EU-UDBUD
EU-UDBUD
Tjenesteydelser Offentligt udbud
På levering af
et fælles udbudssystem til KomUdbud
[Januar 2018]
Indholdsfortegnelse
6.1 Tilbudsgivers personlige forhold 7
6.2 Teknisk og/eller faglig formåen 8
6.3 Vejledning til udfyldelse af ESPD i forbindelse med dette udbud: 8
6.5 Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen 9
6.6 Indhentning af dokumentation 10
9. Tildelingskriterium og underkriterier 11
11.3 Ejendomsret og betaling for tilbud 12
12.1 Tildelingskriterium og underkriterier 12
12.2 Forbehold og konditionsmæssighed 14
12.3 Udelukkelse og egnethed 14
13. Orientering om resultatet af udbuddet 15
Udbudsbetingelser
1. Indledning
Udbuddet vedrører levering af et fælles udbudssystem til medlemskommuner af KomUdbud (herefter benævnt ordregiver).
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, jf. Udbudsloven (LOV nr. 1564 af 15.12.2015) hvilket betyder, at enhver har ret til at afgive tilbud.
• Udbudsmaterialet består af:
• Udbudsbekendtgørelse
• Udbudsbetingelser, med ESPD (fælles europæisk udbudsdokument)
• Kontraktudkast
• Kontraktbilag 1-8
o Bilag 1: Implementeringsplan
o Bilag 2: Kravspecifikation
o Bilag 3: Vederlag og betalingsplan
o Bilag 3A: Tilbudsskema
o Bilag 4: Drift, support og vedligeholdelsesydelser
o Bilag 5: Prøver
o Bilag 6: Servicemål
o Bilag 7: Databehandleraftale
o Bilag 8: Kommunespecifikke oplysninger
Aftale med den vindende tilbudsgiver indgås på baggrund af udkastet til kontrakt.
Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der kan foretages ændringer af udbudsmaterialet efter offentliggørelse af dette, herunder ændringer af kravspecifikationen og udbudsbetingelserne. Tilbudsgiver opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret om udbuddet via nedenstående link.
Udbudsmaterialet er offentliggjort på/via: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxx
2. Ordregiver
"KomUdbud" er et samarbejde mellem en række jyske og fynske kommuner. De enkelte medlemskommuner foretager EU-udbud af varer og tjenesteydelser på vegne af udbudsfællesskabets medlemmer.
Udbud udformes således, at medlemmerne af KomUdbud deltager fra kontraktens start (forpligtende deltagelse).
Samtlige kontrakter, som KomUdbud indgår, vil være obligatoriske og dermed bindende for medlemskommunerne.
2.1 Volumen
Kommune: | Forventet antal brugere ved driftsstart (baseline): | Forventet antal udbud (årligt): |
Esbjerg | 8 | 25 |
Fredericia | 3 | 18 |
Herning | 4 | 32 |
Holstebro | 2 | 1 |
Ikast-Brande | 4 | 15 |
Kolding | 4 | 10 |
Lemvig | 0 | 0 |
Middelfart | 3 | 10 |
Odense | 18 | 55 |
Randers | 15 | 10 |
Silkeborg | 10 | 30 |
Svendborg | 4 | 10 |
Sønderborg | 10 | 25 |
Vejle | 12 | 35 |
Aarhus | 20 | 55 |
Xxxxxxxx antal brugere i alt: | 117 |
Xxxxxxxx xxxxx udbud i alt: | 331 |
Oplysninger om medlemmerne af KomUdbud fremgår af xxx.xxxxxxxx.xx.
2.2 Udbudsansvarlig
KomUdbud ved Vejle, Århus og Odense Kommuner, er ansvarlig for processen i forbindelse med gennemførelsen af udbuddet.
Indtil underskrivelse af kontrakten varetages al kommunikation vedrørende udbuddet således af: KomUdbud v/Vejle Kommune
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
Spørgsmål til udbuddet skal ske i henhold til pkt. 5.
3. Udbuddets omfang
Udbuddet vedrører indkøb af et udbudssytem med tilknyttede ydelser.
For nærmere beskrivelse af de udbudte ydelser, herunder de mindstekrav ydelserne skal opfylde, henvises til kontraktbilag 1-8.
Det forventede antal licenser for hver er udregnet på baggrund af tidligere aktivitet og forventede aktivitetsændringer med de forudsætninger, der kendes på udbudstidspunktet. Det forventede antal licenser er således ikke bindende for ordregiver. Tilsvarende gælder for antal angivet i tilbudsskemaet.
4. Tidsplan
Offentliggørelse: | 8. januar 2018 | ||
Spørgefrist: | 31. januar 2018 | ||
Svarfrist: | 5. februar 2018 | ||
Tilbudsfrist: | 12. februar 2018 kl. 12. | ||
Offentliggørelse af resultatet af udbuddet: | Uge 8 | ||
Derefter afholdes 10 dages standstill-periode, hvorefter aftalen kan underskrives. | |||
Kontraktstart: | 1.april 2018 | ||
1. maj 2018 | 1. driftsstart | Holstebro (og Lemvig), Randers, Svendborg, Silkeborg, Odense, Aarhus, Fredericia og Esbjerg kommuner | Så der opnås glidende overgang fra gammel kontrakt |
31. maj 2018 | Kontraktudløb for nuværende kontrakt | Holstebro, Randers, Svendborg, Silkeborg, Odense, Aarhus, Fredericia og Esbjerg kommuner | |
1. juni 2018 | 2. driftsstart | Vejle, Middelfart, Kolding, Ikast-Brande og Sønderborg kommuner | For at lette opstarten fordeles kommunerne |
1. juli 2018 | Kritisk punkt | Alle kommuner skal have stabil drift pga. lovkrav | |
1. august 2018 | 3. driftsstart | Herning Kommune | Så der opnås glidende overgang fra gammel kontrakt der udløber 31. august |
5. Spørgsmål
5.1 Spørgsmål og svar
Ordregiver opfordrer tilbudsgiver til at stille afklarende spørgsmål, såfremt tilbudsgiver er i tvivl om forståelsen af krav i kravspecifikationen, vilkår i kontrakten eller udbudsmaterialet i øvrigt.
Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige, på dansk og rettes til Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, xxxxx@xxxxx.xx.
Spørgsmål skal stilles inden udløb af den i tidsplanen oplyste spørgefrist. Spørgsmål, der modtages efter udløb af spørgefristen, besvares kun i det omfang, det er muligt inden udløbet af den i tidsplanen oplyste svarfrist.
Ordregiver vil besvare spørgsmål løbende og senest ved udløb af den i tidsplanen oplyste svarfrist.
Spørgsmål vil blive besvaret skriftligt, og alle spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort via
xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxx
6. Udelukkelse og egnethed
Den nedenfor angivne dokumentation danner grundlag for ordregivers vurdering af, hvorvidt tilbudsgiver er egnet til at løfte den udbudte opgave.
Tilbudsgiver skal vedlægge de i pkt. 6.1 til 6.3 krævede oplysninger til sit tilbud. Oplysninger skal gives ved at udfylde ESPD og vedlægge dette dokument til tilbuddet.
6.1 Tilbudsgivers personlige forhold
Tilbudsgiver skal bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1 til 3 og § 136. Der vil ske udelukkelse af tilbudsgiveren, såfremt tilbudsgiveren ved endelig dom er dømt eller har vedtaget bødeforlæg for forhold, som fremgår af Udbudslovens § 135, stk. 1 til 3 og § 136, herunder at der kan påvises en interessekonflikt, en konkurrencefordrejning som følge af forudgående inddragelse, eller at der er afgivet groft urigtige oplysninger, tilbageholdelse af oplysninger eller at tilbudsgiveren ikke er i stand til at fremsende supplerende dokumenter vedrørende udelukkelsesgrundene.
Tilbudsgiver skal derudover bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 135, stk. 4 og 5 og § 137:
• Tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1
• Tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling eller lignende, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2
• Tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv kan påvises at have begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om tilbudsgiverens integritet, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3
• Tilbudsgiveren har indgået en aftale med henblik på konkurrencefordrejning, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 4
• Tilbudsgiveren væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt og misligholdelsen har medført kontraktens ophævelse eller lignende sanktion, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5
• Tilbudsgiveren påviseligt og uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces, har fået fortrolige oplysninger, der kan give tilbudsgiver uretmæssige fordele eller groft uagtsomt har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, vurdering af minimumskravene til egnethed, udvælgelse eller tildeling af kontrakt, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 6 eller.
6.2 Teknisk og/eller faglig formåen
Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen, jf. udbudslovens § 143:
• Systemet skal være i drift.
Inden for de 3 seneste år er udført 10 leverancer af systemet. Forstået som at der er gennemført minimum 10 udbudsprocesser som defineret i Udbudslovens §55.
Hvoraf min. 3 skal være gennemført med fuld integration til TED.
KomUdbud ved Vejle Kommune forbeholder sig ret til at tage kontakt til de angivne referencer.
6.3 Vejledning til udfyldelse af ESPD i forbindelse med dette udbud:
ESPD’en skal downloades fra Vejle Kommunes hjemmeside og gemmes på tilbudsgivers computer. Bemærk, at filen ikke skal åbnes.
Herefter åbnes følgende hjemmeside: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxx-xxxxxxxxx/xxxx/xxxxxxx
På hjemmesiden skal tilbudsgiver følge nedenstående fremgangsmåde for at kunne åbne og udfylde ESPD’et:
• Dansk
• ”Jeg er økonomisk aktør”
• ”Importere ESPD” – Tryk herefter på knappen ”Gennemse”
• Find filplaceringen på egen computer – ”ESPD” og tryk ”Åben”
• Vælg land og tryk ”Næste”
Filen indlæses derefter i Europa-Kommissionens elektroniske ESPD-system på internetadressen: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxx-xxxxxxxxx/xxxx/xxxxxxx
Når det ønskede sprog er valgt i systemet, vælges ”Jeg er en økonomisk aktør” og ”Importere ESPD”.
I en korrekt indlæst fil vil felterne under ”Indkøberens identitet” og ”Oplysninger om udbudsproceduren” være udfyldt af ordregiver.
Herefter åbner filen, og tilbudsgiver kan udfylde de relevante informationer.
Når alle informationer er afgivet, trykkes på ”Exporter”, og bilaget gemmes som en fil på tilbudsgivers egen computer. Denne fil, skal uploades sammen med det endelige tilbud. For ordregiver er det at foretrække, at filen sendes i pdf-format, men det er dog ikke et krav. Der er ikke krav til at pdf’en skal underskrives.
For uddybende vejledning i hvordan ESPD’et udfyldes, henvises til følgende vejledning, udarbejdet af Konkurrence og forbrugerstyrelsen: xxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxx_xxxxxx_xxxxxx_xxx.xxx
Opmærksomheden skal henledes på, at det til enhver tid er tilbudsgivers eget ansvar, at ESPD’et er udfyldt med de relevante oplysninger, og derfor er det vigtigt, at tilbudsgiver anvender ovenstående vejledning.
6.4 Konsortier
Afgives tilbud af et konsortium, skal de krævede oplysninger under pkt. 6.1 til 6.3 afgives for hver deltager i konsortiet. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen (pkt. 6.1 til 6.4) dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Desuden skal de enkelte deltagere i konsortiets ydelser/roller angives.
Der skal ikke udfyldes nogen konsortieerklæring, men alle deltagere i konsortiet skal udfylde og medsende en udfyldt ESPD ved tilbudsafgivelse, ligesom deltagerne skal krydse af, at der deltages sammen med andre i ESPD’ets del II A.
6.5 Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen
Hvis tilbudsgiver – under henvisning til Udbudsloves § 144, stk. 1 - i forbindelse med afgivelse af tilbud baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og/eller faglige formåen, skal tilbudsgiver sammen med tilbuddet indsende en erklæring fra den anden enhed om at stille den pågældende kapacitet til rådighed for tilbudsgiver (udbudsbilag B). Dette godtgør, at tilbudsgiver uden begrænsning i hele aftaleperioden råder over den ressource, hvorpå tilbudsgiver
baserer sit tilbud, og at ”den anden enhed” forpligtiger sig i forhold til ordregiver.
Tilbudsgiver skal samtidig vedlægge ESPD med de relevante oplysninger nævnt under pkt. 6.1 til 6.4 for den anden enhed.
Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle virksomheder i tilbudsgiverteamet, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Desuden skal de enkelte deltagere i tilbudsgiverteamet ydelser/roller angives.
Indgår der en tjenesteydelse som en del af den udbudte kontrakt, og baserer tilbudsgiver sig for tjenesteydelsen vedrørende teknisk/faglig formåen på kapacitet fra en anden enhed, skal den anden enhed udføre tjenesteydelsen, jf. udbudslovens § 144, stk. 3.
6.6 Indhentning af dokumentation
Før beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, i form af serviceattest, fremlægges inden for en passende tidsfrist.
Ordregiver er desuden berettiget til, inden for en passende tidsfrist, at indhente dokumentation under udbudsproceduren, når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.
7. Aftalevilkår
Den udbudte aftale indgås på de vilkår, der fremgår af det vedlagte udkast til kontrakt.
9. Tildelingskriterium og underkriterier
Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud i form af bedste forhold mellem pris og kvalitet. Der anvendes følgende underkriterier:
Underkriterier | Vægtning |
Pris | 40 % |
Kvalitet | 60 % |
10. Afgivelse af tilbud
10.1 Tilbudsfrist
Tilbuddet skal afleveres i et eksemplar på USB-stik til Vejle Kommune
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
Att.: Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, lokale 2218 inden den i tidsplanen angivne tilbudsfrist.
Tilbud skal mærkes ”Udbudssystem til KomUdbud” og ”Tilbuddet må kun åbnes af Konkurrenceudsættelse.” Forsendelsen skal være lukket.
10.2 Vedståelsesfrist
Tilbuddet skal være bindende for tilbudsgiver indtil 6 måneder efter udløb af tilbudsfristen.
11. Tilbuddets indhold
11.1 Tilbuddets indhold
Tilbuddet skal indeholde følgende:
• Udfyldt ESPD, herunder også for eventuelle andre konsortiedeltager eller andre enheder, som tilbudsgiver baserer sin økonomiske eller tekniske formåen på, jf. pkt. 6, samt eventuel erklæring om solidarisk hæftelse for konsortiedeltagere eller baseren på andre enheders formåen, jf. pkt. 6 inkl. bilag.
• Udfyldt kontraktbilag 1-8
• Oplysninger eller beskrivelser der kræves i forbindelse med vurderingen af øvrige underkriterier i form af bilag, tilbudsskema mv.
Indeholder tilbuddet ikke ovennævnte oplysninger, er ordregiver berettiget til at afvise tilbuddet. Ordregiver er derudover forpligtet til at afvise tilbuddet, hvis det vil være i strid med gældende lovgivning at indhente de manglende oplysninger efterfølgende.
11.2 Sprog
Tilbuddet skal være på dansk.
11.3 Ejendomsret og betaling for tilbud
Tilbud og tilhørende bilagsmateriale er ordregivers ejendom, og vil derfor ikke blive returneret. Der ydes ikke godtgørelse for afgivelse af tilbud.
11.4 Forbehold
Forbehold accepteres som udgangspunkt ikke.
Det præciseres, at forbehold for grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne, herunder Kontrakten, mindstekrav mv. medfører, at ordregiver har pligt til at se bort fra tilbuddet. Ved forbehold, der ikke vedrører grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne, har ordregiver ret til at se bort fra tilbuddet. Alternativt kan forbehold, der ikke vedrører grundlæggende elementer, søges prissat af ordregiver, i det omfang det skønnes muligt. Såfremt et forbehold af økonomisk værdi ikke kan prissættes, har ordregiver pligt til at se bort fra tilbuddet.
12. Tilbudsevaluering
Efter tilbudsfristens udløb, evalueres de rettidigt modtagne tilbud på følgende punkter:
12.1 Tildelingskriterium og underkriterier
Tilbud vurderes på baggrund af tildelingskriteriet, jf. pkt. 9, og på denne baggrund træffes beslutning om tildeling af rammeaftale.
Ved vurderingen af tilbuddene anvender ordregiver følgende evalueringsmodel:
Vurdering af pris vægtes med 40 %
Underkriteriet ”pris” evalueres efter en pointmodel på en skala fra 0-8. Ved denne evaluering anvendes en lineær nulpunktsmodel, hvor udgangspunktet er, at 8 point gives til det tilbud, hvis evalueringssum er lavest, men 0 point gives til tilbud, hvis evalueringssum ligger xx % over prisen for tilbuddet med den laveste pris.
Ved fastlæggelsen af procentsatsen, som benyttes til at beregne nulpunktet, vil der blive taget højde for det forud for tilbudsfristen forventede prisniveau samt spredningen i de faktiske indkomne priser.
Således at modellen sikrer, at de enkelte underkriterier i praksis får den vægtning, som er angivet ovenfor.
Ovenstående er udtryk for, at ”økonomi” vurderes relativt, således at tilbuddene vurderes op imod hinanden.
Af tilbudsskemaet fremgår anslået antal brugere samt introduktionskurser. Disse vil blive anvendt til udregning af en tekniskpris til evalueringsformålet.
Det anslået antal er ikke forpligtende for KomUdbud. Vurdering af kvalitet vægtes med 60 %
Konkurrencekravene jf. kontraktbilags bilag 2, kravspecifikation er de parametre tilbuddene vurderes efter i den kvalitative del af evalueringen.
Punkt | Konkurrencekrav | Vægtning |
2.4.1, 2.7, 2.9 | Offentligt udbud, Bekendtgørelse om indgået kontrakt, Spørgsmål og svar | 20 % |
2.4.2 | Begrænset ud med delaftaler | 15 % |
2.4.3 | Udbud med forhandling | 10 % |
2.4.4 | Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse | 5 % |
2.5.1 | Dynamisk indkøbssystem | 5 % |
2.5.2 | Elektroniske auktioner | 5 % |
2.7.2 | ESPD | 10 % |
3.2, 3.3 | Sprog, Deltagelse i begrænset udbud med delaftaler | 30 % |
Point pr. krav 0-8.
Beskrivelse af trin | Point |
Bedst mulige opfyldelse af kriteriet | 8 |
Glimrende/fortrinlig opfyldelse af kriteriet | 7 |
God/meget tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet | 6 |
Over middel i opfyldelse af kriteriet | 5 |
Middel/tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet | 4 |
Under middel i opfyldelse af kriteriet | 3 |
Mindre tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet | 2 |
Utilstrækkelig opfyldelse af kriteriet | 1 |
Ingen opfyldelse af kriteriet (men konditionsmæssigt tilbud) | 0 |
Ordregiver vurderer udelukkende tilbuddene på baggrund af de oplysninger, der fremgår af det fremsendte tilbud inkl. bilag.
Samlet vurdering
Kontrakten vil blive tildelt den tilbudsgiver, hvis tilbud samlet set, jf. ovenstående, vurderes at være det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra forholdet mellem pris og kvalitet.
De tildelte point for hvert underkriterium ganges med den anførte vægtning, hvorefter pointene summeres. Den tilbudsgiver, der har opnået flest point, samlet set, er den tilbudsgiver, der får tildelt kontrakten.
12.2 Forbehold og konditionsmæssighed
Det vurderes, om tilbuddene indeholder forbehold overfor udbudsmaterialet mv. jf. udbudslovens § 159, stk. 2. Hvis et tilbud indeholder forbehold, behandles tilbuddet i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af pkt. 11.4.
Det undersøges derudover, om tilbuddene indeholder de krævede oplysninger og den fornødne dokumentation, jf. pkt. 11.1. Såfremt dette ikke er tilfældet, vurderes det, om tilbuddet skal afvises som ukonditionsmæssigt. Tilbudsgivere, der har afgivet ukonditionsmæssige tilbud, kan ikke tildeles aftalen.
12.3 Udelukkelse og egnethed
Den enkelte tilbudsgivers egnethed til at løse opgaven vurderes på baggrund af den krævede dokumentation under pkt. 6. Inden tilbudsgiverne orienteres om den endelige tildelingsbeslutning, skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, dokumentere oplysningerne afgivet i ESPD, jf. udbudsloven § 159, stk. 2.
13. Orientering om resultatet af udbuddet
Alle tilbudsgivere vil pr. mail blive orienteret om resultatet af udbudsforretningen, jf. Lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (lov nr. 492 af 12/5 2010 med senere ændringer). Udbuddet er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet af begge parter efter standstill-periodens udløb.
14. Aktindsigt
Ordregiver er forpligtet til at overholde offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt, hvilket betyder, at ordregiver kan være forpligtet til at udlevere hele eller dele af tilbudsgivers tilbud, hvis der anmodes om aktindsigt.
Anmodes ordregiver om aktindsigt, vil den eller de berørte tilbudsgivere så vidt muligt blive hørt, inden ordregiver træffer beslutning om, hvilke dele af tilbuddet, der er omfattet af aktindsigt. Det er dog altid alene ordregiver der endeligt afgør hvad der udleveres ved en anmodning om aktindsigt.