DV’S VEJLEDNING TIL KØBEKONTRAKT AF 2014

DV’S VEJLEDNING TIL KØBEKONTRAKT AF 2014

Indledende bemærkninger

Købekontrakten er udarbejdet af Dansk Varmblod i samarbejde med LETT Advokatpartnerselskab og har til formål at undgå, at der opstår tvister ved køb og salg af heste, eller hvis en tvist måtte op- stå, at denne løses hurtigst muligt og for mindst mulige omkostninger.

Købekontrakten er udarbejdet med udgangspunkt i en handel mellem to private (civilkøb). Der gæl- der særlige regler for forbrugerkøb (handel mellem en erhvervsdrivende sælger og en privat køber), hvilket er beskrevet separat.

Det anbefales, at købekontrakten indgås og underskrives inden handelsundersøgelsen.

Købekontrakten findes i tre versioner:

1) En kontrakt på dansk benævnt ”Købekontrakt”, som anvendes ved handler i Danmark

2) En kontrakt på engelsk benævnt ”Purchase Agreement (EU)”, som anvendes ved salg til kø- bere i andre EU-lande.

3) En kontrakt på engelsk benævnt ”Purchase Agreement (outside the European Union)”, som anvendes ved salg til købere i lande udenfor EU.

Version 1 og 2 tager udgangspunkt i den danske købelov, mens version 3 (handel udenfor EU) tager udgangspunkt i den internationale købelov, CISG (United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods).

For så vidt angår salg til købere udenfor Danmark, henvises særligt til det anførte om lovvalg og værneting under afsnit 13 om tvistløsning.

Denne vejledning gælder for alle tre versioner af købekontrakten og har til formål at vejlede parterne ved udfyldelsen af kontrakten, samt at fungere som fortolkningsbidrag til kontraktens forståelse.

Vejledningens systematik følger købekontraktens punkter. Hvor der gælder særlige regler for hen- holdsvis salg til købere i lande indenfor EU og udenfor EU, er dette angivet i et særskilt underafsnit. Hvor der refereres til særlige regler for forbrugerkøb, er der tale om regler, der kun vil være aktuelle

ved salg til en dansk køber eller til en køber indenfor EU, og således ikke regler, der gælder i hen- hold til CISG.

1. Baggrund og formål

Dette afsnit har til formål at afklare, om der er tale om et forbrugerkøb.

1.1 Oplysninger om sælger

Hvis sælger er helt eller delvist erhvervsdrivende med handel med heste, sættes kryds i ’ja’.

En erhvervsdrivende sælger er en sælger, der driver en virksomhed med et ikke ubetydeligt omfang, og omfatter også tilfælde, hvor sælger kun har virksomheden som bibeskæftigelse. Omvendt er en- keltstående salg ikke tilstrækkeligt til at anse sælger for erhvervsdrivende. I gråzonetilfælde vil det altid være en konkret vurdering, og det kan i sådanne tilfælde være vejledende, men ikke afgørende, om sælgeren er momsregistreret, bogføringspligtig og/eller registreret i CVR-registeret.

1.2 Oplysninger om køber

1.2.1 Generelt

Hvis køber har indkøbt hesten til privat brug, sættes kryds i ’ja’.

En forbrugerkøber defineres ud fra formålet med det konkrete køb, dvs. om køberen indkøber hesten med henblik på privat brug eller til fx erhvervsmæssigt videresalg eller anden erhvervsmæssig an- vendelse.

Såfremt der senere opstår tvivl om købets karakter, skal punkt 1.1 og punkt 1.2 tages som udtryk for Parternes opfattelse på købstidspunktet.

Svares der ’ja’ i både punkt 1.1 og 1.2 vil købet som udgangspunkt blive karakteriseret som et for- brugerkøb.

1.2.2 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

CISG finder ikke anvendelse på køb til personlig brug eller til brug for købers familie, medmindre sælgeren før eller ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde have vidst, at hesten var købt til en sådan anvendelse.

CISGs definition af forbrugerkøb er således anderledes end definitionen i den danske købelov, idet det ikke er afgørende om sælger og køber er henholdsvis en erhvervsdrivende og en privatperson (forbruger).

CISG vil eksempelvis ikke automatisk finde anvendelse på en handel mellem to private parter (i forskellige CISG stater), da køber i sådanne tilfælde vil have købt hesten til personligt brug. Parterne kan imidlertid aftale, at CISG skal finde anvendelse på købet. Der kan dog være nationale ufravige- lige regler, der gør, at CISG alligevel ikke finder anvendelse i fuldt omfang og derfor bør punkt 1.1 og punkt 1.2 også udfyldes ved salg til udlandet.

1.3 Sælgers anvendelse af hesten

I dette afsnit kan sælger angive, hvad han/hun har anvendt hesten til, eksempelvis ”springning på MB-niveau”.

Parterne kan overveje at vedlægge en oversigt over hestens stævneresultater som bilag til købekon- trakten og henvise hertil i punkt 1.3.

1.4 Hestens fremtidige anvendelse

Hvis hesten fx udelukkende sælges som avlshoppe på grund af en skade, er det vigtigt, at det præci- seres i aftalen i dette afsnit. Oplysninger om tidligere skader mv. anføres i punkt 6.2, og der bør hen- vises hertil i dette afsnit.

1.5 Købers momsregistrering (ved salg indenfor EU)

I ”Purchase Agreement (EU)” er indsat et pkt. 1.5, hvor Køber erklærer at være momsregistreret i sit hjemland. Er sælger professionel (momsregistreret) skal købesummen ikke tillægges dansk moms, hvis køberen er momsregistreret i et andet EU-land, og hesten eksporteres ud af Danmark. Betingel- serne er nærmere beskrevet nedenfor under punkt 3.2.

Der gælder ikke et tilsvarende krav om, at køber skal være momsregistreret ved salg til en køber udenfor EU, jf. punkt 3.3.

2. Professionel bistand

2.1 Generelt

Hvis en professionel part (hestehandler, berider eller lignende) på vegne af sælger har medvirket ved salget af hesten, kan købet blive omfattet af forbrugerkøbsreglerne i købeloven, selvom sælger er en

almindelig privatperson. Reglen, der kun er relevant, når både køber og sælger er privatpersoner i relation til handel med heste, kaldes populært ”formidlingsreglen”.

Den professionelle skal være ”sælgers mand”, for at handlen kan blive omfattet af formidlingsreg- len. Såfremt køber har haft professionel bistand i forbindelse med handlen, har det ikke betydning i relation til formidlingsreglen.

Formidlingsreglen kræver, at den professionelle part har haft en aktiv rolle i forbindelse med afta- lens indgåelse. Det kan ved vurderingen heraf være et moment, om købers prisforhandlinger er fore- gået med den professionelle eller direkte med sælger. Det er næppe tilstrækkeligt, at den professio- nelle blot har vist hesten frem for køber, men det vil altid være en konkret afvejning af de samlede omstændigheder.

Har den professionelle modtaget et honorar/kommission for sit arbejde i forbindelse med salget, kan det være et moment, der taler for, at købet er omfattet af formidlingsreglen.

Den private sælger, der har sin hest i træning hos en professionel, bør således være opmærksom på denne regel, såfremt den professionelle skal bistå med at sælge hesten.

2.1.1 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

I kontrakten til brug for salg til købere udenfor EU er bestemmelsen om professionel bistand erstat- tet af en bestemmelse om ”mellemhandlere”, således at det præciseres, at eventuelle udgifter til en af køber antaget mellemhandler, er sælger uvedkommende og tilsvarende at eventuelle udgifter til en af sælger antaget mellemhandler, er køber uvedkommende.

3. Købesummen

3.1 Generelt

Købesummen bør altid betales kontant, samtidig med at hesten leveres til køber.

Parterne skal være opmærksomme på, om købet er inklusiv eller eksklusiv moms. Når en erhvervs- drivende giver en prisoplysning til en forbruger, antages prisen at være inklusiv moms.

3.2 Særlige bemærkninger ved salg indenfor EU

Er sælgeren professionel (momsregistreret) skal købet ikke tillægges moms, når følgende to betin- gelser er opfyldt:

1) Køberen skal være momsregistreret

Sælger skal sikre sig, at køber er momsregistreret og skal verificere, om købers momsnum- mer i det andet EU-land er gyldigt, ligesom Sælger også skal indhente en elektronisk be- kræftelse af købers navn og adresse.

Dette kan ske ved opslag på: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxx_xxxxxxx/xxxx/?xxxxxxxxx.

Hvis det viser sig, at momsnummeret ikke er gyldigt, hæfter sælger for momsen over for SKAT.

Sælgeren skal på fakturaen angive købers momsnummer og anføre ”free of VAT due to ex- port to [land]”.

2) Hesten skal eksporteres ud af Danmark umiddelbart efter handlen

Det er en betingelse for at sælge hesten uden moms, at den eksporteres ud af Danmark umiddelbart efter handlen.

Sælger skal sørge for at modtage dokumentation for eksporten i form af eksempelvis faktura fra vognmand eller lignende dokumentation, samt en erklæring fra køber med oplysning om,

• at hesten er transporteret fra Danmark

• hestens bestemmelsessted

• transportmiddel og registreringsnummer på transportmidler

• at hesten er modtaget på leveringsadressen

Det er sælger, der skal kunne dokumentere eksporten over for SKAT.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal sælger afregne dansk moms til SKAT.

Sælger skal i 5 år opbevare dokumentation for eksporten, samt dokumentation for købers henholds- vis købers repræsentants (transportørens) identitet, herunder dokumentation for at sælger har verifi- ceret momsnummeret på salgstidspunktet.

3.3 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

Ved salg til en køber udenfor EU, skal der ikke afregnes dansk moms, hvis hesten eksporteres ud af EU umiddelbart efter leveringen. Modsat ved salg indenfor EU, er det ikke en betingelse, at køberen er momsregistreret.

Sælgeren skal være registreret som eksportør og have et EORI- nummer for at kunne sælge hesten til eksport.

Det er sælger, der skal kunne dokumentere, at hesten rent faktisk er eksporteret. Sælger skal derfor sørge for at modtage dokumentation for eksporten, dvs. kopi af fragtpapirer og udpassageattest, samt evt. en erklæring fra køber om at hesten er modtaget i købers land (eller et andet land udenfor EU).

4. Levering

4.1 Leveringstidspunktet

Leveringstidspunktet er afgørende for, hvornår risikoen for hesten overgår til køber, det vil sige, hvornår køber bærer risikoen for hestens hændelige undergang eller tilskadekomst.

Det er endvidere hestens sundhedstilstand på leveringstidspunktet, der er afgørende for, om man senere anser hesten for at være behæftet med en køberetlig mangel. Er manglen opstået efter leve- ringstidspunktet, vil den ikke være en mangel i købelovens forstand, hvorimod en mangel, der kan tilbagedateres til leveringstidspunktet eller hvor kimen til manglen har været til stede på leverings- tidspunktet, vil udgøre en køberetlig mangel.

Det er som udgangspunkt køber, der har bevisbyrden for, at en mangel eller kimen hertil kan tilba- gedateres til leveringstidspunktet. Dette gælder dog ikke i forbrugerkøb, hvor sælger de første 6 måneder efter leveringen har bevisbyrden for, at en eventuel mangel eller kimen hertil ikke var til stede på leveringstidspunktet. Efter de første 6 måneder er det også i forbrugerkøb køberen, der har bevisbyrden.

Hvis køber ønsker, at hesten skal forblive opstaldet samme sted, er det fortsat vigtigt, at der aftales et leveringstidspunkt, så der ikke senere opstår tvivl om på hvilket tidspunkt risikoen gik over til køber eller tvivl om, på hvilket tidspunkt mangelsbedømmelsen skal foretages.

4.1.1 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

Ifølge CISG er det også leveringstidspunktet, der er afgørende for mangelsbedømmelsen, ligesom det er køber, der har bevisbyrden for, at manglen eller kimen hertil var til stede på leveringstids- punktet.

4.2 Hestens papirer

Ved leveringen af hesten skal sælger samtidig overdrage samtlige papirer på hesten. Der skal i dette punkt afkrydses, hvilke dokumenter køber vil få udleveret ved leveringen af hesten.

5. Ejerskifte

Siden 1. januar 2010 har det været lovpligtigt at ejerskifte heste, jf. § 5 i bekendtgørelse 2009-12-15 nr. 1448. Ejerskiftet skal ske senest 30 dage fra handlens indgåelse.

Det er købers ansvar at foretage ejerskiftet rettidigt.

Yderligere oplysninger om ejerskifte kan findes på SEGES, Hests hjemmeside; xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er købekontrakten, der afgør ejerskabet til hesten og ikke den formelle ejerregistrering.

6. Sælgers oplysninger om hesten

6.1 Oplysning om sælgers dyrlæge

Bestemmelsen er medtaget for, at køber får adgang til at gøre sig bekendt med de behandlinger, der tidligere har været af hesten, og ikke mindst at køberens dyrlæge bliver bekendt hermed. Dette er et led i sælgerens loyale oplysningspligt.

Når køberens dyrlæge har modtaget oplysningerne, vil denne også have bedre mulighed for at vurde- re hestens aktuelle sundhedstilstand.

6.2 Oplysninger om hestens sundhedstilstand

Selvom køber har fået adgang til hestens journalmateriale, anbefales det, at sælger oplyser hvilke skader eller sygdomme, hesten tidligere har haft.

Sælger skal oplyse alle forhold, som kan have betydning for købers bedømmelse af hesten. Det er ikke sælgers opgave at ”sortere” i hvilke oplysninger, der måtte være relevante for køber.

Sælger kan overveje af egen drift at vedlægge et udskrift fra hestens journal som bilag til købekon- trakten. I så fald kan det anføres i dette punkt.

7. Sælgers ansvarsfraskrivelser

7.1 Salg til danske købere og købere indenfor EU

I forbrugerkøb skal en ansvarsfraskrivelse være konkret og afgrænset for at være gyldig. Det vil være en konkret afvejning, hvor grænsen går, men eksempelvis vil ”på baggrund af oplysningerne i punkt 6.2 fraskriver sælger sig ansvaret for højre forbens kode” være gyldig. Sælger kan derimod

ikke i forbrugerkøb gyldigt fraskrive sig ansvaret for fx alle hestens fire ben. Jo mere specifik og begrundet ansvarsfraskrivelsen er, desto mindre risiko er der for, at den bliver tilsidesat.

I andre køb end forbrugerkøb, dvs. i handler mellem to private eller to professionelle, kan der godt aftales en generel ansvarsfraskrivelse, der medfører, at køberen ikke kan gøre noget mangelsansvar gældende overfor sælgeren. Det er i givet fald vigtigt, at ansvarsfraskrivelsen er klar og utvetydig.

Sælger kan alternativt – udenfor forbrugerkøb - overveje, at begrænse sit ansvar til købesummen, således at han maksimalt kan blive pligtig at erstatte køberen købesummen, hvis der senere måtte vise sig mangler ved hesten.

Hvis sælgeren er bekendt med en mangel, men ikke oplyser om denne, vil en ansvarsfraskrivelse ikke fritage en (ondtroende) sælger ansvaret for den kendte mangel.

7.2 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

CISG opstiller ikke begrænsninger i mulighederne for at lave ansvarsfraskrivelser, dog gælder der altid den begrænsning, at såfremt sælger er i ond tro, kan en ansvarsfraskrivelse ikke fritage for an- svar.

Som nævnt under pkt. 1.2.3 kan der være tilfælde, hvor nationale præceptive forbrugerbeskyttelses- regler ”overruler” CISG, og derfor anbefales det, at sælger – såfremt han ønsker at lave en generel ansvarsfraskrivelse – altid specificerer de forhold, som han konkret har kendskab til, eksempelvis ” Xxxxxx sælges som beset og som den er og forefindes, hvorfor sælger fraskriver sig ethvert ansvar for fejl og mangler ved hesten, herunder, men ikke begrænset til, mangler ved hestens højre bagko- de. Køber accepterer således, at der ikke kan rettes noget krav mod Sælger i anledning af mangler ved hesten”

Også ved salg til købere udenfor EU kan det overvejes, som alternativ til en fuldstændig ansvarsfra- skrivelse, at sælger begrænser sit økonomiske ansvar til kun at angå købesummen og eksempelvis hjemtransporten af hesten, hvis ophævelsen måtte vise sig berettiget.

8. Betingelser

Det anbefales, at aftalen både fra købers og sælgers side er betinget af, at hesten gennemgår en kli- nisk og røntgenologisk handelsundersøgelse. Både køber og sælger har en interesse i at få afklaret, om der er mangler ved hesten, som kan konstateres ved en dyrlægeundersøgelse.

Konsekvensen af at hesten ikke gennemgår en sådan undersøgelse (punkt 8.1) er, at handlen ikke gennemføres.

Konsekvensen af at undersøgelsens resultat ikke kan accepteres af køber (punkt 8.3) er ligeledes, at handlen ikke gennemføres.

9. Købers undersøgelse af hesten

9.2 Købers dyrlæge

Som anført under punkt 8.1, er det en betingelse fra sælgers side, at hesten skal handelsundersøges, og at det skal være købers dyrlæge, der forestår handelsundersøgelsen, dvs. en af køber valgt, rekvi- reret og betalt dyrlæge.

Når det er købers dyrlæge, der undersøger hesten, vil køber blive identificeret med dyrlægen og den viden, dyrlægen har fået ved handelsundersøgelsen eller burde have fået ved handelsundersøgelsen.

Identifikationen har den konsekvens, at de forhold, som dyrlægen konstaterer ved sin undersøgelse, eller burde have konstateret ved sin undersøgelse af hesten, ikke senere kan påberåbes af køber som en mangel over for sælger. Køber vil i sådanne tilfælde kunne rette et erstatningskrav mod den han- delsundersøgende dyrlæge, såfremt denne har begået en dyrlægefaglig fejl.

I forbrugerkøb gælder en for køberen mere lempelig regel, da køberen kun er afskåret fra at gøre mangler gældende, som køberen måtte have konstateret. Her er det ikke tilstrækkeligt, at køberen burde have konstateret manglen.

9.3 Handelsundersøgelsens omfang

Parterne bør overveje, om der også skal foretages en røntgenologisk undersøgelse af hestens hals og ryg, eller der er omstændigheder, der tilsiger yderligere undersøgelser.

9.4 Købers forpligtelser forud for handelsundersøgelsen

Det er vigtigt, at køberen sørger for at give den handelsundersøgende dyrlæge de oplysninger, som køber har tilgængelig om hesten, herunder oplysninger modtaget fra sælger i punkt 6.2, information om sælgers ansvarsfraskrivelser i punkt 7.2, samt information om tilgængeligt journalmateriale for hesten.

9.5 Købers manglende iagttagelse af forpligtelsen i punkt 9.4.

Såfremt køber ikke giver den handelsundersøgende dyrlæge alle de informationer om hesten, som køber måtte have modtaget, er det udgangspunktet, at konsekvensen heraf er, at køber ikke kan rette

et krav mod sælger for eventuelle mangler, der kunne have været konstateret, hvis køber havde givet de aftalte oplysninger til dyrlægen.

Dette må også antages at gælde i forbrugerkøb, medmindre der i situationen er nogle konkrete for- hold, der taler for at beskytte forbrugerkøberen.

9.6 Refusion af udgiften til handelsundersøgelse

Det bør som nævnt altid være køberen, der betaler handelsundersøgelsen, uanset resultatet af under- søgelsen.

Såfremt handelsundersøgelsen afdækker mangler hos hesten, som køber ikke kan eller skal accepte- re, må køberen kræve udgiften til handelsundersøgelsen refunderet af sælger. Ved denne frem- gangsmåde undgås tvivl om, at dyrlægen er køberens rådgiver.

10. Reklamation

10.1 Reklamation

Da der er tale om et levende dyr, er det afgørende, at en tvist afklares hurtigst muligt, og derfor bør der også reklameres straks efter, at køberen er bekendt med eller burde være bekendt med, at hesten lider af en mangel, der kan tilbagedateres til leveringstidspunkt.

Ved ’straks’ menes typisk indenfor nogle få dage eller en uge.

Det er både i sælgers og købers interesse, at parterne hurtigst muligt kommer i dialog om de forhold, der måtte opstå ved hesten, herunder navnlig også af hensyn til muligheden for at tilbagedatere manglen eller kimen hertil til leveringstidspunktet.

I forbrugerkøb skal køberen reklamere over mangler ’inden rimelig tid’ fra manglen rent faktisk blev konstateret, og det er bestemt i købeloven, at 2 måneder fra den faktiske konstatering af manglen altid er rettidig reklamation. Bestemmelsen viser, at forbrugerkøbsloven ikke er hensigtsmæssig ved handel med heste, men det ændrer ikke på, at denne reklamationsfrist ikke kan aftales til at være kortere end angivet i loven. Forbrugerkøberen har imidlertid også en interesse i at reklamere hurtigst muligt.

10.2 Den ultimative reklamationsfrist.

10.2.1 Salg til danske købere og købere indenfor EU

I henhold til købeloven er den ultimative reklamationsfrist fastsat til 2 år, hvilket betyder at såfremt køber ikke har reklameret over mangler senest 2 år efter leveringstidspunktet, kan disse ikke gøres gældende over for sælger, medmindre sælger har handlet svigagtigt.

I civilkøb og handelskøb er der adgang til at aftale en kortere ultimativ reklamationsfrist end 2 år, hvilket parterne bør overveje, idet der som tidligere beskrevet er tale om et levende dyr, der hele tiden undergår forandringer.

I forbrugerkøb kan der ikke aftales en ultimativ reklamationsfrist, der er kortere end 2 år.

10.2.2 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU (CISG)

Den ultimative reklamationsfrist er også 2 år i CISG, men kan aftales kortere, hvilket parterne såle- des bør overveje.

11. Sælgers afhjælpningsret

I forbrugerkøb giver købeloven sælger afhjælpningsret, mens det i civilkøb og handelskøb er noget parterne selv må aftale. Når sælger påberåber sig sin afhjælpningsret, afværger han foreløbigt købers eventuelle ophævelse af handlen.

Afhjælpningsretten betyder, at sælger har ret til at forsøge at afhjælpe en mangel ved hesten, fx ved at betale for behandling. Dette vil typisk give mening ved skader, hvor prognosen for behandling er god.

Hvis sælger vil påberåbe sig afhjælpningsretten, skal han gøre det straks, han modtager købers re- klamation.

12. Sælgers ret til at opbevare hesten under en tvist

I retssager er det ofte følgeudgifterne til hestens opbevaring (opstaldning, smed, dyrlæge mv.) fra reklamationstidspunktet og til der afsiges endelig dom, der gør, at sagerne beløbsmæssigt løber løbsk, og som medfører, at sælger kan risikere at blive dømt til at betale et krav, der langt overstiger købesummen.

Formålet med punkt 12 er at give sælger mulighed for at begrænse denne beløbsmæssige risiko.

13. Tvistløsning

13.1 Generelt

Det er altid i begge parters interesse at få en hurtig afklaring.

Måtte det ikke være muligt for parterne at finde en fornuftig løsning på tvisten ved dialog og for- handling, anbefales det, at parterne løser tvisten ved Hestevoldgiften (Videncentret for Landbrug, Hest) i stedet for i det almindelige domstolssystem.

I det almindelige domstolssystem er der erfaring for, at en retssag ved byretten kan vare mellem 1-2 år, når der skal afholdes syn og skøn, og hvis sagen ankes til landsretten kan der gå yderligere 1-2 år. Domstolene er derfor af tidsmæssige årsager ikke egnet til en hensigtsmæssig løsning af tvister ved- rørende hestehandler.

Hestevoldgiften har som mål, at en afgørelse skal foreligge inden 6 måneder fra sagen anlæggelse, hvilket medfører en meget hurtigere sagsbehandlingstid end ved domstolene.

Man skal være opmærksom på, at en voldgiftsafgørelse ikke kan ankes, og der kan også være visse udfordringer, hvis den handelsundersøgende dyrlæge skal medinddrages under sagen.

Det bemærkes, at en aftale om voldgift ikke er bindende for en forbrugerkøber, hvorfor forbrugerkø- beren, når tvisten opstår, kan vælge at anlægge sagen ved domstolene, selvom der er aftalt voldgift i købekontrakten.

13.2 Særlige bemærkninger ved salg indenfor EU

En forbrugerkøber kan altid anlægge sag mod sælger i sit eget land, såfremt begge parter er bosid- dende i EU. Derfor vil forbrugerkøberen ikke være bundet af hverken bestemmelsen om, at dansk ret finder anvendelse, eller at sagen skal afgøres ved Hestevoldgiften.

13.3 Særlige bemærkninger ved salg udenfor EU

Det står som udgangspunkt parterne frit for at aftale hvilken lov, der skal regulere kontrakten og hvor en eventuel tvist skal afgøres.

Der kan imidlertid være nationale (forbruger)beskyttelsesregler, som ikke kan fraviges og som bety- der, at forbrugeren ikke vil være bundet af bestemmelsen i pkt. 13.2 i købekontrakten, og som end- videre kan bevirke, at nogle af de aftalte forhold i kontrakten, eksempelvis reklamationsfristens længde, vil blive tilsidesat.

14. DV’s vejledning til købekontrakt af 2014

Hvis den indgåede kontrakt skal fortolkes i overensstemmelse med denne vejledning, sættes kryds i ’ja’.

14.1 Særlige bemærkninger ved salg indenfor og udenfor EU

Afsnit 14 er i Purchase Agreement (EU) og Purchase Agreement (outside the European Union) er- stattet af et afsnit vedrørende fortolkning af købekontrakten.

Bestemmelsen har til formål at begrænse eventuelle nationale særreglers indvirkning på parternes aftale, jf. ovenfor under punkt 13.3

15. Øvrige bemærkninger

Her kan fx oplyses, hvis køber skal overtage den tegnede forsikring på hesten, angivelse af udstyr der følger eller andre forhold, som ikke er reguleret i de ovenfor anførte bestemmelser.