NUKISSIORFIIT
NUKISSIORFIIT
Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af
VAND
nr. 3. Gældende fra 1. februar 2023
NR. 3. GÆLDENDE FRA 1. FEBRUAR 2023
Indledning
Nukissiorfiits almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af vand er et væsentligt dokument i retsgrundlaget mellem Nukissiorfiit og
• ejere af ejendomme og ejerlejligheder (ejer), der er sluttet til vandforsy- ningen,
• brugerne af vandforsyningen (bruger),
• de udførende VVS-mestre og
• de udførende el-installatører.
I teksten anvendes fællesbetegnelsen kunde for ejer og bruger, hvor det findes hensigtsmæs- sigt. Kunden er den fysiske eller juridiske person, som er tilmeldt og registreret ved Nukissior- fiit med en eller flere afregningsmålere.
Ejer, bruger og VVS-mestre bør gøre sig bekendt med indholdet i Nukissiorfiits almindelige leveringsbetingelser med hensyn til de områder, som er dem vedkommende.
Aftalegrundlaget mellem Nukissiorfiit og kunden er fastlagt dels gennem Nukissiorfiits salgsbe- tingelser for offentlig levering af el, vand og varme og dels Nukissiorfiits almindelige leverings- betingelser for offentlig levering af vand.
Xxxxx, brugere og VVS-mestre samt Nukissiorfiit er til enhver tid forpligtet til at overholde gæl- dende love, forordninger, bekendtgørelser og anvisninger m.v. Heraf skal især fremhæves føl- gende:
• Landstingslov nr. 13 af 6. november 1997 om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning
• Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuners landsforening, Aftalegrundlag for Grønlands Hjemmestyres/Nukissiorfiits overtagelse af kommunernes bygdeel og - vand af 1. januar 1998
• Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af xxxxxxx
• Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 17. marts 2008 om drikkevandskvalitet samt tilsyn og kontrol med vandforsyningsanlæg (under revision)
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 22 af 22. december 2017 om fastlæggelse af priser for el, vand og kollektiv varme m.v.
Indhold
1. Definitioner
2. Indledende bestemmelser
3. Opretholdelse af vandforsyning
4. Stikledninger
5. Vandinstallationer
6. Afregningsmålere
7. Vandtankinstallationer
8. Klageadgang
Bilag 1. Krav til vandtankinstallation
Bilag 2. Princip for måling af fjernvarme og brugsvand i flerfamiliehuse og lej- ligheder med individuel afregning
1. Definitioner | |
Tilslutningspunkt | 1.1 Det punkt, hvor Nukissiorfiits hovedvandledninger og kundens stikledning er forbundet med hinanden. |
Stikledning | 1.2 Vandledning, som fører vand fra tilslutningspunktet på hoved- vandledningen til afregningsmåleren i en ejendom. Stikledningen omfatter anboring eller anboringsarmatur på ho- vedvandledning, stikledningsventil med eventuel spindelforlænger og ventilbrønd, drænventil og vandledning fra stikledningsventil til vandmåler samt elfrostsikring fra og med afgreningen på ho- vedvandledningen til vandmåler med styring og eltavle. |
Hovedvandledning | 1.3 Ved hovedvandledning forstås den ledning, der leder færdigbe- handlet vand fra vandværket til stikledninger, taphuse og brand- ventiler. |
Koldt/varmt brugsvand | 1.4 Vand, der benyttes i husholdningen, herunder drikke- og bade- vand m.v. |
Vandmåler | 1.5 Måler, der registrerer forbruget af koldt brugsvand. |
Energimåler | 1.6 Måler, som måler mængden af varmt brugsvand. |
Byggemåler/midlertidig vandmåler | 1.7 Vandmåler, som benyttes i forsyningen af midlertidige installatio- ner, herunder byggepladser. |
2. Indledende bestemmelser | |
VVS-arbejder | 2.1 Alt VVS-arbejde på stikledninger og vandinstallationer, som udfø- res af en ekstern virksomhed, skal udføres af en VVS-mester. VVS-mesteren skal være bekendt med Nukissiorfiits hygiejnein- struks. |
El-arbejder | 2.2 Alt el-arbejde på elfrostsikringsanlæg skal udføres af en autorise- ret el-installatør. |
VVS-mester | 2.3 Nukissiorfiit stiller følgende krav til en VVS-mester: • Den ansvarlige for arbejdet skal have bestået prøve i et håndværksfag med en relevant tilknytning til fagområdet, samt være registreret med et CVR-nummer. • Fast forretningssted med telefon, værktøj og værkstedsfa- ciliteter i Grønland. • VVS-mesteren må ikke være umyndig eller under konkurs. |
Manglende faglighed | 2.4 Såfremt en VVS-mester udviser grov eller gentagende forsømme- lighed ved udførelsen af arbejder på stikledninger og varmeinstal- lationer, kan Nukissiorfiit nægte VVS-mesteren at udføre sådanne arbejder. |
Omlægning af stikled- ning | 2.5 Nukissiorfiit er berettiget til at omlægge stikledninger og lade forbindelser hertil ændre uden udgift for kunden. |
3. Opretholdelse af vandforsyning | |
Kvalitet | 3.1 Vand, der anvendes til drikkevand, skal være fri for mikroorga- nismer og stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en sundhedsfare. Drikkevandet skal overholde de gældende kvali- tetskrav i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen på det punkt, hvor vandet leveres til kunden. I tilfælde af brud på vandforsyningen vil Nukissiorfiit søge at gen- oprette forsyningen så hurtigt som muligt. Nukissiorfiit er kun ansvarlig for vandforsyningen frem til tilslut- ningspunktet. Fejl og mangler ved stikledning og installationer efter tilslutningspunktet er ikke Nukissiorfiits ansvar. Ved forsy- ning til vandtanke er Nukissiorfiit tilsvarende kun ansvarlig for kvaliteten af vandforsyningen frem til leveringspunktet til vand- tanken. |
Vandtryk | 3.2 Nukissiorfiit har ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsnettet ud for de enkelte ejendomme. |
Utilfredsstillende vand- tryk | 3.3 Er vandtrykket i en ejendom utilfredsstillende, og dette skyldes ejendommen eller dens placering, kan Nukissiorfiit forlange, at der i forbindelse med ejendommens vandinstallation opstilles et trykforøgeranlæg. Trykforøgeranlægget opstilles på ejerens foranstaltning og be- kostning. Nukissiorfiit kan kræve, at anlægget skal godkendes. |
Arbejder på forsynings- nettet | 3.4 Forud for planlagt arbejde på forsyningsnettet eller vandværket giver Nukissiorfiit de berørte kunder meddelelse om planlagte afbrydelser af vandforsyningen. |
Forsyningssvigt | 3.5 Afbrydelser opstået som følge af f.eks. fejl og skader på Nukissi- orfiits anlæg vil hurtigst muligt blive udbedret, men Nukissiorfiit påtager sig intet ansvar for følgerne af et forsyningssvigt. Enhver kunde må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulem- per, der måtte opstå ved et forsyningssvigt som følge af led- ningsbrud, forurening, strømsvigt, ledningslukninger, reparatio- ner og udskylning af ledninger eller anden force majeure. |
Indskrænkning af for- brug | 3.6 Nukissiorfiit kan, uden der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelser om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, når Nukissiorfiit finder, at vandværkets drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. |
Brandhaner | 3.7 Der må som hovedregel kun benyttes vand fra brandhaner i for- bindelse med brand og andre nødstilfælde. Vand fra brandhaner må derudover kun bruges, hvis der forud er indhentet tilladelse fra Nukissiorfiit. Brandhaner på hovedvandledninger, herunder brandskabe og markering af brandhaner, drives og vedligeholdes af Nukissiorfiit. Øvrige brandhaner er ikke Nukissiorfiits ansvar. Sne- og isrydning ved brandhaner udføres af kommunen. |
Sommervand | 3.8 Nukissiorfiit kan udlægge et sommervandsledningsnet, hvor der ikke er fremført offentlig vandforsyning. Nukissiorfiit er dog ikke forpligtet hertil. Etableringen, omfanget og udstrækningen samt nedlæggelsen af et sommervandsledningsnet afgøres alene af Nukissiorfiit. Som- mervand etableres og nedtages af Nukissiorfiits medarbejdere. Nukissiorfiit varsler før sommervandssæsonens start, hvis der er ændringer til sommervandsordningen i et område. |
Tapsteder | 3.9 Ved afhentning af vand ved offentlige tapsteder er unødvendigt vandspild og enhver form for forurening af tapstedet og de nær- meste omgivelser forbudt. Afhentning skal foretages i beholdere. Tilslutning af slange er ikke tilladt, da det kan medføre forurening af drikkevandet i tapstedet, hvilket udgør en sundhedsrisiko for øvrige brugere. Yderligere udgør tilsluttede slanger til tappesteder en sundhedsfare for den bruger, der benytter slangen. Nukissiorfiit forbeholder sig retten til at fjerne eller lade eksterne fjerne eventuelle midlertidige in- stallationer for ejerens regning. Sne- og isrydning til sikring af adgangsvej til offentlige tapsteder varetages af kommunen. |
4. Stikledninger | |
Tilladelse til stikledning | 4.1 Ejendomme kan efter ansøgning få en stikledning indlagt, når Nukissiorfiits anlæg og lokalplanlægningen tillader det, for ek- sempel med hensyn til vandværkets kapacitet. Nukissiorfiits per- sonale anviser, hvor stikledningen skal tilsluttes. Der henvises i øvrigt til de kommunale bestemmelser. |
Særskilt stikledning | 4.2 Hver ejendom, som ikke har samme ejer, skal normalt have en særskilt stikledning pr. husstand i ejendommen. Der vil i alminde- lighed kun blive tilladt en stikledning til en ejendom. Ved ejerskif- te skal fælles stikledninger for husstandens omkostninger opde- les, således at hver husstand har egen stikledning. En ejerfor- ening, andelsforening m.v. kan indtræde som ejer af fælles stik- ledninger. |
Juridiske forhold for fæl- les stikledning | 4.3 Vilkårene for fælles eje af en stikledning fastsættes i en skriftlig aftale mellem ejerne. Ved en fælles stikledning hæfter ejerne so- lidarisk for forbruget af el til elfrostsikring. |
Økonomiske krav | 4.4 Ejeren skal betale alle udgifter til etablering og tilslutning af en stikledning til en hovedvandledning, herunder udarbejdelsen af teknisk dokumentation af stikledningen. Undtaget herfra er de særlige tilfælde, hvor Nukissiorfiit beslutter at finansiere etable- ring af stikledninger, som nærmere beskrevet i afsnit 1.2.1 i Nu- kissiorfiits salgsbetingelser for offentlig levering af el, vand og varme. |
Ansøgning | 4.5 Ansøgning om etablering, omlægning eller ændring af en stikled- ning skal fremsendes til Nukissiorfiit og skal godkendes, inden arbejdet påbegyndes. |
Krav til arbejder på stik- ledninger | 4.6 Alt arbejde på stikledninger skal udføres i overensstemmelse med gældende regler på området, herunder Nukissiorfiits anvisninger og hygiejneinstruks. |
Færdigmelding af stik- ledning | 4.7 Nukissiorfiit skal have mulighed for at overvære trykprøvning, besigtige pålagte varmekabler og samlinger, før tildækning af stikledning finder sted, og inden arbejdet på stikledningen fær- digmeldes. |
Vedligeholdelse af stik- | 4.8 |
ledning | Det er ejerens ansvar at holde stikledningen, og tilhørende ud- styr, samt vandinstallationer forsvarligt vedligeholdt og hurtigst muligt afhjælpe enhver mangel på stikledningen. |
Manglende vedligehold af stikledning | 4.9 Finder Nukissiorfiit, at en stikledning ikke bliver vedligeholdt på en forsvarlig måde, eller at ejendommens afløbsforhold udgør en overhængende fare for, at der kan ske skade på forsyningsnettet eller vandkvaliteten, kan Nukissiorfiit for ejerens regning afbryde stikledningen. Nukissiorfiit vil forsøge at underrette ejeren om dette forinden. |
Ubenyttet ejendom | 4.10 Nukissiorfiit kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved hovedvandledningen for ejerens regning, hvis der er fare for Nukissiorfiits øvrige forsyningsnet. Nukissiorfiit vil forsøge at underrette ejeren om dette forinden. |
Betjening af stikled- ningsventil | 4.11 En stikledningsventil må kun betjenes af Nukissiorfiit eller en VVS-mester efter aftale med Nukissiorfiit. |
Lukning af stikledning | 4.12 Lukkes der for en stikledning, og stikledningen ikke kan tømmes for vand, og der er overhængende fare for, at der kan ske skade på hovedvandledningen eller vandkvaliteten, er Nukissiorfiit be- rettiget til at skære stikledningen over eller på anden vis frakoble forsyningen. Frakobling og reetablering af stikledningen sker på ejerens be- kostning. |
Omlægning af stikledning | 4.13 Nukissiorfiit kan omlægge en stikledning for egen regning. Ejeren eller brugeren af stikledningen skal selv afholde de forøgede driftsudgifter hermed. |
Krav til etablering af stikledning | 4.14 |
Tidsrum for etablering | 4.15 Stikledninger må kun tilsluttes hovedvandledningsnettet i perio- den 1. maj til 1. oktober. Under særlige forhold kan dispensation gives efter skriftlig ansøgning. |
Plantegning for indtegning af stikledning og placering af stikled- ningsventil samt frostsikringsmetode skal afleveres til Nukissiorfi- it. |
5. Vandinstallationer | |
Krav om tilladelse ved ændringer | 5.1 Der skal indhentes tilladelse fra Nukissiorfiit, før der påbegyndes arbejde vedrørende ændringer i eller udvidelse af bestående vandinstallationer, der har betydning for vandforbruget eller vandkvaliteten. |
Ansøgning om tilladelse | 5.2 |
Krav til installationer | 5.3 Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke: • opstår skadelige tryk eller tryksvingninger i hovedvand- ledningsnettet • er fare for forurening af ledningsnettet • opstår utætheder eller det på anden måde medfører ulemper for Nukissiorfiits øvri- ge anlæg. Apparater, filtre og armaturer m.v., der tilsluttes vandlednings- nettet, skal være godkendt til drikkevand. Selv om eftersyn af ejendommens installationer er foretaget af Nukissiorfiit, er det alene ejerens ansvar, at installationerne hol- des i forsvarlig stand. Virksomheder, private eller institutioner skal være opmærksom- me på, at ”DS/EN 1717, sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbageløbssikring” skal overholdes. |
Ubenyttede installatio- ner | 5.4 Ejeren er forpligtet til at holde ubenyttede vandinstallationer af- lukket og tømt for vand bl.a. af hensyn til frostskader og skader, som skyldes eventuelt vandspild. |
Afbrydelse af installati- oner | 5.5 Nukissiorfiit kan forlange vandinstallationer i ubenyttede bygnin- ger afbrudt. Hvis Nukissiorfiit har afbrudt el- eller vandtilførslen som følge af restance, så er ejeren af bygningen forpligtet til umiddelbart her- efter at frostsikre ejendommen. Dersom ejeren på adressen har modtaget besked om, at ejen- dommen skal frostsikres, og ejeren ikke sørger for dette, så kan ejeren ikke senere kræve erstatning fra Nukissiorfiit som følge af frostsprængninger. |
Manglende overholdelse af forpligtelser | 5.6 Hvis ejeren ikke overholder de forpligtelser, som er beskrevet under punkterne 5.1-5.3, kan Nukissiorfiit lade arbejdet udføre på ejerens bekostning eller afbryde vandforsyningen ved stiklednin- gen. |
Vandskader | 5.7 Nukissiorfiit er ikke ansvarlig for eventuelle vandskader i ejen- domme, herunder skader forårsaget af sikkerhedsventiler eller frostsprængninger. |
Slamsugere, natreno- vationsbiler og andre tankbiler | 5.8 Slamsugere, natrenovationsbiler og andre biler, der tanker vand direkte fra ledningsnettet via storz-koblinger eller brandhaner, skal benytte en af Nukissiorfiit anvist tilkobling/hane med tilbage- løbssikring, der er godkendt af Nukissiorfiit. |
6. Afregningsmålere | |
Placering af måler m.m. | 6.1 Afregningsmåleren skal placeres i et frostfrit rum. Placeringen skal godkendes af Nukissiorfiit. Det skal være muligt at udtage afregningsmåleren af installationen. Afregningsmåleren skal kun- ne aflæses uden besvær. Afregningsmåleren skal anbringes mellem to afspærringsventiler. |
Krav til afspærringsven- til | 6.2 Afspærringsventilerne skal have samme dimension som de tilslut- tede vandledninger. Afspærringsventilerne må ikke give anled- ning til turbulens eller korrosion. |
Aftapningsventil og kon- traventil | 6.3 Efter afregningsmåleren og inden afspærringsventilen monteres en aftapningsventil og en kontraventil. |
Antal målere pr. ejen- dom | 6.4 Normalt skal der kun være én afregningsmåler for koldt brugs- vand til hver boligenhed, medmindre der er truffet aftale med Nukissiorfiit om andet. |
Individuel afregning | 6.5 Ejendomme med flere boligenheder skal forsynes med individuel afregning for hver boligenhed, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: • Den enkelte boligenheds samlede forbrug af koldt vand kan måles med én afregningsmåler. • Den enkelte boligenhed er forsynet med en selvstændig vandledning. |
Måling af varmt brugs- vand | 6.6 Hvis der skal ske individuel afregning af forbruget af det varme brugsvand i ejendomme, hvor opvarmningen af det varme brugs- vand sker centralt, skal dette ske med en energimåler for måling af vandmængde samt energimængde på det varme brugsvand, jf. bilag 2. Der må således ikke bruges en varmtvandsmåler. Det er en betingelse, at installationen opfylder følgende krav: • Der skal være cirkulation på varmtvandssystemet. • Der skal være monteret energimåler på cirkulationssyste- met til måling af tabet i cirkulationssystemet. Dette tab af- regnes af bygningsejer. • Øvrige bestemmelser i ”Almindelige leveringsbetingelser for offentlig levering af vand” samt ”Almindelige leverings- betingelser for offentlig levering af fjernvarme” er over- holdt. |
Vandspild | 6.7 |
Hvis vandspild foregår fra en stikledning foran måleren, vil vand- spildet blive forlangt betalt af ejendommens ejer. Forbruget vil i så fald blive skønnet af Nukissiorfiit. Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregnings- måler, skal vedkommende snarest give Nukissiorfiit meddelelse herom. Brugere af en ejendom skal snarest melde konstaterede fejl til ejeren af ejendommen. | |
Elinstallation | 6.8 Er tilslutning til elnettet hos en ny kunde nødvendig for målerens drift, påhviler der ved tilslutning af en ejendom kunden at betale såvel installation af strømforsyning samt elforbruget til måleud- styret. |
7. Vandtankinstallationer | |
Krav til vandtankinstal- lationer | 7.1 Vandtankinstallationen skal være udført efter Nukissiorfiits anvis- ninger og af materialer, der er godkendt til drikkevand. Se bilag 1. Vandinstallationen skal godkendes af Nukissiorfiit inden ibrugtag- ning. Der er følgende overordnede krav til vandinstallationen: • Vandtanke skal opstilles i et frostfrit rum med afløb. • Vandtanke tillades normalt kun opstillet i stueetagen. • Vandtanke skal som minimum kunne indeholde 3-4 døgns normalforbrug. • Vandtanke, der rummer mindre end 1000 liter, må kun in- stalleres med skriftlig tilladelse fra Nukissiorfiit. • Der skal være et rødt lys, som tænder, når tanken er fyldt, og et grønt lys, som tænder, når tanken fortsat kan modtage mere vand (jf. bilag 1). Lyset skal være place- ret således, at det, uanset årstiden, kan ses hele døgnet fra påfyldningsstedet. • Der skal være monteret et overløb med en sådan dimensi- on, at det under alle forhold kan klare den vandmængde, der leveres fra tankvognene, og placeret på en sådan må- de, at udløbet skal kunne ses fra påfyldningsstedet. |
Vedligeholdelse | 7.2 Vedligeholdelse af vandtankinstallationen er ejerens/brugerens pligt, og ansvaret for eventuelt spild kan ikke tillægges Nukissior- fiit. Ligeledes er det ejerens ansvar at sikre tilstrækkelig rengø- ring af vandtanke, hvor vandtanken tømmes, tilsættes drikke- vandsgodkendte bakteriedræbende midler m.v. |
Adgangsforhold | 7.3 Adgangsforholdene for tilkørsel, udlægning og tilkobling af vand- slange skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig i henhold til gældende arbejdsmiljølovgivning i Grønland. Tilkørselsforholdene skal være således, at vandpåfyldning kan ske uhindret. Påfyldningskoblingen skal placeres efter Nukissiorfiits til enhver tid gældende anvisninger, som fremgår på Nukissiorfiits hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx. |
8. Klageadgang | |
Klageadgang | 8.1 Hvis en kunde ikke er tilfreds med Nukissiorfiits leverancer eller regninger m.m., kan der indenfor 4 uger klages til departementet for ressortområdet. |