Driftsaftale Platform K udkast
Sagsnr. 20.11.00-A00-1-19
Dato: 15.11.2021
Driftsaftale Platform K udkast
1. Aftalens Parter
Denne aftale er indgået mellem
Fonden Platform K (herefter benævnt Platform K)
Madevej 2, 8700 Horsens og
Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens
2. Formål
Formålet med aftalen er at bidrage til et økonomisk grundlag for et sociokulturelt kulturhus og spillested, der understøtter og styrker det lokale, producerende musik-, kunst- og kulturmiljø og Horsens som kultur- og uddannelsesby.
Aftalen fastlægger tilskudsvilkår og suppleres med fortløbende dialog og samarbejde mellem Fonden Platform K (herefter Platform K) og Horsens Kommune.
3. Parternes forpligtelser og rettigheder
Platform K er overfor Horsens Kommune forpligtet til:
• At sikre, at det af kommunen ydet driftstilskud anvendes i overensstemmelse med fondens formål, til lovlige formål, under hensyntagen til Kommunalfuldmagten samt denne driftsaftale
• At indsende årsregnskab til godkendelse af Kultur- og Civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune senest 1. juni
• At give årlig status på fremdriften i definerede mål og indsatser til Kultur- og Civilsamfundsudvalget
• Drift og vedligehold alle udenoms arealer indenfor matrikelafgrænsningen.
Horsens Kommune er overfor Platform K forpligtet til:
• At yde tilskud til Platform K i relation til formål og aktiviteter under denne aftale
• At udpege to medlemmer til Platform Ks bestyrelse
• At indgå i en løbende dialog med Platform Ks bestyrelse og ledelse om aktuelle og fremadrettede indsatser.
4. Ledelse og organisation
Platform K er etableret som en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse af fondens virksomhed.
Bestyrelsen har ansat en leder for Platform K, der varetager den daglige drift og ledelse.
Den driftsmæssige og administrative kontakt mellem Platform K og Horsens Kommune varetages af lederen af Platform K og chefen for Kultur- og Eventafdelingen i Horsens Kommune.
5. Økonomi
Det årlige driftstilskud fra Horsens Kommune udgør 5.000.000 kr. eks. moms (i 2022 niveau).
Tilskuddet udbetales kvartalsvis ved kvartalets start.
Tilskuddet reguleres årligt med KLs pris- og lønskøn samt en eventuel årlig omprioritering i henhold til Horsens Kommunes økonomiske politik (i 2022 - 0,5% effektivisering).
Horsens Kommune kan efter politisk vedtagelse ændre på tilskuddets størrelse i op- eller nedadgående retning. Et ændret tilskud skal meddeles senest 1. november i året forud for tilskuddets ændring. Ændringer i tilskuddets størrelse kan føre til ændringer i opgaver.
Platform Ks regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor i overensstemmelse med Platform Ks vedtægter.
Revideret regnskab underskrevet af bestyrelsen fremsendes til Horsens Kommune forud for behandling i Kultur- og Civilsamfundsudvalget.
6. Bygninger
Horsens Kommune stiller vederlagsfrit bygningerne på Xxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx til rådighed for Platform K. Platform K lejer dermed bygningerne vederlagsfrit. Vilkårene for leje af bygningerne fremgår af bilagte Samarbejdsaftale med Ejendomscentret i Horsens Kommune.
Xxxxxx til den indvendige vedligehold samt midler til vedligehold af udearealerne, jf. samarbejdsaftalen, er indeholdt i det årlige driftstilskud. Det præciseres, at Horsens Kommune derved er forpligtet til at vedligeholde klimaskærm og tekniske installationer.
7. Aktivitetsmål
Der fastsættes følgende aktivitetsmål for Platform K:
• Platform K udvikler og præsenterer hvert år et mangfoldigt tilbud af aktiviteter og projekter i og omkring huset i overensstemmelse med fondens formål.
• Platform K understøtter og styrker det lokale, producerende musik-, kunst- og kulturmiljø ved blandt andet at drive øvelokalefaciliteter, lade lokale bands stifte bekendtskab med en professionel scenedrift og skabe et kreativt miljø – både i eksisterende bygninger samt gennem udvikling af ”containerbyen”, så der bliver bedre plads til udfoldelse af de nævnte miljøer i Horsens Kommune.
• Platform K samarbejder med brugere, publikum, uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører om at skabe flere alternative arrangementer eller anden anvendelse af huset, der kan være med til at skabe et tættere forhold til lokalområdet, publikum og andre kulturaktører.
Side 2
• Platform K skaber relevante og vedkommende brugerdrevne aktiviteter. Flere af de brugerdrevne aktiviteter har et sociokulturelt formål, hvor der gives plads til, at unge kan få en "læreplads", hvor kompetencer kan tilegnes, og ideer afprøves, i et trygt rum med rig mulighed for sparring.
• Platform K er forpligtet til at drive et cafémiljø, som skal fungere som mødested for fællesskaber på tværs af de forskellige publikums- og brugergrupper, der kommer på stedet.
• Platform K fastholder eksisterende og tiltrækker nye publikumsgrupper gennem fokuseret, målrettet og involverende markedsføring, analyse og netværksudvikling.
• Platform K arbejder på at realisere planerne om et nyt, større og moderne spillested på Madevej 2 gennem inddragelse af relevante aktører, forprojektering, planlægning og afsøgning af muligheder for ekstern finansiering.
8. Opfølgning
Platform K giver en årlig afrapportering med udgangspunkt i driftsaftalen til Kultur- og Civilsamfundsudvalget. Afrapporteringen sker samtidig med forelæggelse af regnskab.
9. Misligeholdelse
Såfremt en af aftaleparterne mener, at denne aftale ikke bliver overholdt, skal dette straks, skriftligt og detaljeret meddeles den anden part.
Aftalebrud skal derefter drøftes med henblik på at undgå gentagelser.
Ved gentagne alvorlige aftalebrud kan aftalen af begge parter opsiges med seks måneders varsel til udgangen af en måned.
10. Ændringer og opsigelse af driftsaftalen
Denne aftale kan inden for aftaleperioden ændres med 6 måneders varsel til udgangen af en måned, hvis begge parter er enige. Aftalen kan ligeledes genforhandles inden aftaleperiodens udløb, såfremt Horsens Kommune efter politisk vedtagelse ændrer på tilskuddets størrelse.
Aftalen er indgået med udgangspunkt i Platform Ks gældende vedtægter. Vedtægtsændringer skal forelægges Kultur- og Civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune til godkendelse.
11.Aftaleperiode
Aftalen træder i kraft med begge parters underskrift og tidligst fra 01.01.2022 og løber frem til 31.12.2025.
Genforhandling af aftalen påbegyndes i januar 2025 med henblik på endelig aftale ultimo september 2025 og ikrafttrædelse fra 01.01.2026.
Side 3
Horsens xx.xx.xxxx
Direktør for Kultur og Medborgerskab Bestyrelsen
Horsens Kommune Fonden Platform K
Bilag:
Samarbejdsaftale med Ejendomscentret i Horsens Kommune
12.
Side 4