Indholdsfortegnelse - Bilag

KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2019 denne resultatkontrakt inden for rammerne af KL's og Erhvervsministeriets aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018, og aftale om rammerne for erhvervshuse 2019-2020 af 25. februar 2019.

Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland.

I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2019-2020.

Derudover konkretiseres samarbejdet mellem Erhvervshus Sydjylland og kommunerne og den lokale erhvervsservice, KKRs inddragelse i Erhvervshus Sydjylland bidrag til erhvervsfremmestrategien, ligesom resultatkontrakten adresserer rammerne for Erhvervshusets opsøgende virksomhedsindsats.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder udover de 3 nationale mål samt 4 fælles indsatsmål for alle erhvervshusene, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet 2019-2020, yderligere lokale mål med fokus på Sydjylland samt Middelfart.

Fælles for alle mål for erhvervshusene er, at de skal understøtte erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov.

Om Erhvervshus Sydjylland

Den 1. januar 2019 trådte et nyt, forenklet erhvervsfremmesystem i Danmark i kraft med kommunerne og staten som de centrale aktører. Med omstillingen af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark er der etableret 6 nye, tværkommunale erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer. Erhvervshusene erstattede de tidligere fem regionale væksthuse.

Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Erhvervshus Sydjylland er etableret med hovedsæde i Vojens.

Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til automatisering, digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, eksport, finansiering og nye forretningsmodeller. Erhvervshuset er også bindeled til de statslige tilbud.

Erhvervshusenes kerneopgaver er samlet i fire hovedformål som angivet i rammeaftalen mellem KL og regeringen for 2019-2020.

• Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret og målrettet 1:1 vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere.

• Erhvervshuse skal fungere som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet.

• Erhvervshusene skal bidrage i formuleringen af de regionale kapitler i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

• Erhvervshusene kan være operatører på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien, hvis det ligger i forlængelse af deres formål.

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland og – udover at indgå en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland om konkrete mål og indsatser – skal KKR Syddanmark inddrages i udarbejdelsen af Erhvervshus Sydjyllands bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsens strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning til bestyrelsen for Erhvervshus Syddanmark, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videns institutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark kvartalsvist eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. aftale om rammerne for erhvervshuse 2019- 2020.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

1. Samarbejde mellem Erhvervshus og kommuner

Erhvervshus Sydjylland og de 13 kommuner har samtidig med indgåelsen af denne resultatkontrakt, aftalt en fælles strategisk ramme for den samlede erhvervsfremme i Sydjylland – herunder spilleregler for samspillet mellem Erhvervshuset, kommunerne, business regions og den lokale erhvervsservice – med fælles vision, mission og værdier.

Bilaterale aftaler om mål og indsatser

Indenfor den fælles strategiske ramme indgår Erhvervshus Sydjylland bilaterale aftaler med hver af de 13 kommuner og sikrer løbende dialog om den samlede erhvervsserviceindsats i den enkelte kommune. De bilaterale aftaler indgås med både kommune og lokal erhvervsservice og kan indeholde fælles mål og indsatser, fastlægge konkrete samarbejdsmodeller og måder at dele viden og virksomheder på.

Erhvervshus Sydjylland tager i 1. halvår 2019 initiativ til bilaterale drøftelser om samarbejdet, herunder indgåelse af lokale aftaler.

Opbygning af komplementære kompetencer

Erhvervshus Sydjylland har fokus på at tilbyde virksomhederne vejledning med så stærke faglige kompetencer som muligt. Derfor samarbejder Erhvervshuset med de kommunale erhvervs enheder om at opbygge komplementære kompetencer – med udgangspunkt i, at erhvervshuset varetager den specialiserede erhvervsservice og den lokale erhvervsservice den basale.

Erhvervshus Sydjylland inviterer i 1. halvår 2019 den lokale erhvervsservice til dialog om arbejdsdeling og kompetenceopbygning ift. iværksættere.

2.Erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategi

Erhvervshus Sydjylland vil sikre et solidt analytisk grundlag for at identificere styrkepositioner, trends og fremtidige behov blandt de sydjyske virksomheder, samt dokumentere de resultater og effekter der skabes i det sydjyske erhvervsfremmesystem. Dette videns-grundlag skal aktivt understøtte den regionale strategiudvikling og erhvervshusets bidrag til den nationale strategi. Erhvervshuset skal inddrage alle regionale interessenter i en fælles proces omkring udvikling af det regionale bidrag til den nationale strategi, inden erhvervshuset i samråd med KKR melder ind til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse er ansvarlig for bidraget til Danmarks Erhvervsfremme- bestyrelse for det sydjyske kapitel til den decentrale Erhvervsfremmestrategi. Processen for formuleringen af de lokale kapitler er stærk komprimeret i 2019. Erhvervshus Sydjylland vil derfor tilstræbe at inddrage KKR sekretariatet i såvel skriveprocessen samt i den efterfølgende dialog med Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelses sekretariat, frem til høringsfristens udløb.

3.Erhvervshusets opsøgende indsats

Erhvervshus Sydjylland skal ifølge rammeaftalen tilbyde individuel og specialiseret vejledning til alle virksomheder med erkendt og ikke erkendt behov for specialiseret vejledning

Både Erhvervshuset og kommunernes lokale Erhvervsservice har til opgave at sikre, at kendskabet til det samlede Erhvervsfremmesystems tilbud kommunikeres ud til virksomhederne. Det kan ske ved nyhedsbreve, seminarer, gå-hjem-møder, indlæg i netværk, synlighed i pressen m.v.

Tæt og løbende dialog

Direktørerne for Erhvervshus Sydjylland og de 13 erhvervsservice enheder mødes to gange årligt for i fællesskab at drøfte og udvikle samarbejdet – ligesom der mindst en gang årligt afholdes bilaterale møder med den enkelte lokale erhvervsserviceenheder på ledelsesniveau. Erhvervshus Sydjylland udpeger derudover en key account manager for hver lokal erhvervsservice, der tilknyttes den enkelte lokale erhvervsservice.

Erhvervshus Sydjylland inviterer til første dialogmøde i 1. halvår 2019.

Fælles metode- og kompetenceudvikling

Erhvervsfremmeaktørerne i det sydjyske har et fælles ansvar for at sikre bedst mulig kvalitet i vejledningen af de sydjyske virksomheder. Sammen gennemfører aktørerne derfor fælles kompetenceudviklingsforløb for konsulenterne i erhvervshuset og i den lokale erhvervsservice.

Formålet er såvel en styrkelse af konsulenternes kompetencer som at fremme gensidigt kendskab og tillid mellem konsulenterne.

Intentionen er også at udvikle fælles metoder til effektiv vejledning af virksomheder og sømløse samarbejdsformer mellem den basale og den specialiserede erhvervsservice.

Erhvervshus Sydjylland inviterer i foråret 2019 repræsentanter for den lokale erhvervsservice til fælles forberedelse af et sådant metode- og kompetenceudviklingsforløb.

Fælles dokumentation og videndeling

Erhvervshuset og de lokale erhvervsserviceenheder deler aktivt viden og erfaringer med hinanden. Det indebærer, at parterne orienterer hinanden om virksomhedskontakter og – forløb – og at alle virksomhedsindsatser dokumenteres i det fælles CRM-system. Deling af virksomhedsinformation kan kun foretages efter aftale med den enkelte virksomhed.

Opsummering af mål for Erhvervshus Sydjylland

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2019 – 2020 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning

2. Virksomhedernes oplevede effekt af den specialiserede vejledning

3. Etablering af en fælles digital indgang til erhvervshusene

Fælles indsatsmål

De fælles indsatsmål er formuleret i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet med udgangspunkt i erhvervshusenes kerneopgaver. De konkrete indikatorer for indsatsmålene fastsættes individuelt for hvert erhvervshuse af KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland

4. Erhvervshusenes vejledning af den brede gruppe af virksomheder

5. Specialiseret vejledning til erhvervshusenes forskellige målgrupper

6. Erhvervshusene som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet

7. Særlig indsats for digital omstilling

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning

Erhvervshusene skal være med til at indfri målsætningen om et erhvervsfremmesystem, der er enklere for virksomhederne at navigere i, og som har virksomhedernes behov i centrum.

Ambitionen med erhvervshusene er, at de skal være med til at sikre, at alle virksomheder har adgang til uvildig specialiseret vejledning og sparring af høj kvalitet, uanset deres geografiske placering.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2019-2020 fastsat mål for virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning. Selve målet, og hvordan det opgøres, er beskrevet i tabellen nedenfor.

Ds vi henvender os til den brede målgruppe, kan det vise sig at målsætningen fremadrettet bør tilrettes, hvorfor det for 2019 er er vejledende målsætning

Mål 1

Målet for 2019 er, at erhvervshusene opnår en Net Promotor Score på mindst 60.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i erhvervshusene i 2019 samt er tilmeldt brugerevalueringssystemet, spørges til, om de vil anbefale erhvervshusene til andre virksomheder.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale erhvervshuset til

andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?” måles på en skala fra 0

– 10, hvor 0 er ”usandsynligt” og 10 er ”meget sandsynligt”. Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors).

Virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning, er de virksomheder, der har modtaget 1:1 vejledning af erhvervshuset. Vejledningen kan have karakter af kortere eller længere forløb på ét eller flere møder.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når Erhvervshusene opnår en Net Promoter Score på mindst 60.

Målet er 50 pct. opfyldt, når erhvervshusene opnår en Net Promoter Score på mindst 50.

Mål 2 – Virksomhedernes oplevede effekt af den specialiserede vejledning

Erhvervshusene skal have fokus på virksomhedernes behov og det er afgørende, at erhvervshusenes vejledning gør en forskel for de vejledte virksomheder.

På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2019-2020 aftalt et mål om, at mindst 70 procent af de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning, vurderer, at erhvervshusets vejledning har effekt. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.

Mål 2

Målet for 2019 er, at mindst 70 procent af de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2019 i brugerevalueringen giver udtryk for, at erhvervshusets vejledning har påvirket virksomhedens drift eller

udvikling i middel eller høj grad.

Metode

Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2019 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvordan vejledningen i erhvervshuset har påvirket deres virksomhed.

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvordan har brugen af erhvervshuset/forløbet påvirket

virksomhedens udvikling: besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke” på syv underspørgsmål omkring ikke- erkendte udfordringer, deres overordnede strategi, langsigtede vækstambitioner, forretningskoncept, salg og/eller marketing, styrke/professionalisere virksomhedens organisation og styrke virksomhedens drift.

Målet opgøres som summen af følgende to grupper. "Middel påvirkning" opgøres som andelen, der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til mindst 1 af de 7 underspørgsmål. "Høj påvirkning" opgøres som andelen, der svarer ”i høj grad” til mindst 1 af de 7 underspørgsmål.

Virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning, er virksomheder, der har modtaget 1:1 vejledning af erhvervshuset. Vejledningen kan have karakter af kortere eller længere forløb på ét eller flere møder.

Resultatet måles særskilt på tre segmenterede virksomheds-målgrupper: vækstvirksomheder, driftsvirksomheder og iværksættere.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når andelen af virksomheder der oplever effekt opgøres til mindst 70 procent.

Målet er 50 pct. opfyldt, når andelen af virksomheder der oplever effekt opgøres til 60 procent.

Mål 3 – Etablering af en fælles digital indgang til erhvervshusene

Den nye nationale digitale erhvervsfremmeplatform udgør sammen med kommunerne og erhvervshusene kernen i den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Erhvervshusenes hjemmeside og den digitale erhvervsfremmeplatform skal hænge godt sammen, så virksomhederne oplever, at det nye erhvervsfremmesystems digitale indgange og understøttelse udgør et sammenhængende tilbud.

Den digitale erhvervsfremmeplatform leverer et Content Management System, som erhvervshusenes digitale indgang bygges på. Erhvervshusene kan udvikle en selvstændig visuel identitet inden for den digitale platforms front-end design. Den visuelle identitet skal være fælles på tværs af erhvervshusene med fælles redaktionelle retningslinjer. Erhvervshusenes kan ikke etablere andre selvstændige, digitale platforme eller hjemmesider.

Erhvervshusene bidrager i den løbende videreudvikling og drift af den digitale erhvervsfremmeplatform, herunder kvalificering og udvikling af produkter på platformen, med viden om efterspørgsel efter nyt indhold, med at afstemme indhold til centrale målgrupper for at sikre platformens relevans, og med at formidle de tilbud, som erhvervshusene er operatører på. Selve målet, og hvordan det opgøres, er beskrevet i tabellen nedenfor.

Mål 3

Målet for 2019 er:

- At erhvervshusene i samarbejde med den digitale erhvervsfremmeplatform etablerer en digital indgang med en fælles visuel identitet.

- At hvert erhvervshus indgår i en arbejdsgruppe, der løbende udvikler digitale redskaber og indhold til den digitale erhvervsfremmeplatform.

Indholdet på erhvervshusenes digitale indgange afstemmes af hvert erhvervshus, men overholder fælles redaktionelle retningslinjer.

Metode

Målet opgøres af erhvervshusene og Erhvervsstyrelsen i fællesskab.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når erhvervshusene har etableret en fælles visuel identitet og bidraget til udvikling af den digitale erhvervsfremmeplatform.

Fælles indsatsmål

Mål 4 – Erhvervshusenes vejledning af den brede gruppe af virksomheder

I det nye erhvervsfremmesystem kan alle virksomheder i hele landet gøre brug af erhvervshusenes tilbud om uvildig specialiseret vejledning. Erhvervshusene bygger på de tidligere væksthuse, som havde vækstvirksomheder og vækstiværksættere som primær målgruppe.

Mål 4

Erhvervshus Sydjylland udvikler i 2019 en model for implementering af målsætning om leverance af specialiseret

vejledning til alle virksomheder.

Metode

Ultimo 2019 er der i samarbejde med den lokale erhvervsservice formuleret en kommunikationsstrategi, som indeholder en tydeliggørelse af hvilken specialiseret vejledning der tilbydes til alle virksomheder

Specielt hvordan man i samarbejde med den lokale erhvervsservice når ud til den nye brede målgruppe.

Det måles hvor mange kontakter Erhvervshus Sydjylland har indenfor de tre segmenter: vækstvirksomheder, driftsvirksomheder og iværksættere.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når der foreligger en klar kommunikationsstrategi ultimo 2019 til implementering i

2020.

Mål 5 – Specialiseret vejledning til erhvervshusenes forskellige målgrupper

Erhvervshusene skal være et relevant vejledningstilbud til de forskellige målgrupper for erhvervshusene på tværs af små- og mellemstore virksomheder, iværksættere, før-startere og større virksomheder.

Vejledningen dækker mange forskellige områder i virksomhedernes forretning, fx digitalisering og ny teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller mv. Kendetegnende for vejledningen er, at den tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og har det grundlæggende formål at øge virksomhedernes produktivitet.

Da 2019 for Erhvervshus Syd er et opstart-år, hvor der er fokus på opbygning af samarbejdsrelationer med de enkelte lokale erhvervsservices, og udarbejdelse af tilbud til virksomheder i den brede målgruppe, er det ikke hensigtsmæssigt at vurderer resultaterne på kvantitative målsætninger. 2019 bruges til at få et udgangspunkt for at fastsætte de fremadrettede antalsmål – både totalt, men også inden for de enkelte målgrupper.

Mål 5

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Sydjylland skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder. 2019 er et opstarts- år. Systemer etableres og erfaringer skal gøres, samtidig med at vejledninger gennemføres. CRM-systemet tilrettes, så den nødvendige registrering af virksomhederne kan gennemføres mht. målgruppe, henvisninger m.v.

I dialog med såvel de øvrige Erhvervshuse som den lokale erhvervsservice defineres ydelserne i den specialiserede vejledning under hensyntagen til Sydjyske virksomheders specielle behov. Der opstilles målekriterier for:

- vækstvirksomheder (måles som hidtil)

- driftsvirksomheder

- iværksættere

Målsætning for antal vejledninger:

I 2019 skal 840 virksomheder modtager specialiseret vejledning. Hvorledes disse vejledninger fordeler sig over målgruppen, skal dette første år 2019 vise. Der tilstræbes at være forløb med 280 vækstvirksomheder, og de resterende 560 fordeles over driftsvirksomheder, iværksættere og en kombination af virksomheder, der deltager i seminarer m.v.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Sydjylland ved afrapportering på processen samt vedlagt CRM-statistik på de specialiserede

vejledninger i 2019 fordelt på målgruppe

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på

processen vedlagt statistik om de vejledte kunder i 2019

Mål 6 – Erhvervshusene som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet

Erhvervshusene er knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, der binder den lokale og den statslige erhvervsfremme sammen. Erhvervshusene skal derfor have et stærkt netværk af samarbejdspartnere blandt private og offentlige aktører, herunder også klyngeorganisationer.

Via erhvervshusene sikres virksomhederne nem adgang til statslige erhvervsfremmetilbud om internationalisering via Eksportrådet, kapitalformidling via Vækstfonden og Innovation via Innovationsfonden.

Erhvervshusenes skal bidrage til at erhvervsfremmesystemet opleves enklere for virksomhederne at navigere i ved at samle specialiserede erhvervsfremmetilbud og specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling.

Mål 6

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Sydjylland:

-Indgår samarbejdsaftaler med de nationale aktører (såsom VF, TC og IF) og relevante klynger.

Afholder min 2 Erhvervsfremme-akademier årligt for egne og kommunale erhvervsservicekonsulenter, hvor der orienteres om eller drøftes aktuelle og relevante emner.

Metode

Målet opgøres af erhvervshuset og KKR Syddanmark i fællesskab. Målet opgøres af Erhvervs Sydjylland, som dokumenterer at de nævnte

mål er realiserede.

Afrapportering

Afrapportering til KKR Syddanmark.

Målet er 100% opfyldt når de ovennævnte indsatser er realiserede.

Mål 7 – Særlig indsats for digital omstilling

Et af de væsentligste politiske mål med det nye erhvervsfremmesystem er at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i danske virksomheder. Virksomheder, der er digitale, er også mere produktive, og anvendelse og implementering af digitale løsninger, er derfor væsentligt for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Erhvervshusene skal virke som indgang til viden og vejledning, der inspirerer og ansporer virksomhederne til i højere grad at digitalisere og udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller.

Mål 7

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Sydjylland højner vejledningen indenfor digitalisering. Dette gøres igennem:

- udvikling af Erhvervshusets kompetencer inden for digitalisering.

- Afholdelse af seminarer/workshops indenfor digitalisering.

-at bistå virksomhederne med ansøgning om tilskudsmuligheder til digitale projekter

-fortsat at have fokus på fremskaffelse af

finansiering indenfor digitalisering.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Sydjylland, og gennemføres ved en skriftlig afrapportering

på ovenstående punkter

Afrapportering

Afrapportering sker en gang årligt. Målet er 100 pct. opfyldt, når der er redegjort for aktiviteter indenfor alle de

nævnte områder i en afrapportering.

Mål 8+9 – Regionale mål

En væsentlig opgave for Erhvervshus Sydjylland i 2019 er at få et godt og konstruktivt samarbejde op og stå med de enkelte kommuner, og den lokale erhvervsservice.

Der vil i løbet af 2019 blive afholdt bilaterale møder mellem Erhvervshus Sydjyllands (repræsenteret ved Formand og Direktør) og de 13 kommuner (repræsenteret ved Borgmester og Kommunaldirektør), samt møder mellem Erhvervshus Sydjylland (Direktør + kommuneansvarlig) og de lokale erhvervsservicekontorer.

Formålet med møderne er at drøfte fælles målsætninger for samarbejdet, og få afklaret snitflader og indsatsområder.

Drøftelserne danner input til fastlæggelse af regionale målsætninger for 2020.

Mål 8+9

Etablering af konstruktivt samarbejde, og fastlæggelse af fælles målsætninger mellem Erhvervshus Sydjylland og de enkelte

kommuner.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Sydjylland, og gennemføres ved en skriftlig afrapportering

på ovenstående punkter

Afrapportering

Afrapportering sker en gang årligt. Målet er 100 pct. opfyldt, når der er redegjort for aktiviteter indenfor alle de

nævnte områder i en afrapportering.

2.5 Resultatkontrakter mellem KKR Syddanmark og erhvervshusene Sydjylland og Fyn ‌

Resultatkontrakt 2019 mellem

KKR Syddanmark og

Erhvervshus Fyn

KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indgår for 2019 denne resultatkontrakt inden for rammerne af KL's og Erhvervsministeriets Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2019-2020 af 25. februar 2019.

Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Fyn.

I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2019-2020.

Derudover konkretiseres samarbejdet mellem Erhvervshus Fyn, kommunerne og den lokale erhvervsservice, KKR`s inddragelse i Erhvervshus Fyn bidrag til erhvervsfremmestrategien ligesom resultatkontrakten adresserer rammerne for Erhvervshus Fyns opsøgende virksomhedsindsats.

Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn indeholder udover de 3 nationale mål samt 4 fælles indsatsmål for alle erhvervshusene, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet 2019-2020, yderligere 2 lokale mål med fokus på Kvalificeret arbejdskraft og Bæredygtighed.

Fælles for alle mål for erhvervshusene er, at de skal understøtte erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov.

Erhvervshus Fyn er således nyetableret, med en geografi, der bevirker, at erhvervshuset er etableret med landets mindste befolkningsgrundlag (8% af den danske befolkning) og følgende mindste basisfinansiering. Samtidig er de fynske kommunes investeringer i lokale erhvervsserviceenheder blandt de lave i landet.

Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Erhvervshus Fyn er etableret med kontor i Odense og klyngeafdelinger placeret i Svendborg (Maritim klynge) og HCA Airport (Drone klynge).

Erhvervshusenes kerneopgaver er samlet i fire hovedformål som angivet i rammeaftalen mellem KL og regeringen for 2019-2020.

• Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret og målrettet 1:1 vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere, med behov for specialiseret vejledning

• Erhvervshuse skal fungere som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet

• Erhvervshusene skal bidrage i formuleringen af de regionale kapitler i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats

• Erhvervshusene kan være operatører på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien, hvis det ligger i forlængelse af deres formål

KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Fyn og – udover at indgå en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Fyn om konkrete mål og indsatser

– skal KKR Syddanmark inddrages i udarbejdelsen af Erhvervshus Fyns bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsens strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning til bestyrelsen for Erhvervshus Fyn, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme.

Resultatopgørelse og afrapportering

Status på resultatopfyldelse skal afrapporteres til KKR Syddanmark årligt, eller når KKR Syddanmark i øvrigt anmoder om det. Den endelige resultatopfyldelse afrapporteres, når denne kan opgøres efter årets afslutning.

Erhvervshusene skal årligt afrapportere til KL og Erhvervsstyrelsen om resultatopfyldelse med udgangspunkt i de indgåede resultatkontrakter, jf. Aftale om rammerne for erhvervshuse 2019-2020.

Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.

1. Samarbejde mellem erhvervshus og kommuner

Som nævnt indledningsvis, etableres det fynske samarbejde i den kontekst, at Erhvervshus Fyn er etableret med landets mindste basisfinansiering. Samtidig er de fynske kommunes investeringer i lokale erhvervsserviceenheder blandt de lave i landet.

Som følge heraf vurderes det, at samarbejdet i høj grad vi have fokus på at skabe de nødvendige overlap i erhvervsservice indsatserne (ikke at forveksle med dublering af indsatserne), som sikrer, at virksomhederne oplever en god og sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af kommuner, erhvervshus og øvrige aktører.

Samarbejdsmodellen imellem kommuner og erhvervshus Fyn er et af de indsatsområder, som er under bearbejdning og som forventes færdigbearbejdet i 2019.

2. Erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategi

Erhvervshus Fyns bestyrelse er ansvarlig for bidraget til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vedr. det fynske kapitel til den decentrale Erhvervsfremmestrategi. I den kontekst, er det Erhvervshusets opgave at sikre inddragelse af KKR Syddanmark i formuleringen af det regionale kapitel.

Processen for formuleringen af de lokale kapitler er stærk komprimeret i 2019 (deadline for bidrag er 30. april). Erhvervshus Fyn vil derfor tilstræbe at inddrage KKR sekretariatet i såvel skriveprocessen op til 30. april samt i den efterfølgende dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses sekretariat.

Det fremgår af aftaleteksten, at det er sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der stiller analyser af erhvervsstruktur mv. til rådighed for Erhvervshuset. Sekretariatet arbejder på det ovennævnte analysemateriale, som forventes klar i udkast ultimo april 2019. Erhvervshuset arbejde for en proces, der muliggør en reel behandling af det lokale kapitel i dialog med KKR`s sekretariat og efterfølgende behandling i Erhvervshusets bestyrelse og i KKR Syddanmark.

3. Erhvervshusets opsøgende indsats

Erhvervshus Fyn skal ifølge rammeaftalen tilbyde individuel og specialiseret vejledning til alle virksomheder med erkendt og ikke erkendt behov for specialiseret vejledning

Både Erhvervshuset og kommunernes lokale Erhvervsservice har til opgave at sikre, at kendskabet til det samlede Erhvervsfremmesystems tilbud kommunikeres ud til virksomhederne.

Det kan ske ved nyhedsbreve, seminarer, gå-hjem-møder, indlæg i netværk m.v. Møder o.l. kan, når det er relevant, afholdes i fællesskab mellem Erhvervshus og den lokale erhvervsserviceenhed.

Opsummering af mål for Erhvervshus Fyn

Nationalt fastsatte mål

De nationale mål for erhvervshusene er ens for alle seks erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2019 – 2020 mellem KL og Erhvervsministeriet.

1. Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning

2. Virksomhedernes oplevede effekt af den specialiserede vejledning

3. Etablering af en fælles digital indgang til erhvervshusene

Fælles indsatsmål

4. Erhvervshusenes vejledning af den brede gruppe af virksomheder

5. Specialiseret vejledning til erhvervshusenes forskellige målgrupper

6. Erhvervshusene som knudepunkter i erhvervsfremmesystemet

7. Særlig indsats for digital omstilling

Lokale mål

De lokale mål aftales mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Fyn.

8. Særlig indsats for Cirkulær Økonomi & Bæredygtighed

9. Særlig indsats for Kvalificeret arbejdskraft

Nationalt fastsatte mål

Mål 1 – Virksomhedernes tilfredshed med den specialiserede vejledning

Erhvervshusene skal være med til at indfri målsætningen om et erhvervsfremmesystem, der er enklere for virksomhederne at navigere i, og som har virksomhedernes behov i centrum.

Mål

Målet for 2019 er, at erhvervshusene opnår en Net Promotor Score på: 60

Metode

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale erhvervshuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?” måles på en skala fra 0 – 10, hvor 0 er ”usandsynligt” og 10 er ”meget sandsynligt”. Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors).

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når erhvervshusene opnår en Net Promoter Score på 60 Målet er 50 % opfyldt hvis Net promotor score er 50

vejledning

Erhvervshusene skal have fokus på virksomhedernes behov og det er afgørende, at erhvervshusenes vejledning gør en forskel for de vejledte virksomheder.

Mål

Metode

Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvordan har brugen af erhvervshuset/forløbet påvirket virksomhedens udvikling: besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke” på syv underspørgsmål omkring ikke-erkendte udfordringer, deres overordnede strategi, langsigtede vækstambitioner, forretningskoncept, salg og/eller marketing, styrke/professionalisere virksomhedens organisation og styrke virksomhedens drift.

Resultatet måles særskilt på vækstvirksomheder, driftsvirksomheder og iværksættere.

Metoden er er muligvis ikke dækkende for alle tre målgrupper. Dette undersøges i løbet af 2019.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når andelen af virksomheder der oplever effekt opgøres til mindst 70 procent.

Målet er 50 pct. opfyldt, når andelen af virksomheder der oplever effekt opgøres til 60 procent.

Den nye nationale digitale erhvervsfremmeplatform udgør sammen med kommunerne og erhvervshusene kernen i den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Mål

Målet for 2019 er:

– At erhvervshusene i samarbejde med den digitale erhvervsfremmeplatform etablerer en digital indgang med en fælles visuel identitet.

– At Erhvervshus Fyn indgår i arbejdsgruppen, der løbende udvikler digitale redskaber og indhold til den digitale erhvervsfremmeplatform.

– At Erhvervshus Fyn, i dialog med de lokale erhvervsserviceenheder i kommunerne, afstemmes en redaktionel linje, som giver en sammenhængende oplevelse for virksomheder, der kommer i kontakt med erhvervsfremmesystemet.

Indholdet på erhvervshusenes digitale indgange afstemmes af hvert erhvervshus, men overholder fælles redaktionelle retningslinjer.

Metode

Målet opgøres af erhvervshusene og Erhvervsstyrelsen i fællesskab, ved afrapportering på processen.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når Erhvervshus Fyn har implementeret den fælles visuelle identitet, som erhvervshusene forventes at etablere, og bidraget til udvikling af den digitale erhvervsfremmeplatform.

Fælles indsatsmål

Mål 4 – Erhvervshusenes vejledning af den brede gruppe af virksomheder

Mål

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Fyn, i samarbejde med de 9 fynske kommuner, udvikler en model med fælles ansvar for leverance af god erhvervsservice til fynske virksomheder.

Modellen skal indeholde en klar opdeling af indsatser således at det bliver tydeligt for alle parter, hvilke opgaver man løfter i den fælles erhvervsservice til virksomhederne. I denne sammenhæng skal også Erhvervshusets ansvar for opgaverne omkring specialiseret vejledning og brede forløb tydeliggøres og sættes i kontekst af de øvrige tiltag i den samlede fynske erhvervsservice.

Metode

Målet opgøres at man ultimo 2019 har formuleret en sammenhængende strategi for God Erhvervsservice på Fyn samt at der ligger en kommunikationsplan for formidling af denne strategi til de fynske virksomheder. Specielt lægges vægt på, hvordan man, i samarbejde med den lokale erhvervsservice i kommunerne, når ud til den nye målgruppe - breddevirksomhederne.

Som opfølgning måles hvor mange henvendelser Erhvervshus Fyn modtager inden vækstvirksomheder, driftsvirksomheder og iværksættere.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 pct. opfyldt, når der foreligger en klar strategi

for God erhvervsservice på Fyn samt en tilhørende kommunikationsplan ultimo 2019 til implementering i 2020.

målgrupper

Vejledningen dækker mange forskellige områder i virksomhedernes forretning, f.eks. digitalisering og ny teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller mv. Kendetegnende for vejledningen er, at den tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og har det grundlæggende formål at øge virksomhedernes produktivitet.

Mål

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Fyn tilbyder specialiseret vejledning indenfor Erhvervshusets kompetenceområder, til alle virksomheder på Fyn, med specifikt behov herfor.

2019 er et opstartsår, hvor systemer etableres og erfaringer skal gøres, samtidig med at vejledninger gennemføres.

Erhvervshus Fyn vil i samarbejde med de øvrige Erhvervshuse tilrette CRM-systemet, så den nødvendige registrering af virksomhederne kan gennemføres mht. målgruppe, henvisninger m.v.

I dialog med de øvrige Erhvervshuse vil Erhvervshus Fyn definere ydelserne i den specialiserede vejledning under hensyntagen til fynske virksomheders evt. specielle behov

Der opstilles målekriterier for:

- vækstvirksomheder (måles som hidtil)

- driftsvirksomheder

- iværksættere

Målsætning for antal specialiserede vejledninger:

• 320 virksomheder modtager specialiseret vejledning

• 160 vækstvirksomheder,

• 80 driftsvirksomheder (ikke omfattet af NPS opgørelse) og

• 80 eksperimentelle vejledninger (Indenfor Bæredygtighed/Verdensmål og Kvalificeret arbejdskraft – ikke omfattet af NPS opgørelse)

• Hertil kommer 160 virksomheder, der deltager i seminarer m.v.

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen samt vedlagt CRM- statistik på de specialiserede vejledninger i 2019 fordelt på målgruppe,

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på processen vedlagt statistik om de vejledte kunder i 2019

erhvervsfremmesystemet

Mål

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Fyn realiserer følgende:

• Etablerer et koordinationsnetværk med deltagelse af kommunale erhvervsdirektører/-chefer (niveau 2/3) fra de 9 ejerkomuner

• Involverer interessenter og bidrager aktivt med hensyn til at formulere det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi for 2020 og frem.

• Indgår samarbejdsaftaler/resultatkontrakter med Udenrigsministeriet, Vækstfonden og Innovationsfonden om samarbejdet de kommende 3 år.

• Tilbyder alle 9 kommuner at holde et oplæg om Erhvervshuset for kommunalbestyrelse eller relevante politiske udvalg

• Afholder 1 Erhvervsfremmeakademi for kommunale og erhvervsservicemedarbejdere i 2019 hvor der orienteres om eller drøftes aktuelle og relevante emner. ELLER Afholder en minikonference for de centrale fynske erhvervsfremmeaktører, hvor der gives gensidigt overblik over, centrale aktiviteter.

• Afholder min. 2 sparringsgruppemøder for de udførende konsulenter fra de 9 lokale erhvervsservice kontorer

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ultimo 2019, ved at dokumentere, at de 6 indsatser er realiseret.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når de 6 indsatser er opfyldt. Målet er 50% opfyldt, hvis 3 af de 6 indsatser er opfyldt.

Erhvervshusene skal virke som indgang til viden og vejledning, der inspirerer og ansporer virksomhederne til i højere grad at digitalisere og udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller.

Mål

Målet for 2019 er todelt

Dels, at Erhvervshus Fyn generelt øger vejledningen indenfor digitalisering gennem at bringe digitalisering på bane i de virksomhedsvejledninger, hvor det naturligt giver mening.

Dette gøres igennem:

• Udvikling af Erhvervshusets kompetencer inden for digitalisering i relation til målgrupperne

• Afholdelse af seminarer/workshops indenfor digitalisering

• at bistå virksomhederne med ansøgning om tilskudsmuligheder til digitale projekter

• fortsat at have fokus på fremskaffelse af finansiering (bløde penge) indenfor digitalisering

Samtidig har Fyn en særlig position som epicenter for den nationale styrkeposition indenfor Robot/Automationsområdet. Som følge heraf har Erhvervshus Fyn en unik mulighed for at vejlede indenfor Industri 5.0 hvor små fynske SMVeres anvendelse af kollaborativ robotteknologi både vil styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne.

Dette gøres igennem:

• At afdække de centrale barrierer for introduktionen af kollaborativ robotteknologi i de mindste SMVer

• At vejlede SMVere til at overkomme disse centrale barrierer

• At fokusere på fremskaffelse af kapital (soft money) til virksomhedernes introduktion af Industri 5.0 teknologi

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn, og gennemføres ved en skriftlig afrapportering på ovenstående punkter

Afrapportering

Afrapportering sker en gang årligt.

Målet er 100% opfyldt, når der er redegjort for aktiviteter indenfor alle de nævnte områder i en skriftlig afrapportering.

Mål 8 – Cirkulær Økonomi & Bæredygtighed (Verdensmål 7 og 12)

Mål

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Fyn udvikler vejledninger målrettet cirkulær økonomi (Energieffektivisering) og bæredygtighed (bæredygtig produktionskonfiguration) og målrettet tilbyder disse til relevante segmenter af fynske virksomheder.

Konkret er leverancen:

• Udvikling af 2 specifikke vejledningsforløb målrettet hhv. cirkulær økonomi (Energieffektivisering) og bæredygtighed (bæredygtig produktionskonfiguration)

• Gennemførsel af vejledningsforløb for fynske virksomheder indenfor de to områder

• at bistå virksomhederne med ansøgning om tilskudsmuligheder til implementering af bæredygtige løsninger, i forlængelse af vejledningerne

• at henvise virksomhederne til eksterne (private) rådgivere og producenter, der kan levere ovennævnte løsninger

Målsætning for antal eksperimentelle specialiserede vejledninger:

• 40-60 virksomheder modtager eksperimentelle (specialiseret) vejledning (Disse er medtaget underpunkt 5, ovenfor)

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen samt vedlagt CRM-statistik på de specialiserede eksperimentelle vejledninger i 2019.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på processen vedlagt statistik om de vejledte kunder i 2019.

Mål

Målet for 2019 er, at Erhvervshus Fyn udvikler specialiseret vejledning målrettet kvalificeret arbejdskraft, og efterfølgende tilbyder disse til relevante segmenter af fynske virksomheder.

Vejledningen forventes at kunne adressere såvel opkvalificering af virksomhedens nuværende medarbejdere som rekruttering af nye medarbejdere både med og uden opkvalificering, som en del af tiltrækningsprocessen.

Konkret er leverancen:

• Udvikling af et specifikt vejledningsforløb målrettet virksomheder med behov for kvalificeret arbejdskraft

• Gennemførsel af individuelle vejledningsforløb for fynske virksomheder indenfor de to områder

• at bistå virksomhederne med ansøgning om tilskudsmuligheder til opkvalificering af medarbejdere, i forlængelse af vejledningerne

• at henvise virksomhederne til relevante eksterne uddannelsesinstitutioner (offentlige såvel som private), der kan levere ovennævnte løsninger

Målsætning for antal eksperimentelle specialiserede vejledninger:

• 20-40 virksomheder modtager eksperimentelle (specialiseret) vejledning (Disse er medtaget underpunkt 5, ovenfor)

Metode

Målet opgøres af Erhvervshus Fyn ved afrapportering på processen samt vedlagt CRM-statistik på de specialiserede eksperimentelle vejledninger i 2019.

Afrapportering

Afrapportering til KKR sker en gang årligt.

Målet er 100 % opfyldt, når der foreligger en afrapportering på processen vedlagt statistik om de vejledte kunder i 2019.

Ikrafttrædelse

Resultatkontrakten træder i kraft d. 1. januar 2019.

For KKR Syddanmark For Erhvervshus Fyn

d. / 2019 d. / 2019

HP Xxxx Xxxxxxx Xxxx

Formand for KKR Syddanmark Formand for Erhvervshus Fyn

2.6 KKR bidrag til den decentrale erhvervsfremmestrategi ‌‌

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Xxxxxxxxxx 0

6500 Vojens

Telefon 00 00 00 00

CVR nr. 4008 4479

xxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxx.xx

Forslag 9. april 2019

Indledende bidrag om de overordnede udfordringer, potentialer og hovedprioriteter i Sydjylland

Bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland fremsender hermed vores indledende bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme 2020. Erhvervshus Sydjylland har siden etablering 1. januar 2019 haft tæt dialog med både virksomheder, lokale/regionale erhvervsfremmeaktører og KKR – og har i den forbindelse indsamlet bidrag til det regionale kapitel i den kommende strategi. I samarbejde med Er- hvervsstyrelsen har vi desuden afholdt landets mest velbesøgte strategiworkshop med 170 deltagere 27. marts 2019.

På grundlag af de mange input fra virksomheder og aktører samt erfaringer og eksisterende analyser vil vi i bestyrelsen pege på de væsentligste grundlæggende udfordringer og potentialer i regionen og som konsekvens heraf de regionale prioriteter, der er væsentlige for at sikre vækst og erhvervsudvikling i Syd- jylland.

Udfordringer

Den grundlæggende udfordring i Sydjylland belyses tydeligt i EU-Kommissionens ’7th Report on Econo- mic, Social and Territorial Cohesion’. Region Syddan- mark er i denne rapport kategoriseret som den ene- ste region i Nordeuropa, der er i højrisiko for at falde igennem pga. globalisering og den teknologiske ud- vikling. Det skyldes iflg. kommissionen:

• Høj andel af beskæftigede i lavteknologiske fremstillingsvirksomheder

• Stigende enhedsomkostninger i industrien

• Lavt uddannelsesniveau

EU-Kommissionens rapport peger direkte og indi- rekte på følgende centrale udfordringer i Sydjylland:

• Erhvervsstrukturen i Sydjylland er i høj grad kendetegnet af fremstillingsindustri (15,6%

Side 2/4

af den samlede beskæftigelse). I mere end hver tredje af produktionsvirksomhederne er digitali- seringsgraden i dag lav.

• Uddannelsesniveauet er lavt i Sydjylland: Kun 26% af arbejdsstyrken i Sydjylland har en videregå- ende uddannelse mod 33% på landsplan – og 30% er ufaglærte mod 26% på landsplan

• Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og vanskeligheder med at tiltrække medarbejdere fra resten af landet

• Der er relativt få videregående uddannelser i Sydjylland – primært i form af erhvervsakademier og professionshøjskoler, men ingen universitets-hovedcampus

• Som følge heraf er der også færre forsknings- og innovationscentre end i resten af landet

Alle disse udfordringer skal – som det sker i EU-Kommissionens rapport – ses i lyset af global konkur- rence og ikke mindst en accelererende teknologisk udvikling, hvor kompetencer, forskning og innovation får en stadigt større betydning.

Potentialer

Potentialerne i Sydjylland er dels knyttet til specialiserede erhvervsstrukturelle styrkepositioner, dels til værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudviklingsindsatser. Realiseringen af potentialerne kan ske i mødet mellem de vertikale styrker og de horisontale indsatser – eller mao. kan både udfordringer og vækstpotentialer i de erhvervsstrukturelle specialiseringer adresseres gennem de værdiskabende er- hvervs- og virksomhedsudviklingsindsatser.

Erhvervsstrukturelle specialiseringer

Fem vertikale styrkepositioner skiller sig ud i Sydjylland:

Fødevarer

Fødevarebranchen beskæftiger mere end 45.000 i Sydjylland. Det svarer til en lokaliseringskvotient (LQ) på 1,35. Sydjylland er mao. 35% mere specialiseret i fødevarer end landsgennemsnittet. Fødevarevirk- somhederne i Sydjylland har så stor bredde, at de tilsammen udgør den komplette værdikæde – fra leve- randører af emballage og procesudstyr til fødevareproducenter, specialiseret logistik, laboratorier med speciale i fødevaresikkerhed samt handel og service.

Fremstillingsindustri

Der er mere end 59.000 ansatte i sydjyske produktionsvirksomheder, svarende til en LQ på 1,47 – og der- med en ganske stor specialiseringsgrad. Inden for industrien findes en række specialiserede styrkepositi- oner, bl.a. Center for Industriel Elektronik og mekatronik-klyngen i Sønderborg, den rustfri stålklynge (der er Nordeuropas største) i Trekantområdet og Dansk Materiale Netværk, der er innovationsnetværk inden for stål, plast og aluminium.

Transport

Transportbranchen har mere end 22.000 i Sydjylland, svarende til en LQ på 1,25. Specielt nærheden til Tyskland (hvor Padborg er Nordeuropas største klynge inden for håndtering af køle- og frostvarer), ek- sportintensive virksomheder samt Trekantområdets centrale placering i landet skaber et stedbundet po- tentiale for fortsat vækst og udvikling.

Energi

Energibranchen omfatter i Sydjylland styrkepositioner inden for både offshore, energieffektive teknolo- gier og energiforsyning/-styring. Energy Innovation Cluster, der er den nationale klyngeorganisation og innovationsnetværk for energiproduktion, er hjemhørende i Esbjerg, hvor der alene er 13.000 arbejds- pladser inden for offshore. Dertil kommer en lang række sydjyske virksomheder, der arbejder med tekno- logier, komponenter, viden og serviceydelser, som medfører en intelligent og effektiv energiudnyttelse inden for alle energiformer.

Turisme

I 2018 stod Sydjylland for 25% af de samlede overnatninger i Danmark – ser man alene på udenlandske turister er tallet sågar 29%. Til sammenligning udgør indbyggerne i Sydjylland kun 13% af den danske befolkning. Særlige styrkepositioner er den sydjyske vestkyst, Legoland og konferencehotellerne i Tre- kantområdet.

Værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudvikling

På tværs af brancherne er der et stort potentiale for værdiskabende erhvervs- og virksomhedsudvikling:

Digitalisering og automatisering

Potentialet for vækst gennem digitalisering og automatisering er stort i Sydjylland. Det gælder i særdeles- hed fremstillingsindustrien, men også en lang række andre brancher.

Kompetent arbejdskraft

Uddannelse, opkvalificering og tiltrækning af kompetent arbejdskraft er en altafgørende vækstdriver for både at sikre den organiske vækst i det sydjyske erhvervsliv og sikre den nødvendige udvikling i form af bl.a. digitalisering, internationalisering og cirkulær økonomi.

Eksport og internationalisering

Sydjyske virksomheder har en højere eksportrate – og Sydjylland har en højere andel af udenlandske ejede arbejdspladser. Eksport og internationalisering fremmer højere produktivitet og bidrager positivt til den regionale vækst og erhvervsudvikling.

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er fremadrettet en central platform for innovation, hvor forretningsudvikling, konkur- rencekraft og bæredygtig udvikling går hånd i hånd. Sydjylland har et stærkt udgangspunkt for cirkulær økonomi med et stærkt produktionserhverv, specialiserede kompetencer i energieffektivitet og et design- fagligt miljø samt en række højt prioriterede kommunale indsatser i forhold til energi, bæredygtighed og resiliens.

Design

Med udgangspunkt i klyngeorganisationen Design2Innovate og Designskolen i Kolding er der i Sydjylland opbygget kompetencer og metoder til forretningsudvikling gennem design, der løfter virksomheders in- novationsevne og konkurrencekraft.

Vi peger på følgende prioriteter for Sydjylland i den nationale strategi for decentral erhvervsfremme:

Horisontale / brede indsatsområder

• Digitalisering og automatisering

• Kompetent arbejdskraft

• Eksport og internationalisering

• Cirkulær økonomi

• Design

Vertikale, sektorspecifikke indsatsområder:

• Fødevarer

• Fremstillingsindustri

• Transport

• Energi

• Turisme

Vi har i dette indledende sydjyske bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme be- stræbt os på at tegne de store linjer. Vi forventer, at Erhvervsstyrelsen i det videre forløb bidrager med analyser, der yderligere kan kvalificere de regionale udfordringer og potentialer – ligesom vi ser frem til den fortsatte dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om det regionale kapitel i den nationale strategi.

Venlig hilsen

2.6 KKR bidrag til den decentrale erhvervsfremmestrategi ‌

Regionalt kapitel til Erhvervsfremmestrategien 2020 -

Det fynske input til den regionale erhvervsfremmestrategi tager udgangspunkt i henholdsvis Vertikaler (Styrkepositioner) og Horisontaler (Tværgående temaer), som begge bidrager med en tydeliggørelse af hvilke strategiske udfordringer, som i en fynsk kontekst skal adresseres via en Erhvervsfremmeindsatserne fra Erhvervsfremmebestyrelsen.

Strategien bør omfatte:

1. Styrkepositioner

a. Robotter & Droner

b. Det Maritime

c. Bæredygtigt Byggeri

d. Fødevarer

e. Turisme og Oplevelsesøkonomi

f. Velfærdsteknologi

2. Tværgående temaer

a. Digitalisering

b. Cirkulær Økonomi / Bæredygtighed

c. Kvalificeret Arbejdskraft

d. Brobygning fra Vidensmiljøer

e. Vækstiværksætteri

f. Internationalisering

g. Ledelse Strategien følger følgende model:

De enkelte styrkepositioner og tværgående temaer er udbygget i det følgende:

VERTIKALER

Robotter og droner

Fyn og Danmark har indenfor robot- og droneteknologi allerede i dag stærke industrier, der tiltrækker millioninvesteringer og driver eksport i milliardklassen. Særligt indenfor samarbejdende robotter, co-bots, står Fyn stærkt, men også i forskellige nichemarkeder indenfor mere traditionel automatisering, er Fyn helt i front. Dertil kommer, at Fyn også på de nært beslægtede teknologier indenfor droneområdet har bemærkelsesværdig forskningstyngde på internationalt niveau.

På samme vis som Danmark var med til at definere det globale vindmøllemarked, har den danske robotindustri, med epicentret på Fyn, altså udviklet et nyt globalt robotmarked, hvor Fyn og Danmark har en global markedsandel på over 50% i dag.

Robot- og droneområdet var derfor en af Region Syddanmarks udpegede styrkepositioner, og dette fokus fastholdes og forstærkes yderligere i den fremadrettede fynske erhvervsfremme. Det er ambitionen, at Fyn – i samarbejde med Staten og øvrige nationale aktører - sikrer, at dette unikke industri- og eksporteventyr udfoldes maksimalt.

Afsættet for dette er forankret i den nationale konsolidering af robotaktiviteter, Robotics Alliance, som er det nationale samarbejde på tværs af erhvervsorganisationer, innovationsnetværk, virksomheder og interessenter. De første partnere i Robotics Alliance er det nationale innovationsnetværk Robocluster, samt Odense Robotics, Sønderborg Vækstråd og UAS Denmark, med støtte fra bl.a. Brains Business Aalborg og en lang række robotvirksomheder.

Internationale og danske analyser estimerer, at selvom robotter både erstatter og skaber jobs, så er nettoresultatet positivt: robotter skaber markant flere jobs, end de erstatter. World Economic Forum har netop udarbejdet en ny analyse, der vurderer, at 75 mio. jobs på globalt plan kan blive erstattet af robotter og automatisering. Samtidig kan der dog skabes op mod 133 mio. nye jobs som følge af blandt andet robotter. En McKinsey-rapport fra 2017 estimerer, at Danmarks robotteknologi og fokuserede indsatser kan skabe en nettotilvækst på 25.000 nye jobs frem mod 2030.

Klyngen er nøglen til at drive væksten, og Fyn har opbygget viden og ekspertise i erhvervsfremmesystemet til at understøtte den stærke branche på effektskabende måder.

Et afgørende element er at skabe et attraktivt startup-miljø, som sikrer forsat tilførsel af virksomheder, kompetencer, teknologi og kapital. Dette er stærkt eksemplificeret ved, at to robot start up-virksomheder (grundlagt henholdsvis i 2005 og 2013) er blevet opkøbt for en samlet værdi på 4,7 mia. kr. indenfor de sidste tre år. De to virksomheder beskæftiger i dag alene over 700 mennesker i Odense og er fortsat i kraftig vækst.

En stærk forbindelse til videns- og uddannelsesinstitutioner er ligeledes afgørende, og her er Syddansk Universitet en drivkraft med forskning og udvikling på højt internationalt niveau. Mange stærke spin-out-virksomheder er vokset ud fra universiteternes forskningsmiljøer, og denne fødekæde skal fastholdes.

Den fynske robotklynge oplever vækstrater på mellem 30-60%, og samtidig har robotklyngen oplevet en jobvækst på 45% fra 2.200 ansatte i 2015 til 3.200 ansatte i 2017. Dette tal vurderes til at være 4.300 i slutningen af 2019. Dertil kommer over 115 fynske virksomheder, der i dag fungerer som underleverandører til robotvirksomheder.

I forlængelse heraf er en af de største vækstbarrierer for robotvirksomhederne at skaffe tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at erhvervsfremmeindsatsen understøtter branchen med indsatser ift. kompetenceudvikling og opkvalificering målrettet virksomhedernes behov samt fælles indsatser ift. tiltrækning af internationale medarbejdere til klyngen.

Maritime

Danmark er blandt verdens førende maritime nationer, og danske rederier og shippingvirksomheder er blandt verdens største operatører af udenlandsk bruttotonnage. Samlet set beskæftiger branchen (direkte og indirekte) næsten 100.000 personer, og Det Blå Danmark stod i 2017 for over 24 procent af den samlede eksport af varer og tjenester i Danmark.

Fyn er et stærkt center i Det Blå Danmark, hvor centrale offentlige og private aktører arbejder sammen for at sikre de bedst mulige udviklingsrammer for de flere end 250 virksomheder og over 7.000 ansatte, der er en del af Det Blå Fyn.

Branchen beskæftiger således en stor del af den fynske arbejdsstyrke, og det er derfor centralt for den fynske erhvervsfremmeindsats at fastholde denne stærke position samt at sikre øget omsætning og flere fynske arbejdspladser.

Derudover har Fyn en stor markedsandel fra bl.a. skibsbygning- og reparationer, udstyrsleverandører og underleverandører. Fyn har desuden et unikt maritimt uddannelsesmiljø for skibsassistenter, navigatører, maskinmestre og ingeniører.

Fyn står stærkt med epicentre som Lindø Industripark og et stærkt maritimt uddannelsescentrum i Svendborg og Ærø, hvor der er skabt solid sammenhængskraft til de fynske uddannelsesinstitutioner inkluderende erhvervs- og videregående uddannelser (SESG, SDE, Tietgen, AMU-Fyn, Svendborg Søfartsskole, MARNAV, SIMAC, SDU, og UCL). Forankringen til forskningsmiljøerne sikrer et højt innovationsniveau i branchen og lægger kimen til værdifulde iværksættermiljøer.

De fynske styrkepositioner på det maritime område centrerer sig om: green shipping, autonom skibsfart, innovation og startup-miljøer.

Under den fynske vision om cirkulær økonomi i 2030 arbejdes der med green shipping for at udvikle bæredygtige løsninger til skibsdrift, herunder rensning af ballastvand, reduktion af emissioner fra røggas og ”zero emission”, dette sker bl.a. ved etablering af el- og/eller brintfærger. Dette er i tråd med bæredygtig erhvervsudvikling.

Der arbejdes konkret med udviklingen af autonome kompetencer – både indenfor teknologi og uddannelse. På Fyn findes en unik mulighed for at udvikle autonome teknologier baseret på teknologifællesskaber mellem den maritime branche, robot- og dronebranchen. Der findes særdeles store vækstperspektiver i udvikling af autonome kystnære operationer, såsom færger, crew transfer vessels, arbejdsbåde etc. For at styrke rammevilkårene for udvikling og test af autonome teknologier, findes der på Fyn et testområde og der arbejdes på at etablere et testcenter med fokus på udvikling og test af autonome teknologier.

På det maritime område er startup-miljøet en central del af områdets fortsatte udvikling. Det er derfor afgørende, at der skabes optimale vækstbetingelser, hvis det skal lykkes at tiltrække iværksættere og investorer og gøre Fyn til centrum for højteknologiske maritime startup virksomheder. Der er derfor etableret en fynsk maritim startup hub, der skal tage stærke og skalerbare produktideer fra idé til markedsmodent produkt.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en af de største barrierer for fortsat vækst på det maritime område. Dette betyder, at det er helt afgørende, at der prioriteres indsatser, der kan nedbringe manglen på kvalificeret arbejdskraft og ved at dække, samt øge erhvervets efterspørgsel på lærlinge.

Fødevarer

Fødevaresektoren på Fyn udgøres særligt af fynske virksomheder indenfor såvel fødevareteknologi som ingrediensproducenter og kvalitetsfødevarer, de sidste ofte med tilknytning til turismeerhvervet.

Der er brug for at styrke og vækste fødevarebranchen gennem forretningsudvikling, produktudvikling og eksport, og i den indeværende strategi for Region Syddanmark har Vækstforum investeret i en konsolidering af de Syddanske indsatser på området med henblik på at forberede hvordan man kan spille ind i den samlede nationale indsats.

Der skal tages højde for den nationale udvikling med en national klynge forankret i Midtjylland. Der skal derfor etableres en struktur som understøtter den nationale, og gensidigt udveksler virksomheders behov, og de mulige vækstinstrumenter der anvendes. På Fyn er der i samarbejde mellem virksomheder, erhvervsfremme og vidensinstitutioner defineret følgende områder, som en del af den nationale strategi, skal understøttes regionalt med henblik på at sikre den videre

udvikling: Indsatser indenfor Bæredygtighed, Internationalisering, Produktivitet, Produkt- udvikling, Kvalitetsfødevarer, Forretningsmodeller, Kompetenceudvikling, Specialiserede Fællesforløb, og Iværksætteri, hvilket er i overensstemmelse med de samlede Syddanske strategiske behov.

Byggeri

Byggebranchen er en af Danmarks største brancher i forhold til antal virksomheder, ansatte, omsætning og eksport - også på Fyn, hvor virksomheder i byggeriets værdikæde rummer mere end 20.000 arbejdspladser. På Fyn er der i disse år markante investeringer i byggeri og infrastruktur, som rækker fra Letbane, over nyt OUH, Byomdannelse i Odense til et generelt højt investeringsniveau i den almene og private sektor.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring i branchen, som i øjeblikket til dels løses ved at udenlandske aktører i stigende grad løser fynske byggeopgaver. Dette er med til at sætte de fynske virksomheders konkurrenceevne under pres og der er således et stort behov for at udvikle både virksomhedernes produktivitet og deres orientering mod nye markeder.

Virksomheder i byggebranchen adskiller sig fra andre brancher ved det store afhængighedsforhold til de andre virksomheder i værdikæden. Både produktet og samarbejdsrelationerne skifter fra byggeprojekt til byggeprojekt, hvilket grundlæggende betyder, at en udvikling af virksomhederne i branchen kun sker, hvis hele værdikæden udvikler sig. Derfor er udviklingsaktiviteter håndteret gennem en klynge et meget velegnet erhvervsfremmeinstrument suppleret med generelle ydelser gennem 1:1 vejledninger.

På Fyn er de største og/eller de mest vækstorienterede virksomheder i den fynske byggebranche organiseret i den fynske byggeklynge, hvor der samarbejdes om udviklingsaktiviteter relateret til to af de store udviklingsagendaer - bæredygtighed og digitalisering.

I den grønne omstilling i samfundet er bygge- og anlægsbranchen central. Branchen er ansvarlig for 40-50 % af verdens ressourceforbrug, 1/3 af alt affald, og 40 % af Danmarks nuværende energiforbrug går til bygninger. Til gengæld er Danmark også langt fremme, når det gælder bæredygtige løsninger i byggeriet. Her tænkes både på optimering af byggematerialer, gode fysiske rammer og indeklimaløsninger, energioptimeringsløsninger og cirkulære løsninger.

Bæredygtigt byggeri er således et voksende marked både globalt, i DK og på Fyn, og de virksomheder, som kan levere løsninger, der kan gøre vores bygningsmasse mere bæredygtig, har et stort vækstpotentiale. Dette gælder også de serviceorienterede virksomheder, som er rådgivende og udførende på byggerierne, idet bæredygtighed integreret i byggeprocesserne, minimerer både økonomisk og ressourcemæssigt spild. Klyngen MiljøForum Xxx Xxxxxxx har i en årrække udviklet medlemsvirksomhederne på dette område, så de har de kompetencer og de løsninger der skal til, for at stå stærkt i dette voksende marked.

Også indenfor digitalisering er der store udviklingspotentialer. Byggebranchen er endnu blandt de mindst digitaliserede sektorer i Danmark, og da digitalt byggeri også er på dagsordenen i udlandet med investeringer i nystartede virksomheder, der arbejder digitalt, er der også et behov for at øge fokus for dette i DK. Det kræver både udvikling af byggebranchens aktører, men også samarbejde på tværs af brancher, fx med robotindustrien og IT-branchen. I den fynske byggeklynge er digitalisering et stort udviklingsområde, hvor virksomhederne udviser stort engagement.

I den fynske uddannelses- og forskningssektor er byggeerhvervet bredt repræsenteret dels gennem de faglige uddannelser og professionsuddannelserne og på ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet, hvor der i disse år oprustes betydeligt på af de forskningsmæssige kompetencer indenfor 3D print, facader og urban resiliens.

Sammen med SDU's kompetencer indenfor drone og robotteknologi har SDU således store muligheder for at blive epicenter for udvikling af digitale teknologier rettet mod byggebranchen. Desuden kan et stigende samarbejde med SDU's ledelses- og businessrelaterede uddannelser, være med til at skabe den vidensbro til en stor byggebranche, som har store udviklingsmæssige potentialer på både kompetencer, produkter og processer.

Turisme og Oplevelsesøkonomi

Turismen på Fyn er i vækst. Dette skyldes bl.a., at der er skabt et tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde mellem private og offentlige aktører.

Turisme og oplevelsesøkonomi har nogle særlige branchemæssige karakteristika, som gør, at samarbejdsfladerne adskiller sig fra det, man ser i mange øvrige brancher, hvilket bl.a. kommer til udtryk i markedsføring af den fælles geografi, Fyn, og i produkt- og destinationsudvikling, hvor der er brug for både private og offentlige tiltag - eksempelvis ift. cykelturisme, hvor hotellerne skal investere i cykelvenlighed, og hvor den offentlige infrastruktur skal understøtte og følge med.

Men turismen har på langt de fleste områder samme udfordringer som andre brancher. Derfor er det ambitionen, at de fynske erhvervsfremmeinitiativer, i højere grad end det tidligere har været tilfældet, skal tilgodese og understøtte virksomheder indenfor turisme og oplevelsesøkonomi. Rådgivning ifm. vækstforløb og initiativer med fokus på kompetenceudvikling og opkvalificering vil være blandt fokusområderne.

Turismeindsatsen vil ift. produkt- og markedsudvikling samt markedsføring have to spor: leisure samt business-, sport- og kulturevents.

I leisure-delen vil fokus være på de elementer, der tiltrækker turister på jagt efter oplevelser. Et omdrejningspunkt vil være den store tiltrækningskraft, der er i fødevarer for Fyn. Øen rummer en række kulinariske og gastronomiske produkter af høj kvalitet, og ved at iscenesætte producenter, restauranter m.m. understøttes en branche, som er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. Når fødevarer sættes frem allerforrest i det fynske vindue ud mod verden, er der samtidig brug for at styrke fødevarebranchen, og det vil bl.a. ske gennem forretningsudvikling og produktudvikling, hvor der er skabt en god erfaringsbase, som allerede har hjulpet nye stærke spillere og produkter på vej. Dertil kommer en startup hub, som skal understøtte innovationskraften og væksten i branchen ved yderligere at hjælpe nye, attraktive produkter på vej.

Fødevaresporet skal kobles til de øvrige Fynske styrker, herunder ø-livet, købstæderne, slotte og herregårde og storbylivet i Odense. På tværs af øen går bl.a. temaerne X.X. Xxxxxxxx og cykelturisme igen. X.X. Xxxxxxxx er således bærende i en målrettet indsats i Kina, hvor Fyn netop pga. den kendte forfatter har en særlig mulighed for at opnå synlighed i et konkurrencepræget marked. Hele Fyn arbejder også sammen om Bike Island, der er et lysende eksempel i dansk turisme på produkt- og markedsudvikling på højt niveau – drevet af en fælles ambition, klar målgruppe og stærke planer.

Business-, sport- og kulturevents er et højt prioriteret område. Xxx har en styrkeposition i ift. sportevent, hvor både tiltrækningen og aktiveringen heraf placerer Fyn i den nationale elite. Eventporteføljen består af internationale sportevents, som giver økonomiske effekter samtidig med, at den styrker brandingen af øen og øger stoltheden. Fyn er førende i international sammenhæng til at bruge events til at aktivere det øvrige erhvervsliv, og der findes således flere succesfulde initiativer, hvor fødevare- og robotvirksomheder har opnået kontakt til nye, internationale samarbejdspartnere i forbindelse med sportevents.

Møde- og konferenceområdet er ligeledes en prioriteret indsats, og her findes der et tæt samarbejde med hotelbranchen, om at øge tiltrækningskraften, kapacitetsudnyttelsen og værdiskabelsen på Fyn. De primære målgrupper er deltagere til møder, konferencer og kongresser, og der arbejdes både med nationale og internationale markeder. Der i er i disse indsatser ligeledes fokus på både at drage nytte af og understøtte de øvrige fynske styrkepositioner på erhvervsområdet.

Fyn har ligeledes mange kulturevents, som også spiller en betydelig rolle i brandingen og forretningsudviklingen. Heartland Festival er et stærkt eksempel på, hvordan der i samarbejde med stærke, kommercielle aktører kan bygges en begivenhed, som skaber forretning og synlighed ved at bygge på fynske styrkepositioner på bl.a. fødevareområdet.

Velfærdsteknologi

Den danske styrkeposition indenfor sundheds- og velfærdsteknologi forventes at kunne udbygges over de kommende år på grund af det stærke økosystem, der er skabt på baggrund af strategiske investeringer i at hjælpe iværksættere og mindre virksomheder frem.

Derfor er indsatsen også prioriteret i den fynske erhvervsfremme, da den understøtter virksomheder, der drager gavn af samarbejde med offentlige institutioner og videninstitutioner. Desuden har de fordel af Erhvervsklyngen Welfare Tech, der er anerkendt på europæisk niveau for at fremme vækst i virksomheder gennem samarbejde.

Bedre sundhed er et mål for de fleste borgere i den udviklede verden. Derfor investeres der knap 10% af BNP i sundhedsvæsenet i OECD-lande. For første gang siden finanskrisen vokser investeringer i sundhedsvæsenet hurtigere end BNP. Samlet er sundhed altså en stor og voksende industri.

Virksomhederne indenfor dette felt er primært virksomheder, der udvikler og producerer borgerrettede og eksportegnede teknologier indenfor medicinsk udstyr, velfærdsteknologiløsninger og sundheds-it. Sekundært er det også virksomheder, der side- stepper ind i det sundhedsfaglige område fra andre domæner. Der anslås at være ca. 1.000 sundhedsteknologi virksomheder i Danmark.

Sundhedsteknologibranchen er en videnstung branche, som er karakteriseret ved mange patenter. I 2015 stod den medicotekniske branche for 7,8% af alle patentansøgninger i Europa og var dermed den branche med langt de fleste patentansøgninger jf. brancheorganisationen, MedTech Europe. Branchen søger 10 gange så mange patenter som erhvervslivet generelt og har en arbejdsstyrke, der er kendetegnet ved lange uddannelser inklusiv en stor andel af Ph.d.-grader. Størstedelen af de 1000 virksomheder er dog relativt små, da 82% af alle virksomhederne har mellem 1 og 10 ansatte.

Der er en stærk tradition for samarbejde med universiteterne blandt de sundhedsteknologiske virksomheder. Uddannelses- og forskningsinstitutioner er attraktive for virksomhederne, fordi de bidrager med at uddanne dygtige sundhedsprofessionelle og teknologisk kompetente folk. En nylig rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at danske publikationer har høj anerkendelse internationalt (2018). Samtidig er der en åbenhed for samarbejde med erhvervslivet og det offentlige. Det har senest været demonstreret i Danmarks største udviklingsprojekt for sundheds- og velfærdsteknologi Patient@Home. Vilje til samarbejde og videndeling er en styrke.

Internationaliseringskompetencer er vigtigt for branchen, idet eksporten udgør 18 mia. kr. Dette svarer til 32% af omsætningen i branchen. Sundhedsteknologibranchen omsætter for 56 mia. kr. årligt (78 mia. inklusive underleverandører), og branchen beskæftiger 15.200 fuldtidsstillinger (37.200 inklusive underleverandører).

En fortsat indsats på området er nødvendig for at sikre samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen, herunder adgang til testfaciliteter – in real life, Kapitalformidling, Internationalisering, bedre rammer for samarbejde mellem SMV og store virksomheder, tværgående indsatser, OPI og håndtering af sundhedsdata.

HORISONTALER

Digitalisering

Digitalisering dækker over

-Teknologiudvikling (Industri 4.0 og 5.0, IT teknologier)

-Teknologianvendelse, procesoptimering (produktivitet)

-Teknologianvendelse, forretningsudvikling (forretningsmodeller & e-handel/e-markedsføring, datacentre)

Digitalisering indeholder store muligheder for både udvikling og øget produktivitet. Prioriteringen skal understøtte fremstillings- og servicevirksomheders omstillingsproces ved hjælp af digitale teknologier, produkter og services. Bidrag til at udvikle og udbrede teknologier, løsninger og digitale forretningsmodeller. De digitale teknologier bidrager bl.a. til at skabe højere produktivitet, sænke produktionsomkostninger, og forbedre produkters kvalitet; samt skalere potentialet i vækstvirksomheder.

Bæredygtighed og Cirkulær Økonomi

Hidtil har man ofte målt den grønne omstilling i virksomhederne på deres evne til at generere CO2 besparelser. Der er dog i høj grad også brug for et forretningsfokus, hvor det er evnen til at tjene penge og skabe arbejdspladser på basis af energieffektive teknologier, som skal være driver for at lykkes med den grønne omstilling. Det kaldes Cirkulær Økonomi & Bæredygtighed, hvor fokus er på nye teknologier og forretningsudvikling, drevet af vækstmuligheder og ressourceoptimering som er forretningsdrevet, og som så i sidste ende har bæredygtig indvirkning som eks. CO2 besparelser.

Der er på Fyn (og mange andre steder) et betydeligt potentiale, men der er behov for at iværksætte initiativer, som kan fremrykke den grønne omstilling i form af tydeliggørelse af motivation for nye forretningsmodeller i virksomhederne, og initiativer, som understøtter virksomhedernes investeringer i området.

I 2015 vedtog FNs 193 medlemslande en ambitiøs udviklings plan der frem mod 2030 skal sikre fred, sundhed og økonomisk vækst i alle verdens lande. Denne plan, som vi kender som FN Verdensmål indeholder 17 konkret mål, med 169 delmål med tilhørende indikatorer for hvordan vi måler fremdriften.

Fra et virksomhedsperspektiv er FNs Verdensmål er derfor ikke en fluffy-verdensambition, men et håndgribeligt katalog over markedspotentialer, hvis de fynske virksomheder fokuserer på, hvordan de kan hjælpe deres kunder og deres kunders kunder, med at udnytte forretningspotentialet i Verdensmålene.

Konkurrencen om de begrænsede ressourcer i fremtiden bliver helt afgørende for udnyttelsen af de fynske virksomheders vækstpotentialer, på linie med tiltrækning af kompetent arbejdskraft

m.m. De virksomheder, der har en forretningsmodel, hvor den økonomiske vækst ikke er direkte koblet på et øget ressourceforbrug vil derfor i fremtiden opleve en stor konkurrencefordel, og der er derfor behov for at adressere området som en tværgående indsats.

Mulige Indsatsområder

• Skabe opmærksomhed omkring Verdensmål som driver for vækst og innovation, herunder strategisk sparring og lederudvikling

• Indarbejdelse af værdi i værdikæden gennem udnyttelse af forretningspotentialer i Verdensmålene

• Bæredygtig produkt-, forretningsmodel- og samarbejdspartner-innovation (eks. Eco- design, product as a service, produktlivsforlængelse, m.m. fra Cirkulær Økonomi værktøjskassen)

• Re-branding, markedsføring og salgsudvikling når bæredygtighed er omdrejningspunktet

• Vækst igennem affaldshåndtering og genbrug, cirkulære værdikæder

I tråd med dette arbejder de fynske kommuner med udviklingen af en fælles vision for et cirkulært Fyn med inddragelse af virksomhederne, uddannelse og forskning, kommunerne og offentlige forsyninger og civilsamfundet. Visionen bygger videre på den fælles fynske udviklingsstrategi “Strategi Fyn 2018 – 21" og den tilhørende Energiplan Fyn med fokus på den grønne omstilling af energisektoren. Med inddragelse af ressourceområdet og etableringen af en cirkulær vision arbejdes der på at skabe en samlet strategi for bæredygtig vækst på Fyn.

Kvalificeret Arbejdskraft

Flere nationale og regionale analyser har vist et meget stort gab mellem vækstvirksomhedernes kompetencebehov og antallet af søgningen til fx de faglige uddannelser, ligeledes har den store transformation af den fynske industri, udløst et stigende behov for medarbejdere med videregående uddannelser og specialiserede kompetencer.

Der er behov for multi-modale helhedsløsninger, som både adresserer formel uddannelse (faglært, ufaglært, videregående), uformel uddannelse i form af mezzaninprodukter (korte kurser eller uddannelsesforløb) og specifik opkvalificering (on-the-job-training eller sidemands-

oplæring) til såvel ledige som i jobs, og med fokus på de strategiske brancheudfordringer indenfor de fynske brancher, i forhold til kvalificeret arbejdskraft.

Der er allerede mange gode initiativer på Fyn, og de skal i den kommende periode udbygges, raffineres og om muligt konsolideres imellem uddannelsesinstitutioner, brancher, klynger, erhvervsfremmeaktører, virksomheder og medarbejdere.

Til eksempel på en sådan konsolidering kan nævnes det nye Kompetence Center på Lindø. Lokalerne til det nye Kompetence Center på Lindø (LKC) er stillet til rådighed af Lindø Port of Odense (LPO), men den daglige ledelse og facilitering af aktiviteter i LKC står Fyns Maritime Klynges sekretariat for. Som partnere til LKC er de syv uddannelsesinstitutioner, SIMAC, SDU, SDE, Tietgen, SESG, UCL og AMU-Fyn. Formålet er at tilbyde et godt, tæt og tværgående samarbejde mellem LPO’s lejere og uddannelsesinstitutionerne, hvor Fyns Maritime Klynges sekretariat agerer ”One Point of Contact”. Dette er koblet op med erhvervsfremmeaktiviteter som eks. Socialfondsprojektet Vækstrettet Kompetenceudvikling.

Brobygning fra videnmiljøer

Robotter og droner har en særlig styrkeposition i Danmark og er dynamiske og eftertragtede teknologier, der kan være med til at løse samfunds- og vækstudfordringer. Robotteknologi udgør en krumtap i fremtidens industrier, og anvendelsen af disse er voldsomt stigende.

Med robotindustriens virksomheder og videninstitutioner i centrum er strategien at man vil styrke forskning og innovation indenfor robotteknologi i velkendte og nye anvendelsesdomæner gennem landsdækkende videndelingsaktiviteter. Det faglige fokus er innovation af robotteknologien enten i udviklingsprocessen eller der hvor robotteknologien er modnet men skal tilpasses et specifikt domæne, der i større skala muliggør praktisk anvendelse og kommerciel udbredelse. Der skal yderligere gøres en forskel for danske robotvirksomheder ved at skabe rammerne for sidestepping både hvad angår teknologi og domæne, og dermed bringer forskningen tættere på virksomhedernes behov. Dette kan således bidrage til at virksomhederne udvikler og skaber ny eller kendt teknologi i nye domæner eller brancher.

Herigennem rustes danske virksomheder til at indgå i den globale konkurrence, hvad enten den udspiller sig herhjemme eller internationalt.

Med placeringen i innovationsfremmesystemet er samarbejdet med alle aktører essentielt, og fokus er på at skabe et stadigt stærkere forankring til videninstitutionerne på Fyn.

Videninstitutionerne tæller universitet, GTS-institutter, erhvervsakademi og professionshøjskoler på Fyn. Særligt kan nævnes Syddansk Universitet med deres fortsatte satsning på robotteknologiske områder, der alle bidrager til smartere og visionære løsninger på nogle af fremtidens udfordringer, Teknologisk Institut der udvikler, anvender og overfører robotteknologi til industri og samfund samt UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole med deres uddannelsesmæssige fokus på robotter og deres implementering af teknologierne i virksomhederne.

Forskningsbaseret viden er en kritisk forudsætning for vækst i virksomhederne. Opgaven vil derfor være med fokus på at være på forkant med virksomhedernes udviklingsbehov gennem tæt dialog matche det med videninstitutionernes kompetencer. Kerneopgaven skal være som brobygger mellem økosystemets viden- og fagmiljøer og virksomheder. Vækstudfordringen for virksomhederne er at den innovative løsning og vækst baserer sig på forskningsfunderede

videns- og virksomhedssamarbejder, hvorfor der skal samarbejdes på tværs af fagligheder, organisatoriske skel og teknologiforståelser.

Internationalisering

Internationalisering er et naturligt og prioriteret indsatsområde for de fynske virksomheder. Mange af øens virksomheder har et internationalt udsyn med tætte samarbejdsrelationer på de globale markeder. Der er et fortsat stort potentiale for vækst i eksporten ikke kun på nærmarkeder, men for hele verden og indenfor mange erhverv. Virksomheder indenfor bl.a. robotteknologi har haft en markant eksportvækst på næsten 4 milliarder kroner på under 3 år. Den fynske robotklynge har været en hovedprioritet og lagt fundamentet for eksport-succesen. De fynske dronevirksomheder og industri 5.0 bølgen er godt på vej til at accelerere eksporten yderligere over de kommende år.

Der er også et stort, uforløst eksportpotentiale indenfor e-handel (BtC og BtB). Her er de fynske virksomheder udfordret af danskernes stigende køb på udenlandske webshops og online platforme. Også fynboerne handler på nettet som aldrig før. Selvom handlen generelt er stigende, foregår en stigende andel af handlen i webshops uden for de danske grænser. I naturlig forlængelse af e-handlen er der stort potentiale i tilsvarende globalt skalerbare virksomheder med digitale forretningsmodeller.

Inden de mindre eksporterfarne virksomheder begiver sig ud på en rejse mod nye markeder, er det vigtigt at deres forretningsmæssige fundament reelt er bæredygtigt til eksport. Eksport kræver omhyggelig og en anderledes forberedelse, da det er mere krævende at sælge og markedsføre sin virksomhed, sine produkter og ydelser i udlandet som følge af bl.a. sprogforskelle, ukendte forretningskulturer, nationale krav til godkendelser og certificering samt at handelen evt. sker over større geografiske afstande og tidszoner.

Sporadisk eksportsalg og engangsleveringer udgør mere end 30 procent af eksporthandlerne for en gennemsnitlig dansk eksportvirksomhed. For mange af mindre og mellemstore fynske virksomheder bliver eksportforberedelsen af afgørende betydning for en vedvarende eksportaktivitet og som bidrag til virksomhedens vækst. Dette særligt i henseende til investering i såvel udvidelsen af produktionskapacitet som organisation.

Set i lyset af de mange mindre fynske virksomheder, særligt indenfor industri, byggeri og handel, hvor der ofte er en begrænset organisatorisk kapacitet og international kompetence, er det relevant at anvende instrumenter strategiske alliancer, globale forsyningskæder og eksportnetværk.

Ledelse

I en verden med stigende kompleksitet i lederrollen er ejerlederen særligt udfordret i sin udvikling og styring af virksomheden. Specielt hvor virksomheden går fra at være 6-8 ansatte til 12-15 og op efter. Her sker der i forvejen et skelsættende paradigmeskift i selve ledelsesrollen. En forandring som kan ligestilles med den metaforiske forvandling ”fra sejlskib til tankskib” og udfordringerne på dette niveau af virksomhedens udvikling, resulterer ofte i dyre produkt eller markedssatsning, fejlansættelser, en udbrændt ejerleder og en stagnerende eller nedadgående vækst. Forandringsledelse er i dag vigtigere end nogensinde. Det er en stor udfordring for

ejerleder at navigere i ledelsen af en virksomhed, hvor omverdenen ændrer sig hastigere og med større konsekvenser.

Det kræver bl.a. at ejerledere kan ændre mindset og anerkender behovet for at udvikle sig som leder og tilegne sig et helt nyt sæt af ledelsesmæssige styringsredskaber - således der opnås et stærkt fundament for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling.

På den baggrund er det vitalt, at ledelse har et strategisk tværgående fokus på Fyn.

At have målrettet fokus på at udvikle sig som leder og sin virksomhed som organisation, er nøglen til at forløse virksomheders vækstpotentiale.

Vækstiværksætteri

En stor del af jobskabelsen på Fyn skyldes, at det har været muligt at skabe attraktive iværksættermiljøer. For også i fremtiden at sikre nye arbejdspladser, er det afgørende at skabe optimale vækstbetingelser for vækstiværksættere. Et godt instrument er i denne sammenhæng eks. startup-miljøer, hvor det er lykkedes at tiltrække iværksættere der kan revolutionere et marked og skabe nye arbejdspladser.

På Fyn har man i løbet af de sidste fem år oprettet ”Start-Up Hubs”, indenfor flere af øens styrkepositioner: robotter, droner, den maritime industri og fødevarer. Selvstændige hubs der samtidig nyder godt af den synergi, der kan være imellem de forskellige hubs. Især robot-start- up hubben har understøttet nye virksomheder og skabt dusinvis af arbejdspladser, mens de øvrige hubs er under opbygning og har et stort potentiale til at gøre en enorm forskel, også i områderne udenfor Odense.

Vækstiværksætteri er derfor en central dagsorden i den Fynske udvikling.

2.6 KKR bidrag til den decentrale erhvervsfremmestrategi ‌

Input fra KKR Syddanmark til den decentrale strategi 2020

KKR Syddanmark bakker op om de regionale bidrag til den nationale strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem, som bestyrelserne i Erhvervs- hus Sydjylland og Erhvervshus Fyn har lavet. De styrkepositioner og fokus- områder, der er peget på er alle stærke og nødvendige afsæt for at sikre vækst og erhvervsudvikling i Syddanmark.

Strategien skaber et fundament for at virksomhederne kan øge deres mulig- heder for, at styrke deres konkurrenceevne, produktivitet og øge beskæfti- gelsen i enten egen virksomhed eller hos deres underleverandører. Virksom- hederne er drivkraften i erhvervsudviklingen.

Strategien skal ligeledes sætte en ramme for, hvordan de regionale styrker kan møde de regionale udfordringer, som står i vejen for en gunstig vækst og udvikling. Særligt er Syddanmark udfordret at den demografiske udvikling

- færre børn, flere ældre samt af at kompetencer (særligt unge og højtuddan- nede) forsvinder ud af regionen.

Styrkepositioner

Erhvervshusene Sydjylland og Fyn peger på en række specialiserede styr- kepositioner som samlet set viser en bredde og peger på en rummelighed i strategien. En bred og rummelighed strategi giver øget mulighed for at se og udvikle nye potentielle udviklingsområder.

KKR Syddanmark bakker op om alle regionale styrkepositioner. Det er stærke styrkepositioner, der dels fokuserer på vækst og udvikling inden for specifikke områder, og samtidig tager højde for at erhvervslivet er mangfol- digt og dynamisk.

Tværgående temaer

Erhvervshusene fremhæver i deres regionale bidrag en række tværgående temaer og her går følgende på tværs:

– Cirkulær økonomi

– Digitalisering

– Kvalificeret arbejdskraft

KKR Syddanmark bakker op om den bæredygtige retning, der er lagt via FN´s verdensmål. Cirkulær økonomi kan være med til at gøre væksten mere bæredygtig og har et stort potentiale for gunstig udvikling. Cirkulær økonomi rummer mulighed for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, idet en bedre udnyttelse kan reducere omkostninger.

Dato: 11. april 2019

Sags ID: SAG-2019-02123 Dok. ID: 2746282

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 2383 2028

Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 1 af 2

En vej mod styrket konkurrencekraft er fokus på digitalisering. Digitale vækstområder som eksempelvis big data, e-handel og internet of things rummer et væsentligt udviklingspotentiale for virksomhederne.

Et væsentligt rammevilkår er adgangen til kvalificeret arbejdskraft, hvor virk- somhederne kan få den nødvendige kompetente arbejdskraft. Derfor er det væsentlig med et skarpt blik på lokale uddannelsesmuligheder, efteruddan- nelsesmuligheder samt evne til tiltrækning af kompetent arbejdskraft.

Sammenhængskraft i Syddanmark

Det er væsentligt at strategien er med til at skabe sammenhæng og udvik- lingsmuligheder. Virksomhederne skal have nem adgang til at deltage i er- hvervsfremmeaktiviteter på tværs af kommune- og regionsgrænser, og der skal sikres bred sammenhæng nationalt også.

Udviklingen skal ske i hele regionen, hvorfor der er brug for en stærk sam- menhængskraft mellem by og land. En sammenhængskraft der også skal strække sig på tværs af landet og landegrænser.

Stærke klyngeorganisationer

Stærke klyngeorganisationer er med til at øge samarbejdet mellem viden in- stitutioner og virksomheder. Klyngerne har stor betydning for fortsat vækst og erhvervsudvikling og understøtter at viden og ideer kan omsættes til værdi for virksomhederne.

Dato: 11. april 2019

Sags ID: SAG-2019-02123 Dok. ID: 2746282

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 2383 2028

Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 2 af 2

2.7 Fælles strategisk ramme - Erhvervshus Sydjylland ‌‌

Forslag

Xxxxxxxxxx 0

6500 Vojens

Telefon 00 00 00 00

CVR nr. 4008 4479

xxxx@xxxxx.xx xxx.xxxxx.xx

9. april 2019

Fælles strategisk ramme for erhvervsfremme i Sydjylland

Den 1. januar 2019 trådte en ny lov om erhvervsfremme i kraft. Loven har først og fremmest til formål at sikre et enklere, mere sammenhængende og mere effektivt erhvervsfremmesystem. I Sydjylland (de 12 jyske kommuner i Region Syddanmark samt Middelfart) indebærer det et nyt regionalt setup med ud- gangspunkt i det nye Erhvervshus Sydjylland.

De 13 ejerkommuner og de øvrige sydjyske erhvervsfremmeaktører er enige om en fælles strategisk ramme for de fremtidige erhvervsfremmeindsatser – med det klare formål at understøtte de sydjyske virksomheders vækst og udvikling gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde.

Erhvervshus Sydjylland er en helt central aktør og spiller en helt afgørende rolle i det samlede sydjyske erhvervsfremmesystem. Derfor er det helt naturligt, at Erhvervshus Sydjylland påtager sig et grundlæg- gende ansvar for at sikre et enkelt, sammenhængende og effektiv samlet tilbud til erhvervslivet i regio- nen.

Baggrund

Folketingets vedtagelse af den nye lov om erhvervsfremme var en reaktion på et erhvervsfremmesystem, der gennem mange år udviklede sig gennem knopskydning og derfor var præget af mange (ofte konkurre- rende) aktører med et stort overlap af ydelser. Baggrunden for den nye lov var med andre ord et behov for at skabe et mere sammenhængende og forenklet erhvervsfremmesystem med virksomhederne i cen- trum.

Erhvervsfremmeloven skriver regionerne og de regionale vækstfora ud af ligningen – og sætter kommu- nerne i centrum for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Samtidig styrkes den statslige styring gen- nem etablering af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, udarbejdelse af en national strategi for decen- tral erhvervsfremme og konsolidering af klynger og innovationsnetværk til 10-12 nationale styrkepositi- oner.

De tidligere væksthuse erstattes af erhvervshuse – kun i Region Syddanmark er det tidligere væksthus opdelt i to selvstændige erhvervshuse. Det indebærer en unik mulighed for en ny start, hvor samarbejdet mellem erhvervshuset og de øvrige erhvervsfremmeaktører kan opbygges fra grunden på en sådan måde, at de samlede ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt til fordel for erhvervsudviklingen i områ- det.

Fælles retning og fælles fodslag

Erhvervsfremmeaktørerne i Sydjylland vil sammen skabe et sammenhængende og værdiskabende er-

Side 2/8

hvervsfremmesystem til gavn for regionens erhvervsliv. Vi har derfor en fælles mission og vision for vo- res arbejde:

Mission

Vi styrker udviklingen i det sydjyske erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats

Vision

Vi vil sikre den stærkest mulige vækst og erhvervsudvikling i Sydjylland

Det er altafgørende for det sydjyske erhvervsfremmesystem, at vi har fokus på de samlede resultater og effekter af vores indsatser – at vi arbejder efter de samme mål, spiller hinanden gode og deler succeserne.

Derfor arbejder vi alle ud fra de fælles bærende principper for erhvervsfremmen i Sydjylland:

1. Fællesskab om udvikling af virksomhederne med afsæt i deres behov og udfordringer

Vi samarbejder om at skabe vækst og erhvervsudvikling i Sydjylland med udgangspunkt i den en- kelte virksomhed. Vores indsatser fokuserer på at styrke virksomhederne i deres egen udvikling og tager udgangspunkt i deres behov og udfordringer. Men vi har også et fælles ansvar for at ud- fordre virksomhederne og motivere dem til vækst og udvikling. Vi er med andre ord ambitiøse på virksomhedernes vegne.

Vi er fælles om at samarbejde med virksomhederne – og vi har et fælles ansvar for at sikre virk- somhederne de bedst mulige tilbud. De sydjyske virksomheder skal opleve os som et sammen- hængende værditilbud.

2. Effektivt, sammenhængende og tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne Det er vores fælles ansvar at skabe og vedligeholde et tæt og værdiskabende samarbejde, hvor virksomhederne ikke oplever os som ukoordinerede eller endog konkurrerende konsulenter, der mødes i svingdøren. Vores samarbejde er præget af gensidig respekt og anerkendelse – og vi ar- bejder kontinuerligt på at styrke tilliden på alle niveauer. Vi arbejder alle efter de samme mål og sigter mod en fælles incitamentstruktur, hvor det er effekten af vores samlede indsatser, der er i fokus.

3. Transparens, koordination og aktiv videndeling

Vi vil spille hinanden gode – til gavn for virksomhederne i Sydjylland. Derfor er vi åbne og inddra- gende i vores samarbejde – vi koordinerer vores indsatser og deler aktivt vores viden og erfarin- ger.

4. Komplementære kompetencer til gavn for virksomhederne

Vi har forskellige roller og kompetencer. Det skal vi i fællesskab udnytte til gavn for erhvervslivet i Sydjylland. Derfor har vi et skarpt fokus på, at vores kompetencer skal komplementere hinanden

- og at vi skal undgå uhensigtsmæssige overlap mellem vores kompetencer og ydelser.

5. Fælles rammer med mulighed for forskellighed

Side 3/8

Til sammen udgør vi et stærkt sydjysk erhvervsfremmesystem baseret på fælles mål, principper og spilleregler. Men inden for den fælles ramme skal der samtidig være rum til lokale forskellighe- der med udgangspunkt i de stedbundne udfordringer, potentialer og prioriteter.

Aktører og roller

Vi er enige om, at vi som de primære aktører i det sydjyske erhvervsfremmesystem har et fælles ansvar for at skabe sammenhæng og udnytte hinandens kompetencer og roller til gavn for erhvervsudviklingen i Sydjylland. Vi har hver især en særlig rolle og et særligt ansvar at varetage – men vi er samtidig bevidste om, at vi kun skaber sammenhæng og værdi, når vi har fokus på de fælles resultater.

- Kommunerne

Kommunerne kan ift. lov om erhvervsfremme ikke mindst tilbyde lokale erhvervsserviceydelser (se under lokal erhvervsservice), skabe sammenhæng med kommunens virksomhedsrettede myndighedsopgaver og igangsætte lokale erhvervsudviklingsprojekter.

Samlet har de 13 kommuner i regionen – som ejere af erhvervshuset, opdragsgivere til lokale er- hvervsservice og medlemmer af business regions – først og fremmest et særligt ansvar og en sær- lig rolle i at sikre sammenhængen i det samlede erhvervsfremmesystem på tværs af aktører og kommuner.

- Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland har i henhold til lov om erhvervsfremme tre hovedopgaver:

- Specialiseret og målrettet 1:1 vejledning til alle typer af virksomheder og iværksættere

- Knudepunkt i erhvervsfremmeindsatsen

- Operatør på projekter inden for rammerne af den nationale erhvervsfremmestrategi

Derudover har erhvervshuset ansvaret for at bidrage til formuleringen af et regionalt kapitel i den nationale strategi for decentral erhvervsfremme i samspil med KKR.

Erhvervshuset spiller en helt afgørende rolle i at samle det sydjyske erhvervsfremmesystem. Er- hvervshus Sydjylland har derfor et grundlæggende ansvar for at fremme et enkelt, sammenhæn- gende og effektiv samlet tilbud til erhvervslivet i regionen.

- Lokal erhvervsservice

Den lokale erhvervsservice i de 13 kommuner har ansvaret for den kommunale erhvervsservice, der skal være mere grundlæggende end den specialiserede vejledning, der foretages i erhvervshu- set. Ifølge lov om erhvervsfremme må den lokale indsats ikke være overlappende med erhvervs- husets aktiviteter eller ydelser.

Den lokale erhvervsservice udføres i de fleste kommuner gennem erhvervsforeninger med stærk lokal forankring og opbakning fra virksomhederne. Den lokale erhvervsservice har derfor et ind- gående kendskab til det lokale erhvervsliv – og har en vigtig rolle som den naturlige indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder.

- Business regions

Side 4/8

De 13 kommuner i Sydjylland har organiseret sig i tre tværkommunale business regions: Trekant- området Danmark, Business Region Esbjerg og UdviklingsRåd Sønderjylland. Business regions har ingen formel rolle iht. lov om erhvervsfremme – men fungerer som samlende tværkommunale fora, der sætter fælles retning for erhvervspolitikken.

Business regions har en vigtig rolle som strategiske brobyggere, der har et særligt ansvar for at sikre sammenhæng og samspil mellem de kommunale/lokale aktører og bidrager effektivt ind i det samlede sydjyske erhvervsfremmesystem.

- RAR Sydjylland

De 13 kommuner bag Erhvervshus Sydjylland udgør også geografien bag det regionale arbejds- markedsråd, RAR Sydjylland, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. RAR Sydjylland er en vigtig strategisk samarbejdspartner, der kan understøtte den regionale er- hvervsservice og erhvervsudvikling med viden og understøttende arbejdsmarkedsindsatser.

- Videns- og uddannelsesinstitutioner

Videns- og uddannelsesinstitutionerne i Sydjylland – herunder erhvervsskoler og –akademier, professionshøjskoler og universiteter samt gts-institutter – er vigtige samarbejdspartnere og vi- densleverandører i både erhvervsservice og erhvervsudvikling.

- Erhvervs- og faglige organisationer

Erhvervsorganisationerne er som repræsentanter for de sydjyske virksomheder helt centrale ak- tører, der også er sikret bred repræsentation i Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse. Sammen med de faglige organisationer, der repræsenterer arbejdstagerne, er de vigtige samarbejdspartnere i både erhvervsservice og erhvervsudvikling.

- Klynger, statslige ordninger m.m.

En central opgave for Erhvervshus Sydjylland er at fungere som knudepunkt i det samlede er- hvervsfremmesystem. Det indebærer tæt samarbejde med fx klynger og en række statslige ord- ninger som The Trade Council, Udenrigsministeriet, Vækstfonden og Innovationsfonden. I flere tilfælde indebærer knudepunktsfunktionen fysisk tilstedeværelse i Erhvervshuset. Også det syd- danske EU-kontor er en vigtig samarbejdspartner med et særligt ansvar for at hjælpe virksomhe- der med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.

- Xxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxx

Det sydjyske erhvervsfremmesystem er ikke skarpt afgrænset – og rækker ud til alle relevante samarbejdspartnere.

Governance og samarbejde

Vi vil i fællesskab skabe rammer for god governance og for et tæt, tillidsfuldt samarbejde. Derfor er vi enige om et sæt spilleregler for, hvordan vi samarbejder, involverer hinanden, deler viden, koordinerer og kommunikerer:

1) Aktivt kommunalt ejerskab af Erhvervshus Sydjylland

De 13 ejerkommuner påtager sig et aktivt ejerskab af Erhvervshus Sydjylland – og tager ansvar for at sikre sammenhængen med kommunernes øvrige erhvervsfremmeindsatser gennem den lokale erhvervsservice og business regions.

Side 5/8

Gennem KKR godkender de 13 sydjyske kommuner sammen med de 9 fynske kommuner resultat- kontrakten med Erhvervshus Sydjylland og det regionale bidrag til den nationale strategi.

Ejerkommunerne etablerer derudover en tværkommunal governance-struktur – herunder et fæl- les politisk forum for de 13 kommuner, der varetager det tværkommunale ejerskab og som følge heraf følger op på resultatkontrakten og godkender porteføljestrategien.

De 13 kommuner udgør også det kommunale bagland for RAR Sydjylland og vil sigte mod så vidt muligt at samordne de prioriterede indsatsområder mellem Erhvervshus Sydjylland og RAR Syd- jylland, så indsatserne kan understøtte hinanden.

2) Tæt, tillidsfuldt og agilt samarbejde om erhvervsservice

Vi vil sammen skabe et kompetent og sømløst værditilbud til virksomhederne i Sydjylland. Det fordrer et tæt, tillidsfuldt og agilt samarbejde om erhvervsservice mellem Erhvervshus Sydjylland, der skal tilbyde specialiseret erhvervsservice til alle virksomheder, og den lokale erhvervsservice, der i hver af de 13 kommuner tilbyder basal erhvervsservice.

Vores samarbejde er baseret på følgende grundsten:

a) Tæt og løbende dialog

Vi er i tæt, løbende dialog med hinanden. Direktørerne for Erhvervshus Sydjylland og de 13 erhvervsserviceenheder mødes to gange årligt for i fællesskab at drøfte og udvikle samarbejdet – ligesom der mindst en gang årligt afholdes bilaterale møder med den en- kelte lokale erhvervsserviceenheder på ledelsesniveau. Erhvervshus Sydjylland udpeger derudover en key account manager, der tilknyttes den enkelte lokale erhvervsservice.

- Erhvervshus Sydjylland inviterer til første dialogmøde i 1. halvår 2019.

b) Gensidig anerkendelse og aktiv henvisning

Vi anerkender og krediterer hinanden for fælles indsatser og resultater. Vi styrker kend- skabet til hinandens kompetencer og ydelser - og tydeliggør arbejdsfordelingen og snitfla- derne, så vi aktivt kan bruge hinandens kompetencer og henvise virksomheder videre.

c) Fælles metode- og kompetenceudvikling

Vi har et fælles ansvar for at sikre bedst mulig kvalitet i vejledningen af de sydjyske virk- somheder. Sammen gennemfører vi derfor kompetenceudviklingsforløb for konsulenterne i erhvervshuset og i den lokale erhvervsservice. Både for at styrke vores kompetencer og for at fremme gensidigt kendskab og tillid mellem konsulenterne.

Formålet er også at udvikle fælles metoder til effektiv vejledning af virksomheder

Side 6/8

og sømløse samarbejdsformer mellem den basale og den specialiserede erhvervsservice.

- Erhvervshus Sydjylland inviterer i foråret 2019 repræsentanter for den lokale erhvervs- service til fælles forberedelse af et sådant metode- og kompetenceudviklingsforløb.

d) Fælles dokumentation og videndeling

Vi deler aktivt viden og erfaringer med hinanden. Det indebærer, at vi orienterer hinanden om virksomhedskontakter og –forløb – og at vi dokumenterer alle vores virksomhedsind- satser i et fælles CRM-system.

e) Opbygning af komplementære kompetencer

Vi har fokus på at tilbyde virksomhederne så stærke kompetencer som muligt. Derfor samarbejder vi om at opbygge komplementære kompetencer – med udgangspunkt i, at erhvervshuset varetager den specialiserede erhvervsservice og den lokale erhvervsser- vice den basale.

- Erhvervshus Sydjylland inviterer i 1. halvår 2019 den lokale erhvervsservice til dialog om arbejdsdeling og kompetenceopbygning ift. iværksættere.

f) Fælles incitamentstruktur

Vi har en fælles ambition om at udvikle en ensartet incitamentstruktur, der ansporer os alle til arbejde for at styrke de samlede effekter af vores erhvervsfremmeindsatser.

- Erhvervshus Sydjylland tager i 2019 initiativ til sammen med den lokale erhvervsservice at igangsætte udviklingen af fælles målepunkter.

g) Bilaterale aftaler om mål og indsatser

Inden for de fælles spilleregler indgår Erhvervshus Sydjylland bilaterale aftaler med hver af de 13 kommuner og sikrer løbende dialog om den samlede erhvervsserviceindsats i den enkelte kommune. De bilaterale aftaler indgås med både kommune og lokal erhvervsser- vice og kan indeholde fælles mål og indsatser, fastlægge konkrete samarbejdsmodeller og måder at dele viden og virksomheder på.

- Erhvervshus Sydjylland tager i 1. halvår 2019 initiativ til bilaterale drøftelser om samar- bejdet, herunder indgåelse af lokale aftaler.

3) Fælles, strategidrevet erhvervsudvikling

Vi vil sammen fremme erhvervsudviklingen i Sydjylland gennem fælles projekter, der adresserer de strategisk vigtige udfordringer og potentialer. Vi er derfor enige om vigtigheden af, at Er- hvervshus Sydjylland opbygger kapacitet og kompetencer til at udvikle og gennemføre projekter – ikke mindst fordi konkurrencen om erhvervsfremmemidlerne må forventes at blive betydeligt større med nedlæggelsen af de regionale vækstfora og etableringen af Danmarks Erhvervsfrem- mebestyrelse. Det er samtidig afgørende, at vi mobiliserer alle gode kræfter og aktivt bruger den viden og de kompetencer, der både findes hos videns- og uddannelsesinstitutioner, i klyngerne, hos organisationerne og blandt kommuner, business regions og den lokale erhvervsservice.

Vi vil i fællesskab opbygge en stærk projektportefølje, der tager udgangspunkt i virksom-

Side 7/8

hedernes behov og udfordringer - og er drevet af regionale, tværkommunale og kommunale stra- tegier.

Vores samarbejde er baseret på følgende grundsten:

a) Udvikling af en fælles projektporteføljestrategi

Samarbejdet om erhvervsudvikling og Erhvervshus Sydjyllands arbejde med at udvikle og gennemføre projekter skal styres af en flerårig projektporteføljestrategi, der udarbejdes og udmøntes i et tæt og transparent samspil med de øvrige sydjyske erhvervsfremmeaktø- rer og godkendes af Erhvervshusets bestyrelse. Strategien skal være baseret på data og analyser af de sydjyske virksomheders behov og udfordringer – og tage udgangspunkt i den nationale strategi for decentral erhvervsfremme samt i relevante tværkommunale og kommunale strategier.

- Erhvervshus Sydjylland udarbejder inden 1. maj 2019 en foreløbig projektporteføljestra- tegi for resten af 2019. Efterfølgende udvikles en flerårig projektporteføljestrategi med udgangspunkt i den kommende nationale strategi for 2020.

b) Løbende dialog om projektporteføljen

Erhvervshus Sydjylland etablerer en porteføljegruppe (på administrativt niveau) med én repræsentant for KKR, for hver af de tre business regions og for Arbejdsmarkedskontor Syd (RAR Sydjylland), der mødes 2-4 gange årligt for at følge udviklingen og drøfte ud- møntningen af projektporteføljestrategien. Erhvervshuset sikrer herudover løbende dia- log med de regionalt forankrede klynger, videns- og uddannelsesinstitutioner m.fl.

- Erhvervshus Sydjylland inviterer til første møde i porteføljegruppen ifm. udarbejdelsen af den foreløbige projektporteføljestrategi for 2019.

c) Fælles udvikling af projekter

Erhvervshus Sydjylland har ansvaret for at igangsætte udviklingen af fælles projekter – naturligvis meget gerne på opfordring fra aktørerne i det sydjyske erhvervsfremmesy- stem. Før projektudviklingen sættes i gang går erhvervshuset i dialog med porteføljegrup- pen, der vurderer, om projektet er strategisk relevant. Business regions har i den forbin- delse ansvaret for drøfte med den lokale erhvervsservice, om projektet er relevant for virksomhederne.

Erhvervshus Sydjylland har løbende dialog med alle interesserede parter i projektudvik- lingen. Principielt kan alle interesserede parter deltage i projekterne – men vi er enige om, at budgettet som udgangspunkt allokeres efter et princip, om så vidt muligt at etablere et samlet projektteam bestående af dedikerede medarbejdere med fælles ledelsesreference.

Et sådant projektteam kan placeres i Erhvervshus Sydjylland eller hos en af parterne – i begge tilfælde med mulighed for udstationering hos andre parter, der sikrer en balanceret regional tilstedeværelse.

d) Opbygning af knudepunktfunktion ift. nationale klynger

Side 8/8

Vi har en fælles ambition om, at Erhvervshus Sydjylland kan varetage en knudepunktfunk- tion i forhold til de nationale klynger – med henblik på at sikre regional deltagelse i finan- sierede klyngeindsatser.

4) Solid fælles erhvervspolitisk interessevaretagelse

Vi har en fælles interesse i at sikre sydjyske virksomheder de bedst mulige vilkår for vækst og ud- vikling. Det indebærer også et samarbejde om at varetage fælles sydjyske erhvervspolitiske inte- resser.

Det handler først og fremmest om sikre sydjyske prioriteter en solid placering i den nationale strategi for decentrale erhvervsfremme. Vi vil inddrage alle regionale interessenter i en fælles proces omkring udvikling af det regionale bidrag til den nationale strategi, inden erhvervshuset i samråd med KKR melder ind til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Men det handler også om at sikre de sydjyske styrkepositioner, og ikke mindst de regionalt forankrede klynger, en stærk position i formering af de nationale styrkepositioner.

En væsentlig forudsætning for den erhvervspolitiske interessevaretagelse såvel som for projekt- og porteføljeudvikling er en stærk analytisk kapacitet i Erhvervshus Sydjylland. Vi er enige om, at det er vigtigt, at erhvervshuset har egen analysefunktion med det primære formål at identificere styrkepositioner, trends og fremtidige behov blandt de sydjyske virksomheder, samt dokumente- rer de resultater og effekter der skabes igennem vores sparring og projekt-tilbud. Analysefunktio- nen skal derudover udarbejde forhold vedrørende erhvervsstrukturen i de sydjyske kommuner, herunder analyser af specialiserede erhvervsmæssige emner såsom digitalisering samt aktivt un- derstøtte den regionale strategiudvikling – både i form af bidraget til den nationale strategi og i form af projektporteføljestrategien.

5.1 Siden sidst ‌‌

Transport- bygnings- og boligminister Xxx Xxxx Xxxxxx Xxxx til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg

Kontakt: Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx xxx@xxxx.xx

Direkte tlf. 00000000

8. april 2019 Side 1/2

Kære Xxx Xxxx Xxxxxx

Den nedjusterede omfartsvej ved Xxxxxxxx frigiver i omegnen af 300 mio. kr. inden for den økonomiske ramme i det infrastrukturudspil, regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, og hvor der over en tiårig periode er infrastrukturinvesteringer for i alt 112,7 mia. kr.

I infrastruktursammenhæng er 300 mio. kr. et relativt lille beløb. Men de kan blive mange penge værd, hvis de overføres til et projekt, der lapper et hul og sikrer robusthed i den overordnede danske og euro- pæiske transportinfrastruktur.

Og der er netop et hul at lappe: 12 kilometer enkeltsporet banestrækning mellem Tinglev og Padborg. Anlægsloven for strækningen blev besluttet i 1993, men her 26 år senere er pengene fortsat ikke blevet bevilget. I Det grønne Trafikforlig i 2009 fremgik det desuden, at ”Der foretages en opdatering af beslut- ningsgrundlaget for den sydlige del (Tinglev-Padborg) af banestrækningen”.

Siden 2015, hvor dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens stod klart, har de 12 kilometer mellem Ting- lev og Padborg udgjort de eneste 12 kilometer på hele strækningen mellem Stockholm og Messina- strædet, hvor der kun er enkeltspor. Strækningen er i øvrigt også en del af Core Network Corridors.

Danmark ønsker en effektiv, konkurrencedygtig og harmoniseret jernbane i vækst, og vi er underlagt en europæisk forpligtelse i Ten-T-netværket om at bringe strækningen op til en standard, så den kan funge- re som en del af rygraden i det europæiske transportnet. Især på de længere internationale distancer i Europa er der potentiale i at integrere de europæiske markeder for jernbanetransport og i at skabe vækst i jernbanens markedsandel.

I dag har strækningen Tinglev-Padborg en høj kapacitetsbelastning, og virksomheder og transportører er nervøse for, at gods sendt med banen vil opleve forsinkelser, når der er enkeltspor. Femern vil måske lette på kapaciteten, men hvis produktionen i Danmark (som fortrinsvis sker i Jylland) i nævneværdig grad skal flyttes fra vej til bane, er det nødvendigt med mere kapacitet. Et stigende pres på vejnettet mod og især i Hamborg, hvorfra store dele af den europæiske godstransport ind- og udgår, bidrager i dag kun til at lægge ekstra pres på behovet for en stabil og robust baneinfrastruktur.

Vi vil gerne opfordre transportministeren til at benytte besparelse fra den nedjusterede omfartsvej ved Mariager til at sikre dobbeltsporet og dermed styrke robustheden inden for dansk og europæisk gods- transport. Dobbeltsporet er og bliver en forudsætning for at overføre mere gods fra vej til bane og hermed for – om end i begrænset omfang – at imødegå den stigende trængsel på det overordnende vejnet, som den tunge transport i stigende grad bidrager til.

DI anbefaler i deres nylige infrastrukturanbefalinger strækningen færdiggjort, og anslår prisen til at være 0,5 mia. kr. I begyndelsen af 1900-tallet var der imidlertid dobbeltspor på strækningen. Det blev fjernet i

Side 2/2

1938, men ligesom det var tilfældet med motorvejsudvidelsen mellem Aarhus og Skanderborg må det give en anlægsmæssig fordel og muligvis gøre projektet billigere.

Venlig hilsen

Xxxxxxxxx Xxxx Regionsrådsformand Region Syddanmark

X.X. Xxxx

Formand KKR Syddanmark Borgmester

Haderslev Kommune

Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Næstformand KKR Syddanmark Borgmester

Middelfart Kommune

5.1 Siden sidst ‌

Det Kommunale KontaktRåd (KKR) Haderslev

Att. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx

Nyt børnehus i Region Syddanmark

20. februar 2019 Sagsbehandler: Xxxxxx Xxxxxxxxxx

POLITIDIREKTØREN

Sydøstjyllands Politi

Xxxxxxxx Xxxx 0

8700 Horsens

Telefon: 0000 0000

Direkte: 6155 2582

E-mail: xxx000@xxxxxx.xx

Det var med en undren, at vi i december 2018 af Chefanklageren i Syd og Sønderjyllands politi blevet gjort opmærksomme på, at Region Syddanmark påtænker at åbne en satellit af Børnehus Syd i Aabenraa. Det er i en mail af 10. december 2018 fra lederen af Børnehuset – Xxxxx Xxxxxxx – til forvaltningschefer i bl.a. Kolding, Vejle, Fredericia og Billund kommuner oplyst, at man er i gang med at finde egnede bygninger i Aabenraa, og at man forventer at kunne åbne satellitafdelingen i sommeren 2019.

Xxxxx Xxxxxxx har således oplyst følgende i mailen:

Kære Kommuner i Region Syddanmark.

Børnehus Syd er siden etableringen den 1. oktober 2013 vokset markant hvert år i antal børnehussager. Det ser jeg som et udtryk for, at kommunerne i region Syddanmark har en opmærksomhed på børn udsat for overgreb, og hurtigt har fået lavet procedurer og retningslinjer for, hvornår Børnehus Syd jf. lovgivningen skal benyttes. Det er også mit indtryk, når jeg er rundt på kommunerunde, og det er jeg rigtig glad for at opleve.

Sagstallet var det første år 285 og i år kommer vi over 500 sager. 500 sager svarer til 2 børn ud af 1000 børn, så selvom stigningen i sagstallet kan lyde markant er der aktuelt tale om, at 2 børn ud af 1000 bliver sendt til Børnehus Syd af kommunerne. Alle de sager vi får ind er relevante og ret alvorlige, og vi oplever et godt og respektfuldt samarbejde med jer omkring sagerne. Det er vi rigtig glade for, da det kun er ved fælles hjælp vi kan hjælpe børnene godt nok.

Som overskriften indikerer, så er der behov for udvidelse af Børnehus Syds fysiske rammer. Det er der pga. stigningen i antallet af børnehussager, men også fordi der videoafhøres mange børn i regionen, uden sagen sendes til Børnehus Syd. I år er der over 220 børn, der videoafhøres, ofte med mistanke om overgreb, uden sagen sendes til Børnehus Syd (sidste år var antallet 185 børn). Så det kan se ud til, at der er behov for en skærpet opmærksomhed fra kommunerne på om I har flere børn, der bør sendes ind til Børnehus Syd, så børnene kan blive udredt ift. det overgreb de (formodet) har været udsat for. Det har jeg på årets kommunerunde snakket med den enkelte kommune om, og jeg håber, at I vil have denne skærpede opmærksomhed, så vi sikrer,

at børnene får den hjælp de har behov for i samarbejdet mellem kommunen og Børnehus Syd.

Med baggrund i det stigende antal børnehussager og stigende antal videoafhøringer udvides der med en satellit i regionen. Satellitten kommer til at ligge i Aabenraa, og aktuelt er vi ved at se på egnede bygninger. Vi håber at kunne åbne dørene til vores nye afdeling sommeren 2019.

Bagved beslutningen om en satellit i Aabenraa ligger et større statistisk baggrundsmateriale, som viser, at der er behov for et børnehus i det sydlige Danmark. Ligeledes ligger der et voksende sygehus i dette område, som Børnehus Syd kommer til at indlede et samarbejde med, og det er også i det sydlige område, at der videoafhøres rigtig mange børn. Så behovet for en satellit i det sydlige Danmark er klart, og valget faldt af ovenstående grunde på Aabenraa.

Bag beslutningen om en satellit i Aabenraa ligger også en klar opbakning fra regionens Socialdirektørforum og for regionens KKR, og jeg er både på mine egne vegne og på Odense kommunes vegne, som er driftskommune, meget glade for den opbakning, der er. Nu får endnu flere børn mulighed for at få hjælp af Børnehus Syd, deres afstand til at komme i udredning bliver kortere, og i det hele taget er det en succeshistorie, at vi her 5 år efter åbningen af Børnehus Syd kan dokumentere de behov der er i forhold til børn udsat for overgreb, og imødekomme dem ved at etablere en satellit mere. Jeg glæder mig meget til vores samarbejde fremover, og glæder mig over alle de børn vi allerede har hjulpet i et samarbejde ml. jer og os.

Politi- og anklagemyndighed i Sydøstjylland samt Retten i Kolding har ikke været inddraget i denne beslutning, herunder navnlig i beslutningen om placeringen. Beslutningen om placeringen kommer tværtimod som en stor overraskelse for politi- og anklagemyndighed, idet Rigspolitiet netop har haft en dialog om et ekstra børnehus og/eller satellit i Sydøstjyllands politikreds.

Der er et meget betydeligt ressourcetræk for politi- og anklagemyndighed samt retsvæsnet i forbindelse med videoafhøringer, hvor der skal deltage en anklager, en dommer, en forsvarer, og en bistandsadvokat, der alle skal bruge tid på at køre til nu Esbjerg og Aabenraa, ligesom politiet i forbindelse med videoafhøringerne skal sende en uddannet videoafhører og en sagsbehandler. Størstedelen af ressourcetrækket kan henføres til transporttiden, hvilket selvsagt ud fra en samfundsmæssig betragtning er meget uhensigtsmæssigt.

En kort beregning af ressourceforbruget viser således, at vi i 2018 i Sydøstjyllands politi har brugt ca. 600 videoafhøringstimer (polititimer) alene på transport af videoafhører og sagsbehandler til børnehuset i Esbjerg.

Det er ved beregning lagt til grund at det tager ca. 1 time og 15 min. til Esbjerg fra Hovedstationen i Horsens, hvilket er det samme som til Aabenraa, hvilket betyder min. 2 ½ times kørsel i alt pr. afhøring.

På tilsvarende vis har anklagemyndigheden brugt ca. 285 timer på kørsel i 2018.

Hertil skal som ovenfor anført tillægges de ressourcer retterne, forsvarene og bistandsadvokaterne også bruger i hver sag på at køre.

Side 2

Vi er således helt enige i behovet for en satellit, men finder placeringen i Aabenraa for særdeles uhensigtsmæssig.

Der bruges således meget betydelige ressourcer fra såvel domstole, politi og anklagemyndighed på at afvikle et stigende antal videoafhøringer.

Vi er således slet ikke tilfredse med den valgte placering i Aabenraa, og vi forstår slet ikke, at vi ikke er blev hørt eller inddraget om placeringen undervejs.

Sydøstjyllands Politikreds, der dækker kommunerne: Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia, har ikke noget børnehus i forvejen, og derfor er den valgte placering ganske uhensigtsmæssig for os og Retten i Kolding, da den ikke afhjælper på vores tidsforbrug og kørsel overhovedet. Placeringen betyder også, at borgerne, der skal bruge børnehuset fra kommunerne i politikredsen (Vejle, Billund, Kolding og Fredericia), fortsat vil opleve den samme kørselsafstand og tidsforbrug som i dag.

Jeg håber, at kommunerne i KKR vil genoverveje beslutningen, og vi vil gerne indgå i nærmere dialog.

Med venlig hilsen

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Politidirektør

Side 3

5.1 Siden sidst ‌

Etablering af satellit ved Børnehus Syd

Kære xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Tak for dit brev om etablering af en satellit ved Børnehus Syd.

Kommunerne i Syddanmark har de seneste år oplevet et øget antal børnesager og særligt i de fire kommuner Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder er der et højt antal børnesager og potentielle børnehussager. Der er ligeledes flest videoafhøringer i dette område, hvor sagerne ikke bliver til børnehussager. Med opmærksomheden rettet mod dette, har KKR Syddanmark besluttet, at placere en satellit i Aabenraa.

Børnehuset skal sikre, at det enkelte forløb med et barn/en ung foregår så skånsomt som overhovedet muligt. Indsatsen tager udgangspunkt i et børnevenligt helhedssyn med barnet og den unge i centrum. KKR Syddanmarks beslutning om placering af en satellit i Aabenraa, tager i særdeleshed udgangspunkt i hensynet til barnet/den unge. De børn og unge der er i forbindelse med børnehuset, er sårbare og i en meget vanskelig situation, og derfor er det vigtigt at undgå, at barnet/den unge skal rejse over alt for lange afstande. Børnehusene i Danmark er regionsinddelte, og KKR Syddanmark vurderer, at en placering i Aabenraa bedst sikrer så mange børn som muligt let adgang til, at blive videoafhørt og blive udredt i børnehuset.

De fire kommuner fra Sydøstjyllands Politikreds (Vejle, Kolding, Fredericia og Billund) bliver ikke berørt af ændringerne, idet børn fra disse kommuner fortsat hører til børnehuset i Esbjerg.

Som det fremgår har KKR Syddanmark truffet beslutning om placering af en satellit i Aabenraa primært med afsæt i barnets/den unges situation. Dernæst har KKR Syddanmark vægtet hensynet til kommunerne, idet det trods alt er kommunerne, der finansierer børnehuset.

Det er desværre ikke muligt at opnå placering af en satellit, hvor alle parter bliver fuldt ud tilfredse og derfor har KKR Syddanmark valgt at vægte hensynet til barnet/den unge højest.

Med venlig hilsen

H P Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Formand Næstformand

Dato: 27. februar 2019

Sags ID: SAG-2019-00361 Dok. ID: 2719246

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 2383 2028

Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 1 af 2

KKR Syddanmark KKR Syddanmark

Dato: 27. februar 2019

Sags ID: SAG-2019-00361 Dok. ID: 2719246

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 2383 2028

Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 2 af 2

5.1 Siden sidst ‌

Til KL`s bestyrelse

Den 21 marts 2019 meddelte Xxxxxxxx- og Ældreministeriet, at sundheds- ministeren agter at "fastfryse den kommunale medfinansiering, så der er budgetgaranti i 2019".

KKR Syddanmark har tidligere udtrykt stor bekymring over den hidtidige af- regningspraksis. Der har længe og i hele landet været frustration over den uigennemsigtige afregning - en uigennemsigtighed, der har betydet budgetu- sikkerhed langt ind i budgetåret.

Det har været umuligt at gennemskue, hvad der betales for, og om afregnin- gen er foregået efter de samme principper på tværs af sygehuse og regio- ner. Særligt i 2018 har kommunerne oplevet uigennemskuelige regninger og uforklarlige efterreguleringer, som i den grad påvirker budgetterne.

Derfor anerkender KKR Syddanmark, at der er taget initiativ til at få bedre styr på afregningen. Vi anerkender ligeledes det analysearbejde, der er sat i gang mellem KL, DR og ministeriet. Der er enighed om, at det er nødvendigt med en budgetgaranti, indtil der er styr på området. Der er dog en række grundlæggende udfordringer i indretningen af KMF og derfor deler vi KL for- mand Xxxxx Xxxxxxxxxxx tvivl om, hvorvidt en analyse er nok.

KKR Syddanmark finder initiativet med den udmeldte budgetgaranti positiv, men er utilfreds med at fastfrysningen sker på 2019 niveau. Analysearbejdet er sat i gang med en anerkendelse af, at det nuværende system både er uoverskueligt og har indbyggede skævheder. Ved fastfrysning i 2019 fastfry- ses skævhederne også.

KKR Syddanmark opfordrer derfor til, at KL`s bestyrelse arbejder for at fast- frysningen sker på det niveau, der var inden det nye afregningssystem trådte i kraft, eller at der på anden måde findes kompensation til de kommuner, der er ramt af den skæve fordelingsprofil i den nye ordning. I den forbindelse ef- terspørges en tidsplan for analysearbejdet og et bud på, hvornår der reali- stisk kan forventes en løsning.

Med venlig hilsen

H P Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx

Formand Næstformand

KKR Syddanmark KKR Syddanmark

Dato: 2. april 2019

Sags ID: SAG-2019-00361 Dok. ID: 2712603

E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 2383 2028

Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev

xxx.xx.xx/xxx-xxxxxxxxxx Side 1 af 1

5.1 Siden sidst ‌

TEMADAG

HELHEDSORIENTERET INDSATS

UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

MÅLRETTET MENNESKER MED UDVIKLINGSHÆMNING OG ANDRE KOGNITIVE VANSKELIGHEDER

29. MAJ 2019

KL. 9:30-15:30

Scandic Hotel, Xxxxxxx 0, Xxxxxxx

Dialogforum Syddanmark inviterer til temadag om helhedsorienteret indsats med særlig fokus på uddannelse og beskæftigelse målrettet mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder.

Temadagen er relevant for kommunernes handicapråd, det regionale kontaktforum, politikere og embedsmænd – alle med interesse for området.

Ordstyrer for dagen er politisk redaktør Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Pris: 300 kr. pr deltager. Indbetaling til Danske Bank reg. nr. 4394-

4810481048 med angivelse af teksten ”KKR konferencebetaling”, samtidig

med tilmeldingen. Tilmeldingen er bindende og ske senest 1. maj 2019.

Tilmelding skal ske her:

xxxxx://xxx.xxxxxx-xxxx.xx/XxxxXxxxxxxxx?xxxx0XXXXXXX0000

Program

Kl. 9:30 Tjek ind og morgenkaffe

Kl. 10:00 Velkomst ved KKR Syddanmarks formand, borgmester X X Xxxx, Haderslev

Kl. 10:10 Den helhedsorienterede indsats ved direktør Xxxxx Xxxxxxxxxxx, KL

Kl. 10:25 Om at fastholde unge i job ved jobcenterchef Xxxxx Xxxxxxxx, Kolding Kommune

Kl. 10:55 Pause

Kl. 11:15 Job til mennesker med kognitive vanskeligheder ved projektleder Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx, XXXXxxx.

Kl. 12:00 Frokost

Kl. 13:00 Hvordan kan man skabe helhed for børn/unge, så de kan få en god uddannelse? Ved relationschef Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx og sundhedsfaglig rådgiver Xxxxxxxx Xxxxxx, LOBPA

Kl. 13:30 Om Gladfondens arbejde med at skabe job. Ved afdelingsleder Xxxxxxxx X. Xxxxxxx.

Kl. 14:15 Pause

Kl. 14:45 Egmont Højskolens helhedsorienterede arbejde ved forstander Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Kl. 15:15 Afrunding og tak for i dag

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Document Metadata

Table of Contents

Indholdsfortegnelse - Bilag

Document Metadata