Derrida 1976: 36). Men det synes at blive overset at Xxxxxxxx bestr belse med dette arbejde ikke blot var at opdatere strukturalismen med en umetafysisk udgave, men derimod at forstyrre den kraftige tendens han iagttager, til at omtale al betydningsdannelse som sprog!

· + R Z H Y H U pWrobleKm oHf languagWe hasR nevSer LbeenF simply Lone V F

problem among others. But never as much as at present has it invaded, as such, the global horizon of the most diverse researches and the most heterogeneous discourses, diverse and heterogeneous in their intention, method, ideology. The devaluation of the

Z R U GJ H ·· O DL QW JV XH DO I D Q G K R Z

vocabulary, the temptation of cheap seduction, the passive yielding to fashion, the

consciousness of the avant-garde, in other words

i–gnorance

a–re evidence of this

H I I Ha 19F76:W6). · ’ H U U L G

Det er Xxxxxxx jeg mimer n r jeg h vder at diskursbegrebet er i fare

I R U D W E O L Y H E H W \ -G Q L

brugen truer med at oplłse begrebet selv. Og s h vder han at metafysikken błr indse at sproget er dets problemhorisont. Det er netop den antagelse at al betydningsdannelse er grundl ggende sproglig, som holder os inden for en bestemt form for t nkning, og som afholder os fra andre v sentlige erkendelser.

Xxxxxxxx greb i forhold til denne problematik er L N N H - D W

i almindelig forstand - L Q G G H V W H G H U K D Q I R U H V O n U H U D W

hvordan betydning kommer i stand. Dette ord foretr kker han af flere

J U X Q G H + D Q E H W R Q H U

praksisser, hvorom det ikke giver mening at tale om hverken en afsluttet enhed (som for eksempel en tekst) eller en oprindelse (ibid.). Han l gger ogs s rdeles meget v gt p at ved at tale om skriven indbefattes det forhold i betydningsdannelsen, at et materielt pr g i det fysiske rum, en sansebaseret forskel, er afgłrende for at der kan etableres en betydningsm ssig varighed, en institutionaliseret praksis. Derrida betragter nemlig ikke betydninger som noget der er i en konstant og rastlłs flux; han er netop optaget af at betydninger etablerer sig i varige former. Mennesket er netop afh ngigt af at kunne etablere en vis konstans for at kunne orientere sig og bevare betydninger over tid. Hvis ikke betydninger s ledes institutionaliseredes var der vel heller ikke behov for dekonstruktive manłvrer? Det p faldende, og efter min mening oversete, ved Xxxxxxxx udfordring af sprogbegrebets dominans er alts at han fremh ver at betydninger dannes i rum:

· 7 K H Y H

[U–...]

\ i–s unthiLnkaGble bHeforDe the posRsibilIity of wLritinQg anVd W L

outside its horizon. Quite simply, that is, outside the horizon itself, outside the world as space of inscription, as the opening to the emission and the spatial distribution of

V L (ibJid.:Q44)V ·

S ledes h vder Xxxxxxx at vi ikke ville kunne danne tegnsystemer, strukturer, diskurser og andre institutioner, hvis ikke vi havde mulighed for rent fysisk at skabe og erfare forskel.

( U I D U L Q J UH L Q Q J · · G HH QU OD

’ H W H U H Y Q H Q W L O D

I R U H I L Q G H Q G H ¶ R J G3 . H W ’ H Q H U I D U H G H I R U udVgłr jNo H O

en form for mellemrum (ibid.: 68), den er en forskel mellem. Den findes

L P L G O H U W L G ¶ P H O O H P ¶

3 ´ L W L V L Q W K H V S H F L I L F ] R Q H lived experience which is neither in W K H Z R U O G Q R U L i n ´ D Q R time than in space, that differences appear among the elements or rather produce them,

make them emerge as such and constitute the texts, the chains, and the systems of traces [...] The unheard difference between the appearing and the appearance (between the

´ Z R U O G ´ D

´ [

F R Q G L W L R

traces, and it is already a trace. D´ err ida 1976: 65

stoflige osv., som den s samtidig I R U P J L Y H U J

forskelle, der jo afgłr hvor det ene holder op og det andet begynder i–

denne erfaring. Med nogle af Xxxxxxxx ben vnelser i overs ttelse kan man

V L J H D W P H O O H P G H W

H U G H U Q R J H W G H U to H U

meget v sentlige pointer her:

For det fłrste siger Xxxxxxx netop ikke at fłrst kommer den levede erfaring ud i verden, og s kommer der form og forskel p tingene. Han fremskriver derimod en kompleks udveksling, uden oprindelse og uden afslutning, mellem den levede erfaring og det fysiske, sanselige, materielle rum, hvor erfaringen ikke ville kunne konstruere en eneste forskel, hvis ikke rummet błd sig til med mulige sansninger (ibid.: 66). Og da rummet erfaringen lever i, aldrig er et blankt papir, eller et rum uden s rpr g, fordi noget altid er der allerede, er det ifłlge denne tankegang en fejlslutning at antage at erfaringen s tter forskellen. At opgive at t nke i oprindelser, at opgive den tanke at tingene ligger adskilt af objektivt givne forskelle ude i verden, som f.eks. en oprindelig natur, er ikke det samme som at indstifte et subjekt, der selv kan v lge hvilke betydningsdannelser eller – konstruktioner det vil v re en del af.

For det andet har Xxxxxxx ved at indskrive betydningsdannelsen i rummet, ved at fremh ve forskelss ttelsens materielle, sanselige foruds tninger, rykket den ud af fort llingen om at betydninger altid har en sproglig struktur, at de absolut błr begribes som tegn og alts altid kan forst s i kraft af en generaliseret semiotik. Det erfarede rum danner foruds tninger for tegnsystemer, men de er bare een –overordentligt

v sentlig m– de mennesker danner betydning. Xxxxxxxxx tager form i

rummet n r det erfares at der er forskel, og n r der głres forskel, der sker

H Q ¶ HV UN UU L L GY DH VQ ¶

E H Q ’

tYeksteQn, H O

det skriftsproglige udtryk, som t nkefigur for betydningsdannelse, men

G H U L P R G ¶ G H W V

s ledes tidligt i Of Grammatology:

HRan Pskriver S U

· $ Q G XX

KL WX VL Q XX · X

I VR DU \

X · XX

O W K

is literal or not and even if what it distributes in space is alien to the order of the voice: cinematography, choreography, of course, but also pictorial, musical, sculptural

· Z QU J L · W L 2 Q H P L J K W D O V R V S

P L O L W D U \ R U S R O L W L F D O Z

N r Xxxxxxx noget senere i bogen, i beskrivelsen af en regul r

O V H V W U D W H J L L tIherRe isU K R

Q R W K L Q J R J

R X O WL

VG LW G H

V H WQ KH HU

D Q \ W K L Q J-159), eEr deXt meWd det ekspZlicitUte foLrbeWholdL Q J at det han nu siger i et metodologisk regi skal forst s i t t samspil med de generelle antagelser han er kommet med tidligere.

, H W V H Q H U H L Q W H U Y K D Q W D O H U R P L N N H N E O L Y H U Q H P O L J D O W I

menneske eller * X G · S n S H J H U K D

· ’ H W Y L O O H X G H O X N N H G \ U

en labyrint af spor [...] Hvis man f.eks. betragter dyrenes veje og spor i łrkenen, ser man meget tydeligt, at de har steder, de laver forbindelser, sving, omveje, sporet i

almindelighed ’ H U I L Q G H V R J V n H Q om spor, m rker, f rder, i stedet for tale, bner man spłrgsm let om rumliggłrelsen og

befrier den fra dens antropo-teologisk H D Q W U R S R P R U S 1984: 56)

Det er alts ikke hos Xxxxxxx, at poststrukturalismen kan hente inspirationen til at h vde at der ikke er noget uden for diskursen (Xxxxxx 1993). For Xxxxxxx er pr get i rummet foruds tningen for den levede erfaring, som igen er foruds tningen for at bestemte pr g erfares som spor der głr en forskel. Det er den grundl ggende proces i betydningsdannelse Xxxxxxx skriver frem i Of Grammatology. Det er en proces der til stadighed st r p i en hłnen -og- gget-agtig funktion, og den giver ikke grundlag for at udn vne eet som foruds tning for noget andet, eller det ene som det andets gr nse. Jeg vil alts med andre ord h vde at med Xxxxxxxx arbejde som inspirationskilde kan man snildt v re poststrukturalist uden at mene at al betydningsdannelse er diskursiv. Med mindre diskurs bruges som

ben vnelse for forskel slet og ret o–g s er det jeg mener det bliver

meningslłst. Xxxxxxxxxxx fremfłrer (1996a: 12) et lignende synspunkt, idet

hun p peger at der i sociale V D P V S L O N D Q L

I R U P L G O He–ndWdet diskuLrsive -

H· QW

H PD OQ L G J H

V S ¡ U J H U R P L N N H G H W

· L R J P H O O H P V X E

diskursbegrebets betydning (1996a: 13).

aMf H N

Jeg h vder alts ogs at det er muligt at man kan kritisere tendenser

W L O · V S U R J O L J U H G X N W

X G H Q D W P D Q G H U P eHl G

Y L U N H O L J K H G · K Y L V E H

imidlertid ogs vigtigt at gentage at jeg ikke skriver denne forskel (!) p noget diskursivt og noget andet frem for at skabe adskillelse, alts for at h vde at man i praksis nogensinde har den ene form for betydning uberłrt

af den anden. Jeg investerer i denne forskel for at blive i stand til at tale om nogle nuancer og nogle forskelle i erfaring som jeg vurderer ikke błr overses, n r man arbejder med forskelle som i udpr get grad distribueres visuelt og i kroppe.

SPROGET OG DE ANDRE FORMER FOR BETYDNING

Den skitserede position rejser mindst eet epistemologisk spłrgsm l i et projekt som dette, som i s hłj grad głr brug af sproget. Hvordan omtale og beskrive andre betydningsdannelser end dem der er sproglige? Xxxxxx (1993) forfalder ind imellem til at bruge denne problematik som argument for at det diskursive er det betydende. I det łjeblik vi adresserer noget, positionerer vi det. Og idet vi positionerer det, konstruerer vi det. Det

D G U H V V H U H G H Y L O · L

S R V 4L(BuWtler L1993R: 5-Q6). HMedUdenLne tQankeJr k· ke s tter man sig

ud over hłnen -og- gget og beslutter hvad der kommer fłrst: det głr adresseringen. Dermed s tter Butler et subjekt der konstruerer verden ved at positionere den. En logisk argumentation p semiotiske pr misser kan m ske ikke effektivt tilbagevise en antagelse om at der findes betydningsdannelser der ikke fungerer i henhold til disse pr misser. Xxxxxxxxxxx skriv er (1999: 5) i en diskussion af muligheden for en

· S U G L V N X U V L Y · Y L U N H

N D Q Y U H D W G H U I L Q

N R Q V W U X 5N. MeWn uaLnsetRhvaQd, tiHlfłjeUr hun, DY IL O G

f nomener altid ogs Y U H G L V N X U V L Y Hvorfor skulle de diskursivt medierede betydninger lige akkurat d kke

pr cis de samme dimensioner af den levede erfaring som betydninger der medieres p anden vis?

Spłrgsm le t er om f nomener bliver diskursive af at blive tiln rmet i sproget? Denne afhandling bygger p den antagelse at det ikke er tilf ldet. Selvom man ikke h vder at den materielle virkelighed ligger derude og venter p at f beskrevet sin iboende sandhed (af et sprog der blot repr senterer denne sandhed), behłver man ikke at mene at sproget er en kłdhakkemaskine som giver alt det kommer i berłring med sin egen konsistens. Den levede erfaring er en del af et rum som er pr get af en vis materiel og kropslig konstans. En lugt kan for eksempel genkendes et bestemt sted med ugers mellemrum, fordi hverken kroppen eller rummet

4 Min oversættelse fra engelsk

5 Min oversættelse fra engelsk

har forandret sig mere end som s . Den slags forhold kan berłres og beskrives med ord uden at forholdet gennemgribende forandres af beskrivelsen, h vder jeg. Man kan ogs have erfaringer som falder uden for ens forst elseshorisont, og som ikke giver mening gennem henvisning til velkendte diskurser, f.eks. n r man befinder sig i et ukendt lokale, med mennesker man knapt kender, og de fuldst ndigt ud af det bl kl der sig

Q ¡ J Q H R J J n U L E D G P

sproget nok fłrst komme bagefter og begynde at skabe en diskursiv form

I R U P H Q L Q J P H G G H W V

· R

Q G

H U H

· S

V D

P H

R E

Xxxxxxx taler om denne problematik i forhold til erfaringen af kunstv rker og arkitektur. Han h vder der findes v rker over for hvilke

R J K H J HOgPtilfłRjer: Q L · S n S H J H U

· % X W R Q W K H R W K H U K D Q G

refer to the experience that we as speaking beings [...] have of these silent works, for we

can always receive them, read them R U L Q W H U S U H W W

Med denne vinkel inspirerer Xxxxxxx den tilgang til erfaring, sprog, diskurs og materialitet som tegner denne afhandling. Betydningsdannelser blandt mennesker tager form p forskellige m der: ved imitation, affektiv og stoflig indfłling, symbolske og metaforiske formationer, som tegnsystemer og i kraft af diskursive v v der danner bagt ppe for aktualiserede repr sentationer. Sproget kan adressere disse forskellige former for menneskelig betydningsdannelse og tiln rme en gengivelse af erfaringens karakteristika. Sproget kan s ledes ogs medvirke til en udforskning og formidling af erfaringer af betydning, som ikke er domineret af sproglige sammenk dninger og begribelse gennem tegn. Sproget kan derimod ikke forventes at kunne udtłmme eller restlłst videregive alt hvad en erfaring rummer, men denne afhandling bygger heller ikke p den forventning til forskning, at den skal omslutte og i absolut forstand opfatte alt hvad der er p f rde i det udforskede. Forskning vil altid best i at sk re et perspektiv til, for at etablere en vis grad af varighed og ensformighed. Det er et vilk r der fłrst og fremmest m tackles ved at holde sig den sk rende bev gelse og dens konsekvenser for łje, og ved at głre klart for sig selv og si t

¶ S X E O L N X P ¶ D W Q H W R S

kunne kun blive forskning ved at begr nse sig.

KONSTRUKTION AF IDENTITET

Forskelle forst s, som n vnt ovenfor, med en poststrukturalistisk tilgang ikke som noget der er givet p forh nd i en objektiv virkelighed.

) R U V N H O O H H U Q R J H W

omgivelserne. Det er erfaringens tilstedev relse der głr at noget potentielt

H Q r I

U V N H O

W L W H W

E H

V G D Q Q H O V H Q

¶ N

W Lt. DRermQed b¶etones nLetop det H

at forskellen ikke er noget naturligt og givet. Dette aspekt af de poststrukturalistiske ideer er s rligt i fokus for de bev gelser inden for sociologi, psykologi, filosofi m.m. der under et kan kaldes

¶ N R Q V W U mXen

NsomW

oLgs

R gQr

VundWer navQneneN Q L

socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme (Słndergaard 1996). Et socialkonstruktivistisk perspektiv p identitet er alts optaget af hvilken fokusering der foretages, hvilken relation der bliver tungtvejende, n r f nomener erfares. Det er nemlig disse forhold der afgłr hvilke identifikationer der kommer til at st frem som de g ldende. Identitet skal alts i fłrste omgang forst s bredt som en ben vnelse der ikke bare positionerer og definerer et menneske, men som det man har n r der

tr kkes en gr nse og noget Et til forskel fra noget Andet.

e–t begreb, et v sen, en ting - defineres som

Dette projekt har en socialkonstruktivistisk tilgang til identitet, idet det bygger p den antagelse at udforskning af menneskers position og situation i et samfund m indeb re en udforskning af de identifikationsprocesser der er p spil. Det processuelle er v sentligt i dette perspektiv, b de p grund af antagelsen om at mening til stadighed konstrueres i en udveksling mellem erfaring og omgivelser, og fordi det i s rlig grad pointeres i socialkonstruktivismen at betydninger dannes i interaktioner mellem mennesker. De dannes alts i et samspil mellem en konkret konstellation af mennesker som i praksis er foranderlig. Betydningsdannelsen er situationsbestemt. Samtidig er det, med socialkonstruktivismens fokus p sproglige repr sentationer og diskurser (Słndergaard 1996a), en vigtig faktor hvordan sproget som generelt tegnsystem, og hvordan de tilg ngelige diskurser som bagt pper, konkret aktualiseres i disse situationer. B de sproget og diskurserne fremh ves i denne kontekst som sociale faktorer som erfaringen ikke kan undg v re

pr get af. Faktisk er det ved at v re indv vet i sproglige og diskursive młnstre at den menneskelige erfaring opn r subjektstatus og f r adgang til

D W S R V L W L R Q H U H V L J

denne beskrivelse af dette forhold:

· 0 \ S R V L W L R Qa–nd I doLnotVshirk froPm tLhe pQronoHun – W R replay and resignify the theoretical positions that have constituted me, working the

S R V V L E L O L W L H V W K D W W K H \

preside over the positions that have constituted me, shuffling through them instrumentally, casting some aside, incorporating others, although some of my activity

P D \ W D N H W K D W I R U P 7 K F R Q V W L W X W H G E \ W K H P 7

strong enough claim to say, th D W W K H · , ·constitutLed bVy V

W K H V H S R V L W L R Q V D Q G W

embedded organizing principles of material practices and institutional arrangements,

those matrices of power a Q G G L V F R X U V H 1995a).

(ButlWer K D

Xxxxxx fastholder at tale om et jeg, selvom begrebsliggłrelser af menneskelig identitet nłdvendigvis problematiseres i en poststrukturalistisk

og socialkonstruktivistisk kontekst d–et vil jeg straks vende tilbage til. Den

teoretiske, begrebsm ssige positionering fremh ves som netop den

N R Q V W U X N W L R Q V S U R F H V

Y V H Q W O L J S R L Q W H L G

v lge frit m H O O H P D O O H G H ¶ M H G H W ¶ M H J ¶ G H U Y O J H

erfaringer og positioneringer. Hermed adresserer hun en vildfarelse som har spillet en vis rolle inden for social konstruktivistisk t nkning. Det er muligvis blandt andet selve konstruktions-ordet som n rer den forst else, at mennesker faktisk frit kan konstruere sig selv ved at blot at v lge at identificere sig i en bestemt kontekst. Denne antagelse g r alts fejl af centrale socialkonstruktivistiske perspektiver, fordi det her er en v sentlig pointe at den erfaring, der er med til at forme et fokus p bestemte former for forskel, selv er formet i et socialt młnster af forskelss ttelser og identifikationer (Prieur 2002a). Butler l gger ogs v gt p at understrege

D W V H O Y R P ¶ M H J ¶ H W ¶ R J V n · R U J D Q L V H U H Q G H

D U U D Q J H P H Q W H U · 9nd Ri U H

vores handlerum.

Hvordan overhovedet tale om handling i dette til stadighed

· J H Q V S L O O H G H · Q H W D I

· S H U I R U P D Q F H · $ W V X

flere ting. For det fłrste m su bjektet handle og ytre sig konformt i forhold

W L O G H W ¶ P D Q X V N U L S W

subjektet reproduktivt; det er b rer af sprog og diskurser. De findes kun i det omfang de bliver brugt. Og de bliver brugt i konkrete, sociale samspil, hvor konteksten er med til at give begrebet dets specifikke form, og hvor den specifikke brug farves og forstyrres af de specifikke andre betydningsdannelser der spiller ind i situationen (Butler 1995b). Diskurserne genbetegnes, genbruges og fornys i disse komplekse samspil, og det er i disse processer der er mulighed for handling og forandring. Der er alts ikke, med dette perspektiv p konstruktionen af subjektivitet, mulighed for bare at forlade en diskurs man ikke kan lide. Man m spille med for at spille. Dette projekt er inspireret af dette perspektiv p subjektivitet og handling, med den tilfłjelse, at i det felt af praktisk brug, hvor diskurserne reproduceres, berłres de i deres aktualiserede effekt ogs af mimetiske erfaringer som ogs har indflydelse p hvilken betydning de konkret f r. Man kan f.eks. forestille sig at i en situation hvor der ikke finder en fłlelsesm ssig, indlevende spejling sted, kan en nok s venlig sprogbrug ikke głre situationen i sin helhed venligt stemt.

IDENTIFIKATIONENS PROBLEM

Poststrukturalismen omfatter en kritik af den identifikatoriske bestr belse som ogs har stor betydning for konstruktionst nkningen. Dette handler om at netop ved at p pege at forskelle ikke er naturligt givne, bnes for den mulighed at n r een form for forskel bliver den dominerende, holdes andre former for forskel uden for fokus. Dette er, som vi tidligere har v ret inde p , for s vidt nłdvendigt, da det ligger uden for erfaringens gr nser at forholde sig til alle de former der principielt er mulige p en gang. Fokus m begr nses for at noget kan give mening. Poststrukturalismen er imidlertid optaget af at afd kke disse dominansstrukturer og p den m de give mulighed for en kritik af institutionaliserede former for betydningsdannelse. Et eksempel er kritikken af heteronormativiteten som privilegerer forskellen mellem mand og kvinde (Słndergaard 2000, Staun s 2004).

Derudover indledte Xxxxxxx en diskussion af den dominerende m de man i vestlig t nkning danner forskelle. Tendensen er, p peger Xxxxxxx, at vi i Vesten danner forskelle som mods tninger. Det betyder at vi organiserer vores t nkning omkring begrebslige par som t nkes at v re gensidigt udelukkende, i den forstand at enten har man det ene, eller ogs

har man det andet. Det drejer sig om modstillinger som subjekt / objekt, kultur / natur, mand / kvinde, individualitet / socialitet, nd / materialitet, teori / empiri, oprindelighed / konstruerethed, godt / d rligt. Disse mods tningspar er hierarkiske, de er ordnet i henhold til det sidste mods tningspar, kan man sige, s ledes at i denne fremstilling er alle de dele af mods tningsparret der er skrevet fłrst, til venstre, det der traditionelt vurderes som det gode i vestlig t nkning. Dette hierarki opretholdes blandt andet ved at det relationelle i mods tningsparret tilslłres. Det słges skjult at identifikationen som subjekt afh nger af identifikationen af et objekt osv. Denne iboende supplementaritet, hvor det ene netop beror p det andet for at der kan skabes en forskelss ttende identifikation, słges tilslłret, s ledes at identiteten kan fremst som ren og som en lukket enhed (Derrida 1976). En s dan enhed er ikke essentielt mulig med den poststrukturalistiske forst else af betydningsdannelser. Den stadige, processuelle udveksling der konstruerer betydning, og som alts er betydningens konstruerende oprindelse(!), indeb rer at identiteter forst s som relationelle og supplement re. De er funderet p forskellighed. En forestilling om identitetsm ssig enhed og forestillingen om subjektet som en uforanderlig kerne mennesker b rer rundt p , er alts i dette perspektiv en fiktion der skjuler at alle betydninger beror p et spil af forskelle.

Denne tilgang til identifikationer medfłrer en poststrukturalistisk mistillid til begrebsdannelser. Netop fordi begreber traditionelt best r i en institutionalisering af et bestemt betydningsindhold, og alts almindeligvis, i en vestlig kontekst, indeb rer etableringen af et bin rt mods tningspar,

H U G H H Q G H Oing opreDtholIder for aGt H Q v re i stand til at centrere sig omkring forestillinger om betydningsm ssig

enhed og eksistensen af sande, givne forskelle. Derfor indeb rer begreber

H Q ¶ I D U H ¶ I R U D W J O H

s danne begreber stadig helt nłdvendig, hvis man łnsker at kommunikere sprogligt i en vestlig kontekst i dag. Kontekst er s dan et begreb som indeb rer forestillingen om det omgivende adskilt fra det egentlige, teksten adskilt fra konteksten. Det bruges alligevel her, samtidig med at det ekspliciteres at tekst og kontekst forst s som gensidigt konstituerende.

En anden type begreber som spiller afgłrende roller i denne afhandling, er netop begreber som ben vner en form for menneskelig

L Q G L Y L G XQ

DW OL

LW WH

HW W¶ ¶

6L XQ E

kommer i spil b de fordi de nu engang er nogle af de ord vi bruger til at kommunikere omkring noget af det afhandlingen tematiserer, og fordi

begreberne, som det blev eksemplificeret i det indledende kapitel, bruges af de mennesker der gennem interviews bidrager til denne tematisering ved at fort lle om deres erfaringer. Der kan komme flere forskellige greb p tale for at omg den problematik begreberne fłrer med sig. Derrida v lger til tider at p pege begrebets tunge arv fłr han bruger det, det er f.eks. tilf ldet n r han bruger begrebet erfaring. Han indfłrer ogs den praksis at bruge begrebet med et regul rt kryds over for at vise at han bruger ben vnelsen mens den dekonstrueres, igen fordi det er nłdvendig t for at kommunikere. Endelig opfinder han nye ord og benytter speciel retorik som l gger afstand til forventede former for kommunikation (Derrida 1976). Disse sidstn vnte greb er der ogs blevet arbejdet med i dansk forskning af poststrukturalistisk tilsnit (Xxxxxxxxxxx 2000, Staun s 2004). I denne afhandling vil jeg i et vist omfang ogs słge at fordreje sprogbrugen en smule for at undg ordenes arv. L seren har i det indledende kapitel stiftet

E H N H Q G W V N D E P H G enh nEge H Q

K Y R U D Q G U H I R U V N H U H

netop spłrgsm let om oprindelse yderst kompliceret i det felt jeg har udforsket. Der er ting det er sv rt at undg ved optegnelsen af dette forskningsfelt, men jeg kan undg at foruds tte mine respondenters

R S U L Q G H O V H ¶ ) ¡ U V W H O

t nkt som en henvisning til det land personen eller familien befandt sig i fłrst, da den vandrende bev gelse startede, men det fłrste har ogs sk r af noget prim rt i vores sprogbrug. Et andet problem er at anden- og tredjegenerationsindvandrere ikke selv vil have v ret i dette land som det fłrste. Det g lder imidlertid for dette projekt at 16 ud af 20 respondenter med indvandrerbaggrund er fłrstegene rationsindvandrere (5 respondenter er etniske danskere).

Andre former for fremmedgłrende greb jeg har benyttet, for at undg forhastede identifikationer, er at jeg undlader at angive hvilket land der s er respondenternes fłrsteland og nłjes med at pege i retning af en verdensdel. Som det fremh ves i flere af de forskningsprojekter, der pr senteres i fłrste kapitel, er etnicitet en tungtvejende markłr af identitet i Europa i dag. Jeg vurderer derfor, at ved at tilbageholde den specifikke etnicitet kan l serens opm rksomhed ledes i retning af identifikationer der er mindre dominerende i deres effekt. Dette forskningsprojekt handler nemlig ikke om etnicitet i specifik forstand, men omfatter en mere

generaliseret interesse for etniske o–g andre - forskelles effekter i Danmark

i dag for en defineret gruppe mennesker som ikke er etnisk danske. Jeg har

xxx valgt at afst fra at give respondenterne navne, da personnavne s let xxxxxxxx ind i et młnster af kulturelle og klassem ssige forskelle som jeg foretrak at holde mig fri af. Respondenterne er derfor ben vnt vilk rligt med bogstaver.

Samtidig fastholder jeg at bruge begrebsliggłrelser af det

L Q G L Y L G X H O O H ¶ 6 X E M H

Det h nger fłrst og fremmest sammen med at mine respondenter bruger disse begreber. Jeg ville have haft sv rt ved at interviewe dem, hvis jeg havde insisteret p ikke at bruge dem i den situation. I det danske samfund begrebsliggłres individualitet, og mennesker erfarer og forst r tilstedev relse i verden i tilknytning til disse begreber. Det afgłrende for en forskning der er rettet mod denne tilstedev relse, m derfor v re en undersłgelse af hvad mennesker s taler om n r de ben vner en form for

individualitet. Jeg viste i det indledende kapite O K Y R U G D

¶ V L J V H O Y ¶ L N N-opfaHttelser, mYen D U angav en kompleksitet og bev gelighed som gav selvbegrebet en relationel betydning. Samtidig beskrev B imidlertid en erfaring af kontinuitet, hun var

· V HL OJ Y V L J H Q · G D M H J P

forbundet med stor veltilpashed og gl de. Jeg ville finde det besynderligt at betvivle denne oplevelse af kontinuitet p baggrund af en teoretisk problematisering af begrebsdannelser. Xxxxxx Xxxxxx (2002: 6) advarer ogs mod en s dan arrogance ved poststrukturalistiske tilgange. Noget helt andet er s at det slet ikke skulle v re nłdvendigt at sl sig for munden hver gang man anvender et begreb i en poststrukturalistisk sammenh ng. Som jeg ogs har v ret inde p flere gange ovenfor, er det ogs en central, poststrukturalistisk erkendelse at mennesker til stadighed tilstr ber at etablere varighed, blandt andet ved at danne begreber. Betydninger institutionaliseres og danner dermed basis for fremtidige erfaringer. S ledes ogs med identitet og selv-fort lling der udtrykker og opretholder kontinuiteter som mennesker oplever. De poststrukturalistiske pointer omkring identitet og andre individualitetsbegreber medvirker derfor i dette projekt til ikke at tage for givet hvad mennesker mener n r de bruger et begreb, netop fordi man holder sig for łje at ordenes aktualiserede brug er en situeret re-produktion af generelle, uundg elige begrebsdannelser.

. 5 2 3 3 ( 1 6 2 0 · . 2 / / ( . 7 , 9

Xxxxxx Xxxxxxxx (2000: 133) młder spłrgsm let om begrebsliggłrelsen af det individuelle fra en anden vinkel. Han p peger at

kroppen p en dobbelt m de er involveret i relationen mellem det individuelle og det sociale. P den ene side finder Xxxxxxxx at kroppen

· X WP YW L· Y OI VX RQ J H U H 6.UDen optVagerR et P

punkt eller sted i rummet, den har sin specifikke tid, og har alts nogle sanselige karakteristika som forklarer at den begrebsliggłres adskilt fra

andre kroppe. Xxxxxxxx h vder at det er denne b H Y L V H O L J forhindrer erkendelsen af det faktum, at kroppen p den anden side er et

· N R O O H N W L Y L W H W V S U L Q F

‡ + D Y L Q J W K H E L R O R J L F D O

the world, and so capable of being conditioned by the world, shaped by the material and cultural conditions of existence in which it is placed from the beginning, it is subject to a process of socialization of which individuation is itself the product, with the singularity

R I V H OL QI ¶

D EQ HG L Q EJ \

I VD

RV FK LL DR OQ H

Xxxxxxxx placerer kroppen centralt for begribelsen af menneskelige samfund ved s ledes at s tte en biologisk evne som foruds tning for at V R F L D O L V H U L Q J V N H U

gennemtr nger kroppen. Og det kommer alts derind fordi kroppen har benhed som evne og derfor kan formes af det sociale. Dette er heller ikke

H Q W H R U L G H U V W W H U

evne til at lade sig forme former den som social komponent. Der er ikke

Q R

I ¡

G H

+ D

H W

U G

86) dispositioner som afgłr opfłrsel, udseende, bev gelser m.m. uden at personen er bevidst om det. De er foruds tninger for deltagelse, kommunikation og vedligeholdelsen af f llesskaber. Menneskers handlinger gennemstrłmmes alts af praksisformer som nok er subjektive, idet de leves og erfares af et subjekt, men som ikke kan forst s som individuelle i den almindelige brug af ordet; de er p ingen m de unikke eller selvskabte i udgangspunktet, og de er heller ikke selvvalgte. Bourdieu

E H V N U L Y H U K D E L W X V V

sociale strukturer et menneske nu engang lever under (1972: 85).

Den evne til benhed som Xxxxxxxx beskriver, l ser jeg som den mimetiske evne, som han s ledes tager til hjertet? af en sociologisk teori.

6 Min oversættelse fra engelsk. Jeg vil ikke her gå ind i de ontologiske implikationer, men henvise til den kommende præsentation af Xxxxxxx Xxxxxxxx kommentarer omkring det forhold at mennesker lever med tingene som facts, ikke som fiktioner. Xxxxxxxxx tilgang til kroppen synes imidlertid at stemme med hans objektivitetsbegreb, som han bruger med henvisning til at der gives forhold som mennesker erfarer som objektive (Bourdieu 1972).

Det bem rkelsesv rdige ved hans t nkning er at de pr gninger kroppen og perceptionen giver anledning til, ikke betragtes som mentale strukturer; de skal ikke forst s overordnet som dannelsen af tegn og symboler. Der er selvsagt ogs mentale strukturer p spil i socialiseringsprocessen, men han

formulerer sin t nkning som en kritik af e Q · P H Q W D O N U R S S H Q V R P K D Q V H U H O D W L R Q · W L O Y H U G H

forgotten E R G \ I H O W I U R P L krop som netop fordi den m fłle og sanse, uafvendeligt indordnes i verden

og underordnes de dominansstrukturer der udgłr dens almindelige omgivelser. Samtidig er det en krop der er i stand til at handle umiddelbart og passende i en lang r kke situationer, netop fordi den er formet efter verden:

‡ ( [ S R V , tHo senGsation, feWelingR, sufferinWg, etKc., iHn other wZordsRengUageOd inG the world, in play and at stake in the world, the body (well) disposed towards the world is, to the same extent, oriented towards the world and what immediately presents itself there to be seen, felt and expected: it is capable of mastering it by providing an adequate response, having a hold on it, using it (and not decoding it) as an instrument well at

K D (BQourdGieu «200·0: 142).

DEN MIMETISKE EVNE OG DEN KULTURELLE NATURLIGHED

’ H W I D P L O L U H R J G

% R X U G L H X ’ H W K D Q G O

for at vi kan v re tilpas i den. Igen vil jeg henlede opm rksomheden p

% ¶ V I R U W O O L Q J V R P

at v re i sociale rum som man ikke er disponeret for at deltage i. Xxxxxxx Xxxxxxx beskriver den mimetiske evne som

· W K D W Q D W X U H F tXo coOpy, WimitaXte, UmakHe X

P R G H O V H [ S O R U H G L I I H U H Q

Han undrer sig over at teorierne om menneskelivets formgivning gennem social konstruktion ikke i hłjere grad har besk ftiget sig med den naturlighed hvormed vi trods alt g r til verden:

N·ot enough surprise has been expressed as to how we nevertheless get on with living,

pretending

t–xxxxx to the mimetic faculty – W K D W Z H

(TaussOig

L Y H

1993: xv).

Vi opfłrer os som om verden var fast, og vi udtrykker os som om ordene vi siger er forbundet med det vi taler om.

· 7 U	\	W R		L	P D	J L Q H	Z K D W	Z R
D F W	L	Y H O	\		I R	U J H W	Z (TKaussDig 1W993:	6 D

xviii).

Xxxxxxx har en pointe som korresponderer med Xxxxxxxxx

overvejelser omkring hvordan forskellige former for betragtning indeb rer forskellige teorier om kroppen. S l nge kroppen słges betragtet som en rent visuel entitet hvis overflade kan observeres og afl ses, har man b de at głre med en forestilling om kroppen som en ting blandt andre ting og om synssansen som en registrerende mekanik som fodrer hjernen med information. Teorien om den mimetiske evne głr op med forestillingen om at synssansen kan adskilles fra andre sanser. Vi fłler det vi ser, vi kobler umiddelbart synsindtryk sammen med taktile erfaringer og vores tilv nninger til verdens stoflighed. Xxxxxxx kalder det, inspireret af Xxxxxxx

% H Q M D P L Q

7 (TauI ssiRg 1U993:26) o·g

Yp taLler V L

hvordan den teoretiske adskillelse af synssansen fra andre sanser, t t forbundet med den objektiverende betragterposition p verden, er forbundet med en ideologisk hierarkisering der vurderer synssansen som bedre og mere p lidelig end andre sanser. Dette begreb om synssansen er del af et begreb om mennesket som v rende i stand til at indtage en position afsk ret fra verden hvorfra det kan betragte og afkode verden og rationelt v lge og handle p den baggrund. Xxxxx Xxxx-Morss formulerer det s dan

at G H W X Q G H U V W ¡ W W H U G

(Buck-Morss 1994: 53). Den mimetiske evne underlłber disse begreber ved

D W D Q W D V W H S R V L W L R Q

hvor vi bliver anden. Xxxxxxx Xxxxxxx Q N D O G H U G

R J E H V N U L Y H U G H Q V R P U H F H S W L R Q · V R P H U Q ¡

1936 / 1994: 34 ). Han bruger arkitektur som eksempel. Det er muligt at betragte arkitektur som en turist, m ske v ldigt opm rksomt, men optisk

R J N R Q W H P S O D W L Y W 0

· V N H U L N N H V n P H J H W

vanliggjorte, taktile erfaringer med hvad der er h rdt, gennemtr ngeligt, bev geligt osv. ville det v re en opslidende kamp at głre brug af bygninger.

Som jeg vil uddybe i kapitel 4 er visualitetens taktilitet nłdvendigvis ogs i v rk i relation til billeder, fotografier, film osv. Xxxxxxxx var meget optaget af hvordan netop det moderne samfund til overflod udviklede

7 0 L Q R Y H U V W W H O V H I U D G H W H Q J H O V N H

teknologier og scenarier som appellerede til taktil indlevelse i noget set. Dyrkelsen af det medrivende skue, den l kre overflade - de str lende butiksvinduer, de gennemfłrte indkłbsmiljłer , den sp ndingsm ttede film

og de smukke, detaljerede fotografier - D G U H V V H U H G H G H W P R G H U Q H ¶ % H Q M D

kropslige impuls snarere end den rationelle, oplyste tilegnelse, som ellers knyttedes til det moderne menneske. Xxxxxxxx s et forandringspotentiale i denne udvikling, fordi is r de nye, visuelle kunstformer, fotografi og film ville give det moderne menneske den fornłdne tilv nning til det moderne liv. P den anden side var han opm rksom p netop den politiske magtudłvelse, som disse voldsomt ekspanderede muligheder for en centraliseret, visuel tilv nning muliggjorde (Xxxxxxxx 1936 / 1994: 36). Netop fordi billeder i stadigt voksende omfang kunne –og kan – reproduceres, s han hvordan de ville kunne bruges til at v nne os til bestemte visualiseringer s de blev naturlige og sande. I kapitel 4 og 5 vil jeg medtage denne vinkel n r jeg undersłger hvordan billeder af indvandrerkvinder distribueres i det danske samfund og maser sig p i konkrete menneskers liv. Taussig fremh ver, med inspiration fra Xxxxxx og Horkheimer kombinationen af netop den rationelt oplyste, distanceret betragtende menneskefigur, forestillingen om individet der selv vurderer og

v lger, som endnu er absolut dominerende i den vestlige verdens selv- forst else, og s den massive appel til den mimetiske evne:

· P L P H V L V R Q F H D G R P L Q D

historical development, a repressed presence not so much erased by Enlightenment

scien F H D Q G S U D F W L F H D V G L V

MAJORITETENS BILLEDER

Xxxxxxx finder alts at en tendens i det moderne samfund er at den mimetiske evne udnyttes i en forvr nget, kontrolleret form. Det sker ved at der sker en ensretning i udvalget af billeder. P trods af historisk set ufatteligt mange nye muligheder for at producere en diversitet af billeder - muligheder som Xxxxxxx Xxxxxxxx besang det revolution re potentiale i (Xxxxxxxx 1936 / 1994) - er tendensen at de billeder der reproduceres og distribueres i milliontal bev ger sig inden for et ganske sn vert spektrum hvad ang r form og motiv. Taussig henviser til Xxxxxx og Horkheimers The dialectic of enlightenment (Oplysningens Dialektik (1943 / 1972)) som bittert afd kker hvordan de moderne vestlige samfund f r s lidt regul rt, fris ttende oplysning ud af s enormt et oplysningspotentiale. Frem for at

udvide det moderne menneskes sanseapparat s–om Xxxxxxxx x xxxx det -

ved til stadighed at udfordre det, sk rpe dets sans for detaljer og nuancer, głre dets horisont for taktil reception bred og parat til at młde og engagere sig i de mest forskellige former for sanseindtryk iagttager Xxxxxx og Horkheimer, hvordan de visuelle medier bruges til at cementere vanlige forestillinger og ensrette folks forventninger til visuelle indtryk. Dette

S U J H U R J V n G H Q P n G H

positioner i det moderne samfund.

Hvad Xxxxxxxx s i det moderne var bysamfund pr get af foranderlighed, af młder med fremmed e, uforudsigelighed. Hvis det

moderne menneske skulle v re i stand til at manłvrere, handle o–g handle

politisk og socialt i–dette miljł, m tte det v re i stand til at forholde sig

sensitivt uden at blive skr mt og chokeret hele tiden. Det ville for ham sige at det m tte v re i en balanceret kontakt til sin mimetiske evne, som han s

V R P P X O L J K H G H Q I R U

indlevelse og empati som ville v re politisk paralyserende (Benjamin 1936

/ 1994: 36). Det var, efter hans mening, kunstens og mediernes rolle i kraft

D I G H Q \ H N R P P X Q L N D

fornłdne balance (Xxxxxxxx 1936 / 1994: 30ff). I stedet blev en anden tendens dominerende. Xxxxxxxx iagttog den, men dłde fłr den, i skyggen af 2. Verdenskrig, kom til at fremst s overv ldende som Adorno og Horkheimer skildrer den i Oplysningens Dialektik(1943 / 1972). Det er tendensen til at mange af samfundets teknologiske ressourcer bruges til at skabe forudsigelige miljłer hvor sanserne ik ke forstyrres, men hvor vanligheden, den tilsyneladende sociale ensartethed og billedernes typificering netop dulmer nerverłdderne med en forh ndsforst else, en usensitiv afkodning som ikke bringer den mimetiske evne i spil som benhed, indlevelse og finfł lelse.

Majoriserede og minoriserede positioner distribueres i hłj grad i vestlige samfund i dag i kraft af disse kommunikationsteknologier.

Majoritet / minoritet er endnu et mods tningspar, som etablerer en forestilling om gensidig udelukkelse, men ogs om (mindst) to velafgr nsede grupper, hvis relationer til hinanden er pr get af hvem der er flest. Dette medfłrer ofte et hierarkisk forhold hvor majoriteten forst s som den dominerende. Da forestillingen om velafgr nsethed og varighed ogs for dette mods tningspar er diskutabel, bruger jeg i afhandlingen

I R U W U L Q V Y L V E H Q Y Q H O

Den majoriserede position kommer til udtryk i de typificeringer der er p spil i de offentlige billeddannelser. Majoriteten befinder sig i vestlige

samfund oftest i den situation at den som samfundsm ssig gruppering er visuelt langt mest eksponeret. Den dominerende gruppe i samfundet er den visuelt, sprogligt og p andre m der mest velkendte. Xxxxxxxx, reklamer, magasiner, (skole)błger m.m. informerer og pr senterer de minoriserede for hvem de majoriserede er, og hvordan de lever (Tatum 2003). Omvendt ved de majoriserede gerne meget lidt om de minoriserede. Samtidig er de

P D M R U L V H U H G H ¶ X V \ eQt O L

ikke ved dem at noget fremst r som karakteristisk. De er normale og

¶ X P U N H G H ¶ 7 D W X P I R N R Q W H N V W L ¡ Y H O V H U

sj ldent ville skrive at de er hvide, heteroseksuelle, protestantisk kristne eller m nd. Hvorimod de der netop ikke var det, ville markere hvad de s

Y D U 7 D W X P

sammenh ng blevet s usynligt at det er blevet almindeligt at bruge ordet

¶ WH

Q L V N ¶ - G

LD Q VE HN W¶

\ G Q L Q J H Q

Et vigtigt rinde, for et projekt som forsłger at tiln rme situationen

I R U P H Q Q H V N H U G H U H U

S R V L W L R Q P n Y U Hden D

majoriserede position opretholder ved at markere bestemte former for forskellighed i forhold til den minoriserede position. Dette er ogs interessant, fordi relationen mellem en dominerende, majoriseret position og en minoriseret position ofte er pr get af at det minoriserede nedvurderes som under standard p visse punkter, som de majoriserede s kan h vde

G H U H V R Y H U O H J Q H V W D

s tter standarden, og det som er afvigende i forhold til disse normer, bliver de synlige identitetsmarkłrer som kendetegner de fremmede de Xxxxx,

¶ P eLn Q¶

R U Lc WO

HX WQ G

+ Y H P H U V n ¶ P L Q R U L

minoriserede position? I offentlighedens majoriserede optik kunne det se ud

som om at det er ¶ L Q G d–eYm dDer seQr udGsomUindHvandUrereQ, ogHdem¶

der głr som indvandrere. Hvad det indeb rer, vil vi komme ind p i n ste

D I V Q L W R P ¶ H W Q L I L F H U

beretninger henvises til mindre gruppedannelser som de oplever at tilhłre. De best r ikke af indvandrere generelt, men de synes heller ikke nłdvendigvis at best af mennesker fra en enkelt etnisk gruppe. Lokalsamfund og religion fremst r som andre forhold der tegner disse sm grupperinger i samfundet. Desuden g lder det at nogle af de unge kvinder

jeg har snakket med, ikke forst r sig selv som fuldgyldige medlemmer af en s dan gruppe.

Den minoriserede position tiln rmes derfor i dette projekt som en kompleks stłrrelse som kan se meget forskellig ud alt efter hvorfra den

anskues f–ra en majoriseret eller en minoriseret position. Den antages kun

med varsomhed at kunne knyttes til et begreb om etnicitet. Faktisk forekommer det langt enklere at bruge den etniske markłr i traditionel forstand om den majoriserede position der skrives frem i denne afhandling. Det skal tilfłjes at jeg ikke i s rlig grad har spurgt ind til etniske tilhłrsforhold, fordi jeg har bestr bt mig p at holde interviewene bne for de tilhłrsforhold respondenterne selv bringer p bane. De t vil jeg diskutere i kapitel 3. Et rinde med at operere med et begreb om den minoriserede position skal v re at fremstille positionens effekter og dens kompleksitet. Bestr belsen er at give plads for detaljerne, det specifikke og mulighed for indlevelse i denne position.

( 7 1		, )	,	&	(	5	(	7		2	* ¶	5 $ & ,	$
+ Y	R	U	G	D	Q			V	n		I R U	K R O G

K D U L Q G W L O Q X S H J H W

¶ H W Q L V N H S H U V r iSkkeHspeNcifikWt indL Y ¶

til etnisk tilhłrsforhold, jeg anonymiserer blandt andet mine respondenter ved ikke at angive deres fłrsteland, jeg słger at undg at foruds tte deres

¶ R S U L Q G H O V H ¶ ’ H W K

¶ N X O

QW ¶X U

D OI

L VL

HQ UG

LY QD

JQ HG U H U

baggrund, dvs. den kultur der antages at v re fremherskende i deres fłrstelande, bliver den linse man forst r indvandrere igennem (Prieur 2004). Og dels om det forhold at etnicitetsbegrebet danner grundlag for den bev gelse, ved differentieringen af mennesker, at man henviser til noget

E D J Y H G O L J J H Q G H ¶ N X O

S ledes bruges begrebet i mine łjne ofte til at tilslłre hvad jeg i fłrste

R P J D Q J

L YV

LP HO ¶

N D ’O

HG WH

K¶ UD

understłtter en diskurs som tilbyder acceptable, kulturelle forklaringer p forskelsbehandling, som ikke desto mindre kan v re afstedkommet af et anderledes udseende, slet og ret. Det kan alts lige s vel v re visuel fremmedhed eller visuel stereotypificering der er ansatsen til forskelsbehandlingen, hvorimod en regul r afstandtagen til den etniske baggrund indeb rer en viden som jeg betvivler nłdvendigvis er til stede i dagligdagen. Denne vinkel er ogs inspireret af det mimetiske perspektiv.

Xxxxxxxxxx xxxxx (1997: 13) p peger fra en lidt anden vinkel, at brugen af etnicitetsordet –i det mindste i den svenske offentlighed –

W U N N H U L U H W8. Q ( LWQ J ¶ UD D

samfund har man, skriver hun, n r:

· E R W K · Z H · D Q G · -reWprodKucinHg social collectives with distinct histories and unique, distinguishing characteristics. These special features are understood as given by nature, and they assume the function of

2 W K

G H V L J Q D W L Q J G L I I H U H Q F H

distinguishing us in ways that may not be visible or measurable. The features assumed

to constitute difference

b–iological or cultural signs, traces, and markers

s–et limits to

Z K D W · W K H 2 W K H U V · F D Q

S U H Y H Q W L Q J · W K H P · I U R P E

+ Y R U H W Q L F L W H W V E H J

V O ogJtilsWtedevV

reNlsenDaf nEogle·

strukturelle og materielle forhold,

som genererer en gruppe med specifikke sociale młnstre og en eller anden grad af politisk signifikans (¯lund 1997), synes den racialiserede gruppedannelse at v re et spłrgsm l om natur! Kult urskabt natur kunne man sige, med Xxxxxxx. M rker p organismen, biologiske og kulturelle

W H J

R P

G L V

V L

Y W

og kultur, har det tendens til i praksis at deltage i naturalisering af bestemte former for forskel.

o–g d kke over - en

Samtidig med at jeg s ledes forholder mig meget kritisk til etnicitetsbegrebet, har det imidlertid reel betydning for det felt dette projekt arbejder med. Som det fremg r af kapitel 1 viser anden forskning blandt unge med indvandrerbaggrund i Skandinavien at spłrgsm let om etnicitet netop reaktualiseres p forskellig vis i ungdoms rene. Der findes ogs beretninger om etnisk identificering i mit materiale som selvfłlgelig er af interesse. Mit valg er, inspireret af blandt andre ¯lund (1997) og Staun s

D W D U E H M G H

at kunne arbejde analytisk med disse aspekter af mine respondenters situation.

’ H V X G H Q V H U M H J H W

aspekter af identitetsdannelser, som gennemsk res og forstyrres af andre former for forskel s som alder, kłn, stil, klasse, religiłsitet osv. De m

8 0 L Q R Y H U V W W H O V H I U D G H W H Q J H O V N H (199 ´ 5 D V L V P I nd va nd rer e och M in or ite ter n r. 1 /9 3, p.V N W I 79-80 .

derfor ses i sammenh ng med de andre identifikationer der er i spil (¯lund 1997, Prieur 2004, Staun s 2004).

Fra et mimetisk perspektiv skriver Xxxxxxx Xxxxxxx om racisme som

H Q U H D N W L R Q S n D W P

ogs vores konceptualiseringer, vore V E H J U H E H U is the parade ground where the civilized rehearse this love-hate relation

Z L W K W K H L U U HVedS atUoveHrflydVe V H

J U Q V H U Q H I R U G H W s Y D

sheer substance, matter out of place becomes matter with a vengeance,

V H Q V X R X V L W \ V K DUermeHd taGgerG L Q

Taussig tr den op fra de tanker omkring den moderne, vestlige civilisation som pr senteredes tidligere, hvor massive ressourcer s ttes i v rk for at skabe forudsigelige miljłer, hvor verden kan ordnes i typer og koncepter, hvor sanserne kan dulmes og indlevelsen begr nses. Minoriteten forstyrrer forudsigeligheden netop med sin ukendthed, sin praktiske fremmedartethed og sin visuelle ul selighed. Dermed bringes den vestlige majoritet, i dette perspektiv, til en gr nse for sit eget territorium som dels antyder at ikke alt er velkendt, dels pirrer en sanselig indlevelse, den mimetiske evne, som denne form for civiliserethed słger at kontrollere. Denne provokerende,

D Q L P H U H Q G H R S O H Y H O V H

vi var inde p tidligere vil et n rliggende greb v re at oparbejde en (stereo)typificering som indstifter ny genkendelighed. Spłrgsm let er imidlertid om det er muligt at etablere stereotyper som giver absolut ro. Bhabha (2001: 370) p peger i en analyse, som i łvrigt benytter sig af et diskursivt vokabularium:

· 7 K H V W H U H R W \ S H > between @

Z K D W L V D O Z D \ V ¶ L Q S O D U H S H D W H G ·

’ H Q Y L V X H O O H V W H U H

$ Q G H Q ¶ V R P J H Q W D J H V

under alle omst ndigheder p et p tr ngende behov for at etablere en

V S H F L I L N I R U P I R U ¶ H

vende tilbage til i kapitel 4 og 5.

’ R U W K H 6 W D X Q V

X G	Y	L	N	O	H	D Q	D O \ W	L V	N	H
· X	G	O		Q G	L	Q J H	W H J Q	·		’ H
J L	Y	H	U		P X	O L J	K H G	I	Rer oUg D
¶ J	¡	U	H	¶	V	R P	L Q G	Y D	Q	G U H

inspireret af bl.a. Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx (2000), som hun bruger til at

Staun s beretter hvordan det i hendes materiale er hudfarver, łjenfarver,

K n U I D U Y H U I R U P H Q S n

H W Q L V N ¶ g Uhun DbeskFriveLr deDres OfunkLtionValiteHt p U H G fłlgende m de:

· ’ H Q Y Q W H N U R S V W U N N R

bestemte m der at forst sig selv og andre p og dermed igen tegn, der kommer til at

referere til s rlige typer af handlemuligheder, positioner og balanceringsprojekter o–m

H Q G G H I L Q L W L R Q H U Q H H U R

N R	Q	W	H	N	V	W	+	X	Q citet, kWłn Dog O	H
V H	N	V	X	D	O	L W H W		·	. U R S	V
R Y	H	U	I	O	D	G H U ·			6 W D X Q	V
G H		·	N	D	V	W H U		E	H W \ G Q L	Q J
· O	V H		V		R J		G L	D O R J rHforQs vel denP, H O
G H U			E	U	H U		R Y H	U I O D G H Q			G

Staun s arbejder fłrst og fremmest med kropstegnene i en semiotisk

(Staun s 2004: 131).

Staun s bruger s ledes begrebet om kropstegnet til at indkredse hvordan udseende komplekst distribuerer betydninger i rummet som ogs positionerer dem der f.eks. er venner med een der b rer bestemte kropstegn.

’ H - K ¶Y L L NG NH H¶ N U R S V W H J Q

L 6 W D X Q V ¶ P D W H U L D O H

tegn som sort h r, brune łjne, młrk eller gylden hud, som peger p en bestemt form for ikke-europ isk, ikke-vestlig udl ndighed. Her er der

bestemte historier der l gges til grund for l sningen · V n O H G H V kommer til at b re inskriptioner af historier om arbejdsindvandring og

flygt Q L Q J H V W U ¡ P P H R P · I U

· D Q G H Q J H Q H U D W L R Q V L Q G Y D Q G

I den forbindelse kan iagttages hvordan bestemte magtaspekter spiller ind i L Q G Y D Q G U H U W H J Q H Q H V

understr H J Q L Q J H U D I K Y H P G 2004: 140). Disse tegn indg r alts i opretholdelsen af et mods tningspar

V R P V W W H U · G H I U H P P

den anden.

Jeg finder absolut tilgangen produktiv og begrebsdannelserne brugbare. Jeg łnsker med mit dobbeltperspektiv at tilfłje aspekter til de analyser denne semiotiske, kommunikationsorienterede, afl sende tilgang giver. Den registrerende afl sning af tegn p kroppens overflade kan efter min mening suppleres med en n rmere indkredsning af den situerede kropslighed, som ogs tager form i de visuelle udvekslinger i rummet.

6 W D X Q V E H V N U L Y H U I

· P L V W Q N H O L J J M R U W blive·

U H S U V H Q W D Q W I R U H Q

man er kriminel (Staun s 2004: 140 14–1). Men hvad m rker man s ?

+ Y R U G D Q I ¡ O H U P D Q ¶ V

Disse erfaringer er afgłrende for hvordan en position udfolder sig i praksis, bestemmende for hvad man kan głre. Og s er denne viden ogs indgangen

W L O H Q D Q G H Q I R U P I

position. Som tidligere n vnt formes og forstyrres disse forskelligheder af

kłns lige, seksuelle, aldersm ssige, stilm ssige forskelsdannelser b–landt

andre. Jeg vil i de kommende afsnit skitsere hvordan disse former for forskel inddrages i dette projekt.

STILEN G R FORSKEL

Som tidligere n vnt arbejder jeg i denne afhandling med et bredt stilbegreb. Xxxxx i forhold til den semiotisk / diskursive tilgang til stil som har pr get studier inden for blandt andet cultural studies. Det handler om kropsholdninger, bev gelsesmłnstre, ansigtsudtryk, p kl dning og eventuel makeup. Det handler ogs om fłlelsen af kroppen og om erfaringen af ens kropslige tilstedev relse i rummet, det som p engelsk

E H Q Y Q H V ¶ H P E R G L P H Q W

som har v ret med til at forme projektets stilperspektiver.

Xxxx Xxxxxxx bragte i sin tid stilen i fokus for ungdomsforskningen og i cultural studies med bogen Subculture. The meaning of style (1979). Bogen fokuserer p deciderede subkulturelle gruppedannelser i Storbritannien, den arbejder med en semiotisk metode, og mange af dens pointer er siden blevet polerede og revurderede. Jeg vil imidlertid tr kke p bogens vinkling af forholdet mellem stilm ssige formationer og samfundsm ssige tendenser der i s rdeleshed kommer til udtryk i massemedier. Hebdiges perspektiver p relationer mellem hvad jeg med

S U R M H N W H W V W H U P L Q R O V W U ¡ P Q L Q J H U R J G H W

interessante spłrgsm l til den tematik jeg her besk ftiger mig med. Xxxxxxx skriver p baggrund af den britiske arbejderklasses krise og fragmentering. Blandt andet har en markant ungdomskultur tegnet sig som igen udskiller subkulturer. Hebdige betragter de stilistiske udtryk, de m der subkulturerne formgiver deres udseende p opsigtsv kkende m der, som

en afspejling

m– ske i en forvredet eller forst rket form

a–f hvad der er i

fokus i voksenkulturen (Hebdige 1979: 76). Man kan sige at han forst r de unges handlinger i et kommunikativt og forhandlende perspektiv, hvor skjulte eller ulłste problematikke r i for ldrekulturen blev bearbejdet stilistisk. Han kommer med klasseproblematikken som eksempel, hvor

H N V S H U L P H Q

- WG

HU UH –prVoletaVPrunHLgdomQG

i J ¶ N

overklasseagtig p kl dning f.eks. - bliver en udstilling eller dramatisering af hvordan klassesamfundet i hłj grad er et konkret, materielt forhold, et spłrgsm l om hvordan man simpelthen ser ud, frem for en abstrakt struktur (ibid.: 78).

Hebdige betragter medierne som afgłrende i definitionen af vores erfaringer, idet de fremviser de dominerende kategorier i den sociale verden, og han mener derfor at de i hłj grad leverer det stof den subkulturelle stil kommunikerer med (ibid.: 84). Samtidig har medierne imidlertid rollen som den faktor der bringer det afvigende, stłjende og forvr ngende tilbage ind i den dominerende forst elsesramme, n r de eksponerer det afvigende, głr det velkendt og m ske endda fashionabelt (ibid.: 94). Dette perspektiv p stil inspirerer en vinkel der skaber koblinger fra mindre grupperingers stilistiske udtryk til generelle tendenser i samfundet –og tilbage igen –og hvor massemedier regnes ind som v sentlige led i de identifikationsprocesser der foreg r mellem samfund og individ. Den specifikt subkulturelle tendens er ikke fremherskende i mit materiale, men man kan spłrge sig selv om for eksempel det at g med tłrkl de, blandt unge kvinder med indvandrerbaggrund, i tilstr kkelig grad er blevet udforsket som modstand og markering i forhold til de vestlige samfund hvor det er udbredt. Denne diskussion vil jeg tage op i kapitel 8.

Med Xxxxxx Xxxxxxxxx begreb om habitus bringes stilperspektivet sammen med en r kke andre komponenter der skaber social forskel s som kłn, alder, uddannelsesniveau, fritidsbesk ftigelser, musiksmag, klassebaggrund, nationalitet, etnicitet, politisk orientering osv. Frem for at udskille stilen som et s rskilt udtryk indg r den som en af de mange praksisformer som habitus disponerer til, og Xxxxxxxx viser med sit arbejde at forskellige komponenter af en habitus absolut ikke sammens ttes tilf ldigt eller valgfrit (Xxxxxxxx 1979 / 1995). Stilen og de andre forskelsskabende komponenter indg r i et młnster som former og situerer

V R F L D O H S R V L W L R Q H U L

· 7 K H V R F L D O V S diDstincFtionH, of the pLositVions G H

Z K L F K F R Q V W L W X W H L W W 2000: 134).

Xxxxxxxx l gger alts v gt p at stilen indg r i et komplekst samspil mellem en r kke sameksisterende positioner i et samfund, hvor gensidig udelukkelse og dominans nok er en vigtig del af den identifikatoriske

¶ I X Q N W L R Q ¶ P H Q K Y R U X Q G H U R J L P H O O H P · L

mods tningsforhold i en bin r struktur. Her bliver det alts ogs betonet at

G H P P D Q H U W W S n D

¶ L P H O O H P ¶ K D U E H W \ G

stilistiske manłvrer der bliver nłdvendige. Et andet v sentligt aspe kt ved Xxxxxxxxx tilgang til stil er, som vi tidligere har v ret inde p , at stilen, som

H W D V S H N W D I H W P H Q

alts ikke blot m– en ogs - erfares som kommunikation, men som et

V S ¡ U J V P n

hvilke relationer man indg r i.

IO ¡ O

RH PU

¶ ¶ KV YL RJ

U¶ ¶G D

Det g lder imidlertid for stilen, at i de vestlige samfund er den, alt andet lige, spundet ind i ideologien om en individuel og selvvalgt identitet. Den visuelle fremtoning er blevet et personligt projekt som udtrykker hvem

P D Q ¶ H U ¶ The Fash-ionRed BDodyQ(2003Q : 1H8) at den( Q W

moderne fort lling om kroppens fris ttelse kan anf gtes, hvis den ses i lyset af det store stykke arbejde der i dag głres i den vest lige verden for at forme og pleje den kłdelige krop og for at p kl de og fremstille kroppens overflade, med det form l at opn en passende fremtoning. Dette berłrer en dimension af stil som m adresseres i den vestlige kontekst hvor dette projekt er gennemfłrt, nemlig mode. Xxxxxxxxx głr opm rksom p at moden ikke błr overses i en sociologi der besk ftiger sig med p kl dning i Vesten. Moden er et ord for b de produktionen af specifikke stile og af

stetiske ideer. Al p kl dning i de moderne vestlige samfund det der kan beskrives som gammeldags og oppositionelt m– relation til moden som dominerende stetik (ibid.: 48).

o–gs f.eks. forst s i

Xxxxxxxxx definerer moden ud fra tre kriterier: Mode er et system af p kl dning som findes i samfund hvor social mobilitet er mulig. Xxxxx har en s regen relation til produktion og konsumption, og endelig er moden karakteriseret ved en logik af regelm ssig og systematisk forandring (ibid.: 47). Den sociale mobilitet knyttes her til modernitet. Hvor p kl dning alts med Xxxxxxxxx kan defineres som noget mennesker głr med deres kroppe, ogs i ikke-moderne samfund, defineres mode som et modernitetsf nomen. Det betyder ikke at p kl dning og mode i s danne samfund er synonyme med hinanden. Det har derimod den konsekvens at Xxxxxxxxx taler for at en

forskning der besk ftiger sig med p kl dning i den vestlige kulturkreds i

¶ P R G H U Q H W L G ¶ R J V n

hinanden i specifikke situationer. Det handler b de om relationens karakter, og om hvilken form for kreativitet involverede individer har lagt for dagen i fortolkningen af denne relation.

I det hele taget efterlyser Xxxxxxxxx forskning som arbejder med p kl dning og mode som situerede praksisser der er kropslige. Xxxxxxxxx finder at mange af de studier inden for sociologi, cultural studies og psykologi som har besk ftiget sig med den tekstuelle, diskursive og

V \ P E R O V N H N U R S L N N

H N V S H U L P H Q W H U H Q G H 9 N U

(ibid.: 4-5). Og mange af de studier der har besk ftiget sig med p kl dning og mode, har ikke relateret til kroppen. Men kroppen giver mening til p kl dningen og p kl dningen er involveret i b de pr sentationen og

H U I D U L Q J H Q tydningDsproIcesser e¶r soVcialeH, forOdi Y H erfaringen af kroppen er t t forbundet med hvordan den bliver młdt, positioneret og tilegnet af andre. P kl dningen bliver, i Entwistles perspektiv, et krydsfelt, en udvekslingszone mellem dimensioner af den

levede erfaring som ofte begrebsliggłres som adskilte:

· : H D U L Q J W K H U L J K W F O R W

opposite is equally true: turning up for a situation inappropriately dressed, we feel awkward, out of place and vulnerable. In this respect, dress is both an intimate experience of the body and a public presentation of it. Operating on the boundary between self and other it is the interface between the individual and the social world, the

meeting place of the private and the p X E(ibiOd.: 7L). F ·

P kl dningen er intim og R I I H Q W O oLg nJoget G

Andet, den er individuel og social. Derfor taler Xxxxxxxxx for en analytisk tilgang til p kl dning og mode som kombinerer socialkonstruktivistiske og f nomenologiske perspektiver (ibid.: 11). Som det fremg r, deler jeg grundl ggende denne indstilling. Jeg inddrager ikke direkte Xxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxx, som er Entwistles centrale reference, i arbejdet med dette projekt, men projektet er inspireret af f nomenologien, som i łvrigt ogs kan spores i Xxxxxxxxx arbejde med netop kroppens forhold til verden (Xxxxxxxx 1995: 2510). Xxxxxxxxx understłtter alts projektets ide om et dobbeltperspektiv p kropslige praksisser og bidrager desuden med et

9 0 L Q R Y H U V W W H n ot the li ve d, exp eriDm en tal bo dy W H Q J H O V N H

W K D W L V D U W L F X O D W H G W K U R X J K S U D F W

10 + H U U H I H U H U H V D agL Ø ste rb erg . R J H Q V ¶ , Q Q O H G Q L

begreb om mode i relation til p kl dning, som igen forholdes til en modernitetsproblematik.

KONSTRUKTIONEN AF K N

· 0 R G H Q H U E H V D W D

R P G H I L Q H U H U E H V W KlD dtQi G L

drłmme. Om mode (1992). Hun betoner s ledes b de at kłnnet blandt andet gives form gennem modeskabte forskelle, og at kłnnet er foranderligt, det kan omdefineres. Spłrgsm let om kłnnets foranderlighed har v ret ivrigt diskuteret inden for kłnsforskningen i n r forbindelse med diskussionerne omkring identiteters - og dermed ogs kłnnede identiteters - konstruerethed (Xxxxxxxx 1996). Ideen om at m der man har kłn p i et givet samfund kan forandre sig, er t t forbundet med b de den teoretiske udvikling af bl.a. konstruktionst nkningen og den moderne ideologi om subjektets fris ttelse fra traditionen. Traditionelt ville en ny generation groft sagt reproducere for ldregenerationens identitetsformationer, b de hvad ang r arbejde, kłn, politisk orientering m.m. I moderne samfund, i en posttraditionel sammenh ng, vil subjektiveringsmulighederne v re bredere, blandt andet fordi menneskets berłringsflader er flere, og fordi disse samfund kan karakteriseres ved at social mobilitet er mulig. Det kan lade sig głre at finde identifikationsakser og danne f llesskaber som er rettet mod noget andet end familien, sl gten og lokalsamfundet.

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx (2000) opererer med en distinktion mellem

W U D G L W L R Q H O O H R J S R V

posttraditionelle samfund vil det for L Q G L Y L G H U Q

· I L Q G H · G H U H V · S H U V R N X O W X U · L E L G

6 D P W L G L J S R L Q W H U Her eUr 6

alts ikke mulighed for at głre hvad som helst med sig selv. Xxxxxxxxxxx arbejder med den grundpr mis at mennesket har et basalt behov for at v re en integreret del af et samfund. Et kulturelt f llesskab er ogs i det moderne nłdvendigt for samfundet s sammenh ngskraft, er r sonnementet, og individets personifikation med kulturen af afgłrende for at f llesskabet opretholdes. F llesskabet kan derfor reagere med eksklusion, hvis ikke individet i tilstr kkelig grad bekr fter den kulturelle sammenh ng.

Ta·ger man individets perspektiv, kan man derfor sige, at hans eller hendes głren og v ren hele tiden forlłber p grundlag af den helt fundamentale pr mis, at et vist omfang af kulturel genkendelighed og accept (...) udgłr en nłdvendig foruds tning for

hans e O O H U K H Q G H V V D P I X Q G V P

Xxxxxxxxxxxx overordnede rinde med bogen Tegnet p kroppen, Kłn, koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia (2000) er at udvikle en optik der muliggłr undersłgelser af kłnnet, kul turel genkendelighed i det posttraditionelle samfund. Xxxxxxxxxxx oplłser det der traditionelt forst s ved kłnnet i en r kke komponenter, som alle indg r i konstruktionen af en kłnnet position i den aktuelle danske / vestlige kontekst: kropstegn, beg rsretning, seksuel positionering, fysisk

V H O Y I U H P I ¡ U H O V H Y L U

i forskellige samfundsm ssige sf rer) og udvikling af f rdighedsrepertoire (f rdighedstilegnelse og uddannelsesmuligheder) (ibid.: 19). Kropstegn er i denne forbindelse de formationer p menneskets krop som l ses som tegn p om man er kvinde eller mand: Xxxxxxxxxxx, bryster, sk g, muskler osv. Słndergaard p peger at i en traditionel, vestlig sammenh ng er henvisningsfunktionerne fra denne komponent til de andre meget entydig. Kvindelige tegn p kroppen afl ses alts b de som tegn p et beg r mod m nd, en passivitet i det seksuelle młde, at hjemmet er ens virkefelt, og at man besidder f rdigheder som har at głre med hjemmets og familiens opretholdelse. I det posttraditionelle er denne henvisningsfunktion

imidlertid lłsnet, iagttager Xxxxxxxxxxx, flere

m–en ikke alle

k–oblinger er

mulige, hvorfor det bliver interessant at undersłge hvordan forskellige komponenter kan varetages og kombineres uden at den kulturelle

J H Q N H Q G H O L J K H G I R U V Y

Skandinavien finder Xxxxxxxxxxx for eksempel at hvad ang r virksomhedsfelter og udviklingen af f rdighedsrepertoire, er der bnet muligheder for flere forskellige koblinger til kropstegn, hvorimod koblingerne til andre komponenter fortsat m v re ret faste –og

traditionelle f–or at opn kulturel genkendelighed (ibid.: 19).

Xxxxxxxxxxx skriver kroppen ind i en socialkonstruktionistisk ramme ved at bruge et poststrukturalistisk tegnbegreb:

· 0 H G W H J Q E H J U H E H W I U H P Y

kroppene iboende; i stedet ses kroppene som et p skud for en konstruktion, og den m de, kroppene bliver fokuseret ind p , fremvises som en konsekvens af konstruktionen. Med tegnbegrebet bliver kroppens tegnfunktion udpeget som almen,

P H Q V E H W \ G Q L Q J H U Q H E O L Y

(ibid.: 91).

Det kłnnede tegn forst s i dette perspektiv som det der knytter en krop til en bestemt position. De mandlige kłnsorganer er ikke et ydre tegn

S n K Y R U G D Q ¶ G H Q ¶ H U

N R Q V H N Y H Q W Dind Ii enOsocialVposQitionL, Q J

s ledes at det bliver afgłrende for hvordan denne krop forst n U ¶ V Denne kłnnede afl sning af kroppe h vder Xxxxxxxxxxx er almen for alle

kendte menneskelige samfund, hvorimod l sningens komponenter b de

varierer fra samfund til samfund og traditionalitet og posttraditionalitet

h–vilket ligger i modstillingen mellem v–arierer over tid. Słndergaards optik

p kłn, som opererer med komponenter og giver mulighed for at tale om

¶ I D V W K H G H Q ¶ D I N R E O L

genkendelighed, bidrager til dette projekts tilgang til kłn. Inddrage lsen af

N U R S V O L J H S H U V S H N W L Y V H O Y I U H P I ¡ U H O V H ¶ K D U

kropsperspektiver.

Hvad der ikke fremst r s tydeligt i Xxxxxxxxxxxx undersłgelser i Tegnet p kroppen, er at hvad der konkret kan opn kłnnet genkendelighed, ogs varierer mellem forskellige grupperinger i samfundet. Set fra en anden vinkel kan man spłrge hvordan identifikationskategorier, som ofte benyttes uden et kłnnet fokus, alligevel spiller ind og i praksis bliver komponenter i den kłnnede konstruktion. Det drejer sig om kategorier som etnicitet,

¶ U D F H ¶ N O D V V H I D P L

med eksempler p hvordan s danne samspil kan tage form. Xxxxxxxx Xxxxxx (2001) viser blandt andet med sine studier blandt unge hvide kvinder fra den britiske arbejderklasse at de oplever deres kvindelighed som v rende anderledes end den middelklassenorm der dominerer

V D P I X Q G H W ¶ ) H P L Q L Q L

kvindelighed, og denne knyttes sammen med specifikke former for varetagelse af hjem og błrn, ordentlighed, hygiejne, selvfremfłrelse m.m. som hłrer middelklassen til (Skeggs 2001: 99ff). De forskellige komponenter har alts forskellige former alt efter klassetilhłrsforhold. Det er ikke blot det at man for eksempel har hovedansvaret for hjem og błrn, men hvordan man i praksis udfłrer disse opgaver der har betydning for hvor meget man kan genkendes ind i den dominerende, samfundsm ssigt

anerkendte form for kvin G H O L J K H G V R P middelklasse-femininitet. S ledes indg r kłnnet i dominansforhold mellem forskellige grupper i samfundet p andre akser end mand / kvinde.

Prieur peger p hvordan forandringer i famili r status har betydning for hvordan individet kan udfolde sig i forhold til de forskellige komponenter. Hun n vner f.eks. hvordan det at blive gift, for en ung kvinde med indvandrerbaggrund i Norge, kan f ret stor betydning for hendes muligheder for at f rdes uden for hjemmet og f.eks. tage en uddannelse eller have et arbejde (Prieur 2004: 53). Den forandrede famili re status g r s ledes ind og skaber muligheder for forandring hvad ang r flere af de komponenter der giver en acceptabel og genkendelig kłnnethed i den konkrete k ontekst. Xxxxxx Xxxxx s (2004: 186) iagttager blandt de skolepiger hun fłlger, en tendens til at som de bliver ldre, og

E H Y J H U V L J O Q J H U H

V H O Y I U H P I ¡ U H O V H doPmmHen. U H

Dette f r som konsekvens at nogle af dem der fłr var fuldt accepterede som

¶ S L J H U ¶ J O L G H U X G L

¶ U L J W L J H ¶ V H [ X D O L V H

forskellige praksisser hvad ang r denne komponent. N r de samme individer bliver 70 r er der, hvis man skulle tage udgangspunkt i normerne i samfundet i dag, en sandsynlighed for at den v ldigt sexualiserede selvfremfłrelse igen vil blive betragtet om uacceptabel og sv rt genkendelig.

Xxxx Xxxxxxxxx giver i The Threshold of the Visible World(1996) et eksempel p hvordan etnificeret forskellighed og tilhłrsforhold til bestemte kulturkredse ogs spiller ind i konstruktionen af kłn. I 1960 fotograferer en fransk soldat, p vegne af de franske koloniautoriteter i Algeriet, nogle borgere i Algeriet i forbindelse med en politisag. Heriblandt er nogle kvinder som aldrig fłr har vist sig offentligt uden at deres ansigt var tild kket af et slłr. De fotograferes imidlertid uden slłr, de franske autoriteter kr ver dette for identifikation. Xxxxxxxxx bem rker at kvinderne hermed ikke blot indrulleres i en vestlig forst else af individuel identifikation gennem det blottede ansigt, men ogs overfłres til en vestlig form fłr kłnslig differenti ering og en vestlig forst else af kvindelighed der etableres i kraft af en kropslig synlighed(Silverman 1996: 147-148). I den algeriske kultur er det derimod p dette tidspunkt tilslłretheden som giver anledning til genkendelighed som kvinde i det offentlige rum. Blikket p

¶ G H Q ) U H P P H G H ¶ V R P

tr kker en kulturelt specifik form for kłnslig differentiering med sig. Og igen kan man tale om at et bestemt ideal for kłnskonstruktion indg r i en

dominansrelation mellem forskellige befolkningsgrupper, kolonisatoren og den koloniserede.

Disse forskellige eksempler sk rper opm rksomheden p hvordan forskellige former for kategorisering spiller sammen og danner specifikke positioner. De bner ogs for et fokus p hvordan dominansrelationer og sociale udskilningsprocesser kan v re kłnnede, uden at dramaet nłdvendigvis udspiller sig mellem en gruppe af m nd og en gruppe af kvinder.

AT V˘RE ER AT V˘RE SET

Jeg n vnte ovenfor at Silverman p peger at den vestlige kvindelighedskonstruktion kendetegnes ved kropslig synlighed. Det handler om at i den vestlige kulturkreds kan man iagttage, i det mindste siden industrialiseringen, at en afgłrende dimension ved den dominerende forst else af den kvindelige figur er at hun stiller sig til skue for xxxxxx xxxx (Xxxxxxxxx 1996: 136). Kvindens udseende skal v re i orden. Hvad enten det drejer sig om en fremvisning af skłnhed, materiel rigdom, hygiejniske eller moralske standarder eller sexethed, forventes kvindens fremtoning i hłjere grad end mandens at v re gennemfłrt, kontrolleret og passende. Det skaber i hłjere grad tvivl om en kvindes menneskelige kvaliteter hvis hun er sjusket hvad ang r f.eks. h r- og tłjvask, tłjets sammens tning, eller hvis hun f.eks. g r med gammelt tłj, end hvis det drejer sig om en mand. Den vestlige kvindes synlige selvfremfłrelse er ogs forbundet med en

I U H P Y L V Q L Q J D I N Y L Q G

bryster og smal talje fremg r visuelt ogs n r kvinden har tłj p . De attraktive dele af hendes krop forventes fremh vet, s ledes at man i det

R I I H Q W O L J H U X P N D Q V

den ideelle mave osv. Xxxxxxxxx iagttager dette som en del af et

G R P L Q D Q V I R U K Rv Ore deGn domineredeK. Y R

Dette kan ses i sammenh ng med Xxxxxx p pegning af at det der placerer

H W L Q G L Y L G L H Q S R V N ¡ Q ¶ U D F H ¶ U H O L J L R

omgivelsernes opm rksomhed vil koncentrere sig omkring:

· 7 K H S D dUo caWptureVour attenRtionI are thosRe thXat otUher peoplLe noGtice,H Q W

D Q G W K D W U H I O H F W E D F N

and subsequently of our own, R I W H Q L V W K D W Z L Q W K H L U H \ H V · 7 D W X P

Tatum t nker vist ikke dette s specifikt visuelt som hun faktisk beskriver

G H W P H Q P D Q J H D I G

knyttet til visuelle formationer. Det drejer sig f.eks. om en stor del af de

H W Q L I L F H U H G H ¶ U D F L D

sociale positionering foreg r i et visuelt felt.

Xxxxxxxxx h vder ligefrem at konstruktionen af nogle positioner som

P H U H ¶ V \ Q O L J H ¶ H Q G D V X E M H N W S R V L W L R Q H U H

Og s er vi tilbage ved den kulturelle genkendelighed Xxxxxxxxxxx opererer med, blot med et decideret visuelt fokus. Xxxxxxxxx henviser blandt andet til Xxxxxx teorier omkring subjektets konstituering i et visuelt felt. Lacan

R S H U H U H U P H G H W E H J

I R U E X Q G H W P H G 11. Dett·e D · QJ GD U]

beskrives som en uspecifik instans gennem hvilken vi enten opn r social anerkendelse eller afvisning (Silverman 1996: 133). Det er Lacans holdning at vi er helt afh ngige af denne visuelt sociale anerkendelse for at blive til som subjekter. Hvilket f r Xxxxxxxxx til at konkludere at s m det at v re v re at v re set. Tilslłringen af denne afh ngighed synes at kunne bidrage til en forst else af subjektet som selvberoende, veldefineret og up virkeligt

i forhold til andre e–n forst else som alts undsiger sig subjektet som skabt

i relationer og som situeret i rummet hvor det ikke bare ser, men bliver set. Og s er vi igen tilbage ved ideologien om det magtfulde, lukkede individ.

Dette projekt arbejder i hłj grad med visuelle aspekter af forholdet mellem det individuelle og det sociale. Det arbejder med kroppen som situeret i et materielt og sanseligt, socialt rum som her prim rt tiln rmes i kraft af perspektiver der er visuelle. Hvad enten det drejer sig om semantiske afl sninger af tegn p kroppen eller om et fokus p hvordan den mimetiske evne er involveret i en relation, s kredser projektet omkring det synlige. Der er andre former for sansning som er afgłrende i den rumlige socialitet. Det er imidlertid ogs vigtigt at bem rke at denne gennemgang af de v sentligste teoretiske tilgange til projektet ogs omfatter en udpegning af at flere forskellige former for syn og synlighed er mulige, og błr spille ind, i betragtningen af menneskers positioner og

situationer i et samfund. Det introducerede begreb o P · Y L V W D N W L O L W H W · V R P 0 L

tillader en tilgang til det visuelle, som ikke s tter synet som noget adskilt fra andre former for sansning, men netop bner for undersłgelser af

11 0 L Q R Y H U V W W H O V H I U D G H W H Q J H O V N H

hvordan synsoplevelser involverer andre former for erfaring end de rent optiske.

Nyere sp dbarnsforskning viser at flere forskellige former for meningsfuldt samspil og betydningsdannelse fletter sig ind i hinanden i udvekslingen mellem individuelle kroppe. Et nyfłdt barn er i stand til at imitere ansigtsudtryk. En r kke forsłg viser at hvis man f.eks. r kker tunge til en nyfłdt, s vil han eller hun głre det samme (Gopnik 2001).

Men den nyfłdte har aldrig set sig selv i spejlet tunge forbundet med den nyfłdtes egen tunge?

h–vordan bliver den sete

· ) R U D W N X Q Q H L P L W H U H P

den indre kropsfornemmelse og det ydre ansigt den ser [...] Intet er mere personligt, mere forbundet med et menneskes oplevelse af sig selv, end denne indre fornemmelse af

G H W V H J H Q N U R S H J Q H X G

fra den dag vi fłdes, forbinder vi tilsyneladende det grundl ggende personlige jeg med

andre menneskers kropsbev gelser, bev gelser vi kun kan se o J L N N - H I 52).

Forskningen viser alts , ogs i kraft af andre forsłg, at sp dbarnet ikke blot har en medfłdt kropsfłlelse, men ogs en medfłdt evne til at tage del i andres bev gelser (Br ten 1998: 15). Hos lidt ldre sp dbłrn kan iagttages imitation af deciderede fłlelsesudtryk i ansigtet. Bem rkelsesv rdigt er det at denne tidlige evne til efterligning er specifikt

V R F L D O 0 D Q N D-mQenneskeligLe N N

X X X X X X X X X · ’ X X ommerH U

efterligning (Br ten 1998: 31). En gruppe sp dbarnsforskere er, trods uenighed omkring en r kke detaljer, blevet enige om at betragte denne medfłdte evne til imitation, deltagelse og indlevelse som et grundl ggende lag i menneskelige samspil og kommunikation. Evnen g r ikke tabt n r forskellige former for symbolsk og sproglig interaktion kommer p banen, men vedbliver at v re en dimension i menneskelige relationer livet igennem, og er ogs medvirkende til at andre former for kommunikation og

betydning V G D Q Q H O V H I X Q J H U H underliggende system som gir ophav til fłlelsesm ssige processer i en

X P L G G H O E D U I R U V W D Q G ·

· . U R S V V W L O O L Q J H U

g lyRder, Jtonefall Eog

H Y H

stemmeleie er blant de forhold som bliver sanset direkte og som p kaller fłlelsesmessige fornemmelser i en spontan og ureflektert forstand. Derfor er fłlelsesdomenet ikke bare et innenpersonligt domene, men dreier sig om mellompersonlige S U R V H V V H U · % U n W H Q

S ledes giver den socialpsykologiske sp dbarnsforskning en model for hvordan forskellige former for betydningsdannelse sameksisterer i

menneskelig praksis. Den opererer med en evne som synes at svare til den mimetiske evne, der er blevet introduceret, som en b rende proces i menneskelige relationer. Dette stłtter projektets arbejde med flere forskellige tilgange til menneskelig betydningsdannelse ud fra ideen om, at mennesker danner mening om sig selv og deres omgivelser - de medierer

mellem det individuelle og det sociale p– flere kvalitativt forskellige

m der s–amtidig.

3. KAPITEL. METODER OG UDF RELSER

Denne afhandling er baseret p forskellige former for empirisk materiale. Det drejer sig om gruppeinterviews og individuelle interviews med unge kvinder der lever i Danmark. Hovedsagelig kvinder med indvandrerbaggrund, men ogs enkelte etnisk danske kvinder har bidraget. En del af det empiriske materiale er ogs observationer af disse unge kvinder, deres p kl dning og i det hele taget deres fysiske selvfremfłrelse. Endelig har et materiale best ende af billeder og tekster fra den danske presse v ret analyseret som en del af arbejdet med afhandlingen. I det fłlgende skal det pr senteres hv ordan dette materiale er blevet indsamlet og produceret, og hvilke forst elser af videnskabelig viden og erkendelse der ligger til grund for dette arbejde.

Som det er blevet fremlagt i de foreg ende kapitler arbejder dette projekt overordnet ud fra en ide om at lade flere forskellige teoretiske perspektiver og flere forskellige metodiske tilgange supplere hinanden. Xxxxx sagt er det tanken at en poststrukturalistisk diskursanalyse skal suppleres af analyser som fokuseres ud fra teorien om menneskets mimetiske evne. Dette sker ud fra en p stand om at det p denne m de er muligt for forskningen at producere en bred og nuanceret viden om hvilke forst elser og erfaringer der głr sig g ldende n r unge kvinder med indvandrerbaggrund positioneres i det danske samfund. Selvom dette indeb rer at jeg h vder at kunne inddrage betydningsdannelser som ikke er sprogligt medierede, er det imidlertid denne forsknings vilk r at dens analytiske arbejde, den forskningsm ssige betydningsproduktion er sprogligt medieret. Dette er imidlertid ikke et paradoks i afhandlingens

S H U V S H N W L Y K Y L O N H W

R J G H D Q G U H I R U P H U I

overvejelser der ligger bag denne mediering.

Det er prim rt i 4. kapitel at forskningens billed- og tekstmateriale bliver analyseret. Disse analyser foretages ogs med en gensidigt supplerende analyse hvor det mimetiske perspektiv kombineres med en diskursanalyse af semiotisk tilsnit. Dette głr at analyserne af tekst og billeder f r en form der korresponderer med analyserne af den łvrige empiri. Grundlaget for at skabe denne korrespondance skal imidlertid findes i afhandlingens teoretiske ramme, som den er beskrevet i 2. kapitel i

D I V Q L W W H WR J

¶ ’G HH QQ

P N L XP OH W

freml gges hvordan billeder, s vel som kroppe, kan betragtes i et mimetisk

perspektiv. I analyserne i 4. kapitel freml gges og diskuteres metoden undervejs, hvorfor der i n rv rende kapitel blot vil v re henvisninger til disse ved beskrivelsen af afhandlingens overordnede analytiske dobbeltperspektiv.

Form let med dette forskningsprojekt er at forst hvordan unge kvinder oplever deres situation i Danmark. Og at finde ud af hvordan de danner forst elser af denne situation. Selvom det er en gruppe mennesker i samfundet der er i fokus, er det alts subjektive og situerede aspekter af det at tilhłre denne gruppe som denne forskning łnsker at skabe viden om. For at komme i berłring med disse aspekter m subjektive ytringer ind drages, og de m s vidt muligt kunne forst s i deres sammenh ng med udfoldede fort llinger om liv der er levet i samfundet. Desuden m levede praksisser inddrages i en forst else af menneskers positioner i deres situerethed. Til dette form l er den kvalitative metode til indsamling af empiri den

R S W L P D O H I R U G L G H Q

oplevelser ud som fort llinger, og den giver forskeren mulighed for at tr kke respondenters egne ytringer frem i produktionen og formidlingen af forskningen. Forskeren kan derved arbejde med en subjektivitet som nok er konstrueret i forskningsregi, men som ogs b rer pr g af andre betydningssammenh nge som respondenten tager del i. Grundlaget for at skabe viden ud fra det kvalitative materiale dannes i dette projekt med et narrativt perspektiv p erkendelse.

NARRATIV ERKENDELSE

Med en narrativ erkendem de i kvalitativ forskning skabes en tilgang

W L O P H Q Q H V N H U V \ W U L

meningssammenh nge mennesker forst r sig selv og hinanden indenfor (Xxxxxxxxxxx 2000: 54). Det er alts en tilgang som gennem tilegnelse og analyse af menneskers fort llinger słger at opspore fort llingernes

I R U E L Q G H O V H U W L O D Q

situation der fort lles ud fra. Det er en tilgang som tilstr ber at se situationen b de fra personens perspektiv og i den samfundsm ssige kontekst. Der er imidlertid en klar v gtning af at se disse perspektiver i sammenh ng og fokusere p hvilke forbindelseslinier der kan tr kkes.

Det er et vigtigt aspekt af den narrative erkendem de at formidle erkendelser s de er loyale over for de situerede fort llinger der undersłges. Denne loyalitet udfoldes gennem beskrivelser af situationer og kontekster knyttet til interviewet som bringer den udforskede subjektivitet

frem i forskningens formidlede overflade. Det sker imidlertid med en bevidsthed om at ogs forskningens formidling er narrativ, og at de subjektive fort llinger ikke p nogen m de kommer til at st uberłrte af

forsk Q L Q J H Q V ¶ U D P P H I R U W

interviewanalyse kan betragtes som en form for fort lling, som en

I R U W V W W H O V H D I G H Q

det som n vnt at den subjektive ytring f r mulighed for at vise sig

¶ L J H Q Q H P ¶ I R U V N Q L Q J H Q

n vnte situationsbeskrivelser ved at citater fra de transskriberede interviews f r lov at fylde relativt meget i afhandlingen.

Det er et m l for afhandlingens tekst at have en form som er s nuanceret og detaljerig at respondenternes berettede oplevelser og forst elser bliver genkendelige for l seren –eller alternativt bliver s m ttede som fort llinger at l seren kan indleve sig i den fremstillede position. Dette korresponderer ogs med afhandlingens bestr belse p at freml gge forskning s denne i sig selv kan udfordre de forforst elser og de stereotype forventninger som er en del af det udforskede f nomen. Dermed mener jeg at stereotype forventninger er med til at positionere den gruppe hvis position jeg udforsker.

FORSKEREN SOM FORT˘LLER

Hvis forskningen er en viderefort lling af fort llinger, s kan billedet af forskeren som fort ller ogs have en vis gyldighed. Fordelen ved dette billede er at det ved at tr kke p almindelige forestillinger om

¶ I R U W O O H U H ¶ R J V n N D

udgangspunkt m betragtes som en nłdvendig del af forskningens produkt. Dette billede har jeg fastholdt afhandlingen igennem ved at omtale den udforskend H V X E M H N W L Y L W H W var denne subjektivitets handlinger eller valg der var p tale. Ligesom de udforskede positioner er relationsm ttede og socialt konstruerede, g lder det jo imidlertid for forskeren. Det er forskerens forpligtelse, i en kvalitativ

I R U V N Q L Q J K Y R U G H X G

forskerens indblanding, at holde łje med sig selv i sin positionerende praksis. Dette głres blandt andet ved at arbejde med fremmedgłrende strategier, hvor forskeren ser sin egen praksis i lyset af generelle dominansrelationer og hegemoniske forskelss ttelser og p den m de słger at have opm rksomhed p sin egen indflydelse p projektet.

Det er imidlertid ud fra denne forsknings begreb om betydningsdannelse umuligt at forestille sig en situation hvor man har en

I R U P I R U R Y H U E O L N R Y I U D ¶ ) R U V N H U H Q H U

E H W U D J W H V tandVat dRet fPormidled·e bLest Qr af W H

b de respondentens, forskerens og l serens bidrag (Xxxxxxxxxxx 2000: 58).

Jeg skrev ovenfor at afhandlingen m have en form s l seren kan genkende eller leve sig ind i de udforskede situationer. Dette skal imidlertid

ogs Y U H H Q I R U P V R P G D

for at der er tale om et videnskabeligt projekt. Derfor er det ogs vigtigt at forskningen med sin tilgang til det udforskede f r skabt perspektiver som kan tr kke f nomenerne ud af deres genkendelighed igen s der ogs etableres en vis grad af fremmedhed. Refleksionen opererer i en vis grad af distance som blandt andet opn s ved at flytte perspektivet fra det specifikke til det generelle, men ogs ved at lade een form for specifik vinkel aflłse en anden.

I denne afhandling tilstr ber jeg i min analyse at lave disse

¶ Y L Q N H O V N L I W ¶ Y H G E O

berettet situation. Jeg głr det ogs ved at l gge v gt p variationen i materialet, s ledes at der ikke er en form for genkendelighed der f r forrang, men l seren derimod tilbydes at genkende eller leve sig ind i ret forskellige situationer som der s etableres betydningsudvekslinger imellem, ligesom der knyttes an til mere generelle betydningsstrukturer som spiller ind. Det handler om hvilke principper der strukturerer analyserne.

TO FORMER FOR ANALYSE

Som vi tidligere har v ret inde p benytter dette projekt sig groft sagt

D I W R I R U P H U I R U D Q

finde at i de enkelte analyser i afhandlingens kapitler er der ofte ikke skelnet eksplicit mellem de to tilgange. Dette skyldes, som jeg ogs har v ret inde p i 2. kapitel, at de forskellige former for betydning som tilgangene retter sig imod, i praksis spiller meget t t sammen. Som jeg viste i eksemplet med B, i 1. kapitel, kunne et f nomen som det at opleve en fremmed spisepraksis fort lles ind i en etnificeret kontekst hvor det fremmede forklares ud fra kulturelle koder. Men samtidig kan erfaringen af fremmedhed forst s som en oplevelse af at det bare ikke er det samme som man selv głr, det den anden głr, og selve forskellen, uden kulturelle

kodificeringer, er det rystende eller det ubehagelige eller sp ndende. I den fort lling som respondenten giver, vil der ofte ikke blive skelnet mellem de to aspekter, men de kan begge spille ind alligevel. F.eks. s ledes at idet respondenten fort ller om en forskelsoplevelse ud fra en diskursiv forst else, s er fort llingens fłlelsesindhold samtidig farvet af den umiddelbare fremmedhed i den fortalte situation, som f.eks. har at głre med at den mimetiske spejling ind i f llesskabet ikke var mulig.

Jeg vil i det fłlgende optegne de forskellige niveauer i den semiotisk inspirerede diskursanalyse som udgłr den ene analytiske tilgang, og derefter de principper jeg l gger til grund for en analyse inspireret af teorien om menneskets mimetiske evne.

Det fłrste niveau i den semiotisk inspirerede diskursanalyse kan betegnes som det beskrivende. I forbindelse med billedanalysen kalder jeg

G H W G H W ¶ G H Q R W D W L Y H

arbejde hvor man besk ftiger sig med at identificere og beskrive tegn eller andre betydningsenheder som forekommer basale eller umiddelbart givne. Det ligger i afhandlingens posstrukturalistiske ramme at ingen betydningsdannelser godtages som naturligt givne, fordi de altid indeb rer forskelss ttelser som er konstruerede. Det er imidlertid givtigt at operere

P H G H W Q L Y H D X I R U i G

det analytisk giver mulighed for at danne overblik over hvilke forskellige elementer der er p f rde i det der skal analyseres. Det bner ogs for den

W L O J D Q J W L O D Q D O \ V H Q

¶ E U L N N HforskUellig¶e koder,VforsRkellPige konnNotatiDonerQ, der L Q

kan aktualiseres i den samme situation.

Det andet niveau er netop den del af analysen hvor man besk ftiger sig med hvilke koder og konnotationer der głr sig g ldende. Det er her det

W L O V \ QJ

HH O¶

D GE

HH QW

GU HD J W¶ QH DV W X

P H G W L O D W J ¡ U H G H P

normative strukturer der er med til at s tte de forskellige

E H W \ G Q L Q J V H Q K H G H U ¶ S

sammenh ng. Og hvordan disse forskellige normative strukturer relaterer sig til hinanden.

Det tredje niveau er det hvor mere generelle, samfundsm ssige tendenser undersłges. Det drejer sig om ideer og forestillinger i samfundet som kan s tte det analyserede ind i et bredere perspektiv, hvor b de hegemoniske diskurser og praksisser tages til efterretning for at begribe f nomenets tilknytning til betydningsprocesser der er fremherskende i

samfundet. Her handler det ogs om hvilke historiske og kulturelle forhold der er til stede som noget selvfłlgeligt.

Inspireret af teorien om den mimetiske evne analyseres der ydermere fra en anden vinkel. Denne del af analysen besk ftiger sig med det forhold at mennesker spejler sig kropsligt ind i omgivelserne og i s rdeleshed ind i andre menneskers kroppe. Det handler om at b de sanseindtryk og fłlelsesindhold udveksles lłbende i den menneskelige erfaring, og de kopieres og spejles om muligt ofte uden at der bevidsthedsm ssigt dannes tegn. Dette indg r som et centralt element i menneskets socialisering, fordi

P D Q J H Y D Q H U S U D N V L V

for mennesket ved at de slet og ret kopieres og spejles. I analysen af billeder betyder det at man kan operere med en antagelse om at billederne formidler sansninger og fłlelser til menneskekroppe som młder disse kroppes vaner. Dette młde kan b de resultere i at kroppen bliver spejlet, og at kroppen konfronteres med ikke at blive spejlet. I analysen af interviews kan det mimetiske perspektiv bidrage med en ekstra dimension til analyser af situerede beretninger om samspil med omgivelserne, fordi den samme spejlingstematik kan medtages som en mulig forst else af de beskrevne erfaringer.

Der er desuden en vekselvirkning mellem betydningsdannelser der

¶ O D Y H U W H J Q ¶ R J E H W

spejling. Det drejer sig om et aspekt som Xxxxxxx (1993) p peger. N r

P H Q Q H V N H U V H U K L Q D Q

er optagede af at typificere eller stereotypificere, er der en tendens til at de tr nger den mimetiske indlevelse i baggrunden. Det handler om at de simpelthen ikke i samme grad sanser det andet menneske, men derimod fokuserer p de aspekter af dets fremtoning som bekr fter typificeringen. Denne vekselvirkning giver en fin vinkel til analyser af erfaringer med visuelt stereotype positioneringer, fordi det bner for undersłgelser af det

I R U K R O G D W G

-H VW

H WL ¶ N N H

blive overset som et fuldgyldigt menneske som man kan indleve sig i.

KVALITETSKRITERIER

Hvad er s kriterierne for om denne forskning lykkes i sin bestr belse p at producere ny viden om en bestemt gruppe menneskers oplevelse af deres situation i samfundet og deres forst else af de positioner der pr ger denne situation. Med den narrative erkendem de er det som sagt v sentligt at forskningen med sit produkt form r at formidle b de

f nomenets kompleksitet og skabe en ramme som giver en vis orden i kompleksiteten. Det handler om at denne form for forskning tilstr ber at give nye muligheder for erkendelse ved at konstruere optikker der b de viser og vinkler perspektiver p tilgangen til det udforskede. Den nye viden, som det er ambitionen at producere, er alts af formen: Hvis man ser det udforskede fra disse vinkler, giver det nye muligheder for at forholde sig til det udforskede felt og muligheder for at stille nye spłrgsm l. Denne forskning har alts ikke en ambition om at finde den egentlige sandhed om unge kvindelige indvandrere i Danmark. Det ligger i dens ontologiske ramme at en s dan sandhed ikke findes. Ambitionen er derimod at tilbyde nye perspektiver at spłrge ud fra n r der łnskes viden om denne gruppe. Det er i s rdeleshed en ambition at vise hvordan den m de man samfundsm ssigt forholder sig, er med til at positionere gruppen s det ogs bliver muligt at spłrge p nye m der til dette forhold.

Hvad ang r generaliseringer af den gennemfłrte forskning, h vder denne tilgang ikke at man ud fra det foreliggende materiale og den narrative erkendem de kan slutte sig til hvordan alle kvinder med indvandrerbaggrund oplever deres liv i Danmark. Ambitionen - at kunne freml gge noget af generel gyldighed - er p et andet niveau. Det handler i hłj grad om de koder, normer, tendenser og diskurser som jeg som forsker opsporer og opdyrker p baggrund af respondenternes fort llinger. Disse błr v re i berłring med relevante bev gelser i samfundet, og de błr v re genkendelige for l seren. Det handler om at ambitionen om at give anledning til nye spłrgsm l m korrespondere i et vist omfang med eksisterende bev gelser i samfundet. Det handler ogs om at hvis ikke der kan etableres forbindelseslinier til brede tendenser i de samfundsforhold der udforskes, s er forskningen af meget begr nset interesse.

En anden ambition for dette forskningsprojekt er at konstruere en bestemt analytisk tilgang, afprłve den og formidle denne afprłvning. Det drejer sig om det omtalte analytiske dobbeltperspektiv som jeg har afprłvet og tillempet undervejs i forskningsprocessen. Ogs her er ambitionen at tilbyde nye spłrgsm l som kan tages op af andre forskere til videre arbejde. Det er spłrgsm l som: Giver det andre muligheder for erkendelse at lade forskellige tilgange supplere hinanden? Er der nye erkendem der forbundet med i hłjere grad at tage teorien om menneskets mimetiske evne med i arbejde med de m der der distribueres positioner i samfundet?

RESPONDENTER

Undersłgelsens respondenter blev fundet p ret forskellige m der. Kriterierne for słgningen var: 1) de sk ulle v re kvinder mellem ca. 15 og 2o r, 2) de skulle tale dansk p et niveau s de ville v re komfortable med at blive interviewet af mig p dansk, 3) de skulle v re af forskellig herkomst b de hvad angik fłrsteland og religiłse tilknytninger, 4) de skul le helst se forskellige ud, b de hvad angik hudfarve og p kl dning. I alt interviewede jeg 25 kvinder. Xxxxx havde 20 en indvandrerbaggrund og 5 en etnisk dansk baggrund. Nogle blev fundet ved at jeg kontaktede deres ungdomsklub hvorp p dagogerne dØr formidlede kontakten, nogle blev fundet ved at jeg kontaktede en skole, og l rerne formidlede kontakten. Nogle kontakter gik gennem studievejledere p ungdomsuddannelser, og desuden kom enkelte kontakter i stand ved at nogle af dem jeg młdte i de

ovenn vnte sa P P H Q K Q J H ¶ N H Q G W H Jeg lavede to slags interviews: gruppeinterviews og individuelle

interviews. Gruppeinterviewene gik forud for de individuelle s ledes at de fleste kvinder blev interviewet i b de en gruppe og alene. Jeg lavede i alt 7 deciderede gruppeinterviews. 6 var med tre personer, 1 var med to personer. Grupperne bestod af kvinder som kendte hinanden enten som klassekammerater, veninder, eller fordi de gik i samme klub. Gruppernes sammens tning kom for det meste i stand gennem en blanding af kvindernes łnsker, l reres eller p dagogers forslag og institutionelle behov. Nogle interviews blev gennemfłrt i kvindernes skoletid mens andre foregik i deres fritid. I alt blev 20 kvinder interviewet i grupper, heraf 15 med indvandrerbaggrund. 18 kvinder blev interviewet individuelt, heraf 14 med indvandrerbaggrund. 10 kvinder med indvandrerbaggrund blev interviewet b de i gruppe og individuelt. Det samme gjaldt for 4 ud af 5 med etnisk dansk baggrund.

I et enkelt tilf lde ł nskede to kvinder der havde deltaget i det samme gruppeinterview, ogs at have hinanden med til det individuelle interview, hvilket de s havde. I et andet tilf lde kom en veninde p besłg mens jeg var i gang med et individuelt interview, s ledes at det i den periode hun var til stede, midt i interviewet udviklede sig til en form for gruppeinterview. Ingen af disse to tilf lde er talt med som gruppeinterviews.

Der blev hłjst lavet et gruppeinterview og et individuelt interview med en person. Og nogle var alts kun med i et gruppeinterview eller et individuelt. Det kunne v re fordi jeg kun havde f et formidlet kontakt til denne ene person i en given kontekst, det kunne ogs v re fordi mine

forsłg p at f en aftale i stand efter et gruppeinterview af forskel lige rsager ikke lykkedes. 5 af grupperne bestod udelukkende af kvinder med indvandrerbaggrund, 1 gruppe bestod af en med indvandrerbaggrund og to etniske danske kvinder, og endelig var der en gruppe med udelukkende etniske danskere. De fleste interviews varede ca. to timer. Et enkelt var noget l ngere fordi snakken lłb af med os, og jeg ikke var disciplineret nok, et andet var noget kortere fordi respondenten ikke havde mere tid. De to timer viste sig almindeligvis at v re tilpas i forhold til at det stort set lykkedes at komme rundt om de temaer jeg łnskede at introducere, og der samtidig var tid til at lade samtalen udvikle sig i en bestemt, uforudset retning som jeg fandt relevant, og som l respondenten p hjerte.

Et kriterium for udv lgelsen af respondenterne m tte jeg tage vare p hen ad vejen, og det var łnsket om at tale med kvinder der s forskellige ud. B de hvad angik hudfarve og p kl dning var det v sentligt at komme i berłring med forskellige former for fremtoning for at kunne undersłge variationer i erfaringer i forhold til variationer i udseende. Jeg kunne imidlertid ikke vide hvordan respondenterne s ud fłr jeg młdte dem, s jeg m tte hen ad vejen blive ved med at optage nye kontakter indtil jeg synes variationen var tilstr kkelig i forhold til at den samlede m ngde materiale skulle have et omfang der var analytisk overkommelig.

Interviewene blev oftest foretaget i de institutionelle sammenh nge som kontakten var formidlet igennem, hvilket indimellem indebar at forskellige afbrydelser opstod, eller nye personer kom til. Dette var dog prim rt et aspekt af gruppeinterviewene som dog sj ldent forekom decideret forstyrrende. Et enkelt interview er foretaget i respondentens hjem og et enkelt i min słsters hjem.

TO SLAGS INTERVIEWS

Jeg valgte at arbejde med to forskellige slags interviews, fordi jeg forventede at det ville skabe en bredde i m der at komme til orde som ville give det indsamlede materiale en stłrre bredde. En central overvejelse gik p magtforholdet i interviewsituationen. En r kke dominansrelationer m tte forventes at kunne blive aktiveret. Som jeg ogs var inde p i 1. kapitel, młder jeg som forsker de unge kvinder som en hłjt uddannet

kvinde der er ldre end dem j–eg var i starten af 30erne. Jeg er desuden, i

forhold til de af respondenterne der har indvandrerbaggrund, i en

majoriseret position, da min fremtoning giver et st rkt indtryk af at jeg er etnisk dansk og har boet s l nge i Danmark at jeg taler sproget n rmest perfekt (jeg er etnisk dansk og har boet i Danmark siden jeg var 3 m neder gammel!). Min hud er beigefarvet, mine łjne er bl grłnne, og mit h r er n sten lyst, s jeg er ogs b rer af kropslige hvidheds-tegn som kan indg i dominansrelationer i forhold til mennesker med forskellige grader af brun

hud o–g i łvr igt til folk der b rer udl ndingetegn. Endelig var jeg i mange

tilf lde kommet i kontakt med kvinderne gennem personer der som kvindernes l rere, p dagoger eller studievejledere stod i dominansforhold til dem. Disse dominansmuligheder mente jeg kunne h mme og forvr nge interviewene. De ville under alle omst ndigheder v re til stede i en eller anden form.

Ved at jeg ved mit fłrste interview med kvinderne bestr bte mig p at młde dem som en del af en gruppe der kendte hinanden indbyrdes, forestillede jeg mig at nogle af dominansmulighederne kunne f modspil af gruppens magt og deres indbyrdes velkendthed. Dette synes jeg holdt stik. Det slutter jeg ud fra gruppeinterviewenes forlłb som i de fleste tilf lde i l ngere perioder var styret af hvor respondenternes indbyrdes samtale bar hen n r jeg fłrst havde słsat et tema. Jeg slutter det ogs ud fra stemningen ved gruppeinterviewene som ofte var pr get af kvindernes forkundskab til hinanden, deres indbyrdes humor og andre interne samv rsformer, som udfoldede sig p trods af min tilstedev relse. Den lłse strukturering af disse interviews havde den klare fordel at der blev bragt temaer p banen som jeg ikke ville have introduceret. Da jeg ved undersłgelsens begyndelse var usikker p hvordan jeg kunne komme til at tale med kvinderne om deres hverdagserfaringer med fokus p udseende og sethed, og hvilke former for svar jeg kunne h be p , var det en kilde til megen inspiration og vigtige indfaldsvinkler til senere interviews at blive vidne til samtaleforlłb som udviklede sig fra et tema i kraft af kvindernes interne relationer og personlige pr ferencer. Jeg bilder mig ikke af den grund ind at disse samtaler forlłb som om jeg ikke var der. For det fłrste var det netop mig der słsatte temaerne, og i flere tilf lde var det helt tydeligt at vi talte om oplevelser eller holdninger som kvinderne ikke havde delt med hinanden fłr. For det andet er det fuldst ndigt tydeligt i disse gruppeinterviews at kvinderne henvender sig til mig ogs mens de taler til hinanden. Jeg bilder mig s ledes heller ikke ind at dominansmulighederne blev oph vet i disse situationer.

En anden ting jeg h bede p ved gruppeinterviewene, var at jeg kunne młde kvinderne i en situation hvor de ikke bare positionerede sig i forhold til mig, men ogs i forhold til mennesker de kendte i et eller andet omfang, og som var en del af deres dagligdag. Igen var forventningen at dette ville łge materialets bredde, da kvinderne ville kunne fort lle fra forskellige udsigelsespositioner og m ske f b de opbakning og samtalem ssig inspiration i kraft af de andre tilstedev rende som jeg ikke ville kunne byde p . I nogle tilf lde virkede respondenterne da ogs mere trygge n r de blev interviewet sammen med xxxxx. Der var ogs tilf lde hvor fort llinger kom frem i kraft af en f lles historie, hvilket jeg tvivler p var sket i det individuelle interview. Som jeg flere gange i afhandlingen

S n S H J H U S R V L W L R Q H U H I R U K R O G W L O P L J V R P

Gruppeinterviewenes diskuterende form błd p forlłb som var interessante fordi udsigelsespositioner her tog form i forhold til hinanden. Det gav indtryk af hvilke argumenter der var gangbare i deres bagland, og hvilke forklaringer og fort llinger de delte med hinanden om de p g ldende temaer. Det gav ogs indimellem indtryk af hvad der var et

R S S R V L W L R Q H O W X G V D J Q

til deres f lles diskurser. Samtidig havde gruppeinterviewene nogle begr nsninger. Den diskuterende form kunne głre at samtalens forlłb blev

S U J H W D I D W P D Q P n W

indtaget. Dette har at głre med normer for narrativ selvfremfłrelse som tilsiger at man m v re ret konsistent i sin udsigelsesposition for at give indtryk af at man er en sammenh ngende person. I de individuelle interviews var der bedre mulighed for at jeg ved at udvise reel nysgerrighed over for ogs modsigelsesfyldte udsagn, eller udsagn der i et vist omfang stred mod noget man tidligere havde sagt, kunne give respondenterne mod p at skifte udsigelsesposition, hvis det viste sig at det var deres indskydelse i forhold til bestemte erfaringer. Dette har selvfłlgelig at głre med at v re respektfuld over for de ansatser der er i respondenternes beretninger, s vidt mulig uden at bedłmme deres udsigelsesposition. Men det har ogs at głre med hvilken forventning man har til menneskers fort llinger.

Ud fra et posstrukturalistisk perspektiv p identitetskonstruktioner ville en forventning om en konstant udsigelsesposition v re normativ, for s vidt at netop den antagelse at identiteter tager form i relationer, indeb rer at en udsigelsesposition kan ndre sig alt efter hvilke relationer man fort ller om. I et projekt som dette, der netop interesserer sig for

hvilke positioner som er nłdvendige og mulige for en bestemt gruppe i samfundet, m en benhed over for multiple udsigelsespositioner v re det optimale. I langt de fleste tilf lde er det min vurdering at det lykkedes at udvise en s dan benhed, og materialet pr ges ogs ind imellem af at decideret forskellige udsigelsespositioner aktualiseres i et interviewforlłb. I et enkelt tilf lde fandt jeg bagefter ved gennemgangen at min tilsigtede benhed var blevet aflłst af en konfronterende stil, fordi jeg som interviewer havde sv rt ved at acceptere at respondenten konsekvent fastholdt en udsigelsesposition der var principiel. Jeg var for ivrig efter at f specifikt erfaringsbaserede beretninger med hjem.

Generelt tilstr bte jeg alts en nysgerrig benhed som var pr get af at jeg var interesseret i at respondenterne ogs forsłgte sig med at fort lle om erfaringer de ikke fłr havde t nkt n rmere over, og som de m ske ikke havde fortalt om fłr. Det kunne, som i eksemplet i 1. kapitel, dreje sig om beskrivelser af hverdagspraksisser som ofte ikke er noget man beskriver, men noget man bare głr. Og selv om det drejer sig om en praksis der har v ret fremmed for een, er det ikke nłdvendigvis gennem refleksivitet at man har tilegnet sig den. Disse former for erfaringer ville jeg n rme mig

P H G V S ¡ U J V P n O D I W \ S P H Q " · · X X X X X X

· G X P n X Q G V N \ O G H P

selvom det m ske er lidt underligt, for det er s dan noget der interesserer P L J ·

En anden bestr belse i interviewene var at signalere over for respondenterne at jeg var mere interesseret i deres fort lling end i at at komme rundt om alle de temaer der fandtes i min interviewguide. Som n vnt ovenfor var min indgang til interviewene eksplorativ for s vidt at jeg prłvede mig frem i forhold til hvad der kunne tales om, og hvad der oplevedes som for underligt. Hvor meget har folk det godt med at tale om deres udseende, om deres tłj? Det viste sig at de fleste af respondenter velvilligt delte deres praksisser p dette omr de med mig, og det forekom ofte at v re noget de ikke var helt uvante med at tale om, i det mindste i forhold til at formulere hvad de foretrak, og hvad de undgik. Man fornemmede at dette for mange ogs kunne v re et samtaleemne sammen med f.eks. veninder. Den eksplorative tilgang betłd imidlertid nogle gange at bestemte temaer fik lov at dominere interviewet, mens andre slet ikke var berłrt n r der var g et et par timer, og jeg fornemmede at respondenten var ved at v re tr t. Og respondenten m ske ogs regnede med, at nu var vi

snart f rdige. Det har givet en vis uensartethed hvor f.eks. relationen mellem to forskellige temaer i forskellige interviews ikke altid kan

under V ¡ J H V I R U G L H W W H P

materiale som rummer fort llinger af en l ngde og en detaljeringsgrad som jeg ikke havde kunnet forudse, og som bibringer undersłgelsen variation og dybde.

Som jeg tidligere var inde p , var disse interviewsituationer principielt pr get af en r kke dominansrelationer som jeg m tte v re opm rksom p i samtalen. Mit łnske var at respondenterne skulle fłle sig accepterede og inkluderede frem for s rlige og minoriserede. Det betłd, som jeg var inde p i 2. kapitel, at jeg nedtonede etnificerede forskelle i min henvendelse til dem. Hvis de derimod udtrykte interesser eller pr ferencer i tilknytning til deres etnicitet, var dette selvfłlgelig af interesse. Det kunne handle om f.eks. deres brug af musik eller internetsider fra fłrstelandet eller beskrivelser af grupperinger i Danmark som de tilhłrte eller ikke tilhłrte. Med et begreb der ogs vil blive brugt senere i afhandlingen tilstr bte jeg

D W P ¡ G H N Y L Q G H U e

Qpr

Hge L

grundtonen i vores młde. Jeg fokuserede i min indstilling til dem p at vi var del af det samme samfund, havde det samme kłn osv. Det handler ikke om at lade som om at vi er ens, men om at tage afs t i en forventning om at vi p nogle m der har f lles referencepunkter og f lles udgangspunkt. Det er s absolut et forsłg p at konstruere en ramme som ogs positionerer respondenterne.

Et vigtigt spłrgsm l er i den forbindelse om denne indstilling var medvirkende til at respondenterne delte fort llinger med mig som var

D E V R O X W J H Q N H Q G H O L J H V R P P X O L J Y L V L N N H Y L

0 H O O H P ¡ V W H Q ¶ + H U W k resteforhold fłr gtes kabet, men ogs deres positioneringer i forhold til fremtidig arbejdsmarkedsdeltagelse. Her er min vurdering dog at hvis det er

tilf ldet, s er det er det ikke fordi jeg lokker kvinderne ind i udsigelsespositioner som reelt ikke er deres, men derimod fordi at flere udsigelsespositioner er mulige og gangbare for dem. Oftest kom disse forskellige positioner ogs frem i interviewet hvis vi berłrte dilemmaer i deres indstilling til bestemte praksisformer eller fremtidsperspektiver. Jeg kom i flere tilf lde ud for at kvinderne fortalte om dimensioner af deres liv som de holdt hemmelige for de fleste der kendte dem, som de ikke havde fortalt om fłr, og som de havde glemt, men fandt ud af var v sentlige. Her

var det min fornemmelse at det kunne v re en lettelse og en rar oplevelse for dem at udfolde beretningerne over for en person som ikke havde berłring med deres dagligdag, og som lyttede anerkendende uden at głre en indsats for at vurdere deres udsagn. I disse tilf lde blev min nysgerrighed aflłst af en afd mpet interesse som udviste bevidsthed om b de emnets v sentlighed og dets private karakter. Mange gav udtryk for at det havde v ret sp ndende at deltage, men var bekymrede for om jeg

N X Q Q H E U X J H ¶ D O G H Q

dem om at jeg kunne.

Jeg gjorde det klart fra interviewets start at jeg er nysgerrig, og at jeg kunne finde p at spłrge om ting de syntes var underlige. Jeg opfordrede dem i den forbindelse til at sige fra hvis der var noget de ikke łnskede at komme ind p , eller hvis de synes at nu havde vi talt nok om et emne. Jeg er klar over at det ikke er ensbetydende med at man kan overlade ansvaret

I R U R P G H W H U ¶ R N D \

S R V L W L R Q H U L Q J

OH LQ J ¶ D I

R P J

O L G W I U H P ¶ W L O E ¡ G G ’ H V X G H Q I R U V ¡ J W H M H J

respondentens respons p forlłbet, ikke bare den verbalt udtrykte, men ogs andre tegn p om respondenten fłlte sig godt tilpas og selv var interesseret i at dele sin fort lling med mig.

Temaerne for de to slags interviews var som udgangspunkt forskellige med den mulighed at der kunne fłlges op p beretninger fra et interview til et andet, og som tidligere n vnt at respondentens indfald i et

L Q G L Y L G X H O W L Q W H U Y L

gruppeinterview. Mine planlagte henvendelser havde p forh nd snarere form af temaer end af formulerede spłrgsm l. Inden f or visse temaer havde jeg dog formuleret spłrgsm l som jeg genbrugte, fordi det drejede sig om emner som i s rlig grad var ladede med forforst elser som jeg s prłvede at omg ved at spłrge p bestemte m der. Et eksempel er spłrgsm let:

· + D U

EG OX

L Y RH S O

EH HY

KH DW Q G

DO WH W

Dette spłrgsm l brugte jeg oftest fordi det ikke v gter bestemte former for forskel eller bestemte dele af respondentens udseende. Tanken var at ogs f.eks. kłnsforskelle og aldersforskelle kunne komme p tale i den forbindelse. Det skete i enkelte tilf lde, men oftest var det nu etnificerede

H O O H U ¶ U D F L D O L V H U H G H W H P D H U Q H N X Q Q H Y U H

tema hvis det i en anden sammenh ng blev introduceret i samtalen. I det

fłlgende vil jeg optegne temaerne som de principielt var fordelt p de to interviews.

TEMAER FOR GRUPPEINTERVIEWS

Min generelle introduktion til gruppeinterviews blev ogs brugt ved individuelle interviews uden forudg ende gruppeinterview. Den faldt selvfłlgelig i praksis lidt forskelligt ud hver gang, men de planlagte informationer var som fłlger: Mit projekt er en undersłgelse af livet i Danmark for unge kvinder med indvandrerbaggrund. Jeg er is r interesseret i hverdagen, og hvordan man oplever sin krop i hverdagen. Det lyder m ske lidt sjovt, men jeg vil gerne undersłge hvilken betydning kroppen har for hvordan man har det. Det er noget med hvordan man har det med sin krop, hvordan man oplever at andre opfatter een n r de młder een, hvad głr man med sin krop for at have det godt med den? Tager man makeup p eller noget bestemt tłj, g r man p en bestemt m de, er der nogle steder man ikke kommer fordi det fłles forkert? Jeg er samtidig interesseret i hvordan man ser p andre mennesker. Hvad fłler man ved den m de andre głr ved deres krop, den m de de fłrer sig frem? Hvordan opfatter man andre menneskers udseende? Jeg fortalte ogs at jeg gerne ville lave to interviews med dem, og hvad temaerne var for de to interviews. Endelig gjorde jeg klart at alt hvad de sagde, ville blive anonymiseret, at det kun ville blive brugt i forskningssammenh ng, og at der ikke ville v re andre end mig der s interviewmaterialet i forbindelse med deres personlige data.

Temaerne for gruppeinterviewene var:

Relationer i gruppen m.m. Hvor kender de tilstedeværende hinanden fra? Hvad er deres holdning til den eventuelle institutionelle sammenhæng (klassen, uddannelsen)? Hvad laver de tilstedeværende sammen? Andre venskaber og venskaber med folk med anden etnisk baggrund.

Fritidsinteresser. Hvad laver de i fritiden og hvorhenne? Dyrker de sport?

Kommer de i svømmehaller og på strande om sommeren?

Kropslige forskelle. Har de oplevet at blive behandlet anderledes på grund af deres udseende? Hvilke situationer og hvem var involverede? Hvad sætter situationen i gang? Har de oplevet at blive behandlet specielt fordi de er kvinder? Hvordan vil de beskrive kvinders liv i Danmark?

Billeder. Et element i gruppeinterviews var at vimsmaen gennemså en mappe med billeder af forskellige mennesker. Det drejede sig om knapt 30 billeder som jeg havde udvalgt efter et kriterium om menneskelig variation

K Y D G D Q J n U N ¡ Q D O G H

p kl dning m.m. I materialet indgik ogs de fleste af de billeder, som jeg analyserer i 4. kapitel i min undersłgelse af majoriserede billeddannelser i den danske offentlighed. Alt efter hvilken respons der umiddelbart meldte sig p billederne, spurgte jeg enten n rmere om denne eller stillede yderligere spłrgsm l som: Hvordan virker billedet p dig? Hvordan tror du denne person er?

Introduktion af dagbog. Ved slutningen af gruppeinterviewene

L Q W U R G X F H U H G H M H J N udfylde inden vi sås til det individuelle interview. Det ville de

D O P L Q G H O L J Y L V Y O G L J igen! Det var simpelthen meget svært at huske dels at udfylde dagbogen, dels at have den med når vi skulle mødes. Dretimviadlertid ikke en helt

spildt indsats, fordi de delvist udfyldte dagbøger, der lå derhjemme, også kunne danne udgangspunkt for den individuelle samtale, og bare det udleverede skema har sandsynligvis bragt dem i gang med at reflektere over de selvfølgeigl e påklædningshandlinger de udførte hver dag.

Dagbogen bestod i 3 kopierede ark som havde følgende introducerende

W H N V W ´ ' H W H U P H Q L måde du vælger og handler når du klæder dig på. I en uge vil jeg bgede di gøre notater om morgene no±g når du i øvrigt skifter tøj. Du kan enten

bruge skemaet nedenfor eller skrive bag på pap-irHetv:ad tager du på?

Hvad skal du den dag? Hvad overvejer du? Hvad synes du om det du vælger? Hvordan kan det beskriv e s± I O D V V L V ¶ NN ¶

¶ U n W ¶ ¶ I M R O O H W ¶ R V Y spørgsmål hver dag.

0 H U H ¶ G D W D S U J H G H ¶ afslutningsvist ved at bede dem udfylde et papir med navn,ssaedroeg telefonnummer. Fødselsår o gst±ed. Oplysninger om førsteland, og om de

selv var indvandret, eller deres forældre var. Spørgsmål om hvor de har boet i deres liv, og om hvilke daginstitutioner og skoler de har gået i. Den samme procedure brugte jegdviendividuelle interviews.

TEMAER FOR INDIVIDUELLE INTERVIEWS

I de individuelle interviews var rækkefølgen af temaerne generelt mere forskellig end i gruppeinterviewene. Der ville dog oftest være en

E H Y J H O V H I U D J Hng Qo g H U uddannelsesplaner m.m. til mere private temaer som familieliv,

hverdagsliv, p kl dning m.m. Som sagt ville en introduktion som den til gruppeinterviewene i store tr k g forud, hvis dette var vores fłrste interview, ligesom jeg spurgte efter om de havde nogle spłrgsm l.

Temaerne var:

* Besk ftigelse. Aktuelt uddannelsesforlłb og arbejde. Hvordan det

¶ J n U ¶ P H G G L V V H W L Q J

tanker om arbejde. nsker de at arbejde uden for hjemmet n r de bliver voksne?

* Familie. Er din familie indvandret til Danmark? Lidt om hvordan det gik til. Hvem bor de sammen med nu? Hvad besk ftiger for ldrene sig med?

* Venskaber. Hvad laver du sammen med dine venner? Hvor henne?

Har du drengevenner? Anden kontakt med j vnaldrende drenge.

* K resteforhold. Har du eller har du haft en k reste? Har du łnsker om at f en k reste, hvordan skal han v re? Vil du giftes engang? Błrn og forestillinger om familieliv. Hvad er vigtigt ved en fremtidig mand?

* Religion og religiłs praksis i hver dagen.

* Kulturforbrug. Hvilke medier er du i berłring med i hverdagen?

* Hvordan oplever du det er at v re kvinde i Danmark i dag? Hvordan er det for dig? Er der forskel p dig og kvinder med etnisk dansk

baggrund? Er der noget godt ved at v re kvinde og i fłrstelandet?

h–enholdsvis i Danmark

* Forbilleder. Er der personer du ser op til og gerne vil v re som?

* Hverdag. Prłv at beskrive et dłgn i dit liv inden for den sidste uge. F.eks. Hvor har du v ret? Hvad har du lavet? Sammen med hvem? Hvad har du gjort ved dit udseende?

* P kl dning og udseende. Vil du beskrive det tłj du har p i dag? Inspirationskilder. Stramt / lłst, farver, materialer. Sko. H r og tłrkl de: Hvad głr du, tager det tid, hvad er vigtigt? Mode. Hvad er vigtigt for dig n r du kl der dig p ? Hvordan tror du, du bliver set? ... af forskellige personer / grupper? Er du tilfreds med dit udseende? Er du tilfreds med din v gt? T nker du p din v gt n r du spiser? Hvad for noget mad kan du godt lide?

Tematiseringen af det hverdagslige gennem en beskrivelse af et dłgn for nylig i respondentens liv brugte jeg inspireret af Słndergaard (2000: 73) som i sin undersłgelse havde et lignende tr k. Det var min oplevelse at det var en rigtig fin m de at f signaleret til respondenten at man var interesseret i det hverdagslige i al dets almindelighed. Det har ogs

H I W H U I ¡ O J H Q G H Y L V W V

situationer som det er vanskeligt at forestille sig ville komme p banen p andre m der.

En dimension som var tilbagevendende i de forskellige

W H P D W L V H U L Q J H U Y D U

fritidsinteresserne, k resteforholdene, p kl dningspraksisserne osv. Jeg tilstr bte s ledes at f tematiseringerne til at affłde situerede beskrivelser af konkrete oplevelser, som s ogs involverede hvem der var til stede osv. Dette var i de fleste tilf lde absolut muligt, men i enkelte tilf lde faldt det respondenterne sv rt at tale specifikt om de helt hverdagslige ting, og de ville s v re tilbłjelige til at komme med ge neraliseringer i retning af

¶ 1 R U P D O W J ¡ U M H J ¶

ville jeg som oftest lade temaet fare, undtagen alts den ene gang jeg blev st dig, som jeg n vnte ovenfor.

MATERIALETS FORM

Jeg foretog interviews hen over en periode p halvandet r, hvilket absolut ikke var optimalt. Det skyldtes prim rt mine undervisningsforpligtelser, men ogs den tid det tog at skabe kontakter, f aftaler i hus osv. Det resulterede i at inspirationer og ideer fra gennemfłrte interviews nok ind imellem gik tabt. Jeg fłlte i hvert fald undervejs at min

I R U Q H P P H O V H D I ¶ K Y D G

med at udskrivningen af interviewene i en del tilf lde blev forrykket i tid fra selv interviewet. Jeg lavede dog normalt noter umiddelbart efter interviewet som opregnede min oplevelse af situationen, vigtige temaer osv. Jeg udskrev ca. 3/5 af interviewene selv, de sidste 2/5 blev udskrevet af en studerende, da det som bekendt er v ldigt tidskr vende at transskribere! Interviewene blev optaget p disketteb nd eller minidisc. De blev udskrevet meget detaljeret i hele deres l ngde. Det udskrevne materiale er p ca. 900 sider.

Hvor transskriberingen er sket med detaljeret gengivelse af

W D O H P n G H U r osv., har jSeg vDalgtXen VgengHivelsUe i

afhandlingen som er lettere redigeret. Dette skyldes at det var min vurdering at det ville fremme l seoplevelsen uden at sk mme tilegnelsen

D I U H V S R Q G H Q W H U Q H V

eller en pause virker signifikant, har jeg bibeholdt den i gengivelsen. Pauser H U J H Q J L Y H W P H G ¶

situationen, hvis der f.eks. grines eller mumles, fort ller jeg det ved at

inds tte kommentarer i kantede parenteser []. Disse bruges ogs hvis jeg

I R U O V H Y H Q O L J K H G H Q V

eller som er underforst ede i situationen. Jeg har ogs i et vist omfang korrigeret for s tningskonstruktioner som i et skriftsprog er fejlagtige, fordi mit fokus ikke er at viderebringe hvordan deres talesprog forholder sig til nudansk skriftlig syntaks, men derimod hvad de fort ller om situationer og erfaringer. Jeg er ikke naiv hvad ang r sprogets gennemsigtighed i den forbindelse, men jeg har v ret pragmatisk p baggrund af min egen viden om interviewsituationen, for at give en vis klarhed.

ANALYSEN

For at f overblik over materialet og finde ud af hvad det indeholdt indledte jeg nu en tematiseringsproces i flere stadier. Jeg udvalgte 5 interviews som forekom forskellige og informationsm ttede. Dem l ste jeg grundigt igennem mens jeg hele tiden var opm rksom p hvilke tematiseringer der kunne laves p baggrund af det jeg l ste. Denne l sning var selvfłlgelig pr get af min problemformulering og mine forudg ende ideer og teoretiske overvejelser, men jeg tilstr bte at gennemfłre dette tematiseringsarbejde med nogle spłrgsm l der skulle give mulighed for at observere ogs tematiseringsmuligheder som jeg ikke havde forudset.

Det var spłrgsm l so m: Hvilke situationer fort lles der om? Hvilke forst elser gives til kende? Hvilke positioner beskrives enten for dem selv eller for folk de relaterer sig til? Det resulterede i meget lange lister som hele tiden fik lov at udvide l sningen. Hvis jeg alts havde udset en tematisering i et interview, tog jeg den med hen i det n ste, samtidig med at jeg lavede nye. Jeg ordnede temaerne alfabetisk. Et udpluk: alder, almindelig, andres syn, arabere... danse, danske drenge, druk, dłgn, efterskole... horoskoper, husarbejde, hvem taler?... kysse p gaden, kłn... medier, meta, opm rksomhed, parforhold... samvittighed, selv, september 11th, sex, skilsmisse... sy tłj, tilslłring af krop, tłj p i dag... venner, v gt... I alt kom flere end 200 temaer p listen. Herefter begyndte jeg at samle disse i klynger for at finde forbindelseslinier. Prłvede s ledes b de at ordne efter hvor en form for situationer fandt sted, hvem et tema relateredes til, om der var tale om beskrivelser af dagligdag eller om mere generelle ytringer om f.eks. samfundet, kvinder eller lignende. Forskellige overordnede temaer blev konstrueret og oplłst igen, og de forskellige overlap blev taget til efterretning og inddraget i arbejdet. Jeg endte med at lave en opdeling som tog hłjde for dels forskellig e former for relationer og

forskellige fysiske rum: 1) Gaderum (gader, butikker, offentlig transport, cafeer m.m.): racisme, rygter, kłnnet chikane, kłnnet flirt, udseende; 2) Institutionelle rum (arbejde og uddannelse); 3) Fort llinger om

¶ V D PPriIvatX: forQldrGe; 5)HPrivWat: v¶enner; 6) Parforhold aktuelt; 7) Parforhold: fremtidsudsigterne. Denne opdeling gav selvfłlgelig ogs anledning til overlap, men det er ikke problematisk, snarere produktivt. Tematiseringen skete jo for at skabe overblik, men form let med forskningen er at opspore og sandsynliggłre forbindelseslinier.

Med disse kategorier genneml ste jeg resten af interviewene og udf rdigede analyserende beskrivelser af hver enkelt respondents udsagn om alle temaerne. I den forbindelse lagde jeg v gt p at udsagnenes kontekst blev bevaret og medreflekteret i disse forelłbige analyser. I

D I K D Q G O L Q J H Q H U I R U W

at en persons fort llinger gengives som flere forskellige anonymiserede personers. Det sker netop af hensyn til anonymiseringen, og fordi det

Y L J W L J H I R U X Q G H U V ¡ J E U H G G H P H Q H Q ¶ S R V

kontekster.

Den videre analyse bestod i at begynde at opspore forbindelseslinier b de mellem forskellige respondenters beretninger og mellem forskellige dimensioner i den enkeltes beretninger. Det skete med spłrgsm l som: Hvilke korrespondenser kan jeg analysere frem? Hvad b rer disse korrespondenser? Er det fordi de tager afs t i det samme fysiske rum? Er det fordi de tr kker p de samme diskurser? Er det fordi der er tr k ved de beskrevne oplevelser der synes at belyse hinanden? Generelt har jeg v ret interesseret i hvordan konkrete, situerede oplevelser forbinder sig til generaliserede standpunkter og positioner. Og hvordan situationer man har oplevet, knyttes an til hvad man oplever, og hvad man forventer eller h ber at opleve fremover. Endelig havde jeg i denne udspłrgning af materialet en s rlig opm rksomhed omkring hvordan forskellige former for sethed spillede ind –b de hvad angik oplevede situationer og diskursive positioner.

En fare ved dette sidstn vnte fokus i analysen er at mit interviewfokus p sethed skaber respondenternes fokus p sethed, som igen former analysens fund af sethed, og endelig forskningens konklusion der har sethed som et omdrejningspunkt. Afhandlingen bygger p den vurdering at de visuelle perspektiver giver v rdifulde bidrag til udforskningen af unge kvindelige indvandrere. Samtidig er bestr belsen at

se og fremstille disse i sammenh ng med andre vinkler, s ledes at det netop fremg r at ved at etablere en sammenh ng af flere vinkler p betydningsdannelse, der blandt andet omfatter visuelle former, dannes grundlag for nye perspektiver p minoriserede grupper i det danske samfund.

DEL 2: I DANMARK. M DER MED FREMMEDE OG FREMMEDHED

I denne del vil jeg, i 4. kapitel, analysere billeder fra den danske offentlighed, den trykte danske presse, som p forskellig vis tematiserer fremmedhed og forskelle i fremtoning. M let vil blandt andet v re at indkredse hvilke former for almindelighed og naturlighed der er p f rde, samt hvilke typificeringer der tages i brug for at indstifte velkendthed. I 5. kapitel vil jeg freml gge nogle af respondenternes beretninger om erfaringer med fremmedhed og ualmindelighed i offentlige rum i Danmark.

4. KAPI TEL: TILSL RING OG FREMVISNING: KROPPE OG K N I OFFENTLIGHEDENS BILLEDER 1

‡ ) D P L O L H Q 0 D K G L H U K Y D

samfund. Hverken mor eller dłtre b rer tłrkl de. Men deres arabiske

baggrund pr ger p mange m der deres hve U G LD J ·· ) H P S L J

Y D Q G S L E H · R P Indret nHr. 0Q1/2002 L Q G Y D Q

Tłrkl der og slłr: Den offentlige opm rksomhed har gentagne gange samlet sig om disse bekl dningsgenstande i Danmark de senere r. Interessen for indvandrede kvinder kredser faktisk overvejende omkring s danne stykker stof som svłber sig omkring deres skuldre, hals, hoved og ansigt. Tłrkl det betragtes som tegn p kulturelle og religiłse forskelle; et symbol p muslimsk rettroenhed, autorit re familiestrukturer og stram seksualmoral. Citatet ovenfor fort ller i al stilf rdighed hvad

tłrkl det ogs betyder: Man er fuldt integreret m– an b rer ikke

tłrkl de. Men hvad er forskellen? Hvad er det den tilslłrede eller tłrkl deb rende indvandrerkvinde er forskellig fra ? Hvilken rolle spiller hun i offentlighedens synsfelt? Og hvorfor egentlig denne interesse for p kl dning?

I det fłlgende vil jeg give mig i kast med disse spłrgsm l. En social forskel etableres i det danske samfund med tłrkl der og slłr som vigtige materialer. Disse bekl dningsgenstande bliver dermed betydningsfulde p flere m der. De bliver som n vnt symboler og

1 Hovedparten af kapitel 4 er udgivet som

N D S L W O H W · ¶ + H O–en O L J N U

L Q W U R G X N W L R Q WLivL, O E L O

fort lling, tekst . Strejftog i kvalitativ sociologi (2002) redigeret af Michael Hviid Jacobsen m.fl.

tegn: De fletter sig ind i fort llinger, tekster, myter, diskurser og

V S L O O H U H Q U R O O H K H

V MHenOder Yer m¶ere p f rde. For det handler om kroppe, og

kroppe er andet end fort llinger, tekster, myter, diskurser. Kroppe er sansninger, kroppe er stetik, kroppe er materialitet og beg r. Meget af dette har en form, der ikke finder vej ind i sproget. Ikke desto mindre har det betydning i den rumlige socialitet. Jeg vil i dette kapitel indkredse forskellige former for betydningsdannelse der synes at berłre indvandrerkvinder i Danmark.

¶ ’ ( 1 / ( 9 ( 1 ’ ( ¶

De danner en k de, h nd i h nd p den lyse strand. De hopper med ryggen mod beskueren, vendt mod en hvid og uendelig

horisont. De er fordelt mand

k–vinde

m–and

k–vinde osv. De er

nłgne. Og s er der manden i midten som er brudt ud af k den, har vendt sig mod betragteren, og som hopper et hłjere hop end nogle af de andre. Han griner overstadigt mens han s ledes lufter sine

P D Q G O L J H N U R S V W H J Q

O H Y H Q G H D Y L V ¶ I L J X U

for en diset bl himmel der str kker sig over ca. 6/7 af billedfladen. Den fylder en hel side i avisen selv: Politiken den 23/8/2001.

Dette er Øt af offentlighedens billeder, og der er tilsyneladende

L Q J H Q S U L Y

foDr deWtte kHapitel p

S D U W V

W U R G V D I

OD ¡ WU H

GW H¶ U

N LY NL NQ

finde i billedfladen. Den er nemlig funderet p nogle

¶ Q D W X U O L J K H G H U ¶ L G H

som har betydning for hvordan tild kning af kroppen opleves og begribes i Danmark. Det łvrige materiale kapi tlet omfatter, best r af artikler og pressefotos fra maj 2001. Omdrejningspunktet for udv lgelsen af dette er historien om Mona Sheikh: en 22- rig kvinde med politiske ambitioner og pakistansk indvandrerbaggrund. Hun begyndte at skabe overskrifter i danske dagblade omkring 20. maj 2001. Hun łnskede at blive folketingskandidat for Det Radikale Venstre samtidig med at hun

havde et tilhłrsforhold til en international muslimsk o–g m ske

fundamentalistisk b–ev gelse. Jeg vil pr sentere materiale fra den

21. 3–1. maj og analysere dele heraf kvalitativt, fordi der i denne

virak dannes nogle bem rkelsesv rdige billeder af hvad tłrkl der og slłr kan betyde i det offentlige rum i Danmark.

- H J Y L O D Q D O \ V H U H U

TEGNENE P¯ KROPPENE

Roland Barthes (1980:51) bruger

tilgange som korresponderer med afhandlingens overordnede dobbelte perspektiv: Fłrst en semantisk inspireret analyse som er skitseret i 3. kapitel, og som er orienteret mod tegnv rdierne, konnotationerne og de diskursive tendenser i fremstillingen. Og s en analyse som er inspireret af de perspektiver de pr senterede teorier om den mimetiske evne og taktilitetens vision giver. Jeg analyserer tekster i relation til billederne med et fokus p relationen som et samspil.

koder de konkret indg r i. Det er en rent strategisk manłvre. Den głr det blandt andet muligt at betragte tegnet som en brik der kan

spille med i flere forskellige konnotationer o–gs nogle der ikke er

forekommer selvfłlgelige og uafh

E H V N U L Y H

ngige af

konteksten.

G H W

Barthes

· U H H O W · V

H U E R

fremstillede scenes identifikati R Q V W H J Q H Q H ¶ I

indg r pr. definition altid i koder, men I R U H N R P P H U

Q L Y H D

¡ U ¶ 2G. TegHn nogle af disse koder P H U H

’

p f rde i den aktuelle meddelelse, som vi senere skal se. Den giver desuden et afs t for at reflektere over hvilke tegnv rdier der

udtryk og indhold synes her	umiddelbart givet som ren og sk	r
Q D W X U	H O O H U V	X	Q	G	I

identificeres som en kvinde i et billede, men fłrst sammenh ngen synes at give det en specifik betydning. Det kan imidlertid v re interessant at undersłge hvilke be tydninger der er forbundet med selve identifikationen. Jeg beskrev ovenfor hvordan personerne i

reklamen dannede k de mand

k–vinde

m–and

k–vinde osv. - og

her kan vores analyse p det denotative niveau starte. For hvordan kan jeg vide det? Jeg ser kun disse mennesker bagfra, og jeg er ikke i tvivl. Men det er en viden der bliver til i kraft af en

D I N R G Q L Q J - H J D I O V H

2 2 ) R N X V H U L Q J H Q S n G H W µ G H Q R W D W L Y H diskussion som også skitseres i introduktionen til Barthes (1980). Den åbner

for overvejelser omkring hvad der kan siges at være særligt for det fotografiske medie i forhold til andre billedmedier, når det kommer til de

µ X P L G G H O E D U H ¶ E H W \ G Q L Q J H U ' H W E H

p blandt andet et kłn (Słndergaard 2000). Jeg m s med

tilbagevirkende kraft uddrage hvad d H W H J H Q W O L J N U R S S H Q ¶ M H J D I O V H U

Hvad er det s der głr en mand til en mand i reklamen? Alle m ndene er hłjere p billedet end kvinderne. Og alle m ndene er korth rede. Derudover er der nogle mandetegn som de ikke alle b rer, men som de alle b rer mindst Øt af: Muskler der aftegner sig synligt under huden, skuldre der er bredere end hofterne, taljer der ikke er smallere end hofterne, spredte ben og beh ring p benene. Disse tegn afkoder jeg ud fra mit almindelige kendskab til den leksikalske betydning af kropslige former i Danmark. Kvindekroppene kan afkodes p samme vis, og der er sjovt nok en tendens til at tegnene her har det modsatte udtryk: langt h r, smal talje, samlede ben osv.

Disse mennesker har forskellig hudfarve, og de har ogs en tegnv rdi. Igen: der er tale om konventionelle tegnv rdier der ikke nłdvendigvis har nogen sandhedsv rdi, men til geng ld en st rk signalv rdi. Der findes f.eks. et v ld af etniske danskere der er sorth rede, men man ville sandsynligvis ikke v lge Øn afdem hvis man skulle v lge en typisk dansker. Jeg tager udgangspunkt i reklamens danske kontekst og p peger at der p billedet fremstilles seks mennesker som b rer tegn p etnisk danskhed: lys-beige hud og h r der ikke er sort, og seks mennesker som b rer tegn p andre former for etnicitet: andre farver hud og sort h r.

Som disse mennesker er up kl dte, er ogs deres omgivelser renset for ting. Jeg kaldte det fłr et natur -scenarium, og denne afkodning er blandt andet baseret p frav ret af menneskeskabte ting, frav ret af bebyggelse, sandet de st r p og den bne horisont. Det synes at v re et udsyn fra en strand ud over vandet; der kan ikke ses skibe eller land p den anden side. Friluftsindtrykket gives selvfłlgelig ogs af den hłje, bl himmel.

KONNOTATIONER

Tegnene etablerer i sammenh ng konnotationer; de fremg r i en kombination som giver associationer til en kode der fungerer i reklamens samfundsm ssige kontekst. Det betyder ogs at analysen af tegnenes betydning i billedet styres i en bestemt retning. Man kan bare prłve at forestille sig et fotografi af de samme mennesker i de samme positurer p R dhuspladsen i Kłbenhavn. Menneskenes afkl dthed understłtter afl sningen af omgivelserne som en strand, simpelthen fordi det er normalt i

Danmark at f rdes afkl dt p stranden. Omvendt virker stranden formildende p det forhold at disse mennesker er helt afkl dte. P R dhuspladsen ville de v re tossede eller vulg re.

Afkl dte mennesker p en strand i godt vejr er alt sammen

H O H P H Q W H U

et aLt de holdHer hiQnanden

Q R U

i h nden, bliver frisindet og friskt, n r det kombineres med denne feriekode og den dansende eller legende samv rsform. Nłgenheden bliver samtidig trukket i retning af en naturlighedskode i dette naturscenarium. Den heteroseksuelle strukturering af menneskek den konnoterer ogs naturlighed i denne sammenh ng –hvis to m nd havde holdt hinanden i h nden, ville naturligheden sandsynligvis v re sat over styr, og obskłniteten ville tr nge sig p . S meget for billedets tilsyneladende aseksualitet. De forskellige koder: en heteroseksuel kode, en naturkode, en feriekode, en lege- eller dansekode afbalancerer s ledes hinanden. Herved opn s blandt andet at man kan vise nłgenhed uden at det afkodes som erotisk, at man kan vise leg eller dans uden at det virker latterligt, men bare pjattet, og man kan vise frisindethed uden at det virkelig er gr nseoverskridende.

Kombinationen af mennesker med forskellige hudfarver giver

N R Q Q R W D W L R Q H U W L O H

menneskek dens signal om f llesskab. Den glider ogs i et eller andet omfang ind i naturkoden, fordi den giver et bud p den

P H Q Q H V N H O L J H ¶ E L R G L Y

imidlertid en farveskala der kulminerer med manden i midten. Det er tydeligst fra venstre mod hłjre, hvor m ndene bliver stadigt lysere ind mod midten. Fra midten og videre ud bliver de młrkere igen.

’ H U H U J H Q H U H O W I O G H Q H I I H N W D W G H Q ¶

som mulig W ’ H Q D Q G H Q Q R U adskiller sig s ledes tydeligt fra manden i midten ved at have

begge ben p jorden og armene nedad. Det er bem rkelsesv rdigt at manden i midten ikke skiller sig ud i kraft af klassiske kropsidealer for m nds udseende. Han er ikke hłjest, mest muskulłs eller specielt bredskuldret. Han er vendt mod betragteren, men han bestr ber sig heller ikke i sin positur p at v re specielt sev rdig. Han poserer ikke. Han skiller sig ud ved at have et ansigt –og et hłjt humłr, ved at vise sin afslappede tissemand, ved at hoppe hłjere og k kkere end de andre. Han skiller sig ogs ud ved simpelthen at bryde med menneskek den.

+ D Q V \ P E R O L V H U H U G H U

V L J X G ¶ R U Q L R N U N P HH U O¶ L J J H

V L J V H O Y E H N H Q G W ¶

st ved sig selv h nger med andre ord her sammen med at v re villig til at underkaste sin fysiske krop et granskende offentligt blik. Denne form for tilkendegivelse handler samtidig om ikke at have noget at skjule, og om ikke at lade sig h mme. Dette betyder

L J H Q D W Y L K D U D W J

under billedet forsłger i det mindste at forankre denne betydning

med R U G H Q H ’ H Q O H Y H Q G H

TENDENSER

Denne forklaring, denne forankring af reklamens budskab, er imidlertid for enkel. For som analysen hidtil har vist, er det livfulde, legende, frisindede spundet t t sammen med en helt fastlagt fordeling af kłn og etni citet, en klar strukturering af billedets elementer som ved en n rmere betragtning głr enhver forestilling om naturlig selvgroethed til skamme. Disse mennesker er ikke mere spontane end at de trods alt har placeret sig mand/kvinde/mand osv., ligesom man f.eks. głr ved et traditionelt middagsselskab. Og de er ikke mere hudfarveblandede end at farverne netop organiserer i det mindste m ndenes placering i k den omkring et uhyre traditionelt hvidt, mandligt centrum.

Der er n ppe heller nogle af disse mennesker der har v ret

O H Y H Q G H ¶ L P H U H H Q

handicaps, ingen fedme, ingen hunger. Men alle disse ret h rdh ndede struktureringer af dette naturscenarium virker ikke p faldende i młdet med reklamen. Her har vi fat i det jeg i skemaet

R Y

R U

N D O

G H

V H

¡ O

H O L J

W ¶

til hvad vi er vant til i visuelle mediefremstillinger. Det er sj ldent at der skejes mere ud, n r det handler om afkl dte kroppe i det offentlige rum i Danmark.

$ Q Q R Q F H Q V N X O W X U I U

mellem kroppen, der er fri for tłj, ferieg sterne der er fri for hverdagen, og naturen der er fri for ting, naturaliserer de rent kulturelle, normative momenter ved fremstillingen. Menneskenes nłgenhed har en central funktion i denne struktur. Nłgenheden bliver tilsyneladende resultatet, n r man skr ller det kulturelle og h mmende af og kommer ind til det naturlige, levende menneske. Dette sker imidlertid i kraft af nogle koder for kroppe som tilhłrer en specifik dansk etnicitet. Disse koder fungerer i t t samspil med de n vnte koder for seksualitet. Heteroseksualiteten som norm

bliver i reklamen en garant mod en lurende lłssluppenhed og obskłnitet. Alts , m enneskek den er organiseret i henhold til den mest anerkendte m de at organisere seksuelle relationer p – nemlig mand/kvinde. Og det sikrer ro og orden p trods af at disse mennesker ikke har en trevl p kroppen. Det siger noget om hvor meget ro og orden den heteroseksuelle relation konnoterer. Og s siger det noget om hvor lidt sex nłgenhed i sig selv konnoterer.

Som jeg snart vil vise, kan billeder imidlertid have seksuelle og erotiske dimensioner som ikke kanaliseres p et konnotativt niveau. Med almindelig adgang i offentligheden til fotografier af

mennesker der har kłnslig omgang med sig selv og andre barn kan se dem i landets kiosker og supermarkeder

e–thvert s–kal der

mere end nłgenhed til fłr et billede afkodes som erotisk eller pornografisk. Det er imidlertid ikke ensbetydende med at det ikke giver erotiske eller pornografiske oplevelser, eller at det ikke kommer i berłring med seksuelle kropslige erfaringer. For Øn ting er afkodningen af et givet billede. Noget andet er spejlingen ind i de fremstillede sanseerfaringer. Og dermed er vi kommet i berłring med den anden analytiske tilgang til billeder som jeg vil pr sentere her.

MIMETISK BETRAGTNING

Den semiotiske tilgang til billedet opererer med billedets betydninger som noget der opst r gennem en henvisning til noget som ikke er i billedet: Ved at vise tegn vi kender betydningen af i forvejen, ved at tr kke p koder der fungerer i billedets kontekst, kan billedet blive meningsfuldt som repr sentation af betydningsmuligheder der fłrst og fremmest er etableret andetsteds. Det vi ser i reklamen, betragtes som en gentagelse af noget vi har set fłr. Dette semiotiske perspektiv har derfor ogs den konsekvens at billedet p sin vis opfattes som u gte eller

X R U L J L Q D O W be5tragHterenN enO D P H Q

r kke tegn p at det er en god dag ved stranden, men det er det jo ikke for betragteren af den grund.

Eller er det? Det andet perspektiv p billedanalyse jeg vil pr sentere, er ikke analytisk i den forstand at det afd kker en

E D J Y¶

H GP OH

LQ JL J QH J Q G H

’ H W X G

billedets mimetiske dimensioner i kraft af netop det der er synligt, det der er givet i billedfladen. Perspektivet er kraftigt inspireret af Walther Benjamins tekster (1985, 1936 / 1994) om visualitet og erfaring (cf. ogs Susan Buck-Morss 1994). Det handler om at billeder i meget varierende omfang, og p forskellige m der, indg r i en spejlingsrelation med betragteren. Med spejling mener

Document Metadata

Table of Contents

SET OG OVERSET.

Document Metadata