Overenskomst mellem HK/Privat og PLA for lægesekretærer
Overenskomst mellem HK/Privat og PLA for lægesekretærer
I regi af forligsinstitutionen opnåede PLA’s forhandlingsdelegation den 6. november 2013 enighed med repræsentanter fra HK/Privat om en overenskomstfornyelse på lægesekretærområdet for perioden 1. juni 2013 til den 31. december 2013.
Forhandlingsresultatet
PLA’s mål med forhandlingerne var at forny overenskomsten på et økonomisk afbalan- ceret niveau under hensyntagen til PLO’s uafklarede overenskomstsituation.
Samtidigt var det et prioriteret krav fra PLA’s side at få fjernet den overenskomstaftal- te opsparingsordning.
Disse mål er nu blevet opfyldt i overenskomsten.
Løbetiden for overenskomsten er frem til 31. december i år. Dette muliggør, at over- enskomstforhandlingerne om almen praksis kan afsluttes, før der forhandles en ny, længerevarende overenskomst for lægesekretærerne.
Overenskomstresultatet indebærer følgende:
Løn
Lønningerne procentreguleres med en mindre regulering på 0,64 % pr. 1. oktober 2013.
PLO’s egen regulering af honorarer (reguleringsordningen) har givet en stigning på 0,4
% pr. 1. april 2013 og en stigning på 0,8 % pr. 1. oktober 2013. Opsparingsordning
Opsparingsordningen, som er det årlige beløb medarbejderne får udbetalt i december måned, afskaffes pr. 1. januar 2014. I stedet tillægges værdien af opsparingsordnin- gen den løbende lønudbetaling. Det betyder en lønstigning på 1,72 % pr. 1. januar 2014. Det har været et stort ønske fra PLA, at få fjernet denne ordning fra overens- komsten, da den af mange medlemmer opfattes som administrativ besværlig.
”Bløde emner”
Herudover er der indgået aftale om følgende:
• Der gives medarbejderne frihed med løn ved deltagelse i bisættelse/begravelse af nærtstående.
• Medarbejderen har ret til frihed med løn til deltagelse i graviditetsbetingede undersøgelser, men skal tilstræbe, at disse undersøgelser placeres uden for normal arbejdstid.
• PLA og HK er enige om at indgå i et samarbejde om udvikling af målrettede ef- teruddannelsestilbud til lægesekretærer.
• På arbejdspladser, hvor der ikke findes en arbejdsmiljøorganisation, kan tillids- repræsentanten, såfremt en sådan findes, rejse klager overfor arbejdspladsen
2/2
vedrørende arbejdsmiljøforhold. Sager omkring arbejdsmiljø kan indbringes til organisationsmæssig forhandling mellem PLA og HK.
• Elever under 25 år sikres en ret til en forsikringsordning, der dækker alvorlig sygdom og død. Forsikringen betales af arbejdsgiver og koster ca. 64 kr. pr. måned.
• Elever bliver omfattet af overenskomstens almindelige bestemmelse om efter- indtægt til efterladte ved dødsfald.
• PLA og HK vil i overenskomstperioden drøfte behovet for at oprette et ligeløns- nævn.
• Et bilag om indbetaling til FIU-fonden (bilag 11) er opretholdt. Indbetalingerne er p.t. ikke relevante.
Endelig er PLA og HK blevet enige om at etablere et udvalg, der skal se på den fremti- dige løndannelse for lægesekretærer i almen praksis.
Før den endelige overenskomst foreligger, skal der foretages sproglige tilretninger samt de nødvendige tekniske og redaktionelle ændringer og tilføjelser i overenskomst- teksten.
PLA’s repræsentantskab skal nu tage stilling til forhandlingsresultatet, som en enig bestyrelse for PLA indstiller til godkendelse. Ifølge XXX’x vedtægter vil repræsentant- skabets godkendelse af overenskomstfornyelsen skulle ske med almindelig stemme- flerhed, og resultatet af afstemningen foreligger den 2. december 2013.
PLA’s sekretariat, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, telefon 0000 0000, står naturligvis til dispositi- on, hvis der er spørgsmål til forhandlingsresultatet, ligesom jeg kan kontaktes på tele- fon 4015 5968.
PLA’s bestyrelse håber, at I tager vel imod forhandlingsresultatet.
Med venlig hilsen
Xxxxx X. Xxxxxx Formand for PLA