Tilstande og aftaler for fritidshavne
Tilstande og aftaler for fritidshavne
Baggrund
Denne rapport er udarbejdet som grundlag for en drøftelse af den fremtidige drift af fritidshavne i Aalborg Kommune.
I Aalborg Kommune er der under Park & Naturs regi 8 fritidshavne, hvor kommunen er grundejer, og hvor der er lavet en brugsretsaftale med foreninger om driften heraf. Det drejer sig om:
Aalborg/Nørresundby Fritidshavne (ANF):
• Nordre Bådehavn (Nørresundby)
• Vestre Bådehavn (Aalborg)
• Skudehavnen (Aalborg)
• Marina Fjordparken (Aalborg)
og
• Nibe Jollehavn
• Mou Bro
• Hals Jollehavn
• Hou Havn
En del af brugsretsaftalerne er fra før kommunalreformen i 2007, og som følge heraf er der forskel på inde- holdet af disse. Samtidigt er der forskel på vedligeholdelsesstanden af havnene. Nogle er meget velholdte, mens andre kræver større vedligeholdelsesarbejder.
Punktet er fremsat til drøftelse, da en af foreningerne har meldt ud, at de ikke forsat kan stå for driften og vedligeholdelsen af havnen, hvis de ikke modtager støtte fra kommunen på en eller anden måde. En anden forening vil ikke indgå i en ny brugsretsaftale, hvis Aalborg Kommune ikke laver en renovering af havnen, og en tredje havn ønsker ændring i brugsretsaftalen således, at de ikke længere skal betale for leje af hav- nearealerne.
Den 14. februar 2013 indgik Park & Natur en aftale med Aalborg Havn angående eftersyn af de 4 fritids- havne udenfor Aalborg/Nørresundby by. Dette arbejde foreligger i 4 rapporter indeholdende beskrivelse og tilstandsvurdering af konstruktionerne samt et prisoverslag på det krævede vedligeholdelsesarbejde. Til- svarende rapporter har Aalborg/Nørresundby Fritidshavne (ANF) fået lavet for fritidshavnene i Aalborg og Nørresundby. Det er disse rapporter, der danner grundlag for vedligeholdelsestilstandene og prisoversla- gene på udbedringsarbejderne.
Side 1
Park og Natur Stigsborg Brygge 5, Boks 219 9931 2257
0000 Xxxxxxxxxxx xxxx.xxxxx@xxxxxxx.xx
Indholdsfortegnelse
AALBORG/NØRRESUNDBY FRITIDSHAVNE – ANF 4
NORDRE BÅDEHAVN - NØRRESUNDBY 5
Aalborg/Nørresundby Fritidshavne – ANF
Foreningen Aalborg / Nørresundby Fritidshavne, eller i daglig tale ANF, er en paraplyorganisation for sejl- klubberne:
Aalborg Sejlklub Fiskerklyngen Vestre Baadelaug
Sejlklubben Limfjorden Nørresundby Sejlklub
Og omfatter derved havnene
Nordre Bådehavn
Vestre Bådehavn - lystbådehavnsafsnit Skudehavnen - lystbådehavnsafsnit Marina Fjordpark
Brugsretsaftale
Disse havne, såvel som tilhørende opstillingspladser, er ejet af Aalborg Kommune og er via en fælles brugsaftale udlejet til klubberne. Denne brugsaftale blev, samtidig med etableringen af ANF, indgået i 1992 og er blevet fornyet december 2011. Den nuværende kontrakt løber frem til 2041.
Brugsaftalen administreres således af ANF, som på klubbernes vegne forestår forhandlinger med Aalborg Kommune. Herudover er det ANF's opgave at vedligeholde og hovedistandsætte havnearealerne samt at udføre nyanlæg og forbedringsarbejde herpå.
Alle medlemshavne og -klubber er underlagt en overordnet brugsaftale, som er indgået med Aalborg Kommune, da alle havnene såvel som de omkringliggende arealer ejes af Aalborg Kommune og derfor "lå- nes" heraf på en række vilkår og bestemmelser.
Aalborg Kommune har overladt brugsretten til kortbilagene med rødt stiplet markerede havneområder til ANF. Havneområderne omfatter landsiden bolværk og hele den dertil hørende konstruktion mod vandsi- den. Brugsrettten omfatter endvidere retten til at bruge de tilstødende landarealer som vinterstandpladser i et omfang svarende til det på kortbilagene særligt med gul farve angivet.
Ved brugsrettens ophør skal de benyttede havneområder tilbageleveres i minimum samme vedligeholdel- sesmæssige stand som ved aftalens indgåelse. Foreningen forpligter sig til at forestå vedligeholdelse af havneområderne, herunder foretage hovedistandsættelser, udføre nyanlæg og forbedringsarbejder.
Drift- og vedligeholdelse af de landarealer, der grænser op til brugsrettens område varetages af Aalborg Kommune.
Tilskud / Leje
For brugsretten betales der intet vederlag, hvilket medfører, at alle omkostninger ved ANF´s aktiviteter in- denfor brugsrettens område er Aalborg Kommune uvedkommende.
Dog afholdes udgifterne til oprensning af sejlrenderne til Skudehavnen og Vestre Baadehavn med en for- deling på 50 % til ANF og 50 % til Aalborg Kommune.
Nordre Bådehavn - Nørresundby
Nordre Bådehavn er etableret omkring 1930, og har plads til 105 fartøjer. Havnen består af et bassin med ca. 250 m bolværk og ca. 235 m yderbro. Af de oprindelige konstruktioner er der ikke noget tilbage.
I 2010 blev der etableret højvandssikring mellem broerne. Det betyder, at der bagved kajindfatningerne i Nordre Bådehavn er placeret en 80 cm høj betonmur.
Vedligeholdelsesstand
Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der dog noteret en del tæring og råd i træværket.
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 385.000 kr.
Vestre Bådehavn
Vestre Bådehavn er den ældste af de 4 bådehavne under ANF, og er etableret i 1924. Vestdelen af havnen er optaget af industrielle formål, med bl.a. en 175 tons bedding.
I lystbådeafsnittet er der ca. 410 m bolværk inde i havnen og ca. 145 m på ydersiden af Østre Mole. Land- bolværker og moler udgøres af de oprindelige konstruktioner, men er dog alle på et tidspunkt blevet hoved- istandsat. Der er i dag 3 pælebroer og 3 flydebroer, og den samlede kapacitet i lystbådeafsnittet er på 289 bådepladser.
Vedligeholdelsesstand
Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der dog noteret en del mindre punkter, der trænger til vedligeholdelse.
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 199.000 kr.
Skudehavnen
Lystbådeafsnittet i Skudehavnen er placeret på sydsiden af læmolen og ved kystindfatningen mod vest. Anlægget blev påbegyndt i 1974 som et midlertidigt lystbådeanlæg for at lette presset på Vestre- og Nordre Bådehavn, hvor der ikke kunne skaffes flere bådepladser.
I perioden 1974-81 blev der etableret fem flydebroer på sydsiden af læmolen med en samlet længde på 385 m. Desuden blev der udført kystsikring med liggepladser for småbåde.
Da Marina Fjordparken var etableret, kunne man undvære de to østligste flydebroer og udlægge dem som erstatning for nedrevne pælebroer i Vestre Bådehavn i 1988 og 1989.
Efter at behovet for bådepladser igen steg, blev en ny betonflydebro udlagt i 2007 ved det østligste landfæ- ste. I 2013 er der igen udlagt en mindre flydebro ved det sidste ledige landfæste.
Det samlede antal faste bådepladser er 239, men der er desuden pladser langs med broen på VB 600 og VB 700.
Vedligeholdelsesstand
Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der kun noteret få mindre punk- ter, der trænger til vedligeholdelse.
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 49.000 kr.
Marina Fjordparken
Marina Fjordparken er den nyeste og største af bådehavnene. Den blev påbegyndt anlagt i begyndelsen af 80´erne på et lavvandet opfyldningsområde, med et bassin som udgøres af to stenkastningsmoler mod fjordsiden og skiftevis stensætning og bolværk mod landsiden.
Der blev i første omgang etableret 8 bådebroer og mulighed for udbygning med yderligere 2. I 2006 blev der udlagt en betonflydebro i den østlige del af havnen, således at det samlede antal bådepladser blev på 419.
Vedligeholdelsesstand
Havnen bærer præg af løbende vedligeholdelse. Ved gennemgangen blev der dog noteret en del mindre punkter, der trænger til vedligeholdelse.
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 277.500 kr.
Nibe Jollehavn
Nibe Jollehavn er en ældre havn, hvor den nuværende udformning er fra midt i 1970´erne. Oprindeligt var der indsejling fra vestsiden, men fra ca. 1987 blev der adgang via den nye lystbådehavn, som blev anlagt øst herfor.
Bolværkerne i den østlige del af havnen og konstruktionen med brodæk langs Søndre Havnevej er fra 1970´erne. Vestkajen er ca. 5 – 6 år gammel, og den vestlige del af Nordkajen er udskiftet i 2012.
Brugsretsaftale
Området er markeret med rød stipling
Brugsretsaftalen for Nibe Jollehavn er fra 1. januar 2001 og gældende frem til 1. januar 2031. Aftalen er indgået mellem daværende Nibe Kommune og Den selvejende institution Nibe Havn.
Den selvejende institution Nibe Havn skal forestå drift og vedligeholdelse af det lejede og skal til hver en tid sørge for, at området fremtræder pænt og ordentligt. Det lejede område må kun anvendes til brug for drif- ten af havn og de dertil hørende faciliteter, herunder kajanlæg, bådebroer, klubhus mv.
Den selvejende institution Nibe Havn er stiftet af daværende Nibe Kommune og Nibe Bådelaug. De ved Den selvejende institution Xxxx Xxxxx stiftelse eksisterende faciliteter som jollebassin og værft administre- res af Nibe Bådelaug. Området er markeret med blå stipling på oversigtskortet. Indtægter ved udlejning af bådepladser i jollehavnen tilfalder Nibe Bådelaug til brug for jollebassinets drift. Dog har der været en uskreven aftale om, at daværende Nibe Kommune og nu Aalborg Kommune har drift- og vedligeholdelses- ansvaret for bolværket langs Søndre Havnevej.
Tilskud / Leje
Jf. vedtægterne for Den selvejende institution Xxxx Xxxx blev der ydet et tilskud fra daværende Nibe Kommune, der dækkede renter og afdrag på det af Den selvejende institution Nibe Havn på nuværende tidspunkt optagne lån – et lån optaget til renovering af havnemolen mod nord. Lånets størrelse var pr.
31.12.2012 på 482.760,- og afvikles i 2016. Herudover afsatte Nibe Byråd et beløb til vedligeholdelse af havnen.
Aalborg Kommune har overtaget tilskuddet svarende til renter og afdrag på lånet. I 2012 var tilskud på 172.692,- I stedet for et årligt tilskud til vedligeholdelse af havnen, har Aalborg Kommune overtaget driften af de grønne arealer i lejemålet inkl. de arealer Nibe Bådelaug administrerer. Der er yderligere ydet et til- skud på 25.000,- hhv. i 2012 og 2013.
Vedligeholdelsesstand
I havnen er der reelt kun to forskellige konstruktioner. Konstruktion A er en svelle-pæle konstruktion, som er repræsenteret i 2/3 del af havnen. Den ældste del på Østkajen og især den østlige del af Nordkajen har forskellige defekter på pæle og svellevæg, som det er nødvendigt at udbedre i den nærmeste fremtid.
Konstruktion B er et brodæk på pæle, som er placeret langs Søndre Havnevej. Denne konstruktion har et problem med stabiliteten, og det bliver nødvendigt at foretage en renovering, hvor en ny type konstruktion vil være den mest fordelagtige
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 1.658.000 kr.
Bemærkninger
Oprensningen af den 1,2 km lange sejlrende, som deles med Nibe Lystbådehavn, varetages af Aalborg Kommune efter en aftale, der er indgået med daværende Nibe Kommune.
Det indstilles til at Den selvejende institution Nibe Havn opløses, og Nibe Bådelaug overtager al drift og administration af hele området, inkl. bygværker. Dette vil formentligt kræve, at Aalborg Kommune afbetaler det omtalte lån samt forestår renoveringen af bolværket langs Søndre Havnevej.
Brugsretsaftalen skal være vedlagsfri og uden tilskud fra Aalborg Kommune.
Mou Bro
Mou Bro blev bygget af Aalborg Havn og stod færdig i 1909. Den blev ført ud til 4 m vanddybde og var 220 m lang. Den blev brugt som anløbsbro for båden mellem Aalborg og Hals.
Efter overenskomsten blev den overgivet til Mou Sogn 50 år senere. Da blev den ikke rigtig brugt mere og var i meget dårlig stand. Man fik den sikret mod direkte forfald, og derefter skete der ikke noget i mange år.
I 1977 blev Mou Bådelaug stiftet, og herefter begyndte havnen at tage form. I 1982 blev Nordmolen bygget, og i 1986 blev havnen indviet.
I 2001 blev Midterbroen udbygget med en tværbro, og i 2002 blev Gæstebroen etableret.
Brugsretsaftale
Området er markeret med rød stipling
Brugsretsaftalen for Mou Bro er fra 1. april 1981 og gældende frem til 1. april 2006. Aftalen blev med en al- longe i februar 2006 forlænget til den 1. april 2115.
Brugsretsaftalen med tilhørende allonge er indgået mellem daværende Sejlflod Kommune og Mou Havn. Lejemålet omfatter arealer og bygværker af sten- og betonmaterialer, som markeret på kortbilaget.
Mou Havn har retten til at administrere og opkræve bådpladsleje i havnen.
Mou Havn har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Mou Bro herunder faste bygværker af sten- og be- tonmaterialer hørende til havneanlægget som sidemole og andet molebygværk. Mou Havn har endvidere ansvaret for al drift og vedligeholdelse af landarealer som angivet på kortbilaget. Mou Havn varetager den løbende uddybning af indsejlingen.
Mou Havn ejer og drifter selv alle bygværker, der ikke er etableret af sten- og betonmaterialer som pæle- værker, træbroer, løbebroer og øvrige genstande, der kan fjernes uden at beskadige kommunens ejendom.
Aalborg Kommune har ansvaret for al drift og vedligeholdelse af stensætninger og bolværk på vest- og nordsiden af den oprindelige mole Mou Bro, overfladebelægningen på Mou Bro, samt adgangsvejen Fjord- vejen frem til Mou Bro.
Tilskud / Leje
Mou Havn betaler en årlig leje på 100 kr. til Aalborg Kommune. Den årlige leje kan genforhandles, såfremt væsentligt ændrede forhold for lejeren medfører, at den ved aftalens indgåelse aftalte leje må anses for urimelig lav.
Vedligeholdelsesstand
Havnen bærer præg af en god løbende vedligeholdelse og er generelt i meget fin stand. I 2012/13 er der blevet foretaget en gennemgribende renovering af både vest- og østmolen, hvor trædækkene er udskiftet og stenkastningen, som er grundlaget for havnen, er alle i perfekt form.
På de resterende broer vil der være noget vedligeholdelse i nærmeste fremtid. Overbygningen på Midterbroen H er ved at trænge til en renovering, og der er en enkelt pæl, som skal udskiftes ved samme lejlighed. Gæstebroen F har begyndende råd i alle pæle og defekte diagonaler. Pælene kan holde nogle år endnu, hvorefter en udskiftning af broen er nærliggende. Diagonalerne derimod skal skiftes inden næste vinter.
Brodækket og bærerørene på løbebroen K i slæbestedet er ved at være færdige. En udskiftning af broen indenfor de næste par år er nødvendig. Endelig er der Monteringskajen D, hvor det var en god ide at etablere katodisk beskyttelse på spunsvæggen. Slæbestedet J trænger til mindre vedligeholdelse af betonbunden.
Prisoverslag
Samlet investering, hvor Aalborg Kommune er ejer af konstruktionen, beløber sig til 40.000 kr. De reste- rende poster er på konstruktioner, som Mou Havn selv ejer.
Bemærkninger
Brugsretsaftalen løber i ca. 100 år.
Mou Havn er en veldrevet forening, der formår at spare op inden de laver investeringer.
Hals Jollehavn
Hals Jollehavn blev etableret i 2002 og har plads til ca. 120 fartøjer. Havnebassinet udgøres af stenkast- ninger mod øst og nord, en spunsvæg kombineret med stenkastning mod vest og en indsejling fra syd mel- lem Østpieren og Sydmolen. Inde i havnen er udlagt 2 betonflydebroer, og der er desuden liggepladser på den indvendige side af Sydmolen.
Brugsretsaftale
Området er markeret med rød stipling
Brugsretsaftalen for Hals Jollehavn er fra 1. august 2003 med en varighed på 10 år og er indgået mellem daværende Hals Kommune og Hals Jollelaug.
Hals Jollelaug har retten til at administrere og opkræve bådpladsleje for joller i havnen.
Hals Jollelaug har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Hals Jollehavn, defineret med alle anlæg hørende hertil, herunder flydebroer, adgangsramper, fastbroer (anløbs- og fortøjningsbroer), diverse pæle og slæ- bested. Hals Jollelaug er endvidere ansvarlig for at foretage den løbende uddybning af indsejlingen.
Aalborg Kommune har ansvaret for al drift og vedligeholdelse af stensætninger og bolværk og tilhørende landarealer.
Tilskud / Leje
Hals Jollelaug betaler en årlig leje pr. 2012 på 133.863 kr. til Aalborg Kommune.
Vedligeholdelsesstand
Ved gennemgangen af havnen, fremgik det tydeligt, at størstedelen af havnen er af nyere dato, og at der ikke er fundet defekter på de nye konstruktioner.
På spunsvægskonstruktionerne A og B er der fundet tæringshuller, som bør tætnes, og på den katodiske beskyttelse er der 4 anoder, som er slået løs. Herudover anbefales det, at etablere katodisk beskyttelse på spunsvæggene B og E, inden der opstår gennemtæringer, som kræver dyre reparationer.
Prisoverslag
Samlet investering, hvor Aalborg Kommune er ejer af konstruktionen, beløber sig til 135.000 kr.
Bemærkninger
Lejen findes rimelig, da Aalborg Kommune har driftsansvaret for stensætninger og bolværk, hvilket er aty- pisk for fritidshavnene.
Brugsretsaftalen løber pr. 1. august 2013, og en ny skal forhandles på plads. Hals Xxxxxxxxx har fremsat ønske om fritagelse af betaling af leje og en lejeaftale løbende over 30 år. Hvis lejen skal bortfalde bør drif- ten af stensætninger og bolværk overgå til Hals Jollelaug.
Hals Jollelaug er en velfungerende klub, der engageret og ønsker en god standard i havnen. Hvis brugs- retsaftalen laves om således at lejen bortfalder, formodes det, at klubben godt ville kunne varetage drift og vedligeholdelsen af stensætninger og bolværk.
Hou Havn
Oprindeligt blev der drevet fiskeri fra den åbne kyst, men der var længe et ønske om en rigtig havn.
I 1948 påbegyndtes bygningen af Hou Mole, som var planlagt til at skulle være 400 m. Den oprindelige plan var herefter at bygge en fiskerihavn for enden af molen, men det blev ikke til noget. I stedet var der ved udbygningen af Strandvejen i 1969 lavet en dæmning af overskudsjorden, og derved opstået et stort bassin ved havnen.
Herefter begyndte man at tale om en lystbådehavn, og det var det, man ansøgte om og fik tilladelse til at bygge i 1976. I 1977 begyndte man at bygge ydermolerne, og derefter fulgte kajanlæggene.
Brugsretsaftale
Området er markeret med rød stipling.
Nuværende brugsretsaftale for Hou Havn trådte i kraft i 2006 og var gældende indtil 1. januar 2011. Den er indgået mellem daværende Hals Kommune og Den selvejende institution Hou Lystbådehavn. Inden udløb af aftalen blev forhandlingerne om en ny brugsretsaftale startet. Denne proces er endnu ikke afsluttet, hvor- for at den gamle brugsretaftale er blevet forlænget over flere omgange og er pt. gældende til 31. december 2013.
Den selvejende institution Hou Lystbådehavn er forpligtet til at holde området i pæn og renholdt stand året rundt. De er ansvarlige for at færdsel på arealet kan ske sikkert og har pligt til at iværksætte eventuelle for- nødne forebyggende foranstalninger.
Den selvejende institution Hou Lystbådehavn har retten til at administrere og opkræve bådpladsleje i hav- nen, samt husleje for de i området liggende hytter.
Den selvejende institution Hou Lystbådehavn varetager den løbende uddybning af indsejlingen.
Aalborg Kommune har ansvaret for vedligeholdelse af stensætninger og bolværk og ejer nuværende byg- værker i området. Dog har Den selvejende institution Hou Lystbådehavn fået opført en legeplads på matr. 53C, som de har driftsansvaret for og ejer.
Tilskud / Leje
Lejemålet er vederlagsfrit
Vedligeholdelsesstand
Bortset fra nogen få rådangreb i pæletoppene og en i en hammer, er der ikke så mange defekter på den synlige del af konstruktionerne.
Der hvor der virkelig er problemer er på spunsvæggene.
De østligste 204 m nordkaj B har nogen utætheder i samlinger, som stammer fra ramningen. De kan repa- reres ved påsætning af en plastplade hvert sted.
På den resterende Nordkaj C, Vestkajen D og Pieren F er spunsvæggen derimod meget tæret og med ad- skillige gennemgående huller. En løsning vil være at montere plader af genbrugsplast med rustfrie skruer.
Desuden er der tæringer på endespunsvæggen A, som med tiden kræver en reparation med stålplader. Slæbestedet E er tæret, og der bør udføres betonreperationer.
Prisoverslag
Samlet investering beløber sig til 905.000 kr.
Løsningen med plastplader vil have en levetid på 10-15 år. Det anfales at etablere en ny spunsvæg – an- slået pris 2,8 mio kr
Bemærkninger
Der er udarbejdet et udkast til ny brugsretsaftale for Hou Havn. En væsentlig ændring er at al drift og vedli- geholdelse af bygværker, herunder også bolværker med tilhørende landareal skal overtages af Den selv- ejende institution Hou Lystbådehavn. Dette punkt kan dog ikke umiddelbart accepteres af Den selvejende institution Hou Lystbådehavn. Begrundelse herfor er standen af spunsvæggene i størstedelen af havnen, der kræver en større vedligeholdelse/renovering. Med den økonomi der pt. er til stede i Den selvejende in- stitution Hou Lystbådehavn, vil de ikke kunne magte denne opgave. Det er dette punkt, der er det store omdrejningspunkt for at nå til enighed om en ny brugsretsaftale.
Som det ses i de anslået restlevetider vil der om 10-15 år være behov for udskiftningen af store dele af spunsvæggene i havnen, selvom der udføres en renovering med plastplader indenfor de nærmeste år. Ud- skiftning af spunsvæggene er en større investering, som anslåes at beløbe sig til 2,8 mio kr.
Den selvejende institution Hou Lystbådehavn er en meget engageret forening, der gerne vil fremme udvik- lingen af Hou Havn.