Contract
1. UDSTEDER, KONTAKTOPLYSNINGER OG AFTALEGRUNDLAG
1.1 Udsteder af Kortet: EnterCard Danmark, filial af EnterCard Group AB, Sverige (CVR-nummer 38722557) er ansvarlig kortudsteder og kreditgiver (herefter benævnt ”Udsteder”).
1.2 Kontaktoplysninger:
EnterCard Danmark:
Xxxx Xxxxxxxxx Allé 13, 3. X0 XX-0000 Xxxxxxxxx X, Xxxxxxx
E-mail: xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxxx EnterCard Sverige AB:
105 34 Stockholm Sverige
Telefon: x00 0 000 00 00
Oplysninger om klagemuligheder og tilsynsmyndigheder fremgår af afsnit 7.2 og afsnit 5 i Oplysningsbladet.
1.3 Definitioner
Bankdag: En bankdag er en hverdag. Xxxxxxx, søn- og helligdage samt fredagen efter Xxxxxx xxxxxxxxxx, grundlovsdag, juleaftensdag og den 31. december er ikke bankdage.
Betalingsmodtagere: De forretningssteder, hvor du kan bruge dit Kort som betalingsmiddel.
Betalingstjenesteloven: Lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, “Bekendtgørelse af lov om betalingstjenester og elektroniske
penge”, med senere ændringer.
Ekstrakort: Et ekstra kort tilknyttet din Kortkonto. Al forbrug på Ekstrakortet bliver debiteret din Kortkonto.
Ekstrakortholder: Indehaver af et Ekstrakort, der opfylder de i afsnit 2.2 angivne vilkår.
Faktura: Den månedlige oversigt, der viser dit forbrug, dine betalinger, hævninger mv. på dit kort. Fakturaen kan enten være et kontoudtog, en faktura med indbetalingskort eller et Betalingsservice-træk. Faktura udskrives kun, hvis der er posteringer på Kortkontoen.
Forfaldsdato: Sidste rettidige betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode (dvs. perioden mellem to Opgørelsesdatoer).
Forfalden saldo skal være indbetalt senest på den på Fakturaen anførte betalingsdato.
Kort: Dit re:member betalingskort, udstedt af Udsteder, til gennemførelse af betalingstransaktioner samt udbetaling af kontanter hos Betalingsmodtagere, kontantudbetalingssted eller kontantautomat, der er tilsluttet Mastercard, eller andre systemer, der er tilsluttet Mastercard-systemet i Danmark eller i udlandet.
Kortholder: Dig som indehaver af et Kort med den dertil knyttede Kortkonto. Som Xxxxxxxxxx har du accepteret disse Kortbetingelser og den Kreditaftale, der er knyttet til Kortkontoen.
Kortkonto: Den udlåns- og kreditkonto hos Udsteder, som er knyttet til dit Kort.
Kreditaftalen: Samlet betegnelse for ansøgningsskemaet, Kortbetingelserne, Prislisten, Oplysningsbladet og kreditgrænsen som du modtager i det brev hvori dit Xxxx bliver sendt og som du accepterer ved at tage dit Kort i brug, læs nærmere herom i afsnit 1.4.
Kreditaftaleloven: Lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. juni 2011, “Bekendtgørelse af lov om kreditaftaler”, med senere ændringer.
Markedsføringsloven: Lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012 ”Bekendtgørelse af lov om markedsføring”, med senere ændringer.
Netbank: En online funktion på xxx.xxxxxxxx.xx hvor du kan se din kreditgrænse, hvor meget du har tilbage på din kredit, følge med i dit forbrug, etc.
Opgørelsesdato: Den dato, hvor ind- og udbetalinger på din konto opgøres, og der beregnes Faktura.
Oplysningsbladet: Oplysningsbladet indeholder de oplysninger, som Kreditgiver skal informere dig om i henhold til de Standardiserede Europæiske Forbrugerkreditoplysninger.
Persondataloven: Lov nr. 429 af 31. maj 2000, “Lov om behandling af personoplysninger”, med senere ændringer.
Prislisten: Den til enhver tid gældende prisliste, der omfatter alle Udsteders priser, gebyrer og ÅOP for brugen af dit Kort og for udnyttelsen af den tilbudte kredit, der er en del af Kreditaftalen til dit Kort. Den aktuelle Prisliste finder du på xxx.xxxxxxxx.xx eller ved at henvende dig til Udsteder. Se kontaktoplysninger under afsnit 1.2.
Renteloven: Lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002, “Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v.”, med senere ændringer.
Varigt Mediom; Varig Medium skal i disse Kortbetingelser samt i Kreditaftalen opfattes som al skreven kommunikation fremsendt til dig eller stillet til din rådighed af Udsteder, og omfatter bl.a. e-mails, oplysninger givet på en skrivebeskyttet hjemmeside (som du er gjort specifikt opmærksom på), sms, fremsendelse af information i papirform eller i et almindeligt accepteret og brugt elektronisk format.
ÅOP: Årlige omkostninger i procent. ÅOP udtrykker den samlede pris for den kredit, der er knyttet til dit Kort i procent pr. år af lånebeløbet.
Anvendelsen af definitioner i ental omfatter flertal og omvendt.
1.4 Aftalegrundlag:
Fordi du modtager information fra os i flere omgange i løbet af ansøgnings- og kortudstedelsesprocessen, så udgør disse Kortbetingelser sammen med Prislisten. Oplysningsbladet, ansøgningsskemaet, den til enhver tid gældende kreditgrænse samt det brev hvori dit Xxxx bliver sendt den samlede Kreditaftale mellem Udsteder og dig som Kortholder.
Så snart du har modtaget dit Kort, skal du underskrive i underskriftsfeltet på bagsiden af Kortet. Underskriften på Kortet bruges af Betalingsmodtagere til at sammenligne med din underskrift ved brug af dit Kort. Kortet er først gyldigt, når det er underskrevet. Kreditaftalen – herunder disse kortbetingelser – anses for accepteret ved Kortholders signatur eller elektroniske accept. I det omfang der ikke foreligger, eller ikke efter
omstændighederne har været muligt at afgive udtrykkelig accept, så anses Kreditaftalen som værende accepteret når Kortholder (eller Ekstrakortholder) tager Kortet i brug.
Disse Kortbetingelser og Kreditaftalen er formuleret på dansk, som er det sprog, der anvendes i Udsteders kommunikation med dig.
Du kan til enhver tid bede Udsteder om at sende dig disse Kortbetingelser på et Varigt Medium, eller du kan downloade dem på xxx.xxxxxxxx.xx
Kreditgrænsen fremgår af bekræftelsesbrevet, der sendes ud sammen med dit Kort, af Netbank og af dine Fakturaer.
Kortbetingelserne gælder for brug af dit Kort som betalingskort og for selve Kreditaftalen, når du bruger den kredit, der er knyttet til dit kort.
Kortkontoen tilknyttet dit Kort kan ikke anvendes som indlånskonto, og der tilskrives ikke indlånsrente på en eventuel midlertidig saldo i din favør.
Denne Kreditaftale kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, jfr. Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
2. VILKÅR FOR UDSTEDELSE OG BRUG AF DIT KORT
2.1 Vilkår for udstedelse af Kort
Kortet kan udstedes til personer, der er fyldt 18 år, og er myndige. Udstedelse af Kortet sker efter individuel kreditvurdering efter at du har afgivet relevante oplysninger til Udsteder via skriftlig eller elektronisk ansøgningsformular og afleveret kopi af billedlegitimation eller godkendt ansøgning ved brug af digital signatur.
Du får sendt dit Kort med almindeligt brev til din folkeregisteradresse. Hvis du bor uden for Danmark, kan kortet af sikkerhedsmæssige årsager eventuelt blive sendt med kurer for din regning.
2.2. Vilkår for udstedelse af Ekstrakort
Et Ekstrakort kan udstedes til din ægtefælle/samlever/registreret partner eller hjemmeboende barn. Du ansøger om Ekstrakort ved at udfylde en separat blanket, som kan rekvireres ved at kontakte Udsteder eller findes på xxx.xxxxxxxx.xx.
Ekstra kortholder skal være fyldt 18 år, og være myndig. Ansøger om Ekstrakort skal også aflevere kopi af billedlegitimation.
Ekstrakort udstedt til din Kortkonto er omfattet af disse Kortbetingelser samt Kreditaftalen.
Ønsker du ikke længere, at en Ekstrakortholder skal kunne bruge kortet og den tilknyttede kredit, skal du straks meddele Udsteder dette. Udsteder vil da
spærre kortet. Kortet skal endvidere, så vidt muligt, straks overklippes, således at magnetstriben og chippen ødelægges, og returneres til Udsteder.
Hvis der er udstedt Ekstrakort til en Kortkonto, har hver Ekstrakortholder fuldmagt til at hæve penge eller gennemføre betalinger over Kortkontoen med deres personlige Ekstrakort. Indehaveren af et Ekstrakort hæfter personligt for brug af Ekstrakortet. Hvis Ekstrakortholderen ikke opfylder sine betalingsforpligtelser, så hæfter du som Kortholder som selvskyldnerkautionist for alt forbrug og deraf følgende omkostninger
på Kortkontoen, uanset om transaktionerne er foretaget med et Ekstrakort eller dit eget Kort.
Kautionen kan kun opsiges med virkning fra det tidspunkt, hvor det pågældende Ekstrakort er tilbageleveret eller begæret spærret, og Udsteders eventuelle tilgodehavende er betalt. Fuldmagten ophører automatisk ved Kortholders død, hvor evt. saldo på Kortkontoen, inkl. endnu ikke registrerede betalinger, forfalder til betaling øjeblikkeligt.
2.3. Brug af dit Kort
Dit Kort er personligt og må kun bruges af dig. Bortset fra eventuelle udstedte Ekstrakort må der ikke handles ved fuldmagt. Du hæfter direkte og personligt for den til enhver tid værende saldo på Kortkontoen.
Du kan bruge dit Kort som betalingskort til betaling af varer og tjenesteydelser hos Betalingsmodtagere i såvel fysisk som ikke-fysisk handel, der accepterer Mastercard. Udsteder forbeholder sig retten til at spærre for brug af Kortet til betaling for deltagelse i spil, væddemål eller anden form for gambling, selv om Xxxxxxxxxxxxxxxxx tager imod Mastercard som betalingsmiddel.
2.4. Brug af dit Kort som hævekort
Dit Kort kan bruges til:
• Udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er tilsluttet Mastercard- systemet eller andre systemer, der indgår i et samarbejde med dette kortsystem.
• Udbetaling af kontanter eller betalinger hos pengeinstitutter, der er tilsluttet Mastercard-systemet som kontantudbetaler.
• Udbetaling af kontanter eller betalinger på valutakontorer, vekselkontorer, på posthuse m.m.
2.5. Gennemførelse og godkendelse af transaktioner
Du gennemfører en transaktion ved at gøre dit Korts informationer tilgængelige for Betalingsmodtageren, for en bank eller andet kontantudbetalingssted eller i en kontantautomat.
Dette kan ske ved at Betalingsmodtager læser dit Korts chip eller magnetstribe eller tager aftryk af dit Kort på en papirnota (chargeform), ved at du holder et kontaktløst chipkort mod en kortlæser eller ved at du afleverer kortoplysningerne (kortnummer, udløbsdato og kortverifikationskoden, på Kortets bagside) skriftligt eller mundtligt eller på anden måde som tilbydes i de forskellige brugssituationer, afhængig af de tekniske muligheder.
Som hovedregel gælder desuden, at du skal godkende en betaling skriftligt eller ved at du indtaster PIN-kode, sikkerhedskode, kodeord (password), digital signatur eller godkender på anden måde. Måden afhænger af den tekniske løsning, der findes i den pågældende situation.
Bruger du dit Kort til at gennemføre betalinger via Internettet, bør du sikre, at betalingsoplysningerne, herunder kortnummeret, sendes krypteret eventuelt ved brug af SSL eller lignende.
I visse automater betaler man uden at bruge kode. Dette gælder bl.a. Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, visse telefonautomater og parkeringsautomater samt visse udenlandske motorvejsbetalingsanlæg. En betalingsordre kan ikke tilbagekaldes efter, at du har godkendt den.
I visse køb og i abonnementsordninger, hvor der gælder særlige aftalevilkår (f.eks. fortrydelsesret), kan du dog henvende dig til Betalingsmodtageren og tilbagekalde betalinger, der endnu ikke er gennemført, selv om du har givet tilladelse. Dette gælder både for enkeltstående transaktioner eller en serie af transaktioner.
Du kan efterdebiteres for omkostninger, som er opstået i forbindelse med hotelleje, billeje eller lignende, hvis Betalingsmodtageren har oplyst dig om det i aftalen eller ved bestilling af ydelsen, og du har godkendt dette.
Inden du godkender en betaling, bør du sikre dig, at den sker i den aftalte valuta, og at beløbet er korrekt. Du vil normalt modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du bør sikre dig, at beløbet stemmer med udbetalingen eller købet, og at der står den korrekte dato. Du bør gemme kvitteringen, indtil du har modtaget din Faktura. Skriv aldrig under på en nota, eller indtast PIN-kode, hvis der ikke står noget beløb eller beløbet er forkert. I nogle lande kan beløb i lokal valuta omregnes til danske kroner direkte hos Betalingsmodtageren. Du kan da vælge mellem lokal valuta og danske kroner ved at oplyse Betalingsmodtageren om, hvilken valuta betalingen
skal gennemføres i. Du bør dog være opmærksom på, at Betalingsmodtageren ofte omregner til en dårligere kurs.
Sørg for at få en kvittering eller notakopi for ydelsen. Du skal kontrollere, at kvitteringen eller notakopien stemmer med den Faktura, du efterfølgende modtager fra Udsteder. Bliver du opmærksom på, at der foretages flere aftryk af dit Kort, bør du sikre dig, at de ikke-anvendte aftryk destrueres.
2.6. Tidspunkt for modtagelse af betalingsordre og skæringstidspunkt En betalingsordre anses for modtaget på den Bankdag, hvor Udsteder modtager betalingsordren. Betalingsordrer modtaget efter kl. 16 (lokal tid) anses for modtaget den følgende Bankdag.
2.7. Maksimal gennemførselstid
Hævninger og indbetalinger på en Kortkonto sker normalt senest første Bankdag efter, at Udsteder har modtaget en betalingsordre. Netbanken er i den forbindelse kun
vejledende. Der kan være beløb, som er trukket på din konto, men som ikke er opdateret på Netbanken.
2.8. Beløbsbegrænsninger ved mistanke om uberettiget brug eller misbrug af dit Kort eller Ekstrakort
For de enkelte betalinger og kontanthævninger gælder de beløbsgrænser, som Udsteder til enhver tid fastsætter. Disse vil, hvis det er aktuelt, fremgå af Netbank og af dine Fakturaer.
I tilfælde af mistanke om uberettiget brug eller misbrug af dit Kort, har Udsteder ret til uden varsel at begrænse brugen af dit Kort, eller den tilknyttede kredit. Denne begrænsning kan bestå i at indsætte et maksimalt antal transaktioner over en
periode, eller ved at fastsætte en ny kreditgrænse, jf. afsnit 2.10. Du kan få yderligere information ved at kontakte Udsteder.
Udsteder vil i det omfang det er muligt, inden der indføres begrænsninger i brugen af dit Kort, underrette dig og oplyse årsagerne til begrænsningen, medmindre dette
efter omstændighederne ikke er muligt eller vil skade hensynet til sikkerheden eller en eventuel kriminel efterforskning.
2.9. Kreditaftalens varighed og fornyelse
Dit Kort er Udsteders ejendom og skal leveres tilbage på Udsteders anmodning. Gyldighedsperioden for dit Kort er præget på dit Korts forside, og er som udgangspunkt 3 år. Efter 3 år får du automatisk et nyt kort fra Udsteder, medmindre Kreditaftalen er opsagt, jf. afsnit 3.5. Hvis Udsteder ikke sender et nyt Kort til dig, når gyldighedsperioden udløber, er Kreditaftalen dermed opsagt. Hvis Kreditaftalen ophører, skal du klippe
dit Kort over, således at magnetstriben og chippen ødelægges - og returnere det til Udsteder.
Du har ret til uden varsel at opsige aftaleforholdet. Du skal da blot skriftligt informere Udsteder om det og returnere Kortet som ovenfor beskrevet. Se også afsnit 2.19 og afsnit 6. Hvis Udsteder opkræver et gebyr for opsigelse af aftaleforholdet inden for de første seks måneder fra aftaleindgåelsen, vil dette gebyr fremgå af Prislisten.
Hvis der opkræves et løbende gebyr for Kortet, f.eks. årsgebyr, vil dette fremgå af Prislisten. Hvis du eller Udsteder opsiger aftaleforholdet, og du har betalt et gebyr, som dækker en omkostning eller udgift i en periode efter at aftalen er ophørt, får du det overskydende beløb tilbage. Hvis Udsteder opsiger aftalen fordi du har misligholdt Kortbetingelserne eller Kreditaftalen, får du dog ikke gebyret tilbage.
2.10. Kreditgrænse
Udsteder fastsætter efter individuel vurdering en kreditgrænse. Den bevilgede kreditgrænse vil fremgå af det brev, du modtager ved Kortets udstedelse, af dine Fakturaer og af din Netbank. Kortet kan kun benyttes inden for den til enhver tid bevilgede kreditgrænse, og Kortholder er ansvarlig for at denne ikke overskrides. I tilfælde hvor Kortholder eller Ekstrakortholder overskrider denne kreditgrænse, vil et overtræksgebyr blive tilskrevet Kortkontoen efter gældende satser, jf. Prislisten.
Kreditgrænsen kan ændres ensidigt af Udsteder baseret på ny information om Kortholders økonomiske forhold herunder, men ikke begrænset til information om Kortholders betalingshistorik, indtægts-, udgifts- og gældsforhold. Hvis du får bevilget en højere kreditgrænse, vil du blive underrettet om dette hurtigst muligt på et Varigt Medium. Du accepterer den nye kreditgrænse ved at bruge dit Kort eller Ekstrakort efter du har modtaget underretning om den forhøjede kreditgrænse. Kortholder kan altid afslå en tilbudt forøgelse af kreditgrænsen ved at kontakte Udsteder.
I det omfang Udsteder har en berettiget mistanke om, at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser, eller øvrige forhold hos Kortholder eller Ekstrakortholder medfører, at grundlaget for den oprindelige Kreditaftale ikke længere er til stede, kan Udsteder begrænse Kortets brugsområde, sænke den bevilgede kreditgrænse, eller foretage ændringer vedrørende sikkerhedsanordninger o.l. Udsteder er yderligere berettiget til dette, hvis Kortholder eller Ekstrakortholder for øvrigt misligholder sine forpligtelser, sikkerhedsmæssige forhold eller offentligretslige krav gør det nødvendigt. Udsteder skal snarest muligt underrette Kortholder om sådanne ændringer. Din kreditgrænse vil altid fremgå af Fakturaerne og i din Netbank.
2.11. Opbevaring af dit Kort og PIN-kode
Du skal opbevare dit Kort forsvarligt. Du skal regelmæssigt kontrollere, at dit Kort ikke er blevet væk. Udsteder sender et brev med en PIN-kode til din folkeregisteradresse, når dit Kort er udstedt. PINkoden oprettes maskinelt, og uden at nogen får kendskab til den. Du skal straks underrette Udsteder, hvis brevet med PIN-koden har været åbnet eller er beskadiget. Se kontaktoplysninger ovenfor under afsnit 1.2 Du må aldrig opbevare PIN- koden sammen med dit Kort. Du bør lære PIN-koden udenad, og destruere brevet med PIN-koden. Hvis du har brug for at skrive koden ned, skal det gøres på en sådan måde, at tallene ikke giver mening for andre end dig.
2.12. Sikkerhed ved betaling med dit Kort Kortet og PIN-koden må kun bruges af dig personligt. Når du indtaster PIN-koden, skal du sikre dig, at ingen andre ser den.
2.13. Spærring af dit Kort
Du skal kontakte Udsteder med det samme, hvis
• Du mister Xxxxxx
• En anden får kendskab til din PIN-kode
• Du får mistanke om, at Xxxxxx er blevet kopieret
Du skal kontakte Udsteder på telefon 00 00 00 00. Ved opkald fra udlandet bruges den lokale nummerkode for udlandsopkald efterfulgt af x00 00 00 00 00. Telefonerne er åbne 24 timer i døgnet. Du skal oplyse:
• navn
• adresse
• CPR-nummer
Hvis du har fået stjålet dit Kort, skal du sørge for straks at melde det til politiet. Hvis det stjålne Kort har været misbrugt, skal du indsende kopi af anmeldelsen til Udsteder.
2.14. Dit ansvar ved misbrug af dit Kort
For hæftelse og ansvar gælder reglerne i Betalingstjenestelovens §§ 61 og 62, som du kan læse længere nede. Lovteksten er tilgængelig i sin fulde længde på www. xxxxxxxx.xx. Hovedindholdet i hæftelses- og ansvarsreglerne er: Som hovedregel skal Udsteder straks betale beløbet tilbage til dig, hvis Kortet eller Ekstrakortet har været
brugt uautoriseret og Udsteder har hævet beløbet på din Kortkonto. Du hæfter dog selv for hele beløbet, hvis du har gjort noget svigagtigt eller med vilje har undladt at vise den påpasselighed med Kortet eller Ekstrakortet og PIN-koden, som du ifølge disse Kortbetingelser har pligt til. Hvis andre uberettiget har brugt Kortet eller Ekstrakortet sammen med PIN-koden kan du komme til at hæfte for op til 1.100 kr. Du kan komme til at hæfte for op til 8.000 kr., hvis andre uberettiget har brugt Kortet eller Ekstrakortet sammen med PIN-koden eller en forfalsket underskrift, hvis Udsteder kan bevise
• at du selv har overladt Kortet eller Ekstrakortet til vedkommende, eller at du ikke har givet Udsteder besked straks efter at du har opdaget at Kortet eller Ekstrakortet er blevet stjålet eller afluret
• at du selv har udleveret PIN-koden til den, der har brugt Kortet eller Ekstrakortet
• eller at du har været groft uforsigtig med Kortet eller Ekstrakortet, f.eks. ved at opbevare kortet sammen med PIN-koden.
Hvis Udsteder kan godtgøre, at du har udleveret PIN-koden, selv om du burde vide, at der var risiko for misbrug, hæfter du selv for hele tabet.
Forklaring til benævnelserne i afsnittene fra Betalingstjenesteloven: Betaler: er dig, Kortholder;
Betalingsinstrument: er i dette tilfælde dit Kort; og
Udbyder: er Udsteder, dvs. i dette tilfælde EnterCard Danmark.
§ 61. Betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf. § 57, medmindre andet følger af § 62. Ved en uautoriseret transaktion skal betalers udbyder straks tilbagebetale betaleren beløbet.
Stk. 2. Det kan aftales, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved mikrobetalingsinstrumenter, der anvendes anonymt, eller hvis betalers udbyder på grund af mikrobetalingsinstrumentets karakter ikke er i stand til at bevise, at betalingstransaktionen var autoriseret.
§ 62. Betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalingsinstrument, medmindre andet følger af stk. 2-6. Betaler hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført. Ved en uberettiget anvendelse af et betalingsinstrument skal betalers udbyder straks tilbagebetale betaleren beløbet. Betaleren hæfter dog uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af, at betaler har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 59.
Stk. 2. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter betaleren med op til 1.100 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, hvis den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 6, hæfter betaleren med op til
8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, hvis betalers udbyder godtgør, at den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt, og 1) at betaleren har undladt at underrette betalers udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsinstrumentet er bortkommet, eller at den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet
til den uberettigedes kendskab, 2) at betaleren har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6, eller 3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 4. Betaleren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, når betalingsinstrumentet har været aflæst fysisk eller elektronisk, og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift og betalers udbyder godtgør, 1) at betaleren eller nogen, som betaleren har overladt betalingsinstrumentet til, har undladt at underrette betalers udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsinstrumentet er bortkommet, eller 2) at betaleren eller nogen, som betaleren har overladt betalingsinstrumentet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Såfremt betaleren hæfter efter stk. 3 og 4, kan betalerens samlede hæftelse ikke overstige 8.000 kr.
Stk. 6. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsinstrumentet, når den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt og betalers udbyder godtgør, at betaleren har oplyst den personlige
sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 7. Uanset stk. 2-6 hæfter betalers udbyder for uberettiget anvendelse, der finder sted, efter at udbyderen har fået underretning om, at betalingsinstrumentet er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til den personlige
sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret.
Stk. 8. Uanset stk. 2-6 hæfter betalers udbyder for uberettiget anvendelse, hvis udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 60, stk. 1, nr. 2.
Stk. 9. Uanset stk. 2-6 hæfter betalers udbyder tillige, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingsinstrumentet.
Stk. 10. Det kan aftales, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse ved mikrobetalingsinstrumenter, der anvendes anonymt, eller hvis betalers udbyder på grund af mikrobetalingsinstrumentets karakter ikke er i stand til at bevise, at betalingstransaktionen var autoriseret. Det kan endvidere aftales, at stk. 7 og
8 ikke finder anvendelse på mikrobetalingsinstrumenter, hvis det på grund af betalingsinstrumentets karakter ikke er muligt at spærre for brugen af det.
Stk. 11. Stk. 1-6 finder anvendelse på e-penge, medmindre det ikke er muligt for betalers udbyder af e penge at spærre betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.
2.15. Udsteders ansvar
I tvivlstilfælde er det Udsteder, der skal bevise, at en betaling er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Udsteder skal også bevise, at Xxxxxxx personlige sikkerhedsforanstaltninger er blevet brugt i forbindelse med betalingen. Registrering af, at Kortet har været brugt, er ikke i sig selv bevis for, at du har godkendt betalingen, at du har handlet svigagtigt, eller at du ikke har opfyldt dine forpligtelser efter disse Kortbetingelser.
2.16. Betaling/Fakturaer
Udsteder sørger for, at du månedligt får en Faktura på et Varigt Medium. Du modtager dog kun en Faktura, hvis der har været bevægelser på din Kortkonto.
Fakturaen giver dig bl.a. oplysninger om saldoen på din Kortkonto, en oversigt over betalingstransaktioner, herunder Betalingsmodtagere, beløb, anvendt vekselkurs ved betalinger i udenlandsk valuta, dato for modtagelsen af betalingstransaktionen og eventuelle gebyrer.
Hvis du ønsker at få tilsendt en Faktura på papir eller at få den oftere end månedligt, kan Udsteder opkræve et gebyr. Dette vil i så fald fremgå af Prislisten.
Hvis du har brugt dit kort, har du pligt til som minimum at betale minimumsbeløbet på Forfaldsdatoen. Minimumsbeløbet fremgår af Fakturaen og af Prislisten. Hvis du skylder mindre end minimumsbeløbet, skal du betale hele det beløb, du skylder.
Udsteder anviser, hvordan du kan betale dine skyldige beløb. Betaling med frigørende virkning kan kun ske på de måder og det sted, som Udsteder anviser. Mulighederne vil typisk være indbetalingskort via bank eller netbank eller ved tilmelding til Betalingsservice.
Hvis betaling ikke sker rettidigt i henhold til tilsendt Faktura, kan Udsteder spærre Kortet og tilskrive Kortkontoen renter og gebyrer i hen gældende Prisliste (herunder omkostninger fastsat efter inkassolovgivningens bestemmelser).
Hvis Udsteder overdrager en misligholdt saldo til inddrivelse hos et inkassobureau, sælger misligholdte fordringer eller vælger at benytte sig af factoring, vil du få særlig besked om, hvor betaling med frigørende virkning skal ske.
Udsteder kan pålægge gebyr for visse betalingsformer. Dette vil i så fald fremgå af Prislisten.
Hvis du har brugt dit kort, men ikke har fået en Faktura, har du pligt til at kontakte Udsteder.
Hvis du er tilmeldt Betalingsservice, har du pligt til at sikre dig, at det beløb, du skal betale, bliver opkrævet, og at de korrekte beløb fremgår af din betalingsoversigt. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte Udsteder.
Forfaldsdatoen står på Fakturaen. Du kan til enhver tid indbetale på Kortkontoen og dermed helt eller delvist formindske dit skyldige beløb på Kortkontoen.
Betalinger til Kortkontoen, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at Udsteder modtager beløbet. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i
Fakturaen eller anden meddelelse om betalingen. Hvis du sender en check, som banken derefter afviser, kan Udsteder opkræve et gebyr, der vil fremgå af Prislisten.
2.17. Klager
2.17.1. Klager over uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner Du skal kontrollere dine Fakturaer omhyggeligt og sammenholde oplysningerne på din Faktura med modtagne kvitteringer/notaer.
Du skal især være grundig, når du har brugt dit Kort til køb over Internettet og ved telefon- eller postordre.
Hvis beløbene på din Faktura ikke stemmer med dine kvitteringer, skal du i første omgang kontakte Xxxxxxxxxxxxxxxxx og bede om at få det rettet. Bliver forholdet ikke løst, skal du give Udsteder besked.
Hvis dit Kort er blevet misbrugt, skal du også melde det til politiet.
Udsteder vil herefter undersøge din klage. Er klagen berettiget, får du beløbet tilbage. Hvis klagen viser sig at være uberettiget, kan Udsteder opkræve et administrationsgebyr. Dette vil i givet fald fremgå af Prislisten.
Klager over uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være Udsteder i hænde hurtigst muligt og senest 13 måneder efter den pågældende betaling er blevet trukket på din Kortkonto.
Efter udløbet af 13 måneders fristen kan du ikke længere klage over uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner. Hvis du har klaget, har du pligt til at give Udsteder de oplysninger og den dokumentation som Udsteder skal bruge for at kunne behandle klagen.
Giver du meddelelse til Udsteder så sent, at Udsteder ikke kan rejse kravet over for indløser, kan det betragtes dette som passivitet med den retsvirkning, at du tacer retten til at klage.
2.17.2. Klager over betalinger, hvor du ikke har godkendt det præcise beløb Der gælder særlige regler, hvis du giver f.eks. et hotel eller en biludlejer tilladelse til at trække på Kortet for ikke afregnede beløb, f.eks. for brug af hotellets minibar eller for ikke at have fyldt benzintanken på en udlejningsbil.
Hvis det trukne beløb overstiger det beløb, som du med rimelighed kunne forvente, blandt andet under hensyn til tidligere udgiftsmønster, kan du bede Udsteder om at tilbagebetale det beløb, som du ikke er enig i. Det skal ske senest 2 måneder efter, at det pågældende beløb er trukket på din Kortkonto. Hvis Udsteder afslår at betale beløbet tilbage, vil du få en begrundelse og oplysning om, hvordan du kan klage.
Disse særlige regler gælder ikke for ændringer i valutakurser, der sker i forhold til en referencekurs, du har fået oplyst.
2.18. Udsteders ret til at spærre dit Kort
Udsteder har ret til at spærre dir Kort med øjeblikkelig virkning, hvis du overtræder disse Kortbetingelser eller Krediraftalen. Det gælder også, hvis du misligholder dine betalingsforpligtelser, eller hvis Udsteder har berettiget mistanke om at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser.
Udsteder har også ret til at spærre dir Kort med øjeblikkelig virkning, hvis der er tvivl om dir Korts sikkerhed eller der er mistanke om uberettiget brug. Hvis det sker, vil du hurtigst muligt få besked om det og om årsagerne til spærringen, medmindre dette vil skade hensynet til sikkerheden. Når årsagerne til spærringen ikke længere er til stede, vil spærringen blive ophævet eller du vil få udleveret et nyt kort.
Udsteder kan til enhver tid spærre dit Kort med øjeblikkelig virkning, hvis der er mistanke om, at Kortet har været brugt i forbindelse med ulovlige aktiviteter.
2.19. Ændring af betingelserne for brug af dit Kort, og den tilhørende kredit Som yderligere beskrevet under afsnit 3, kan Udsteder ændre Kreditaftalen, herunder Prislisten, kreditgrænsen og Kortbetingelserne. Hvis der er tale om ændringer til ugunst for dig, og disse ændringer ikke skyldes de tilfælde, som er nævnt i afsnit 2.18, skal Udsteder give dig 2 måneders skriftligt varsel på et Varigt Medium.
Ændringer til fordel for dig kan ske med øjeblikkelig virkning, og du vil få besked om ændringen ved førstkommende lejlighed.
Hvis du bruger dit Kort efter, at Udsteder har orienteret dig om ændring af Kreditaftalen, gælder dette som din accept af den nye Kreditaftale.
Hvis du ikke kan acceptere ændringerne til Kreditaftalen, skal du skriftligt meddele Udsteder dette hurtigst muligt, dog senest samtidigt med at ændringerne træder i kraft. Udsteder vil i så fald betragte dette som en opsigelse af aftaleforholdet pr. ændringsdatoen. Du kan altid opsige aftalen, som beskrevet i afsnit 3.5.
3. VILKÅR FOR KREDITAFTALEN TILKNYTTET DIT KORT
3.1 Misligholdelse af Kreditaftalen eller dødsfald
Hvis du væsentligt misligholder Kreditaftalen, eller hvis du afgår ved døden, har Udsteder ret til, med øjeblikkelig virkning, at spærre dit Kort og opsige Kreditaftalen med dig. I så fald forfalder saldoen på din Kortkonto straks til betaling. Væsentlig misligholdelse af Kreditaftalen kan f.eks. være at:
• du ikke betaler minimumsbeløbet, jf. afsnit 2.16, rettidigt
• du ikke betaler et overtræk af kreditgrænsen rettidigt
• du har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om kortet
• du ikke oplyser Udsteder om dine økonomiske forhold, herunder indleverer selvangivelse, årsopgørelse og lønsedler, hvis Udsteder beder om disse oplysninger
• du ikke indsender de ID-oplysninger, som Udsteder beder om
• du flytter til udlandet og ikke inden fraflytningen træffer aftale med Udsteder om fortsat betaling af saldoen
• du standser dine betalinger, kommer under konkursbehandling eller indleder forhandling om gældssanering eller akkord
• du udsættes for udlæg eller arrest
• du anvender Kortet til ulovlige aktiviteter.
3.2 Betalingspåmindelser og inkassoomkostninger
Hvis Udsteder må udsende betalingspåmindelser, skal du betale gebyr ifølge Xxxxxxxxxx. Hvis beløb må inddrives ved inkasso, har Udsteder ret til at opkræve de tilknyttede omkostninger hos dig.
3.3 Overtræk af kreditgrænsen
Du skal betale et tillæg, hvis du overtrækker den bevilgede kreditgrænse. Tillægget fremgår af Prislisten. Ved førstkommende Forfaldsdato skal du betale minimumsbeløbet plus tillægget.
3.4 Misligholdekse af andre Kreditaftaler
Udsteder har ret til at spærre Kortet og opsige Kreditaftalen, hvis du misligholder andre kreditaftaler med Udsteder, f.eks. i forbindelse med andre kreditkort udstedt af Udsteder.
3.5 Varighed og opsigelse, der ikke sker på grund af misligholdelse
Kreditaftalen gælder indtil den opsiges af dig eller af Udsteder.
Udsteder kan til enhver tid opsige Kreditaftalen og disse Kortbetingelser med 2 måneders skriftligt varsel på et Varigt Medium.
Udsteder kan desuden opsige Kreditaftalen delvist ved at nedsætte den bevilgede kreditgrænse med 2 måneders skriftligt varsel på et Varigt Medium, jf. afsnit 2.10. Udsteder kan dog som beskrevet i afsnit 2.8 ovenfor, uden varsel midlertidigt nedsætte din bevilgede kreditgrænse, hvis Udsteder mener, at det er nødvendigt for at undgå misbrug af kortet eller kreditten.
Du kan selv når som helst uden varsel opsige Kreditaftalen og indfri en eventuel saldo. Eventuelt udestående beløb vil, ved opsigelse af Kreditaftalen, blive faktureret på sædvanlig vis indtil hele beløbet er indfriet.
3.6 Hæftelse for betalinger efter aftalens ophør
Du hæfter fortsat for betalinger, som du har gennemført, men som ikke er blevet registreret hos Udsteder på opsigelsestidspunktet eller Forfaldsdatoen, jf. afsnit 2.6, 3.1 og 3.5.
4. PRISER, RENTER, KREDITOPLYSNINGER M.V
Oplysning om priser, gebyrer, rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger fremgår af Prislisten. De krav, som Udsteder skal efterleve i forbindelse med at give dig disse oplysninger, følger af forskellig lovgivning, bl.a. Renteloven, Kreditaftaleloven, Betalingstjenesteloven og Markedsføringsloven. Der vil derfor være specifikke henvisninger nedenfor til forskellig lovgivning.
4.1 Ændringer i renter, gebyrer og vekselkurser knyttet til din Kreditaftalem med Udsteder
Oplysning om priser, gebyrer, rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger forbundet med brugen af dit Kort fremgår af Prislisten.
Det vil fremgå af Prislisten, om Udsteder bruger faste rentesatser og vekselkurser eller om Udsteder bruger en referencerentesats eller referencekurs. Beregningsmetoden for den faktiske rente og den relevante dato og indeks eller grundlag for fastsættelse af en sådan referencerentesats eller referencekurs vil i givet fald også kunne ses i prislisten. Det samme gælder for eventuelle tillæg i den forbindelse.
Ændringer i ovenstående oplysninger til ugunst for dig vil blive varslet med 2 måneders skriftligt varsel på varigt Medium. Xxxxxxxxx i disse oplysninger til fordel for dig kan ske med øjeblikkelig virkning.
4.1.1 Ændring i rente eller metode til beregning af renten
Alle transaktioner har en rentefri kreditperiode på op til 52 dage. Der beregnes kun renter, hvis du vælger at overføre en del af den skyldige saldo på Kortkontoen til næste måneds saldo. Renten beregnes da fra det tidspunkt, hvor du overfører en del af skyldig saldo til næste måneds Faktura. Der beregnes kun rente af den del af saldoen, der overføres. Dermed er du altid sikret mindst 22 og op til 52 dages rentefri kredit ved brug af dit Kort.
Renten af skyldige beløb beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Hvis din rente er baseret på en referencerente, bruges den referencerentesats + fast tillæg, som gælder hos Udsteder på det tidspunkt, hvor Udsteder modtager besked om
betalingen. Det vil fremgå af prislisten, hvilken referencerente og hvilket fast tillæg, Udsteder bruger.
Hvis den rente, som Udsteder har valgt som reference, ændres, vil din aktuelle rente ændres tilsvarende. På din førstkommende faktura efter ændringen vil du kunne se, hvilken referencerentesats, der har været brugt på dine betalinger. Du kan altid gå ind på xxx.xxxxxxxx.xx eller henvende dig til Udsteder.
Udsteder kan skifte referencerente og forhøje det faste tillæg med varsel, som ovenfor beskrevet. Udsteder kan skifte fra fast rente til referencerente og omvendt med varsel, som ovenfor beskrevet. Udsteder kan nedsætte det faste tillæg uden varsel.
Hvis din rente er variabel, vil fremgangsmåden for beregning af renten og den brugte referencerente fremgå af Prislisten. Den brugte rente vil fremgå af din Faktura.
Hvis din rente er variabel, kan både rentestigning og rentenedsættelse ske med øjeblikkelig virkning. Udsteder skal dog altid overholde reglerne i Kreditaftaleloven eller tilsvarende gældende lovgivning. Udsteder skal oplyse, hvilken referencerente, der er blevet lagt til grund for den variable rente.
Hvis din rente er fast, beregnes den med den rente, der fremgår af din Faktura eller Prislisten.
4.1.2 Ændring i vekselkurs eller referencekurs
Valutakursen for Mastercard fastsættes dagligt, kl. 12 formiddag St. Louis tid (US), for den næstkommende afregningsdag.
Til brug for at fastsætte valutakursen bruger Mastercard flere markeds kilder (såsom Bloomberg, Reuters, centralbanker og andre). Disse kurser indsamles i løbet af dagen og afspejler generelt de kurser der bruges på engrosmarkedet eller fastsættes af den amerikanske regering. De viste kurser indeholder ikke eventuelle gebyrer eller tillæg pålagt af Udsteder, disse vil i tilfælde af der er et tillæg fremgå af Prislisten. Bemærk venligst, at der på grund af mulig afrunding, kan være kurser på Fakturaen der ikke præcist afspejler den nøjagtige kurs der er anvendt til at beregne transaktionsbeløbet.
Alle transaktioner omregnes mellem valutaen i det land transaktionen foregår, på baggrund af ovenstående, mod US dollars og derefter mellem US dollars og danske kroner. For eksempel ved en transaktion i England: GBP/USD derefter USD/DKK.
Vi henviser i øvrigt il MasterCards egen valutakurs beregner, som kan findes på xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/
4.3 Gebyrer omfattet af Markedsføringsloven
Udsteder kan indføre eller forhøje gebyre, i henhold til Markedsføringslovens § 15. Det skal ske med 2 måneders skriftligt varsel på et Varigt Medium.
Nye eller forhøjede gebyrer kan indføres i følgende tilfælde:
• Hvor Udsteder bliver påført nye eller forhøjede omkostninger forbundet med de ydelser, som Udsteder modtager fra partnere eller Mastercard for driften af kreditkortvirksomhed.
• Hvor Udsteder i en væsentlig grad ændrer eller indfører nye serviceydelser til dit Kort (f.eks. muligheden for at tegne forsikringer samt andre tillægsydelser).
• Hvor Udsteders udgifter til finansiering eller kapitalomkostninger stiger som
følge af uforudsete hændelser eller begrænsninger af lånemuligheder i markedet.
• Hvor Udsteder bliver pålagt øgede omkostninger eller gebyrer, som direkte eller indirekte kan henføres til brugen af dit Kort.
• Hvor Udsteder bliver pålagt øgede udgifter til sikkerhedsmæssige tiltag, forhøjede forsikringspræmier på kortforsikringer, øgede udgifter til processering af betalingskorttransaktioner, øgede udgifter til produktion af kort, øgede udgifter til valutahåndtering, nye eller øgede krav fra offentlig myndighed eller forhøjede portoudgifter.
• Hvor Udsteder, som følge af nye eller ændrede skatter og/eller afgifter eller ændring i lovgivningen, inklusiv myndighedsafgørelse og domstolsafgørelser, bliver påført øgede udgifter eller reducerede indtægter.
4.4 Kreditomkostninger
Ifølge Kreditaftaleloven skal Udsteder opgøre det samlede beløb, der skal betales ved forskellige udnyttelser af Kortkontoen som summen af lånebeløbet og kreditomkostningerne samt opgøre ÅOP.
Da aftalen er gældende indtil videre, vil beregningen af de årlige omkostninger i procent ske, som var Kreditaftalens løbetid et år ad gangen. Prislisten indeholder eksempler på de samlede ÅOP. Se Prislisten for yderligere oplysninger.
5. PERSONLIGE OPLYSNINGER
5.1 Brug af oplysninger og opbevaring
I forbindelse med din ansøgning om et Kort eller din accept af Udsteders tilbud om et Kort eller ved efterfølgende udveksling af personlig information med Udsteder har du givet samtykke til, at Udsteder og de selskaber, der er forbundne til Udsteder, i henhold til Persondataloven hver især som dataansvarlig kan registrere dine personoplysninger.
De nævnte virksomheder kan selv behandle data som beskrevet nedenfor, eller de kan lade data behandle af en designeret databehandler, i forbindelse med levering af tillægsydelser og services.
Udsteder bruger dine personoplysninger som bedømmelsesgrundlag for udstedelse af Kort, herunder indhentelse af løbende kredit- og betalingsoplysninger hos kreditoplysningsbureauer samt finansielle institutioner, samt administration af den bagvedliggende Kreditaftale. Herunder vil Udsteder bruge dit CPR-nummer til at indhente og opdatere adresseoplysninger, til at afgive lovpligtige oplysninger til oddentlige myndigheder om saldo, rentetilskrivning mv., og til entydig identifikation
af dig, bl.a. ved spærring af dit Kort. Dine personoplysninger bliver delt med de andre selskaber i EnterCard Group AB med filialer, med det formål at udføre kundeadministration, udarbejde statistik og analyse af kundeadfærd og lignende for Udsteder.
5.2 Samtykke til indsamling, behandling og opbevaring af personoplysninger og retten til indsigt
Dit samtykke til disse Kortbetingelser er en forudsætning for, at du kan få udstedt dit Kort og fortsat bruge det. Ophører du med at have et Kort eller Ekstrakort, eller ønsker du ikke længere at samtykke til disse Kortbetingelser, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Tilbagekaldelse af dit samtykke skal ske skriftligt til Udsteder.
Efter Persondataloven har du ret til at kræve indsigt i og berigtigelse af de oplysninger, som Udsteder har registreret om dig. Du skal i så fald skal du kontakte Udsteder skriftligt, og beskrive hvad du ønsker indsigt i.
Oplysningerne opbevares hos den dataansvarlige part og vil blive behandlet strengt fortroligt. Dine personlige oplysninger, herunder oplysning om dit kundeforhold og
CPR-nummer, vil ikke uden et yderligere samtykke fra dig blive videregivet til andre end dem, der er nævnt i disse Kortbetingelser. Dog vil oplysninger blive udleveret, hvis det kræves af en offentlig myndighed, herunder politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.
Hvis du ophører med at have et Kort, vil dine personoplysninger blive slettet hos Udsteder. Dog vil oplysningerne blive bevaret, så længe det er nødvendigt i henhold til ufravigelig lovgivning, i forbindelse med gennemførsel af betalingstransaktioner, eventuelle retssager eller andre juridiske forpligtelser hvori oplysningerne skal indgå.
5.3 Forbrugsoplysninger
Når du bruger Kortet, registreres kortets nummer, det samlede transaktionsbeløb, dato for brug af kortet, og hvor kortet har været brugt. Betalingsmodtager videresender disse oplysninger til Udsteder via sin indløser. Oplysningerne opbevares hos
Betalingsmodtager, indløser og hos Udsteder til brug for bogføring, fakturering / Faktura (herunder elektronisk kontoudtog) og eventuel senere fejlretning. Oplysninger, der er nævnt ovenfor, videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det og/eller til brug for verserende retssager om krav stiftet ved brug af Kortet. Det er alene informationer relevant for behandling i sådanne systemer der videregives og sådan videregivelse
kan betyde, at oplysningerne bliver udleveret, bl.a. til Master Card International (databehandler) i USA og NETS (databehandler) i Danmark.
6. FORTRYDELSESRET
I henhold til § 19 i Kreditaftaleloven har du fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen er 14 dage fra du har modtaget dit Kort. Ønsker du at fortryde aftalen, skal du blot klippe dit Kort (herunder magnetstriben og chippen) i stykker og returnere det til Udsteder.
Uanset om du fortryder Kreditaftalen, skal en eventuel saldo på dit Kort, inklusive eventuelle påløbne renter og gebyrer indfries hurtigst muligt, men senest 30 kalenderdage efter, at du har meddelt Udsteder, at du vil udøve din fortrydelsesret. Renter og gebyrer vil i tilfælde af, at saldoen ikke er indfriet inden udløbet af den rentefri periode, blive tilskrevet Kortkontoen i henhold til Prislisten, indtil hele saldoen er indfriet. Fortrydelsesretten gælder alene ved førstegangsudstedelse af et Kort – og gælder derfor ikke ved udskiftning af et eksisterende Kort, se afsnit 2.9.
7. TILSYNSMYNDIGHEDER, KLAGEMULIGHEDER, ADRESSEÆNDRINGER OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER
7.1 Tilsynsmyndigheder
Udsteders virksomhed er i henhold til relevant lovgivning under tilsyn af myndighederne, der er listet i afsnit 5 i Oplysningsbladet.
7.2 Klagemuligheder
Du kan rette eventuelle klager til:
• Udsteder, se afsnit 1.2.
• Forbrugerombudsmanden, vedrørende din Kreditaftale med Udsteder, se afsnit 5 i Oplysningsbladet.
• Datatilsynet, vedrørende behandling af oplysninger om dig, se afsnit 5 i Oplysningsbladet.
7.3 Tvister
Eventuelle tvister mellem dig og Udsteder, der ikke kan løses efter henvendelse til de i afsnit 5 i Oplysningsbladet listede tilsynsmyndigheder, behandles efter dansk ret og kan, efter dit valg, indbringes enten for Københavns Byret eller dit hjemting.
7.4 Ændring af navn eller adresse
Hvis du ændrer navn eller adresse, skal du straks meddele dette til Udsteder. Hvis Udsteder opkræver et administrationsgebyr for manglende information om ændring af navn eller adresse, vil dette gebyr fremgå af Prislisten. Du op fordres endvidere til at sikre dig, at Udsteder altid har dine opdaterede kontaktoplysninger såsom telefonnummer, mobiltelefonnummer og e-mail adresse. På den måde kan Udsteder hurtigt komme i kontakt med dig, hvis der skulle være behov for det, f.eks. hvis dit Kort må spærres.
7.5 Ekstraordinære begivenheder
Udsteder er ikke ansvarlig for tab, der f.eks. opstår som følge af begrænsninger eller afbrydelse i muligheden for at bruge dit Kort som betalingskort, hvis dette skyldes ændringer i love eller regler, begrænsninger eller forsinkelse i levering eller forsyning af elektricitet eller kommunikationsservices, myndighedsforanstaltninger eller forhold, der er omfattet af force majeure, som begrebet anvendes i dansk obligationsret. Du kan ikke bruge dit Kort som betalingskort, hvis Udsteder, Mastercard, NETS, NETS ’tekniske centre og/eller NETS’ udenlandske samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Udsteder er ikke ansvarlig for indirekte tab af nogen art.
Hvis Udsteder ikke kan opfylde sine forpligtelser til dig helt eller delvist på grund af omstændigheder som ovenfor beskrevet, suspenderes opfyldelsen af Udsteders forpligtelser så længe og i det omfang, hindringen består.
Hvis det derefter vil kræve ganske uforholdsmæssige økonomiske opofrelser for Udsteder at opfylde sine forpligtelser, er det det samme, som at Udsteder ikke kan opfylde sine forpligtelser helt eller delvist.