Bilag 1 BESTILLERENS EKSEMPLAR – SKAL GEMMES!
Bilag 1 BESTILLERENS EKSEMPLAR – SKAL GEMMES!
Generelle betingelser for Cogmed Arbejdshukommelsestræning – Årslicens
Baggrund og forudsætninger
Cogmed Arbejdshukommelsestræning er et videnskabeligt understøttet program, der bruges til at træne arbejdshukommelsen. Ved at træne arbejdshukommelsen kan både opmærksomhed og evner forbedres.
Cogmed udvikles og ejes af Neural Assembly Int AB, xxx.xx. 559190-7984.
Salg og support af træningsprogrammet varetages af Pearson Sweden AB (Pearson) xxx.xx. 556691-3660.
Den fælles betegnelse for bestillingen af årslicensen (”licensen”) og de generelle betingelser er ”aftalen”.
Aftaleperiode
Aftalen træder i kraft på faktureringsdatoen. Aftaleperioden løber fra faktureringsdatoen og et (1) kalenderår frem. Aftalen forlænges automatisk, hvis den ikke opsiges af bestilleren eller Xxxxxxx. For at opsige aftalen, skal bestilleren sende en skriftlig opsigelse til Xxxxxxx senest tre (3) måneder, inden aftaleperioden udløber.
Licens
Aftalen giver bestilleren ret til i aftaleperioden at administrere træningsprogrammet til et ubegrænset antal brugere (”brugere”), der er indskrevne i institutionen. Licensen gælder en fysisk adresse. Licensen gælder udelukkende for én institution – ikke flere enheder eller en gruppe skoler, der hører under samme skoleinspektør.
Bestilleren er ansvarlig for at få brugerens samtykke til træning eller forældremyndighedsindehaverens samtykke til træning, hvis brugeren ikke er myndig.
Licensrettigheder
Xxxxxxx stiller i aftaleperioden en ikke eksklusiv, ikke overdragelig brugsret til træningsprogrammet til rådighed for bestilleren på de betingelser, der fremgår af denne aftale.
Bestilleren og/eller brugeren har ikke ret til at overdrage, udleje, udlåne, modificere, kopiere eller dekompilere træningsprogrammet eller dele deraf ud over det, der udtrykkeligt er tilladt i henhold til denne aftale eller ufravigelig svensk lovgivning.
Neural Assembly Int AB er indehaver af og beholder uden indskrænkning alle materielle rettigheder som fx – men ikke begrænset til – ophavsret og patentrettigheder til træningsprogrammet og alt relateret materiale.
Udstyrskrav
Det påhviler bestilleren at anmode brugeren om for egen regning at stille det computerudstyr og den internetforbindelse til rådighed, som kræves, for at træningsprogrammet kan anvendes. Xxxxxxx oplyser om de anbefalede systemkrav.
Gebyrer
Betaling af licensen for træningsprogrammet skal ske til Xxxxxxx i henhold til faktura med betalingsvilkår på tredive (30) dage. Hvis betalingen ikke sker inden for den fastsatte frist, har Xxxxxxx ret til med umiddelbar virkning at hæve aftalen. Der sker ingen delvis eller fuld tilbagebetaling af det indbetalte licensgebyr, uanset om træningen er gennemført eller ej.
Brug, instruktioner og deltagelse
Xxxxxxx har ret til med umiddelbar virkning at afbryde bestillerens adgang til træningsprogrammet, hvis det anvendes på en måde, der strider mod gældende ret i henhold til denne aftale og i henhold til Xxxxxxx Sweden AB:’s anbefalede metode.
Ansvar for behandling af personoplysninger
Denne licens er kun gyldig, hvis bestilleren påtager sig ansvaret for, at de involverede parter har givet deres samtykke til behandling af deres personoplysninger i henhold til persondataloven.
Ansvar
Træningsprogrammet er resultatet af flere års forskning, der har opnået gode resultater i videnskabelige og kliniske studier. Xxxxxxx giver ingen garantier eller tilsagn om opnåelse af et bestemt resultat efter træning med træningsprogrammet eller om det er egnet til et bestemt formål. Xxxxxxx tillader ikke, at andre giver tilsagn eller garantier vedrørende træningsprogrammet end dem, som Pearson giver.
Pearson er ikke ansvarlig for fejl, der kan opstå på computerudstyr eller andre ejendele ved brug af træningsprogrammet.
Xxxxxxx er ikke ansvarlig for personskader, hverken direkte eller indirekte, der forårsages af, at træningsprogrammet anvendes i strid med eller ud over Xxxxxxxx anvisninger og/eller advarsler eller i strid med aftalen i øvrigt.
Ud over Pearsons ansvar for aftalt teknisk funktionalitet skal bestilleren have fuldstændigt og eksklusivt ansvar for alle aktiviteter vedrørende træningsprogrammet og fuldt ansvar over for brugeren.
Såfremt Xxxxxxx alligevel tvinges til at udbetale erstatning til tredje part som følge af træningsprogrammets brug, salg eller udlejning, skal bestilleren på opfordring yde Xxxxxxx erstatning med et beløb, der svarer til det udbetalte.
Fortrolighed
Xxxxxxx forpligter sig til ikke – medmindre der foreligger lovpligtig oplysningspligt – at afsløre information og viden, som Xxxxxxx har fået adgang til som følge af denne aftale, for udenforstående. Xxxxxxx skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger, fx i form af en fortrolighedsaftale, for at forhindre, at Pearsons ansatte eller kunder afslører information som denne for udenforstående. Fortroligheden gælder i aftaleperioden og tiden derefter.
Brugervilkår
Bestilleren forpligter sig til at informere brugeren om og er ansvarlig for brugernes overholdelse af samtlige vilkår, der er angivet i denne aftale.
Overdragelse
Xxxxxxx har ret til – uden forudgående samtykke fra bestilleren – at overdrage denne aftale.
Gældende lov og værneting
En eventuel tvist i forbindelse med denne aftale skal afgøres af en svensk domstol og i henhold til svensk ret (dog med undtagelse af svenske lovkonfliktregler). Hvis en bestemt betingelse i denne aftale af en domstol anses for at være ugyldig, skal de øvrige dele af aftalen stadig være gyldige.