Generelle vilkår – PlayMapping®
Generelle vilkår – PlayMapping®
Generelt
Enhver leverance fra DALPIN®, Dansk Legepladsinspektion ApS (herefter DALPIN®) finder sted på grundlag af generelle vilkår og er gældende mellem parterne – medmindre andet er aftalt.
Brugsbegrænsninger af Playmapping®
Playmapping® må kun anvendes af kundens medarbejdere til kundens legepladser eller legepladser der er under dennes admini- stration. Der er ingen begrænsning på antallet af brugere hos kunden.
Brugerniveauer
Kunden tildeles brugerniveauer af DALPIN® og ændring her i må kun foretages af DALPIN®.
Datasikkerhed (GDPR)
Legepladssystemet Playmapping® ligger som en webbaseret løsning på en af Europas største servervirksomheder. Det garanterer en meget stor datasikkerhed. Playmapping® overholder alle krav til GDPR.
Data optaget hos kunden
Ved anvendelse af Playmapping® lagres alle data på beliggenheder, legeredskaber og inspektioner. Kunden har sit eget afgrænsede område, hvor ingen andre end kunden har adgang. Relevante medarbejdere hos DALPIN® har også adgang til data og programom- rådet for kunden af hensyn til muligheden for at yde bistand samt udførsel af inspektioner alt efter aftale.
Ejerskab af data
Data ejes af DALPIN®, men stilles til rådighed for kunden i fuldt omfang i hele perioden for samarbejdet. DALPIN® forbeholder sig ret til at anvende data til statistik. Data opsamlet hos kunden vil kun blive brugt over for kunden selv eller anonymiseret i sammen- hæng med data fra andre legepladser over for tredjemand.
Gyldighed og opsigelse af kontrakten
Aftalen er gyldig fra underskrivelse af aftalen. Kontrakten kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel med virkning fra ud- gangen af en licensperiode. Licensperiodens længde er 12 måneder fra starten af et kalenderår.
Prisregulering
DALPIN® forbeholder sig ret til at regulere alle priser med minimum 4 måneders varsel inden en ny licensperiode påbegyndes. Den
1. januar hvert år bliver antallet af legepladser optalt og herefter faktureret til den aftalte pris for det efterfølgende kalenderår.
Ejerens ansvar:
Det er ejerens ansvar at holde sig opdateret på anvendelse af Playmapping®. Det er ligeledes ejerens ansvar at holde sig opdateret på viden som er nødvendigt til det brugerniveau som kunden skal arbejde på. Ejeren skal til en hver tid overholde de retningslinjer som er beskrevet af DALPIN® i forbindelse med kursus og information vedrørende anvendelse af Playmapping®.
Dalpin®s ansvar:
Det er DALPIN®s ansvar at informere kunden om betydelige ændringer i systemet Playmapping®.
Ordrebekræftelse
Ved ordreafgivelse vil der blive fremsendt skriftlig ordrebekræftelse ca. 1 uge fra ordremodtagelse. Hvis ikke der skriftligt er gjort indsigelse senest 7 dage efter modtagelse af ordrebekræftelsen, hæfter køber for den samlede ordre.
Betaling
14 dage netto med mindre andet er aftalt. Herefter tillægges morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr på kr.100.
DALPIN® - Dansk Legepladsinspektion ApS
Xxxxxx Xxxxxxx Vej 34 5220 Odense SØ
Tlf. x00 0000 0000 – mail@DALPIN®.dk – www.DALPIN®.dk – CVR-nr. 34 90 32 39