Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevarefors kning i 2004

Aarhus, den 11. juli 2007 DVI x.xx. 55013-0014

Notat

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevarefors kning i 2004

Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Fødevareforskning udarbejdes der årligt en kortfattet rapport, der i hovedpunkter beskriver arbejdet i det forløbne år.

Indledning

Danmarks Fødevareforskning er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, hvis opga ve det er at forske i fødevaresikkerhed,

forebyggelse og bekæmpelse af h usdyrsygdomme, samt zoonoser og antibiotikaresistens, og at være en del af det danske veterinære beredskab. Opgaverne løses gennem

diagnostik, overvågning, forskning og rådgivning xxx.xxxx.xx .

Danmarks Fødevareforskning, tidligere Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og før det DVI og Statens Veterinære Serumlaboratorium har i mere end 70 år undersøgt vildt for forekomst af sygdom med henblik på at vurdere sundhedstilstanden i dansk vildt.

Undersøgelse af vildt

Vildt undersøges kun ved Danmarks Fødevareforskning, Afd. For Fjerkræ, Fisk og

Pelsdyr, Sektion for pelsdyr, vildt, zoodyr m.m., Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx X. Det vil sige, at alt vildt, der ønskes undersøgt, skal indsendes til instituttets afdeling i Aarhus. Ifølge Fødevareministeriets bek. nr. 47 af 23.1.2003 kan enhver indsende vildt, prydfugle og fjerkræ til almindelig undersøgelse, hvorimod alle andre dyrearter skal indsendes af en

dyrlæge.

Vildt undersøges sædvanligvis i henhold til instituttets vurdering, og undersøgelserne er gratis. Serier af eller i øvrigt planlagte indsendelser fx i forbindelse med projektarbejde skal aftales med instituttet og særlig aftale om pris for undersøgelserne kan fastsættes.

Sektio n for pels dyr, vildt, zoodyr m.m.

Sektionen har i 2004 været bemandet med 3 dyrlæger, sektionsleder, seniorforsker,

xxx.xxx.xxx. Xxxx Xxxxxx Xxxxx (fratrådt 31.08.2004), afdelingsleder Ths. Xxxxxx Xxxxxxxx og vid.ass., PhD-studerende Xxxx Xxxxx Xxxxxx samt 4 laboranter.

Xxxxx indbragt til instituttet underkastes en standardiseret undersøgelse med udgangspunkt i den medfølgende indsendelsesseddel.

Instituttets arbejde er kvalitetssikret i henhold til aftale med DANAK, xxxx.xx. 413.

Når undersøgelsen er afsluttet meddeles svar et skriftligt til indsenderen. Instituttet

xxxxxx sædvanligvis ikke prøve materiale, ligesom der af hensyn til mulig smitterisiko sædvanligvis ikke udleveres rest materiale efter overstået undersøgelse.

I 2002 blev der indgået aftale med et eksternt laboratorium om undersøgelse af biologisk materiale for indhold af dels parathion dels en række af ”rottegiftene” (warfarin,

bromadiolon etc.). Opmærksomheden henledes dog på, at disse analyser er meget omkostningstunge, hvorfor giftanalyser kun udføres på tydelig indikation.

Andet

Xxxx Xxxxx Xxxxxx har deltaget i det årlige møde i European Association of Zoo and Wildlife Veterinarians (EAZWA) so m blev afholdt i Ebeltoft 2004.

Xxxx Xxxxx Xxxxxx har deltaget i den 6. ko nference for European Wildlife Disease Association (EWDA) 2004.

Xxxx Xxxxx Xxxxxx har deltaget i Wo rkshop on Chronic Wasting Disease

(prionsygdomme hos vilde hjorte) samt i et møde i Nordic Wildlife Disease Association (NWDA).

Xxxx Xxxxx Xxxxxx har præsenteret foreløbige resultater af hareobduktioner ved den årlige Workshop i Markvildtprojekt under Vildt & Landskabspakken, på

Vildtforvaltningsskolen, Kalø i nov. 2004.

Sektionen har i 2004 været medforfatter på følgende vildtrelaterede publikation:

1. X. X. Xxxxxx, X.X. Xxxxx, X. X. Xxxx rsen, X. Xxxxxxx, X. B lixenkrone-Moeller: Distemper virus as a cause of central nervous disease and death in badgers (Meles mekles) in Denmark. Veterinary Record (2004) 154, 527-530.

Undersøgt vildt i 2004

I 2004 blev der undersøgt 832 kadavere og 77 organer, gødningsprøver etc. fordelt på 736 pattedyr og 173 fugleindsendelser.

Til sammenligning blev der i 2003 undersøgt 607 kadav ere og 123 organer, gødningsprøver etc. fordelt på 574 pattedyr og 156 fugleindsendelser.

Kadavere og organer, Vildt, indsendt DFVF 2004 ialt 909 indsendelser

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

måned

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Figur 1. Indsendt vildt (kadavere og organer) undersøgt ved Danmarks Veterinærforskning 2004. Der var i alt 909 indsendelser.

Som det fremgår af figur 1, har undersøgelserne ikke været jævnt fordelt over året. Det skyldes, at DFVF samarbejder med Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø om at undersøge mårdyr indsamlet som led i den pågående atlasundersøgelse. Disse undersøgelser er

overvejende foretaget i vintermånederne. Hareobduktioner i forbindelse med projekt Vildt & Landskab, er væsentligt foretaget i månederne august-september.

Pattedyr og fuglevildt indsendt til DFVF 2004

800

700

600

500

400

300

200

100

0

736

110

5

8

17

32

1

Pattedyr

Rovfugle

Ugler

Fugle

Andre dyr

Figur 2. Indsendt vildt 2004 fordelt mellem pattedyr og fugle.

De indsendte kadavere og organer blev foruden obduktion og he rtil hørende histopatologisk (i mikroskopet) undersøgelse underkastet en række yderligere undersøgelser, som vist i tabel 1.

Bakteriologisk undersøgelse	Histologisk undersøgelse	Salmonella- dyrkning	Salmonellapo- sitive	Virusunder- søgelse	Viruspositive	Plasmacytose- undersøgelse	Plasmacytose- positive	Distemperun- dersøgelse	Distemperposi- tive	Parasitologisk undersøgelse	Fund af parasitter
000	000	000	8	98	1	139	4	165	2	577	133

Tabel 1. I tabellen angives antallet af de i 2004 udførte almindelige bakteriologiske undersøgelser, histologiske undersøgelser, salmonelladyrkninger, virusundersøgelser (fugle og hjortevildt), plasmacytoseundersøgelser (mårdyr), distemperundersøgelser (mårdyr og andre rovdyr) samt parasitologiske undersøgelser.

Der er herudover gennemført 17 toksikologiske undersøgelser heraf 10 med fund af gift.

Resultater

I dette afsnit knyttes veterinærfaglige ko mmentarer til udvalgte arter undersøgt i 2004.

Spættet sæl og gråsæl

Vurderet ud fra de modtagne dyr og organp røver har der ikke i 2004 været nogen særlig dødelighed blandt hverken spættede sæler eller gråsæler, idet der kun er modtaget

organer fra 2 sæler, og der er ikke påvist distempervirus (sælpest) i disse.

Hare

Der er i 2004 undersøgt 428 harer, hvoraf de 33 var indsendt direkte til laboratoriet. Der blev ikke fundet dyr inficeret med Brucella suis, biotype 2, og alle harer er om muligt,

undersøgt for indhold af antistoffer mod denne bakterie. Hos en enkelt hare blev der

påvist højt blodtiter, uden nogen klinisk tegn på sygdommen. Denne bakteri e påkalder sig særlig interesse, idet det er dokumenteret, at bakterien cirkulerer mellem udegående grise og harer, og at haren er reservoir. Hos grisene medfører den aborter.

Der er ikke påvist Akut Haredød hos nogen af harerne, derimod er der påvist

blodforgiftning og kraftig infektion infektion med indvoldsparasitter hyppigt i form af coccidieoocyster.

Der er påbegyndt en større undersøgelse af harer for forekomst af tularæmi, fordi et

menneske i Nordjylland har fået stillet diagnosen tularæmi. Denne lidelse forårsages af bakterien Francisella tularensis, som i bl.a. Sverige er fundet i harer. I forbindelse med

projekt Vilt & Landskab har laboratoriet i 2004 obduceret 395 harer på Kalø. Fra disse

harer er der udtaget materiale til undersøgelse i Sverige for Francisella tularensis. Denne infektion er endnu ikke påvist i danske harer, men alle opfordres til at indsende syge harer til undersøgelse.

Rådyr, kronhjort og sikahjorte

I 2004 er der indsendt 31 rådyr og organer fra 13 rådyr til undersøgelse. Fra 24 af disse er der udtaget blod og organmateriale til virologisk undersøgelse for BVD (Bovine

virusdiarré) der ses ved uspecifik sygelighed hos kvæg. Alle var negative. Derimod blev der fundet massiv infektion med indvoldsorm hos 14 af dyrene. Der blev påvist

svælgbremser hos 5 dyr. Størstedelen af de indsendte dyr var afmagrede, inficerede med pelslus og flåter, og mange med tarmbetændelse, men der kunne ikke påvises nogen

specifik årsag til dødsfaldene. Hos enkelte blev der fundet snabelklove.

Rådyrene var indsendt fra hele landet, men det er laboratoriets opfattelse at der har været en overdødelighed hos rådyrene på Fyn og 20 af de indsendte rådyr stammede fra Fyn. I

nogle områder på Fyn er dødeligheden anslået til at være så høj som 50-80%. Der er fra størstedelen af dyrene udtaget organmateriale (milt og krøslymfeknuder) til nærmere virologisk undersøgelse på Institut for Zoo- og Vildtforskning i Berlin, der er endnu ikke modtaget noget resultat af disse undersøgelser.

Generelt er rådyrbestanden i Danmark større end nogensinde før, og dødsfaldene på Fyn kan være forbundet med den nogen steder meget tætte bestand. En tæt råd yrbestand betyder dels et forholdsvist stort smittepres på dyrene – både hvad angår parasit-,

bakterie- og virusinfektioner -dels at rådyr i en tæt bestand risikerer at bruge for meget tid på territorialkampe og for lidt tid på at søge føde. Resultatet kan blive mange svage dyr, som er mere modtagelige overfor bl.a. infektionssygdomme.

Dette forklarer imidlertid ikke u middelbart, hvorfor Xxx har været så hårdt ramt i forhold til resten af landet.

Organer fra et indsendt krondyr tydede på tumor og den indsendte sikahjort havde en

medfødt misdannelse idet det manglede venstre forben. Skulderblad og den øverste del af overarmsknoglen var til stede men resten manglede. Tilsyneladende havde dyret klaret sig fint, var i god foderstand.

Figur 3. Hårløst rådyr med mørkpigmentering af huden. Der blev ikke påvist tegn på parasitter eller anden infektion. Formodentlig en medfødt hormonel forstyrrelse.

Ræv

Der er i alt modtaget 23 ræve samt 3 stykker hud til undersøgelse i 2004.

Der er påvist Sarcoptes scabiei (skabmider) i 5 ræve fra Amager. Derudover er der påvist skabmider i 3 ræve fra henholdsvis København , Gentofte og Hørsholm, hvilket viser at infektionen med skabmider har spredt sig fra Amager til Sjælland. Det kan forventes at den i de kommende år vil brede sig til hele Sj ælland, Lolland og Falster. Der er påvist skabmider i 2 ræve fra Fredericia. Rævens lille bændelorm (Echinococcus multilocularis)

blev ikke påvist hos ræve i 2004. Sidst denne parasit blev påvist var i 2001. Derimod er der påvist fransk hjerteorm i 3 ræve alle fra Amager. Salmonella Typhimurium er påvist i 2

ræve. Hos 1 ræv blev der påvist meget lave værdier af coumariner formodentlig fra mindre byttedyr.

Pindsvin

Der er i 2004 undersøgt 37 pindsvin og 3 sæt organer fra pindsvin. De fleste er indsendt fra plejestationer. Pindsvinene har ofte tarmbetændelse og/eller lungebetændelse. Desuden er der påvist infektion med Salmonella Enteritidis hos 6 pindsvin, og Salmonella

Typhimurium hos 1 pindsvin. Derudover blev der påvist massiv infektion af både

lungeorm og tarmparasitter hos en del af pindsvinene. De påviste salmonellabakterier er zoonotiske, og fundene giver også i år anledning til særlig opmærksomhed på pindsvin fra plejestationer i forbindelse med genudsætning af pindsvin.

Grævling

Der er i 2004 modtaget 7 grævlinge til undersøgelse. Der blev påvist distempervirus hos 1 af disse. De andre 6 grævlinge var trafikdræbte og var uden videre sygdomsmæssige

forandringer. Der blev dog påvist kraftig infektion af fransk hjerteorm i en grævling fra Fyn, en parasit der smitter til hunde. Der blev ikke påvist salmonellabakterier eller

antistoffer mod plasmacytosevirus i de 7 grævlinge.

Mårdyr

I 2004 er der obduceret 57 husmårer, 58 ildere, 17 brude, 16 lækatte, 7 skovmåre, 10 mink og 3 mår. I alt 168 dyr. Alle dyrene er indsendt og undersøgt i forbindelse med den danske atlasundersøgelse.

131 af dyrene er undersøgt for salmonella, og der blev ikke isoleret salmonellabakterier

hos nogen af dyrene. 135 af dyrene er undersøgt for distempervirusinfektion ved PCR, og virus blev ikke påvist. 137 dyr blev undersøgt for indhold af antistoffer mod

plasmacytosevirus, som er en kronisk virussygdom, der angriber mårdyr, herunder mink i farme. Antistoffer blev påvist hos 1 lækat og hos 2 husmårer.

Hos 1 mår blev der påvist massiv infektion med lungeorm. Coccidiose blev påvist i en mink.

Ellers blev der ikke påvist sygdomme hos mårdyrene.

Agerhøns & fasan

Der er i 2004 ikke modtaget agerhøns til undersøgelse. Der blev k un modtaget 5 fasaner til undersøgelse hvilket er for lidt som overvågningsmateriale. Hos alle 5 blev der påvist

massiv infektion af indvoldsorm samt diverse infektioner.

Ederfugl

Der er undersøgt 3 ederfugle, og 2 heraf havde infektion med Pasteurella multocida (”fjerkrækolera”). Disse ederfugle var fundet døde sammen med sølvmåger og en toppet skallesluger, også med fund af Pasteurella multocida, på Rønø i Roskilde Fjord hvor der også i tidligere år er fundet døde fugle. I tidligere år har laboratoriet modtaget flere

ederfugle inficerede med ”fjerkrækolera”. Det ringe antal kunne tyde på at det for tiden ikke er et stort problem, men problemet ka n forventes at vende tilbage efter nogle år.

Ænder & skarver

Der er modtaget 4 ænder til undersøgelse 1 gravand, gråand, pibeand og 1 vildand. Alle med infektion i flere organer. Der er modtaget 2 skarver til undersøgelse i forbindelse

med flystyrt i Øresund. Der blev ikke påvist nogen sygdomsmæssige forandringer, og de havde formodentlig intet med flystyrtet at gøre.

Svaner

I alt blev der undersøgt 2 svaner, hvoraf 1 var afmagret som følge af sult. Den anden svane var død af tarmbetændelse og tarmikter.

Måger

Laboratoriet har modtaget 21 måger til undersøgelse hvoraf størstedelen er dødfundne i afkræftet tilstand. Hos 2 måger fundet på Rønø i Roskilde Fjord blev der påvist botulisme ”pølseforgiftning” for modentlig stammende fra døde fugle der er fortæret.

Fra Fyns Statsskovdistrikt blev der modtaget 6 døde måger samt et kødstykke der var fundet på øen Ll. Ralle, sydøst for Tåsinge. Der var mistanke om forgiftning. Ved toksikologisk undersøgelse af 1 måge og kødstykket, blev der påvist parathion i leveren fra mågen 2,0 mg/kg, samt i kødstykket 27 mg/kg

Kragefugle

I forbindelse med bestandsregulering er der modtaget 57 skudte krager der alle er

undersøgt for salmonella- og virusinfektion, alle med negativt resultat. Derudover er der

modtaget 6 råger der er dødfundet ved foderstofforretning. 2 af disse råger er undersøgt for parathion med negativt resultat. En råge blev undersøgt for indhold af coumariner og der blev påvist spor af coumatetralyl ( 0,0009 mg/kg).

Rovfugle& ugler

Der er i 2004 modtaget 9 musvåger, 3 spurvehøge, 1 tårnfalk og 1 hornugle. Derudover er der modtaget fæcesprøver fra 35 dyr fordelt på 31 slørugler, 3 glenter og 1 falk.

Fæcesprøverne er indsendt i forbindelse med forskningsprojekt (PhD ) Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, Zoologisk M useum, Kbh.

Alle 49 indsendelser er undersøgt for salmonella infektion, med negativt resultat.

Af de 9 musvåger var de 7 afmagrede og afkræftede og 2 af disse med massiv infektion af indvoldsorm. Der blev påvist spor af kumariner i 3 af disse. 1 musvåge hvor der blev

fundet føde i spiserøret, hvilket kunne tyd e på forgiftning, men undersøgelse for

parathion var negativ. 1 musvåge var død af påflyvning, også i denne blev påvist spor af kumariner.

Af de 3 spurvehøge var den ene død af påflyvning, en var afkræftet og en kunne der ikke påvises nogen dødsårsag. 2 af høgene blev un dersøgt for kumariner med negativt resultat.

I den afmagrede tårnfalk blev der fundet det højeste indhold af kumariner. I hornuglen blev der kun påvist spor af kumariner.

Resultatet af den toksikologiske undersøgelse kan ses i tabel 2.

Derudover er der undersøgt en fisk der lå ved siden af en død musvåge. Der var mistanke om forgiftning, men da finderen vendte tilbage var musvågen forsvundet. Fisk blev

indsendt og blev undersøgt for parathion med negativt resultat.

ART	FUNDB	Parathion	Coumatetetralyl	Warfarin	Bromadiolon	Difenacoum	Brodifacoum
Spurvehøg	cou-	nt	0	0	0	0	0
Musvåge	cou	nt	0	0	0	0	0,0007mg/kg
Musvåge	cou-	nt	0	0	0	0	0
Musvåge	cou	nt	0,0013 mg/kg	0	0,010 mg/kg	0	0
Musvåge	parat-	0	nt	Nt	nt	nt	nt
Hornugle	cou	nt	0,0002mg/kg	0	0	0	0
Musvåge	cou	nt	0,0025 mg/kg	0	0	0	0
Tårnfalk	cou	nt	0	0	0,79 mg/kg	0	0
Musvåge	cou-	nt	0	0	0	0	0
Musvåge	cou	nt	0	0	0,018 mg/kg	0,015 mg/kg	0
Spurvehøg	cou-	nt	0	0	0	0	0
Musvåge	cou	nt	0	0	0	0,005 mg/kg	0

Tabel 2. Resultatet af de toksikologiske undersøgelser i 2004 hos ugle og rovfugle.

Konkl usion

Der er fortsat en meget stor artsdiversitet i det undersøgte materiale, og instituttet glæder sig over de mange indsendelser. Men antallet er lidt mindre end det ønskelige, idet

instituttet fortsat har som mål at undersøge cirka 1000 stykker vildt om året. For at dette mål kan nås, kræves der en konstant indsendelsesfrekvens fra naturinteresserede,

ornitologer, landmænd, dyrlæger, jægere og professionelle naturforvaltere.

Sektionen holder årligt foredrag om vildtrelaterede sygdomme og meddeler undervisning om sundhed og sygdom hos vildt for at udbrede interesse for og viden om fagområdet og skærpe interessen for at indsende yderligere ma teriale til undersøgelse, og vi håber, at det på længere sigt vil bære frugt i form af flere indsendelser.

Ths. Xxxxxx Xxxxxxxx Afdelingsleder, dyrlæge.