Indhold
Solcelleposition
Indhold
2. Det lejede (solcellepositionerne) 3
10. Aftalens ikrafttræden og opsigelse 5
11. Retsvirkninger af aftalens ophør 6
1. Parter
Imellem parterne
Kolding Kommune
Akseltorv 1
6000 Kolding
CVR nr. 29189897
(herefter: Udlejer) og
BlueKolding Energiproduktion A/S
Xxxxxxx Xxxxx 0
6000 Kolding
CVR nr. 36933542
(herefter: Lejer)
er der d.d. indgået denne lejeaftale om placeringen af solcelleanlæg mv. på tagarealet af visse kommunale bygninger.
2. Det lejede (solcellepositionerne)
2.1 Det lejede udgør 3 solcellepositioner, som er beliggende på følgende adresser:
• Eltang Skole, Xxxxxxxxx 00-00, 0000 Xxxxxxx
• Lyshøjskolen, Xxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxx
• Munkevængets Skole, Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
2.2 Solcelleanlæggene og det dertil hørende tekniske udstyr er placeret på taget af eksi- sterende bygninger på de i punkt 2.1 nævnte adresser.
2.3 Lejeren sørger selv for solcelleanlæggenes drift og vedligeholdelse samt fortsatte tilslutning til elnettet. Herunder sørger Lejeren selv for de nødvendige elfaciliteter og installationer til brug for solcelleanlægget.
3. Anvendelse
3.1 De lejede solcellepositioner skal anvendes til elproduktionsvirksomhed ved anvendel- sen af solceller.
3.2 Lejeren må ikke uden Udlejerens skriftlige samtykke foretage ændringer af Udlejerens bygninger. Lejeren har dog ret til at sikre sit tekniske udstyr i fornødent omfang.
3.3 Lejeren har til enhver tid ansvaret for erhvervelsen og opretholdelsen af alle myndig- hedstilladelser, der er fornødne for den lovlige opstilling og drift af Lejerens tekniske udstyr.
4. Leje
4.1 Lejebetalingen påbegyndes pr. 1.januar 2020.
4.2 Den årlige leje udgør 1 kr. pr. anlæg, og er fastsat under hensyntagen til bl.a. de for- pligtigelser lejeren har påtaget sig ved denne aftale.
4.3 Uanset eventuel tilsagt uopsigelighed kan lejen af begge parter til enhver tid kræves fastsat til markedslejen.
5. Moms
5.1 Leje i henhold til denne lejeaftale tillægges moms i overensstemmelse med de til en- hver tid gældende regler.
6. Adgang til det lejede
6.1 Lejeren er berettiget til adgang inden for institutionernes almindelige åbningstid.
6.2 Lejeren er forpligtet til at overholde de færdsels- og sikkerhedsregler, der gælder på Udlejers ejendomme.
7. Vedligeholdelse
7.1 Lejer har vedligeholdelsespligten til solcelleanlæggene og det tekniske udstyr.
7.2 Udlejer har vedligeholdelsespligten til bygningerne, herunder tagfladerne, som leje- rens solcelleanlæg og tekniske udstyr er placeret på. Kræver udlejers vedligeholdel- sesarbejde en midlertidig nedtagning af det tekniske udstyr eller dele heraf, skal Leje- ren varsles minimum 3 måneder inden arbejdet påbegyndelse. Udlejer betaler for nedtagelsen af det tekniske udstyr i disse tilfælde.
7.3 Parterne er enige om, at vedligeholdelsesarbejder skal foretages på tidspunkter, hvor disse er mindst til gene for den anden part.
8. Forsikringer
8.1 Lejeren tegner:
• Normalt dækkende tingsforsikring for solcelleanlæg og det tekniske udstyr.
• Ansvarsforsikring dækkende tings- og personskade på Udlejers og tredje- mands ejendom.
9. Misligholdelse
9.1 Denne aftale kan af begge parter uden hensyn til det aftalte opsigelsesvarsel straks ophæves ved den ene parts væsentlige misligholdelse af aftalen.
10. Aftalens ikrafttræden og opsigelse
10.1 Aftalen træder i kraft ved begge parters underskrift.
10.2 Aftalen kan af begge parter opsiges med 12 måneders varsel til udgangen af et ka- lenderår, dog tidligst den 31. december 2038.
10.3 Begge parter kan dog opsige aftalen uanset punkt 10.2, hvis der meddeles påbud om nedrivning af den bygning, hvorpå Lejerens solcelleanlæg og tekniske udstyr er place- ret. Såfremt ombygning af bygningen medfører, at brugen af solcellepositionen umu- liggøres til det aftalte formål, kan aftalen uanset punkt 10.2 tillige opsiges, dog kun mod kompensation til Lejeren.
11. Retsvirkninger af aftalens ophør
11.1 Ved denne aftales ophør er Lejeren forpligtet til – for egen regning – at fjerne solcelle- anlæggene og det tekniske udstyr samt øvrige af Lejerens ejendele på Udlejers ejen- domme.
11.2 Lejeren foretager den nødvendige reetablering, oprydning og rengøring af solcellepo- sitionen for egen regning. Reetablering omfatter blandt andet udskiftning af tagmateri- ale, som beskadiges ved nedtagning af solcellepositionen og lukning af skruehuller mv.
12. Tinglysning
12.1 Lejeren er berettiget til – for egen regning – at lade sit eksemplar af lejeaftalen tingly- se på den ejendom, hvorpå solcellepositionen er placeret, med lejeren som påtalebe- rettiget. Tinglysningen sker med respekt af de på tinglysningstidspunktet tinglyste pantehæftelser, byrder og servitutter, hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen.
13. Underskrifter
Kolding, den Kolding, den
For Kolding Kommune For BlueKolding Energiproduktion A/S