TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
Nyborg Forsyning
5. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JULI 2019
INDHOLD
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV 4
2.3 Placering af stikledningen 4
2.4 Dimensionering af stikledningen 5
2.5 Når NYBORG FORSYNING udfører ledningen 5
2.6 Når husejeren udfører ledningen 5
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet 6
4.1 Udlevering af måleudstyr 6
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER 6
5.2 Projektering og udførelse 6
6.3 Installationer til varmt brugsvand 7
7.2 Montering af rørledninger 8
8.1 Svømmebade, procesvarmeanlæg m.v 8
9.1 Rørledninger og beholdere 8
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE 8
10.3 Påfyldning og gennemskylning 9
11.5 Aftapning af fjernvarmevand 9
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG 10
13.2 Meddelelse om ændringer 11
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV 11
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan11 14.2. Forsyningstilsynet 11
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV.
Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering for NFS Varme A/S, Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Nyborg CVR nr. 29826641. NFS Varme A/S er efterfølgende benævnt NYBORG FORSYNING.
De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af varmeinstallationer ved tilslutning til NYBORG FORSYNINGS ledningsnet samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
Ejeren/ejerne/lejere af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen og aftager fjernvarme, er i det følgende benævnt KUNDEN. Ejeren af ejendommen er benævnt EJEREN AF EJENDOMMEN
Aftalegrundlaget mellem NYBORG FORSYNING og KUNDEN er fastlagt i:
• Almindelige bestemmelser
• Tekniske bestemmelser
• Betalingsbetingelser m.m. vedrørende leverancer af fjernvarme, vand, spildevand og renovation” fra Nyborg Forsyning & Service A/S
• Takstblad
• Aftale/tilbud om fjernvarme
• Velkomstbrev
1.4 Installatøren
INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.
Etablering af fjernvarmetilslutning
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til NYBORG FORSYNING af EJEREN AF EJENDOMMEN eller en af ejeren bemyndiget person med oplysninger om ejendommens størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt beliggenhed.
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
2.3 Placering af stikledningen
Ved nye tilslutninger placeres stikledningen med kortest mulig føringsvej under hensyn til øvrige forhold herunder andre ledninger mv.
NYBORG FORSYNING ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Xxxxxxxxxx placeres udvendigt i skab eller umiddelbart inden for ydervæg. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal der træffes aftale med NYBORG FORSYNING forud for arbejdets udførelse. Stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation.
NYBORG FORSYNING hæfter ikke for følgeskader ved skade på stikledning.
For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem EJEREN AF EJENDOMMEN og NYBORG FORSYNING.
2.4 Dimensionering af stikledningen
Dimensionering af stikledningen udføres af NYBORG FORSYNING under hensyntagen til bestemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.5 Når NYBORG FORSYNING udfører ledningen
Retablering efter fjernvarmearbejde, når NYBORG FORSYNING udfører ledningen.
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder foretager NYBORG FORSYNINGS entreprenør en tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet.
Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret, tilfyldes det opgravede areal, optagne fliser nedlægges, og eventuelt græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning. Herefter overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen til EJEREN AF EJENDOMMEN.
2.6 Når husejeren udfører ledningen
Hvis EJEREN AF EJENDOMMEN selv etablerer stikledningen, skal det udføres efter aftale og anvisning af NYBORG FORSYNING.
Udførelse af installationsarbejde
Arbejder på ejendommens varmeinstallation må udføres af firmaer med autorisation som VVS- installatør i henhold til LOV nr. 401 af 28. april 2014 med senere ændringer.
Varmeinstallationer, der tilsluttes NYBORG FORSYNINGS ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i NYBORG FORSYNINGS Almindelige og Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering, jf.5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan NYBORG FORSYNING kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er NYBORG
FORSYNING af sikkerhedsmæssige og/eller driftsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.
Hvis der installeres komponenter, som i forhold til NYBORG FORSYNINGS driftsbestemmelser (se afsnit 11) kræver andre tryk eller temperaturforhold, er NYBORG FORSYNING ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet
Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugsvand og eventuel vejrkompensering. Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser og termostat.
Varmtvandsbeholder skal være udstyret med følerlomme og tilhørende termostat med fjernføler.
Varmeanlæg skal indreguleres og NYBORG FORSYNING kan kræve dokumentation herfor.
NYBORG FORSYNING udleverer måleudstyr for måling af fjernvarmeforbrug (Energimåler).
Måleren placeres i samråd mellem INSTALLATØREN og NYBORG FORSYNING.
Der skal som minimum være en friplads på 40 centimeter foran hovedhaner. Der skal som minimum være en fri højde på 1,9 meter og en fri bredde på mindst 0,7 meter i skakte.
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60° C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30° C ved minus 12°C udetemperatur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60° C og en afkøling på mindst 30° C. De dimensionerende frem- og returløbstemperaturer gælder ved fjernvarmestikkets hovedhaner.
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Lovgivning gælder nye anlæg og ved ombygning af eksisterende vekslerinstallationer. På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmelser gældende på området:
• Bygningsreglementet BR18
• DS 418 Norm for beregning af bygningers varmetab
• DS 439 Norm for vandinstallationer
• DS 469 Norm for varme- og køleanlæg i bygninger
• DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer
Forbindelsen mellem fjernvarmens hovedventiler og ejendommens varmeanlæg skal udføres så enkelt og overskueligt som muligt, efter aftale med NYBORG FORSYNING.
Tilslutningsarrangementet for mindre anlæg, som forbinder fjernvarmeforsyningen med KUNDENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder dimensioneringskravene i afsnit 5.1 og efter NYBORG FORSYNINGS principdiagram for brugerinstallationer sidst i dette dokument. Det anbefales, at der altid anvendes energimæssigt optimale units og pumper.
Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standardunits, skal principielt udføres som vist på NYBORG FORSYNINGS principdiagrammer.
6.3 Installationer til varmt brugsvand
Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensioneringskravet til afkøling, jf. afsnit 5.1.
Der kan installeres varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer.
Hvis der ønskes opsat gennemstrømningsvandvarmer (brugsvandsvarmeveksler) skal man være opmærksom på, at der ikke alle steder i fjernvarmenettet vil kunne opnås tilstrækkeligt højt differenstryk. Det anbefales derfor at kontakte NYBORG FORSYNING, inden installation etableres.
Skulle der mod forventning ikke være tilstrækkeligt differenstryk til at drive veksleren, påtager NFS sig ikke noget ansvar i den forbindelse, hverken nu eller i fremtiden.
Stikledninger dimensioneres efter årsforbrug, ikke spidsbelastningen som er på op til omkring 35 kW for en brugsvandsveksler i en bolig.
Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varme- og køleanlæg i bygninger DS 469 med senere ændringer.
Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.
• Stålrør kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flangesamlinger. Kobberrør kan samles ved hårdlodning, preskoblinger eller klemringsfittings. Plastrør samles med preskoblinger eller klemringsfittings. Rustfri stålrør samles med preskoblinger
• Skjulte, ikke-udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget
• Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning. Der må ikke anvendes samlinger i skjulte plastrørsledninger
• Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved direkte fjernvarmetilslutning (uden varmeveksler), udføres i præisolerede rør i samme type eller tilsvarende kvalitet som fjernvarmestikledningen
• Plastrør må ikke anvendes ved direkte tilslutning, hvis fremløbstemperaturen kan overstige 90 °C. Det bør altid sikres, at anvendte plastrør er godkendt til at tåle de forekommende temperaturer
Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8.1 Svømmebade, procesvarmeanlæg m.v.
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og varmt brugsvand og/eller ventilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med NYBORG FORSYNING af hensyn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE
Enhver nytilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal trykprøves inden tilslutningen. Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøve er foretaget. NYBORG FORSYNINGS forbeholder sig ret til at overvære trykprøvningen. Trykprøvning fortages normalt af INSTALLATØREN.
Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i NYBORG FORSYNINGS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til 6 bar. Prøvetrykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes direkte, generelt være mindst 9 bar.
10.3 Påfyldning og gennemskylning
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal denne grundigt gennemskylles. Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen for alle direkte anlæg.
Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en omhyggelig indregulering af den samlede varmeinstallation (inkl. radiatortermostatventiler, gulvvarmekreds og evt. pumpe), så optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås. Det påhviler INSTALLATØREN at instruere EJEREN AF EJENDOMMEN/KUNDEN om selve varmeinstallationens drift, jf. DS 469.
Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
Varmeenergien leveres som cirkulerende opvarmet vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af NYBORG FORSYNING reguleres efter klimatiske forhold, f.eks. udetemperatur, solindstråling og vindstyrke, typisk varierende mellem 60° C og 95° C i hovedledningsnettet.
Fremløbstemperaturen til en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.
Fjernvarmevandet skal afkøles, således at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 30° C og at returtemperaturen ikke overstiger 40° C.
Det påhviler EJEREN AF EJENDOMMEN at holde varmeinstallationen i god stand og sikre, at installationen ikke er tilkalket, så god afkøling ikke kan opnås.
NYBORG FORSYNING leverer et differenstryk, som er anvendeligt for de af varmeværket godkendte installationer. NYBORG FORSYNING har pligt til at levere den varmeeffekt, der er abonneret på, med et differenstryk på mindst 0,3 bar. Det er en forudsætning, at NYBORG FORSYNINGS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil være op til 6 bar.
Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af NYBORG FORSYNING.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hovedhaner lukkes, og aftapnings- hanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede.
11.5 Aftapning af fjernvarmevand
Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation må aftapning af fjernvarmevand almindeligvis kun foretages af INSTALLATØREN efter aftale med NYBORG FORSYNING.
Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af NYBORG FORSYNING ved henvendelse til NYBORG FORSYNING. Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation skal afhjælpes på EJERENS/KUNDENS foranledning.
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
NYBORG FORSYNING leverer det for afregning mellem KUNDEN og NYBORG FORSYNING nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
Varmemåleren skal monters efter målerleverandørens og NYBORG FORSYNINGs anvisninger.
Det er til enhver tid EJEREN AF EJENDOMMENS ansvar, at varmeinstallationen er i forsvarlig sikkerhedsmæssig og tæt stand og dermed at forebygge lækager. Ved fjernaflæsning påtager NYBORG FORSYNING sig ikke ansvar for lækage eller skader som følge af lækage.
Ved måleudstyr tilsluttet elinstallationen betaler KUNDEN elforbruget.
Såfremt KUNDEN opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette NYBORG FORSYNING uvedkommende.
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af NYBORG FORSYNING. Udstyret verificeres ved stikprøvekontrol efter gældende lovgivning og udskiftes efter regler fastsat af NYBORG FORSYNING.
Gældende lovgivning:
• BEK nr. 582 af 28/05/2018 – Bekendtgørelse om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme eller senere udgave
Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden NYBORG FORSYNINGS godkendelse. De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af NYBORG FORSYNINGS personale eller af NYBORG FORSYNING dertil bemyndigede personer.
Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målingens korrekthed, annulleres målingen, og NYBORG FORSYNING beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
NYBORG FORSYNING har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne ved flytningen afholdes af NYBORG FORSYNING. Ønsker EJEREN AF EJENDOMMEN måleren flyttet, skal flytningen godkendes af NYBORG FORSYNING. Udgiften til flytningen betales i så fald af EJEREN AF EJENDOMMEN.
Varmemålere fjernaflæses. Der foretages periodeaflæsninger til brug for drift og vedligeholdelse med en frekvens ned på en times intervaller. Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter de til enhver tid gældende retningslinjer fra Datatilsynet.
Ved tvivl om målerens korrekte visning er NYBORG FORSYNING berettiget til, for egen regning, at afprøve måleren. KUNDEN kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til NYBORG FORSYNING forlange at få måleren afprøvet.
Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne.
Nærværende "Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering ” er vedtaget af NFS Varme A/S’ bestyrelse den 9. april 2019, med gyldighed fra den 1. juli 2019 og anmeldt til Forsyningstilsynet.
Bestemmelserne erstatter ”Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering” vedtaget af NFS og anmeldt til Energitilsynet.
NYBORG FORSYNING er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod NYBORG FORSYNING, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
Forsyningstilsynet behandler klager over generelle forhold efter varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
Forsyningstilsynet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet:
Energiklagenævnet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf.: 00 00 00 00
Ved indgivelse af klage skal du angive NYBORG FORSYNINGS e-mailadresse: xxx@xxx.xx.
NYBORG FORSYNING behandler kunders, leverandørers og ansattes m.v. personoplysninger i henhold til reglerne i Databeskyttelsesloven og Persondataforordningen.
Nyborg Forsynings privatlivspolitik kan hentes på xxx.xxx.xx , og der kan stilles spørgsmål til vores behandling af personoplysninger m.m.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx. Datatilsynet kan også kontaktes på tlf. 00 00 00 00 eller på xx@xxxxxxxxxxxx.xx.