Regler Visa/dankort med virksomhedshæftelse
Regler Visa/dankort med virksomhedshæftelse
Gælder fra januar 2017
1 Definitioner
Visa/dankort med virksomhedshæftelse
Betalingsinstrument udstedt af Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige (”Nordea”), bestående af et antal Visa/dan- kort med virksomhedshæftelse (under et benævnt ”Visa/dankort” og/ eller ”kortet”) til erhvervsmæssig brug. Kortholders navn er trykt på kortet.
Kontohaver
En fysisk eller juridisk person, der efter ansøgning tildeles Visa/dan- kort, og som hæfter i henhold til disse regler for enhver brug af kortet.
Kortholder
En fysisk person, som er ansat hos kontohaver, og som efter aftale med kontohaver har fået udstedt et Visa/dankort.
Betalingsmodtager
En forhandler af varer og tjenesteydelser, som er tilsluttet dankortbe- talingssystemet, og som modtager betaling med Visa/dankort.
Prisblad
Den til enhver tid gældende prisliste, som er vedlagt reglerne og kan fås ved henvendelse til banken.
2 Brug af Visa/dankort som betalings- instrument
2.1 Generelt
Disse regler gælder for kontohaver og kortholder for de ud- stedte Visa/dankort. Kontohaver og kortholder er bundet af disse regler ved underskrift på ansøgningen og ved brug af Visa/dankort.
2.2 Erhvervsmæssig brug af Visa/dankort
Visa/dankort må kun bruges til erhvervsmæssige formål. Kort- holder skal være opmærksom på, at alle oplysninger om kort- holders brug af kortet er tilgængelige for kontohaver.
Visa/dankort må ikke bruges til private formål.
2.3 Hævning af kontanter i Danmark
Visa/dankort kan bruges til at hæve kontanter i danske og udenlandske pengeautomater, som tager imod Visa/dankort. Derudover kan kortet bruges til at hæve kontanter i Nordea og i de fleste andre danske pengeinstitutter samt udenlandske pengeinstitutioner, som tager imod Visa.
Prisen for brug af kortet fremgår af prisbladet.
2.4 Køb af varer og tjenesteydelser
Visa/dankort kan bruges til betaling for køb af varer og tjene- steydelser hos betalingsmodtagere, der tager imod Visa/dan- kort.
Det vil fremgå af skiltning hos betalingsmodtager – i forretnin- gen eller på hjemmesiden – hvorvidt en betalingsmodtager tager imod Visa/dankort.
Forretninger, der tager imod Visa/dankort, vil skilte med hen- holdsvis dankort- og/eller Visa-logo.
Visa/dankortet kan bruges til køb på internettet. Derudover kan kortet bruges til post- og telefonordrer og til betaling i selvbe- tjente automater.
Hvis kontohaver har et tilgodehavende hos en betalingsmodta- ger, kan betalingsmodtageren via Visa/dankortet sætte pen- gene ind på kontohavers konto.
Visa/dankortet må ikke bruges til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning.
2.4 Træk af beløb på kontohavers konto
Som udgangspunkt bliver køb og hævninger med kortet truk- ket på kontohavers konto samme dag, som kortholder foreta- ger et køb eller en hævning. Tidspunktet for trækket på kon- toen vil dog afhænge af, hvornår Nordea modtager transaktionen.
2.5 Maksimumforbrug
Visa/dankort må kun bruges til at hæve kontanter eller købe varer og tjenesteydelser for det beløb, der står på kontohavers konto, medmindre kontohaver har aftalt andet med Nordea.
Visa har et samlet maksimum for køb og hævning pr. løbende 30 dage. Inden for det samlede maksimum er der fastsat grænser for, hvor mange kontanter kortholder kan hæve hos pengeinstitutter og i pengeautomater pr. dag. Beløbene fremgår af prisbladet.
Den enkelte forretning kan derudover fastsætte begrænsnin- ger for brug af kortet. Det enkelte pengeinstitut kan tillige have fastsat grænser for, hvor store beløb kortholder kan få udbetalt ad gangen. Det kan betyde, at kortholder er nødt til at hæve et ønsket beløb ad flere omgange. Kortholder vil blive opkrævet en pris pr. hævning, hver gang kortholder hæver kontanter, uanset beløbets størrelse.
Beløbet fremgår af prisbladet.
2.6 Spil og lotteri
Når kortholder bruger Visa/dankortet i forretninger, der overve- jende tilbyder spil og væddemål, herunder kasinoer, forhandlere af lotterisedler, væddeløbsbaner og lign., kan der være fastsat
et maksimumbeløb på 5.000 kr. pr. døgn.
3. Brug af Visa/dankort, pinkode og Verified by Visa-kode
3.1 Generelt
Kontohaver er ansvarlig for, at kortholder er bekendt med og følger disse regler. Kontohaver er endvidere ansvarlig for, at kortholder umiddelbart efter modtagelsen af Visa/dankortet underskriver kortet i underskriftsfeltet.
3.2 Kortholders brug af Visa/dankort og pinkode
Kort og pinkode sendes til kortholders privatadresse. Pinko- derne konstrueres og udskrives maskinelt, uden at nogen kan få kendskab til dem. Banken skal underrettes, hvis brevet med pinkoden har været åbnet eller ikke er intakt ved modtagelsen.
Brevet med pinkoden skal destrueres umiddelbart efter modta- gelsen. Kan kortholder ikke lære koden udenad, skal koden opbevares forsvarligt. Pinkoden må ikke opbevares sammen med Visa/dankortet.
Kort og pinkode må kun bruges af kortholder personligt og må ikke udleveres til andre, fx ægtefælle eller børn. Kortet skal opbevares forsvarligt, og kortholder skal med jævne mellemrum kontrollere, at kortet ikke er mistet.
Ved brug af pinkoden bør kortholder sikre sig, at andre ikke har mulighed for at aflure den. Pinkoden må kun bruges i pinkode- baserede terminaler og pengeautomater.
Når Visa/dankortet bruges, skal kortholder sikre sig, at korrekt dato og beløb er anført på fx terminalen eller notaen. Korthol- der må ikke skrive under på en nota, hvis beløbet er forkert eller ikke er anført. Hvis betalingsmodtager tager flere aftryk af Visa/dankortet, skal de ikke anvendte aftryk destrueres.
Hvis kortholder giver betalingsmodtager lov til at trække ekstra penge på kortet, fx drikkepenge, skal kortholder sikre sig, at betalingsmodtager udleverer en kvittering på det fulde beløb.
Når kortholder bruger kortet, fx til leje af bil eller under check- in på et hotel, er det sædvanligt, at kortholder bliver bedt om at underskrive en nota, der giver udlejningsselskabet eller hotellet mulighed for efterfølgende at trække yderligere beløb. Korthol- der skal være opmærksom på, at udlejningsselskabet eller hotellet herved får mulighed for efterfølgende at hæve på kon- toen.
Ved post- eller telefonordrekøb eller handel på internettet skal kortholder oplyse navn, adresse og kortnummer, kortets ud- løbsdato og kontrolcifrene på kortets bagside. Pinkoden må ikke oplyses til andre. Ved postordrekøb skal kortholder på bestillingssedlen skrive under på, at beløbet må hæves på kortet.
Ved gennemførelse af transaktioner i betalingsautomater, hvor der ikke indtastes pinkode eller underskrives en nota, skal kortholder sikre sig, at det beløb, der fremgår af automaten, er korrekt, inden transaktionen godkendes.
3.3 Verified by Visa
Verified by Visa er en ekstra beskyttelse mod misbrug af kortdata ved handel på internettet. Sikkerheden består i, at du ved køb på internettet – udover kortet – skal benytte en engangskode, som du modtager via sms i forbindelse med betalingen. Engangskoden skal kun anvendes ved køb i internetforretninger, der anvender Verified by Visa.
Hvis du ikke er tilmeldt Verified by Visa, kan du ikke handle i den pågældende forretning.
3.3.1 Tilmelding
Inden eller senest i forbindelse med dit første køb med Visa- delen af dit Visa/dankort i en forretning, der anvender Verified by Visa, skal du tilmelde dit kort til Verified by Visa.
Tilmelding kan enten ske via xxxxxx.xx/xxxxxxxxx eller i forbindelse med dit første Verified by Visa-køb. Tilmeldingen sker ved brug af dit NemID.
I forbindelse med tilmelding skal du også angive det mobiltelefonnummer, som du vil bruge til at modtage engangskoder på.
3.3.2 Ændring
Hvis du ønsker at ændre/afmelde mobiltelefonnummeret, kan du med dit NemID gøre det via xxxxxx.xx/xxxxxxxxx eller i forbindelse med et Verified by Visa-køb.
3.3.3 Særlige forhold om kortet og den tilmeldte mobiltelefon Da din mobiltelefon bliver en del af sikkerheden ved internetkøb i forretninger, der benytter Verified by Visa, skal du sikre, at andre ikke har eller kan få uhindret adgang til både dit kort og din mobiltelefon. Du skal derfor snarest muligt ændre/afmelde mobiltelefonnummeret hvis du mister den mobiltelefon, du modtager engangskoder på. Hvis du samtidig mister kortet, skal du også spærre dette, se afsnit 8.
4 Kontrol af posteringer på kontoen
Kontohaver og/eller kortholder har pligt til løbende at kontrol- lere posteringerne på kontohavers konto. Hvis der ved kontrol- len opdages transaktioner, som ikke stemmer overens med kvitteringer eller notakopier, eller som kortholder ikke mener at have foretaget, skal kontohaver henvende sig i Nordea snarest muligt. Kontohaver og kortholder skal i den forbindelse være opmærksomme på fristerne i punkt 5 og 6.
I forbindelse med den løbende kontrol af posteringer på konto- havers konto skal kontohaver være opmærksom på, at når kortholder bruger Visa/dankort ved post- eller telefonordrekøb eller ved køb på internettet, må betalingsmodtager som ud- gangspunkt først trække beløbet, når varen er blevet sendt.
Ved køb af fx flybilletter eller koncertbilletter trækker betalings- modtager dog beløbet allerede ved booking af rejsen eller bestilling af koncertbilletten.
5 Tilbageførsel af betalinger, som kortholder har godkendt
5.1 Hvis kortholder ikke kendte det endelige beløb ved godkendelse.
Hvis kortholder ikke kendte det endelige beløb, da kortholder godkendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på kontohavers konto, er væsentligt højere, end hvad der med rimelighed kan forventes, kan kontohaver have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbin- delse med billeje eller check-ud fra hoteller, hvor kortholder har godkendt, at betalingsmodtager efterfølgende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren.
Kontohaver skal henvende sig til Nordea, senest otte uger efter at beløbet er trukket på kontohavers konto, hvis kontohaver mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor kort- holder ikke har godkendt det endelige beløb.
5.2 Køb via internettet, post- og telefonordrer m.m.
Hvis kortholder har brugt kortet til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder:
• via internettet
• ved post- eller telefonordrer
• i selvbetjente automater uden pinkode
kan kontohaver og/eller kortholder have ret til at få en betaling tilbageført, hvis
• betalingsmodtageren har trukket et højere beløb end aftalt
• den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret
• kontohaver eller kortholder har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret ved at undlade at modtage eller afhente den bestilte vare/tjenesteydelse.
Kontohaver og/eller kortholder skal først søge at løse proble- met med betalingsmodtager, inden kontohaver og/eller kort- holder henvender sig til Nordea. Kontohaver og/eller kortholder skal kunne dokumentere, at de har kontaktet eller forsøgt at kontakte betalingsmodtager.
Det er en betingelse, at kontohaver og/eller kortholder henven- der sig og gør indsigelse til Nordea, snarest muligt efter at kontohaver og/eller kortholder er blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på kontohavers kon- to. Kontohaver og/eller kortholder skal så vidt muligt gøre indsigelse til Nordea, snarest muligt og så vidt muligt inden for 14 dage efter at de er blevet opmærksomme på det mulige krav. Ved vurdering af om kontohaver og/eller kortholder har fremsat indsigelse rettidigt til Nordea, vil der blive lagt vægt på kontohavers og/eller kortholders pligt til løbende at gennemgå posteringer på kontoen, se punkt 4. Nordea vil herefter under- søge indsigelsen. Mens indsigelsen bliver undersøgt nærmere, vil det pågældende beløb normalt blive sat ind på kontoen. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil Nor- dea hæve beløbet på kontoen igen.
Hvis indsigelsen viser sig at være uberettiget, kan Nordea kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev sat ind på kon- tohavers konto, og indtil beløbet hæves igen, og eventuelt betaling for rekvirering af notakopi, se prisbladet.
5.3 Indsigelse ved betaling med Visa-delen af kortet Hvis kortholder har betalt med Visa-delen af sit
Visa/dankort, se pkt. 2.4, vil kontohaver og/eller kortholder i nogle yderligere situationer kunne få tilbageført en betaling, hvis købet er sket ved handel på internettet eller ved post- eller telefonordre.
Kontohaver og/eller kortholder kan få informationer herom på xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx eller ved henvendelse til Nordea.
6 Tilbageførsel af betalinger, som kortholder ikke har godkendt
Hvis kortholder mener, at der er gennemført en eller flere beta- linger med kortet, som kortholder ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal kontohaver og/eller kortholder henvende sig til Nordea, snarest muligt og så vidt muligt inden for 14
dage efter at de er blevet opmærksomme på den uautorise- rede transaktion. Ved vurdering af om kontohaver og/eller kortholder har henvendt sig rettidigt i Nordea, vil der blive lagt vægt på kontohavers og/eller kortholders pligt til løbende at gennemgå posteringer på kontoen, se punkt 4. Manglende indsigelse inden for fristen kan bevirke, at en ellers berettiget indsigelse bortfalder.
Nordea vil herefter undersøge indsigelsen. Mens indsigelsen bliver undersøgt nærmere, vil det pågældende beløb normalt blive sat ind på kontoen. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil Nordea hæve beløbet på kontoen igen. Viser undersøgelsen, at der er tale om xxxxxx xxxxxxxx- gede brug af kortet, vil Nordea eventuelt kunne gøre ansvar gældende over for kontohaver og/eller kortholder, se punkt 7.
Hvis indsigelsen viser sig at være uberettiget, kan Nordea kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev sat ind på kon- tohavers konto, og indtil beløbet hæves igen, og eventuelt betaling for rekvirering af notakopi, se prisbladet.
7 Ansvar for brug af Visa/dankort
7.1 Kontohavers ansvar for Visa/dankort Kontohaver hæfter for enhver brug og misbrug af
Visa/dankort. Har kortholder brugt sit Visa/dankort til privat forbrug, hæfter kontohaver solidarisk med kortholder for dette.
Kontohavers hæftelse omfatter alle renter, priser for service- ydelser og omkostninger mv., herunder omkostninger som følge af kontohavers og/eller kortholders forsinkede eller manglende betaling. Ethvert mellemværende mellem kontohaver og kort- holder er banken uvedkommende.
Hvis kortet har været misbrugt af en anden person end korthol- der, hæfter kontohaver med samme begrænsninger som kort- holder, se punkt 7.2.
Det er kontohavers ansvar at fastsætte regler for, hvilke af kontohavers ansatte der kan foretage køb og hævninger via Visa/dankort.
Kontohavers hæftelse ophører, når banken har modtaget anmodning om spærring af de individuelle Visa/dankort. Hæftel¬sen består dog fortsat for transaktioner, som endnu ikke er hævet på kontohavers konto. Transaktioner, som er foretaget, kan ikke tilbagekaldes.
Kontohaver skal endvidere holde banken skadesløs for enhver omkostning som følge af kortholders eller kontohavers mang- lende overholdelse af disse regler.
7.2 Kortholders ansvar for Visa/dankort
Kortholder skal dække tab op til 1.100 kr., hvis andre har misbrugt Visa/dankortet ved at bruge pinkoden.
Kortholder skal dække tab op til 8.000 kr., hvis en anden person har misbrugt Visa/dankortet ved at bruge pinkoden, og
• kortholder har undladt at underrette banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet, eller at en anden person er blevet bekendt med pinkoden,
• kortholder har oplyst koden til den, som har misbrugt Visa/dankortet, uden at kortholder indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug, eller
• kortholder ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget.
Kortholder skal dække tab op til 8.000 kr., hvis en anden person har misbrugt Visa/dankortet sammen med en falsk underskrift, og
• kortholder eller nogen, som kortholder har overladt kortet til, har undladt at underrette banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet, eller
• kortholder eller nogen, som kortholder har overladt kortet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget.
Den samlede hæftelse i henhold til de to ovenstående afsnit kan ikke overstige 8.000 kr.
Kortholder hæfter for hele tabet, hvis misbruget er foretaget af en person, som kortholder har oplyst pinkoden til under omstændigheder, hvor kortholder indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Kortholder hæfter endvidere for hele tabet, hvis kortholder har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser om at beskytte pinkoden, se punkt 3.2, eller spær- re kortet, se punkt 3.5.
For Visa/dankort hæfter kortholder endvidere for enhver brug, som banken kan godtgøre, er foretaget på et tidspunkt, hvor kortholder vidste eller burde vide, at kontohaver ikke ville være i stand til at honorere sine forpligtelser over for banken.
Kortholders hæftelse ophører, når banken har modtaget anmodning om spærring af Visa/dankortet.
8 Pligt til at spærre Visa/dankort
Kortholder eller kontohaver skal kontakte Nordea snarest muligt for at spærre kortet, hvis
• Visa/dankortet er mistet,
• der er mistanke om, at en anden har fået kendskab til pinkoden til et kort,
• kortet er blevet misbrugt,
• der er mistanke om, at et kort kan være blevet kopieret, eller
• der på anden måde er mistanke om, at et kort kan blive misbrugt.
Uden for Nordeas åbningstid skal kontohaver eller kortholder give besked til Nordeas Spærreservice på x00 00 00 00 00
eller Nets A/S på x00 00 00 00 00, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelse til Nordeas Spærreservice eller Nets A/S skal kortholders navn, adresse, cpr-nr. og om muligt kortnum- mer oplyses for straks at få kortet spærret.
Når kortet er blevet spærret, sender banken en skriftlig bekræftelse med meddelelse om årsag til og tidspunkt for spærringen.
Bortkomne Visa/dankort, som genfindes, eller kort, som er defekte, skal klippes over og returneres til banken på den adresse, som står bag på kortet.
9 Renter og priser for serviceydelser
9.1 Generelt
For Visa/dankortet betales et årligt beløb til banken. Beløbet refunderes ikke i tilfælde af aftalens ophør.
Hvis der er gjort indsigelse mod en transaktion, og indsigelsen viser sig at være uberettiget, bliver der opkrævet et beløb for fremskaffelse af notakopier og renter af beløb, som eventuelt har været tilbageført under behandling af indsigelsen.
Øvrige priser og omkostninger mv. forbundet med brugen af Visa/dankort fremgår af prisbladet og oplyses ved henvendelse til banken.
9.2 Ændring af priser
Banken kan ændre priserne eller indføre nye priser for service- ydelser med en måneds varsel.
10. Ophør
Såvel kontohaver som banken er berettiget til skriftligt at op- sige denne aftale med en måneds varsel. Banken kan dog spærre Visa/dankort med øjeblikkelig virkning ved gentagne tilfælde af manglende betaling eller overskridelse af aftalte forbrugsgrænser. I andre tilfælde vil kontohaver så vidt muligt blive rykket skriftligt, før kortene spærres som følge af mang-
01.17 .Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige, xxx.xx. 516406-0120, Bolagsverket, CVR-nr.25992180, København
lende betaling.
Banken kan endvidere uden varsel ophæve aftalen helt eller med virkning for enkelte kortholdere, hvis kontohaver og/eller kortholder ikke opfylder – eller må forventes ikke at kunne opfylde – sine forpligtelser over for banken i medfør af disse regler. Ophævelse kan fx ske, hvis kontohaver eller kortholder tages under konkursbehandling, standser sine betalinger, kom- mer i økonomiske vanskeligheder, afgår ved døden eller på anden måde viser sig ude af stand til eller må forventes at være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser.
Kortholders brug af Visa/dankort er betinget af kortholders ansættelse hos kontohaver. Hvis ansættelsen ophører, skal kontohaver straks give banken besked og inddrage kortholders Visa/dankort.
Ved aftalens ophør bliver udstedte kort spærret, og retten til at bruge kortene ophører samtidig. Kortene skal i så fald klippes over og returneres til banken på den adresse, som står bag på kortet.
11 Behandling og videregivelse af person- og kundeoplysninger
11.1 Indhentning og brug af personoplysninger
Banken er forpligtet til at indhente visse oplysninger om konto- haver og kortholder. Det gælder bl.a. navn, adresse og cpr-nr.
Endvidere indhenter banken oplysninger til brug for udbud af finansielle ydelser af enhver art, fx kunderådgivning, kundebe- tjening, kundepleje, kunde- og kreditadministration, kreditvurde- ring og markedsføring. Banken indhenter oplysninger ved opret- telse af kundeforholdet og senere.
Banken indhenter oplysninger fra offentlige registre, fx CPR- registret, ved adresseændringer og dødsfald.
I forbindelse med betalingsformidling, fx brug af kredit- og beta- lingskort, checks og office banking, indhenter banken oplysnin- ger fra betalingsmodtagere, pengeinstitutter og andre alene med henblik på at gennemføre betalingen korrekt og for at udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter mv.
Til brug ved kreditvurdering indhentes oplysninger i kreditoplys- ningsbureauer og advarselsregistre.
11.2 Videregivelse af oplysninger
Oplysninger om kundeforhold videregives kun, hvor banken er berettiget til det i henhold til lovgivningen eller med kontohavers eller kortholders skriftlige samtykke.
Banken kan videregive:
• sædvanlige kundeoplysninger, fx navn, adresse og cpr-nr., til virksomheder, som udfører administrative opgaver for banken, herunder kundeadministration
• sædvanlige kundeoplysninger om erhvervskunder til finan- sielle virksomheder, der er underlagt tavshedspligt, til brug for markedsføring og kunderådgivning
• oplysninger til brug for risikostyring, herunder kreditvurde- ring, til bankens moderselskab. For privatkunder gælder dette alene i kundeforhold, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse
• oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration, til ban- kens moderselskab og dennes datterselskaber, der yder realkreditlån eller andre udlån eller driver leasingvirksom- hed
• generelle kundeoplysninger til andre selskaber i Nordea koncernen til brug for kunderådgivning og markedsføring.
Banken videregiver oplysninger til offentlige myndigheder, hvor banken er forpligtet til det, fx i henhold til skattekontrolloven. Banken videregiver oplysninger, som er
nødvendige for at op- fylde aftaler med kunder, fx i forbindelse med værdipapirhandel og betalingsoverførsler.
På forespørgsel fra danske pengeinstitutter afgiver banken kreditoplysninger om erhvervskunder efter gældende regler, medmindre kontohaver skriftligt har meddelt banken, at så- danne oplysninger ikke må gives. For så vidt angår privatkunder, gives sådanne oplysninger kun med kundens samtykke.
Hvis kontohaver eller kortholder misligholder sine forpligtelser over for banken, kan banken indberette det til kreditoplysnings- bureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler.
Hvis en kortholder misbruger sit Visa/dankort, kan banken indberette kortholders navn, adresse, stilling og cpr-nr. til Check- og hævekortmisbrugerregistret.
11.3 Indsigt
Kortholder har efter persondataloven ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger om kortholder banken behandler. Xxxxxx har ret til at kræve betaling for skriftlig information herom efter takster fastsat af justitsministeren.
11.4 Fejl i oplysninger
Hvis banken bliver opmærksom på, at der er registreret forkerte eller vildledende oplysninger om kortholder, vil oplysningerne
straks blive rettet eller slettet. Er oplysningerne videregivet til andre, vil modtagerne få besked om rettelserne.
12 Øvrige bestemmelser
12.1 Adresseændring mv.
Hvis kontohaver eller kortholder ændrer navn, adresse, sel- skabsform el.lign., skal dette omgående oplyses til banken, og Visa/dankort med urigtige oplysninger skal omgående klippes over og returneres til banken. Banken udsteder i så fald et nyt kort mod betaling af prisen for et nyt udstedt kort, se prisbladet. Banken forbeholder sig ret til at foretage en ny kreditvurdering ved ændring i selskabs- eller virksomhedsform.
12.2 Begrænset gyldighedsperiode og ombytning af kort Visa/dan- kort er gyldige frem til det tidspunkt, som er angivet på kortets forside. Ved gyldighedsperiodens udløb ombyttes kortet auto- matisk med et nyt, medmindre aftalen er ophørt inden.
For at forhindre misbrug el.lign. af Visa/dankort er banken berettiget til uden omkostninger for kontohaver og kortholder at tilbagekalde, spærre og ombytte et eller flere kort. Kortholder vil hurtigst muligt modtage et nyt kort. Tilbagekaldte, spærrede eller defekte kort skal klippes over og returneres til banken.
12.3 Klager
Klager over bankens behandling af oplysninger om kontohaver/ kortholder kan indgives til Datatilsynet. Hvis kontohaver ønsker at klage i forbindelse med brug af Visa/dankort, kan det gøres til banken.
12.4 God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal banken oplyse om provisioner eller andet vederlag ved formidlingen af produkter og ydelser. Ajourførte oplysninger kan ses på xxxxxx.xx.
12.5 Ændring af disse regler
Banken er berettiget til med en måneds varsel at ændre disse regler til ugunst for kontohaver.
Ændringer til fordel for kontohaver kan træde i kraft uden var- sel. Ved ændringer får kontohaver meddelelse pr. brev, på andet varigt medium eller ved annoncering i dagspressen.
En varslet ændring af reglerne vil blive anset for godkendt af kontohaver og/eller kortholder, medmindre kontohaver og/eller kortholder inden datoen for ikrafttrædelsen har meddelt banken, at kontohaver og/eller kortholder ikke ønsker at være bundet af de nye regler.
Hvis kontohaver og/eller kortholder meddeler banken, at konto- haver og/eller kortholder ikke ønsker at være bundet af de nye
regler, vil aftalen blive anset for ophørt på tidspunktet for ikraft- trædelsen af de nye regler. Alle udstedte kort skal returneres til Nordea i overklippet stand.
12.6 Fejl og mangler
Banken har intet ansvar for fejl og mangler mv. ved de ydelser, betalingsmodtageren leverer. Eventuelle klager over fejl og mangler ved de leverede ydelser skal rettes til betalingsmodta- geren.
13 Ansvarsfraskrivelse
Banken er ikke ansvarlig for tab som følge af danske eller udenlandske lovforskrifter eller myndighedspålæg, krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, naturkatastrofer, strejke, blokade, lockout eller anden lignende omstændighed, uanset om banken er årsag til eller part i sådan en omstændighed, eller uanset om omstændigheden kun rammer dele af bankens funk- tioner, herunder funktioner, som varetages af underleverandører. Andre tab erstattes ikke, hvis banken har handlet med alminde- lig agtpågivenhed. Banken er ikke ansvarlig for tab, som følge af at bankfilialer eller pengeautomater er lukkede eller ude af drift. Ligeledes er banken uden ansvar for tab, som følge af at rejse- bureauer eller en betalingsmodtager er ophørt med at drive virksomhed eller afviser at acceptere Visa/dankort.