Contract
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr
Klik her for at angive dato og status (fx August 2019, Udkast, Godkendt ved …”
1
2
2.0 Patientgruppe omfattet af samarbejdsaftalen
3
3.0 Ansvars- og opgavefordeling
3
3.4 Arbejdsgiveransvaret og kontraktansvaret 5
3.5 Opstart- ændring og ophør af en fælles hjælperordning 5
4.0 Præcisering af den økonomiske fordeling af udgifter
7
9
Bilag 1: Arbejdsgruppens medlemmer
10
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 1/11
Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens (BEK nr. 987 af 24/08/2015)1 og en tilhørende vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens (nr. 10338 af 24/8 2015)2.
Formålet med reglerne er bl.a. at sikre, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Samtidig undgår borgeren, at flere hjælpere end nødvendigt opholder sig samtidig i borgerens hjem. Sidst er formålet at medvirke til, at regionernes og kommunernes administration af de fælles ordninger forenkles og samlet set reduceres.
Indeværende samarbejdsaftale beskriver patientgruppen, den formelle ansvarsfordeling mellem sektorerne, konkrete aftalepunkter samt tydeliggør den økonomiske fordeling af udgifter mellem region og kommune.
Der er tale om fælles hjælperordninger i samarbejdsaftalen, når hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp i hjemmet efter servicelovens §§ 44, 83, 85, 95, 96 eller § 97 og Sundhedslovens § 1383 helt eller delvist kan varetages af den samme person, og dermed kan tilrettelægges som én ordning, hvor én person løser begge sektorer opgaver, til gavn for borgeren og af hensyn til hensigtsmæssig ressourceanvendelse.
Der er således ikke tale om en fælles hjælperordning, hvis borgeren får hjælp til respirationsbehandling i hjemmet om natten og hjælp efter serviceloven nogle timer i løbet af dagen.
Samarbejdsaftalen gælder alle borgere der er bosat i Syddanmark, uanset hvilket respirationscenter de er tilknyttet. I forbindelse med børnesager kan der indgås individuelle aftaler i den konkrete sag4. Samarbejdsaftalen er et bilag til Sundhedsaftalen 2019-23. Nærværende aftale er revideret og er behandlet samt godkendt af Det Administrative Kontaktforum den 21. november 2019.
1 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/000
2 xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxx/0000/xxxx-00000-xx-000-0000/
3 Servicelovens § 97 indgår I aftalen, såfremt der samtidig er udmålt hjælp efter servicelovens §§ 83 og/eller 85. Sundhedslovens § 138 indgår i aftalen såfremt der er udmålt hjælp efter servicelovens § 83 og/eller § 85.
4 xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxx/0000/xxxx-00000-xx-000-0000/ pkt. 5.2
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 2/11
2.0 Patientgruppe omfattet af samarbejdsaftalen
Denne samarbejdsaftale omhandler forløb, hvor et respirationscenter lægefagligt har fastslået, at sygehusvæsenet har behandlingsansvaret for, at en borger overvåges i hjemmet pga. brug af respiratorisk udstyr. Borgerne kan være såvel voksne som børn (§44), og det respiratoriske kan være en isoleret lidelse eller del af et omfattende handicap. Aftalen dækker også borgere på døgninstitution/plejehjem.
• Respiratorbrugere skal altid overvåges, da respiratorstop er akut livstruende.
• NIV (BiPAP & CPAP-brugere) skal overvåges, hvis de anvender fullface maske og ikke kan anvende en quick-release, som får masken til at løsne sig (borgeren skal overvåges, hvis denne ikke selv er i stand til tage masken af).
• Tracheostomerede med ucoffet/glat tube bør overvåges, hvis de ikke er habile5. Med ikke-habil menes, at de er ude af stand til et eller begge elementer;
i. Ikke er i stand til at suge sig selv.
ii. Ikke kan efterkomme opfordringer til hoste.
• Tracheostomerede med opcuffet tube skal altid overvåges.
3.0 Ansvars- og opgavefordeling
3.1. Regionens ansvar
Myndighedsansvaret for respirationsbehandlingen, herunder det faglige ansvar, er hos Region Syddanmark.
Respirationsbehandlingen varetages af respirationscentrene, dvs. af respirationscenter Syd, -Vest og Øst, hvis læger dermed har det sundhedsfaglige ansvar for respirationsbehandlingen.
Lægerne på respirationscentrene fastlægger, kontrollerer og har ansvaret for den respiratoriske behandling, oplærer hjælpere til overvågningsopgaven og har myndigheden til at fastlægge, hvor mange timers overvågning brugen af det respiratoriske udstyr betinger. Respirationscentret står til rådighed med en hotline, såfremt der opstår spørgsmål i forbindelse med behandlingen i hjemmet.
Patienten kan ikke udskrives fra sygehuset til hjemmet, før der er etableret et hjælpehold, en fagligt forsvarlig overvågning og hjemmet er udstyret med det korrekte apparatur. Når en patient starter i respiratorbehandling fastsætter respirationscentret hvilke remedier, der knytter sig til brug af respiratoren, og sikrer at disse ting leveres til borgerens hjem via medicoteknisk afdeling,
5 Afgørelse om patientens habilitet er i sidste ende respirationscenterets lægefaglige ansvarsområde.
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 3/11
sygehusapotek, sygehusdepot eller en privat leverandør.
Den respiratoriske behandling er omfattet af patientforsikringen. Ved livstruende problemer i hjemmet skal patienten modtages til indlæggelse på intensivafdeling xxx 000.
I forbindelse med patienter, der er tilknyttet respirationscenter Syd har regionen og kommunerne i Syddanmark udarbejdet en tjekliste (bilag 2), der præciserer hvad der skal tages stilling til, når en patient udskrives fra Respirationscenter Syd.
3.2. Kommunens ansvar
Myndighedsansvaret for de kommunale opgaver er hos kommunen. Kommunen er forpligtet og har myndigheden til at bevillige borgeren personlig pleje, praktisk bistand samt at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Udmålingen af, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for til fx personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, socialpædagogisk bistand eller BPA, foretages af kommunen. Vurderingen skal foretages på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp som følge af funktionsnedsættelsen, uafhængigt af at borgeren samtidig har behov for respirationsbehandling efter Sundhedsloven.
Kommunerne har tilsynsforpligtelsen i forhold til, at de visiterede ydelser efter serviceloven ydes i henhold til visiteringen og med den fornødne kvalitet.
Hver kommune organiserer sig således, at samarbejdspartnere, som respirationscentrene, regions- konsulenter og sygehusafdeling kan have én indgang ved nye patientforløb.
3.3 Bevilgende myndighed
Myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne hjælp er hos den pågældende kommune. Det er således kommunen, der alene kan vurdere om de kommunale ydelser i en fælles hjælperordning varetages tilfredsstillende.
Regionen har via patientens respirationscenter myndighedsansvaret for at yde hjælp efter Sundhedslovens § 79, samt at føre tilsyn med at denne hjælp efterlever respirationscentrets retningslinjer. Det er således regionen, via patientens respirationscenter, der alene kan vurdere om den regionale hjælp i en fælles hjælperordning varetages tilfredsstillende.
Regionen har finansieringsansvaret for respirationsbehandlingen, mens kommunen har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven.
Respirationscenter Syd, -Vest, og -Øst har instruktions- og tilsynsforpligtelsen i forhold til den behandlingsmæssige del af opgaven, herunder overvågningen i eget hjem. Kommunen har instruktionsforpligtigelsen i forhold til den plejemæssige del af opgaven i henhold til servicelovens § 83 og § 856. Kommunen har tilsynsforpligtigelsen i henhold til servicelovens bestemmelser herom. Varetager hjælperne ydelser efter Sundhedslovens § 138 i en fælles hjælperordning, er det kommunen som er ansvarlig for uddelegeringen af ydelserne, herunder har ansvaret for tilsynet af disse.
6 I henhold til servicelovens § 95 og § 96, har arbejdsgiver instruktionsforpligtigelsen.
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 4/11
3.4 Arbejdsgiveransvaret og kontraktansvaret
Arbejdsgiveransvaret påhviler den der ansætter medarbejderne i den fælles hjælperordning. Kontraktansvaret påhviler kontraktejeren.
Såfremt der er tale om en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), påhviler arbejdsgiveransvaret borgeren eller den leverandør, borgeren har uddelegeret arbejdsgiveransvaret til.
Det er den ansættende myndighed, der har ansvaret efter arbejdsmiljølovgivningen, jf. Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens nr. 10338 af 24.8.2015 pkt. 4.3.27. Såfremt der er tale om en BPA-ordning, påhviler ansvaret borgeren eller formidlingsbureau jf. vejledning 9 af 15. februar 2011, om BPA bevilget efter servicelovens § 96 Pkt. 11 - 12 (Arbejdsgiveropgaven), 43 (Arbejdsskadeforsikring) og 125-35 (Arbejdsmiljø)8.
Såfremt hjælperordningen leveres via en privat leverandør – uden at være en BPA-ordning – er såvel regionen som den pågældende kommune forpligtet til at sikre arbejdsskadedækning af hjælperne, såfremt skaden er sket i forbindelse med korrekt varetagelse af kommunale/regionale myndighedsopgaver. En formodet arbejdsskade indberettes til Arbejdstilsynet af den private leverandør med kopi til den pågældende part, som har kontrakt med leverandøren.
Denne part afklarer efterfølgende, om arbejdsskaden er indtruffet som led i den kommunale eller den regionale opgave, hvilket er afgørende for, hvilken part der bærer risikoen for og udgifterne ved arbejdsskaden.
Såfremt hjælperordningen leveres ved egne ansatte afklarer den part, som er arbejdsgiver, om arbejdsskaden er indtruffet som led i den kommunale eller regionale opgave.
3.5 Opstart- ændring og ophør af en fælles hjælperordning
3.5.1 Opstart
Der er tale om en fælles hjælperordning, når den respiratoriske overvågning i hjemmet, og hjælp i hjemmet efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 kan varetages af de samme personer, og dermed kan tilrettelægges som en samlet ordning til gavn for borgeren og af hensyn til en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Det er en læge på patientens respirationscenter, der vurderer om ydelserne er forenelige. I kendte BPA ordninger, hvor der skal indgå fælles hjælperordning, skal vurderingen af forenelighed foregå på respirationscenteret.
Regionen og kommunens fælles hjælperordning starter op fra det tidspunkt, hvor en læge på patientens respirationscenter har vurderet, at de kommunale- og regionale opgaver er forenelige. Dette sker ved et hjemmebesøg i eget hjem ca. 3-4 uger efter udskrivelse fra respirationscenteret.
7 xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxx/0000/xxxx-00000-xx-000-0000/
8 xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxx/00000/xxxxxx/XXX/xxxxx/00/000000.xxx
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 5/11
Det betyder, at region og kommune hver især er ansvarlige for, at yde hjælpen til patienten indtil, at en læge på respirationscenteret har vurderet foreneligheden af de respiratoriske- og kommunale ydelser. I en ny fælles hjælperordning vil hjælperne blive oplært i de respiratoriske ydelser, mens patienten er indlagt på respirationscentret. Hvis hjælperne ikke på forhånd er oplært i og kan varetage de kommunale ydelser, vil oplæringen heri ske i borgerens hjem efter, at denne er udskrevet fra respirationscentret.
Opgaverne der indgår i den fælles hjælperordning fremgår af aftaleskabelonen XX, godkendt i DAK
Commented [F1]: Skal rettes til og sætning skrives med korrekt dato.
den XX måned år.
3.5.2 Ændring- og ophør
Region og kommunes aftale om en fælles hjælperordning kan kun herefter ændres gennem dialog mellem parterne. Ændring af en etableret ordning kræver enighed mellem parterne. Begge parter er forpligtede til at medvirke til at dialogen gennemføres hurtigst muligt, og at ny aftale forsøges indgået. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at opsige samarbejdet om den fælles hjælperordning med en måneds varsel til den 1. i en måned. Ved sådan en opsigelse ophører parternes samarbejde om en fælles hjælperordning, og hver part er derefter henvist til at levere egen ydelse, dvs. at det er en delt ordning.
Proceduren ved ophør af enten kommunal- eller regional hjælp i en fælles hjælperordning er den samme som ved manglende enighed.
Ved dødsfald er reglerne i ordninger, hvor overvågningen varetages af en privat leverandør, at den fælles hjælperordning ophører den følgende dag, mens den i kommunalt forankrede ordninger stopper ved udgangen af den følgende måned.
3.5.3 Flytning over kommune- eller regionsgrænse
Når en borger flytter til en anden kommune og eventuelt en anden region, bør myndighederne i samarbejde med borgeren sikre en smidig overflytning og koordinering af fælles hjælperordninger.
Ved flytning til en anden region, har den nye bopælsregion pligt til at yde hjælp til respirationsbehandling.
Der er ikke i denne aftale fastlagt nærmere bestemmelser i forbindelse med flytning over kommune- eller regionsgrænse, idet dette forudsættes håndteret konkret i de enkelte tilfælde under hensyn til, at der sikres en smidig overflytning og koordinering af den fælles hjælperordning.
Kommunen skal i forbindelse med borgere, der er i ordninger efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller § 96 om BPA, være opmærksom på, at borgerens hidtidige opholdskommune har pligt til at fortsætte den kommunale udbetaling af tilskud ved flytning over kommunegrænse, indtil den nye opholdskommune har truffet en afgørelse om tilskud. Den hidtidige opholdskommune har i disse tilfælde ret til refusion.
Kommunen skal endvidere i forbindelse med flytning være opmærksom på retssikkerhedslovens bestemmelser om opholdskommune og mellemkommunal refusion.
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 6/11
4.0 Præcisering af den økonomiske fordeling af udgifter
Sundheds- og Ældreministeriet har efter forhandling med Social- og Indenrigsministeriet i bekendtgørelsesform fastsat en fordelingsnøgle, som finder anvendelse, hvis aftalen mellem region og kommunerne i regionen ikke indeholder principper for fordeling af udgifter til fælles hjælperordninger.
Den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 pct. af de samlede udgifter til fælles hjælperordninger, og kommunen afholder 33 pct. af de samlede udgifter. Fordelingsnøglen finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den fælles hjælperordning etableres, indtil det tidspunkt hvor den fælles hjælperordning ophører.
Parten, dvs. kommune eller region som leverer ydelsen, har krav på refusion i overensstemmelse med nævnte fordelingsnøgle fra den anden part.
Fordelingen af udgifterne for den fælles hjælperordning skal i alle tilfælde tage udgangspunkt i det samlede antal timer, hvor en borger modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter service- loven. Overvågningen i en fælles hjælperordning kan ikke overstige 24 timer.
Fordelingsnøglen træder i kraft fra den dag, hvor lægen på respirationscenteret har godkendt foreneligheden af de regionale og kommunale ydelser i hjælperordningen.
I tilfælde, hvor et respirationscenter eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end én hjælper ad gangen til at varetage bestemte opgaver, afholdes udgiften af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentret, og af kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven.
Ved fordeling af udgifter til fælles hjælperordninger skal der tages udgangspunkt i de samlede udgifter til ordningerne, herunder udgifter til aflønning af hjælpere, udgifter forbundet med arbejdsgiveropgaver, nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, sygefravær, vikardækning, handsker mv.
I de forløb, hvor én af sektorerne påtager sig arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret for ansættelse af enkeltpersoner til overvågning, indføres et administrationsbidrag. Administrationsbidraget fastsættes til kr. 98.044 årligt (2019 niveau) pr. borger med 24-timers overvågning, og det afregnes efter den aftalte fordelingsnøgle på 67/33.
Administrationsbidraget udløses fra den dag, hvor respirationscenteret orienterer sektoren, som har påtaget sig administrationsopgaven, om at en patient skal i behandling, dvs. når der foreligger en lægefaglig vurdering.
4.1 Andre udgifter
4.1.1 Ekstra udgifter forbundet med det at have hjælpere i huset
Eventuelle udgifter i den daglige husholdning og ved aktiviteter uden for huset er borgerens egne ud- gifter. Eventuel ansøgning om hjælp til dækning af ekstraudgifter rettes til kommunen. Der henvises
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 7/11
til Socialministeriets Vejledning af 9 af 15.02.2011 om Borgerstyret Personlig Assistance, pkt. 909.
4.1.2 Strømudgifter i relation til behandlingsapparaturet
I følge Afgrænsningscirkulæret nr. 9079 af 22.2.201310 er sygehusvæsenet forpligtet til at yde el- tilskud til borgeren ift. anvendelse af behandlingsrapparatur i ”eget hjem”. Regionen sikrer udbetaling af eltilskud.
4.1.3 Ferie
Regionen dækker ikke ekstra udgifter til respirationsbehandling, som finder sted under ferieophold. Borgere, som modtager hjælp efter § 96 i serviceloven, kan i særlige tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter ansøgning få tilskud af kommunen til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med kortvarige ferieophold.
Ekstra udgifter til ferie kan dækkes af kommunen, hvis det er ekstraudgifter, der kan henføres til serviceloven. I de tilfælde, hvor der er ekstraudgifter – visiteret i henhold til serviceloven - til hjælperholdet i forbindelse med borgerens sociale aktiviteter udenfor hjemmet, afholdes disse udgifter af kommunen jf. Vejledning 10338 af 24/8-15 om fælles hjælperordninger til respiratorpatienter, pkt. 8.111.
4.1.4 Indlæggelse af borger andre steder end på et respirationscenter
Den personlige hjælper er i langt de fleste tilfælde borgerens arme og ben og i nogle tilfælde også borgerens tolk og talerør. Det kan være af afgørende betydning for et hensigtsmæssigt forløb, at den kendte hjælper/vikar følger med under indlæggelsen. Dette understreges ligeledes i Fællesskrivelsen af 21. december 201112.
Det aftales, at hjælperen/vikaren følger med under borgerens indlæggelse i op til syv dage med uændret udgiftsfordeling, herefter afholder sygehuset udgifterne.
4.1.5 Udgifter til behandlingsredskaber / hjælpemidler
Regionen afholder udgifterne til de behandlingsredskaber, der er nødvendige i den enkelte hjælperordning, mens kommunen afholder udgifterne til de hjælpemidler, der er nødvendige i den enkelte hjælperordning jf. servicelovens §§ 112 og 113.
Afgrænsningen af, hvad der udgør et behandlingsredskab henholdsvis et hjælpemiddel sker efter de til enhver tid gældende regler om afgrænsning af behandlingsredskaber og hjælpemidler13.
4.1.5.1 APV hjælpemidler
Det er et arbejdsgiveransvar at udføre APV. Når der er indgået aftaler med private leverandører, er det den enkelte leverandørs ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. Derfor er APV hjælpemidler arbejdsgiverens ansvar og udgift. Den enkelte kommune kan aftale nærmere med leverandør i den konkrete sag om APV hjælpemidler og instruktion.
4.2 Fakturering
9 xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
10 xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxx/00/00000_xxxxxxxxxxx---xxxxx-0000.xxx s. 62-66
11 xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxx/0000/xxxx-00000-xx-000-0000/
12 xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxx/x/xxxxx/Xxxxx%00-
%20Publikationer_i_pdf/2011/VEJLEDrespirator.ashx
13 xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxx/00/00000_xxxxxxxxxxx---xxxxx-0000.xxx s.62-66
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 8/11
Den part som, eksempelvis via leveringsaftaler med private leverandører, leverer ydelsen varetager betalingen af udgifterne til fælles hjælperordninger, hvorefter den anden parts andel opkræves. BPA- ordninger administreres af kommunen, som opkræver regionens andel hos regionen. Grundlaget for opkrævning af refusion for den anden parts andel udgøres af de samlede udgifter til den konkrete hjælperordning herunder udgifter til aflønning af hjælperne, udgifter til hjælpernes befordring herunder udgifter til særskilt befordring ved borgerens indlæggelse, udgifter forbundet med arbejdsgiveropgaver, nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, sygefravær, vikardækning mv.
Udgifter til arbejdsskadeforsikring for parternes egne medarbejdere medregnes ikke, hvis regionen og kommunerne er selvforsikrede.
Til brug for bl.a. revision har den part, hos hvem der opkræves refusion af udgifter, krav på modtagelse af nødvendig dokumentation for udgifter fra den anden part.
Refusionskrav opgøres kvartalsvist efter kalenderårets kvartaler og fremsendes umiddelbar efter et kvartals udløb. Den private leverandør faktureres hver måned.
Der fremsendes oplysninger om de forventede udgifter for det kommende år medio februar. Regionen fremsender oplysninger om de forventede udgifter for de ordninger som er forankret i regionalt regi, og kommunerne sender for de ordninger der er forankret i kommunalt regi.
Samarbejdsaftalen genforhandles/revideres, hvis der sker afgørende ændringer i lovgrundlaget.
Der skal foretages en status opfølgning på Samarbejdsaftalen 1 år efter at udbuddet er implementeret. Der bør være et særligt fokus på håndteringen af APV hjælpemidler.
Opfølgning forelægges Følgegruppe for Behandling og pleje på deres første møde primo 2021.
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 9/11
Bilag 1: Arbejdsgruppens medlemmer
Formandskab:
Chef for Sundhedscentre Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Esbjerg Kommune Afdelingssygeplejerske Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, RCS, OUH
Konsulent Xxxx Xxxxx, Odense Kommune Teamleder Xxxxxx Xxxxx, Odense Kommune Visitator Xxxxx Xxxxx, Esbjerg Kommune
Juridisk konsulent Xxxxx Xxxxxx, Sønderborg Kommune Visitationschef Xxxxx Xxxxxxxxx, Fredericia Kommune Økonomisk konsulent Xxxxx Xxxxx, Fredericia Kommune Afdelingsleder Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Vejle kommune Respirationskonsulent Xxx Xxxx Xxxxxxxx, RCS, OUH Socialrådgiver Xxxxx Xxx Xxxxxxx, RCS, OUH Socialrådgiver Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx, RCS, OUH Konsulent Xxxxx Xxxxxxx, RCS, OUH
Sekretariat:
Konsulent Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark Telemedicinsk sygeplejerske Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Esbjerg kommune
erne i
Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommun forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af
respiratorisk udstyr ӏ Side 10/11