Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sam- menhæng hermed.

Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de ak- tiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet.

Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde frem- går af den strategiske aftale.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Hjemegn 6100

- alle skal være en del af fællesskabet

Hjemegn 6100 arbejder for at give alle beboere mulighed for at blive en aktiv del af gode og positive fællesskaber med særligt fokus på:

• Dagtilbud

• Skolen

• Uddannelseslivet

• Arbejdspladsen, og

• Fritidslivet

• Gode og trygge boligområder med plads til alle

Vi vil bryde med den negative sociale arv ved at opbygge netværk og godt medborger- skab, det at være en del af samfundet, støtte børn og unge til et liv uden kriminalitet, og at boligområderne skal opleves som trygge.

Delaftalen gælder fra - til:

1. april 2022 – 31. marts 2026

Delaftalens parter:

Boligområdernes distriktsskoler: Erlev Skolen, Kløvermarkskolen, Fællesskolen Favrdal- Fjelstrup som repræsenteres ved skolelederne samt ledelsesrepræsentant fra sundheds- plejen for børnesociale område.

Boligområdernes dagtilbud: Børneunivers Nord (afd. Udsigten), Børneunivers Nord (afd. Favrdal), Sydbyens Børnehuse (afd. Blomsterhaven) som repræsenteres ved dagtilbud le- derne samt børn-og ungechefen for dagtilbud.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:
Det Rådgivende Team1, unge- og uddannelse og Jobcentret.
Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktivi- teter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for ind- satsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene.
Delmål	Indikator	Baseline bolig- område/ mål- gruppe	Evt. an- den baseline Kommune	Baseline år	Datakilde
Sprogvurderinger fra dagtilbud for- bedres.	Øge andelen i grøn position i sprogvur- deringerne.	159 børn	64 børn	2021	Data fra Børn og Kultur, 2020
Børn i grundsko- len får mindre samlet fravær	Andelen af elever med fraværsdage	Fællesskolen Favrdal- Fjelstrup2 4,8 %	5,3 %	Skoleåret 2020 / 2021	Undervisningsmi- nisteriets uddan- nelsesstatistik
		Kløvermarksskolen 6,2 %
		Erlev Skole 5,9 %
Flere elever gen- nemfører 9. klas- ses afgangsprøve med mindst 2,0 i dansk og mate- matik	Andel elever med gennemsnit på mindst 2,0 i både dansk og matema- tik ved afgangs- prøve i 9. klasse	81,5% (22 elever)	96,6% (657 elever)	2020	LBF Boligsociale data

1 Det rådgivende team arbejder forebyggende ved at understøtte ansatte i skoler og daginstitutioner i at skabe en in- kluderende og udviklende hverdag for børn og unge i samarbejde med dig som forældre.

2 Det er ikke muligt at trække tal for Favrdalskolen alene, hvorfor Fjelstrup formentligt trækker tallet i positiv retning.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaf- tale:

• Understøttende skole- og dagtilbud samarbejde

• Understøttende samarbejde om udsatte unge ca. 15 – 29 år

• Livschancer: Mødregrupper i relation til sundhed, uddannelse og beskæftigelse

Medarbejderressourcer for indsatsområdet:

Boligsocial chef 40 %

Koordinator for skole-hjem -og dagtilbud samt unge 70 % Koordinator for beskæftigelse og udsatte unge 50 % Koordinator for integration og medborgerskab 20 %

Boligsocial koordinator og social vicevært 66 %

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Skolen.

Haderslev Kommune har fra august 2021 en plan om Indsats for elever med bekymrende fravær. Målet er at vende udviklingen så der år for år ses at færre elever med mere end 5 procent fravær samt flere elever med mellem 0 og 2 procent fravær. Derudover en række delmål om ensartet koordinering, ny handleplan, flere udsatte børn og unge med pas- sende skoletilbud mv.

• Den boligsociale helhedsplan vil understøtte denne plan med et øget fokus på at ar- bejde med særligt de udsatte forældres forudsætninger for at være positivt delta- gende i forhold til barnets skolegang, og parallelt tilbyde lektiecafé, AULA-kurser mm. (Beskrevet nedenfor).

Haderslev Kommune har en strategi3 til ungeindsats om socialt udsatte børn og unge, og tager afsæt i et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medar- bejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele af kommunens organisation. Der arbejdes ambitiøst og målrettet for at give alle børn og unge en opvækst, der sikrer læ- ring og danner grundlag for uddannelse og udvikling af hele, livsduelige mennesker med evnen til at sætte mål for sig selv. Der er en sammenhæng mellem skoleliv, fritidsliv, net- værk, arbejdsliv og sundhed gennem en samlet progressiv udviklingsplan. Både for den enkelte og for samfundet.

Strategien er baseret på den grundlæggende antagelse at det er en fælles opgave at sikre, at alle børn og unge udvikler sig til hele, livsduelige mennesker med evnen til at sætte mål for sig selv. Og lige præcist det kan helhedsplanen støtte op med, hvorfor om- rådernes problemkompleks, på bl.a. uddannelsesområdet, gør det naturligt at tage afsæt heri.

3 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner, Haderslev Kommune

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Målet i den strategiske samarbejdsaftale er, at langt flere unge påbegynder en uddannelse efter folkeskolen, og langt flere skal fastholdes i denne. Den boligsociale indsats under- støtter den kommunale ungeindsats gennem en håndholdt støtte til uddannelse og/eller beskæftigelse.

Dagtilbud.

En væsentlig del af visionen for helhedsplanen er gruppen de 0 – 18-årige, og de tidlige indsatser adresserer børn i førskolealderen i områdernes dagtilbud. Særlig opmærksom- hed rettes mod sprogindsatser, som vi vil understøtte kommunen med.

Tosprogede børn i dagtilbud har både særlige udfordringer og særlige ressourcer i forbin- delse med deres sprogtilegnelse, fordi de skal tilegne sig flere sprog og kulturer på samme tid. Arbejdet med sprog i dagtilbud foregår i et samarbejde mellem de enkelte dagtilbud og tale-høre-sprogkonsulenterne i de Rådgivende Team i distrikt Nord og distrikt Syd.

Under aktiviteten ’Brobygning via skole-hjem- og dagtilbud samarbejde’ beskrives hel-

hedsplanens understøttende rolle i de kommunale tilbud.

• Den boligsociale helhedsplan vil understøtte, at alle voksne er sproglige rollemodel- ler, og at forældre spiller en særligt vigtig rolle i forbindelse med barnets sproglige udvikling.

• Helhedsplanen vil understøtte alle aspekter i de kommunale tilbud, hvor dagtilbud skønner støtte relevant.

Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvi- rere ajourførte delaftaler):

Delaftalen vurderes op til hvert af de fire årlige bestyrelsesmøder, og justeres mindst én gang årligt. Det er således parterne i delaftalen, der kommer med deres vurderinger og eventuelle forslag til revidering af delaftalen.

Den boligsociale bestyrelse træffer på den baggrund beslutningen om revision af delafta- lerne.

Aktivitetsnavn:

Understøttende skole- og dagtilbud samarbejde

Formål:

Formålet er at arbejde med sprogindsatser i dagtilbud-perioden, der understøtter over- gangen til skole for at nå målet om at hæve karaktergennemsnittet, at flere børn trives og klarer sig godt i folkeskolen, bliver uddannelsesparate og på den baggrund får de bedst mulige forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet.

Delmål:

• At der arbejdes fokuseret med sprogindsatser i dagtilbud-perioden

• At der understøttes i overgangen fra dagtilbud til skole

• At karaktergennemsnittet i boligområderne nærmer sig kommuneniveau.

• At antallet af elever med ulovligt fravær reduceres og nærmer sig kommuneni- veau.

• At flere forældre bliver aktivt deltagende i forhold til barnets skolegang og dermed understøtter barnets skolegang bedst muligt. Flere forældre deltager i forældremø-

der, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer i skolen.

Målgruppe(r):

Forældrene er de vigtigste personer i deres børns udvikling og trivsel. Når de engagerer sig, og er aktivt deltagende i barnets dagtilbud og skolegang, har det en positiv indvirk- ning på barnets forudsætninger fra dagtilbud til skolegang, barnets lyst til at lære og der- med øge inklusionen i hele skoleforløbet.

Den primære målgruppe er udsatte forældre i boligområderne med børn i dagtilbud og folkeskolen.

Forældrene er ofte selv udfordret personligt, økonomisk, socialt og til tider (inter)kultu- relt. Mange kan selv have sparsom skolegang og/eller dårlige oplevelser fra skoletiden, ligesom sproglige barrierer og særligt mangle kendskab til det danske skolesystem som er en udfordring. Og dagtilbud er i mange tilfælde et helt fremmed element. Her kan det være svært at forstå klargøring via leg og læring på dagtilbudsområdet samt afkode sko- lesystemet og de forventninger det danske samfund stiller, hvad forventningerne er i for- bindelse med aktiv deltagelse i børnenes dagtilbud og særligt skolegang.

For dagtilbud og skolerne kan det være svært at opnå god kontakt til forældrene, da de sjældent deltager i forældremøder og andre dagtilbuds- eller skolerelaterede aktiviteter.

Antal børn fra de fire boligområder (juni 2021):

NB: opgørelse for børn fra Sydhavnen haves kun for Sydhavnsvej og ikke Fjordagerring samt Nyvej/Lindedal. Hjorte- bro er minus afd. 22 idet afdelingen er grupperet anderledes i statistikken. Der er således flere børn end angivet.

Dagtilbud og skoler vurderer, at der er et stort behov for at understøtte udsatte forældre i kontakten til dagtilbud og skole og i deres forståelse for, hvor de selv skal bidrage.

Indhold og praksis:

Vi vil bygge videre på vores erfaringer med skole-hjemsamarbejde samt hjemmebesøg, hvor der er opbygget stort kendskab til mange familier. Hjemmebesøgene har for længst

Boligområde:	Xxxxx børn
	0-6 år	7-17 år
Varbergparken	57	124
Skovbærparken	50	90
Hjortebroparken	74	103
Sydhavnen	10	15

(be)vist, at man kan nå en hel familie, ved, i udgangspunktet, at aftale hjælp til et barn omkring, typisk, en fritidsaktivitet.

Dette giver værdifuld adgang til en hel familie, hvor dialog om mange spørgsmål og for- hold bygges op over tid. Under en sådan kapacitetsopbygning har forældrene ofte vist, at de er nysgerrige og gerne vil forstå det danske samfund. Når forældrene får mere viden og forståelse for, hvad de kan gøre anderledes, er de også villige til at forsøge at imøde- komme de krav og forventninger, vi stiller til dem.

Denne platform vil vi tage udgangspunkt i for at styrke den støtte forældrene har brug for i kontakten til dagtilbud og skole, så de bliver i stand til at tage en mere aktiv rolle i for- hold til deres børns trivsel, sprogpraktikker og udbytte i både dagtilbud og skole.

Helhedsplanen afsætter ressourcepersoner for at understøtte skole-hjem – samt dagtil- bud området. Indsatsen tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt at flytte med- arbejderressourcer, i dialog med parterne, hvis der viser sig et behov for en differentieret indsats på skole-dagtilbud området. Medarbejderne fordeler sig således fleksibelt over følgende dagtilbud og skoler:

• Dagtilbud: Børneunivers Nord (afd. Udsigten), Børneunivers Nord (afd. Favrdal), Sydbyens Børnehuse (afd. Blomsterhaven).

• Skoler: Kløvermarkskolen, Erlev Skole og Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

Medarbejdere arbejder både med brobygning mellem dagtilbud-skole og hjemmet

samt fritidslivet og hjemmet (jfr. delaftale 3 vedrørende Sammenhængskraft og Medbor- gerskab).

Forældre Fritid

Brobyg- ning

Dagtilbud

Skole

Skole-hjem –samt dagtilbud koordinatorer understøtter forældrenes forudsætninger for at være positivt deltagende i børnenes dagtilbud samt skolegang. Skole-hjem –samt dagtil-

bud koordinatorerne har fokus på forældrene og supplerer via hjemmebesøg, og ophold i

skole-dagtilbud, det arbejde, der i forvejen foregår i skolerne, hvor personale i Det Rådgi- vende Team har fokus på elevens trivsel.

Indsatsen vil på den baggrund særligt koncentrere sig om:

• Organisering af sprogindsatser af 3-6-årige: Det kræver øvelse at blive en god sprogbruger. Samtalen i hverdagen er det tilbagevendende øverum, hvor god organisering, en tydelig ramme for samtalen og bevidste sproglige strategier kan støtte barnets sproglige udvikling.

• Hjemmebesøg med samtaler og rådgivning til forældrene i forhold til, hvordan de kan sørge for at barnet allerede lærer i dagtilbudsalderen og bliver mere skolepa- rat, sikre god overgang fra dagtilbud til skole, mindre fravær i skolen, får lavet lektier – herunder tilbud om lektiecafé, trivsel mm.

• Være dagtilbud og skoles forlængede arm i forhold til forventninger til forældrene og eleven samt understøtte en god dialog mellem forældrene og skolen.

• Øge forældredeltagelsen i de møder og arrangementer, som skole-dagtilbud indby- der til, eventuelt med følgeskab i forbindelse med indskrivning, opstart og hvor det giver mening.

• AULA-kurser og træning med ’hands on’ læring om skolens intranet.

• Tilskynde deltagelse i informationsmøder omkring temaer som fravær, skolepara- thed, information om UU og uddannelse efter folkeskolen mv.

• Tilbud om at deltage i vanskelige (interkulturelle) samtaler, hvor dialogen er sår- bar med opfølgning/afslutning via hjemmebesøg.

• Understøtte dagtilbud og skole således der er tid til de fagprofessionelles kerneop- gaver, træning i parathed mv.

Skole-hjem – samt dagtilbud koordinatorer vil have ugentlige, og ofte, daglig gang i dag- tilbud og på skolerne, for på den måde at opnå godt kendskab til pædagoger, AKT’er samt lærere. De vil deltage i arrangementer eller særlige temadage i dagtilbud og på sko- lerne, hvor det giver mening – efter nærmere aftale. På den måde opbygges yderligere relationer til forældre, elever og personale.

Lærere og pædagoger kan konsultere skole-hjem – samt dagtilbud koordinatorer og drøfte konkrete børn/elever og samarbejdet med hjemmene inden for rammen af GDPR.

Medarbejderne vil også kunne deltage i undervisningen for at iagttage en elev i forhold til trivsel og deltagelse i undervisningen for efterfølgende at kunne rette henvendelse til hjemmet, for rådgivning til forældrene om, hvad de kan gøre for at bakke op om barnets gang i dagtilbud og skole. AKT’er og andre relevante ressourcepersoner kan samarbejde om indsatsen via små netværk. Målet er en samlet tilgang og forståelse omkring det un- derstøttende arbejde.

For de større unge, vil vores eget ungeprogram ”Excitor” (beskrevet indgående i delaftale 3) understøtter de unge med mestringskompetencer som en central del i arbejdet med at skabe et fagligt løft og øge uddannelsesniveauet i området. Vi vil fortsætte samarbejdet med kommunens fremskudte indsats, De Rådgivende Team, der hjælper børn, unge og familier med at koordinere og kvalificere støtten omkring en familie.

Ungdomstiden er en turbulent tid, hvor den følelsesmæssige og sociale udvikling i retning af en fast identitetsdannelse kan være særlig vanskelig for unge i socialt udsatte positio- ner. Fra helhedsplanens hverdag genkender vi meget godt strategiens fokus på social

ulighed i sundhed, og at den er stigende. Risikoen for misbrug og for at begå kriminalitet er også større for socialt udsatte unge. Samtidig er ungdomstiden den tid, hvor drømme

om fremtiden begynder at tage konkret form og blive realiseret. Den unge skal kunne sætte realistiske mål for sig selv – og turde gå efter dem.

Ansvars- og rollefordeling:

Boligsocial chef sikrer i et samarbejde med børn- og ungecheferne samt institutionsle- derne, at de to medarbejdere må tilgå nødvendige oplysninger om elever og forældre in- den for rammen af GDPR.

For at kunne opbygge bæredygtige relationer til forældre, elever/børn, pædagoger og læ- rere, og blive kendte ansigter i dagtilbud og skole vil de deltage i relevante møder, hvor det giver mening. Institutionerne kan trække på medarbejderne til svære samtaler som bisidder for forældre, hvor der er gensidigt ønsket behov.

Medarbejderne har desuden fast arbejdsplads i de boligsociale bydelssekretariater.

Xxxx og unge cheferne vil være primære ansvarshavende i et praktisk samarbejde med institutionslederne, hvor af børn og unge cheferne indgår i den boligsociale bestyrelse og institutionslederne i følgegruppen.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (til- føj skemaer - ét skema pr. aktivitet):

Aktivitetsnavn:

Understøttende samarbejde om udsatte unge ca. 15 – 29 år

Formål:

Formålet er at flere unge i de udsatte boligområder påbegynder en uddannelse efter grundskolen, og ikke mindst fastholdes i uddannelsesforløbet. Dette skal ske via brobyg- ning og sammenhæng mellem den boligsociale indsats og de kommunale indsatser4.

Delmål:

• At primært udsatte unge med en koordineret indsats lykkes i overgangen fra skole til uddannelse og fastholdes i uddannelse (eller job).

• At den unge får støtte fra den boligsociale medarbejder og kontaktperson fra den kommunale ungeindsats til at identificere og håndtere mulige barrierer, samt får værktøjer til fastholdelse og gennemførelse af uddannelse.

• At inddrage forældre.

• At generere ny viden og læring til den kommunale ungeindsats og det boligsociale.

Målgruppe(r):

Målgruppen er udsatte unge i alderen 15-29 år i boligområderne. Det er særligt udsatte unge med uhensigtsmæssig adfærd i dagligdagen, som identificeres i et samarbejde med SSP. Antallet vil her blive synliggjort. Opmærksomhedspunkterne i forbindelse med iden- tificering vil oftest være:

4 Den kommunale ungeindsats (KUI) er den centrale samarbejdspartner fremfor enkeltdele af den kommunale organi- sation, der indgår i KUI. Indgangen til KUI er i Ungehuset på Christiansfeldvej, hvor UU og Jobcentrets unge-team har til huse.

• Uheldige grupperinger centrale steder i byen.

• Ustabile boligforhold med uheldige opholdssteder

• Eget misbrug eller samvær med unge der har samt kontakt til det kriminelle miljø. Flere har som minimum en sigtelse, andre en dom samt de der er i risiko for dette.

• De lever ofte afsondret eller parallelt i forhold til andre unge, og deraf få eller in- gen positive fællesskaber.

• Manglende netværk og struktur, der kan støtte dem i dagligdagen.

• Sociale og økonomiske problemer.

• De mangler værktøjer til at sige fra, er ofte impulsstyret og træffer på den bag- grund uheldige beslutninger.

• Ofte et meget lavt uddannelsesniveau med perspektivløse fremtidsudsigter.

• Mange har minoritetsbaggrund.

• Mørketal: Nogle er uden forsørgelse, har ikke en aktiv sag i kommunen, og figure- rer ikke nogen steder.

Boligsociale data viser, at andelen af 15-29 der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse er på 28 %, hvilket er næsten dobbelt så mange som kommu- nen som helhed.

Kilde: Boligsociale data, 2020.

Indhold og praksis:

Også her bygger vi oven på de erfaringer vi er påbegyndt under nuværende bevilling, hvor socialfaglige ressourcepersoner er lykkes med at etablere relationer og bæredygtig kontakt til en lang række unge via klubaktiviteter, fodboldskole, ungeprogrammet Excitor og fritidslivet i øvrigt. Xxxxx har mange unge fået hjælp til at koordinere deres sager om- kring CV, jobansøgninger, uddannelse, fritidsjob, økonomi, sundhed og fritid.

Mange andre unge skal have samme hjælp og støtte, hvorfor to ovennævnte ressource- personer suppleres med yderlige to. Bl.a. social vicevært fra helhedsplanen, hvis funktion er beskrevet nedenfor under næste aktivitet, samt koordinator for integration og medbor- gerskab der er beskrevet i delaftale 3. Netop for at kunne gå i dybden med indsatsen, og ramme alle facetter i bevægelsen for den unge. Den kommunale ungeindsats har ansva- ret for at vejlede de uddannelsesparate uden planer for fremtiden.

Vi vil fremadrettet arbejde ud fra vort succesfulde ungeprogram, Excitor, for dels at gå mere i dybden, og dels nå ud til en bredere kreds. Programmet er beskrevet indgående i

delaftale 3 og fremhæves her fordi det ofte er med et udgangspunkt i de ressourcestærke unge, der skal være med til at løfte en opgave. De ressourcestærke unge, for hvem der allerede er etableret en gode og tillidsfulde relationer til, har vi således et stærkt funda- ment at bygge ovenpå i et samarbejde med både SSP og UU. Ud fra porteføljen af unge vil vi identificere nye unge, som vil indgå i en form for mentorforløb under Excitor-pro- grammet der vil give dem alle relevante værktøjer. Vi vil på den baggrund følge dem over hele projektperioden.

Inden for rammerne af denne helhedsplan vil vi bruge mere tid med enkelte unge over tid til ugentlige samtaler med socialfaglig medarbejderindsats. De identificerede unge tilby- des:

• Strukturerede samtaler én til én centreret om primært mål for uddannelse.

• Give den unge værktøjer for at kunne tage hånd om de udfordringer, der præger den unges liv. Både i forhold til uddannelse men også de ting ’rundt om’ som op- leves dysfunktionelt såsom problemer i familie, fritid, økonomi, boligforhold mm.

• Brobygning til misbrugsbehandling i samarbejde med myndigheder.

• Støtte og efterværn5

Den socialfaglige medarbejderindsats vil typisk have karakter af alt fra praktisk hjælp til struktur i hverdagen, rådgivning og vejledning, kontakt til relevante offentlige myndighe- der, uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud mm. Med udgangspunkt i den unges motivation fastholder den socialfaglige medarbejderindsats den positive bevægelse.

Ressourcepersonerne skal samarbejde tæt med uddannelsesinstitutionerne, SSP, politi, UU, Ungdomsskolen, Familiehuset, Jobcenterets Ungeteam og andre fagprofessionelle omkring ungegruppen. Metoden er at motivere den unge til forandring og understøtte den unge i at etablere kontakter til relevante aktører.

Ressourcepersonerne har en koordinerende rolle i forhold myndigheder og faglige net- værk og sikrer, at der sammenhæng i de forskellige indsatser med den unge som om- drejningspunkt. En stor del af arbejdet vil være at opbygge tillid til systemerne.

Den socialfaglige medarbejderindsats vil bære præg af fraværet for dokumentation, andet end den der skal påvises Landsbyggefonden, og der tages højde for uregelmæssig pro- gression i forhold til den unge, som fra tid til anden kan være udfordret på flere para- metre.

Ansvars- og rollefordeling:

Det tætte samarbejde med SSP fortsætter og nye samarbejder med UU og uddannelses- institutioner etableres.

Ressourcepersonerne vil have faste arbejdspladser i det boligsociale bydelssekretariat, og de uddannelse- og beskæftigelsesfremmende tiltag huses i de boligsociale faciliteter. Der- fra samarbejdes også med Det Rådgivende Team som vil indgå i følgegruppen under be- styrelsen.

• 5 Efterværn sikres således vi følger de der er kommet i gang, men kan være i en skrøbelig fase efter vi har sluppet dem. Her handler det om fastholdelse.

Følgegruppen vil bestå af (afdelings)lederne af skole og dagtilbud, Det Rådgivende Team og SSP.

Aktivitetsnavn:

Livschancer: Mødregrupper i relation til sundhed, uddannelse og beskæftigelse.

Formål:

Formålet med denne aktivitet er at understøtte kvinder til at indtræde på arbejdsmarkedet eller uddannelse efter endt barsel, og understøtte integrationen i forhold til uddannelses- sektoren og arbejdsmarkedet og gøre overgangen fra barsel til uddannelse og arbejde let- tere. Og at de bliver i stand til at tage hånd om egen sundhed og sikkerhed samt for deres børn, der har indflydelse i deres hverdag med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne.

Delmål:

• At der skabes rammer for netværksdannelse og erfaringsudveksling blandt delta- gerne.

• At der sker en målrettet formidling af pædagogisk og sundhedsfaglig viden der un- derstøtter deltagerne i forældreskab i Danmark, og som muliggør at deltagerne sik- res rettidig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og uddannelsestilbud.

• At bevidstgøre deltagerne til at navigere i egne forskellige roller i hjemmet, i sam- fundet, i uddannelse og på arbejdspladsen.

• At deltagerne får viden og praksiserfaring, der øger deltagernes kropsbevidsthed i forhold til overgang fra graviditet, barsel til uddannelses- og arbejdsliv.

• At deltagerne får sundhedsfaglig viden om sygdomsforståelse, tandhygiejne m.m., der sikrer stabilitet i arbejde / uddannelsestilbud.

Målgruppe(r):

Målgruppen er kvinder før, under og efter barsel.

Indhold og praksis:

Gennem dialog, oplysning og vejledning har vi fokus på at understøtte kvinderne og famili- erne i at forene arbejds- og uddannelsesliv og familieliv. Vi introducerer og vejleder delta- gerne i babymassage, som redskab til at skabe nærhed og kontakt, sundhed og velvære.

Vi anvender desuden mindspringmetoden til at igangsætte forandringsproces fra barsel til arbejds- og uddannelsesliv, og gennem praksisøvelser, bevidstgør vi deltagerne om vigtig- heden af kropssundhed i et arbejdsrelateret og uddannelsesmæssigt perspektiv.

Vi formidler pædagogfaglig og sundhedsfaglig viden, som gør deltagerne parate til at indgå i uddannelse eller arbejde eller tilbud efter endt barsel.

Vi inddrager eksterne undervisere fra Tandplejen, Sundhedsplejen, Biblioteket, Daginstitu- tionsområdet samt en efterfødselstræner.

Alt sammen for at skabe tryghed og bevidsthed om livschancer efter endt forløb.

Ansvars- og rollefordeling:

Rammen for aktiviteten samt alle nødvendige aftaler faciliteres af boligsociale medarbej- dere. Den boligsociale helhedsplan er tovholder for at planlægge aktiviteten i et samar- bejde med den kommunale sundhedsplejerske.

Den kommunale sundhedsplejerske er ansvarlig for indholdet omkring mor/barn relation og det indhold de skal igennem i forløbet.

Boligsociale medarbejdere og sundhedsplejersker sikrer i et fællesskab at lave aftaler med alle relevante aktører der indgår i forløbet, som eks. tandpleje, bibliotek, jobformidler, stu- dievejleder mv.

Egnet lokation sikres af boligsocial helhedsplan.