Kandestøberen

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Endnu et forsømt forår i vente ...

Marts 2002, 11. Årgang, nr. 6

Marts 2002, 11. Årgang, nr. 6

… nu med nye eksamensvilkår, som gør dispensation mulig, hvis din printer bry- der sammen

April 2005, 14. Årgang, nr. 7

Indholdsfortegnelse

Leder: Guds vikar på jord er død 3

Formand m/k 4

Det sted for dig!?! 6

Fra tutor til Studenterrådsformand 8

En trivial fredagsbar 10

Praktik hos CNN International 11

Statskundskab - et endnu bedre studium 14

- og tre skridt tilbage - vores uddannelse mangler perspektiv 16

Fredagsbar(tor)tour - et forskningsprojekt af Kandestøberen 18

Fra magtens rugekasse 22

Heidelberg: ”Die Stadt des Dressing” Teil 2 24

Krydsfelt Århus 05 26

Humor mod AIDS 28

En moderne og - engang - fartglad jurist 30

Ny dispensationsmulighed ved PC-eksamen 32

På Bagsmækken 33

Om at skrive speciale for en virksomhed 34

Verden set rødt og sort 36

IFSK - institutets hold 38

Århus seminar 2005 39

PB klumme 40

PF klumme 41

Information v. Xxxxxx Xxxxxxxx 42

Redaktionelt 46

Kalenderen 48

Guds vikar på jord er død

Af Xxxxx X. Xxxxxxxx

Så døde pave Xxxxxxxx Xxxx XX – en mand der ifølge medierne skulle havde besiddet end og store mængder af karisma – ikke noget jeg har noteret mig i min beskedne levetid, men jeg kan på den anden side heller ikke afvise, at det forholdt sig sådan, idet mit forhold til den nu afdøde pave til fornyligt var begrænset til et klip, hvor han tabte sin kalot i begejstring for dansk jord under fødderne i 1989. Så man kan sige, at jeg med dette beskedne kendskab og en gennemsnitlig semi-protestantisk opdragelse er yderst ringe kvalificeret til at skrive noget som helst, der nærmer sig pavens liv og død, men det skal jo ikke forhindre mig i at gøre det alligevel …

Pave Xxxxxxxx Xxxx XX har sat sine spor på denne verden – han var medvirkende til murens fald og en åbning for dialogen mellem de fem store religioner, hvilket er prisværdigt. Men der er dog forhold, som falder mig for brystet med min læsning af mindeprotrætter og der af følgende ekspotentielt voksende viden om paven. Det fylder mig særligt med undren, at han ikke kunne se ideen i prævention, kvindelige præster og fri abort, samtidigt med at han så det klare lys i cølibat for katolske præster! Jeg sidder i høj grad tilbage med en fornemmelse af et system, der ikke har fanget samfundet i hverdagshøjde hverken i det 20. eller 21. århund- rede.

Endvidere ligger der en absurditet i, at den katolske kirke spiller den stærke politiske rolle, samtidigt med at selve det kirkelige system kan karakteriseres som totalitært, patriarkalsk og udstyret med et overhoved med enorm magt, som forvaltes enerådigt af denne i de senere år senile mand. I høj grad et system der i den grad trænger til at få åbnet op og få adskilt det religiøse og det politiske (Var der nogle der sagde folkemord i Rowanda!).

Karakteristikken af den katolske kirke sender tankerne på besøg hos dens diametrale mod- sætning - den danske folkekirke. Uden garanti for min deltagelse, kunne jeg ønske mig en mere farverig og åndeligt stærkere kirke i de hjemlige gemakker, idet kirken for flertallet af danskere ikke benyttes til mere end et rituelt besøg den 24. december (hvis det ikke er ud- skiftet med Disney´s juleshow) - man er nødtvungen til at stille spørgsmål ved, hvilken vær- di en sådan instans har! En endelig adskillelse af stat og kirke ville tjene til at fremme en for- nyelse af den danske kirkes udtryk og tvinge den til at retfærdiggøre sin egen eksistens – en nærende øvelse.

Begge kirker mangler, efter min bedste overbevisning, folkelig deltagelse, enten fordi man hermetisk har lukket af for store grupper af samfundet, som den katolske, eller fordi man er lullet i søvn af statsstøtte og manglende konkurrence, som den danske. Adskillelse mellem stat og kirke vil i begge sammenhænge tjene til en sund fornyelse af disse gamle institutio- ners virke.

Formand m/k

Af Xxxxx Xxxxxxx

Det er ganske vist! I disse tider for even- tyr og nationalromantik kæmper Dan- marks Socialdemokrati med en helt an- den realisme mod og med hinanden i jag- ten på en ny formand.

Den 9. marts skulle duellen mellem Xxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx stå i uni- versitetets vandrehal. Til hove var de kom- met hver især ad snørklede omveje, helt fra udlandet i syd til Vendsyssel i nord, således at de for den århusianske offentlighed kun- ne give prøvelser på den kunnen, der skulle berettige dem til det halve kongerige, eller de ca. 33 % af menigmands stemmer, som af flere socialdemokrater nævnes som mål for, hvad man med rimelighed kunne for- vente et sådant parti at bekomme.

At rejse er som bekendt at leve – i hvert fald er man da i live, så længe man rejser. ”Det er som at være til jobsamtale med hele Dan- mark,” undskyldte Xxxxxxxx-Xxxxxxx for sin slidte stemme, der efterhånden havde gået så grueligt meget igennem i det ganske danske land med gentagelser om samling, kerneværdier og resultater på midten med hjertet til venstre. Men i live det var hun da, ligesom hendes telefon, der slet ikke havde opdaget, at hun var til møde og gerne ville fremstå som troværdig arbejderpige med langt mere hang til ghetto end gucci – i en global tidsalder at forstå. Xxxxxxx var også Xxxxx Xxxxxx, der var rejsende i krav om en

tydelig venstrefløjspositionering, klasse- kamp og muligheder til mennesker. ”Socialdemokratiet er det parti, flest menne- sker har forhåbninger for fremtiden til,” mente Xxxxxx, hvis fornemmeste opgave som eventuelt kommende partikonge så må blive at hive nationen ud af dødvandet.

Stauning til minde

Lugten af brak bryder bejler Xxxxxx sig be- stemt ikke om, og netop derfor skal et frem- tidigt socialdemokrati ikke suges ind i grø- den på midten. ”Klare budskaber – ikke en stor grød,” lød parolen, der blev fulgt op med en appel om solidaritet med mindretal- let. Et synspunkt som modbejler Xxxxxxxx- Xxxxxxx kunne erklære sig aldeles enig i, dog med en anelse mere Klodshans i tilgan- gen. For i prinsesse Xxxxx af Ishøj har Soci- aldemokraterne en kandidat til lederskabet, der bestemt ikke er for fin til den varme grød. ”Vi skal danne regering med de Radi- kale, og derfor skal vi ikke længere til ven- stre,” bebudede hun om fremtiden, der skal imødegås med en vis sans for strategi.

Denne kyniske tilgang blev for meget for arbejder-Xxxxxx fra Støvring, der nu anså tiden for moden til at støve salig landsfader Xxxxxxxx Xxxxxxxx af. For dengang i de go- de gamle 30’ere var der idealer til. Der stod en mand ved sit ord og talte tydeligt og i knæhøjde med menigmand. Mange cigarer skulle dog sorteres, før kampen for klassen kunne fuldbyrdes, og Xxxxxxxx var bestemt ikke kommet sovende til det. Lidt lige som

en kende kedsommeligt, om end indholdet var til stede. Men det var også tiden, hvor fordragelig- heden hvilede over det gamle par- ti, og hvor fløje kun var landshol- dets problem. Det var før den gamle partikonge i eksil, Nyrup, kom for at sige: ”Duer ikke, væk!”

Xxxxx xxxx, forstås.

Og så var det, at Ghetto-Helle bragte H.C. på banen – ikke Xxxxxxxx men Xxxxxx. For med denne Xxxxxx blev der skabt resultater og ikke resolutioner. Det var en mand, præ- get af et gennemrealistisk syn på hverdagen, som blev regeret af arbejderpartiet men ikke kompromisløst. Dengang var der politikere til. Ta’ mig tilbage! Men nostalgien fik en ende, da den spørgelystne masse krævede svar på tiltale.

Halehøj!

Otte spørgsmål plus seksten svar og lidt spredt fægtning kombattanterne imellem blev det til. Rigtigt dramatisk blev det dog aldrig. Med sagligheden så nogenlunde vel- bevaret blev duellen kun i glimt konfronte- rende. Et enkelt ”Vrøvl” fra ridder Xxxxxx, der bestemt ikke så sig trukket rundt i ma- negen af Venstres doktorer, var vel det tæt- teste, publikum kom på at rejse sig i stolene denne eftermiddag. Ja, faktisk kunne man tilsnige sig til at mene, at hele affæren blev

Og sikke da et halehøj! Prinsesse eller prinsesse ej – vejen til tro- nen er ikke belagt med edder- dunsdyner, snarere stenhårde ær- ter. Og når det så tilmed tages i

betragtning, at mangfoldige onde stedmødre er sat i verden for netop at volde ondt, så var der mangen en rævekage at være på vagt overfor. Om det er rønnebærrene, der var sure, eller om der bare var tale om lidt faderlig indretning, sådan for god ordens skyld, er uvist. For hvem var det, der duede og ikke duede? Det duede i hvert fald ikke at komme og mene noget om, hvem der du- ede til hvad. Udueligt, mente mange i parti- et.

Med denne tryksag foran sig ved læseren nu, hvordan de to socialdemokratiske even- tyreres rejse endte. Xxxxxx bebudede, at han på nærmest ridderlig vis ville fortrække, såfremt ulykken skulle være ude efter ham og han ikke fik nåde i massernes gunst. Xxxxxxxx-Xxxxxxx smed ikke med lignende lovord, måske af frygt for ikke at vinde hverken kongerige eller noget som helst an- det. Lykke til på rejsen den dame og den herre!

eT sTED fOR dIG!?!

Af Xxxxxxxxxx Xxxx

”sTUDENTERHUS åRHUS er til for de studerende” - siger de. Men hvad skal man som statskundskaber bruge dette nye sted til, og hvad dækker navnet i vir- keligheden over? Mulighederne er man- ge: Kunne stedet mon være en støtte- gruppe for studerende med problemer med Caps Lock-tasten? Eller kunne det være et sted, som man rent faktisk kom- mer til at holde af? Kandens udsendte har set på sagen...

Klar vision

Efter mødet med kommunikationsmedarbej- der-praktikant Xxxx Xxx står det meget hur- tigt klart, at studenterhuset ikke handler om Caps Lock-tasten, men derimod er et spæn- dende sted med mange tilbud til studerende. sTUDENTERHUS åRHUS, som man fin- der i den gamle toldbod på havnen, har kla- re visioner for, hvad de vil være: ”Danmarks bedste studenterhus i Danmarks bedste studieby”. Intet mindre kan gøre det.

Tværfagligt fællesskab

Men hvad er det, studenterhuset kan, som ikke i forvejen findes på de forskellige ud- dannelsessteder? Xxxx Xxx er ikke et øje- blik i tvivl: ”Der mangler et sted, hvor folk fra forskellige uddannelser kan mødes”, siger hun. Således er studenterhuset tænkt

som et sted, hvor både handelshøjskole-, universitetsstuderende, men også studeren- de fra blandt andet de mellemlange uddan- nelser, kan møde hinanden. Herudover flyt- ter International Student Centre (ISC) ind i studenterhuset, så man også kommer til at kunne møde internationale studerende der. ”Men studenterhuset er ikke kun et sted, hvor man kan møde andre studerende” fort- sætter Xxxx Xxx, ”man kan også skabe kon- takt med erhvervslivet”.

Skab dig et netværk

Kontakten med erhvervslivet er en integre- ret del af miljøet i den gamle toldbod, og dette giver ifølge Xxxx Xxx gode mulighe- der for at skabe sig et netværk. ”sTUDENTERHUS åRHUS holder til i den ene fløj af bygningen, mens den anden fløj er hjemsted for ErhvervsCentrum, der er en sammenslutning af flere forskellige er- hvervsorganisationer” fortæller hun. Her- udover hører Moment, som blandt andet formidler studenterjobs og Xxxxxxxxxxx.xx, der udbyder projekt- og praktikpladser, også hjemme i studenterhuset.

”Lidt ekstra hjælp”

I studenterhuset kan man således få ”lidt ekstra hjælp”, som en statskundskaber sva- rede, efter at være blevet spurgt om, hvad sTUDENTERHUS åRHUS var for noget. ”Det er helt rigtigt” siger Xxxx Xxx og for- tæller, at man ud over at få hjælp til at finde praktikplads eller studiejob, i fremtiden og- så vil kunne finde kollegiekontoret under

den gamle toldbods tag. Hvis man er specia- lestuderende med et ønske om et tværfagligt miljø, har studenterhuset også ”det du lige står og mangler” - en afdeling med speciale- pladser!

Pokerturnering og Poetry Slam

Trænger man til at koble lidt af fra enten boligjagten, jagten på det gyldne CV eller jagten på et færdigt speciale, er der rige mu- ligheder herfor i studenterhuset. Et meget vigtigt element er nemlig det kulturelle, og der arrangeres alt fra pokerturneringer og ølsmagning, over politiske debatter og fore- drag, til latinamerikansk danseuge og Poetry Slam. Til arrangementerne er det en fordel, men som regel ikke et krav, at være medlem. Medlemmer kan nemlig købe øl til mere favorable priser end ikke-medlemmer, og arrangementerne er enten gratis eller bil- ligere, hvis man har erhvervet sig det smarte plastikkort til en værdi af 100 kr. pr. kalen- derår.

Studenterhuset på ”road trip”

For at finde ud af, hvad statskundskaberne egentlig vidste om sTUDENTERHUS åR- HUS, foretog Kandens udsendte en hurtig og yderst uvidenskabelig rundspørge på IFSK. Resultatet viste, at mange statskundskabere ved forholdsvis lidt om studenterhuset. Xxxx Xxx kunne dog fortæl- le, at der generelt er god opbakning til de afholdte arrangementer, men at de i studen- terhuset er opmærksomme på problemet med synlighed. ”Vi er i gang med et nyt til- tag, som vi kalder Road Shows” fortæller hun. Ved blandt andet at dele gratis kaffe og flyers ud i universitetsparken håber hun på,

at sTUDENTERHUS åRHUS kan blive me- re synligt for de studerende. Herudover er en fredagsbarspakke i støbeskeen, hvor stu- denterhuset vil tilbyde forskellige fredags- barer at stille med bartendere og musik samt et ”studenterhustema”. ”Flere fredagsbarer har været positive omkring ideen, men den er endnu kun i idéfasen” understreger Xxxx Xxx.

Café til efteråret

Til efteråret åbner en café i sTUDENTER- HUS åRHUS, og dermed bliver det muligt at hænge ud over en øl til skolegadepriser. Det er endnu ikke afgjort, hvor tit caféen skal have åbent, men bevillingen er i hus, så der i princippet kan holdes åbent hver aften. ”Vi håber på, at caféen kan trække endnu flere studerende herned” afslutter Xxxx Xxx, og Xxxxxxx medarbejder kan forlade den smukke gamle toldbod med en tro på, at sTUDENTERHUS åRHUS er et sted for dig og mig - et sted man faktisk godt kunne komme til at holde af.

Studenterhuset har herudover blandt andet kulturaftaler med GRAN - teater for dans, Train, Musikhuset, Katapult, Øst for Para- dis, Århus Teater og flere andre steder.

sTUDENTERHUS åRHUS’s hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

Her kan man:

- blive medlem (100 kr.)

- eller frivillig

- og følge med i hvilke arrangementer stu- denterhuset afholder.

Fra tutor til Studenterrådsformand

Af Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx

Han startede som tutor og endte (indtil videre) som Studenterrådsformand, så- dan kunne starten på historien om Xxxxx Xxxxxx være. Den 15. marts i år blev han nemlig valgt som Studenterrådsformand. Derfor har Kanden sat ham stævne i Stu- denterrådets lokaler på den anden side af Ringgaden.

De syv verdenshave

Xxxxxx startede sin uddannelse med at tjene den stolte danske handelsflåde, da han be- gyndte på uddannelsen til ”dual purpose” som er en kombination af styrmand og ma- skinmester. Det er faktisk forbløffende let at styre en supertanker, ifølge Xxxxxx. Men efter et stykke tid på de syv verdenshave, stod han af i Århus Containerhavn og gik op ad bakken til Statskundskab, hvor han star- tede i 2003.

Han startede hurtigt i studenterpolitik, idet han meldte sig ind i SPL. Året efter var han med i julerevyen, og var som overskriften antyder, tutor en enkelt gang. Men det var, studenterpolitikken, der endte med at få fat i Krøyer. Deltagelsen i studenterpolitikken førte ham over på den anden side af Ringga-

den, da han blev valgt til Studenterrådet.

Arbejdet som formand

En af studenterrådets store opgaver er at være forbindelsesled mellem de studerende og universitetsbestyrelsen. Dette gør man ved at mødes med de mange forskellige stu- denterpolitikere, der er rundt omkring på fakulteterne. Dette arbejde er meget spæn- dende, da man for det første møder mange spændende mennesker, men også fordi man oplever, hvor forskellige studerende er, og hvor forskellige holdninger de har. Dette er meget inspirerende og lærerigt, mener Krø- yer.

Derfor er studenterrådet også godt, da man her kan få disse forskellige opfattelser af studielivet debatteret og dermed også lære af hinanden. På grund af dette synes Xxxxxx det er vigtigt, at man deltager i studenterrå- det og i det studenterpolitiske liv ude på in- stitutterne.

På et mere konkret plan er der meget arbej- de med at organisere og koordinere de man- ge aktiviteter, der foregår studenterpolitisk. Tiden i Studenterrådets Styrelse og forskel- lige udvalg tager også en del tid. Faktisk løber det nærmest op i en fuldtidsstilling, konstaterer Krøyer, da han lige har regnet efter. Men han konstaterer samtidigt igen, at det er tiden værd.

Nytter studenterpolitik?

At studenterpolitik nytter synes Xxxxxx at sagen om undervisningsporteføljer viser. Fremover skal man også tage hensyn til un- dervisningserfaring, når der ansættes under-

visere. Dette kan måske virke meget natur- ligt, men traditionelt kigges der snævert på de faglige kvalifikationer. At det er lykke- des at gennemføre dette initiativ i universi- tetsbestyrelsen skyldes netop et aktivt pres fra studenterpolitikere rundt omkring på universitetet, repræsenteret af studenterrå- det.

Men det er ikke nok at gennemføre sådanne tiltag på det overordnede niveau, som uni- versitetsbestyrelsen er. Det store arbejde ligger nu i at få det implementeret ude på de enkelte fakulteter. Dette er en stor opgave i sig selv, konstaterer Xxxxxx.

Endelig synes Xxxxxx, at det er vigtigt, at studenterpolitikken kommer ud over kanten, forstået på den måde, at det er vigtigt, at studenterpolitikere fortæller om, hvad de går og laver. Hvis man ikke gør det, f.eks. fordi man er bange for ikke realpolitisk at kunne gennemføre det, man ønsker, og der- med ”tabe ansigt”, så risikerer man, at folk mister interessen for studenterpolitikken. Endelig er der nogle sager, hvor et pres fra mange studerende kunne være en fordel. Alternativet, at censurere sig selv i et forsøg på at bevare det gode samarbejdsklima, er ikke altid den bedste løsning afslutter Krøy- er.

Visionerne

Der er masser at tage fat på studenterpoli- tisk stadigvæk, siger Xxxxxx på et spørgsmål om, hvilke visioner han har for Studenterrå- det.

F.eks. synes han, evalueringerne kan bruges langt mere aktivt end de gør i dag. En måde at gøre det på kunne være, at efter tre dårli- ge evalueringer skal en underviser udarbej-

de en handlingsplan, hvori han/hun skal ar- bejde med sin formidling etc.. Dette er en af de sager, Xxxxxx vil kæmpe for, men han siger, at det bliver en kamp, da der er mange forskellige interesser på spil i sådanne sa- ger.

”

At studenterpolitik

nytter synes Xxxxxx at

sagen om undervisningsporteføljer viser. Fremover skal man også tage hensyn til

undervisningserfaring, når der

ansættes undervisere

”

En anden vision er at uddanne de undervise- re, vi allerede har, til at blive endnu bedre til at formidle. Dette kunne ske gennem kurser i kommunikation og lignende. Xxxxxx for- tæller, at der allerede med den nye udvik- lingskontrakt, som Aarhus Universitet har indgået med Undervisningsministeriet, er lavet en aftale om, at 20 % af alle undervi- sere skal have kurser i formidling inden 2009. Dette er et skridt på vejen, men beho- vet er større siger Xxxxxx.

Supertankeren

Afslutningsvis skal der herfra lyde et held og lykke til Xxxxxx med at have skiftet roret på en Mærsk supertanker ud med roret på den supertanker, som studenter- og univer- sitetspolitik også er.

En trivial fredagsbar

Af Xxxxx Xxxxxxx

Flere statskundskabere trodsede mistan- ken om fravær af paratviden og stillede op til de åbne samfundsvidenskabelige fakultetsmesterskaber i Trivial Pursuit.

Når alt kommer til alt, så er vi statskundska- bere, alt andet lige, en flok halvstuderede røvere, der som tæger snylter os ind under pungen i smørhullet mellem de virkeligt tunge støbejernskugler, fætrene fra økonomi og jura. Der skal ikke mange dumpede tests til, før mindreværdet begynder at vise sit grimme ansigt, men så er lykketræffet netop ikke desto mindre, at fredagsbaren hvert år giver os mulighed for at hævde os ud i kunstarten trivialviden. Ligegyldig viden, kaldes det af udenforstående. Og lad dem bare det, for vi ved bedre. Tages det tilmed i betragtning, at magtens rugekasse imellem alle diplomaterne, departementscheferne og ministersekretærerne af og til uddanner ar- bejdsløse og højskolelærere, er sociale spidskompetencer som ligegyldig parat- viden ikke sådan at fornægte.

Overlegne

Vi startede 35 hold. Og som spillene ved brættene udartede sig med et væld af løbende sidegevinster i form af fine nøgleringe og iskolde fadøl stod det klart, at de generaliserbare statskundskabere havde most al mod- stand på vejen. Kun et hold fra fætter jura og et enkelt hold fra den endnu

mere perifere granfætter idehistorie havde sneget sig med blandt de sidste otte hold i kvartfinalen. Terningerne er kastet! Beviset på politologernes utvetydige fortrin er uden for rækkevidde, og alle anklager om viden- skabelig uredelighed hermed verificeret.

Xxxx Xxxxx

Undertegnedes hold ”Trivinaldo” (bevæger sig kun nødtvungent – allerhøjest mellem blå og orange) smøg sig ligeledes videre. Og sådan kan det gå – en terrier er ikke bare en terrier, men findes skam både i en skotsk- og en foxudgave – og sådan gik det til, at vi pludseligt befandt os med hænderne fulde af fine præmier i form af en polo fra Ceres og fodboldbilletter til søndagskam- pen. Og havde det ikke været for en regulær sammensværgelse, havde vi såmænd også fået en semifinaleplads og en paraply. Men nogle ville os det anderledes og hold nu fast: Hvad hedder gruppen, hvor trommesla- geren Xxxx Xxxxx medvirkede for første

gang på indspilningen af albummet ”Evening Glows”? Xxxx hvem?! Hvad for en aften?! Spørgsmålet blev af uransagelige årsager godkendt af den flinke pumapige, og trods forvirringen, svarede vores mod- parter korrekt, og ude var vi.

Når man taber, handler det jo ikke om at vinde men om at være med, så ”Trivinaldo” blev og kunne så passende se frem til, at andre statskundskabere løb med æren og de to flasker sprit i finalen på dette glimrende arrangement. Men sådan skulle det ikke gå på en eftermiddag, hvor konspirationerne

væltede det ene halvstuderede røverhold efter det andet.

Holdet fra Jura vandt turneringen, i øvrigt over holdet fra idehistorie. Tillykke!

Praktik hos CNN International

Af Xxx Xxxxxx Xxxx

Min fysiske arbejdsplads var i sig selv en smule truende de første par dage – to tår- ne forbundet af en gigantisk ”food court” med en beliggenhed midt i Atlanta. Sik- kerheden overstiger, hvad man skal igen- nem i lufthavnen.

CNN er jo så heller ikke ”bare” CNN, men består ligeledes af en række kanaler – CNN Espaniol, CNN Japan, CNN Middle East, CNN Radio, XXX.xxx, CNN Headline News, naturligvis flagskibet CNN USA og sidst min arbejdsplads, CNN International. CNN er igen del af Time-Warner Inc, der inkluderer alt hvad hjertet kan begære inden for underholdning, de mest kendte kanaler i Danmark Turner Classic Movies (TCM), Cartoon Network og magasinet Sports Il- lustrated.

Jeg arbejdede i CNN Guest Booking, hvor

omkring 12 mennesker havde deres daglige gang. Til dette kom underafdelinger i Wash- ington, New York, Los Angeles, Hong Kong og London. Arbejdsbeskrivelsen lig- ger i afdelingens navn – guest booking, og dækkede visse shows på CNN domestic, Headline News og stort set hele CNN Inter- nationals behov for gæster. Gæster dækker over alt fra interviews med såkaldte eksper- ter, sammensætning af paneldebatter, politi- kere, ledere eller andre, der er interessante for en nyhedsorganisation. Når så det er sagt, må det også pointeres, at gæstevalget varierede alt efter hvilken kanal, der er tale om, hvor CNN International naturligvis pla- cerede sig øverst på listen over gæster med international baggrund. Netop det, at afde- lingen så at sige havde tre afdelinger i én (CNN USA, CNN International og Headline News), gav

et overblik over nyhedsvalget på de enkelte stationer; i dette sjældne vacuum mellem alle tre stationer finder man ud af, at CNN USA og Headline News stort set ikke dæk- ker internationale nyheder. Det giver natur- ligvis en statskundskabsstuderende fra År- hus et vist potentiale i sig selv: I arbejdet for CNN International er det naturligvis vigtigt at kende til international politik, relationer og historie, og det er en egenskab, få ameri- kanske studerende kunne byde på, tilsynela- dende af den simple årsag, at oplysning om internationale nyheder skal opsøges på me- get aktiv vis. Vi var omkring 150 prakti- kanter, og jeg stødte da ind i et par ”political science” studerende, der dog på mange universiteter i USA åbenbart ikke kræver nogen form for introduktion til det internationale miljø.

En typisk dag

Som de fleste steder i bygningen var også min afdeling præget af ”deadlines”, natur- ligvis flere om dagen. En typisk dag ville for mig være således: Mellem 1-6 timer før gæsten skulle i studiet, ville jeg få udstykket et par emner, f.eks. belejringen af Najaf med fokus på al-Sadr som person, flygtnin- ge i Dafur-området og deres nødhjælpssitu- ation eller Khodorkovsky og de russiske oligakker. Så begynder arbejdet med at læse

sig ind på emnet og finde ud af, hvem der ved noget om emnet og man gerne vil have som gæst. Som regel ville jeg læse en 3-4 artikler fra de store britiske aviser. Dernæst må gæstens ”objektivitet” undersøges - med mindre man søger en gæst med en bestemt holdning til f.eks. at opveje en anden gæst. Er personen ansat ved en organisation, i så fald hvilken? Har den organisation politisk tilhørsforhold? Er personen kendt som væ- rende specielt liberal, konservativ eller an- det? Det sværeste ligger i vejningen af de såkaldte ”uafhængige tænketanke”, som man alligevel må undersøge for at finde ud af, hvorfra de får deres penge. Det er ikke altid lige let.

Får man først fat i en eller flere, går for- interviewene igang. Det er uden tvivl for- interviewet, der kræver mest forberedelse. Ofte har man ikke tid til forberedelse, og derfor er det vigtigt at man har den type ge- nerel viden om forskellige samfundsforhold, som vi får med os fra IFSK. Herudover an- så jeg det absolut som et stort privilegium at få alt fra 10 minutter til 45 minutter med nogle af de ypperste inden for deres felt.

politik på, og det er gået op for mig, hvor

Til sidst skriver man en sides penge om em- net ud fra den research, man har lavet (det bliver brugt til at forberede undertekster til interviewet, samt finde såkaldt ”b-roll” – billeder der kører under interviewet, og ger- ne skulle passe til spørgsmål og svar), og man laver 4-5 spørgsmål som værten kan bruge. Det er da en speciel oplevelse at høre sine egne spørgsmål blive stillet til så for- skellige mennesker som Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx.

Nogle erfaringer rigere

Mit praktikophold ved CNN International gav mig store oplevelser og et indblik i en verden, jeg ikke vidste noget om, men som på den anden side præger store dele af opfattelsen af international politik og internationale forhold. Hvad enten man synes om nyheder i tv-form eller ej, er det et faktum, at det er der, langt de fleste i den vestlige verden får deres informationer om verden fra. Derfor er TV også vigtig i den måde vi opfatter internationale forhold og

vanskeligt det kan være at formidle verdens begivenheder på “objektiv” vis. Analytikere, eksperter og politikere står ofte i kø for at udtale sig om dette eller hint, mens medierne bærer et ansvar for at formidle også disse tolkninger så balanceret som muligt.

Desuden har jeg ikke være inde på det at bo i Atlanta, Georgia, en tro Bush-stat i det der kaldes “bibelbæltet”. For en simpel dansker uden store religiøse udskejelser er det et for forståelsen lukket land. Jeg oplevede store religøse demonstrationer, der plæderede for at hænge de ti bud op i retsbygningen, 6- dages “mega-fest” for ti-tusinder af religiøse, og demonstranter, der mener bøsser og lesbiske bør dømmes til døden – iøvrigt sammen med læger, der udfører aborter. Der er ikke langt mellem ekstremerne, og CNN var som en

Statskundskab – et endnu bedre studie

Af studentergruppen i Studienævnet:

Xxxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Studienævnet har gennem længere tid været i gang med forhandlingerne om en ny studieordning, og hovedlinierne i afta- len er nu på plads. Vi er i studentergrup- pen meget tilfredse med aftalen – vi me- ner, at vi med den nye aftale har udviklet studiet, så vi i Magtens Rugekasse fortsat kan tilbyde Danmarks bedste uddannelse i Statskundskab.

Studieordningen er forhandlet på bag- grund af de drøftelser, der har været i Statsrådet igennem det sidste års tid. Vi er glade for alle de gode input, vi har fået fra vores medstuderende – tak for det!

Flere holdtimer på bachelordelen

Der har igennem længere tid været et stort studenterønske om at styrke bachelordelen i form af flere holdtimer. Holdtimerne ople- ves som meget pressede, og der efterlyses mere tid til diskussion. Derfor har vi styrket holdtimerne på følgende måde:

• 11 ekstra timer til Komparativ Politik I (i alt 13 dobbelttimer)

• 11 ekstra timer til Komparativ Politik II (i alt 13 dobbelttimer)

• 5 ekstra timer til Idéhistorie (i alt 10 dobbelttimer)

3 ekstra timer til Videnskabsteori og Klassi- kere (i alt 9 dobbelttimer)

Det er i høj grad blevet rost, at det primært

er instruktorer, der underviser på holdtimer- ne – det er også i fremtiden blevet sikret med den nye studieordning.

Skriveøvelser

Fra studenterside har der desuden været et stort ønske om at styrke mulighederne for at udvikle skriftlige formidlingsevner. Der er med den nye studieordning indlagt fire skri- veøvelser i Komparativ Politik af 1000 ord. Man skal aflevere en skriveøvelse i både Komparativ Politik I og Komparativ Politik II for at kunne gå til eksamen – de sidste to er frivillige. Dette sikrer, at de studerende trænes i at skrive i løbet af semestret.

Kompetenceprofiler Kompetenceprofilerne er en beskrivelse af, hvilke opgaver vi som færdige kandidater i statskundskab kan løse, samt hvilke redska- ber og evner vi har tilegnet os på studiet. Formålet med kompetenceprofilerne er – populært sagt – at vende bøtten. Det vil sige at tage fokus væk fra pensum og i stedet rette opmærksomheden på det, vi skal kun- ne efter en eksamen. Vi er overbeviste om, at kompetenceprofilerne vil have to effek- ter. For det første vil de gøre målet med un- dervisningen mere klart for de studerende. For det andet vil kompetenceprofilerne være med til at gøre undervisningsforløbene mere gennemtænkte og fremadrettede, således at undervisningsforløbene passer bedre til ek- samensformen og formålet. Vi har som stu- denterrepræsentanter deltaget særdeles ak- tivt i processen omkring udarbejdelsen af

kompetenceprofilerne, og vi er meget til- fredse med det færdige produkt. For de fær- dige kandidater kan kompetenceprofilerne desuden være en hjælp i forbindelse med jobsøgning.

Ø-fag

Evalueringerne af det nye Ø-fag har vist, at der har været en række problemer og gråzo- ner i fagbeskrivelsen i det første undervis- ningsforløb i efteråret. Et væsentligt pro- blem med det nuværende Ø-fag har været den store arbejdsbyrde, der har gjort, at de andre fag på 5. semester er blevet nedpriori- teret af de studerende.

I den nye studieordning er der blevet gjort følgende tiltag for at mindske arbejdsbyr- den:

• Undervisningsforløbet skal finde sted i september og oktober, hvilket vil sige, at man skal have fire undervis- ningstimer om ugen i stedet for to. Således vil der være hele november til at skrive opgaven.

• Opgavens længde er blevet nedsat med 1000 ord.

• Opgaven skal så vidt muligt skrives inden for fagets pensum

Af yderligere ændringer er gruppestørrelsen til den skriftlige opgave nu blevet 3-5 perso- ner, hvilket skulle give flere muligheder for gruppesammensætning. Det er også blevet præciseret, at den mundtlige og den skriftli- ge del af eksamen ved karaktergivningen vægtes ligeligt.

Pris på kompendier

På nuværende tidspunkt har alle institutter- ne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet hvert sit trykkeri. Der ligger planer om at ændre trykkeriordningen, så der kun skal være ét trykkeri på fakultetet. Studenter- gruppen er blevet lovet, at en eventuel eks- tra omkostning i den forbindelse ikke vil blive væltet over på de studerende i form af prisstigninger på kompendier.

Eksamenssprog

Der har været et ønske om, at man ved skriftlige opgaver skulle kunne aflevere ek- samen på de nordiske sprog. Fremover vil man uden dispensation kunne besvare skriftlige eksamener på dansk, svensk, norsk og engelsk.

Censur

En stor del af vores undervisere forventes over den næste årrække at gå på pension. Hvis vi ikke skal stå uden kvalificerede for- skere og undervisere, er vi nødt til at ansæt- te løbende. Det betyder en midlertidig ”overbooking” og derfor en ekstraudgift. Studentergruppen fik et ultimatum: der skal spares penge. Alternativet var, at budgettet blev lagt udenom Studienævnet, og det ville indebære meget store besparelser.

Som studenter foretrækker vi ekstern censur frem for intern af hensyn til vores retssik- kerhed– men vi har også en interesse i at instituttet fornyer sig i kraft af løbende an- sættelser, så vi fremover stadig vil være blandt de bedste statskundskabsinstitutter. På den baggrund er vi gået med til at spare på censuren set i lyset af de fordele, den nye

studieordning medfører. Som studenterre- præsentanter har vi kæmpet hårdt for at be- vare den eksterne censur på samtlige fag på kandidatdelen og på alle ikke-anonyme ek- samener på bachelordelen med karaktergiv- ning efter 13-skalaen– hvilket er lykkedes.

Der vil således fortsat være ekstern censur på Ø-fag, 6. semesters valgfrie seminar og Politologisk Opgaveseminar samt på hele kandidatdelen. Der er desuden fortsat eks- tern censur på Komparativ Politik.

…og tre skridt tilbage – vores uddannelse mangler perspektiv!

Af Xxxxx Xxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx

De studerende i Studienævnet har netop afslået et forslag til studieordningen, om at indføre et obligatorisk fremmedspro- get seminar på overbygningen. Hensigten med forslaget har været at øge de inter- nationale kompetencer, der i stigende grad bliver en vigtig del af det omgivende samfund, vi uddanner os til. Vi mener, at afslaget forringer muligheden for at ud- vikle de studerendes kompetencer, og det svækker studiets kvalitet i forhold til konkurrerende uddannelser.

Vi ”tvinger” de studerende

Ifølge Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, der er repræ- sentant for de studerende i Studienævnet, har undervisernes forslag om et fremmed- sproget seminar på overbygningen skabt stor debat internt. Man bør ifølge hende ik- ke ”tvinge” de danske studerende til at tage seminarerne på nuværende tidspunkt, fordi de ”primært består af udvekslingsstuderen- de, og derfor erfaringsmæssigt har et lavere fagligt niveau”. Men vi undrer os over, om ikke netop problemet med det faglige ni- veau løses, hvis andelen af danske studeren- de på seminarer stiger. Derfor vil fagudbud-

det af disse seminarer også øges.

Afslag er udtryk for provinsialisme Lektor Xxxx Xxxxxxxxx ærgrer sig over, at forslaget er blevet afvist. Han mener, at der er behov for at videreudvikle instituttet. ”Vi har i øjeblikket en god uddannelse, men vi må ikke gå i stå”. Han mener, at uddannel- sesmarkedet i fremtiden bliver mere åbent, og konkurrencen mellem universiteterne øges. Og derfor mener han, at afvisningen af forslaget er et udtryk for en bekymrende provinsialisme.

70 procent tager udlandsophold

Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx afviser kritikken og henviser til tal fra Xxx Xxxxxxxx, der viser, at ca. 70 procent af de studerende tager et uddannelseselement i udlandet i øjeblikket. Derved mener hun, at de studerende selv kan tage ansvar for at bringe et internatio- nalt element ind i deres uddannelse. Andre ser knapt så optimistisk på sagen. I stedet for at kunne oprette flere attraktive udveks- lingsaftaler i kraft af et bedre udbud af fremmedsprogede seminarer, kommer Xxxx Xxxxx, koordinator for instituttets udveks- lingsaftaler nu på hårdt arbejde. Han fryg- ter, at populære universiteter fremover opsi-

ger deres udvekslingsaftaler, hvis ikke fa- gudbuddet på de fremmedsprogede semina- rer udvides.”– Jo flere engelske seminarer vi kan udbyde, desto mere attraktivt er uni- versitetet for udenlandske universiteter. Der er, og der vil nok også i fremtiden blive op- sagt udvekslingsaftaler på grund af, at der ikke er obligatorisk fremmedsprogssemina- rer på overbygningen. Det er at modvirke en positiv synergieffekt, hvor vi også får flere og bedre studerende her, hvis der ud- bydes flere engelske seminarer, siger lektor Xxxx Xxxxx fra Aarhus Universitet,” og un- derstreger derved den opbakning, forslaget har blandt underviserne

Det kan derfor godt være, at de studerende

p.t. tager til udlandet, men fremtidsperspek- tivet for den mulighed ser dystert ud. I dette lys synes argumentet om de 70 procent at blegne.

Hvad gør de andre steder?

En grundlæggende negativ konsekvens af Studienævnets forkastelse af forslaget er ydermere, at instituttet risikerer at halte ef- ter landets andre uddannelsesinstitutioner, der længe har haft større fokus på fremmed- sprogede seminarer. Universiteterne i Aal- borg, Odense og Roskilde har allerede igangsat en internationaliseringsproces med det formål at skabe bedre studieforhold for de studerende – både for dem, der vælger at tage udenlands men også for de studerende, der kommer til landet. Løsningen har ikke blot været at udbyde flere seminarer på en- gelsk, men hele moduler af op til 2 års va- righed, og det har ifølge studieleder ved Eu- ropæiske Studier på Aalborg Universitet formået at tiltrække studerende fra ind- og

udland. Resultatet har været en positiv sy- nergi-effekt, der har højnet standarden på de enkelte seminarer og har skabt en bredere vifte af udvekslingsaftaler.

Indkaldelse til møde

De studerendes repræsentanter i Studienæv- net havde i vinter inviteret alle studerende til møde, for at diskutere den nye studieord- ning, herunder de fremmedsprogede semi- narer. Der dukkede ingen op. Vi mener dog, at det aldrig er for sent at tage en konstruk- tiv debat og opfordrer alle, der er enige heri, til at lægge pres på Studienævnet. Det er en kortsigtet beslutning, de studerende i Stu- dienævnet har truffet, og vi er bange for, at det i fremtiden vil få negative konsekvenser for kvaliteten af vores uddannelse. Der er en tendens til tilbageblik snarere end internati- onalt fremadsyn, og det er foruroligende, at det er de studerende selv, der står som ga- rant for denne tankegang. Det er synd, at det skal gå den vej.

Opsummering :

Resultatet bliver færre udvekslingsaftaler, færre muligheder for at højne niveauet på de få fremmedsprogede seminarer, der udbydes i dag og dermed også en dårligere uddannel- se for de studerende!

Fredagsbar(tor)tour – et forskningsprojekt af Kandestøberen

Af Xxxxxx Xxxxxxx Kusk

Når arbejdsugen går på hæld, og week- enden ligger for døren er samfundsfage- nes fredagsbar et yndet sted at restituere (eller varme op) – men langt fra den ene- ste mulighed. Universitetet og dets omgi- velser rummer et sandt overflødigheds- horn af fredagsbarer der blot venter på at blive udforsket. Kandens redaktion trak en fredag ud af kalenderen og lave- de lidt pionerforskning på området.

Lærerseminariet

Baberating 9 ↑

Studrating 8 ↓

Babe/Stud-Forhold 65/35 Ølpriser 8,- pr flaske Faciliteter 9, 2 etager,

flot, hyggeligt og fyldt lokale. Ialt: 9↑

Inden besøget på seminariet repetere de redaktionen i fællesskab sin met odel æ r- dom. Referen- cerammen skulle nemlig ekspliciteres:

H-0 hypote-

sen kunne nærmest kondenseres til en mo- derat variant af Tvinds rejsende højskole: guitarspillende, gruppearbejdende Xxxxxxxx Xxxxxxxxx/Xxx Xxxxxxxxxxx-surrogater med hang til rundkredspædagogik og cannabis- baserede rusmidler. Hypotesen måtte dog delvist forkastes efter en kontrol for genera- tionseffekten. Svedhytterne og stofferne er erstattet af socialt fordrende, runde borde og kolde Ceres. Og til trods for islænderswea- ternes fortsatte tilstedeværelse på seminari- et, er fredagsbaren glimrende. Ydermere er mandlige statskundskabere, ifølge 4 studi- ner, ganske populære i baren. Vi anses nem- lig for at være ”analyserende, lækre, hygge- kloge, TP-spillere”. og det er vel ikke det værste kort at have på hånden. Alt i alt en god og hyggelig fredagsbar med ganske for- delagtige ølpriser.

Den Sociale Højskole

Baberating – 9

Studrating – 7

Babe/Stud-Forhold – 45-55

Ølpriser – 2 for 15

Lokale – 9 velourduge og lys over bordfod- boldspillet.

Ialt: 8

Vi fortsatte på italesættelsen og klientliggø- relsens højborg: Den sociale højskole. For-

forståelsen pegede i mange retninger.: ” Lækre kællinger desperate efter kød!”, ”kvote-2 flygtninge”, ”gode til at snakke” og ikke mindst ”pseudopsykologer”, var blandt de ytringer, der luftedes mellem redaktio- nens medlemmer! Fredagsbaren holder til i et enormt hyggeligt lokale, med bordfod- bold og stearinlys, der er som bygget til for- målet. Redaktionen ankom under Happy Hour hvilket hurtigt øgede promillen ganske betragteligt. Dette gav undertegnede modet til at udfritte et par studiner om deres for- domme over for statskundskabere, men uden held.: ”Vi har ikke nogle fordomme om nogen”, lød de kommende socialrådgi- veres diplomatiske svar. Med hensyn til so- cialrådgivernes påståede desperation efter kød, nåede redaktionens (mandlige) med- lemmer heller ikke frem til nogen entydig konklusion, og derfor lægges den videre forskning ud til interesserede læsere.

Teologi

Evarating – 7

Adamrating – 6

Xxx/Xxxx forhold – 50/50 Ølpriser – 2 for 14

Lokale – 5

Ialt – 6

Efter rejsen ind i lastens hule, var redaktionen nødsaget til at finde åndelig vejledning,

syndsforladelse – og måske et

Filosofi og historie

Baberating – 7

Studrating – 8

Babe/Stud-Forhold – 30/70

Ølpriser – Filosofi: 5,- flaske, Historie: 10,- fadøl

Lokaler – 10

Ialt: 9

hurtigt nip af altervinen, og hvad kunne væ- re mere oplagt end teologi- og religionsvi- denskabs fredagsbar. Desværre var det ikke genkendelsens glæde, der mødte de fortabte sønner og døtre. I det temmelig asketiske klasselokale blev vi mødt med mange for- bavsede, skeptiske blikke – lidt som hvis Xxxx Xxx Xxxxxx var gået

ind i Peterskirken iført lyserødt trikot. Og

Til sidst tog redaktionen over til humaniora. Promillen på dette tidspunkt umuliggjorde en sammenhængende H-0 hypotese. Trods dette, var det ikke et overraskende syn, der mødte redaktionen, da den trådte ind i filo- sofisk fredagsbar ved aulaen. De, hovedsag- ligt langhårede, filosoffer sad med hjemme- rullede cigaretter, drak Star-pilsner og dis- kuterede friske epistemologiske overvejel- ser med hinanden. Lokalet har en skummel belysning, der skaber en god flippet atmo- sfære, og sammen med et fremragende ud- valg af øl, samt indierocken der blæser ud af højtalerne, går rejsen mod et højere eksi-

indtrykket forbedredes ikke, da vi spurgte om teologernes statskundskabs-fordomme, : ”I er bare så skide snobbede”, udbrød den ene bartender, og vi frygtede, at djævlen var sprunget i pigebarnet. Før vi

tog Biblen frem og fremsag- de trosbekendelsen, sagde den anden samaritaner gud- skelov at det,: ”i hvert fald ikke passede, at vi var snob- bede”, hvorefter hun velsig- nede - og serverede to Ceres for kun 14 kr. Og Redaktio- nen så, at det var godt – men ikke helt godt nok.

Amen.

stentielt stadium ganske givet gennem filo- sofisk fredagsbar.

Hos historikerne, lige nedenunder, risikerer

men som desværre er lykkeligt uvidende om sin fremtidige skæbne som museumsrotte eller gymnasieadjunkt! Sådan er verden til tider så uretfærdig. Men når det er sagt, er både historisk og filosofisk frdagsbar helt afgjort et besøg værd.

man at rende ind i lidt af hvert. Krigere med sværd, brynjer, mjød og hvad enhver viking med respekt for sig selv ellers har med til fredagsbar. Xxxx Xxx Xxxxx-lookalikes i færd med en kulstof-14-datering af humlen i deres fadøl. Og endelig den pseudointellek- tuelle Trivial-Pursuit-historiker, der med en promille på 3,2 fryder sig over at have be- stået Xxxx Xxxxxxx famøse historietest med et bedre resultat end gennemsnitsstudenten på IFSK,

Ingen fra Kandens redaktion erindrer begi- venhedernes gang efter historisk fredagsbar, og måske er det også bedst sådan. Men vi kan dog konkludere, at universitetet og dets omgivelser byder på masser af hyggelige fredagsbarer, både inden for de gule mure, og udenfor. En god fredagsbar-tour kan der- for varmt anbefales, for man vil helt sikkert blive positivt overrasket.

Fra magtens rugekasse

Af cand. scient. pol. Xxxxxx Xxxxxx

Jeg har nu de sidste 3½ år haft fornøjel- sen af at være medlem af Folketinget for SF. Det er jo et drømmejob at få lov til at

egne alternativer, som peger på, at man kan indrette samfundet på en anden måde, end VKO-flertallet arbejder på.

Det kræver en meget bred vifte af redska- ber. Det handler selvfølgelig om lange de- batter i Folketingssalen. Men det handler mindst lige så meget om at knytte kontakter og alliancer, at kunne forhandle på tværs af partiskel, at samarbejde med interesseorga- nisationer om at udvikle nye ideer, at kon- stant påvirke medierne til at sætte nye dags- ordener. Og det handler allermest om at ha- ve den vision og den vrede, glæde, forargel- se og engagement, der gør, at man ikke kan lade være – at man ikke kan holde sin mund.

beskæftige sig med sin største interesse 16-18 timer i døgnet. Ikke fordi der bli- ver brugt lang tid på at fedte sig politiske resultater. For at være helt ærlig: Selv om der er en række sejre, jeg er meget glad for, er resultatlisten for en MF’er for et mindre oppositionsparti til at over- se.

Det tror jeg har været et hårdt slag for nogle af mine ældre kolleger. Og selvfølgelig er det sjovere at være en del af flertallet end af mindretallet. Men det er nu engang vilkåre- ne i et demokrati, og når et flertal af befolk- ningen har valgt den regering, de nu har, er det min opgave at forsøge at levere landets bedste opposition. Med kritik af regeringen, javel. Men i mindst lige så høj grad med

For det er en stor misforståelse, at man kan læse sig til at blive en god politiker. Uddan- nelsen i statskundskab har ry for både at være en uddannelse for både toppolitikere og -embedsmænd. Selvforståelsen er til at tage at føle på. Da jeg begyndte på studiet, blev de nye studerende med slet skjult selv- højtidelighed budt velkommen til "magtens rugekasse".

Ingen politikeruddannelse

Uddannelsen i statskundskab kvalificerer hævet over enhver tvivl til embedsmands- stillinger. Men statskundskab er ikke en po- litiker-uddannelse – og heldigvis for det. Man lærer ganske vist en mængde relevante fakta og en række nyttige analyseværktøjer inden for f.eks. økonomi, sociologi og for-

valtning. Men det er ikke det, der skaber en god politiker. Det er derimod evnen til at tegne en vision, at vinde folk for sine ideer

– og at kunne omsætte dem til virkelighed.

Samfundsvidenskaben har traditionelt set været god til at stille alle de kritiske spørgs- mål til de til enhver tid siddende magthave- re. Det er en funktion, der er helt essentiel for et demokrati. Og det er en funktion, der vanskeligt kan varetages uden videnskaben. Den dag forskning og de højere uddannelser ikke forholder sig kritisk til magten, er et vigtigt bolværk mod det totalitære samfund forsvundet.

Det er farligt for et pluralistisk, demokratisk samfund, hvis synspunkterne er for sam- menspiste i den samfundsmæssige elite. Og samfundsvidenskaben har nogle unikke mu- ligheder for at forholde sig kritisk til politi- kerne og regeringsmagten. Men spørgsmålet er, om samfundsvidenskaben også lever op til den rolle.

Brug for politik – ikke styring

Der er en tendens i politik anno 2005 til, at politikere – godt hjulpet af IFSK – reduce- rer deres rolle til styring – en dagsorden, der mere fokuserer på at håndtere og justere det eksisterende samfund end at forandre og forny. Og denne dagsorden er i stigende grad fælles mellem politikere og embeds- mænd.

Det er, som om mange politikere i stadig større grad opfatter sig selv som embeds- mænd, der skal beskæftige sig med politik- kens detaljer. Resultatet er, at visionerne og de store linier enten overlades til embeds-

mændene eller forsvinder helt. Det fører til et samfund, der afpolitiseres og dermed af- demokratiseres. Vi har brug for de grund- læggende debatter og ideer om, hvor vi skal bevæge os henad.

Skidt for samfundsvidenskaben

Det ensidige fokus på styring er altså øde- læggende for politikken. Men det er også skidt for samfundsvidenskaben. Selvfølge- lig har samfundsvidenskaben også en rolle at spille, når det kommer til at udvikle nye modeller for, hvordan administrationen af økonomi og jura kan organiseres. Men sty- ringsdiskursen har også været med til afpo- litisere samfundsvidenskaben.

Styringsmanien fører til vægtning af en for- valtningsdisciplin, der tilsyneladende – men også kun tilsyneladende – er befriet fra vær- dipræmisserne. Det sker på bekostning af de mere kritiske grene af samfundsvidenska- ben, som ser det som sin opgave at analyse- re de mere grundlæggende sociale spørgs- mål og konflikter.

Det er gødning for en kultur, der ser sig selv som "magtens rugekasse" – et sted, hvor man lunt og beskyttet kan forberede sig på en hævdvunden ret til at varetage og be- kræfte samfundsmagten. Men det kan være, der er behov for i fremtiden også at introdu- cere de nye studerende til en anden og mindst lige så vigtig kultur: "Magtens onde ånd"!

Heidelberg: „Die Stadt des Dressing“ Teil 2

Af Xxxxxx Xxxxxxx

Sidder i skrivende stund og kigger ud af vinduet på en grålig forårsdag, dog er træerne så småt ved at springe ud, og fuglene synger. Kroppen forsøger at ren- se blodet for de sidste spritrester efter en forlænget påske, hvor en måneds inten- sivt tyskkursus blev afsluttet, og derefter fejret med et intensivt alkoholforbrug. Filosoferer lidt over den sidste måneds multiple indtryk, og jeg har valgt at del- agtiggøre jer i nogle oplevelser, der ikke kun er komiske, men også stiller nogle store spørgsmål.

Vi startede som beskrevet i forrige artikel med et tyskkursus, hvor vi blev fordelt efter evner (grammatisk), så det var egentlig ikke alle i undertegndes klasse, der havde talega- verne i orden til at kunne begå sig i det ty- ske, men lad nu det ligge. Det der er virke- lig interessant i denne sammenhæng er, at jeg var blevet sat i klasse med en pige fra Mali (et land i Afrika, til dem der ikke har

haft geografi), som hed Xxxx. Man undre- de sig en smule, men det blev dog hurtigt værre! Der blev nemlig budt på kulturfor-

skelle som sagde ”Spar 2”.

Kulturforskellene

Det første chok kom, da vi diskuterede bil- leder fra det sidste århundrede, hvor hun pludselig spørger ”hvad er det der Beatles”. Her kunne man så kun grine lidt og forklare, at det var en meget kendt musikgruppe.

hele været hektisk, med for lidt søvn, for meget at drikke, og mange gode oplevelser

”

”

Indtil videre har det

Det næste chok var til gengæld lidt mere kritisk, og det kom i forbindelse med et bil- lede af en astronaut og en diskussion om folk på månen. Hun spørger så i denne sam- menhæng ”Hvordan kan det være, at den mand har alt det udstyr på” og fortsætter ”hvorfor har han ingen sikkerhedsliner på, når han går på månen; han må da falde ned.” Her henviser hun så til de sikkerheds- liner, som sikrer en bjergbestiger.

Her sidder man først totalt lamslået, hvoref- ter man forsøger at forklare, hvordan det hele hænger sammen. Det interessante ved dette er, at denne pige fra Mali faktisk er veluddannet af hendes alder. Hun har gået i grundskole og gymnasium, har indtil nu væ- ret i tyskland på sprogskoler i knap et år, og hun skal til at studere noget svarende til handelshøjskolens HA.

Her kunne vi så tage den diskussion op, som det sidste års tid har kørt på statskundskab, om hvor bred en almén viden man egentlig

skal have for at studere.

Amerika kan også være med

Nu skal vi jo ikke kun nedgøre personer fra Afrika for manglende almén viden (og jeg ved godt, vi ikke kan generalisere, men

jeg gør det alligevel): Dem fra Amerika kan også få en over nakken. I min klasse var jeg nemlig ikke den eneste, som læ- ste politisk videnskab (eller måske var jeg), der var nemlig en person fra USA, som også læste dette, dog kom jeg per- sonligt i tvivl. Vores lærer spørger på et tidspunkt, om han ikke kan fortælle lidt om navnet på huset vi sidder i (Xxx

Xxxxx Hause), hvortil hans ansigtsudtryk er et stort spørgsmålstegn. Underviseren kred- ser spørgsmålet ind til personen, som huset er opkaldt efter, og vores amerikanske ven er stadig lige forvirret, så til sidst spørger underviseren, om ikke han kan fortælle lidt om XXX XXXXX.

sikkerhedsliner på når han går på månen, han må da falde ned (Studerende fra

Mali om astronauter på

”

Hvorfor har han ingen

månen)

”

Amerikaneren tænker sig længe om og siger så: ”Jeg har hørt navnet før, men ved ikke lige hvor.” Her er det, man tænker – det kunne være skægt at høre, om nogle på statskundskab ikke vidste, hvem X. Xxxxx var.

Afsluttende bemærkning

Konklusionen på den første måneds ophold i Heidelberg, må være, uanset hvor meget man nu har lært på sprogskolen, at det stærkt kan anbefales folk at tilmelde sig de forskellige sprogkurser i de forskellige lan-

de, om ikke andet så for at vænne sig til om- givelserne, og stifte en masse bekendtska- ber. Indtil videre har det hele været hektisk, med for lidt søvn, for meget at drikke, og mange gode oplevelser.

Her vil jeg så slutte anden del at trilogien om livet i Heidelberg. Mandag d.11. april starter semestret, og ugen inden skal der vælges fag, så det er formentlig ikke slut med nye oplevelser, hvilket jeg frygtløs vender tilbage med i næste nummer af Kan- den. Læg dig derfor (kære læser) i kø allere- de nu, så du kan sikre dig majnummeret og læse en afslutning der nemt slår andre klas- siske litterære trilogier.

Krydsfelt Århus05, 12. maj Århus Rådhushal

Et samarbejde med fokus på job- og karrieremuligheder i Århusområdet vil forene det østjyske erhvervsliv med studerende

Som noget helt nyt præsenterer sTUDENTERHUS åRHUS og Studenterlauget ved Handels- højskolen i Århus i samarbejde med Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus samt Handelshøjskolen i Århus et nyt samarbejde under navnet Krydsfelt Århus05.

Fra studerende til erhvervsliv

Konkret kommer Krydsfelt Århus05 til at bestå af en række østjyske virksomheder som

d. 12. maj i Rådhushallen skal vise de studerende, at der er masser af muligheder for en erhvervskarriere i Århus. Målet med Krydsfelt Århus05 er at få så mange forskellige uddannelser som muligt repræsenteret igennem virksomheder, som har deres base i Østjylland. Virksomhederne skal igennem tre-fire medarbejdere med en videregående uddannelse levere eksempler på, hvilke job landsdelen kan tilbyde. Ambitionen er at give de studerende indblik i vejen fra livet som studerende til ansat i det århusianske erhvervsliv. Det handler om, at virksomheder og studerende skal se mulighederne og ikke begrænsningerne i den enkeltes uddannelsesmæssige baggrund.

Der er noget at komme efter

Formanden for Erhverv Århus direktør Xxxxx Xxxx A/S Schouw & Co. udtaler om Krydsfelt Århus05:

"Erhvervslivet har hele tiden brug for de bedste ideer, og ideer gror godt i mødet mellem mennesker - gerne med forskellig baggrund. På messen vil der være god mulighed for at mø- de studerende, både fra de uddannelser man i forvejen kender, og fra uddannelser, som man aldrig havde hørt om. At initiativet kommer fra de studerende selv er et godt tegn. Der er Noget at komme efter.”

For Krydsfelt Århus05 er det afgørende, at de deltagende virksomheder repræsenteres af medarbejdere, der kan fortælle om en karriere i Århus og gerne i en mindre traditionel jobfunktion. Og for virksomhederne, der leverer historierne, vil det være en enestående mulighed for at profilere sin virksomhed og samtidig vise Århus som Danmarks førende studie- og erhvervsby.

Opbakning fra borgmesteren

Udover de nævnte uddannelsesinstitutioner er også Moment Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, Erhverv Århus og xxxxxxxxxxx.xx tilknyttet projektet som samarbejdspartnere. Også

fra Århus Kommune er der stor opbakning til Krydsfelt Århus. Borgmester Xxxxxx Xxxx ud- taler:

"Jeg synes, det er rigtig flot, at en gruppe aktive studerende i fællesskab har taget dette initia- tiv. Det er utrolig vigtigt at styrke kontakten mellem de studerende og erhvervslivet - og her er messen et stort aktiv. Det bidrager til at skabe landets bedste studiemiljø i Århus".

Mere end 2500 besøgende forventes

Arrangørerne forventer, at mere end 2500 studerende besøger Krydsfelt Århus05 for at drage nytte af virksomhedernes personlige historier om jobmuligheder og derigennem lade sig inspirere. Projektet har stor opbakning blandt såvel uddannelsesinstitutioner som erhvervsliv. Krydsfelt Århus05 får plads til ca. 25 virksomheder og bliver afviklet torsdag d. 12. maj i Rådhushallen på Århus Rådhus. Ideen bygger på, at også mindre virksomheder kan være med, hvilket vil afspejles i prisen for at deltage.

For flere informationer om Krydsfelt Århus05 kontakt:

sTUDENTERHUS åRHUS Studenterlauget

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx v. Handelshøjskolen i Århus

Tlf. 00 00 00 00 Direktionsassistent Xxxxxx Xxxxxxxx Vig

Af Lone Ring

Humor mod AIDS-fest

Semestrets anden PF-fest løb af stablen

d. 1. april. Aftenens mission var at finde ud af, hvad semester 12+ egentlig laver til deres forfester, men ingen ønskede at bli- ve citeret for deres udskejelser. I stedet valgte Xxxxxxx udsendte en eksplorativ tilgang i bestræbelserne på at afdække den egentlige fests begivenheder.

Xxx og Karsten fra 4. semester:

(Glade, men øjensynligt ude af stand til at tale sammenhængende, da vor udsendte in- tet har noteret, red.)

Xxxxx, gæst fra Købmandsskolen og Stine, 4. semester:

Hej. Vi vil gerne takke vores tutorer fra 1. semester. De var et forbillede, deres ånd lever videre i os!

Jes, gæst fra den sociale højskole & Marie, 4.semester:

Forventningerne er store, antallet af gæster er småt. Talk to the hand, out of my face, out of my face.

Signe, Xxxxxx & Lone, 10. semester: Xxxxxx førte ordet: Jeg synes, der er for mørkt, og vi mangler noget 80’er musik. Desuden er bar-stemningen for centraliseret!

Et altid imponerende trick, som vor udsendte fik lov at fotografere i stum forun- dring - således må denne smidige verdens artists identitet stå hen i det uvisse for Kandens læsere.

Mette & Daniel, 12.semester:

Vi mødte en tom bar, og vi fyldte den op. Dansegulvet var tomt, men da ’Toxic’ (med Xxxxxxx Xxxxxx, red.) kom på, fyldte årgang

´99 dansegulvet (i alt to! red.).

Mette, 6. semester:

Når man kommer til en fest på IFSK, er kantinen transformeret, så man ikke tror, at det er kantinen.

En moderne og – engang - fartglad jurist!

Af Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

Mens familien Danmark var begyndt at tænke på de kommende påskefrokoster, hoppede Kandens skribent på cyklen og kørte ud i sydbyen, hvor der ligger en myndighed, de fleste af os endnu ikke kender: Statsamtet.

På Statsamtet, der som myndighed var gået på påskeferie, havde jeg en aftale med Xxxxx Xxxxxxxxx, der udover at være kontorchef samme sted, gennem en årrække har funge- ret som underviser i forvaltningsret på Statskundskab. Man får med det samme indtrykket af, at det er en struktureret og velovervejet person, man sidder overfor, hvilket understreges af studievalg og ikke mindst tidspunkt. Efter at være blevet udsty- ret med studenterhuen fra Viby Amtsgym- nasium, valgte Xxxxx direkte derefter at søge ind på Universitetet med følgende begrun- delse: ” Dengang truede alle mulige ad- gangsbegrænsninger, hvorfor jeg valgte at søge ind med det samme for at være på den sikre side.”

At det så lige blev jura, betegner Xxxxx selv som lidt af en tilfældighed, selvom den egentlige forklaring vidner om visse ratio- nelle overvejelser. Valget stod mellem jura, økonomi, historie og teologi. Favoritten på forhånd var, som Xxxxx beskriver det, nok historie, men som den målbevidste person Xxxxx er, blev dette studie dog hurtigt ude- lukket sammen med Økonomi. Økonomi pga. det matematiske i studiet, der ikke lige- frem er guf for en sproglig student; historie faldt af to årsager: ”For det første var huma- niora i kølvandet af 1968 præget af for me-

get politik og for lidt videnskab”; ligeledes afskrækkede tanken om tilbagevenden til gymnasiet Xxxxx fra at vælge historie. Og da latin, græsk og hebraisk heller ikke sagde Xxxxx ret meget, faldt også teologien – og så var der jura tilbage…

Et studieliv med fart over feltet

De fleste studerende vil før eller siden blive konfronteret med finansielle forhold, der kunne være bedre. Dette forhold havde Xxxxx erkendt, og da han ikke ønskede at stifte studiegæld, måtte han jo arbejde for føden. Og et job det fik Xxxxx, men der var ikke tale om et almindeligt job, med mindre man synes det er almindeligt at arbejde som testkører af motorcykler for et motorcykel- blad, og senere blive redaktør af selv sam- me. ”Det var et drømmejob,” som Xxxxx be- skriver det, da det forenede arbejde og inte- resse samtidig med, at det var godt betalt.”

Arbejdet medførte, at jurastudiet en stor del af tiden fik karakter af selvstudie, ”men til gengæld levede jeg på førsteklasse.” 3- værelses lejlighed, motorcykel og en 2CV var ikke hverdagskost for en studerende

dengang og er det vel egentligt heller ikke i år 2005. Enhver motorsportsinteresseret må blive misundelig på Steen; alle der ved lidt om motorsport, kender legendariske baner som Laguna Seca i Californien og Jerez i Spanien, og dem har Steen brændt dæk af på i stor stil som led i testkørsel af diverse nye maskiner. Og således kom Xxxxx både berejst, blæst igennem og gældfri gennem jurastudiet.

”Jeg troede egentlig, accenten havde afslø- ret mig”, siger Xxxxx, som den ærkeårhusia- ner han er. Født og opvokset i Århus gik han i sin folkeskoletid på Gellerupskolen, hvor det blandt meget andet blev til et sko- lemesterskab i skak. Derimod siger byens fodboldhold ham intet. Det eneste positive ved fodboldlandskampe var, at de danske motorveje har en tendens til at være øde, når der spilles landskamp, hvilket gør dem til et rent slaraffenland for en motorcykelentusi- ast. Skakinteressen er der stadig, selvom det ikke er blevet til mange partier siden Xxxxxx utallige dyster med fotografen fra motorcy- kelbladet.

Mødet med kommunismen

Karrierevejene er ofte uransagelige og på- virkes tit af andre eksterne faktorer. Således måtte Xxxxx droppe drømmen om at blive ansat i udenrigstjenesten, da han blev gift med en pige fra Rumænien, altså fra den forkerte side af jerntæppet. Et forhold der i øvrigt betød en del rejser til Rumænien, hvor Xxxxx som vesterlænding dels blev skygget og dels registreret: ”Så jeg glæder mig til at se, hvad der står i de rumænske arkiver om mig, når de med tiden bliver åb- net”, siger Xxxxx med et grin. I forlængelse heraf beretter Steen om dengang, han under

den kolde krig blev anholdt af det ungarske sikkerhedspoliti og efterfølgende udvist fra Ungarn med status som ”persona non gra- ta”, idet han uforvarende forvildede sig ind på militært område. Det er nok de færreste, der har prøvet det!”

I stedet har karrieren gået fra advokat, over ansættelse i amtskommunen til den nuvæ- rende stilling som kontorchef i statsamtet. Sideløbende med dette har Xxxxx undervist på Universitet; både jurister og statskundskabere, og han tøver ikke med at udnævne os statskundskabere som de mest inspirerende at undervise, qua det faktum at vi som statskundskabere ofte ser tingene fra flere vinkler. Samtidig giver Xxxxx udtryk for, at han opfatter nutidens studerende som mere målrettede og engagerede end hans generation var: ”Dengang lå vi jo i kølvan- det på 68 oprøret og lagde megen vægt på det sociale, og det var da meget hyggeligt, meeen…”

Slutteligt kan Xxxxx Xxxxxxxxx berette om, at han i disse dage blandt meget andet arbejder på at stoppe den kommunale støtte til Skan- derborg Festivalen. Men måske kan propor- tionalitetsprincippet sikre en mildere sankti- on? Endeligt vil Xxxxx Xxxxxxxxx gerne op- fordre Xxxxx Xxxxxxxx til igen at stille op til Folketinget. Han vil i hvert fald være sikret én stemme: Xxxxx er nemlig godt og grun- digt forundret over, at strukturreformen har fået den udformning, den har. Det er i hvert fald, ifølge Xxxxx Xxxxxxxxx, ikke retssikker- heds-, effektivitets- og kvalitetsovervejelser, der kan ligge bag forslaget om en ny regio- nal statslig struktur. ”Det er trist, men det kommer til at gå ud over retssikkerheden for bl.a. samfundets svageste grupper, hvis re- formen bliver gennemført som foreslået!”

Ny dispensationsmulighed ved PC-eksamen

Af studentergruppen i Studienævnet:

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Xxxxx Xxxx

Som svar på ”Når kun paragrafrytteren vinder” af Xxxx Xxxxxxxxx i sidste num- mer af Kanden (marts 2005) samt efter henvendelse fra flere studerende er vi blevet opmærksomme på, at der er et problem vedrørende aflevering af eksa- men, hvis uheldet skulle være ude, og printeren bryder sammen under en 6- timers skriftlig eksamen. Dette sker for 2-

3 studerende hver eksamenstermin, og som studenterrepræsentanter vil vi selv- følgelig gerne se på, om det er et pro- blem, vi kan hjælpe med at løse.

Vi har undersøgt, hvordan de forholder sig til elektronisk aflevering på andre Institut- ter. Med udgangspunkt heri er vi kommet frem til følgende model, der forhåbentligt sikrer, at ingen studerende for eftertiden kommer i ”klemme” på den konto.

De nye regler

Ved alle skriftlige eksamener, hvor det er muligt at benytte computer, vil der være anført et ”dagens kodeord” på eksamensop- gaven. Dette kodeord printes ud ved eksa- mens begyndelse, så man kan bevise, at ens printer virkede, da eksamen gik i gang.

Hvis printeren så senere under eksamen af uforklarlige årsager får et slagtilfælde, kan

man indenfor eksamenstiden gemme opga- ven på diskette, USB stik eller lignende og aflevere den i en forseglet konvolut sammen med printet af kodeordet. Eksamensbesva- relsen vil så blive udskrevet på sekretariatet under overværelse af en EDB-medarbejder samt den studerende selv.

Herefter skal der indgives en dispensations- ansøgning til Studienævnet, for at besvarel- sen kan blive bedømt.

”

Ved

alle skriftlige

eksamener […] vil der være

anført et ”dagens kodeord” på eksamensopgaven. Dette kodeord printes ud ved eksamens begyndelse, så man kan bevise, at

ens printer virkede, da eksamen

gik i gang

”

Der skal dog gøres opmærksom på, at det er den studerendes eget ansvar, at eksamens- opgaven er skrevet i et program (eksempelvis Word), der gør det muligt umiddelbart at printe besvarelsen ud. Endvi- dere gælder dette tilbud kun ved 6-timers skriftlige eksamener (uge-eksamener er alt- så ikke omfattet), og kun hvis kodeordet er printet ud som bevismateriale.

Vi arbejder på, at denne procedure kan træ- de i kraft allerede nu til sommereksamen 2005.

På Bagsmækken

Af Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx

En beretning om PBs generalforsamling set fra skyggesiden

Jeg vil selv mene, at titlen er velvalgt til denne måneds udgave af undrenklummen, og læseren vil i løbet af de næste linjer se, at jeg har ret. Kanden modtager altid invitatio- ner positivt og møder altid op til, det som invitationerne relaterer sig til. Således mød- te Kandens mest betroede medarbejdere Xx. Xxxxx Xxxxxxxx og undertegnede da også op til PBs generalforsamling med et rimeligt forventningsniveau. MEEN…da vi træder ind i lokalet og spejder rundt, i forventning om at finde de pressepladser, som vi havde taget som en selvfølge var der, melder skuf- felsen sig! Der er ingen pressepladser, hvil- ket stort set umuliggør ordentligt journali- stisk arbejde. Undrende må vi således tage plads på bagsmækken, nydeligt placeret bag PBs eksterne revisorer, og ikke i umiddelbar forbindelse med et bord.

Forfriskninger

Det var til gengæld positivt at opleve, at man kunne forsyne sig med både øl og vand, samt at der også var lidt til den søde tand. Her melder uenigheden sig dog hos de udsendte. Undertegnede kan ikke helt forstå og undres, over hvorfor valget af slik var faldet på lakridskonfekt, da denne variant langt fra er undertegnedes favorit; man hav- de håbet på Pastiller og Bolcher, men sådan skulle det ikke være, hvilket ikke syntes at genere Xx. Xxxxxxxx, der åbenbart har et

fuldstændig ukritisk forhold til både slik og kager. Man kunne dog godt have ønsket, at de poser, hvori denne konfekt befandt sig, havde cirkuleret lidt bedre, således, at også de til bagsmækken henviste fik, hvad der tilkom dem.

Fy for en humor

Man må på baggrund af de observationer, man gjorde sig under denne timelange sean- ce, konstatere, at humoren i PB virkelig lig- ger på et højt niveau; ja man var nærmest chokeret og rystede som espeløv da man trillede ned af trappen bagefter. Hvad var det, så der var så sjovt? Jo, man kan jo nær- mest ikke beskrive, hvor færdig man var af grin, da dirigenten vælger at samle stemme- sedler ind i en gl. dametaske, føj det var sjovt. Nu tænker læseren: ”Var der ikke an- dre eksempler, det kan da ikke være det eneste?”, men jo kære læser sådan ligger landet. Man skal dog ikke udelukke mulig- heden for, at humoren til tider har været på et så højt niveau, at pøbelen ikke forstod den; det er måske i virkeligheden der, den ligger.

Xxxxx der var værd at hæfte sig ved Kandens udsendte valgte at hæfte sig ved én kommentar, som et medlem af bestyrelsen (Xxxxx xxx.) kom med. Vi undrede os efter- følgende en del over denne, og vi har kon- fronteret andre med udsagnet, og disse stil- ler sig ligeså undrende som os. I forsøget på at forklare faldet i antallet af registrerede, nej ikke partnerskaber, men medlemskaber,

forsøgte dette bestyrelsesmedlem (Xxxxx xxx.) at forklare dette faktum med, at folk var blevet bedre til at indtaste papirvarer. Det er da virkelig en kausalsammenhæng, der vil noget! Jeg har efterfølgende kon- fronteret såvel det pågældende bestyrelses- medlem samt PBs formand med denne

kommentar for at få deres forklaring på den- ne forunderlige kommentar. Og til deres svar, som jeg ikke vil referere, kan jeg kun undre mig over, at et uskyldigt kasseapparat skal have skylden…det er da synd for sådan noget finmekanik.

Om at skrive speciale for en virksomhed

Af Xxx Xxxxxx Xxxx

At skrive speciale for en virksomhed er absolut at anbefale, selvom har sine be- sværligheder. Formålet med denne arti- kel er uden tvivl at motivere mine med- studerende til at springe ud i et sådant projekt, men også at fremlægge en række overvejelser, der kunne gøre processen både nemmere og knap så famlende.

Historien bag specialet er kort fortalt såle- des: Jeg har i en årrække været studiehjælp ved en konsulentvirksomhed – Danish Ma- nagement A/S – der laver udviklingsprojek- ter for f.eks. Danida og EU. Min meget go- de ven Xxxxx kom i praktik derude, og vi blev enige om at skrive speciale sammen. Vi blev hurtigt enige med virksomheden om, at det var en blændende ide. Xxxxx xx

jeg satte os derfor sammen og arbejdede på to oplæg til speciale, som vi præsenterede.

Xxxxx blev det ene valgt, som vi diskuterede med ledelsen, og ”rettede til”. Det oplæg diskuterede vi så med vores vejleder. Det var på dette tidspunkt, det gik op for os, at det kan være meget vanskeligt at imøde- komme både virksomhed og universitet.

”

... opsøg et par

virksomheder og

medbring konkrete forslag, der passer til virksomhedens profil. De er som regel ikke klar over, at det er en mulighed

”

Kob- ling e r

mellem to verdener!

At koble et diffust ”akademisk krav” med den mere praktiske ”forskning”, der kan bruges konkret i en virksomhed, er meget vanskeligt. Det er på den ene side et aldeles ”retfærdigt problem” – det er jo en del af øvelsen på universitetet at kunne koble teori med praksis. På den anden side er det svært at vide, om man hælder for meget til den ene eller den anden side. Vi var konstant nervøse for, at teorien var for tynd, idet em- pirien fyldte utrolig meget, og trods en teo- retisk ramme meget hurtigt går over i en

mere praktisk operationalisering. Faren er, at man måske ender med et produkt, der ik- ke tilfredsstiller hverken universitet, virk- somhed eller en selv.

”

Specielt er det også,

at specialet

præsenteres for andre, der kan bruge din viden i praksis, således at det

lever videre andre steder

end på

”

Hvad kunne have hjulpet os? Det er natur- ligvis vanskeligt at opstille klare regler for, hvad der er den passende mængde teori og empiri. Derfor foreslår jeg mere generelle hjælpemidler, som f.eks. at samle specialer skrevet for virksomheder eller kommuner – det var meget, meget vanskeligt at finde. Med tilladelse fra skribenterne kunne det også være utrolig rart at kende karakteren på specialet. Vores vejleder foreslog også et

Trods den vanskelige balancering mellem teori og praksis, har det været en utrolig er- faring at gå ”på arbejde” hver dag, have kol- legaer, og indgå i et større hele, hvor folk lægger mærke til, om du kommer og går. Det gør det også en del nemmere med disci- plinen, for der er folk, der har forventninger om, at du kommer hver dag, og hvornår du leverer e t

”

At koble et diffust

”akademisk krav”

med den mere praktiske ”forskning”, der kan bruges konkret i en virksomhed er meget

vanskeligt

”

p r o - dukt.

Specielt er det også, at specialet præsenteres for andre, der kan bruge din viden i praksis, således, at det lever videre andre steder end på specialehylden. Nu var det naturligvis

møde med virksomheden, og set i bakspejlet må jeg sige, at det ville have været rigtig godt – at virksomhed, vejleder, og speciale studerende mødes og får snakket om opga- vens konkrete indhold.

At levere til andre end specialehylden

lige for at skrive for den virksomhed, jeg har været tilknyttet i så mange år. Men der er andre muligheder – opsøg et par virksom- heder og medbring konkrete forslag, der passer til virksomhedens profil. De er som regel ikke klar over, at det er en mulighed. Og som en ekstra bonus har du måske også åbnet døren for en fremtidig arbejdsplads.

Fakultetets nyhedsbrev

For at se, hvad der løbende sker på fakultetet gå da ind på nyhedsbrevet, der opdateres jævn- ligt.

Adressen er: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx

Verden set rødt og sort

lig kommer det ikke som nogen over- raskelse, at et medlem at en kapitali- stisk aristokratisk regering ville bære våben, når han fik muligheden for det. Vi støtter jo gladelig op om alle andre aktiviteter, som kapitalistlandet over dem alle foretager sig, så hvorfor ikke også støtte op om deres våbenproduk- tion ved, at offentlige embeder gør lidt reklame for disse produkter. Han und- skylder sig med, at våbnet lå sammen med det andet påklædningsudstyr, og

Af Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxx

De borgerlige nok engang

Endnu engang viste det kapitalistiske Dan- mark sig for vores åsyn, men denne gang var det et anderledes syn. Det var ikke re- sultaterne af den forfærdelige udbytning af arbejderne, børnene eller den tredje verden, som det kapitalistiske Danmark med fuldt overlæg støtter op om. Nej denne gang var det aristokraternes ustyrlige hang til at bære våben. Man ser ikke denne trang så tit, da kapitalisterne skjuler trangen bag undskyld- ninger om gamle aristokratiske traditioner som fx hæmningsløs jagt på uskyldige dyr for at skaffe trofæer til væggen over pejsen. Men denne gang blev våbnet stolt fremvist til den af en storsmilende politiker. Der manglede bare et trofæ for at gøre billedet fuldkomment; en lille afghanerdreng hæn- gende i benene, der måles og vejes.

Endnu et undertrykkelsesmiddel

Men når sandheden skal frem, så ved vi alle jo godt, at våben bare er endnu et middel til at undertrykke masserne med, så selvfølge-

derfor medbragte han også denne. Man kan altså konkludere at personer i offentlige em- beder ikke forventer, at de behøver at bruge hovedet eller deres sunde fornuft.

Hvad kan der så konkluderes?

At dette bare er et bevis for de volds- og våbenelskende kapitalistiske aristokraters magtposition, er der jo ingen der kan være i tvivl om. Grunden til at dette våben fremvi- ses, skyldes, at det udstråler den magt, som de besiddende klasser har overfor den ud- sultede arbejderklasse, og samtidig bruges disse våben til at holde de revolutionære kræfter i skak. Havde den fredselskende Stålmand blot vundet den skrækkelige kolde krig, som kapitalisterne førte mod paradiset på jorden. Ja, så havde vi slet ikke haft den slags skrækkelige problemer i dag, men der- imod en fredselskende verdensbefolkning, hvor våben kun fandtes på museer, som et minde fra en skrækkelig fortid, hvor folk havde brug for våben, når deres infantile evner ikke rakte til at diskutere sig ud af problemerne.

åbenbart bare lade sig skyde ned uden at kunne forsvare sig. Ja, det ville være et kønt signal at sende til alverdens bad guys.

Må en forsvarsminister ikke forsvare sig? Fanden tage det socialistiske rakkerpak. Hvorfor flæber de over, at vores forsvarsmi- nister har en 9 mm Neuhausen i bæltet un- der sit besøg i Afghanistan? Det er da for pokker en krigszone derude. Bag hver ene- ste bjergknold sidder en muslimsk demokra- tihader klar til at plaffe demokratiets for- kæmpere ned. Hvis bare de gad løfte hove- det fra deres Xxxx-læsning og se ud i den virkelige verden. Det er så nemt at skrige op, når man sidder hjemme i trygge Dan- mark og tror, at man kan tale blodtørstige terrorister til rette, bare man er flinke ved dem.

Heldigvis er vores forsvarsminister en ægte mand, som finder det naturligt at bære vå- ben. I de omgivelser svarer det også bare til at bruge sikkerhedssele i bilen og bære hjelm på en byggeplads. Stod det til de ræ- verøde skabssovjetter og radikale englebas- ser med Xxxxxx xx. i spidsen, skulle Gade

Holger Danske

I stedet er pistolen et tegn på, at det ikke kun er Xxxxxx Xxxxxx, som er klar til at vågne til dåd for Danmarks sikkerhed. Ga- des ”neuhausen” sender et klart signal til alverdens terrorister om, at nok er vi et lille land, men vi kan og vil forsvare os til sidste blodsdråbe. Dette til trods for at de fleste danskere er blevet reduceret til en flok snøvlende tv-narkomaner, for hvem det vig- tigste er, hvornår det næste boligprogram kommer. En skræmmende sødsuppehold- ning, med tanke på dette lands prægtige hi- storie. Men det eneste, der er tilbage fra vi- kingeånden, er åbenbart den lalleglade vi- kingehjelm til fodboldkampen. Anderledes kunne det heller ikke gå efter indførelsen af den socialistiske omsorgsstat.

Enhver må forsvare sit

Enhver mand bør have ret til at forsvare sit hjem og sin familie, så denne sags egentlige spørgsmål er ikke, om det var i orden, at Gade bar pistol, men hvornår den danske befolkning får ret til at bære våben. En po- inte Xxxxxx Xxxxxxxx har forstået. ”An ar- med society is a polite society. Xxxxxxx are good when one may have to back up his acts with his life”. Åh, havde det socialist- vrøvl dog aldrig fået sit tag i befolkningen, hvor ville landet dog have set bedre ud.

Gud bevare vort ældgamle fædreland

IFSK – Instituttets hold

tirsdag aften på Vorrevangsskolen, og hvis man har lyst til at blive en del af truppen og træde i fodsporene på bl.a. Xxxxx Xxxxx, kan man kontakte holdets kontaktperson

Xxxxx Xxxxxxxx på 000000@xx.xx.xx. Alle

Af Xxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxx

Ikke alle er klar over det, men Stats- kundskab har deres eget talentfulde fod- boldhold. De er for tiden placeret i serie 6, men IFSK-holdet har ambitioner om mere, og Kanden vil derfor følge holdet igennem sæsonen. Denne artikel er den første i en række om IFSK, instituttets hold, og har til formål at præsentere vo- res læsere for holdet med de store ambiti- oner.

Truppen

Holdet består af en god blanding af spillere, som har boltret sig rundt omkring i landet i alle dele af ”serie-skalaen”. Hovedparten af spillerne er derfor overkvalificerde og ville kunne klare sig på et højere niveau, men har valgt IFSK-holdet pga. det sociale samvær og det faktum, at man ikke får skæld ud af de andre spillere, hvis man har været i byen aftenen inden en kamp. Alle spillerne har det til fælles, at de oftest ved mere om kau- salitet, forvaltning og sikkerhedsliggørelse end modstanderne, men de ældre årgange på instituttet udgør en stor del af truppen. Hol- det er derfor på jagt efter nye spillere fra de nye årgange, og hvis de nye studerende blot kan troppe op med halvdelen af det engage- ment, de lægger i parkløbet, er der ingen tvivl om, at holdet snart vil nærme sig top- pen af dansk fodbold. Holdet træner hver

er velkomne.

Spilsystem & målsætning

Holdets målsætninger for foråret er at ende i den øverste halvdel af serie 6 og dermed få mulighed for at spille med om opryknings- pladerne til serie 5 i efteråret. Det skal sik- res ved et disciplineret 4-4-2 system og en stærk vindermentalitet, hvor alle yder deres yderste og kæmper røven ud af bukserne for deres stolte institut. Som det oftest sker i foreninger og arrangementer, der går på tværs af årgangene, tænkes der ikke så me- get over, om ens medspillere er i gang med speciale eller sidder og ordner et metodeop- læg på næste uge. Så snart holdet er på ba- nen, er alle ligestillede, og der er ingen form for topstyring. Holdet er derimod præget af en disciplineret form for bottom up fodbold, hvor alle har en mening om, hvordan mod- standeren skal besejres.

Støt instituttets hold

For alle dem, som har lyst til at følge IFSK- holdet, kan deres kampprogram findes på ( xxx.xxx.xx/xx/xxxxxxxXxxx.xxxx? teamid=10979&poolid=16855). Holdet spil- lede i weekenden (efter redaktionens dead- line) sæsonens første kamp og har deres næ- ste kamp søndag den 17. april. I de følgende numre vil vi følge op på sæsonstarten for IFSK – instituttets hold.

Århus Seminar 2005

Efter mange opfordringer har Institut for Statskundskab besluttet at etablere et årligt 1-dags efterud- dannelseskursus for kandidater fra Instituttet. Hensigten er, at kandidater gennem disse kurser kan fastholde et bredt kendskab til udviklingen inden for statskundskabens hovedområder, som disse tra- ditionelt er blevet defineret på Instituttet i Århus.

I år holdes Århus Seminaret lørdag d. 20. august kl. 10 – 19. Hensigten med årets møde er at give en bred introduktion til den seneste teoretiske og/eller metodiske udvikling inden for de enkelte fag- områder eksemplificeret ved præsentation af konkrete emner og forskningsprojekter. De følgende år er det den foreløbige hensigt at bygge videre på dette grundlag og lade de enkelte faglige afdelinger stå for seminaret, således at man der kan få en udbygget opdatering inden for de enkelte områder. Prisen for deltagelse i Århus Seminaret er kr. 1.000,- inklusive frokost. Der vil i forlængelse af semi- naret blive arrangeret en fælles middag (pris kr. 200,- excl. drikkevarer).

Program 2005: Nyere tendenser i statskundskaben

I de fem forelæsninger præsenteres den seneste udvikling inden for statskundskabens hovedområder, konkretiseret gennem præsentation af aktuelle emner og problemstillinger. Forud for seminaret ud- sendes et (begrænset) skriftligt materiale.

10.00-10.15	Velkomst (institutleder Xxx Xxxxxxxx)
10.15-11.45	International politik: Teorier og temaer i international politik i et nyt århundrede (Xxxxx Xxxxxxxx)
12.00-13.30	Komparativ politik: Demokratisering og institutionsopbygning - og måling af graden af succes (eksemplificeret især med Irak og Afgha- nistan (Xxxxxx Xxxxxx))
13.30-14.00	Frokost (Sandwich)
14.00.15.30	Offentlig forvaltning: Myterne om rammebevillingssystemer (Xxxxx Xxxxxxxxxx)
15.30-16.00	Kaffe
16.00-17.30	Offentlig politik: Institutioner, social kapital og offentlig politik
17.30-19.00	Politisk sociologi: Om stabilitet og forandring i befolkningens hold- ninger (Xxxx Xxxxxx)
19.00-	Middag

Tilmelding til seminaret:

Tilmelding til seminaret sker på nedenstående slip, som returneres til Institut for Statskundskab, att. Xxxxxx Xxxxxxxx, Bygning 331, Xxxxxxxxxxxxxxxxxx, 0000 Xxxxx C eller ved e-mail til xx@xx.xx.xx Evt. spørgsmål i forbindelse med seminaret kan rettes til institutleder Xxx Xxxxxxxx, 8942 1334 eller xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, 8942 1323.

Betaling for deltagelse i seminaret:

Betaling for deltagelse i seminaret sker ved bankoverførsel til nedenstående bankkonto hos Danske Bank: Xxx.xx. 3627, Kontonr. 0000000000, Reference: 3311 + eget navn

Tilmelding og betaling skal være Institut for Statskundskab i hænde senest den 1. august 2005.

Vanen tro er forårets komme og april på spring også synonym med den årlige generalfor- samling i Politologisk bogformidling. Således dannede M3 som vanligt rammen om PB´s traditionelle generalforsamling, torsdag den 31 marts. Efter de indledende formalia aflagde formand Xxxx regnskabsaflæggelse og efter et par konstruktive input fra de grundigt forbe- redte kritiske revisorer kunne en samstemmende forsamling godkende regnskabet for sidste kalenderår.

Dernæst blev det tid til det - sædvanen tro – mest interessante punkt på dagsordenen, nemlig valg af tre nye bestyrelsemedlemmer, samt tre suppleanter. PB´s bestyrelse består jo af seks medlemmer, hvor man vælges for to år af gangen. Efter kampvalg endte de tre ”nye ansig- ter” i bestyrelsen med at blive Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx som genganger. Suppleanterne blev Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxx. Efterfølgende holdt den samlede bestyrelse konstituerende møde og blev enige om, hvem der fremover skal administrere de respektive bestyrelsesposter.(hvis nysgerrig se vores altid spændende og informative opslagstavle foran PB´s gemakker:-)

Målsætningerne for den nye bestyrelse er i tråd med tidligere års visioner. Således vil der fortsat blive arbejdet på at udvide udvalget af sekundærlitteratur for i højere grad at appellere bredt og også lokke folk indenfor i løbet af semesteret. Så kig forbi og glæd dig til de kom- mende temaudstillinger, som er under opsejling. Dertil vil vi til stadighed arbejde på en syn- ligere PB-profil på instituttet, ligesom der økonomisk fortsat vil blive arbejdet henimod en solid egenkapital, således at vi også fremover kan slå til og indhente de bedste tilbud til alle vores medlemmer....

Endelig en opfordring til at kigge forbi PB og nyde instituttets bedste kaffe, betragte de bil- ledskønne aktivister eller bare fordybe dig i bøgernes fagre verden – vi ses.

PB – Vi holder priserne nede for din skyld!

Ærede læsere.

Så skal vi ellers love for at vi er kommet godt i gang. Efter en hektisk start med mange pro- jekter, er den nye PF bestyrelse klar med nye spændende tilbud til vores medlemmer.

Det næste store projekt er studieturen til Polen. Vi vender d. 16/4 næsen østpå. Temaet for turen er ”Øst udvidelsen set ud fra østlandenes eget synspunkt”. Denne problemstilling er både relevant og interessant, og vi glæder os til at høre mange forskellige synspunkter. Desu- den er destinationen til efterårets studietur lagt fast. Vi inviterer i år 45 medlemmer til det fantastiske Beijing. Vil du være en del af projekt ”PF goes to China”, så mød op og meld dig til fredag d. 15/4 kl. 8.00 på kontoret. Vi kan stærkt anbefale, at du kommer i god tid!

På fest-fronten kan I glæde jer til en klassisk PF fest d. 29/4. Vi garanterer endnu engang et spændende tema. Desuden bliver der drøn på til semestrets sidste torsdagscafe d. 12/5, med det nyskabende tema ”metode-cafe” arrangeret i samarbejde med metodeinstruktorerne. Ar- rangementet er ikke kun for 2. semester, men for hele statskundskab. Vi har allieret os med den store kantine, så der er plads til endnu mere cafe.

Nu skal det jo ikke være fest og ferie det hele, så vi har også et spændende foredrag i bag- lommen. D. 28/4 gæster Xxxxx Xxxx og Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx statskundskab til en debat om det fremtidige forsvar. Vi er klar til en ophedet debat om krudt, kugler og andet godt.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er vi i fuld gang med planlægningen af årets vigtigste begi- venhed; Søkapløbet d. 4/5. Vi er kun tilfredse med en sejr, så vores hoveder er lagt i blød. Vi lover jer en original, excentrisk, larmende og helt igennem uforglemmelig entré!

Som i kan se er der en masse at glæde sig til resten af forårssemestret.

PF – foreningen der nu er klar til at elske dig fuldt ud!

Personalia

Xxxxxx Xxxxxx er bevilget orlov uden løn for perioden 15.-20. marts 2005.

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx er ansat som lektor i almén og sammenlignende statskundskab med særligt henblik på politisk teori og idéhistorie pr. 1.februar 2005.

Xxxxxx Xxxxxxx er tildelt doktorgraden i statskundskab

Xxxx Xxxxxxxx er ansat som ph.d.-stipendiat for perioden 1. marts 2005 - 29. februar 2008.

Xxxxx Xxxxxxxx er bevilget orlov uden løn for perioden 15.-20. marts 2005.

Xxx Xxxxxxxxxx er ansat som ph.d.-stipendiat for perioden 1. marts 2005 - 29. februar 2008.

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx meddelt afsked fra sin ansættelse som ph.d.-stipendiat pr. 31. marts 2005.

Nye specialer

Xxxxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Staten og de højteknologiske industrier: den japanske case. Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Efterkommeres arbejdsmarkedsintegration - et komparativt stu-

die af effekten af uddannelse og arbejdsformer i Norge og Storbritannien.

Xxxxxxxxxxx, Xxxx, New Public Management eller 'gammel vin på nye flasker'? En kompara- tiv analyse af anvendelsen af markedslignende organisations- og styringsprincipper i dansk og hollandsk beskæftigelsespolitik fra 1980-2004.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxx Plads. Studie af et offentligt rum i krise.

Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Flygtninge: Mellem Staten og det Internationale Samfund. En ana- lyse af det internationale flygtningeregime.

Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx, Europakommissionens indflydelse i WTO. En analyse af Euro- pakommissionens indflydelse på, at WTO-medlemmerne ikke opnåede en aftale under forhandlingerne i Cancún i september 2003, når det lykkedes på det generelle rådsmøde i Genève ti måneder senere.

Xxxxxxx, Xxxx de, Stabilitets- og Vækstpagten. Et juridisk styringsinstrument eller et poli- tisk håndtag?

Xxxxxxx, Xxxxxx, Implementering af digital signatur i danske myndigheder. En analyse af de digitale besparelser, der altid er 'lige om hjørnet'.

Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Bharatiya Janata Party (BJP) - religiøs nationalistisk, fascistisk eller fundamentalistisk? - en analyse af det hindu-orienterede indiske parti BJP.

Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, Offentlige udgifter til børnepasning i Danmark - en analyse af vari- ationen i de danske kommuners bruttodriftsudgifter til pasning af førskolebørnene i 2002 med særlig fokus på betydningen af forældrenes ressourcer.

Xxxx, Xxxxxxxx, Fra GATT og WTO: Konsekvenser for forholdet mellem de udviklede lan-

des og udviklingslandenes interessevaretagelse i tvistbilæggelsessystemet.

Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Politiske forlig i dansk politik 1850-2001. En analyse af sammen- hængen mellem mindretalsparlamentarisme og forekomsten af forpligtende lovgiv- ningskoalitioner.

Xxxxxxxx, Xxx Xxxxxxxx, Spillet om EU's Forfatningstraktat. En analyse af konventsmedlem- mernes institutionelle valg og indflydelse på forhandlingsresultatet.

Xxxxxxxx, Xxxxxxxx Xxxx, Xxxxx og politik i videnssamfundet. Strukturreformens grundlag i et systemteoretisk perspektiv.

Xxxxxxxxx, Xxxxxx, Ny løn og motivation - en teoretisk analyse af lønnens rolle som frem- mende for motivation og arbejdstilfredshed.

Xxxxxxxx, Xxxx, Påvirker nyhedsmedierne borgernes politiske holdninger? En eksperimental undersøgelse af effekterne af mediernes issue framing på holdninger til kontant- hjælp.

Xxxxxxxxxx, Xxx, Social kapital - en ny forklaring på nationale forureningsniveauer? Søltoft, Maj, Organisationsanbefaling til Brønderslev-Dronninglund kommune.

Xxxxxxxxx, Xxxxxx, Magten i Byrådet - en analyse af danske byråd gennem anvendelse af plu- ralistisk metode til forklaring af elitistisk teori.

Bibliografisk Nyt v/Xxxxxx Xxxxxx & Xxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxxxxxxxxx, Xxxx (2005). "Organisationerne og indflydelsen: Hvordan interesseorganisati- oner søger indflydelse på offentlig politik", Politica, årg. 37, nr. 1, pp. 76-94.

Xxxxx, Xxxx (2005). Anmeldelse af Xxxxxxx Xxxxx, Offentlig ledelse - Teorier om temaer i et politologisk perspektiv, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2003, Politica, årg. 37, nr. 1, pp. 118-120.

Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx (2005). Anmeldelse af Xxxx X. Rutgers (ed.), Retracing Public Administration, JAI/Elsevier Science, 2003, Public Administration, Vol. 83, No. 1, pp. 243-247.

Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx (2005). Delegation and Administrative Organization: An Overview of Danish Regulatory Administration 1950-2000, Paper . Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 21 pp.

Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx & Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx (2005). "Jura, politik og folketings- valg", Kronikken, Berlingske Tidende, 28. januar 2005, Debat.

Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx & Xxxxxx Xxxxxxxxxx (2005). Delegation and specialization in regulatory administration: A comparative analysis of Denmark, Sweden and The Nether- lands, paper prepared for, the SOG and Scancor Workshop on "Autonomization of the

State: From integrated administrative models to single purpose organizations", April 1-2, 2005, Stanford University. Aarhus: Department of Political Science, University of Aar- hus. 28 pp.

Xxxxx, Xxxxxx & Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (2005). "Becoming Adject: Rape as a Weapon of War", Body and Society, Vol. 11, No. 1, pp. 111-128.

Xxxxx, Xxxxxx & Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (2005). "The Ghost of Auschwitz", Journal for Cultural Research, Vol. 9, No. 1, pp. 69-85.

Xxxxxxxxx, Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx & Xxxxx Xxxxxxxxx (2005). "The Significance of Economy in the Russian Bi-lateral Treaty Process", Communist and Post-Communist Studies, Vol. 38, No. 1, pp. 123-132.

Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx & Xxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxx (2005). "Dansk politik i fordragelighedens tegn", kronik, Berlingske Tidende, 1. februar 2005.

Xxxxxx, Xxxx (2005). "Den europæiske stats dannelse", Politica, årg. 37, nr. 1, pp. 21-43. Xxxxxxx Xxxxxx & Xxxxx Xxxxxxxx (2005). Relazioni internazionali, Milano: Egea, 326. pp.

Xxxxxxxxx, Xxxx, with Xxxxx Xxxxxx & Xxxxxx Xxxxxx (Research Assistance) (2004). State of the State in Moldova, DEMSTAR Research Report, Aarhus: Department of Political Sci- ence, University of Aarhus, 51. pp. + appendixes (25 pp. + 24 pp. + 34 pp.).

Xxxxxxx-Xxxxxxxxx, Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx & Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx (2005). Blokpolitik og "det samarbejdende folkestyres" fire gamle partier 1953-2005, Politologiske Skrifter/2.

Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx (2005). "Eriondring og historicitet - omkring Xxxxxxx Xxxxxxxx Xx- vet er smukt og Xxxxxx Xxxxxxxx Remnants of Auschwitz", xxx.xxxxxxx-xx.xx, p. 24.

Xxxxxx, Xxxxxx (2005). "The Battle in Seattle: Globalisering af modstanden eller modstand mod globaliseringen?", pp. 109-129 i Xxxx Xx Xxxxxxxxx (red.), Globalisering på vran- gen, København: Frydenlund.

Xxxxxx, Xxxxxx (2005). "Tillys mekanismer: at forklare politiske interesser", Politica, årg.

37, nr. 1, pp. 95-103.

Xxxxxx, Xxxxxx & Xxxxx X. Xxxxxxx (2005). The Reduction of Distance and the Construc- tion of Proximity: Solidarity Movements and Globalization, paper presented at 46th An- nual ISA Convention, March 1-5, 2005, Honolulu, Hawaii, USA. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 23 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxxxx (2005). "Danmark som international aktør 705-2005", Politica, årg. 37, nr.

1, pp. 44-59.

Xxxxxxxxxx, Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxxxx & Xxxx Xxxx-Xxxxxx (2005). Explaining Oversized Coalitions: Empirical Evidence from Local Governments, paper prepared for presentation at, the Midwestern Political Science Association Annual Meeting, April 7-10, 2005, Chi- cago. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 29 pp.

Xxxx, Xxxxx (2005). "Den historiske drejning", Politica, årg. 37, nr. 1, pp. 5-20.

Xxxxxxxx, Xxxx (2005). Totalitært diktatur eller arkaisk despoti? Modernisering eller modsi- gelsesfuld udvikling? Forskningsstrategiske udfordringer til den totalitarismeteoretiske tilgang til studiet af Sovjetunionen - en kritisk vurdering, arbejdspapir . Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 67 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxx (2005). Europeans and Democracy, paper prepared for presentation at the Midwestern Political Science Association Annual Meeting, April 7-10, 2005, Chicago. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 40 pp.

Xxxxxx, Xxxx (2005). "Hvorfor den store forskel?", Tidsskrift for samfunnsforskning, årg. 46, nr. 1, pp. 55-60.

Xxxxxxxx, Xxxxxx (2005). After the Cultural Turn: International Relations Theory Meets Area Studies, paper prepared for presentation at NSU Winter Symposium Study Circle 2, March 11-13, 2005, Ry Højskole. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 29 pp.

Studenterredaktionen

Studenterredaktionen bestående af:

Fra vestre bagerste række: Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Jul Pe- dersen Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx. Fra venstre midterrækken: Xxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxx X. Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx. Første række: Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxx X. Xxxxxx, Xxxxx X. Xxxxxxxx, Xxx Xxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx.

Fraværende på dagen: Xxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxx Xxxxxx og Lone Ring

Fællesredaktionen bestående af:

Xxxxx-Xxxx Xxxxx Skaaning, Xxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Redaktører

Redaktionelt

Xxxx Xxxxxx og Xxxxx X. Xxxxxxxx begge ansvarshavende og ansvarlige for fælles– og studenterredaktion samt økonomisk ansvarlige. Træffes på hhv. 60943489 og 25145049.

Kontaktperson for VIP’erne

Lektor Xxxxx Xxxx xxx.xx. 00000000.

Fællesredaktion

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, lektor Xxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Ph.d. stipendiat Xxxxx-Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxx og Xxxxx X. Xxxxxxxx.

Studenterredaktion

Xxxx Xxxxxx, Xxxxx X. Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxx X. Xxxxxx, Xxxx X. Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxx Xxxxxx, Xxxx Ring og Xxxxx Xxxxxxxxxx.

KANDESTØBEREN udkommer 4 gange pr. semester i et oplag på ca. 1100 eksemplarer. Indlæg modtages gerne - enten på mail eller i Kandestøberens dueslag. Xxxxxxxx, der tilkendegives under navn, kan ikke tages til udtryk for redaktionens holdning.

Debatindlæg bedes begrænset til 400 ord, øvrige artikler til 800 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, forkorte eller tilbagesende artikler, hvis omfang overstiger denne grænse (det er med andre ord skribentens opgave at overholde maksimumsgrænsen – ikke redaktionens!).

Billeder af "god kvalitet", der er relevante i forhold til artiklen, modtages ligeledes meget gerne på en diskette eller tilsendt som fil.

KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 15.00.

E-mail: xxxxxx@xx.xx.xx eller tlf. 0000 0000. Tryk: Institut for Statskundskab.

KANDESTØBEREN er tillige tilgængelig på internettet på adressen: xxx.xx.xx.xx/ kanden

Næste Deadline: Mandag den 2. maj 2005.

KALENDEREN

April

16.-21. PF´s studietur til Polen

19. Foredrag på Handels Højskolen om ”Virksomheders sociale ansvar” kl. 17.45 i E2

20. Studienævnsmøde

21. Ansøgningsfrist for ansættelse som studenterunderviser til efterårssemester.

27. Statsrådsmøde kl. 16.15 i M2, bygn. 350, 3. sal

28. Debat i PF om ”Danmark i krig” v. forsvarsminister Xxxxx Xxxx og Xxxxxx Xxxxxx Xx- xxxxxx (radikale venstre), kl. 16.00-18.00. Sted: Tjek din mail når tiden nærmer sig.

28. Debat i Kritisk Profil om ”Civil ulydighed” v. Xxxx Xxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxx Xxxx- xxxxx, kl. 16.00 i aud. A1, bygn. 333.

28. Ansøgningsfrist for menige tutorer, kl. 12.00 på studienævnets kontor

29. PF fest

Maj

2. Deadline til Kandens maj nummer

3. Foredrag i Kritisk Profil om ”Antropologiske perspektiver på retten” v. Xxxxx Xxxxxx, kl.

16.00 i aud. A1, bygn. 333.

4. Kapsejlads i Universitetsparken + fest i Turbinehallerne

11. Studienævnsmøde

11. Statsrådsmøde kl. 16.15 i M2, bygn. 350, 3. sal

16. Kandens sidste nummer inden sommerferien udkommer