K O N T R A K T
K O N T R A K T
mellem
………………………
………………………
……………………… CVR-nr. ...........
(i det følgende kaldet kunden)
og
………………………
………………………
……………………… CVR-nr. ...........
(i det følgende kaldet leverandøren)
om
levering og service af et CSM-system til Det Danske Filminstitut - Filmarkivet
.
In d h o l d s f o r t e g n e l s e
2 Leverandørens leveringsforpligtelser 4
3.1 Kundens ændringsanmodninger 5
3.2 Leverandørens ændringsanmodninger 6
6.2 Systemvederlag og den samlede kontraktsum 7
10 Servicemål for serviceordningen 10
11.2 Hæftelse for underleverandører 10
12 Leverandørens misligholdelse 11
12.2.2 Forholdsmæssigt afslag 11
16 Ændringer uden leverandørens samtykke 13
17 Rettigheder til programmel og dokumentation 14
.
22 Ophør pålagt af offentlig myndighed 15
23 Benyttelse af underleverandører 15
B I L A G S F O R T E G N E L S E
Bilag 1: Tidsplan.
Bilag 2: Kravspecifikation
Bilag 3: Betalingsplan
Bilag 4: Specifikation af udstyr, programmel og dokumentation samt tilknyttede ydelser med priser [leverandørens løsning der vedlægges ved kontraktens indgåelse]
Bilag 5: Specifikation af service med priser Bilag 6: Overtagelsesprøve
Bilag 7: Licensbetingelser
Bilag 8: Projektansvarlige
Præambel
Parterne er enige om i hele forløbet at samarbejde med en positiv, professionel og ansvarlig holdning og yde en særdeles betydelig indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Parterne skal herunder udvise den fleksibilitet, som må anses for rimelig og sædvanlig ved gennemførelse af tilsvarende it-kontrakter.
Parterne skal løbende informere hinanden om ethvert forhold, som skønnes at have betydning for gennemførelse af et hensigtsmæssigt kontraktforløb.
1 Definitioner
Arbejdsdag.
Mandag til fredag bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Dag. Kalenderdag.
Installationsdag.
Den dag, hvor leverandøren over for kunden godtgør, at udstyret er tilsluttet i funktionsdygtig stand hos kunden.
Kravspecifikation.
Den af kunden udarbejdede kravspecifikation.
Overtagelsesdag.
Den dag, hvor kunden overgiver godkendelse af overtagelsesprøven for systemet til leverandøren.
Systemet.
Hele det CSM-system, der skal leveres i henhold til nærværende kontrakt.
2 Leverandørens leveringsforpligtelser
Leverandøren skal levere det udstyr og programmel samt den dokumentation, der er specificeret i bilag 4.
.
Systemet og dets enkelte dele skal besidde de egenskaber og opfylde de krav, der fremgår af nærværende kontrakt, navnlig af bilag 2.
Det er i bilag 2 specificeret hvilket it-miljø, systemet skal indgå i. I bilag 4 er det specificeret, hvilke krav leverandøren stiller til dette it-miljø.
Såfremt disse krav er opfyldt, skal det udstyr, programmel og dokumentation, som leverandøren leverer være tilstrækkeligt til sammen med kundens it-miljø at opfylde kravene i nærværende kontrakt. Det er en forudsætning herfor, at der ik- ke i kundens it-miljø forekommer fejl, der har betydning for leverandørens opfyl- delse af kravene i nærværende kontrakt.
Leverandøren skal levere de tilknyttede ydelser, der er beskrevet med indhold, omfang og pris i bilag 4.
3 Ændringer
Begge parter kan fremsætte anmodninger om ændringer efter nedenstående ret- ningslinjer.
Også efter ændringer sker levering på nærværende kontrakts vilkår, medmindre andet er aftalt.
3.1 Kundens ændringsanmodninger
Kundens ændringsanmodninger skal fremsendes skriftligt til leverandøren.
Leverandøren skal uden ugrundet ophold og senest 10 arbejdsdage efter modta- gelsen fremsende et løsningsforslag, der beskriver løsningen, eventuelle konse- kvenser for leveringstid og pris samt for leverandørens øvrige ydelser, herunder servicemål og serviceordningen.
Såfremt løsningsforslaget ikke accepteres, kan leverandøren kræve et rimeligt vederlag for udarbejdelsen af løsningsforslaget. Vederlaget opgøres efter doku- menteret medgået tid og til leverandørens almindeligt gældende timepriser.
.
Såfremt leverandøren i løsningsforslaget påviser, at ændringsanmodningen af tekniske eller væsentlige funktionsmæssige hensyn ikke kan gennemføres, kan denne nægte at efterkomme en ændringsanmodning.
3.2 Leverandørens ændringsanmodninger
Såfremt leverandøren ønsker at foretage ændringer i forhold til det aftalte, frem- sættes anmodning herom til kunden.
Leverandørens ændringsanmodning skal have et mindsteindhold som indholdet af løsningsbeskrivelsen til kunden jf. punkt 3.1.
Kunden skal uden ugrundet ophold og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen behandle denne forespørgsel og meddele, hvorvidt ændringsanmodningen kan imødekommes. I tilfælde, hvor det er nødvendigt for at undgå væsentlige tab for leverandøren, er kunden forpligtet til at acceptere ændringer, der kun i ubetyde- lig grad påvirker kundens nytte af systemet, og som ikke påfører kunden yderli- gere omkostninger eller tab.
Leverandøren skal opretholde en fælles ændringslog, der indeholder al relevant dokumentation vedrørende ændringer, herunder dateret ændringsanmodning og løsningsforslag.
4 Leveringssted
Leverandøren leverer systemet og tilknyttede ydelser på de i bilag 2 omtalte lo- kaliteter.
5 Levering
Leverandøren skal levere sine ydelser i overensstemmelse med tidsplanen i bilag 1.
Levering anses for sket på overtagelsesdagen.
.
Leverandøren bærer risikoen for systemet indtil overtagelsesdagen, dog bærer leverandøren kun risikoen for udstyr indtil installationsdagen.
Ejendomsrettigheder, brugsrettigheder og andre rettigheder overgår på overta- gelsesdagen. Endvidere overgår rettighederne til systemet på betalingstidspunk- tet beskrevet i punkt 8, 9. afsnit.
6 Priser
Alle priser er i danske kroner.
I priserne er inkluderet told og øvrige afgifter bortset fra moms. Ved ændring af danske afgifter skal priserne reguleres med den økonomiske nettokonsekvens heraf, således at leverandøren stilles uændret.
Priserne er faste, med mindre andet er angivet.
I priserne er inkluderet forsikring indtil overtagelsesdagen, for udstyr dog kun indtil installationsdagen.
I priserne er inkluderet transport.
Priser for service samt regulering heraf er specificeret i bilag 5.
Såfremt der for kundens anvendelse af programmel løbende skal betales licens- afgifter, er disse samt regulering heraf specificeret i bilag 4 .
Prisen for tilknyttede ydelser er specificeret i bilag 4.
.
7 Fakturering og betaling
Kunden er forpligtet til at betale i overensstemmelse med betalingsplanen i bilag
3 under forudsætning af, at leverandøren på faktureringstidspunktet har udført alt, hvad leverandøren i henhold til tidsplanen i bilag 1 skal have udført på dette tidspunkt.
Vederlag for service og løbende licensafgifter skal betales af kunden som angivet i bilag 4 og/eller 5.
Kunden er dog tidligst forpligtet til at betale 30 dage efter modtagelse af fyldest- gørende faktura.
Fakturering skal ske til kunden under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv. (lovebekendtgørelse nr. 798 af den 8. juni 2007 om offentlige betalinger mv, med senere ændringer) og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven.
E-faktura der opfylder kravene i ovennævnte bestemmelser vedlagt evt. doku- mentation sendes til Det Danske Filminstitut EAN nr. ____________________
Fakturaen skal være påført følgende oplysninger: Personreference:
Kontrakt reference:
Xxxxxx har ret til at afvise fakturaer der ikke fremsendes i overensstemmelse med ovenstående. Leverandøren kan ikke pålægge faktureringsgebyr.
8 Afprøvning
Afprøvning af systemet sker ved en overtagelsesprøve.
Kunden skal uden ugrundet ophold efter at en prøve er bestået udstede skriftlig godkendelse heraf til leverandøren.
.
Ingen gennemgang, kommentering eller godkendelse fra kundens side af nogen prøve kan tages som udtryk for en ændring af de krav, der kan stilles efter nær- værende kontrakt.
Overtagelsesprøvens formål procedure, indhold og godkendelseskriterier er fast- sat i bilag 6.
Såfremt kunden godkender overtagelsesprøven med konstaterede mangler, skal disse anføres i en mangelliste. I listen anføres endvidere hvor stor del af vederla- get Kunden er berettiget til at tilbageholde til sådanne mangler i det væsentligste er afhjulpet.
Såfremt overtagelsesprøven ikke opfylder kravene til dens resultat og dermed i k- ke godkendes, er leverandøren berettiget til med mindst 5 arbejdsdages varsel at gentage den fulde prøve, indtil kunden måtte hæve kontrakten efter bestemmel- serne herom.
Såfremt kunden før overtagelsesprøven tager hele eller dele af systemet i brug for at løse kundens forretningsopgaver, har leverandøren ret til skriftligt at an- mode kunden om at ophøre med denne brug. Såfremt kunden ikke efterkommer anmodningen inden 20 arbejdsdage, anses de ibrugtagne dele af systemet for overtaget af kunden.
Såfremt overtagelsesprøven ikke kan bestås i overensstemmelse med tidsplanen i bilag 1 grundet leverandørens forhold, kan kunden vælge at ibrugtage hele eller dele af systemet fra den oprindeligt aftalte overtagelsesdag. Kunden er i så fald forpligtet til at erlægge en rimelig del af systemvederlaget. Kundens ibrugtagning kan alene ske, såfremt dette ikke medfører hindringer for leverandørens færdig- gørelse af leverancerne og gennemførelse af den aftalte overtagelsesprøve.
Leverandørens forpligtelser til at yde service på systemet, herunder hotline ser- vice etc., træder først i kraft ved kunden godkendelse af overtagelsesprøven, uanset kundens ibrugtagning på et tidligere tidspunkt.
9 Service
Leverandøren påtager sig fra overtagelsesdagen at yde service på alle dele af sy- stemet og i det omfang, som er specificeret i bilag 5.
.
Leverandøren kan med et skriftligt varsel på 12 måneder til den første i en må- ned opsige serviceordningen, dog tidligst til udløb 4 år efter overtagelsesdagen.
Kunden kan med et skriftligt varsel på 6 måneder til den første i en måned opsi- ge serviceordningen, dog tidligst til udløb 1 år efter overtagelsesdagen.
Såfremt leverandøren ikke overholder sine serviceforpligtelser, har kunden de under punkt 12 og 14 angivne beføjelser, jf. punkt 12.1 - 12.3.
10 Servicemål for serviceordningen
I bilag 5 er fastsat servicemål for serviceordningen, som skal være opfyldt fra overtagelsesdagen.
11 Garanti
Leverandøren garanterer, at leverancerne opfylder alle de i nærværende kontrakt stillede krav.
Såfremt leverancerne ikke er tilstrækkelige, påhviler det leverandøren uden yder- ligere vederlag og indenfor de i nærværende kontrakt fastsatte tidsfrister, jf. bi- lag 1, at levere sådant andet eller yderligere udstyr, programmel, dokumentation og andre ydelser, som er nødvendigt for at opfylde kontrakten.
Leverandøren garanterer, at leverede ydelser i garantiperioden opfylder nærvæ- rende kontrakts krav.
Leverandøren garanterer, at leveret udstyr, programmel og dokumentation, der er omfattet af serviceordningen, i serviceperioden, jf. punkt9, opfylder nærvæ- rende kontrakts krav.
11.2 Hæftelse for underleverandører
Leverandøren hæfter for sine underleverandørers ydelser efter nærværende kon- trakt på ganske samme måde som for sine egne ydelser.
.
Garantiperioden er på 1 år, der løber fra overtagelsesdagen, og omfatter alt leve- ret udstyr, programmel og dokumentation.
12 Leverandørens misligholdelse
Såfremt den aftalte overtagelsesdag overskrides som følge af forhold, som leve- randøren hæfter for gælder dansk rets almindelige regler om beføjelser i anled- ning af forsinket eller udeblevet levering, jf. dog punkt 14 og 15. Det anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger kunden til straks at hæve kontrakten helt eller delvis efter kundens valg, såfremt den aftalte overtagelsesdag overskri- des med mere end 40 arbejdsdage.
Reglerne i punkt 12.2.4 om gennemførelse af ophævelse finder anvendelse.
En mangel ved det leverede foreligger, såfremt det ikke opfylder de af leverandø- ren givne garantier, eller det i øvrigt ikke er eller fungerer, som kunden med føje kunne forvente på grundlag af indholdet af nærværende kontrakt.
For de dele af systemet, der er omfattet af serviceordningen, påhviler det leve- randøren at afhjælpe mangler som led i denne ordning i overensstemmelse med punkt 9 og bilag 5. I det omfang denne afhjælpningsforpligtelse er differentieret mellem leverandørens egne ydelser og leverandørens underleverandørers ydel- ser, fremgår dette af bilag 5.
For de øvrige dele af systemet gælder, at leverandøren skal sørge for afhjælpning af mangler, såfremt der reklameres over en mangel inden for garantiperioden.
Dansk rets almindelige regler om forholdsmæssigt afslag finder anvendelse.
.
Kunden kan alene hæve kontrakten, såfremt der i garantiperioden konstateres væsentlige mangler, og såfremt manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet, jfr. bilag 5. Kunden er berettiget til at begrænse ophævelsen til en del af kon- trakten.
Ved ophævelse skal leverandøren straks tilbagebetale de af kunden indbetalte beløb uden fradrag for værdinedgang eller almindelig brug. Kunden skal tilbage- levere de dele af systemet der omfattes af ophævelsen i den stand, hvori det fi n- des hos kunden. Leverandøren skal varetage demontering.
Såfremt leverandøren væsentligt misligholder serviceforpligtelserne i garantiperi- oden, er kunden berettiget til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Efter ga- rantiperiodens udløb omfatter hævebeføjelsen alene serviceordningen eller dele heraf.
For den del af systemet der omfattes af ophævelsen bortfalder aftale om service ved tilbagelevering. Efter garantiperiodens udløb omfatter hævebeføjelsen alene serviceordningen eller dele heraf.
13 Kundens forhold
Såfremt kunden misligholder sine betalingsforpligtelser i henhold til nærværende kontrakt, er leverandøren berettiget til rente i overensstemmelse med rentelo- vens regler.
14 Erstatning
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Erstatning er dog under alle omstændigheder begrænset til systemvederlaget.
Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab, medmindre datatabet er direkte forårsaget af fejl ved det leverede system og at disse fejl ikke kan tilskrives kun- dens handlinger eller undladelser. I disse tilfælde anses tab af data for direkte tab.
Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.
.
Leverandørens produktansvar følger dansk rets almindelige regler. Leverandøren er endvidere forpligtet til at opretholde produktansvarsforsikring i 5 år efter over- tagelsesdagen. Ansvaret for tingsskade er beløbsmæssigt begrænset til kr. 5 mil- lioner pr. skadestilfælde.
For de dele af systemet, for hvilke der er tegnet serviceordning, opretholdes pro- duktansvarsforsikringen i hele serviceperioden.
15 Force majeure
Hverken leverandøren eller kunden skal i henhold til nærværende kontrakt anses for ansvarlig over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger ude n- for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning (herunder strejker) og ej heller burde have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, så- fremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af l. punk- tum, og som leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejd s- dage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig der- til, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skrift- lig meddelelse herom til den anden part senest 5 arbejdsdage efter, at force m a- jeure er indtrådt.
Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annul- lere kontrakten, såfremt den aftalte overtagelsesdag overskrides med 60 ar- bejdsdage som følge af force majeure. I tilfælde af sådan annullation tilbageleve- rer begge parter snarest muligt, hvad de har modtaget fra den anden part, og der består derefter ingen yderligere krav mellem parterne.
16 Ændringer uden leverandørens samtykke
Leverandøren giver på forhånd samtykke til, at kunden og/eller dennes driftsope- ratør udfører sædvanlig vedligeholdelse og drift, forudsat der ikke herved foreta- ges indgreb i strid med bilag 5 og bilag 7.
.
17 Rettigheder til programmel og dokumentation
Kunden erhverver alene en tidsubegrænset brugsret til det leverede programmel og dokumentation. Brugsretten medfører også en ret til at videreudvikle og æn- dre, medmindre andet er angivet i bilag 7.
Kunden er uberettiget til at kopiere programmel og dokumentation i videre o m- fang end nødvendigt for systemets drift og sikkerhed. Kunden kan overlade dri f- ten af systemet til tredjemand.
Det nærmere indhold af brugsretten til programmel og dokumentation er i øvrigt beskrevet i bilag 7. Bilag 7 kan dog ikke medføre, at kravspecifikationen ikke op- fyldes. Såfremt bilag 7 indeholder bestemmelser, f.eks. vedrørende løbetid, in- stallation, misligholdelse, service, garanti, ansvar m.v., er parterne enige om, at der i alle forhold mellem leverandøren og kunden skal bortses fra disse bestem- melser.
Endvidere gælder, at såfremt kunden som følge af krav fra underleverandører skal underskrive licensbetingelser direkte overfor disse, skal der i alle forhold mellem leverandøren og kunden ses bort fra disse licensbetingelser i det omfang, bestemmelserne ikke vedrører brugsrettens indhold og omfang. Leverandøren skal således også skadesløsholde kunden for eventuelle krav fra underleverandø- rer, der støttes på de nævnte licensbetingelser, og som ikke påhviler kunden ef- ter nærværende kontrakt.
Kunden får tilsvarende brugsret til enhver ændring, herunder opdatering, af pro- grammel og dokumentation, der leveres under nærværende kontrakt, f.eks. som led i serviceordningen.
18 Tredjemands rettigheder
Leverandøren indestår for, at det leverede ikke krænker andres rettigheder, her- under patenter eller ophavsrettigheder. Leverandøren holder kunden skadesløs for et hvert krav der måtte blive rejst overfor kunden i den anledning.
19 Tavshedspligt
Parterne skal iagttage tavshed i sædvanligt omfang for forhold, som ikke er al- ment kendte.
.
Leverandøren må medtage kunden på sin referenceliste, men må derudover ikke bruge kundens navn i markedsføringsøjemed.
20 Projektansvarlige
Hver part har udpeget en projektansvarlig som også fungerer som kontaktperson. De projektansvarlige fremgår af bilag 9.
Ingen af parterne kan frem til overtagelsesdagen uden den anden parts samtykke udskifte sin projektansvarlige, medmindre udskiftningen skyldes den projektan- svarliges personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektansvarlige skal mindst have samme kvalifikati- oner samlet set.
21 Overdragelse
Xxxxxx har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærvære n- de kontrakt til en anden offentlig institution, når de opgaver, som kunden hidtil har varetaget, overgår til denne anden institution, uanset hvad der måtte fremgå af bilag 7.
Leverandøren kan ikke uden kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettig- heder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Kunden kan i k- ke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
22 Ophør pålagt af offentlig myndighed
Pålægges Xxxxxx af en offentlig myndighed, at bringe kontrakten til ophør er Xxxxxx berettiget hertil. I det tilfælde har leverandøren højest krav på en er- statning svarende til negativ kontrakts interesse. Derudover har leverandøren in- gen krav mod Kunden.
23 Benyttelse af underleverandører
Leverandøren kan ikke uden kundens skriftlige samtykke overlade kontraktens opfyldelse til underleverandører i videre udstrækning end angivet i kontrakten. Kunden kan ikke nægte sådant samtykke uden saglig grund.
.
24 Tvistigheder
Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret og dansk værneting.
Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med nærværende kontrakt, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nød- vendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i parternes organisatio- ner. Såfremt der ej heller herved opnås nogen løsning, skal parterne søge at op- nå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.
Når det i andet afsnit beskrevne har været forsøgt, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endeligt ved voldgiftsinstituttet i Køben- havn.
Voldgiftsretten sammensættes af 3 medlemmer, der udpeges af præsidenten for den landsret, i hvis kreds kundens hovedkontor er beliggende. Formanden skal opfylde betingelserne for at være dommer. Parterne kan afgive indstilling om de to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab, der må anses for ønskelig ved bedømmelsen af den uoverensstemmelse, som er indbragt for voldgiftsretten.
Såfremt der ikke er flertal for et resultat, er formandens stemme afgørende.
Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure. Voldgiftsrettens kendelse, som skal være motiveret, skal afsiges snarest muligt og om muligt inden et halvt år efter voldgiftsrettens nedsættelse.
25 Fortolkning
Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korre- spondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efte r- følgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
26 Underskrifter
Sted: Sted:
Dato: Dato:
For kunden: For leverandøren: