I2R A/S
I2R A/S
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
GENERELT. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder under udelukkelse af andre bestemmelser anvendelse på salg af eller licensgivning for samtlige de af Sælgerens varer og tjenesteydelser (herunder navnlig hardware-, og software-produkter, uddannelse, programmering, installation, vedligeholdelse, konstruktionsarbejde, reservedele og reparationer - under et betegnet "produkterne"), der leveres i medfør af disse betingelser. Tilføjelser til eller ændringer i disse betingelser er ikke bindende for I2R A/S (herefter betegnet Sælgeren), medmindre der foreligger skriftlig aftale herom, der er underskrevet af Sælgerens behørigt befuldmægtigede repræsentant. Sælgeren afviser udtrykkeligt eventuelle andre betingelser, som kunden måtte have påtrykt sin ordreformular eller andre steder, såfremt de afviger fra nærværende salgs- og leveringsbetingelser eller andre betingelser, der er anført i Sælgerens skriftlige specifikation, tilbud eller ordrebekræftelse.
BETALINGSBETINGELSER. Medmindre Sælgeren skriftlig har godkendt andet, er betalingsbetingelserne netto tredive (30) dage fra fakturadato og en eventuel kreditgivning er betinget af Sælgerens godkendelse. Sælgeren forbeholder sig ret til at stille yderligere leveringer i medfør af denne aftale i bero eller træffe lignende forholdsregler, såfremt betaling ikke sker ved forfald. Køberen er ikke berettiget til at foretage modregning i betalinger, medmindre Sælgeren på forhånd har givet sin godkendelse. Forfaldne fakturabeløb tilskrives renter med en procent (1%) om måneden.
LEVERING OG LEVERINGSTID. Levering sker ab fabrik (EXW Incoterms 2000). Leveringstider er angivet omtrentlige og er betingende af rettidig modtagelse af samtlige nødvendige oplysninger fra kunden. Sælger er endvidere berettiget til at udskyde den omtrentlige leveringstid, såfremt dette nødvendiggøres af forhold, som fremgår af pkt. (Force Majeure).
EJENDOMSFORBEHOLD Sælgeren bevarer ejendomsretten til produkterne, indtil betaling i sin helhed er sket. Ejendomsretten til immaterialrettigheder forbliver dog hos Sælger, jævnfør Pkt (Immaterialrettigheder)
IMMATERIALRETTIGHEDER Sælger har ophavsret og enhver anden immateriel rettighed til det leverede
software eller er berettiget til at sublicensere dette på vegne af tredjemand. Køber skal respektere sælgers/trediemands rettigheder og køber er ansvarlig for tilsidesættelse af disse rettigheder, herunder uberettiget videregivelse af softwaren til tredjemand. Køber må ikke bryde eller ændre evt. sikkerhedskoder, ligesom køber ikke må ændre eller fjerne angivelser i softwaren eller på de medier, hvorpå softwaren leveres vedrørende rettighedsforhold, varemærker m.v. Køber er forpligtiget til at sikre, at softwaren opbevares utilgængeligt for tredjemand, og at softwaren ikke kommer i tredjemands besiddelse.
GARANTI. A. Hardware og standard software: Produkterne leveres med de garantier, som producenten eller leverandøren udbyder.
B. Software udviklet af Sælger: På programmer udviklet af Sælger er garantiperioden 12 måneder som begynder ved levering. Garantiforpligtelsen bortfalder, såfremt der uden forudgående skriftlig aftale med Sælger, foretages indgreb i den leverede software. Af kvalitetssikringshensyn skal enhver fejl, der ønskes afhjulpet i garantiperioden, beskrives med fejlsituationens optræden og hvordan den ønskes rettet. Garantiafhjælpning i forbindelse med programfejl foregår ved fremsendelse af software, hvor fejlen er afhjulpet. I garantiperioden rettes eventuelle programfejl uden beregning. Eventuelt forbrugt tid til installation, test, transporttid afregnes efter gældende konsulenttimesats. C. Serviceydelser: Sælgeren indestår for, at produkter, hvori indgår serviceydelser, herunder installation og konfigurering, og uanset om det sker på grundlag af faste priser eller på grundlag af tids- og materialeforbrug, vil blive foretaget i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis i branchen. Der gives ikke nogen anden form for garanti i forbindelse med leverede serviceydelser.
BEGRÆNSNINGER I SÆLGERS GARANTIER
Opfyldelse af de ovenfor omhandlede garantiordninger er efter Sælgerens valg begrænset til reparation, omlevering eller udstedelse af en kreditnota vedrørende ændring af købesummen for de pågældende produkter, og efter omstændighederne alene efter at de pågældende produkter med Sælgerens godkendelse er blevet returneret. Garantiarbejder og lignende er betinget af, at a) Sælgeren omgående modtager skriftlig underretning herom og b) at Sælgeren ved sin undersøgelse kan konstatere, at eventuelle påståede
fejl ikke er opstået som følge af misbrug i form af uagtsomhed, ukorrekt installering, drift, vedligeholdelse, reparation, ændringer af enhver art, uheld eller usædvanlig forringelse eller nedbrydning af produkterne eller dets dele forårsaget af det fysiske miljø eller elektrisk eller elektromagnetisk støj i omgivelserne. Eventuelle omkostninger i forbindelse med transport/forsendelse, er ikke omfattet af garantiforpligtelsen og afregnes efter medgået udgift. Eventuel medgået tid til onsite udskiftning, installation, konfiguration, test og transporttid er ikke omfattet af garantiforpligtelsen og afregnes til gældende konsulenttimesats.
UNDERSØGELSESPLIGT Køber er forpligtet til inden
10 dage fra levering at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler samt inden samme frist at meddele sælgeren konstaterede mangler.
ANSVARSBEGRÆNSNING FOR MANGLER Sælger
fraskriver sig udtrykkeligt ethvert ansvar i øvrigt for fejl og mangler og kan ikke tilpligtes at yde yderligere omlevering eller afhjælpning, erstatning eller godtgørelse af nogen art, udover ovennævnte garantiansvar. Sælger indestår ikke for leverancens egnethed til et specielt formål, der ikke er angivet i kravspecifikationen.
ANSVARSBEGRÆNSNING VEDR:
PRODUKTANSVAR Ved skade på ting, der efter deres art er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse, er Sælgeren ansvarlig efter nedenstående regler: Sælger er kun ansvarlig såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Sælgeren eller andre, som han har ansvaret for. Sælger er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber eller på produkter, hvori disse indgår. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som Sælgers ansvar er begrænset i henhold til denne bestemmelse. I tilfælde af personskade forårsaget af produktet og i tilfælde af skade på ting, der efter deres art sædvanligvis er beregnet til ikke- erhvervsmæssig anvendelse, er sælger ansvarlig i overensstemmelse med produktansvarslovens regler. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til denne bestemmelse, skal denne part straks underrette den anden herom.
KRÆNKELSE AF IMMATERIALRETTIGHEDER.
Sælgeren forpligter sig til at føre enhver sag, der anlægges mod kunden på grundlag af et krav om, at Sælgerens konstruktion eller opbygning af de produkter, der sælges eller er omfattet af en licens givet i medfør af denne aftale krænker patenter, ophavsret eller registrering af mønsterrettigheder i det land, hvor Sælgerens hovedforretningssted befinder sig, dog at kunden er forpligtet til omgående skriftligt at give Sælgeren meddelelse om sådanne krav eller sagsanlæg og endvidere, at a) kunden giver Sælgeren eneret til at føre sagen eller have den overordnede kontrol med sagens førelse, herunder indgå forlig, og b) at kunden afgiver samtlige nødvendige oplysninger og yder bistand i forbindelse med sagens førelse, alt for Sælgerens regning. Bortset fra eventuel erstatning for følgeskader afholder Sælgeren samtlige omkostninger og skadeserstatning, der pålægges ved endelig dom eller aftales af Sælgeren, og som har direkte tilknytning til et sådant krav. I tilfælde af klage over krænkelse af rettigheder vil Sælgerens forpligtelse i medfør af aftalen være opfyldt, såfremt Sælgeren efter eget valg og for egen regning enten i) sikrer kunden ret til fortsat brug af de pågældende produkter, ii) udskifter produkterne med produkter, der ikke krænker rettigheder, iii) ændrer disse, således at de ikke længere krænker rettigheder, eller
iv) tager eventuelle returnerede rettighedskrænkende produkter tilbage og refunderer købesummen. Uanset det ovenfor anførte hæfter Sælgeren ikke for krav i anledning af krænkelse, for så vidt det bygger på en konfiguration eller ændring, der er indarbejdet i produkterne på kundens anmodning, på en procesanvendelse, som kunden har inddraget produkterne i, eller anvendelse af produkterne i tilknytning til andet udstyr eller produkter, der ikke er leveret af Sælgeren. Dette punkt omhandler Sælgerens samlede hæftelse hvad angår immaterialrettigheder og krænkelse af patenter forårsaget af produkter (herunder softwareprogrammer eller udstyr eller produkter bestående heraf) eller som følge af deres drift, og træder i stedet for samtlige øvrige udtrykkelige eller underforståede garantier eller betingelser, der vedrører krænkelse af immaterialrettigheder.
TILBUD. Skriftlige tilbud er gældende i tredive (30) dage fra afgivelsen, medmindre andet er anført. Mundtlige tilbud bortfalder samme dag som de gives. Der tages forbehold for trykfejl og skrivefejl.
PRISER. Priser og andre oplysninger i Sælgerens publikationer (herunder produktkataloger, prislister og andet materiale på internettet) kan ændres uden varsel. De pågældende publikationer kan ikke anses for tilbud om at sælge og udgives alene af almindelige oplysningsmæssige årsager. Kunden betaler eller refunderer Sælgeren enhver form for afgifter i tilknytning til salg, brug, told og andre former for tilsvar, herunder moms eller lignende afgifter. Produkter der består af ydelser, der bygger på tids- og materialeforbrug vil blive leveret i overensstemmelse med Sælgerens offentliggjorte servicesatser (herunder gældende overtids- og rejseomkostninger) på den dato, hvor de pågældende serviceydelser leveres, medmindre andet fremgår af Sælgerens skriftlige tilbud eller ordrebekræftelse. Servicetid, der faktureres, omfatter rejsetid til og fra arbejdsstedet og hele det tidsrum, hvor Sælgerens repræsentanter står til rådighed for arbejdet og ventetid i forbindelse med udførelsen (uanset om dette sker på arbejdsstedet eller et andet sted).
ÆNDRINGER. Ændringer som kunden fremsætter anmodning om, herunder ændringer der påvirker egenarten, omfanget og leveringen af produkterne, skal aftales skriftligt og er betinget af Sælgerens forudgående godkendelse og justering af pris, leveringstider og andre betingelser, der påvirkes heraf. Sælgeren forbeholder sig under alle omstændigheder ret til at afvise enhver ændring, som han anser for farlig eller teknisk utilrådelig, eller som ikke stemmer overens med fast indarbejdede konstruktionsmæssige eller kvalitetsvejledninger eller standarder, eller som er uforenelige med Sælgerens konstruktions- eller fabrikationskapacitet.
RETURVARER. Produkter kan kun returneres efter forudgående aftale med Sælgeren. Produkter, der ikke har været taget i brug og er kurante, og som returneres med henblik på kreditering og ikke returneres af garantimæssige grunde, er omfattet af Sælgerens politik for modtagelse af returvarer på det pågældende tidspunkt, herunder dækning af de til enhver tid gældende omkostninger i forbindelse med på ny at lægge dem på lager, samt hans andre betingelser for returnering. Produkter, der efter aftale med Sælger returneres efter en garantiordning, skal være i ubrugte, ubeskadiget og i ubeskadiget original emballage og skal sendes til en adresse, der er opgivet af Sælgeren. Forsendelsescontainere skal mærkes klart i
overensstemmelse med Sælgerens instrukser, og kunden skal forudbetale fragten ved afsendelsen.