Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet for Forsikring
Den 26. juni 2024 blev i sag nr. 100289:
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx
mod
Nordea Pension, Livsforsikringsselskab A/X Xxxxxxxxxxxx 00
2300 København S
afsagt
k e n d e l s e :
Forsikringstageren har pensionsordning. Hun har i klageskema af 24/8 2023 til nævnet bl.a. anført:
"Jeg er via mit arbejde dækket ifm. tab af erhvervsevne. Og vores oprindelige ordning ved [sel- skab1] bliver i juli 2020 overflyttet af vores erhvervsassurandør til Topdanmark, nu opkøbt af Nor- dea Pension. Har i den forbindelse vedhæftet den begæring, som vores assurandør fra Topdan- mark forudfyldte ifm. flytningen. Han lover os, at vi selvfølgelig ikke vil blive stillet ringere, men at vi vil blive tilgodeset med yderligere dækning i 5 år, fra 62. år til 67. år.
Pointen er, at Topdanmark nu ikke vil erstatte fuld dækning ift. beløbet anført i begæringen, idet min faktiske månedsløn kr. 35.000 ikke svarer overens med det udfyldte i begæringen, kr. 39.800. Men hvorfor han skriver kr. 39.800 tænker jeg har noget at gøre med den sats selskabet indbeta- ler til min ordning hver måned, opgjort ud fra en procentsats, og idet [selskab1] ikke er afhængig af sin månedsløn. Men ved [selskab1] var jeg dækket ind med kr. 222.696 hvor [assurandør] så har anført kr. 227.700 som obligatorisk dækning ved dem i Topdanmark.
Men i deres afgørelse bekræfter de, at de kun vil dække mig med kr. 202.169 set ud fra at min fa- ste månedsløn er på kr. 35.000. Men 1 gang årligt har jeg de seneste 3 år før min uarbejdsdygtig- hed fået en årlig lønregulering/bonus på kr. 200.000 yderligere, hvilket jeg ikke mener skal gå ud- over mig, at der skal en særlig aftale til ved Topdanmark for at den skal i betragtning, når min ordning fra [selskab1] kunne ses ud fra min årsindkomst. Jeg er ligesom den uvidende part i sådan en flytning af en ordning her mellem 2 selskaber, derfor mener jeg også jeg har krav på at blive dækket ind med minimum den sats, som der står i begæringen, selvom deres assurandør [assu- randør] måske ikke har tænkt videre over, at min bonus skulle i betragtning for at nå op på den dækning i mit tilfælde, se beregning for afgørelse. Omvendt mener jeg jo også, at Topdanmark har godkendt den begæring der er underskrevet, når jeg ikke hører andet, og vel i den henseende er
2. 100289
forpligtiget hertil ifm. min uarbejdsdygtighed. Men nu vil de jo selvfølgelig ikke indrømme, at [as- surandør] har udfyldt denne, men et eller andet sted ændrer det jo ikke synspunktet om, at de ik- ke ville stille mig ringere end i [selskab1], og jeg gik jo ud fra at jeg kunne have tillid hertil, da jeg ligesom er den svage part i viden herom.
Hvad vil du konkret opnå hos selskabet?
Vil da helt klart opnå, at de som minimum bør erstatte op til det beløb, de selv har anført i begæ- ringen kr. 227.700 (månedsløn kr. 39.800) selvom det nok er set ud fra en årsindkomst eller hvad ved jeg. Men det kan vel aldrig blive min fejl, at de ikke har sat sig ordentligt ind i den ordning fra [selskab1] og ikke udfylder begæringen korrekt, således min årlige lønregulering/bonus ikke kan medregnes og derved opnå fuld dækning?"
I brev af 27/10 2023 fra selskabet til nævnet hedder det bl.a.:
"Tvisten går på, at klagers pensionsgivende løn og klagers forsikring ved tab af erhvervsevne i for- bindelse med klagers skadesag er blevet reguleret, så lønnen stemmer overens med klagers fakti- ske løn. Da klagers forsikring ved tab af erhvervsevne udgør en procentdel af klagers pensionsgi- vende løn, er klagers forsikring tilsvarende blevet reguleret.
Klager gør gældende, at hun forventer at være dækket på samme måde som i sit tidligere pensi- onsselskab, dvs. ud fra en højere pensionsgivende løn og med en højere forsikring ved tab af er- hvervsevne.
Nordea Pension fastholder, at klagers pensionsgivende løn udgør 35.000 kr. om måneden, og at hendes forsikring ved tab af erhvervsevne udgør 48 % af hendes pensionsgivende løn.
Nordea Pension bemærker, at tvisten ikke omhandler klagers ret til udbetaling ved tab af er- hvervsevne, da Nordea Pension har vurderet, at klager opfylder betingelserne for udbetaling fra sin forsikring ved tab af erhvervsevne samt indbetalingsfritagelse.
Sagsfremstilling
Klager blev pr 1. april 2020 via sin arbejdsgiver omfattet af en firmapensionsordning i Nordea Pension. Firmapensionsordningen er tegnet af en erhvervsassurandør (herefter 'klagers rådgiver') i Topdanmark Forsikring A/S. På daværende tidspunkt var Nordea Pension (tidligere Topdanmark Livsforsikring A/S) koncernforbundet med Topdanmark Forsikring A/S. Fra 1. december 2022 blev Topdanmark Livsforsikring solgt til Nordea og skiftede navn til Nordea Pension.
Klagers rådgiver sørgede såvel for etablering af firmapensionsordningen som for rådgivningen af de omfattede medarbejdere.
Ved etablering af klagers aftale blev der udfyldt en begæring (se klagers bilag 'Begæring vedr. TAE mm Topdanmark'). Af begæringen fremgår bl.a. klagers løn, som er angivet til 39.800 kr. måned- ligt. Af begæringen fremgår ligeledes klagers forsikring ved tab af erhvervsevne, som er angivet til 227.700 kr. (48 %).
På baggrund af begæringen udstedes 'Aftale om pension og forsikring' til klager (se Bilag A). Af denne aftale fremgår bl.a. klagers pensionsgivende løn og klagers forsikring ved tab af erhvervs- evne. Aftalen henviser i øvrigt til reguleringsbetingelserne. Af reguleringsbetingelserne 'Vilkår for
3. 100289
lønregulering' er det beskrevet, at dækninger opgjort som en procentdel af lønnen reguleres i op- eller nedadgående retning, hvis kundens løn ændrer sig. På den måde sikres det, at forholdet mel- lem præmie og løn bevares.
Fra reguleringsbetingelserne (se Bilag B):
'2. Hvordan reguleres forsikringsdækningerne?
A. Er der aftalt et bestemt forhold mellem forsikredes pensionsgivende løn og risikodæknin- gerne (dvs. dækninger ved fx død og nedsat erhvervsevne), reguleres disse risikodækninger, således at det aftalte forhold bevares. Den resterende del af præmien anvendes til forsikrin- gens opsparing.
Hvis stigningen i præmien til risikodækningerne er større end stigningen i den samlede præmie efter lønreguleringen, nedsættes indbetalingen til forsikringens opsparing, så risi- kodækningerne følger den pensionsgivende løn. Om nødvendigt nedsættes også risikodæk- ningerne (og præmien hertil).
B. Er der ikke aftalt et bestemt forhold mellem forsikredes løn og risikodækningerne, reguleres alle forsikringsdækninger, herunder også dækning ved pensionering, således at forholdet mellem disse bevares.
C. Regulering som følge af ændring i lønnen kræver ikke, at der afgives helbredsoplysninger. Dog kan den årlige forhøjelse af risikodækningerne ikke overstige 25 % af sidste års risiko- dækninger uden afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Endvidere skal der afgives tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvis den samlede dækning i Nordea Pension ved tab af erhvervsevne eller ved død overskrider de til enhver tid gældende grænser i Nordea Pensions retningslinjer for store risici.
Falder lønnen, nedsættes risikodækningerne.'
Klager ansøger om udbetaling ved tab af erhvervsevne i september 2021. Som led i ansøgningen indsender klager bl.a. lønsedler. Heraf fremgår, at klager har en løn på 35.000 kr. om måneden. (Bilag C)
Selskabet behandler herefter klagers ansøgning og bevilger klager udbetaling samt ret til indbeta- lingsfritagelse, da selskabet vurderer, at klager har et erhvervsevnetab på mindst 50 %.
I forbindelse med opstart af udbetaling af klagers forsikring ved tab af erhvervsevne bliver klagers aftale saldoafstemt. Det betyder, at det bl.a. undersøges, om der er overensstemmelse med kla- gers faktiske løn og den pensionsgivende løn, som selskabet har registreret.
Idet klagers lønsedler viser, at klagers faktiske løn er 35.000 kr. om måneden, er selskabets regi- strerede pensionsgivende løn på 39.800 kr. for høj. I henhold til reguleringsbetingelserne nedsæt- tes klagers pensionsgivende løn, så den stemmer overens med klagers faktiske løn. Derudover re- guleres bl.a. klagers forsikring ved tab af erhvervsevne, da denne udgør en procentdel af klagers pensionsgivende løn.
Klager påklager, at hendes bonus på 200.000 kr. ikke medregnes som en del af klagers pensionsgi- vende løn. Selskabet forklarer klager, at bonus ikke medregnes som en del af klagers pensionsgi- vende løn. Dette skyldes, at det alene er klagers faste løn, der betales pensionsbidrag af. Hvis kla- gers bonus skulle medtages som en del af klagers pensionsgivende løn, ville dette kræve et særligt aftalegrundlag.
4. 100289
Dette er dog ikke tilfældet for den firmapensionsordning, som klagers arbejdsgiver har indgået med selskabet (se klagers bilag '[klagerens navn]').
Selskabet fastholder således, at klagers pensionsgivende løn er 35.000 kr. om måneden, og at kla- gers forsikring ved tab af erhvervsevne dermed udgør 48 % af klagers pensionsgivende løn.
Anbringender
Klagers ønske er dels at opnå en forsikring ved tab af erhvervsevne på 227.700 kr. som anført i begæringen og dels at være dækket i henhold til en månedsløn på 39.800 kr. som anført i begæ- ringen. Klager gør gældende, at hun var dækket for 222.696 kr. i tidligere pensionsselskab, og at tidligere pensionsselskab i øvrigt ikke havde klagers pensionsgivende løn registreret, da klagers tidligere pensionsselskab – ifølge klagers oplysninger – alene ser på klagers årsindtægt.
Klager forventer derfor, at pensionsordningen i Nordea Pension virker på præcist samme måde. Klagers pensionsordning i tidligere pensionsselskab
Selskabet skal bemærke, at vi ikke har fuldt ud kendskab til, hvordan klagers tidligere pensions-
ordning var sammensat i klagers tidligere pensionsselskab. Selskabet anser det derfor for usand- synligt, at klager/klagers arbejdsgiver er blevet lovet, at firmapensionsordningen i Nordea Pension virker på præcist samme måde som i tidligere pensionsselskab.
En væsentlig forskel er – tilsyneladende – at Nordea Pension har registreret en pensionsgivende løn for hver enkelt medarbejder, hvorimod tidligere pensionsselskab – tilsyneladende – ikke har oplysninger om medarbejderens løn, men alene ser på medarbejderens årsindtægt.
Selskabet skal hertil bemærke, at det forekommer usandsynligt, at en rådgiver ville love, at en ny pensionsordning i et nyt pensionsselskab virker på fuldstændig samme måde som pensionsord- ningen gjorde i tidligere pensionsselskab.
Det fremgår af en mail fra klagers rådgiver, at den nye pensionsordning skal sikre lavere omkost- ninger og ændring af udløb af forsikring ved tab af erhvervsevne fra 62 til 67 år. Intet sted frem- går, at pensionsordningen i Nordea Pension virker på fuldstændig samme måde som pensions- ordningen i tidligere pensionsselskab.
Klagers løn
Klager gør gældende, at det er klagers rådgiver, der har udfyldt begæringen og angivet, at klagers løn udgør 39.800 kr. om måneden. Klager mener derfor, at hun har været i god tro om, at begæ- ringen var udfyldt korrekt.
Selskabet skal hertil bemærke, at klager burde have været klar over, at den angivne løn på 39.800 kr. om måneden ikke var korrekt, idet klager havde en fast månedsløn på 35.000 kr. Klager burde derfor selv have gjort opmærksom på, at hendes løn var på 35.000 kr. om måneden og ikke 39.800 kr. I øvrigt er klager ansat som … i firmaet, og det formodes derfor, at klager … Endvidere havde klager en ledende rolle i forbindelse med oprettelsen af den nye firmapensionsordning. Klager burde derfor relativt nemt kunne opdage, at den angivne løn på begæringen ikke stemte overens med hendes faktiske løn.
5. 100289
Klager gør gældende, at hun blot antog, at der ved angivelsen af en månedsløn på 39.800 kr. var taget højde for, at hun af flere omgange har modtaget en bonus på 200.000 kr.
Selskabet skal hertil bemærke, at en løn og en bonus ikke er det samme. Selv hvis bonussen på
200.000 kr. skulle være indregnet i lønnen, ville det ikke give en gennemsnitlig månedsløn på 39.800 kr., men derimod en gennemsnitlig løn på 51.667 kr.
…
De 39.800 kr. om måneden kan derfor ikke forklares ud fra, at bonussen var medregnet i klagers løn.
Derudover skal bemærkes, at selskabet ikke medregner bonusser og provisioner ved opgørelsen af den pensionsgivende løn. Dette skal i så fald aftales særskilt og kræver derfor et særligt aftale- grundlag. Grunden hertil er, at bonus og provisioner typisk udbetales én gang om året og ikke er pensionsgivende (dvs. der betales ikke pensionsbidrag af disse).
Selskabet mener derfor, at klager ved gennemgangen af begæringen burde have gjort klagers rådgiver opmærksom på, at den angivne løn ikke var korrekt.
Imidlertid gjorde xxxxxx ikke opmærksom herpå og derfor blev klagers aftale om forsikring og pen- sion udstedt i henhold til begæringen.
Selskabet skal desuden gøre opmærksom på, at det ud fra den løbende indbetaling ikke har været muligt at konstatere, at klagers løn ikke udgjorde 39.800 kr. om måneden, men derimod 35.000 kr. Dette skyldes, at klagers aftale blev sat op med en forventet indbetaling på ca. 16.000 kr. om måneden (ca. 40 % af lønnen). Da selskabet løbende har modtaget en månedlig indbetaling på ca.
16.000 kr., har selskabet ikke haft anledning til at antage, at der var uoverensstemmelse mellem lønnen angivet i begæringen og klagers faktiske løn.
Det er således først, da klager i forbindelse med sin skadesag indsender lønsedler, at selskabet bliver bekendt med, at klagers faktiske løn er lavere end den registrerede pensionsgivende løn. Som følge heraf bliver klagers aftale tilrettet, så hun er registreret med en pensionsgivende løn på
35.000 kr. månedligt.
At den pensionsgivende løn skal registreres korrekt, har stor betydning i praksis, da det er sæd- vanligt i firmapensionsordninger, at forsikringer ved tab af erhvervsevne fastsættes som en pro- centdel af den pensionsgivende løn. Dette betyder i praksis, at størrelsen af forsikringen følger den pensionsgivende løn, og at der fx ikke bliver afkrævet helbredsoplysninger ved lønstigninger. Omvendt bliver størrelsen af forsikringerne nedsat, hvis lønnen falder.
For klagers forsikring ved tab af erhvervsevne har størrelsen af klagers pensionsgivende løn der- udover betydning i forhold til udbetalingen. Dette skyldes, at forsikringsbetingelserne nr. 7891-2 (Bilag D) foreskriver, at udbetalingen fra forsikringen inklusive øvrige indtægter maksimalt kan udgøre 92 % af klagers hidtidige indtægt/pensionsgivende løn. Af denne årsag er klagers pensi- onsgivende løn således også relevant i forhold til fastsættelsen af udbetalingen fra klagers forsik- ring ved tab af erhvervsevne.
Selskabet skal på baggrund heraf fastholde, at klagers pensionsgivende løn udgør 35.000 kr. om måneden og at reguleringen er sket i henhold til forsikrings- og reguleringsbetingelserne. I øvrigt
6. 100289
fremgår det af de kommunale akter, at klagers fleksløn for hendes 6 timers fleksjob om ugen er beregnet ud fra en månedsløn på 35.000 kr. (Bilag E)
Klagers forsikring ved tab af erhvervsevne
Klagers forsikring ved tab af erhvervsevne blev oprettet på baggrund af den udfyldte begæring ved indtegningen. Heraf fremgår, at forsikringen skal udgøre 227.700 kr. svarende til 48 % af kla- gers pensionsgivende løn.
Idet forsikringen ikke udgør et fast beløb, men fastsættes ud fra en procentdel af klagers pensi- onsgivende løn, er det afgørende for størrelsen af klagers forsikring, at den udgør 48 % af klagers pensionsgivende løn.
Klager gør gældende, at hun forventede at være dækket på samme måde som i det tidligere pen- sionsselskab. I så fald skulle størrelsen af forsikringen dog være fastsat til 222.696 kr. Selskabet anerkender, at forsikringen tilnærmelsesvist er angivet til samme beløb som klagers forsikring ved tab af erhvervsevne i tidligere pensionsselskab, da forskellen blot er 5.004 kr.
Når selskabet fastholder, at størrelsen af forsikringen er blevet reguleret, skyldes det, at forsikrin- gen udgør en procentdel af klagers pensionsgivende løn. Dette er angivet i begæringen og også i den aftale om forsikring og pension, der er sendt til klager. Det er således den forkerte angivelse af lønnen, der medfører reguleringen af størrelsen af klagers forsikring ved tab af erhvervsevne.
Den nedsatte forsikringsdækning udgør således 48 % af 420.000 kr. = ca. 200.000 kr. årligt.
Ved beregningen af størrelsen af udbetalingen fylder selskabet op til 92 % af klagers pensionsgi- vende løn, dvs. 92 % af 420.000 kr. = 386.400 kr.
Selskabet har hidtil antaget, at klagers fleksløn og flekslønstilskud fra og med 1. september 2022 udgjorde ca. 188.000 kr. årligt og har således ved beregningen af udbetalingen fra klagers forsik- ring ved tab af erhvervsevne fyldt op til 92 % af klagers pensionsgivende løn eller udbetalt den maksimale forsikringsdækning.
I forbindelse med sagen for Ankenævnet har selskabet indhentet yderligere kommunale oplysnin- ger for at få bekræftet, hvordan kommunen har beregnet klagers flekslønstilskud. Dette for at sik- re at selskabets beregning er korrekt – og dermed for at undersøge, om det i praksis gør en forskel for klager, om hendes forsikring ved tab af erhvervsevne er på ca. 200.000 kr. årligt (48 % af kla- gers pensionsgivende årsløn på 420.000 kr.) eller på 226.696 kr./227.700 årligt (svarende til stør- relsen af forsikringen i klagers tidligere pensionsselskab/størrelsen af forsikringen angivet i begæ- ringen).
De kommunale akter har vist, at klagers flekslønstilskud ikke tager højde for det arbejdsgiverbe- talte pensionsbidrag, som fremgår af klagers ansættelseskontakt. Kommunen oplyser således, at klagers arbejdsgiver ikke indbetaler pension.
Det fremgår imidlertid af klagers fleksjobansættelseskontakt, at klagers fleksløn udgør 5.700 kr. månedligt, og at arbejdsgiver indbetaler 16.000 kr. månedligt i pensionsbidrag (uændret), jf. kla- gers bilag '20220915104401288.pdf'.
7. 100289
Sædvanligvis indgår pensionsbidrag som en del af lønnen, når flekslønstilskuddet skal beregnes. Selskabets beregning af klagers forventede flekslønstilskud har således ikke været korrekt, da pensionsbidraget ikke har indgået ved kommunens beregning af fleksløntilskuddet.
Selskabet har på baggrund heraf lavet en ny beregning af udbetalingen fra forsikringen, hvor kla- gers arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag medregnes som 'Øvrig indtægt'. Beregningen viser, at udbetalingen fra forsikringen skal korrigeres til 0 kr., jf. kolonne 'Pr. 1/12-2023' i skemaet neden- for.
*) På baggrund af en indtastningsfejl ved beregningen af klagers fleksløn og flekslønstilskud i 2022 og 2023 er satsen i skemaet lavere end klagers reelle indtægt frem til den 1. december 2023, hvor selskabet i forbindelse med nærværende ankenævnssag laver en ny beregning. Dermed er klagers udbetaling ved tab af erhvervsevne beregnet på et forkert grundlag, og udbetalingen har dermed været højere end den reelt skulle have været. Denne fejl påvirker dog ikke klagers ret til udbetalin- gen tilbage i tid, men er et forhold, som selskabet vil rette op på pr. 1. december 2023.
Ovenstående viser, at det derfor ikke vil få en økonomisk betydning for klager, hvis hendes forsik- ring ved tab af erhvervsevne havde været på 222.696 kr./227.700 kr., da udbetalingen fra forsik- ringen fastsættes i henhold til forsikringsbetingelserne, jf. afsnittet 'Fastsættelse af udbetalingens størrelse'.
Opsummering
Selskabet skal sammenfattende opsummere sagen således:
- Klager har ubestridt en fast månedsløn på 35.000 kr. på indtegningstidspunktet
- Klager har på intet tidspunkt haft en månedsløn på 39.800 kr. som angivet i begæringen
- Klager har i sit ansættelsesforhold flere gange modtaget en bonus på 200.000 kr., som ikke har været pensionsgivende, og som dermed ikke skal medregnes som en del af klagers pensionsgi- vende løn.
- I relation til opgørelse af udbetaling ved tab af erhvervsevne udgør klagers hidtidige løn således
420.000 kr. årligt, og den maksimale udbetaling fra forsikringen, inkl. øvrige indtægter, kan
8. 100289
maksimalt udgøre 386.400 kr. (420.000 kr. fratrukket arbejdsmarkedsbidrag). Satserne regule- res pr. 1. januar.
- Klagers forsikring ved tab af erhvervsevne er på begæringen angivet at skulle udgøre 48 % af hendes løn.
- Selskabet har i forbindelse med klagers skadesag lavet en saldoafstemning for at sikre, at der er overensstemmelse mellem klagers løn og klagers forsikring ved tab af erhvervsevne. Da kla- gers løn er lavere end forudsat, bliver klagers forsikring ved tab af erhvervsevne nedsat, så den udgør 48 % af 35.000 kr. om måneden og ikke 48 % af 39.800 kr. om måneden
- Nedsættelsen af klagers forsikring ved tab af erhvervsevne betyder en ændring fra i dæknings- beløbet fra 227.700 kr. årligt til ca. 200.000 kr. årligt.
- Uagtet om dækningsbeløbet af klagers forsikring ved tab af erhvervsevne er på ca. 200.000 kr. eller 227.700 kr., vil klager – med udgangspunkt i hendes nuværende fleksjob på 6 timer om ugen – få nedsat udbetalingen af forsikringen ved tab af erhvervsevne, jf. beregningerne vist ovenfor.
- Selskabet skal på baggrund af ovenstående fastholde, at klagers pensionsgivende løn skal fast- sættes ud fra hendes faste månedsløn på 35.000 kr. om måneden, og at hendes forsikring ved tab af erhvervsevne udgør 48 % af denne løn."
Klageren har i brev af 24/11 2023 til nævnet bl.a. bemærket:
"Først og fremmest vil jeg/vi påpege, at min arbejdsgiver og jeg på intet tidspunkt har valgt at flyt- te min forsikrings-/pensionsaftale for at stille mig ringere end den tidligere ordning, som vi havde hos [selskab1], hvilket vi også blev lovet af vores assurandør – [assurandør] – fra dengang Top- danmark.
Vi blev derimod lovet, at Topdanmark kunne tilbyde en ordning, der som minimum dækkede os li- ge så godt som den anden, og de yderligere kunne tilbyde os dækning med 5 år længere, altså fra 62 til 67 år. [Assurandør] fik også adgang/samtykke til mine pensionsinfo, således han ikke var i tvivl om, hvorledes min ordning var stykket sammen.
Derfor er det af ret afgørende betydning, at man havde gjort os opmærksom på, at min bonus ik- ke ville indgå i den pensionsgivende løn, når man hos Topdanmark/Nordea Pension kun kigger på den faste månedsløn og ikke den samlede årsindtægt, som [selskab1] gjorde. Dette har jeg også tidligere påpeget og bedt dem om at vurdere, da det ikke stemmer overens med, hvad jeg/vi blev lovet af [assurandør].
[Assurandør] tilbød os, at han kunne udfylde begæringen omkring aftalen, så vi netop var sikre på, at den blev udfyldt korrekt og stemte overens med det aftalte, og således at der blev taget højde for, at dækningen ville svare til minimum det samme som den tidligere ordning. Han forklarede bl.a. også, at grunden til at beløbet i begæringen var højere end min faste månedsløn var begrun- det i, at min bonus også skulle indregnes, således min dækning svarede til omtrent det samme som den tidligere ordning (48 % af kr. 39.800,- x 12 mdr. = kr. 229.248,-). Ud fra dette kan jeg så nu konkludere, at vores daværende assurandør [assurandør] desværre ikke selv har været velvi- dende om, at der skulle foreligge en særlig aftale, hvis sin bonus skal indregnes. Derfor mener jeg at have været i god tro om, at jeg var dækket mindst lige så godt som i min tidligere ordning, da jeg underskrev begæringen. Min arbejdsgiver og jeg spurgte netop ind til, om han ([assurandør]) var kompetent til at tegne sådan en pensionsaftale, da han jo var ansat som erhvervsassurandør, men det kunne vi roligt regne med, var hans udtalelse.
9. 100289
Jeg mener, at Topdanmark/Nordea Pension bør kunne argumentere for de her uoverensstemmel- ser og evt. må inddrage [assurandør], som jeg tidligere har fået oplyst stadig er ansat …
Når vi havde årsmøder omkring vores erhvervsforsikringer i selskabet fik vi en rapport, hvori der var noteret, hvad der var blevet drøftet og aftalt, hvilket jeg tænker også må være procedure ift. den her tegning???
I øvrigt har Topdanmark tidligere revurderet min sag, da jeg klagede over, at min pension på kr.
16.000 pr måned skulle indregnes som øvrige indtægter, men gav mig dengang medhold i, at det- te alligevel ikke var tilfældet. Det er jo ikke penge jeg har at leve for nu og her, og samtidig var det også en forsikring i aftalen, at jeg ved mere end 50 % uarbejdsdygtighed ville være dækket ind med denne.
Inden jeg blev ansat i fleksjob, hvor jeg var delvis sygemeldt og under lægelig udredning fik min arbejdsgiver indbetalingsfritagelse ift. min pension, dvs. Topdanmark indbetalte kr. 16.000,- til min ordning i stedet for arbejdsgiver. Min pension har altid været arbejdsgiverbetalt, og da jeg overgik til at blive ansat i fleksjob lavede min arbejdsgiver og jeg i samarbejde et dokument som tillæg til min ansættelseskontrakt til kommunen (da de krævede det), hvori vi skrev, at min pensi- on fortsætter uændret og 100 % arbejdsgiverbetalt, som den altid har været. Men det er muligvis forkert formuleret, men vores forventning hertil var, at det så stadig gjaldt, at jeg var dækket af den indbetalingsfritagelse, som jeg var forsikret med, således at hvis min arbejdsgiver indbetalte de kr. 16.000,- om måneden, så ville de få refunderet de 16.000,- ifm. indbetalingsfritagelsen lige- som da jeg var sygemeldt, men nu kan jeg så forstå, at Nordea Pension ikke er af samme opfattel- se. Da jeg overgik til fleksjob indbetalte Topdanmark/Nordea Pension de kr. 16.000,- ind på min pension, hvilket jeg mener de skal fortsætte med ift. min forsikring.
Summa summarum er, at jeg mener, at jeg stadig er berettiget til både erstatning ift. tab af er- hvervsevne samt indbetalingsfritagelse.
Jeg synes Topdanmark/Nordea Pension har udvist rigtig dårlig stil hele vejen igennem det her, da det føles som en evig kamp at få sine dækninger udbetalt, og at de gang på gang revurderer og ændrer deres beslutninger.
Et er at man ønsker at 'kapre' os som kunde, men når man så virkelig har brug for at sin aftale skal kunne træde i kraft, så er vilkårene ikke som lovet. Det i sig selv, synes jeg virkelig er katastrofalt, da det jo har en væsentlig og afgørende betydning økonomisk, og man går i god tro og forventer at man er dækket ind, når en fagperson og 'kompetent' assurandør har med det at gøre."
Klageren har den 28/11 2023 til nævnet videre bl.a. bemærket:
"Jeg uploader endnu et dokument til min sag, da jeg mener det har vigtig relevans, idet hverken mine ansættelsesforhold mm har ændret sig siden jeg fik denne afgørelse fra Nordea Pension pr. 15.08.2023, hvor de skriver, at jeg er berettiget til indbetalingsfritagelse samt månedlig udbeta- ling ved tab af erhvervsevne fra 1/9-2023-1/9-2025.
Det tillæg til min ansættelseskontrakt, hvori min arbejdsgiver har skrevet, at min pension fortsæt- ter uændret er set ud fra, at man har taget min forsikring om indbetalingsfritagelse i betragtning, da arbejdsgiver jo tidligere fik dækket udgiften til min pension pga. tab af erhvervsevne. Så derfor
10. 100289
finder både arbejdsgiver og jeg det dybt uretfærdigt behandlet, at man nu fratager mig både ud- betalingen af TAE samt indbetalingsfritagelsen, når der ikke er sket nogen ændringer. Jeg får ikke pension af arbejdsgiver, når de havde sørget for at forsikre mig ift. den her situation. Men måske arbejdsgiver har formuleret sig forkert. Men derfor finder vi det ikke rimeligt, at Nordea Pension så bare ser bort fra min forsikring om både indbetalingsfritagelse og udbetaling af TAE. Håber I forstår min forklaring og hører gerne fra jer om sagen og hvordan jeg er stillet, da det her er til at blive syg af, når man lige pludselig får revet tæppet væk under sig økonomisk set."
Selskabet har i brev af 12/1 2024 til nævnet bl.a. bemærket:
"Klager gør derudover gældende, at klagers rådgiver har begået en fejl ved oprettelse af klagers pensionsordning. Selskabet skal hertil bemærke, at en eventuel ansvarspådragende fejl kan udlø- se et erstatningsansvar, men at det i så fald er klagers rådgiver, der eventuelt kan gøres erstat- ningsansvarlig. Nordea Pension bærer således ikke ansvaret for fejl begået af klagers rådgiver.
Klager nævner, at det har været kutyme, at der blev afholdt årsmøder for gennemgang af firmaets erhvervsforsikringer, og at der i den forbindelse er blevet udarbejdet en rapport med notering af drøftelser og aftaler. Klager mener, at det samme må gøre sig gældende for etableringen af fir- mapensionsordningen. Hertil skal selskabet bemærke, at vi ikke har kendskab til, om der er udar- bejdet en sådan rapport, og at det i så fald ikke er en rapport, som selskabet er i besiddelse af.
Der er fortsat ret til indbetalingsfritagelse
Selskabet skal understrege, at klager fortsat er berettiget til indbetalingsfritagelse fra sin aftale i Nordea Pension. Det er således ikke korrekt, når klager skriver, at Nordea Pension ikke længere yder indbetalingsfritagelse. Ændringen pr. 1. december 2023 er alene, at udbetalingen fra klagers forsikring ved tab af erhvervsevne er nedsat til 0 kr., jf. beregningen i skemaet i sagsfremstillingen.
Klager skriver yderligere, at der indtil hendes fleksjobansættelse blev ydet indbetalingsfritagelse, dvs. at klagers arbejdsgiver ikke skulle indbetale det aftalte pensionsbidrag på 16.000 kr. måned- ligt. Ved fleksjobansættelsen blev der lavet en ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår, at klagers ar- bejdsgiver indbetaler 16.000 kr. i pensionsbidrag til klagers pension (uændret).
Idet selskabet under klagers fleksjobansættelse fortsat yder indbetalingsfritagelse, skal pensions- bidraget på de 16.000 kr. som klager er berettiget til, jf. fleksjobansættelsen, medregnes som 'Øv- rig indtægt', jf. beregningen i skemaet i sagsfremstillingen. Dette skyldes, at de 16.000 kr. i pensi- onsbidrag anses for en indtægt, da de 16.000 kr. i pensionsbidrag er udover indbetalingsfritagel- sen.
I klagers indlæg af 28. november 2023 henviser klager til et bevillingsbrev af 15. august 2023. Kla- ger gør gældende, at hendes ansættelsesforhold ikke har ændret sig, siden hun modtog dette be- villingsbrev, og at hun ikke modtager pension fra hendes arbejdsgiver.
Selskabet skal hertil bemærke, at det i forbindelse med nærværende ankenævnssag er kommet frem, at klagers fleksjobansættelse giver ret til 16.000 kr. månedligt i pensionsbidrag, og at det på baggrund heraf har været nødvendigt at lave en ny beregning af klagers udbetaling. Dette skyldes, at klagers fleksløn og fleksløntilskud fra kommunen har været højere end lagt til grund ved sel- skabets tidligere beregninger. Selskabet skal igen henvises til beregningerne i skemaet i sagsfrem- stillingen.
11. 100289
Klager skriver, at hun ikke modtager pensionsbidrag fra sin arbejdsgiver. Idet klagers ansættelses- kontrakt er helt tydelig om, at klager får 16.000 kr. i pensionsbidrag (uændret), er det selskabets vurdering, at klager er berettiget til 16.000 kr. i pensionsbidrag månedligt, og at dette pensionsbi- drag skal medregnes som 'Øvrig indtægt' ved beregningen af klagers udbetaling fra forsikringen ved tab af erhvervsevne.
Varsling af forsikringsbetingelser
Klager har modtaget et varslingskrav om ændring af forsikringsbetingelserne ved tab af erhvervs- evne.
Ændringen har ikke betydning for klager, jf. sætningen i afsnittet 'Selve tilpasningen':
'Hvis du pr. 1. januar 2024 får udbetaling fra din tab af erhvervsevne-forsikring, træder ovennævn- te første i kraft, når du ikke længere er berettiget til udbetaling.'
Igen skal selskabet gøre opmærksom på, at klager fortsat opfylder betingelserne for udbetaling fra sin forsikring ved tab af erhvervsevne. Udbetalingen udgør dog pt. 0 kr. på baggrund af en bereg- ning af klagers indtægt, men der ydes fortsat indbetalingsfritagelse."
I mail af 16/1 2024 fra klageren til nævnet hedder det bl.a.:
"Jeg vil gerne præcisere, at Topdanmark/Nordea Pension har været velvidende omkring min an- sættelseskontrakt ifm. mit fleksjob siden 15.09.2022, hvor jeg fremsendte denne til sagsbehandler
…, se vedhæftede mail af 15.09.2022. Den 24.10.2022 får jeg så afslag på udbetaling af tab af er- hvervsevne og indbetalingsfritagelse, se vedhæftede dokument.
Den 28.11.2022 får jeg mail fra [sagsbehandler] igen, hvoraf det fremgår, at de har haft min sag oppe til fornyet gennemgang og at jeg alligevel opfylder betingelserne for udbetaling af tab af er- hvervsevne og indbetalingsfritagelse.
Den 13.12.2022 modtager jeg en bevilling gældende for perioden 01.09.2022-01.09.2023, som jeg også vedhæfter sammen med en af mine udbetalingsspecifikationer for perioden 01.09.2022- 31.01.2023, modtaget i min e-boks.
Håber I forstår min frustration ift. alle de revurderinger mm, og det som de påstår, at de først har fået kendskab til min kontrakt ifm. at have hentet dokumenter fra kommune, det passer jo ikke, når jeg selv har fremsendt det pr. 15.09.2022 og samtidig gjort opmærksom på, at min arbejdsgi- ver har påført de kr. 16.000,- i pension som arbejdsgiverbetalt, set ud fra at det var sådan helt til- bage fra før min fleksjob situation, og at den er påført i den tro, at min forsikring for indbetalings- fritagelse har gjort sig gældende helt tilbage fra min sygemelding før tilkendelse af fleksjob."
Hertil har selskabet i brev af 31/1 2024 til nævnet bl.a. anført:
"Klager gør gældende, at selskabet siden den 15. september 2022 har haft kendskab til hendes fleksjobansættelseskontrakt, jf. Bilag F. Det kan deraf udledes, at klager ikke mener, at der er tale om nye oplysninger i den verserende ankenævnssag.
Det fremgår af Bilag E, side 7 (dokumentet med navnet 'Sagsakter del 2'), at der ikke indbetales til pension fra arbejdsgiver, som ellers oplyst på fleksjobkontrakten jf. Bilag F. Disse oplysninger
12. 100289
kommer således først selskabet i hænde den 3. oktober 2023, da vi i forbindelse med den verse- rende ankenævnssag indhenter yderligere kommunale akter.
Af klagers ansættelseskontrakt, jf. klagers bilag …, der både er underskrevet af arbejdsgiver (kla- gers ægtefælle) og klager selv, fremgår det klart og utvetydigt, at klager ud over sin månedsløn modtager 16.000 kr. i pensionsbidrag.
Idet klagers arbejdsgiver ikke har indbetalt beløbet på 16.000 kr. månedligt i pensionsbidrag, og der ikke er sket en ændring i ansættelses- eller aflønningsforholdet, må selskabet antage, at den værdi pensionsbidraget udgør, udbetales til klager på anden vis, hvorfor selskabet i seneste be- regning har påført de 16.000 kr. månedligt under 'øvrige indtægter'.
På baggrund af ovenstående, har den oprindelige beregning af klagers 'øvrige indtægt' under hendes fleksjobansættelse ikke været korrekt, hvilket der er påpeget og redegjort for i tidligere indlæg til Ankenævnet samt illustreret i skemaet i sagsfremstillingen. Selskabet anerkender, at der blev begået en sagsbehandlerfejl i forbindelse med vurderingen af, at klager i sin fleksjobansæt- telse ikke opfyldte betingelserne for et økonomisk erhvervsevnetab, jf. Bilag G. Sagen blev på baggrund heraf og af selskabets egen drift genoptaget, jf. Bilag H.
Det skal således understreges, at klager ubestridt opfylder betingelserne for både et medicinsk og et økonomisk erhvervsevnetab.
Idet klager opfylder betingelserne for et erhvervsevnetab, er hun således berettiget til en udbeta- ling fra forsikringen. Udbetalingen fra forsikringen udgør dog på nuværende tidspunkt 0 kr. på baggrund af oplysningerne om klagers fleksløn, fleksløntilskud og 'øvrige indtægter', dvs. pensi- onsbidraget fra hendes arbejdsgiver.
Som det fremgår af bevillingen sendt til klager den 13. december 2022, jf. Bilag I, tog beregningen af udbetalingen på daværende tidspunkt ikke højde for 'øvrige indtægter' ligesom angivelsen af fleksløntilskud var for lav. Det er således baggrunden for, at der som led i den verserende sag ved Ankenævnet er foretaget en ny beregning af klagers udbetaling fra forsikringen."
Klageren har den 9/2 2024 til nævnet bl.a. bemærket:
"Har lige uploaded udskrift fra min arbejdsgivers pensionsudbetalings konto fra 01.01.2021 og frem til dags dato, således I kan se, at der ikke er indbetalt pension til min ordning siden Topdan- mark afregnede for en periode på 10 mdr. med indbetalingsfritagelse og overtog derefter.
Ydermere har jeg uploaded mine lønsedler fra og med 01.09.2022 og frem til og med 01.01.2024, hvoraf I kan se, at der heller ikke fremgår nogen form for pension. Blev bevilget fleksjob pr. 12.09.2022."
Af brev af 1/3 2024 fra selskabet til nævnet fremgår bl.a.:
"Klagers bemærkninger og bilag ændrer ikke selskabets vurdering af sagen. Selskabet skal således fastholde, at klagers fleksjobansættelse giver klager en ret til et månedligt pensionsbidrag på
16.000 kr. som herefter medregnes som 'Øvrig indtægt' ved beregning af udbetalingen fra klagers
13. 100289
forsikring ved tab af erhvervsevne i selskabet. Pensionsbidraget fremgår ikke af klagers lønsedler, hvilket pensionsbidraget dog heller ikke gjorde før klagers fleksjobansættelse.
Klagers vedhæftede oversigter over bevægelserne på firmaets konto ændrer heller ikke selskabets vurdering af sagen."
Nævnets sekretariat har den 20/3 2024 til selskabet bl.a. anført:
"1) Selskabet har i skemaet på side 7 i brev af 27/10 2023 i højre kolonne oplyst, at klagers 'Fleks- løn og fleksløntilskud' udgør 263.976 kr. (pr. 1/12 2023). Vi skal bede selskabet redegøre nærmere for, hvordan dette beløb er opgjort.
2) Vi skal spørge, om selskabet ved opgørelsen af klagers 'Fleksløn og fleksløntilskud', 'Pensionsbi- drag fra arbejdsgiver 16.000 kr. pr. måned' og 'Samlet 'Øvrig indtægt'' i samme kolonne har iagt- taget forsikringsbetingelsernes punkt 6.3.4.4, hvor det fremgår, at 'Ved opgørelsen af indtægter ved personligt arbejde fratrækker Nordea Pension eventuelt arbejdsmarkedsbidrag af indkom- sten'.
3) Selskabet har i brev af 31/1 2024 anført, at 'Idet klagers arbejdsgiver ikke har indbetalt beløbet på 16.000 kr. månedligt i pensionsbidrag, og der ikke er sket en ændring i ansættelses- eller af- lønningsforholdet, må selskabet antage, at den værdi pensionsbidraget udgør, udbetales til klager på anden vis, hvorfor selskabet i seneste beregning har påført de 16.000 kr. månedligt under 'øv- rige indtægter'.'
- Vi skal spørge, om selskabet har indhentet klagers årsopgørelser for 2022 og 2023 til belysning af dette, og i givet fald bede selskabet fremlægge disse."
I brev af 16/4 2024 fra selskabet hedder det som svar herpå bl.a.:
"[Ad 1]
Beregningen er vedlagt i bilag M. Vi gør opmærksom på, at vi beregner fleksløntilskuddet på samme måde som det offentlige. I vores beregning fratrækker vi arbejdsmarkedsbidrag af klagers fleksløn.
…
[Ad 2]
Det fremgår af den citerede bestemmelse i forsikringsbetingelserne, at vi fratrækker eventuelt ar- bejdsmarkedsbidraget af indkomsten (vores understregning).
Vi har derfor alene fratrukket arbejdsmarkedsbidrag i klagers fleksløn, se beregningen i bilag M.
Vi har ikke fratrukket arbejdsmarkedsbidrag af fleksløntilskuddet, da der er tale om en offentlig ydelse. Der skal derfor ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af fleksløntilskuddet.
Vi har heller ikke fratrukket arbejdsmarkedsbidrag af pensionsbidraget på 16.000 kr. månedligt. Årsagen hertil er, at vi ikke har oplysninger om, at dette beløb udbetales som løn.
…
[Ad 3]
Selskabet skal gøre opmærksom på, at vi spurgte … Kommune, om de i deres beregning af klagers fleksløntilskud tog højde for et pensionsbidrag fra klagers arbejdsgiver. … Kommune oplyste på
14. 100289
baggrund af denne forespørgsel, at der ikke bliver indbetalt pensionsbidrag fra klagers arbejdsgi- ver. … Kommune tager således i deres beregning af fleksløntilskuddet ikke højde herfor, jf. Bilag N.
Selskabet skal derudover oplyse, at vi som led i den løbende opfølgning af klagers skadesag har indhentet årsopgørelser. Årsopgørelsen for 2022 er vedlagt som bilag O. Selskabet er ikke i besid- delse af klagers årsopgørelse for 2023, da denne først har været klar fra 11. marts 2024."
Klageren har den 24/4 2024 til nævnet bl.a. bemærket:
"Uploader mine årsopgørelser fra Skat for hhv. 2020, 2021 og 2023, og Nordea Pension har uplo- aded den for 2022.
Endvidere gør jeg specifikationerne til årsopgørelserne tilgængelige, således jeg kan bekræfte … Kommunes udsagn om, at jeg ikke har fået udbetalt nogen form for pension hverken direkte eller via min fleksjob-løn fra arbejdsgiver ej heller nogen form for 'øvrige indtægter'.
Netop derfor mener jeg ikke, at Nordea Pension kan fratage mig retten til at være berettiget til indbetalingsfritagelse af min pension samt udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne."
Nævnet har fået forelagt bilag fra sagen. Af begæring til firmapension underskrevet af klageren den 31/3 2020 fremgår bl.a.:
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, kvittering, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
…
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, kvittering, Font/skrifttype, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
15. 100289
Af pensionsaftale fremsendt af selskabet til klageren den 12/5 2020 fremgår bl.a.:
"Din forsikring ved tab af erhvervsevne
Din aftale indeholder forsikring ved tab af erhvervsevne
Detaljer om Forsikring ved tab af erhvervsevne
• Hvor stor er udbetalingen fra forsikringen (dækningsbeløbet): Du kan få udbetalt 227.299,00 kr. om året
• Helt dækningsbeløb: Du kan få udbetalt hele dækningsbeløbet, så længe din erhvervsevne er nedsat med mindst 50 %. Se alle forudsætninger for udbetaling i forsikringsbetingelserne.
• Hvordan reguleres dækningsbeløbet: Dækningsbeløbet udgør 48 % af din pensionsgivende løn
• Hvornår kan der komme udbetaling fra forsikringen: Udbetalingen skal starte inden 1. april 2041, dog tidligst efter en karensperiode på 3 måneder. Udbetalingen fortsætter, så længe be- tingelserne for udbetaling er opfyldt, dog længst til 1. april 2041.
• Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører 1. april 2041
• Hvor længe skal der betales for forsikringen: Der betales for forsikringen indtil 1. april 2041
• Forsikringsbetingelser: Forsikringen er omfattet af forsikringsbetingelsesnummer 7891-2
…
Xx har ret til indbetalingsfritagelse
Du har ret til indbetalingsfritagelse, hvis du på grund af en ulykke eller sygdom mister en del af erhvervsevnen.
Indbetalingsfritagelse gælder sådan:
• Fritagelsen gælder ved nedsat erhvervsevne: Du fritages for indbetalingen, hvis din erhvervs- evne nedsættes med mindst 50 %
• Hvor længe er karensperioden: Indbetalingsfritagelsen starter tidligst efter en karensperiode på 3 måneder
• Hvor længe gælder fritagelsen: Indbetalingsfritagelsen gælder, så længe erhvervsevnen er nedsat, og betingelserne er opfyldt, dog længst til 1. april 2041
• Hvornår ophører retten til fritagelsen: Retten til at få indbetalingsfritagelse ophører senest 1. april 2041
• Hvor længe skal der betales for indbetalingsfritagelsen: Der betales for indbetalingsfritagel- sen indtil 1. april 2041
Indbetalingsfritagelsen gælder indbetaling til følgende:
• Livsforsikring - årlig indbetaling på 717,63 kr.
• Forsikring ved tab af erhvervsevne - årlig indbetaling på 3.435,53 kr.
• Forsikring ved visse kritiske sygdomme - årlig indbetaling på 1.820,15 kr.
• Ratepension - årlig indbetaling på 57.199,92 kr.
• Livsvarig pension - årlig indbetaling på 112.621,14 kr.
Indbetaling til din aftale
Vi har noteret følgende om din indbetaling:
• Din arbejdsgiver overfører hver måned hele indbetalingen til os
• Din månedlige pensionsgivende løn er 39.800,00 kr.
• Din arbejdsgiver indbetaler 40,00854271 % af din pensionsgivende løn
…
Fordeling af indbetalingen og regulering af dækningsbeløbet
16. 100289
Af den samlede indbetaling hver måned bliver der brugt 14.649,53 kr. til betaling af din forsikring og pension. Heraf bliver 497,77 kr. fordelt sådan:
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
…
Regulering af indbetalingen
Indbetalingen til din aftale reguleres i forhold til din pensionsgivende løn, så forholdet mellem indbetalingen og din løn bevares.
Regulering, herunder forhøjelser, sker efter de til enhver tid gældende vilkår og på baggrund af Topdanmarks tekniske grundlag. Du finder reguleringsbetingelserne på topdan- xxxx.xx/xxxxxxxxxxx."
I mail af 28/7 2020 fra assurandør til klageren hedder det bl.a.:
"Nu er hensigten med 'øvelsen' at sikre jer de bedste vilkår (eks. Tab af erhvervsevnen bliver æn- dret til udløb 67 år, og færre udgifter til forsikringsdækninger, og samle så mange policer som mu- ligt, for at sikre jer lavest mulig samlet omkostningsstruktur og bedst muligt overblik).
Og ja, der vil være en overgangsfase, ifm. at skal ha' styr på det 'praktiske' – og det må vi blot hjælpe hinanden med – og jeg må selvfølgelig beklage at jeg ikke kan hjælpe mere mht. [selskab1] policerne/policen (Skattefradraget) – men det er 'persondataregler' mm. som giver udfordringer- ne her."
Af brev af 14/9 2022 fra Jobcenter til klageren fremgår bl.a.:
"Afgørelse om din arbejdsevne i fleksjob som … ved …
Du er ansat i fleksjob pr. 12.09.2022.
Vi har besluttet, at din arbejdsevne er på 6 effektive timer om ugen med 6 fremmødte timer om ugen, det vil sige en arbejdseffektivitet på 100% i det givne job.
Det betyder, at din arbejdsgiver skal betale løn for 6 timer om ugen. Herudover får du et fleksløn- tilskud fra kommunen.
Resterhvervsevne
Aktuelt er der ikke en resterhvervsevne, der kan anvendes i fleksjob.
Begrundelse
1. Det vurderes, at du kan fremmøde 6 timer om ugen med 6 effektive timer om ugen, hvilket vil sige en effektivitet på 100 % i det givne job. Du er ansat i et fastholdelsesfleksjob.
17. 100289
2. At der ikke er forskel mellem de fremmødte timer og de effektive timer begrundes med, at de tilbudte arbejdsopgaver i meget høj grad imødekommer dine skånehensyn, samt at du har mu- lighed for at kunne arbejde hjemme."
Selskabet har i mail af 14/9 2022 til klageren bl.a. anført:
"Du bedes sende mig din ansættelseskontrakt. Af denne skal jeg kunne se din timeløn. Om du får pension og hvor meget. Og hvordan et eventuelt pensionsbidrag er fordelt. Derudover skal du op- lyse om du har indtægt fra andre selskaber eller andre steder fra, da dette indgår i beregningen over dit indtægtstab.
Du behøver ikke sende erklæringen ind. Når jeg har fået din ansættelseskontrakt, så laver jeg en beregning og en ny bevillingsperiode."
Klageren har i mail af 15/9 2022 til selskabet bl.a. bemærket:
"… har nu udarbejdet et tillæg til min ansættelseskontrakt, hvoraf ny arbejdstid, månedsløn og pensionsforhold fremgår fra og med 12.09.2022, hvor mit Fleksjob er tilkendt. Har også vedhæftet Jobcentrets arbejdsevnevurdering.
Derudover modtager jeg supplerende fleksydelse fra kommunen, men ved endnu ikke hvor meget det udgør."
Af tillæg til ansættelseskontrakt underskrevet af arbejdsgiver og klageren fremgår bl.a.:
"Tillæg til ansættelseskontrakt ifm aftale om Fleksjob pr. 12.09.2022
Virksomhed: … Medarbejder: [Klageren]
Er der indgået aftale om Fleksjob gældende fra og med mandag den 12.09.2022.
Ny ugentlig arbejdstid: 6 timer Ny månedsløn: kr. 5.700,-
Pension: Fortsætter uændret - Kr. 16.000,- og er 100 % arbejdsgiverbetalt."
Selskabet har i brev af 24/10 2022 til klageren bl.a. anført:
"Afslag på indbetalingsfritagelse og udbetaling fra forsikringen
Topdanmark har modtaget din ansøgning om indbetalingsfritagelse og udbetaling fra forsikringen.
Du opfylder desværre ikke betingelserne for indbetalingsfritagelse og udbetaling fra forsikringen efter 1. oktober 2022.
Vurdering – Økonomisk tab
Det er vurderet, at du ikke har et økonomiske tab på mindst halvdelen. Din løn for 6 timers arbejde udgør 5.700 kr.
18. 100289
Pensionsbidrag udgår 280,70 %, svarende til 16.000 kr. om måneden. Din månedlige indtægt er på 21.700 kr. og 260.400 kr. årligt.
Der er i regnestykket ikke medtaget offentlige ydelser.
Da du før sygemelding havde en indtægt på 390.119 kr. så vurderes det, at du ikke har et økono- misk tab på mindst halvdelen, som er forudsætningen for fortsat indbetalingsfritagelse og udbeta- ling fra forsikringen. Jf. betingelserne punkt 6.2, skal man have et økonomisk erhvervsevnetab på mindst halvdelen."
I mail af 28/11 2022 fra selskabet til klageren hedder det bl.a.:
"Ved en fornyet gennemgang af sagen har vi vurderet, at du opfylder betingelserne for at have et erhvervsevnetab på mere end halvdelen. Vi er ved at se på beregningen af udbetalingen fra din forsikring, og du vil høre fra mig vedrørende dette så hurtigt som muligt."
Af selskabets brev af 13/12 2022 fremgår bl.a.:
"Udbetaling ved tab af erhvervsevne og indbetalingsfritagelse
Tak for dine oplysninger, som vi nu har vurderet. Det fremgår af oplysningerne, at du er i fleksjob.
Ud fra oplysningerne, har vi vurderet, at du opfylder betingelserne for:
• Indbetalingsfritagelse
• Månedlig udbetaling ved tab af erhvervsevne
Bevillingen gælder for perioden 1. september 2022 til 1. september 2023.
Månedlig udbetaling
Den samlede årlige udbetaling på 202.169,10 kr., som du får udbetalt i månedlige rater i bevil- lingsperioden, kommer fra din Forsikring ved tab af erhvervsevne. Udbetalingen sker forud hver måned sidste hverdag i måneden til din Nemkonto. Udbetalingen er skattepligtig."
…
Sådan har vi beregnet din månedlige udbetaling
Her kan du se, hvordan vi har beregnet, hvor meget du skal have udbetalt fra din forsikring, mens du er i fleksjob.
Du har en Forsikring ved tab af erhvervsevne på 202.169,10 kr. Din samlede indkomst kan maksi- malt udgøre 92 % af din pensionsgivende løn, som vi har noteret til at være på 420.000 kr. årligt.
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
19. 100289
* = Øvrige indtægter: Ved øvrige indtægter forstås blandt andet:
• Løbende udbetalinger fra andre forsikringer ved tab af erhvervsevne
• Indtægt ved personligt arbejde
• Private arbejdsløshedsforsikringer"
I brev af 15/8 2023 fra selskabet til klageren hedder det bl.a.:
"Udbetaling ved tab af erhvervsevne og indbetalingsfritagelse fortsætter
Tak for dine oplysninger, som vi nu har vurderet. Det fremgår af oplysningerne, at du er i fleksjob.
Ud fra oplysningerne, har vi vurderet, at du stadig opfylder betingelserne for:
• Indbetalingsfritagelse
• Månedlig udbetaling ved tab af erhvervsevne
Bevillingen er derfor forlænget og gælder for perioden 1. september 2023 til 1. september 2025.
Hvad sker der, hvis du ikke bliver rask?
Vi kontakter dig, kort før din bevillingsperiode slutter, for at følge op på din helbredstilstand i for- hold til, om du opfylder betingelserne for udbetaling ved tab af erhvervsevne og indbetalingsfrita- gelse efter 1. september 2025.
Husk at informere os
Du har pligt til straks at informere os, hvis dit helbred ændrer sig, eller hvis du modtager en anden ydelse fra kommunen, end den du modtager i dag. Ofte medfører en ændring, at vi skal genbe- regne udbetalingen fra din forsikring og indhente ekstra oplysninger.
Vi skal også høre fra dig, hvis:
• Du starter i praktik
• Du modtager udbetaling fra andre forsikringer ved tab af erhvervsevne
• Du modtager udbetaling fra private arbejdsløshedsforsikringer
• Du bliver raskmeldt helt eller delvist
• Der sker ændringer i dit fleksjob
• Du ansættes i et andet fleksjob
• Du overgår til fleksydelse
• Du overgår til ledighedsydelse
• Du overgår til jobafklaringsforløb
• Du overgår til sygedagpenge
• Du overgår til ressourceforløb"
Kommunen har i brev af 2/10 2023 til selskabet bl.a. anført:
"Hermed fremsendes sagsakter vedr. [klageren]. Der medsendes udbetalingsmeddelelser fra sep- tember 2022 og frem til d.d. Oplysninger fra Vitas, hvor arbejdsgiver har angivet lønloftet.
Det kan oplyses at der ifg. indberetning til SKAT ikke indbetales til pension fra arbejdsgiver og der- for er pensionen heller ikke med i beregningen af fleksløntilskuddet."
20. 100289
Af selskabets brev af 29/12 2023 til klageren fremgår bl.a.:
"Vi tilpasser betingelserne for din tab af erhvervsevne-forsikring
Vi skriver til dig, fordi vi pr. 1. januar 2024 tilpasser betingelserne for din tab af erhvervsevne- forsikring, som sikrer dig økonomisk hjælp, hvis du midlertidigt eller varigt mister din erhvervsev- ne.
Tilpasningen får kun betydning for dig, hvis du, efter den 1. januar 2024 bliver længerevarende sygemeldt, opfylder betingelserne for udbetaling og ikke længere får løn fra din arbejdsgiver.
Derfor tilpasser vi forsikringsbetingelserne
I dag kan du i visse situationer få en højere indkomst ved udbetaling fra din forsikring, end når du er i arbejde og modtager din pensionsgivende løn. Det er ikke hensigten med forsikringen, og det er derfor vi tilpasser betingelserne.
Selve tilpasningen
I betingelserne for din tab af erhvervsevne-forsikring punkt 6.3.2 vil definitionen af din hidtidige løn, fremover være din pensionsgivende løn fratrukket eventuel egen medarbejderindbetaling og arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis du pr. 1. januar 2024 får udbetaling fra din tab af erhvervsevne-forsikring, træder ovennævn- te først i kraft, når du ikke længere er berettiget til udbetaling."
Selskabets vilkår for lønregulering af januar 2023 indeholder følgende bestemmelser:
"1. Hvordan reguleres præmien?
Præmien udgør en fast procentdel af forsikredes pensionsgivende løn. Det betyder, at når den pensionsgivende løn ændres, så ændres præmiens størrelse også, så forholdet mellem præmie og løn bevares. Falder lønnen, bliver præmien nedsat.
Den årlige regulering kræver ikke, at der afgives helbredsoplysninger. Dog kan den samlede årlige præmiestigning ikke overstige 25 % af sidste års præmie uden afgivelse af tilfredsstillende hel- bredsoplysninger.
Endvidere skal der afgives tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvis den samlede dækning i Nor- dea Pension ved tab af erhvervsevne eller ved død overskrider de til enhver tid gældende grænser i Nordea Pensions retningslinjer for store risici.
Indeholder pensionsordningen forsikringsdækninger, reguleres disse dækninger altid først jf. punkt 2. En evt. resterende del af præmien anvendes til opsparing som beskrevet nedenfor:
…
2. Hvordan reguleres forsikringsdækningerne?
A. Er der aftalt et bestemt forhold mellem forsikredes pensionsgivende løn og risikodækningerne (dvs. dækninger ved fx død og nedsat erhvervsevne), reguleres disse risikodækninger, således at det aftalte forhold bevares. Den resterende del af præmien anvendes til forsikringens opsparing.
Hvis stigningen i præmien til risikodækningerne er større end stigningen i den samlede præmie ef- ter lønreguleringen, nedsættes indbetalingen til forsikringens opsparing, så risikodækningerne
21. 100289
følger den pensionsgivende løn. Om nødvendigt nedsættes også risikodækningerne (og præmien hertil).
B. Er der ikke aftalt et bestemt forhold mellem forsikredes løn og risikodækningerne, reguleres al- le forsikringsdækninger, herunder også dækning ved pensionering, således at forholdet mellem disse bevares.
C. Regulering som følge af ændring i lønnen kræver ikke, at der afgives helbredsoplysninger. Dog kan den årlige forhøjelse af risikodækningerne ikke overstige 25 % af sidste års risikodækninger uden afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Endvidere skal der afgives tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvis den samlede dækning i Nor- dea Pension ved tab af erhvervsevne eller ved død overskrider de til enhver tid gældende grænser i Nordea Pensions retningslinjer for store risici. Falder lønnen, nedsættes risikodækningerne."
Forsikringsbetingelser 7891-2 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"6.2 – Fastsættelse af erhvervsevnetabet
6.2.1. Fastsættelsen af graden af erhvervsevnetabet sker på grundlag af en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet (medicinsk erhvervsevnetab), samt oplysninger om, hvad du er i stand til at tjene ved egen arbejdsindsats, når erhvervsevnetabet tages i betragtning (økonomisk erhvervsev- netab).
Såvel det medicinske som det økonomiske erhvervsevnetab skal opfylde betingelserne for at der kan ske udbetaling. Ved en lægelig vurdering forstås, at der foretages en lægefaglig vurdering af i hvilken udstrækning du med dine funktionsindskrænkninger er eller burde være i stand til at vare- tage et erhverv.
6.2.2 - Midlertidigt erhvervsevnetab
Ved midlertidigt erhvervsevnetab forstås, at du er ude af stand til at passe dit nuværende arbejde helt eller delvist. Erhvervsevnetab foreligger, når din medicinske erhvervsevne inden for dit nuvæ- rende arbejde er nedsat med mere end halvdelen respektive 2/3 på grund af sygdom eller ulykke, og du ikke længere tjener eller skønnes i stand til ved egen arbejdsindsats at kunne tjene mere end halvdelen respektive en tredjedel af, hvad du kunne i dit nuværende arbejde.
Når Nordea Pension har foretaget en vurdering af, om du har et generelt erhvervsevnetab, ophø- rer din ret til udbetaling ved midlertidigt erhvervsevnetab.
Denne vurdering sker som regel senest 18 måneder efter den 1. sygedag. Vurderingen kan dog fo- retages på et hvilket som helst tidspunkt, når din medicinske erhvervsevnetab har stabiliseret sig, og når Nordea Pension anser det for sandsynligt, at du ikke uden yderligere væsentlig, relevant lægelig behandling kan vende tilbage til dit nuværende arbejde.
Nordea Pension kan dog for et begrænset tidsrum en eller flere gange udskyde vurderingen af det generelle erhvervsevnetab. Så længe udskydelsen varer, fortsætter udbetalingen og indbetalings- fritagelsen efter reglerne om midlertidigt erhvervsevnetab.
6.2.3 - Generelt erhvervsevnetab
22. 100289
Fortsætter du med at være sygemeldt, og har din tilstand stabiliseret sig, jf. punkt 6.2.2, foretages en vurdering af, om erhvervsevnen generelt er nedsat med halvdelen respektive 2/3.
Generelt erhvervsevnetab i dækningsberettiget grad foreligger, når din medicinske og økonomi- ske erhvervsevne er nedsat med mere end halvdelen respektive 2/3 på grund af sygdom eller ulykke.
Bedømmelsen sker under hensyntagen til din nuværende tilstand.
Erhvervsmulighederne skal bedømmes inden for alle fag. Det er således den generelle erhvervs- evne og ikke erhvervsevnen i dit erhverv, der skal være nedsat.
I forhold til det økonomiske erhvervsevnetab skønner Nordea Pension, hvor meget du kan tjene. I denne vurdering indgår din tilstand, erhvervserfaring og uddannelse. Derefter sammenligner Nor- dea Pension den skønnede indtægt med det, fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende ud- dannelse, alder og erhvervserfaring tjener i samme del af landet.
Når Nordea Pension skønner, hvor meget du kan tjene, vurderer Nordea Pension ikke situationen på arbejdsmarkedet, og om du vil blive i stand til at få et job med din uddannelse.
Ved vurderingen af dit generelle erhvervsevnetab foretages endvidere et skøn over, om du må anses for egnet til omskoling, herunder via uddannelse, optræning eller løntilskud. Hvis du anses for egnet til omskoling stopper udbetalingen. Der udbetales altså ikke i selve omskolingsperioden.
6.3 – Fastsættelse af udbetalingens størrelse
De følgende afsnit vedrører alene beregningen af udbetalingens størrelse og ikke vurderingen af erhvervsevnetabet.
6.3.1. Hvis du opfylder betingelserne for udbetaling ved midlertidigt eller generelt erhvervsevne- tab, fastsættes udbetalingens størrelse således:
6.3.1.1 Udbetalingens størrelse som du er berettiget til, kan sammen med Øvrige Indtægter (se punkt 6.3.4), maksimalt udgøre op til Hidtidig Indtægt (se punkt 6.3.2).
6.3.1.2 Hvis du får udbetalt Øvrige Indtægter, vil udbetalingen udgøre forskellen mellem Hidtidig Indtægt og Øvrige Indtægter. Du kan dog aldrig få mere udbetalt end dækningens størrelse.
<.. image(Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
6.3.1.3 Hvis du, ved karensperiodens start eller senere, oppebærer samme indtægt som før ka- rensperiodens start, sker der ingen udbetaling ved tab af erhvervsevne. Altså hvis Øvrige Indtæg- ter er lig eller større end Hidtidig Indtægt. Der vil fortsat være ret til indbetalingsfritagelse.
23. 100289
6.3.2 - Hidtidig Indtægt
Hidtidig Indtægt er din pensionsgivende løn, jf. punkt 6.3.3, opgjort ved karensperiodens start og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Hidtidig Indtægt opgøres før skat.
Ved fastsættelse af Hidtidig Indtægt er det muligt at anvende et gennemsnit af op til de seneste 3 års pensionsgivende løn, hvis dette, efter Nordea Pensions vurdering, giver et mere retvisende bil- lede af den reelle indtjeningsevne forud for karensperiodens start. Det kan fx være tilfældet, hvis din indtægt umiddelbart før karensperioden har været uforholdsmæssig høj som følge af udbeta- ling af bonus eller provision eller hvor du har haft svingende arbejdstider og deraf følgende varia- bel indtægt.
6.3.3 - Pensionsgivende løn
6.3.3.1. Den pensionsgivende løn er alene den løn, som Nordea Pension modtager pensionsindbe- taling af. Indtægter, der ikke beregnes pensionsindbetaling af, indgår ikke. Det gælder for eksem- pel arbejdsgiverbetalt pensionsindbetaling, renteindtægter, udbetalinger fra private pensioner, aktieudbytter m.v.
6.3.3.2. Hvis Nordea Pension ikke har registreret en pensionsgivende løn, beregnes den pensions- givende løn ud fra oplysninger om din indtægt fra det erhverv, som pensionsaftalen i Nordea Pen- sion knytter sig til. Indtægten kan fastsættes bl.a. på baggrund af din lønseddel.
6.3.3.3. Har du ikke haft indtjening ved personligt arbejde ved karensperiodens start, fastsætter Nordea Pension den pensionsgivende løn som den skønnede indtjening, som fuldt arbejdsdygtige personer med en tilsvarende uddannelse og alder har i samme del af landet, som du bor.
6.3.3.4. For indehavere af personligt ejet virksomhed, I/S, P/S eller K/S beregnes den pensionsgi- vende løn på basis af virksomhedens overskud før skattemæssige renter og skattemæssige af- skrivninger, men med fradrag af erhvervsmæssige renter og driftsmæssige afskrivninger. Som ud- gangspunkt fastsættes årslønnen på basis af gennemsnittet af de seneste 3 års regnskaber eller efter et skøn, hvis dette ikke giver et retvisende billede.
6.3.4 - Øvrige Indtægter
Indtægt efter erhvervsevnen er nedsat benævnes samlet som 'Øvrige Indtægter'.
6.3.4.1. Ved beregning af Øvrige Indtægter medregnes:
• indtægter ved personligt arbejde, uanset om indtægten stammer fra støttet beskæftigelse som fx fleksjob
• indtægt fra selvstændig virksomhed (uanset virksomhedsform), der i væsentlig grad skyldes din egen arbejdsindsats
• løbende udbetaling fra andre tab af erhvervsevneforsikringer og privattegnede arbejdsløsheds- forsikringer
• direkte og indirekte ydelser, tilskud, støtteordninger og lignende samt pensioner fra det of- fentlige i Danmark eller eventuelt andre lande, som du er eller kan være berettiget til som føl- ge af sygdom eller ulykke. Det kan eksempelvis være sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksløn- tilskud, førtidspension mv. Endvidere medregnes fleksydelse og efterløn 6.3.4.2. Hvis du har indtægter fra bibeskæftigelse, medregner Nordea Pension alene indtægter ved bibeskæftigel- sen, hvis du forøger indtægt fra bibeskæftigelse efter karensperiodens start.
24. 100289
6.3.4.3. Øvrige Indtægter opgøres før skat.
6.3.4.4. Ved opgørelsen af indtægter ved personligt arbejde fratrækker Nordea Pension eventuelt arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten."
Nævnet udtaler:
Klageren blev i 2020 omfattet af en pensionsordning i selskabet, idet klagerens arbejdsgiver skiftede firmapensionsudbyder. Klageren var da fuldtidsansat. Den 12/9 2022 startede klageren i et fleksjob 6 timer om ugen hos samme arbejdsgiver.
Forsikringen giver ret til udbetalinger og indbetalingsfritagelse ved et erhvervsevnetab på mindst 50 %. Udbetalingerne fastsættes efter et fyld op-princip som forskellen mellem forsikre- des hidtidige pensionsgivende løn og forsikredes nuværende (øvrige) indtægt – dog højst den valgte erhvervsevnetabsdækning. Der regnes eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
Selskabet har bevilget udbetalinger og indbetalingsfritagelse fra 1/9 2022. Selskabet har taget udgangspunkt i en erhvervsevnetabsdækning på 48 % af en pensionsgivende månedsløn på
35.000 kr., hvilket svarer til en årlig dækning på 201.600 kr. Selskabet har indeksreguleret belø- bet. I 2022 udgjorde klagerens udbetalinger 198.920 kr. årligt. Fra 1/1 2023 til 30/11 2023 ud- gjorde udbetalingerne 219.956 kr. årligt – svarende til maksimumsdækning.
Selskabet har – mens sagen har verseret ved nævnet – meddelt, at udbetalingerne fra 1/12 2023 skal fastsættes til 0 kr. Selskabet har anført, at det fremgår af nye oplysninger, at klageren i sit fleksjob har ret til pensionsbidrag fra arbejdsgiver på 16.000 kr. om måneden ud over ind- betalingsfritagelsen, som klageren får fra selskabet. Desuden har selskabet opgjort klagerens fleksløntilskud til et for lavt beløb, hvilket selskabet vil rette fremadrettet. Dermed overstiger klagerens nuværende indtægt hendes hidtidige pensionsgivende løn fra 1/12 2023.
Klageren har anført, at erhvervsevnetabsdækningen udgør 227.700 kr. (svarende til en måneds- løn på 39.800 kr.), idet det er dette beløb, som selskabets erhvervsassurandør har skrevet i be-
25. 100289
gæringen af 31/3 2020, og selskabet har angivet i pensionsaftalen fra 12/5 2020. Klageren er blevet lovet af assurandøren, at hun efter leverandørskiftet ikke ville være dårligere stillet end i sit tidligere pensionsselskab, hvor dækningen var 222.696 kr. om året. Klageren har de seneste 3 år før sin uarbejdsdygtighed modtaget en årlig bonus på 200.000 kr., hvilket assurandøren har kunnet tage i betragtning ved fastsættelsen af forsikringsdækningen. Klageren har i god tro skrevet under på en aftale om, at forsikringsdækningen udgjorde 227.700 kr.
Klageren har anført, at selskabet ikke er berettiget til at standse udbetalingerne pr. 1/12 2023. Det er ikke korrekt, at hun får pensionsindbetalinger på 16.000 kr. fra arbejdsgiver. Disse frem- går ikke af skatteoplysningerne, og kommunen har ved beregningen af fleksløntilskuddet lagt til grund, at klageren ikke modtager pension fra arbejdsgiver. Klageren har anført, at "Inden jeg blev ansat i fleksjob, hvor jeg var delvis sygemeldt og under lægelig udredning fik min arbejds- giver indbetalingsfritagelse ift. min pension, dvs. Topdanmark indbetalte kr. 16.000,- til min ordning i stedet for arbejdsgiver. Min pension har altid været arbejdsgiverbetalt, og da jeg overgik til at blive ansat i fleksjob lavede min arbejdsgiver og jeg i samarbejde et dokument som tillæg til min ansættelseskontrakt til kommunen (da de krævede det), hvori vi skrev, at min pension fortsætter uændret og 100 % arbejdsgiverbetalt, som den altid har været. Men det er muligvis forkert formuleret, men vores forventning hertil var, at det så stadig gjaldt, at jeg var dækket af den indbetalingsfritagelse, som jeg var forsikret med, således at hvis min arbejdsgi- ver indbetalte de kr. 16.000,- om måneden, så ville de få refunderet de 16.000,- ifm. indbeta- lingsfritagelsen ligesom da jeg var sygemeldt, men nu kan jeg så forstå, at Nordea Pension ikke er af samme opfattelse. Da jeg overgik til fleksjob indbetalte Topdanmark/Nordea Pension de kr. 16.000,- ind på min pension, hvilket jeg mener de skal fortsætte med ift. min forsikring."
Selskabet har anført, at klagerens erhvervsevnetabsforsikring er fastlagt til 48 % af klagerens løn. Det fremgår af aftalegrundlaget – hvilket er sædvanligt i firmapensionsaftaler – at er- hvervsevnetabsdækningen fastsættes som en procentdel af den pensionsgivende løn. Klage- rens hidtidige løn har ifølge lønsedler været 35.000 kr. om måneden og på intet tidspunkt 39.800 kr. Selskabet har derfor reguleret dækningen, så den stemmer overens med klagerens faktiske løn. Det kræver en særlig aftale, hvis der skal tages hensyn til bonus ved fastsættelse af
26. 100289
den pensionsgivende løn, idet der ikke indbetales pensionsbidrag af bonus. Klageren burde ha- ve gjort opmærksom på, at hendes løn var 35.000 kr. – og ikke 39.800 kr. som oplyst i begærin- gen. Selskabet har ikke haft mulighed for at opdage fejlen tidligere, da klagerens ordning blev sat op med en forventet pensionsindbetaling på ca. 40 % af en månedsløn på 39.800 kr., hvilket modsvarer, at selskabet løbende har modtaget pensionsindbetalinger på ca. 16.000 kr. Selska- bet har anført, at det er usandsynligt, at en rådgiver vil love, at en ny pensionsordning i et nyt selskab virker på helt samme måde som en tidligere ordning. Den nye ordning skulle sikre lave- re omkostninger og en ændring af udløbet af forsikringen fra 62 år til 67 år.
Selskabet har anført, at det fremgår udtrykkeligt af klagerens fleksjobansættelseskontrakt af 12/9 2022, at arbejdsgiver uændret indbetaler 16.000 kr. månedligt i pensionsbidrag. Klageren er derfor berettiget til dette pensionsbidrag, der skal medregnes som "øvrig indtægt" for klage- ren. Eftersom arbejdsgiver ikke har indbetalt beløbet på 16.000 kr. til selskabet, må selskabet antage, at den værdi, som pensionsbidraget udgør, udbetales til klageren på anden vis. Pensi- onsbidraget fremgår ikke af klagerens lønsedler, men det gjorde det heller ikke før klagerens fleksjobansættelse. Selskabet har ikke fratrukket arbejdsmarkedsbidrag fra beløbet på 16.000 kr. ved opgørelsen af klagerens udbetalinger, idet selskabet ikke ved, om beløbet udbetales som løn.
Det fremgår af begæring til firmapension, at "Månedlig løn 39800 kr. … Forsikringsdækninger … Tab af erhvervsevne … Obligatorisk dækning i %/kr. … 222700 (48 %)."
Det fremgår af pensionsaftale af 12/5 2020, at "• Hvor stor er udbetalingen fra forsikringen (dækningsbeløbet): Du kan få udbetalt 227.299,00 kr. om året … • Hvordan reguleres dæk- ningsbeløbet: Dækningsbeløbet udgør 48 % af din pensionsgivende løn … • Din månedlige pen- sionsgivende løn er 39.800,00 kr. • Din arbejdsgiver indbetaler 40,00854271 % af din pensions- givende løn".
27. 100289
Det fremgår af tillæg til ansættelseskontrakt ifm. aftale om fleksjob af 12/9 2022, at "Ny ugent- lig arbejdstid: 6 timer. Ny månedsløn: kr. 5.700,-. Pension: Fortsætter uændret – Kr. 16.000,- og er 100 % arbejdsgiverbetalt."
Det fremgår af brev af 2/10 2023 fra kommunen, at "Det kan oplyses at der ifg. indberetning til SKAT ikke indbetales til pension fra arbejdsgiver og derfor er pensionen heller ikke med i be- regningen af fleksløntilskuddet."
Erhvervsevnetabsdækningens størrelse
Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at selskabet har fastsat klagerens er- hvervsevnetabsdækning til 48 % af en månedsløn på 35.000 kr. før indeksregulering.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det følger af pensionsaftalen af 12/5 2020, at "Dæk- ningsbeløbet udgør 48 % af din pensionsgivende løn". Af vilkårene for lønregulering punkt 2A fremgår det, at "Er der aftalt et bestemt forhold mellem forsikredes pensionsgivende løn og risikodækningerne (dvs. dækninger ved fx død og nedsat erhvervsevne), reguleres disse risiko- dækninger, således at det aftalte forhold bevares." Nævnet må lægge til grund, at det er aftalt mellem selskabet og klageren, at klagerens erhvervsevnetabsdækning udgør 48 % af den til enhver tid gældende pensionsgivende løn.
Nævnet har videre lagt vægt på, at klagerens pensionsgivende månedsløn udgjorde 35.000 kr. både på aftaletidspunktet i foråret 2020 og umiddelbart før hendes fleksjobansættelse den 12/9 2022, idet dette fremgår af lønsedler. Bonus er ikke pensionsgivende og kan ikke medreg- nes i den pensionsgivende løn, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 6.3.3.1. Nævnet bemærker, at klageren burde have sikret sig, at der i begæringen til firmapension fremgik korrekte lønoplys- ninger, før hun skrev under. De forkerte lønoplysninger er årsag til, at der fremgår en beløbs- mæssig forkert erhvervsevnetabsdækning (227.700 kr. henholdsvis 227.299,00 kr.) i begærin- gen og i pensionsaftalen.
28. 100289
Nævnet bemærker, at klageren ikke har bevist, at selskabet har givet klageren mangelfuld in- formation, der kan føre til, at klageren på erstatningsretligt grundlag har ret til en større er- hvervsevnetabsdækning, end der følger af firmapensionsaftalen sammenholdt med klagerens faktiske lønforhold.
Nævnet lægger til grund, at selskabet har tilbageført eller vil tilbageføre den del af præmien for erhvervsevnetabsforsikringen, som selskabet har trukket fra klagerens pensionsindbetalinger, og som kan henføres til, at klagerens løn oprindeligt var angivet til 39.800 kr., men er korrigeret til at være 35.000 kr.
Udbetalinger fra 1/12 2023
Nævnet finder, at selskabet ved opgørelsen af klagerens udbetalinger ikke er berettiget til at lægge til grund, at klageren modtager pensionsindbetalinger på 16.000 kr. pr. måned fra sin arbejdsgiver. Nævnet finder, at selskabet skal genberegne klagerens udbetalinger fra 1/12 2023.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren ved fremlæggelse af skatteoplysninger har godtgjort, at hun ikke har modtaget pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver – eller lønudbetaling i stedet herfor – siden hun startede i fleksjob den 12/9 2022. Kommunen har ved beregningen af klagerens fleksløntilskud lagt til grund, at klageren ikke modtager pensionsbidrag fra arbejds- giveren.
Nævnet har også lagt vægt på klagerens redegørelse for, at det ikke har været hensigten med klagerens og arbejdsgiverens tillæg til ansættelseskontrakt af 12/9 2022 at statuere, at klageren ved siden af en fleksløn på 5.700 kr. om måneden har ret til pensionsbidrag på 16.000 kr. fra arbejdsgiver. Hensigten med formuleringen i ansættelseskontrakten har antageligt været at sørge for, at klageren bevarer sin ret til indbetalingssikring på 16.000 kr. om måneden fra sel- skabet for dækningsberettigende erhvervsevnetab.
Det, som selskabet i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.
29. 100289
Som følge heraf
b e s t e m m e s :
Selskabet, Nordea Pension, Livsforsikringsselskab A/S, skal anerkende, at selskabet ikke er be- rettiget til – ved opgørelsen af klagerens udbetalinger fra 1/12 2023 – at lægge til grund, at kla- geren modtager pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver på 16.000 kr. om måneden. Selska- bet skal genberegne klagerens udbetalinger fra 1/12 2023. Efterudbetalinger til klageren for- rentes efter forsikringsaftalelovens § 24.
<.. image(Et billede, der indeholder håndskrift, skitse, kalligrafi, Børnekunst Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
Klageren får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.
Xxxx-Xxxxxx Xxxxxx Xxxx